REG X cafe: Spørgsmål

Transkript

1 REG X cafe: Spørgsmål 1. Hvordan skaber en klyngefacilitatorværdi for virksomhederne i klyngen (nævn de tre vigtigste faktorer)? 2. Hvad er de 3 vigtigste spørgsmål du stiller en virksomheder/et medlem når du besøger virksomheden? 3. Hvad skal der til for at gå fra offentlig rugekasse/projekt til selvfinansierende klynge-og netværksorganisation? 4. Hvilke ydelser/aktiviteter skal en klyngeorganisation tilbyde? 5. Hvad er der af argumenter for og imod opkrævning af medlemskontingent? Og hvor skal prisen sættes og for hvilke ydelser? Og hvornår begynder man at opkræve et medlemskab?

2 RESUMÉ AF REG X CAFÉ

3 Spørgsmål 1: Hvordan skaber en klyngefacilitatorværdi for virksomhederne i klyngen (nævn de tre vigtigste faktorer)? 1. Den håndholdte matchmaker 2. Definer klyngens udfordringer 3. Sammen er vi stærkere vi kan noget sammen 4. Skabe neutral grund, hvor man kan mødes 5. Viden frisk vand i karet nye ideer 6. Ansigtet udadtil midtpunkt for klyngen 7. Sætte et fælles mål for klyngen 8. Intern synlighed og gennemsigtighed skabe et samlingspunkt = de vigtigste faktorer Diskussion: - Det er ikke os som klyngefacilitatorer, der skaber den endelige værdi. Vi giver redskaberne til at øge værdien - Vi skal have forståelsen for, hvad der skaber værdi og være med til at sætte et fælles mål for klyngen ud fra strategiske overvejelser

4 Spørgsmål 2: Hvad er de 3 vigtigste spørgsmål du stiller en virksomheder/et medlem når du besøger virksomheden? Det afhænger af, om det er en ny eller kendt virksomhed. Ny virksomhed: 1. Hvem er dine vigtigste kunder, og hvad er din strategi? 2. Hvad kan din virksomhed bidrage med til klyngen, og hvad kan klyngen bidrage med til din virksomhed? 3. Må jeg se din virksomhed? Det gør 1/3 af deltagerne hver gang de møder en ny virksomhed. Ekstra: 4. Hvilke væsentlige relationer har I ivirksomheden (samarbejdspartnere, levenrandører, kunder osv.) 5. Timing for besøg/interview er essentiel især når man forsøger at lave et salg. Når der er dårlige tider har virksomheder ikke ressourcer til klyngesamarbejde / når der er gode tider, har virksomhederne for travlt 6. Et par gode spørgsmål ved første møde afhængig af situationen: Hvordan kan jeg hjælpe dig til at blive større? eller hvor gør det ondt? Kendt virksomhed 1. Har vi lavet noget relevant/skabt værdi for dig det sidst år? 2. Hvor kan jeg hjælpe dig / hvor gør det ondt? (timing!) Husk på ikke at være for ydmyg ved virksomhedsbesøgene. Vær Velforberedt og fortæl, hvilke resultater klyngen har skabt.

5 Spørgsmål 3: Hvad skal der til for at gå fra offentlig rugekasse/projekt til selvfinansierende klyngeog netværksorganisation? 1. Oplevet værdi for medlemmer 2. Medlemmer er vant til at betale for medlemskab og/eller aktiviteter 3. Skab serviceydelser der efterspørges 4. Adgang til rigtigt niveau i virksomhederne og organisationer 5. Skabe positiv opmærksomhed uden for klyngen 6. Gør klyngen uundværlig og skab afhængighed 7. Dokumenterede resultater PR 8. Skabe ambassadører/ildsjæle blandt medlemmerne 9. Keep it simple nærvær 10. Værdi: 1. Viden 2. Netværk 3. Bundlinje 4. Fælles vision 5. Brændende platform 11. Finde serviceydelser, som man vil betale 12. Tænke exitstrategi fra start 13. Ansæt en fundraiser hvis klyngen har råd 14. Reducer antallet af klynger Flere til at betale - Afhænger af den enkelte klynges strategi 15. Ansæt en fundraiser 16. Offentlig finansiering vil altid være vigtig, da det er vigtig at have det offentlige involveret i klynger men hvor meget af driftsfinansieringen skal være offentlig?

6 Spørgsmål 4: Hvilke ydelser/aktiviteter skal en klyngeorganisation tilbyde? Videnbro Neutralt mødested Projektledelse Faciilitator af samarbejdsprojekter Studierejser Kompetence- Udvikling (udbyde kurser) Skrive projektansøgninger Projektudvikling Profilere klyngen i forhold til udlandet Branding Netværksmøder Facilitere biz to biz møder for medlemmer (eksport) Vælg et overskueligt antal indsatsområder Fokuser! Ej udbytte hele pakken Tag udgangspunkt i behov Matchmaking Følge udviklingstenden ser facilitere, at der skabes visionner Identificere de store udfordringer, som den enkelte virksomhed ikke kan løfte alene Administrition praktisk gris - sekretariat Synliggøre succesfulde samarbejder Fejre hinanden events

7 Spørgsmål 5: Hvad er der af argumenter for og imod opkrævning af medlemskontingent? Og hvor skal prisen sættes og for hvilke ydelser? Og hvornår begynder man at opkræve et medlemskab? Argumenter for: Argumenter imod: Betaling skaber commitment Har virksomhederne råd? Betaling gør, at man i virksomheder tager en bevidst beslutning om at være med i klyngen Pris og ydelser: Der skal være sammenhæng mellem pris og ydelse. Man skal gøre det synligt for virksomhederne, hvad de får for pengene finde gode eksempler Problemstilling mellem kontingent og forskellige stakeholdere Mange har differentierede priser Nogle har en meget lav basis-medlemskontingent og kræver derimod betaling for de fleste ydelser Andre sætter en højere medlemskontingent og de flere ydelser er derfor gratis Andre opkræver slet ingen medlemskontingenter De tilbudte ydelser afhænger af klyngens alder Diskussion: Bliver man ikke nødt til at vænne medlemmer til at betale et vist kontingent for at sikre en fremtidig bæredygtig finansiering, når man ikke længere er offentligt støttet? Hvornår skal man opkræve et medlemskontingent? Skal man opkræve medlemskontingent fra starten af? Ja,for det er meget svært pludselig at skulle overbevise medlemmer/bestyrelse om, at man vil kræve en betaling. Det er også altid nemmere, at starte højt, og så arbejde sig nedad hvis nødvendigt. DOGskal man være opmærksom på, at man ved at opkræve medlemskontingenter opbygger en forventning om afkast hos medlemmer/jo mere man opkræver jo større forventninger, og man skal derfor være sikker på, at man kan levere! Nej, klyngen skal først vise sit værd. Man skal levere, før man kan opkræve

8 Hvordan skaber vi en langsigtet finansiering? Indsatsområder listes her (Hvad vil vi konkret gøre for at nå vores mål?) F.eks: I 2016 ønsker vi en selvfinansieringsgrad på 60%