Indhold. Del A Nichiren Daishonins liv 31. Del B Verdens Helt 51. Del C Grundprincipper i Nichiren Daishonins buddhisme 71. Del D SGIs Historie 93

Transkript

1 1

2 2 3

3 Indhold Spørgsmål til SGI-Danmarks studieeksamen Niveau 1, Uddrag fra Vejledning om studie af Daisaku Ikeda, SGIs Præsident 28 Del A Nichiren Daishonins liv 31 Del B Verdens Helt 51 Del C Grundprincipper i Nichiren Daishonins buddhisme 71 Del D SGIs Historie

4 Spørgsmål til SGI-Danmarks studieeksamen Niveau 1, 2012 Denne eksamen består af fire dele (A-D), og du skal forberede svar på alle spørgsmålene, også selv om du ikke bliver bedt om at svare på dem alle til eksamen. Hver del indeholder en vejledning i, hvordan du skal besvar spørgsmålene. Svarene kan du finde i Studiemateriale til studieeksamen niveau 1, 2012, som indeholder følgende: Del A Del B Del C Del D (Tæller for 20% af den samlede bedømmelse) A1 Nichiren Daishonins liv og A2 Supplerende materiale (Tæller for 30% af den samlede bedømmelse) SGI s præsident Ikedas studie over Verdens helt (Tæller for 20% af den samlede bedømmelse) Grundprincipper i Nichiren Daishonins Buddhisme, uddrag fra SGIs præsident Ikedas studie over Lotus Sturaens bevis At ændre gift til medicin De tre forhindringer og de fire djævle Bodhisattvaerne fra jordens rolle (Tæller for 30% af den samlede bedømmelse) SGI s historie Præsteskabskonflikten De tre præsidenter SGI s præsident Ikeda i Europa 6 7

5 ANichiren Daishonins liv Denne del består af to sektioner. I A1 skal du udfylde de tomme pladser med steder, navne eller ord; i A2 skal du skrive dine svar helt ud. Til studieeksamen vil du blive stillet tre spørgsmål fra A1 og ét spørgsmål fra A2. A1 tæller for 10% og A2 tæller for 10% af den samlede bedømmelse. 8 9

6 A1 Nichiren Daishonins liv Med udgangspunkt i materialet i sektion A1, Nichiren Daishonins liv, skal du færdiggøre følgende sætninger: a) Nichiren Daishonin blev født den / / (dag/måned/år) hos en fisker familie i (nutidens sydlige Chiba-præfektur). Da han var år gammel, blev han munke-novice i Seichotemplet nær Kiyosumibjerget i Awa; på den tid fandtes der ingen skoler, og fungerede som undervisningssteder. b) Nichiren Daishonin skrev i 1277 følgende i et brev til en tilhænger: Siden barndommen har jeg, Nichiren, aldrig bedt for livets verdslige ting, men har helhjertet søgt at blive. Ved middagstid den / / erklærede Nichiren Daishonin, at Nam-myoho-renge-kyo er den rette lære i Lovens sidste periode. c) I 1258 mødte Daishonin den 12-årige novice, Hoki-bo, som udtrykte ønsket om at blive hans. Under navnet blev han senere Daishonins umiddelbare efterfølger. d) Idet Nichiren Daishonin var vidne til den almindelige befolknings lidelser under en række naturkatastrofer, heriblandt Kamakura-jordskælvet i 1257, begyndte han sine studier, som kulminerede med hans første protestskrivelse til regeringen. Denne var udformet som en afhandling med titlen. Den 16. juli afleverede han sin afhandling til Hojo Tokiyori, som, på trods af at han var trådt tilbage som regent, stadig var Japans mest indflydelsesrige person. e) Nichiren Daishonin blev idømt eksil to gange. I 1261 blev han sendt til halvøen, hvor Funamori Yasuburo og hans kone tog sig af ham. Disse blev senere hans disciple. Efter forfølgelsen blev Nichiren Daishonin den 12. september sendt i eksil for anden gang til. f) Nichiren Daishonin blev dybt bevæget over holdningen hos disciplene i, som om nødvendigt var parate til at give deres liv for at beskytte Loven. Han forstod, at tiden var inde til at fuldføre hans livs oprindelige formål, og den / / indskrev han

7 A2 Nichiren Daishonins liv - supplerende materiale Med udgangspunkt i materialet i sektion A2 skal du med ord forklare følgende emner på samme måde, som hvis du talte med en ven om buddhismen. I din besvarelse skal du inddrage minimum tre forskellige punkter for hvert emne. Til eksamen vil du kun blive spurgt om ét af de tre emner. a) Nam-myoho-renge-kyo b) Lotus Sutraen c) Gohonzon 12 13

8 B Verdens Helt Alle dine svar skal være baseret på materialet i del B: Verdens helt. Dette studie er inkluderet i Studiemateriale til studieeksamen niveau 1, Skriv et afsnit (maksimum 200 ord), hvor du svarer på følgende spørgsmål. Til studieeksamen vil du blive stillet tre spørgsmål fra denne sektion

9 B1 Verdens Helt B2 Verdens Helt Fra afsnittet Troen på Den mystiske lov er grundlaget for sejr : Fra afsnittet At fortsætte med utrættelig tro : a) Forklar hvorfor verdens helt er et andet navn for buddhaen. a) Hvornår er utrættelig tro af afgørende betydning? b) Hvad bør være vores grundlæggende retningslinje og målestok midt i dagliglivets og samfundets realiteter? Hvad betyder dette? b) Hvordan skal vi anskue vanskeligheder ud fra vores tro? c) Hvad betyder Buddhismen beskæftiger sig primært med sejr eller nederlag.? 16 17

10 B3 Verdens Helt B4 Verdens Helt Fra afsnittet At hærde den indre styrke og opretholde beslutsom tro : Fra afsnittet Båndene mellem mentor og discipel i Nichiren Daishonins Buddhisme : a) Hvordan skal vores sindstilstand være, for at opnå sejr? Hvordan udvikler vi dette sind? a) Hvad må disciplene gøre for at sikre den evige videregivelse af Loven? b) Hvilken retningslinje giver Daishonin Shijo Kingo i forhold til at opnå sejr? b) Hvordan beskrev præsident Makiguchi og præsident Toda sejr? 18 19

11 CGrundprincipper i Nichiren Daishonins buddhisme Alle dine svar skal være baseret på materialet i sektion C: Grundprincipper i Nichiren Daishonins Buddhisme fra SGI præsident Ikedas studie af Lotus Sutraens bevis. Dette studie er inkluderet i Studiemateriale til studieeksamen niveau 1, Skriv et afsnit (maksimum 300 ord) for at forklare følgende principper. Til studieeksamen vil du blive stillet to spørgsmål fra denne sektion. a) At ændre gift til medicin b) De tre forhindringer og de fire djævle c) Bodhisattvaerne fra jordens rolle 20 21

12 DSGIs Historie Alt materialet til sektion D findes i Studiemateriale til studieeksamen niveau 1, D1) Præsteskabskonflikten: Uddrag fra Spritual Independence: An Introduction to Soka Spirit (udgivet af SGI-USA) D2) De tre præsidenter: Indeholdt i Studiemateriale til studieeksamen niveau 1, 2012 D3) Præsident Ikeda i Europa: Uddrag fra SGI President Ikeda in Europe, bind 1. Længden af dine svar vil variere fra spørgsmål til spørgsmål, men du behøver ikke at skrive mere end 400 ord til nogen af dem

13 D1 SGIs Historie D2 SGIs Historie Baseret på tekstmaterialet i Materiale til spørgsmål D1: Præsteskabskonflikten skal du forberede svar på følgende spørgsmål. Til eksamen vil du kun blive stillet ét af de tre spørgsmål. Baseret på tekstmaterialet i Materiale til spørgsmål D2: De tre præsidenter skal du forberede svar på følgende spørgsmål. Til eksamen vil du kun blive stillet ét af de seks spørgsmål. a) Hvad skete der i november 1991? b) Hvad skete der, da medlemmerne krævede forandringer? c) Hvorfor er der så stor mangfoldighed i Soka Gakkai? a) Hvornår blev Soka Gakkai grundlagt? b) Hvorfor blev Makiguchi arresteret? c) Hvilke to erkendelser kom Toda frem til i fængslet? d) Hvad fejrer vi den 16. marts og hvorfor? 24 25

14 e) Hvornår blev præsident Ikeda indsat som Soka Gakkais tredje præsident? f) Nævn navnene på de to historiske romaner skrevet af Daisaku Ikeda, som beskriver, hvordan Soka Gakkai og SGI udviklede sig. D3 SGIs Historie Baseret på tekstmaterialet i Materiale til spørgsmål D3: Uddrag fra SGI President Ikeda in Europe, bind 1 skal du forberede svar på følgende spørgsmål. Til eksamen vil du kun blive stillet to af de tre spørgsmål. a) Hvornår tog præsident Ikeda afsted for at besøge Europa første gang? b) Hvad var hovedformålet med hans rejse? c) Hvad svor præsident Ikeda, da hans rejse til Europa var nært forestående? 26 27

15 Uddrag fra Vejledning om studie af Daisaku Ikeda, SGIs Præsident Gosho er et værk af tro, af filosofi, af dagligliv, af evig fred og grænseløst håb. Den rummer et skatkammer af vejlednings-juveler. SGI-medlemmer har læst et enkelt gosho-uddrag med hele deres liv og derigennem ikke alene ændret deres liv til det bedre men også gjort menneskelig revolution. Hvad er formålet med at studere gosho? Den følgende passage besvarer dette meget klart: Hav tillid til Gohonzon, det højeste hengivelsesobjekt i hele Jambudvipa. Fordyb din tro og modtag beskyttelse fra Shakyamuni, Mange Skatte og buddhaerne i de ti retninger. Anstreng dig både i praktisering og studie. Uden praktisering og studie findes der ingen buddhisme. Du skal ikke kun være ihærdig overfor dig selv; du skal også undervise andre. Både praktisering og studie kommer af tro. Undervis andre så godt du kan, også hvis det kun er en enkelt sætning eller vending. (ND 1, s. 149). endelige forandring er opnåelsen af buddhatilstand i dette liv, eller sagt med nutidige ord, menneskelig revolution eller selvrealisering. Daishonin Skriver: Det centrale i Shakyamunis lærer er Lotus Sutraen, og det centrale i Lotus Sutraens praktisering findes i kapitlet Aldrig Nedsættende. Hvad betyder Bodhisattva Aldrig Nedsættendes dybe respekt for mennesker? Den sande betydning af Shakyamunis opdukken i denne verden ligger i hans opførsel som menneske. (ND 1, s. 255). Vi kan først sige, at vi virkelig har læst gosho, når frugterne af vores studier viser sig i vores opførsel. Kilde: Daisaku Ikeda, Forord til The Writings of Nichiren Daishonin, bind 1 (Soka Gakkai, 1991), s. xii, s. xiv. I denne passage opsummeres grundelementerne i praktiseringen af Nichiren Daishonins Buddhisme. Det vigtige er først tro, herefter praktisering og til sidst studie. Stærk tro fører os direkte til buddhatilstand. Praktisering og studie styrker og fordyber denne tro. For os må studiet aldrig kun blive en opbygning af viden. Det skal være præcist og praktisk studie for at fordybe ens egen tro og hæve ens egen livstilstand. Samtidig fører studiets og praktiseringens vej os til Gohonzon og til samfundet. På grund af praktisering og studie sidder vi foran Gohonzon, reciterer sutraen og chanter daimoku. Med den visdom og livskraft, som vi opnår gennem dette, udfører vi vores praktisering og gør vores studier midt i samfundet. Det er det, vi kalder bodhisattva-vejen; at lede andre mennesker til varig lykke imens vi stræber efter af skabe vedvarende fred for hele menneskeheden. Denne praktisering begynder med den enkeltes indre forandring, og gennem denne praktisering bliver vores livsindhold fordybet og beriget. Den 28 29

16 STUDIEMATERIALE TIL BUDDHISTISKE STUDIE NIVEAU A1 Nichiren Daishonins liv Barndommen Nichiren Daishonin blev født den 16. februar 1222 som søn af en fiskerfamilie i Awa-provinsen (det nuværende sydlige Chiba-præfektur). Der hersker stadig tvivl om hans fødenavn. Som 11-årig blev han novicemunk ved Seicho-templet, tæt på Kiyosumi-bjerget i Awa; på denne tid var der ingen skoler, og templerne blev brugt som uddannelsessteder. I begyndelsen var Seicho-templet tilknyttet Tendai-skolen(1), som underviste i Lotus Sutraen (for yderligere information om Lotus Sutraen se del A2). Senere kom det under den første Sande Ord-skole(2) med dens mystiske ritualer og senere igen under Rene Land-skolen(3), som underviste i troen på Amida Buddha. Der herskede på denne tid stor forvirring indenfor buddhismen om, hvad der var den sande eller korrekte lære. At blive Japans viseste person Da den unge Nichiren havde studeret nogen tid, kom han alvorligt i tvivl om de buddhistiske lærer og deres effekt på samtidens samfund. Hvordan kunne det være, at Buddhaens doktriner var udmundet i skoler med så modsatrettede principper? Og hvorfor havde Japan oplevet årelange konflikter, selvom buddhister oprigtigt havde bedt for fred? Han bad til en statue af Bodhisattva Rum Skatkammer for at blive Japans viseste person. I 1277 skrev Nichiren i et brev til en tilhænger: Siden min barndom har jeg, Nichiren, aldrig bedt for livets verdslige ting men udelukkende søgt at blive Buddha. (WND 1, s. 839) 30 31

17 Studieårene I sin søgen efter sandheden studerede Daishonin doktrinerne fra De otte skoler(4) og de senere Zen- og Jodo-skoler grundigt, og den 8. oktober 1237 blev han som 16-årig præsteviet af Dozen-bo, højestepræsten ved Seicho-ji. Da han blev præst tog han indledningsvist det religiøse navn Zesho-bo Rencho(5). Han blev i Seicho-ji for en tid, men som 17-årig, formodentlig omkring foråret 1239, rejste han til Kamakura, hvor shogunatet holdt til, for at fortsætte sine studier. I foråret 1242 vendte han kortvarigt tilbage til Seicho-ji, inden han foretog endnu en studierejse til Nara og Kyoto. Rencho, som han dengang hed, tilbragte herefter tolv år i templerne i Nara og i klostrene ved Hiei-bjerget og Koya-bjerget(6). Han læste alle de vigtige buddhistiske tekster han kunne. Efter omkring fjorten års studier blev han til sidst overbevist om, at Shakyamunis højeste lære fandtes i Lotus Sutraen. Proklamationen af Nam-myoho-renge-kyo Da Rencho kom tilbage efter mange års studier, var hans gamle mentor, Dozen-bo, meget stolt af ham. For at fejre hans tilbagekomst og for at få indblik i hans store viden organiserede præsterne et møde, hvor Rencho skulle prædike, og de inviterede fremstående folk fra de omkringliggende områder. Tidligt om morgenen den 28. april 1253 chantede han Nam-myoho-renge-kyo for første gang (for yderligere information om Nam-myoho-renge-kyo, se del A2). Senere samme dag samledes et stort publikum, og ved middagstid dukkede Rencho op og reciterede Nam-myoho-renge-kyo tre gange. Han erklærede, at dette var den eneste lære, der kunne gøre alle mennesker i Lovens sidste periode i stand til at opnå uovertruffen oplysning i dette liv. Hans publikum var overrasket ingen havde nogensinde hørt dette mantra før. Rencho meddelte, at han havde taget et nyt navn, Nichiren ( Sol Lotus ), og derefter gendrev han datidens fire mest indflydelsesrige buddhistiske skoler. Han kritiserede Rene Land-skolen på grund af dens lære om, at frelse kun kunne opnås gennem den udefrakommende kraft fra et fuldkomment væsen; Zen for påstanden om, at oplysning kun kunne opnås gennem den direkte opfattelse af ens eget sind og for at stille sig tilfreds med denne selvcentrerede oplysning; Sande Ord-skolen for at forklare, at man kunne opnå fordele gennem praktisering af mystiske ritualer; og Forskrifter-skolen på grund af dens fokus på at kontrollere folk gennem strenge forskrifter og ritualer. Med formuleringen af disse såkaldte fire konklusioner erklærede Nichiren Daishonin(7) endegyldigt, at ingen af de eksisterende buddhistiske skoler kunne redde menneskeheden, og at man gennem praktiseringen af deres lærer faktisk forårsagede lidelse, både for individet og for samfundet. Da regionens forvalter, Tojo Kagenobu, som var ivrig tilhænger af Rene Land-skolen, hørte, at Nichiren havde forudsagt, at alle, der praktiserede denne lære, ville falde i de uophørlige lidelsers helvede, udstedte han med det samme en arrestordre. Med hjælp fra Dozen-bo og andre flygtede Nichiren. I sommeren 1253 tog Nichiren Daishonin til Kamakura og bosatte sig i en lille eneboerhytte i Matsubagayatsu. I november 1253 blev en omrejsende præst Nichirens første discipel. Han blev senere den ældste af de seks seniorpræster og tog navnet Nissho. Andre disciple fulgte. Nogle var præster, andre kom fra samuraifamilier. Blandt disse første disciple var Toki jonin, Shijo Kingo, Kudo Yoshitaka og Ikegami Munenaka. Om at etablere den rette lære, der kan skabe fred i landet I denne periode var landet hærget af hungersnød og epidemier. Efter det store Kamakura-jordskælv i maj 1257 rystede efterskælv regionen og kulminerede i et stort jordskælv i august og endnu et i november. I august 1258 raserede voldsomme storme Kamakura og en orkan ramte Kyoto. I oktober 1258 væltede voldsomme skybrud ned over Kamakura og resulterede i en oversvømmelse, der dræbte mange mennesker. I marts 1259 og april 1260 erklærede regeringen i overensstemmelse med sædvanen nye æraer for at overkomme disse katastrofer. Det var imidlertid forgæves: De usædvanlige fænomener fortsatte med uformindsket styrke. I 1258 tog Nichiren Daishonin til Jisso-ji, et tempel i Iwamoto, som havde alle de store sutraer i sit bibliotek. Der mødte han den 12-årige novice, Hoki-bo, som kort tid efter udtrykte ønske om at blive hans discipel. Han blev med tiden Nichirens umiddelbare efterfølger under navnet Nikko Shonin. Daishonin studerede alle sutraerne i Jisso-jis bibliotek, idet han forsøgte at finde en grundlæggende årsag til og et middel mod menneskelig li

18 delse, særligt den lidelse, som det japanske folk oplevede på denne tid. Han konkluderede, at nationens uheld stammede fra manglende respekt for og bagtalelse af Lotus Sutraen. Adskillige steder gør Shakyamuni det klart, at hans grundlæggende lære kun findes i Lotus Sutraen. Samtlige af de buddhistiske skoler på denne tid, med undtagelse af Tendai-skolen, var grundlagt på Shakyamunis foreløbige lærer, som blev udbredt før Lotus Sutraen. Selv Tendai-skolen, som oprindeligt var baseret på Lotus Sutraen, var blevet blandet med lærer fra Sande Ord og Rene Land-skolerne. Den første protest mod regeringen Nichiren Daishonin formulerede konklusionen på sine studier i en afhandling med titlen Om at etablere den rette lære, der kan skabe fred i landet. Den 16. juli 1260 fremlagde han sin afhandling for Hojo Tokiyori, der, omend han var trådt tilbage som regent, stadig var den mest indflydelsesrige politiske figur i Japan. Afhandlingen er kendt som Daishonins første protest mod regeringen, og begynder med en beskrivelse af æraens ulykkelige tilstand: Engang sagde en rejsende bedrøvet disse ord til sin vært: I de sidste år har usædvanlige forstyrrelser på himlen, mærkelige hændelser på jorden, hungersnød og epidemi ramt enhver afkrog af riget og spredt sig i hele landet. Okser og heste ligger døde på vejene og store mængder petsramte menneskers skeletter ligger langs hovedvejene. Over halvdelen af befolkningen er allerede ramt af døden, og der er næppe en person som ikke sørger. (ND 1, s. 43) Nichiren udtrykte sin overbevisning om, at den grundlæggende årsag til de ulykker, der havde ramt landet, var den kendsgerning, at alle fra herskeren til den mest ydmyge var modstander af eller uvidende om Lotus Sutraens lære. Især kritiserede han Honen, grundlæggeren af Rene Land-skolen. Daishonin citerede Stor Samling Sutraen og Medicinmester Sutraen, som omtaler de tre ulykker og de syv katastrofer(8), og forudsagde, at borgerkrig og fremmed invasion, de eneste to katastrofer, som endnu ikke var indtruffet, helt sikkert ville indtræffe, hvis landet fortsatte med at afvise den korrekte lære, Nam-myoho-renge-kyo. Nichiren Daishonin var udmærket klar over, at han ville møde voldsom forfølgelse, hvis han fremlagde sin afhandling for Hojo Tokiyori. Ikke desto mindre gjorde han det ud fra en dyb medfølelse, idet han anskuede andres lidelser som sine egne. Ganske som forudset greb præster og tilhængere af Rene Land-skolen ind overfor Nichiren Daishonin og hans disciple. Matsubagayatsu-forfølgelsen og Izu-eksilet Natten til den 27. august 1260 angreb flere hundrede Rene Land-tilhængere Nichirens bolig i Matsubagayatsu. Aktionen var iværksat af Hojo Shigetoki, faderen til den daværende regent, Hojo Nagatoki, og tilhænger af Rene Landskolen. Heldigvis lykkedes det Nichiren Daishonin at undslippe og søge tilflugt hos en af sine disciple, Toki Jonin. På trods af faren, vendte Nichiren Daishonin det følgende forår tilbage til Kamakura, og begyndte igen at udbrede sin lære. Det var hans inderlige ønske at vække det japanske folk til buddhismens sandhed. Rene Land-præsterne bagtalte fortsat Nichiren Daishonin over for myndighederne. Denne gang støttede selve regenten, Hojo Nakatoki, op om beskyldningerne, og den 12. maj 1261 blev Nichiren Daishonin, uden at have været stillet for en dommer, sendt i eksil til Ito, et område på Izu-halvøen, som var en af Rene Land-skolens højborge. Hans vogtere efterlod ham ved ankomsten til Ito på en strand og overlod ham til hans skæbne. På trods af den fjendtlighed, de lokale nærede mod eksilerede, tog en fisker ved navn Funamori Yasuburo og hans kone Nichiren Daishonin under deres vinger. Senere blev de hans disciple. Dette viser tydeligt den forbindelse, Nichiren Daishonin havde med almindelige mennesker; en følelse der i løbet af hans liv blev gengældt i stadig højere grad. Kort efter hørte Nichiren Daishonin, at den lokale forvalter var blevet syg, og han bad med held for hans helbredelse: Således blev forvalteren også en af hans tilhængere. I februar 1263, efter næsten to år på Izu, blev Daishonin benådet. Som han forklarer i Om forfølgelser der tilfalder vismanden : Den nu afdøde lægpræst Saimyo-ji [Hojo-Tokiyori ] og den nuværende hersker [Hojo Tokimune ] tillod min tilbagekomst fra eksilet, da de fandt ud af, at jeg var uskyldig i anklagerne mod mig. (ND 1, s. 283). Det er desuden sandsynligt, at Hojo Tokiyori forstod Nichiren Daishonins oprigtige hensigter med at sende 34 35

19 Om at etablere den rette lære, der kan skabe fred i landet i juli 1260 og delte hans ønske om at beskytte det japanske folk mod yderlige katastrofer. Efter sin benådning vendte Daishonin tilbage til Kamakura. Komatsubara-forfølgelsen Da Daishonin i 1264 hørte, at hans mor var alvorligt syg, besluttede han at besøge Awa for første gang i ti år. Hans far var død i Han og hans disciple var den 11. november på vej for at besøge disciplen Kudo Yoshitaka, da de på et sted kaldet Komatsubara falt i et baghold anført af Tojo Kagenobu, regionens forvalter. Kudo Yoshitaka og andre tilhænge skyndte sig til stedet, da de hørte om angrebet. Men de var i undertal, og Kudo Yoshitaka og en anden tilhænger, Kyonin-bo, blev dræbt. Nichiren Daishonin slap med livet i behold men blev såret i panden af et sværd, og brækkede sin venstre arm. Denne episode er kendt som Komatsubara-forfølgelsen. Nichiren Daishonin vendte tilbage til Kamakura i begyndelsen af I januar samme år var en udsending fra det mongolske imperium ankommet med meddelelsen om, at Japan skulle sværge troskab overfor imperiet, ellers ville landet blive invaderet. Denne udsending blev sendt tomhændet tilbage, og den japanske regering begyndte at ruste sig til krig. Dette bekræftede den forudsigelse om fremmed invasion, som Nichiren Daishonin fremsatte i Om at etablere den rette lære. I april 1268 sendte Nichiren Daishonin Efterskrift til Om at etablere den rette lære, der kan skabe fred i landet til et regeringsmedlem. I dette brev forklarede han de omstændigheder, der førte til, at han skrev afhandlingen, og han mindede shogunatet om de konklusioner, han var kommet frem til: Så på den attende dag af skudårets første måned [1268] ni år efter [jeg forelagde Om at etablere den rette lære, der kan skabe fred i landet ][for lægpræsten Saimyo-ji], kom et officielt brev fra mongolernes kongedømme mod vest. [ ] Således har den forudsigelse, jeg fremsatte i Om at etablere den rette lære, der kan skabe fred i landet allerede bevist sin sandhed. (ND 1, s. 86) I oktober sendte han breve til elleve fremtrædende politiske og religiøse ledere og påpegede, at hans forudsigelser nu gik i opfyldelse. Han opfordrede til en offentlig, religiøs debat for at bevise sandheden i hans lære. Hans opfordring blev ignoreret. Nichiren Daishonin var en meget lærd mand, hvilket var grund nok til, at de religiøse ledere i Kamakura nægtede at debattere med ham. Men han vidste, at der også var en anden grund til deres afvisning, som blev påpeget i Lotus Sutraens trettende kapitel: Disse mænd med ondskab i deres hjerter, der konstant tænker på verdslige ting, vil låne navnene på de munke, der bor i skoven...(9) Kort sagt vidste han, at de var hyklere, der prædikede doktriner, som de selv hverken kunne eller ville føre ud i livet. Anden advarsel til regeringen I 1271 oplevede Japan en alvorlig tørke, og regeringen bad højestepræsten fra Sande Ord-skolen, Ryokan, som blev anset for at være den fremmeste blandt de buddhistiske lærde i byen, om at bede for regn. Da Nichiren Daishonin hørte dette, fremsatte han en offentlig udfordring, hvori han svor at blive Ryokans discipel, hvis denne formåede at frembringe regn indenfor syv dage. Hvis Ryokan ikke magtede opgaven, skulle han på den anden side blive Daishonins discipel. Ryokan accepterede udfordringen men blev ydmyget, da hans bønner slog fejl. Frem for at afsværge sin overbevisning lagde han i stedet planer for at komme af med sin rival. I ledtog med sine tilhængere begyndte han at sprede falske rygter om Daishonin blandt de ledende regeringsmedlemmers koner. Taktikken virkede. Den 10. september 1271 blev Nichiren indkaldt og afhørt af Hei no Saemon, stedfortrædende leder af ministeriet for politi- og militæranliggender (lederen var regenten selv). Nichiren Daishonin gentog sin forudsigelse om, at nationen ville gå under, hvis den sande lov fortsat blev bagtalt. Dette møde er kendt som den anden protest mod regeringen. Nichiren Daishonin beskriver dette møde i goshoen Lotus Sutraens tilhængers handlinger og advarer Hei no Saemon således: Hvis De ønsker at dette land skal forblive fredeligt og sikkert, er det altafgørende, at De indkalder præsterne fra de andre skoler til en debat under Deres tilstedeværelse. Hvis 36 37

20 De ignorerer dette råd og jeg uden grund bliver straffet på deres foranledning, vil hele landet have grund til at fortryde Deres afgørelse. Hvis De fordømmer mig, vil det være Buddhaens udsending, som De afviser... (ND 1, s. 208) Mødet endte uden enighed. Tatsunokuchi-forfølgelsen Natten til den 12. september 1271 arresterede Hei no Saemon og en flok bevæbnede soldater Nichiren Daishonin. De behandlede ham som en forræder og tog ham med til stranden ved Tatsunokuchi, et henrettelsessted tæt på Kamakura. Hei no Saemon havde på eget initiativ besluttet at halshugge Nichiren Daishonin. På vej til Tatsunokuchi kom gruppen forbi en helligdom til ære for Hachiman, en af Japans beskyttende guder. Daishonin bad dem stoppe og gik med det samme i rette med Hachiman: Store bodhisattva Hachiman! Er du virkelig en gud?... Jeg, Nichiren (er) den fremmeste tilhænger af Lotus Sutraen i hele Japan, og jeg er fuldstændig uskyldig... Da Shakyamuni Buddha udlagde Lotus Sutraen mødtes Mange Skatte og de ti retningers buddhaer og bodhisattvaer og stråelde som mange sole, måner, stjerner og spejle. Under tilstedeværelsen af utallige vismænd fra Indien, Kina og Japan, tilskyndede Shakyamuni Buddha hver enkelt til at give et skriftligt løfte om til enhver tid at beskytte Lotus Sutraens tilhænger. Hver eneste af I guder har aflagt dette løfte. Det burde ikke være nødvendigt at minde jer om det. Hvorfor viser I jer ikke med det samme for at opfylde jeres højtidelige ed?... Hvis jeg bliver henrettet i nat og tager til Ørnetindens rene land, vil jeg uden tøven indberette til Shakyamuni buddha, lærenes mester, at Solgudinden og Store Bodhisattva Hachiman er de guder som har brudt deres løfte til ham. Hvis I føler at dette vil ramme jer hårdt, må I hellere gøre noget ved det med det samme! (ND 1, s. 211). Da dette var sagt, steg Nichiren Daishonin op på sin hest igen, og gruppen fortsatte mod Tatsunokuchi. Nichiren Daishonin sendte bud efter Shijo Kingo(10), som på sin mentors bud skyndte sig på bare fødder for at slutte sig til ham sammen med sine tre brødre. Han var rede til at ofre sit eget liv og holdt tøjlerne på Nichiren Daishonins hest, indtil de kom til henrettelsesstedet. I det øjeblik Nichiren Daishonin skulle halshugges, fór et lysende objekt hen over himlen. Bødlen gik i panik og smed sit sværd, og soldaterne var ude af stand til at fuldbyrde henrettelsen. Denne episode er yderst vigtig. Ikke nok med at de buddhistiske guder(11) beskyttede Nichiren Daishonin og reddede ham fra døden; på dette afgørende tidspunkt afslørede han også sin sande identitet som den oprindelige Buddha ved at fralægge sig sin midlertidige identitet som Lotus Sutraens tilhænger : Sidste år, på den niende måneds tolvte dag, i tidsrummet mellem rottens og oksens time (fra klokken 23 til klokken 03), blev denne person ved navn Nichiren halshugget. Det er hans sjæl, der er kommet til Sado-øen. (WND 1, s. 269) Eksilet til Sado-øen Myndighederne tilbageholdt Nichiren Daishonin i Echi i Sagami-præfekturet, mens de forsøgte at finde ud af, hvad de skulle gøre. Dommen lød på endnu en eksilering, og derfor blev han, den 10. oktober 1271, ført nordpå fra Echi til Sado-øen i det japanske hav. Her blev han den 1. november tvunget til at bo i et lille, ødelagt tempel på en gammel kirkegård ved Tsukahara. Han havde hverken varme klæder eller mad nok til at klare det frygteligt kolde vejr. Desuden var beboerne på øen fjendtligt indstillet; for det første var hovedparten af dem tilhængere af Rene Land-skolen, for det andet var de fleste, der blev sendt i eksil til Sado, kriminelle. Myndighederne forventede ikke, at Daishonin ville overleve vinteren. Men i stedet for at dø vandt Nichiren Daishonin stadig større opbakning blandt den lokale befolkning og omvendte mange til sin lære. Blandt disse var Abutsu-bo og hans kone, Sennichi-ama, Ko Nyudo og hans kone, Nakaoki Nyudo, og Sairen-bo Nichijyo. Lederne fra de andre buddhistiske skoler var ikke tilfredse på trods af, at Nichiren Daishonin var i eksil. I begyndelsen af 1272 samledes snesevis af præster fra forskellige provinser på øen. Men stedfortrædende konstabel, Homma Shigetsu, knuste deres forhåbninger om at gøre en hurtig ende på Nichiren Daishonin ved at sige: Et officielt brev fra regeringen beordrer, at præsten ikke skal henrettes. Dette er ikke almindelig, foragtelig kriminel, og hvis der sker ham noget, vil jeg, Shigetsura, være 38 39

21 skyldig i alvorlig forsømmelse. Hvorfor konfronterer I ham ikke i religiøs debat i stedet for at dræbe ham? (ND 1, s. 218) Det, der blev kendt som Tsukahara-debatten, fandt sted den 16. og 17. januar 1272, og stod mellem Nichiren Daishonin på den ene side og adskillige hundrede præster fra andre skoler på den anden. Han beskriver episoden i goshoen Lotus sutraens tilhængers handlinger : Jeg svarede hver af dem og tilvejebragte den sande mening med hvad der var blevet sagt, og stillede så spørgsmål tilbage. Jeg behøvede dog kun at stille ét eller højst to spørgsmål før de var gjort fuldstændig tavse... Jeg overvandt dem lige så nemt som et skarpt sværd skærer igennem en melon eller en storm bøjer græsset. De var ikke alene ringe bevandret i buddhistiske lærer, de modsagde også sig selv. De forvekslede sutraer med afhandlinger eller kommentarer med afhandlinger. (ND 1, s. 219) Efter debatten forkastede mange af deltagerne deres tro eller gik endda over til Nichiren Daishonins lære. I februar blev den forudsigelse om borgerkrig, som Daishonin var fremkommet med tolv år tidligere i Om at etablere den rette lære, en realitet, da der opstod konflikt i den herskende Hojo-klan, som kulminerede i voldsomme sammenstød i både Kamakura og Kyoto. Regeringen begyndte at tage Nichiren mere alvorligt, og i april blev han overflyttet fra sin hytte i Tsukahara til en almindelig bolig i Ichinosawa på Sado-øen. Kort tid efter Tatsunokuchi-forfølgelsen, mens han stadig var på fastlandet, var Nichiren Daishonin begyndt at indskrive personlige Gohonzon til de nærmeste af hans tilhængere (for yderligere om Gohonzon, se del A2). På Sado skrev han mange vigtige værker, blandt andet Åbningen af øjnene, Hengivelsesobjektet til at observere sindet, Den mystiske lovs enhed og Brev fra Sado. De er vigtige, fordi de forklarer Gohonzons betydning, og derigennem har de lagt fundamentet for Daishonins lære. For eksempel forklarer Åbningen af øjnene, hvorfor Daishonin er den person, der er i stand til at etablere Gohonzon. Hengivelsesobjektet til at observere sindet forklarer, hvorfor Nam-myoho-renge-kyo er den Lov, der skal etableres; hvorfor den er udformet som Gohonzon og hvorfor den nuværende periode er den korrekte tid til at etablere det uovertrufne hengivelsesobjekt. Eksilets afslutning I februar 1274 gav den daværende regent, Hojo Tokimune, Nichiren Daishonin tilladelse til at forlade Sado-øen. Dette var formodentlig motiveret af to hændelser, som fandt sted i 1273: Hojo Tokimunes bror forsøgte at vælte regeringen, og en mongolsk delegation besøgte Japan for anden gang. Begge dele bekræftede Daishonins forudsigelser. Den tredje protest mod regeringen og afrejsen til Minobu-bjerget Nichiren Daishonin forlod Ichinosawa for at tage til Kamakura den 13. marts, og den 8. april mødtes han med Hei no Saemon på sidstnævntes foranledning. For tredje gang protesterede han mod regeringen og advarede om, at den mongolske invasion var nært forestående. Men regeringen ville stadig ikke lytte til ham. Få måneder senere, i oktober, angreb Kublai Khans tropper den sydlige del af Japan. Ifølge gammel kinesisk skik skal en vismand trække sig tilbage til et bjerg, hvis han tre gange advarer myndighederne og disse advarsler ignoreres. Derfor rejste Nichiren Daishonin til det fjerntliggende Minobubjerg, i nutidens Yamanashi-præfektur. På Minobu fortsatte han med at skrive og træne disciple, som kunne udbrede Loven. Han viede en stor del af sin tid til at skrive, og næsten halvdelen af hans bevarede værker stammer fra denne periode. Han brugte også megen tid på at forelæse og træne sine disciple, især Nikko Shonin. Nikko Shonin samlede loyalt disse forelæsninger i Optegnelse over de mundtligt overleverede lærer. Atsuhara-forfølgelsen og fuldbyrdelsen af Daishonins mission I 1275 tog Nikko Shonin ansvaret for udbredelsen af Nichiren Daishonins lære i Fuji-området med udgangspunkt i landsbyen Atsuhara, og det lykkedes ham at omvende mange lægfolk (mest bønder) og præster. En af de dedikerede lægtilhængere i området var Nanjo Tokimitsu, som, selvom han kun var teenager, bidrog helhjertet i udbredelsesbevægelsen

22 Udbredelsen forårsagede voldsom modstand fra de lokale templer. Især den assisterende højestepræst, Gyochi, fra et Tendai-tempel i landsbyen Atsuhara blev mere og mere misundelig. Han følte sig truet på sit levebrød og begyndte at chikanere Daishonins tilhængere. Han fremsatte falske anklager mod tyve disciple og sagde, at de havde stjålet ris, mens de høstede på templets marker. Han stod bag en sammensværgelse, der fik dem arresteret og ført til Kamakura den 21. september 1279, hvor han forsøgte at tvinge dem til at afsværge sig deres tro på Nam-myoho-renge-kyo. De nægtede, selvom de blev tortureret og truet med døden. Samtidig kæmpede Nanjo Tokimitsu med livet som indsats for at beskytte Loven og sine værdifulde medpraktiserende på trods af regeringens repressalier han blev for eksempel så hårdt beskattet, at han var nødsaget til at sælge sin hest, som ellers var en afgørende nødvendighed for ham. Nichiren Daishonin var dybt berørt af sine disciples holdning og af, at de var villige til at give deres liv for at beskytte Loven. Han indså, at tiden var inde til at fuldføre hans endelige livsformål, og den 12. oktober 1279 indskrev han Dai-gohonzon. I goshoen Om forfølgelser der tilfalder vismanden, diskuterer han betydningen af denne hændelse: Her i Koans andet år (1279), med det cykliske tegn tsuhinoto-u, er det syvogtyve år siden jeg første gang bekendtgjorde denne lære i Seicho-ji templet. Det var i hestens time [ca. kl. tolv middag] på den fjerde måneds otteogtyvende dag i Kenchos femte år (1253), med det cykliske tegn miznoto-ushi, og det skete på den sydlige side af Shobutsu-bos hal med statuer i Seicho-ji templet i landsbyen Tojo. Tojo er nu et distrikt, men var på det tidspunkt en del af Nagasa-distriktet i Awa-provinsen. Her ligger hvad der engang var det næstvigtigste, men nu er landets vigtigste center, stiftet af den højtstående general Minamoto no Yorimoto, for at forsyne Solgudindens helligdom med fornødenheder. Buddhaen fuldbyrdede formålet med sin ankomst på lidt over fyrre år. Den Store Lærer T ien-t ai brugte omtrent tredive år og Den Store Lærer Dengyo omtrent tyve år. Jeg har gentagne gange omtalt de ubeskrivelige forfølgelser de led under i løbet af de år. For mig tog det syvogtyve år, og I kender alle de store forfølgelser jeg blev udsat for i dette tidsrum. (ND 1, s. 281) Tre dage senere, den 15. oktober, blev tre af bonde-disciplene, der blev holdt fanget i Kamakura, halshugget. De sytten andre nægtede stadig at afsværge sig deres overbevisning, og de blev fordrevet fra Atsuhara. Chikanen af Daishonins tilhængere fortsatte sporadisk for en tid. Forfølgelsen af hans tilhængere i og omkring Atsuhara fra 1275 til 1281 er samlet kendt som Atsuhara-forfølgelsen. Videregivelsen af Loven og Nichiren Daishonins død Omkring 1280 havde Nichiren Daishonin allerede bestemt sig for, at Nikko Shonin skulle være hans efterfølger, hvilket han også fastslår i det dokument, som han overdrog til ham, De et hundrede og seks sammenligninger. Nikko var helt afgjort den fremmeste af hans disciple i forhold til tro, praktisering og studie. Han fulgte og tjente Nichiren Daishonin to gange i eksil (i Izu og på Sado), og han var også den mest aktive i forhold til udbredelsesaktiviteterne og med hensyn til at træne andre disciple. Nikko havde dyb respekt for Nichiren Daishonin som den tids Buddha, og han forstod den dybe betydning af hans lærer fra et trosmæssigt perspektiv. Derfor videregav Nichiren Daishonin alle sine lærer og Dai-gohonzon, der blev indskrevet for hele menneskeheden, til ham i september Han gjorde formelt Nikko Shonin til sin efterfølger og til leder af udbredelsen af hans buddhisme i Dokument for videregivelsen af den Lov, som Nichiren udbredte gennem sit liv. Kort efter dette, den 8. september 1282, blev hans helbred værre, og Daishonin forlod Minobu-bjerget, hvor han havde boet i ni år, og tog til Hitachis varme kilder. Derefter tog han hjem til en af hans livslange tilhængere, Ikegami Munenaka. Her, i Musashi (nutidens Tokyo), skrev han sit endelige testamente for fremtiden. Den 8. oktober udpegede han seks seniorpræster som sine vigtigste præstedisciple Nissho, Nichiro, Nikko, Niko, Nitcho og Nichiji og betroede dem missionen med at træne og udvikle tilhængere i de forskellige regioner i Japan. Den 13. oktober, lige før sin død, skrev Nichiren Daishonin et andet overdragelsesdokument, Dokument for videregivelse af Minobu-san, hvori han igen udpegede Nikko som sin retmæssige efterfølger. I dette dokument overlader han alle sine lærer til Nikko og udpeger ham til højestepræst for Kuon-templet.(12) Samme dag døde han i Ikegami Muenakas hjem, 60 år gammel

23 Noter 1. En skole grundlagt af Dengyo i Japan. Dens hovedtempel er Enryaku-ji på Hiei-bjerget. I 804 rejste Dengyo til T ang Kina, hvor han afsluttede sine studier af T ien-t ais (Jp. Tendai) lære. Han vendte tilbage til Japan i 805 og grundlagde officielt Tendai-skolen i 806. Jikaku og Chisho, henholdsvis tredje og femte ypperstepræst ved Enryaku-ji, indkorporerede esoteriske lærer i Tendaiskolen. Derfor fik Tendai skolen i Japan hurtigt karakter af esoterisme og afveg i den henseende fra den kinesiske skole. 2. Sande-ord-skolen. En henvisning til den kinesiske Chen-yen skole og den japanske Shingonskole. (Shingon, eller sande-ord, er den japanske udtale af Chen-yen.) Skolen følger de esoteriske lærer i Mahavairochana og Diamantkrone Sutraerne, som senere blev introduceret i Japan af Kobo. 9. Lotus Sutraen, oversat af Burton Watson (Columbia University Press, 1993) kapitel 13, s Shijo Kingo ( ): Samurai og discipel af Nichiren Daishonin. 11. Buddhistiske guder (Jp. Shoten zenjin): Velvillige himmelske væsener. Traditionelt guder, der samledes for at lytte, når Shakyamuni underviste Lotus Sutraen og aflagde ed på at beskytte dens tilhængere. Fortolkes som den livsopretholdende og beskyttende kraft, der findes i universet og i ens eget liv, og som kan aktiveres af ens buddhistiske praktisering 12. Kuon-templet: Bygget på Minobu-bjerget i november Rene Land-skolen. En skole, der hævder, at man kan opnå genfødsel i Amida Buddhas Rene Land ved at chante Amidas navn. Honen er grundlæggeren af den japanske Rene Land skole, som i Japan også kaldes Nembutsu. 4. De otte største buddhistiske skoler i Japan før Kamakuraperioden ( ). 5. Det kinesiske tegn ze består af tre undergrupper, der betyder personen, under og solen ; sho betyder vismand eller hellig ; Rencho betyder voksende lotus. 6. Klostrene på Hiei- og Koya-bjergene: Hovedtempler for henholdsvis Tendai og Sande Ordskolen. 7. Daishonin direkte: Stor vismand ; en ærestitel, som senere blev givet til Nichiren af hans disciple. 8. En henvisning til to grupper af katastrofer, hver bestående af tre - mindre og større. De tre mindre katastrofer er krigsførelse, pest og hungersnød. Hungersnøden kaldes også katastrofen ved høje kornpriser eller inflation, fordi inflationen blev forårsaget af kornmangel. De tre større katastrofer er katastroferne ved ild, vand og vind. Disse katastrofer indtræffer ved afslutningen på en kalpa. De tre mindre katastrofer nævnes ofte i forbindelse med de syv katastrofer som de tre ulykker og syv katastrofer

24 A2 Nichiren Daishonins liv - supplerende materiale Lotus Sutraen På Nichiren Daishonins tid mente man, at Shakyamuni Buddha underviste i Lotus Sutraen i de sidste otte år af sit liv. Sutraen er en samling af lignelser og lærer, som tilsammen forklarer, at alle fænomener (og derfor alle mennesker) har potentialet for at afsløre buddhatilstand, og at Shakyamuni ikke opnåede oplysning for første gang i sit nuværende liv i Indien, men at denne oplysning faktisk skete i den fjerne fortid. Sutraen erklærede også, at kvinder kan opnå buddhatilstand. Der eksisterer forskellige versioner af Lotus Sutraen. Sanskrit versionen (også kaldet Saddharma-Pudarika-Sutraen) blev oversat til mange forskellige sprog. Den klassiske kinesiske oversættelse, som blev udført af den berømte oversætter Kumarajiva ( ), var højt respekteret. Sutraen starter med, at Shakyamuni Buddha og en forsamling af utallige tilhørere samles på Ørnetinden i Indien. Første halvdel af Sutraen (de første fjorten kapitler) bliver kaldt den teoretiske lære og er opbygget som en prædiken af den historiske Shakyamuni, der skildres som havende opnået oplysning i sin nuværende levetid. Buddhaen erklærer, at hans tidligere lærer ikke er endelige, men fungerer som hensigtsmæssige midler for at føre folk til buddhatilstandens ene, sande fartøj. I andet kapitel afslører Buddhaen Alle fænomeners sande aspekt og tilkendegiver, at der ikke er væsensforskel mellem almindelige mennesker fra de ni verdener og en buddha. Potentialet for at opnå oplysning findes i alle. Kapitlet forklarer dette yderligere ved at erklære, at den eneste grund til, at Buddhaen kommer til syne i denne verden, er for at gøre alle mennesker i stand til at opnå Buddhaens visdom. Den teoretiske lære forklarer også, hvor svært det bliver at udbrede Lotus Sutraens lære efter Buddhaens død. Kapitlet illustrerer på dramatisk vis princippet om, at alle kan opnå buddhatilstand gennem eksempler som Devadatta, der var en ond mand, og dragekongens datter, en pige med krybdyrform, som begge opnåede buddhatilstand. I anden halvdel (kapitel femten til otteogtyve) bortkaster Buddhaen sin midlertidige rolle som den historiske Shakyamuni og afslører sin sande identitet som Buddhaen, der rent faktisk opnåede oplysning i den ubeskriveligt fjerne fortid. Forsamlingen bevæger sig fra Ørnetinden til ceremonien i luften, som er centreret omkring et juvelbesat skattetårn, i hvilket Shakyamuni inviteres til at sidde ved siden af en anden buddha, Mange Skatte, som er dukket op for at bekræfte, at alt hvad Shakyamuni siger i Sutraen er sandt. Shakyamuni beder indtrængende sine disciple om at udbrede Sutraen i den forestående onde tidsalder, men han er i tvivl om, hvorvidt de evner det. I det femtende kapitel ( Opdukkende fra jorden ), dukker utallige bodhisattvaer frem fra jordens indre, og Buddhaen forklarer, at de er hans oprindelige disciple, som han har undervist i den fjerne fortid. De vil udbrede hjertet i hans lære i den konflikternes tidsalder, som vil komme i fremtiden. Buddhaen bliver spurgt, hvorledes han har kunnet undervise så stort et antal af disciple i de omkring fyrre år, der er gået, siden han selv blev oplyst. Han forklarer i det sekstende kapitel ( Livslængde ), at han faktisk opnåede oplysning i den ubegribeligt fjerne fortid og beskriver herefter en helt enormt lang tidsperiode. Han siger, at han, efter at have opnået denne oprindelige oplysning, altid har været i verden og brugt forskellige hensigtsmæssige midler til at undervise og omvende mennesker. Resten af Sutraen beskriver nødvendigheden af og fordelene ved at udbrede dens lære. En vigtig lære er historien om bodhisattva Aldrig Nedsættende. Hans betingelsesløse respekt overfor alle, han møder, uanset hvordan de opfører sig overfor ham, bliver forelagt som den ideelle opførsel for Buddhaens disciple. I slutningen af denne sutras otteogtyve kapitler vender forsamlingen tilbage til Ørnetinden og går hver til sit. (Dette materiale er et uddrag fra The Soka Gakkai Dictionary of Buddhism, Soka Gakkai, 2002) 46 47

25 Nam-myoho-renge-kyo Ifølge Nichiren Daishonins lære er Nam-myoho-renge-kyo universets oprindelige Lov eller sandhed. Nichiren videregav for første gang sætningen Nammyoho-renge-kyo den 28. april 1253, til en lille gruppe mennesker i Seichotemplet. Det betyder direkte oversat hengivelse til Myoho-renge-kyo, som er den japanske udgave af Lotus Sutraens kinesiske titel. Nichiren anså Lotus Sutraens titel som en sammenfatning af selve Sutraens essens og satte lighedstegn mellem den og den universelle Lov eller det princip, som findes implicit i betydningen af sutraens tekst. Nam er et sanskrit-ord, mens Myoho-renge-kyo er kinesiske ord, hvilket kun understreger det universelle i denne lære. Betydningen af Nammyoho-renge-kyo forklares i det indledende afsnit af De mundtligt overleverede lærer, den optegnelse over Nichirens forelæsninger om Lotus Sutraen, som blev udarbejdet af hans discipel og efterfølger, Nikko. Nam stammer fra sanskrit-ordet namas og betyder hengivelse eller at vie sit liv. Myo [mystisk] står for oplysning, mens ho [Loven] repræsenterer mørke eller uvidenhed. Tilsammen udtrykker Myoho ideen om, at uvidenhed og oplysning er en samlet enhed. Renge [som betyder lotusblomst] står for årsagens og virkningens to elementer. Årsag og virkning er også en samlet enhed. Kyo [som betyder sutra eller lære ] repræsenterer alle levende væsners ord eller stemmer. En kilde siger at, Stemmen gør Buddhaens arbejde og kaldes kyo. Kyo kan også defineres som det, der er konstant og uforanderligt gennem de tre eksistenser; fortid, nutid og fremtid. Nichiren Daishonin forklarede, at praktiseringen af Nam-myoho-renge-kyo betyder at chante selv og at undervise andre i at gøre det samme. Han etablerede ikke alene det, at chante Nam-myoho-renge-kyo [daimoku], han legemliggjorde det også i form af Gohonzon. (Dette materiale er et uddrag fra The Soka Gakkai Dictionary of Buddhism, Soka Gakkai, 2002 og Optegnelse over de mundtligt overleverede lærer, Soka Gakkai, 2004). Gohonzon Gohonzon er hengivelsesobjektet i Nichiren Daishonins Buddhisme. Nichiren opfattede sin indskrivning af Dai-Gohonzon den 12. oktober 1279 som fuldbyrdelsen af sin livsopgave. Ordet go er et æres-præfiks og honzon betyder et grundlæggende respektværdigt eller hengivelsesværdigt objekt. I midten af Gohonzon står der: Nam-myoho-renge-kyo Nichiren, hvilket både henviser til Loven, som gør en person i stand til at blive buddha, og til en person, som er blevet buddha gennem praktiseringen af Loven. Gohonzons udformning er baseret på ceremonien i luften, som beskrives i den essentielle del af Lotus Sutraen. Gohonzon repræsenterer de ti verdener (eller livstilstande), som, oplyst af Nam-myoho-renge-kyos Lov, afslører deres oplyste aspekter. Gennem Loven kan vores jordiske begær såvel som livets og dødens lidelser alle blive transformeret til oplysning. I Nichirens lære har hengivelsesobjektet to aspekter: Hengivelsesobjektet i form af Loven og hengivelsesobjektet i form af personen. Hengivelsesobjektet i form af Loven Nichirens Gohonzon legemliggør Nam-myoho-renge-kyos evige og iboende Lov. Denne Lov er kilden til alle buddhaer og frøet til alle menneskers buddhatilstand. Med andre ord identificerede Nichiren Nam-myoho-renge-kyo som den oprindelige Lov, der gennemtrænger alt liv og hele universet, og han legemliggjorde den i form af Gohonzon. Hengivelsesobjektet i form af personen Under Tatsunokuchi-forfølgelsen afslørede Nichiren en dybere, sand identitet, og hans tilhængere opfatter denne identitet som Buddhaen i Lovens sidste periode. Fordi Loven er uadskillelig fra personen og omvendt, er hengivelsesobjektet i form af personen og hengivelsesobjektet i form af Loven i deres inderste væsen ét og det samme. Nichiren Daishonin legemliggjorde sin egen 48 49

26 livstilstand som den evige Buddha, der personificerer Loven, i Gohonzon, så alle mennesker kan opnå samme oplyste tilstand som ham. (Dette materiale er et uddrag fra The Soka Gakkai Dictionary of Buddhism, Soka Gakkai, 2002) B Verdens helt Studieserie: Gosho fører altid til sejr [21] Af Daisaku Ikeda Disciplenes sejr er mentorens sejr og buddhismens sejr Gosho Efter at have læst dit brev føler jeg mig så lettet, som når dagen gryr efter en lang nat, eller som hvis jeg var vendt hjem efter en lang rejse. Buddhismen beskæftiger sig primært med sejr eller nederlag, hvorimod verdslig autoritet er baseret på belønning og straf. Derfor ser vi op til Buddhaen som Verdens helt, hvorimod en konge kaldes den, som hersker efter sin vilje. Indien kaldes månens land, og Japan kaldes solens land. Ud af de otte tusinde lande, der findes i Jambudvipa, er Indien et af de største, og Japan et af de mindste. Men når det gælder det lykkevarslende i deres navne, rangerer Japan højest og Indien næsthøjest. Buddhismen begyndte i månens land; den vil tage bolig i solens land. Det er naturligt, at månen står op i vest og bevæger sig mod øst, mens solen går fra øst mod vest. Denne sandhed er lige så uforanderlig, som at en magnet tiltrækker jern, eller at perlemorsplanten næres ved lyden af torden. Hvem skulle kunne benægte det? (WND 1, 835). ( ) Hvis der er nogen blandt mine tilhængere, som er svage i troen og går imod det jeg, Nichiren, siger, vil de møde samme skæbne som Soga-familien ( ) 50 51

27 Drag dine egne konklusioner af det, jeg sagde før. Dem blandt mine tilhængere som undlader at fortsætte med tro til det sidste, vil nedkalde en endnu strengere straf. På trods af dette skal de ikke bære nag mod mig. Husk, hvilken skæbne Shobo, Noto-bo og andre mødte. Vær uhyre forsigtig, og undlad for nu at afgive et nedskrevet løfte, uanset hvad det måtte angå ( ) Uhærdet jern smelter hurtigt i en rasende ild, ligesom is der puttes i varmt vand. Men et godt smedet sværd vil modstå varmen for en tid, selv når det udsættes for voldsom ild. Ved at formane dig således forsøger jeg at smede din tro. Buddhismen er fornuft. Fornuften vil omvende din herre. Uanset hvor inderligt du elsker din kone og aldrig ønsker at skilles fra hende, vil det være forgæves, når du dør. Uanset hvor højt du skatter dine landbesiddelser, vil de blot falde i andres hænder, når du dør. Du har været velstående nok i alle disse år. Du må ikke tænke yderligere på dine landbesiddelser. Som jeg sagde før, må du være en million gange mere forsigtig end nogensinde før. Lige siden min barndom har jeg, Nichiren, aldrig bedt for de verdslige ting i livet, men har helhjertet søgt at blive en buddha. På det seneste har jeg imidlertid bedt uophørligt for dig til Lotus Sutraen, Shakyamuni Buddha og solens gud, fordi jeg er overbevist om, at du er en person, som kan arve Lotus Sutraens sjæl. (WND 1, ). Studie Mentorer glæder sig altid til at høre om deres disciples sejre og succeser. Det var bestemt også tilfældet med min mentor, Soka Gakkais anden præsident, Josei Toda. Jeg anstrengte mig altid tappert som hans personlige discipel, og intet gjorde mig mere lykkelig end at kunne fortælle ham om det, jeg havde opnået. Selv nu er det det samme. I dag er jeg særligt stolt over at kunne fortælle ham, at vi har etableret et solidt netværk af unge mennesker, der vier deres liv til at fremme verdensomspændende kosen-rufu i fremtiden. Vores bevægelses udvikling afhænger af disciple, der kæmper og vinder i deres respektive missioner for kosen-rufu. På Nichiren Daishonins tid var perioden, efter han flyttede til Minobubjerget, præget af hans ægte disciples oprigtige kampe. Mange af dem kæmpede mod og overvandt enorme forhindringer, hvorefter de opnåede strålende sejre. Hele vejen igennem fortsatte Daishonin med at opmuntre og vejlede sine disciple. Og blandt disse var Shijo Kingo. I 1277 mødte Kingo sin største modgang. Juni måned det år blev der afholdt en religiøs debat ved Kuwagayatsu(1) i Kamakura. Efter debatten blev Ema, den landsbyherre, Kingo tjente som samurai, løgnagtigt informeret om, at en bevæbnet gruppe anført af Kingo var brudt ind og havde ødelagt mødet. Dette førte til, at Ema beordrede Kingo til at nedskrive en ed, hvori han afsvor sin tro på Lotus Sutraen og hvis han undlad at gøre det, ville hans landbesiddelser blive inddraget. Kingo sendte Daishonin et brev, hvori han udtrykte sin beslutning om aldrig at aflægge sådan en ed. Som svar på dette skrev Daishonin Advarsel mod at beklage sig over sit len (2), som er dateret den følgende måned. Idet han priser Kingo for hans beslutsomhed, understreger han: Uanset hvor ussel en tigger du end måtte blive, så vanær aldrig Lotus Sutraen (WND 1, 824). Han skrev ligeledes En forbøn for Yorimoto (3) på Kingos vegne for at forklare sandheden om situationen til Ema. I slutningen af brevet Verdens helt, som vi nu studerer, diskuterer Daishonin det rette tidspunkt til at indsende denne forbøn (WND 1, 839)(4). Verdens helt menes således at være skrevet kort tid efter Advarsel mod at beklage sig over sit len. Daishonins opmuntring i dette brev er gennemstrømmet af hans inderlige ønske om at lede Shijo Kingo i retningen af sejr. Mentorer ønsker uvægerligt, at deres disciple skal vinde. Hovedpointen i Daishonins vejledning i Verdens helt er, at buddhismen primært beskæftiger sig med sejr eller nederlag. (WND 1, 835). *** Efter at have læst dit brev føler jeg mig så lettet, som når dagen gryr efter en lang nat, eller som hvis jeg var vendt hjem efter en lang rejse. Buddhismen beskæftiger sig primært med sejr eller nederlag, hvorimod verdslig autoritet er baseret på belønning og straf. Derfor ser vi op til Buddhaen som Verdens helt(5), hvorimod en konge kaldes den, som hersker efter sin vilje. Indien kaldes månens land(6), og Japan kaldes solens land. Ud af de otte tusinde lande, der findes i Jambudvipa [hele verden], er Indien et af de største, og Japan et af de mindste. Men når det gælder det lykkevarslende i deres navne, rangerer Japan højest og Indien næsthøjest. Buddhismen begyndte i månens land; den vil tage bolig i solens land. Det er naturligt, at månen står op i vest(7) og bevæger sig mod øst, mens solen går fra øst mod vest

28 Denne sandhed er lige så uforanderlig, som at en magnet tiltrækker jern, eller at perlemorsplanten næres ved lyden af torden(8). Hvem skulle kunne benægte det? *** Troen på Den mystiske lov er grundlaget for sejr Dette brevs indledende linjer giver indtryk af, at der har været en positiv udvikling i Shijo Kingos situation, som har gjort Daishonin meget lettet. Han siger: Jeg føler mig så lettet, som når dagen gryr efter en lang nat. Eller måske er kilden til hans lettelse ganske enkelt, at Kingo på trods af svære omstændigheder havde taget en dyb beslutning. En anden mulighed kunne også være, at Lord Ema var blevet formildet og havde indvilget i at møde Kingo. Ordene sidst i dette brev, Hvis din herre prøver at overtale dig med blide ord, kunne pege på denne mulighed. Ikke desto mindre var Daishonin stadig urolig, hvilket kommer til udtryk i linjerne: Undlad at afgive et nedskrevet løfte, uanset hvad det måtte angå og Du vil ganske sikkert blive narret af andre. Uanset hvad var Shijo Kingos situation stadig alvorlig, og Daishonin må have følt, at det var altafgørende, at Kingo stod fast og stædigt fortsatte sin kamp. På dette afgørende tidspunkt lærte Daishonin sin discipel princippet om, at buddhismen er sejr eller nederlag, så han kunne opnå ægte sejr i livet. I denne indledende del forholder Daishonin sig til buddhismen og den verdslige autoritet. Dette var uden tvivl et dybt relevant emne for Shijo Kingo, som stod over for to mulige valg: 1) at fortsætte sin buddhistiske praktisering og risikere at miste sine landbesiddelser; eller 2) at adlyde sin herres befaling og afsværge sin tro på Lotus Sutraen. Selv om han allerede havde besluttet sig for ikke at nedskrive den ed, Ema ønskede, var han stadig i en situation, der satte hans tro op mod hans herres befaling. Buddhismen benægter ikke ting af verdslig værdi. Som praktiserende vil vi imidlertid ikke være i stand til at skabe sand lykke, hvis vi glemmer den højeste lære og buddhismens højeste værdi og bliver besatte af flygtige besiddelser som rigdom, status og berømmelse eller lader os intimidere af tyranniske verdslige autoriteter. Det eneste, der kommer ud af det, er spirituelt nederlag. Derfor bliver vi, midt i vores daglige liv og ude i samfundet, nødt til at gøre buddhismen til vores grundlæggende retningslinje og målestok, og vi må fortsat udfordre os selv ihærdigt for at sikre den endelige sejr. At gøre buddhismen til sit fundament betyder at arbejde sig fremad med en klippefast tro, der ikke rystes af verdslige autoriteters belønning og straf eller den verdslige rigdoms flygtighed. Daishonin siger: Buddhismen beskæftiger sig primært med sejr eller nederlag. Denne grundlæggende læresætning er hjertet i vores beslutning om at fortsætte fremad uanset hvad med udgangspunkt i buddhismens uovertrufne lære. Vores beslutsomhed og vores konkrete anstrengelser for at bevise troens kraft er derfor afgørende. Herefter henviser Daishonin til Verdens helt, et af Buddhaens navne, som betyder en mester af uforlignelig visdom, der har vundet over lidelse og vildfarelse og opnået en tilstand af ubrydelig lykke. Daishonin nævner sandsynligvis dette navn for at understrege vigtigheden af at bruge buddhismens dybe visdom til at se, hvad der er af sand værdi, og tillidsfuldt opbygge et helt igennem lykkeligt og sejrrigt liv midt i samfundets realiteter. Daishonin pointerer, at en konge kaldes den, som hersker efter sin vilje. Overordnet kan dette tolkes som en henvisning til, hvordan en konge i den verdslige verden hersker over sine undersåtter og udmåler straf og belønning alt efter, hvad han selv finder for godt. Men Daishonin laver muligvis også denne skelnen for at forklare, at magten eller kraften hos Buddhaen Verdens helt og Lovens konge(9) udøves frit.(10) I Lotus Sutraen erklærer Shakyamuni: Jeg er Dharmakongen, fri til at gøre, som jeg vil med Loven (LSOC3, s. 103 [LS3, s. 72]). I det bondesamfund, Shijo Kingo boede i, blev en samuraitjeners medgang afgjort af hans herres vurdering og bedømmelse, altså af den belønning og straf, han udmålte. Her viser Daishonin imidlertid Kingo, hvordan det er muligt at vinde over enhver verdslig autoritet uanset hvor mægtig eller undertrykkende den måtte være ved at basere sig på buddhismens uovertrufne lære og frit udøve dens kraft i sit liv. For at forklare dette yderligere bruger Daishonin historien om buddhismens videregivelse i Kina og Japan. Han gør opmærksom på, hvordan folk i disse to lande tog buddhismen til sig, og hvorledes folk oplevede velstand og medgang i de tider, hvor de levede i overensstemmelse med de buddhistiske 54 55

29 principper. De, der handler for at ødelægge buddhismen, bevirker deres egen undergang I Verdens helt giver Daishonin en detaljeret beskrivelse af buddhismens videregivelse i Japan, idet han citerer Japans krønike (11). Han fortæller om konflikten mellem den probuddhistiske Soga-klan og den anti-buddhistiske Mononobe-klan. I dag ser vi selvfølgelig den historiske betydning af denne konflikt som del af en større magtkamp, der ikke udelukkende handlede om, hvorvidt man tilsluttede sig buddhismens lære. Ikke desto mindre er den vigtigste pointe her det, Daishonin forsøger at forklare med udgangspunkt i hans tids historiske optegnelser. Daishonin beskriver, hvordan buddhismen i Japan blev fordømt og undertrykt, inden den blev bredt anerkendt og respekteret af samfundet. Han kommer med et eksempel på, hvordan der, selv blandt verdslige herskere, var dem, der herskede retfærdigt med udgangspunkt i de buddhistiske principper og derfor oplevede fremgang og velstand. Og så var der dem, der aktivt modsatte sig buddhismen og angreb den og dermed bevirkede deres egen undergang. Endvidere fortalte han, at der er bevis for, at de, der ærede billeder eller figurer af Shakyamuni Buddha, da buddhismen først udbredtes i Kina og Japan, mødte medgang. Med udgangspunkt i det siger han: Således er Shakyamuni Buddha fuldstændig retfærdig i sin udmåling af belønning og straf. Det, han mener med dette, er, at vores handlinger skaber enten positive eller negative konsekvenser belønning eller straf i vores liv alt afhængigt af, om de er i overensstemmelse med eller går imod buddhismens universelle principper, som blev fremsat af Shakyamuni Buddha. Det er på grund af den ubøjelige lov om årsag og virkning. Daishonin forklarer, at selv tidligere tiders høje og mægtige verdslige magthavere ikke kunne undgå at styrte i fordærv, fordi de søgte at ødelægge buddhismen en handling, der strider mod fornuften. Det var således tydeligt, at de kræfter, som forfulgte Shijo Kingo, der praktiserede den rette lære, ville miste deres styrke og forsvinde. Daishonin opfordrer derfor Kingo til ikke at lade sig overvinde, uanset hvor svære hans nuværende omstændigheder måtte være. I dette brev er Daishonins dybe medfølelse tydelig i den enorme umage, han gør sig for at forklare buddhismens historie og de buddhistiske nøglebegreber for at hjælpe Kingo til at styrke sin overbevisning og komme sejrrig ud på den anden side. *** Hvis der er nogen blandt mine tilhængere, som er svage i troen og går imod det jeg, Nichiren, siger, vil de møde samme skæbne som Soga-familien ( ) Drag dine egne konklusioner af det, jeg sagde før. Dem blandt mine tilhængere, som undlader at fortsætte i tro til det sidste, vil nedkalde en endnu strengere straf. På trods af dette skal de ikke bære nag mod mig. Husk, hvilken skæbne [svigefulde tidligere disciple som] Sho-bo, Noto-bo og andre mødte. At fortsætte med utrættelig tro *** Herefter fortæller Daishonin, at selv om den tidligere probuddhistiske Soga-klan nåede magtens og indflydelsens tinder, førte ledernes efterfølgende tyranni og ubarmhjertige grusomhed i sidste ende til hele klanens undergang. Daishonin bemærkede, at disse personer, der var blevet så arrogante, i sidste ende blev besejret af kræfter, der respekterede og ærede Shakyamuni Buddha. Den ødelagte Soga-klan blev et eksempel på folk, der, skønt de havde bidraget betydeligt til buddhismen i fortiden, endte deres liv i nederlag som følge af, at de blev arrogante og afveg fra buddhismens omsorgsfulde og medfølende ånd, der handler om at lede andre mod ægte lykke. Daishonin var en lærer, der uselvisk udbredte Loven for alle menneskers oplysning, præcis som Lotus Sutraen forklarede. Han erklærede derfor, at hvis nogen af hans disciple skulle vende ham ryggen, ville de utvivlsomt møde en skæbne, der lignede Soga-klanens. Idet han citerede historiske eksempler, understregede han vigtigheden af altid at fortsætte i tro uden at lade sige aflede af verdslige bekymringer. Han sagde, at de disciple, som undlod at fortsætte i tro, fordi de blev overvundet af deres egen indre svaghed eller var optaget af øjeblikkelig vinding, ville nedkalde negative virkninger, som var endnu hårdere end dem, Soga-klanen oplevede i fortiden. Han formanede dem om ikke at gå samme vej som Sho-bo eller Noto-bo, der forlod deres tro og svigtede deres lærer og deres trosfæller(12)

30 I modgangstider afsløres troens sande styrke. Når det gælder kampen mod de tre forhindringer og fire djævle(13), mødet med de tre mægtige fjender (14) eller den indædte kamp for at ændre karma, er troen af altafgørende betydning. I den svære periode under Daishonins eksil på Sado ( ) og ligeledes i perioder, hvor Kingo selv mødte stor personlig modgang, opmuntrede Daishonin igen og igen sin trofaste samurai-discipel til at forblive urokkelig i tro. Han opfordrede blandt andet Kingo således: Fortsæt din tro på Lotus Sutraen. Du kan ikke slå ild af en flintesten, hvis du standser på halvvejen. (WND 1, 319). Han sagde også: At tilslutte sig er let; at fortsætte er svært. Men buddhatilstanden ligger i fortsat tro. De, der opretholder denne sutra, må være klar til at møde forhindringer. (WND 1, 471). Vanskeligheder hærder vores tro og styrker vores karakter. De er uundgåelige forhindringer, som vi må overkomme på vejen mod at opnå buddhatilstand i dette liv. Hvis vi fortsætter i tro og overvinder enhver forhindring, vil sejrens laurbærkrans uden tvivl krone os. Det vigtigste er, at vi aldrig forkaster vores tro. Daishonins strenge medfølelse med Shijo Kingo kommer særlig klart til udtryk i denne del af Verdens helt. *** Vær uhyre forsigtig, og undlad for nu at afgive et nedskrevet løfte, uanset hvad det måtte angå ( ) Uhærdet jern smelter hurtigt i en rasende ild, ligesom is der puttes i varmt vand. Men et godt smedet sværd vil modstå varmen for en tid, selv når det udsættes for voldsom ild. Ved at formane dig således forsøger jeg at smede din tro. Buddhismen er fornuft. Fornuften vil omvende din herre. Uanset hvor inderligt du elsker din kone og aldrig ønsker at skilles fra hende, vil det være forgæves, når du dør. Uanset hvor højt du skatter dine landbesiddelser, vil de blot falde i andres hænder, når du dør. Du har været velstående nok i alle disse år. Du må ikke tænke yderligere over dine landbesiddelser. Som jeg sagde før, må du være en million gange mere forsigtig end nogensinde før. *** At hærde den indre styrke og opretholde beslutsom tro Her advarer Daishonin Kingo mod at lade sig styre af sine følelser og handle overilet. Han forklarer ham, at han hverken skal bøje sig for grove trusler eller lade hans herres tilsyneladende venlighed lulle ham ind i en falsk følelse af tryghed og få ham til at indtage en forsonlig holdning. I begge tilfælde vil Kingo nemlig komme til at bøje sig for Emas krav og ende med at opgive sin tro. På grund af sit oprigtige ønske om at beskytte sin discipel giver Daishonin detaljerede vejledninger om, hvordan Kingo kan håndtere situationen med visdom. Daishonin siger, at uhærdet jern vil smelte i en rasende ild, mens et fint smedet sværd ikke vil. Med disse formaninger ønsker han at hærde Kingos tro og indre beslutning. Vi kan ikke opnå ægte sejr, hvis vi hele tiden veksler mellem håb og angst for, hvad fremtiden vil bringe. Buddhismen er fornuft. Det er kun, når vi forholder os til livet med en ren og uformørket sindstilstand, som er hærdet gennem at opbygge vores indre styrke og polere vores tro, at vi virkelig kan frembringe de vidunderlige kræfter i livet, som sender os i retning af sejr. Vi må konstant polere og styrke os selv gennem tro. Denne indre selvudvikling baseret på Den mystiske lov er den direkte vej til ægte sejr i livet. For os, der er medlemmer af SGI, betyder det en regelmæssig praktisering af morgen- og aftengongyo og aktiviteter for kosen-rufu. Det er gennem disse fortsatte anstrengelser og de fremskridt, vi gør i vores egen menneskelige revolution, at vi åbner døren til sejr. Daishonin giver Kingo et ufejlbarligt kort over vejen til sejr, når han siger: Buddhismen er fornuft. Fornuften vil omvende din herre. De, der lever deres liv med ærlighed og integritet baseret på troen på Den mystiske lov, vil, som det mest naturlige, vinde på alle områder. Omvende din herre betyder her, at selv om Lord Ema bestemte over Shijo Kingos og de andre tjeneres liv gennem belønning og straf, kunne han ikke vægre sig mod buddhismens lysende principper. Situationen kunne imidlertid udvikle sig således, at Shijo Kingo måtte risikere sit eget liv for at påtale sin herres forkerte opfattelse. Det var med henblik på dette, at Daishonin skrev et bønskrift på Kingos vegne, hvori han anklager præsten Ryokan(15) fra Gokuraku-templet [som uset stod bag forføl

31 gelsen af Shijo Kingo efter Kuwagayatsu-debatten], hvis lære Lord Ema satte højt. Inden for buddhismen var Ryokan en kilde til stor ondskab [idet han udbredte falske lærer og førte folk væk fra den rette vej til oplysning]. Ondskaben kan kun føje sig for godheden, hvis den afvises grundigt. Daishonin sikrer sig derfor dobbelt ved igen at understrege over for Kingo, at han under ingen omstændigheder må forkaste sin tro, fordi han ikke ønsker at miste sine landbesiddelser. Helt grundlæggende er dette en højtidelig formaning om at fortsætte i tro, uanset hvad der sker. Daishonin giver Kingo en klar rettesnor: Hvis du står over for et valg, der gælder liv og død, så vælg troen, som er udgangspunktet for alt. Denne urokkelige beslutsomhed er afgørende i tider med stor modgang. Det ville ikke være en ægte løsning, hvis Kingo opgav sine landbesiddelser og trak sig ud af sin herres tjeneste med negativitet eller vrede. Selv om det på overfladen kunne se ud, som om han handlede baseret på tro og brød båndene til en uretfærdig herre, ville han i virkeligheden kun være blevet overvundet af sin egen svaghed. Hvis Kingo skulle omvende sin herre måtte han forblive urokkelig i tro, opføre sig med integritet og oprigtighed og i sidste ende få Emas øjne op for buddhismens sande lære. At opnå lykke for en selv og andre Den mystiske lov er en lære om harmoni. Den er den fuldendte lov, som omslutter alt og giver alt mening. Den er kernen i og grundlaget for harmoni. At skabe ægte sejr i Nichiren Daishonins Buddhisme er at transformere misforståelse til forståelse, konflikt til tillid og splittelse til enhed gennem Den mystiske lovs kraft. Den sikre sejr, Daishonin i sidste ende opfordrer sine disciple til at opnå, er lykke for en selv og andre gennem Den mystiske lovs harmoniserende kraft. Han opfordrer for eksempel Ikegami brødrene(16), hvis far var imod deres praktisering af Nichiren Daishonins Buddhisme, til at skabe familieharmoni ved at forene sig stærkt i tro. På trods af at faderen forsøgte at få dem begge til at forlade deres tro ved at gøre den ene af dem arveløs, opretholdt de standhaftigt den korrekte tro, og derfor opnåede de begge en stor og opsigtsvækkende sejr. Ikke alene annullerede faderen den ældste brors arveløshed, han endte også med selv at tilslutte sig Nichiren Daishonins lære. Gennem sine sønners tro oplevede faderen Den mystiske lovs kraft og blev i stand til at møde den rette lære. På samme måde minder Daishonin Shijo Kingo om, at han står i stor taknemmelighedsgæld til sin herre, selv om han for øjeblikket bliver forfulgt af ham. Han forklarer, at Lord Ema beskyttede Kingo under Tatsunokuchi forfølgelsen og Sado eksilet, hvor stort set alle i Japan var fjendtligt stemt over for Daishonin og mange af hans tilhængere fik deres jordbesiddelser inddraget eller blev forvist fra deres land. Han siger, at hvis Kingo ikke husker dette og bærer urimeligt nag imod sin herre, vil universets godgørende kræfter ikke beskytte ham (jf. WND 1, 794)(17). I et andet brev fortæller Daishonin Kingo, at selv om hans herre ikke tilslutter sig troen på Lotus Sutraen, vil han helt sikkert opbygge held og nyde velstand, fordi han har beskyttet Kingo (jf. WND 1, 848)(18). Som svar på denne vejledning fortsatte Kingo med at bede for, at hans herre ville tilslutte sig Lotus Sutraen. Til sidst genvandt Ema tilliden til Kingo, og hans holdning ændrede sig. Og endelig blev Kingo i stand til at vise faktisk bevis på sin sejr, idet han blev tildelt en ny ejendom af sin herre. Daishonin henviser til denne sejrs årsag og skriver i et andet brev: Det må være sket på grund af din dybe oprigtighed i forsøget på at lede din herre til troen på Lotus Sutraen ( ) Det er udelukkende på grund af din dybe tro på Lotus Sutraen. (WND 1, 940). Den mystiske lovs grænseløse kraft omsluttede Emas liv gennem Kingos tro. Sejr inden for Nichiren Daishonins Buddhisme er sejr baseret på Den mystiske lovs højeste princip. Og buddhismens største konkrete sejr er, når Den mystiske lovs harmoniske verden breder sig udover vores dagliglivs arena, på vores arbejdspladser, i vores nærmiljø og videre på et globalt plan på tværs af landegrænser. Den mystiske lov har kraften til at skabe værdi og omdanne negative påvirkninger til positive påvirkninger. Den har kraften til at ændre karma og omdanne stor ondskab til stor godhed. Den har retfærdighedens kraft, som omdanner umenneskelighed til menneskelighed og fornuft. Det, at hver eneste discipel vinder i samfundet, er den menneskelige revolutions faktiske bevis. Det betyder, at hver enkelt må gøre hjertets skatte (WND 1, 851) til det allervigtigste og udvikle større personlig dybde. Med udgangspunkt i Lotus Sutraens filosofi betyder det altid at udvise respektfuld adfærd over for 60 61

32 andre baseret på overbevisningen om, at alle mennesker har buddhatilstandens potentiale. Hver enkelt praktiserendes individuelle udvikling sikrer sejr i tro. Det er derfor, Daishonin advarer sine disciple mod at opgive deres tro. Han beskriver en række af tidligere forræderiske disciple som feje, ufornuftige, grådige og tvivlende (WND 1, 998). Han bruger bevidst disse strenge ord for at forhindre, at andre disciple går samme vej. Hvis de skulle bukke under for negative følelser og glemme deres tro, kunne de let komme til at leve på en måde, hvor de glemte hjertets skatte og blev besatte af status og rigdom. Daishonins anstrengelser for at bortvejre enhver arrogance eller selvtilfredshed hos hans disciple er et udtryk for den højeste medfølelse. Lev med visdom Shijo Kingo fulgte trofast Daishonins vejledning og optrådte med integritet. Han vandt i sit hjerte eller mestrede sit sind, præcis som Daishonin havde lært ham. Dette ændrede hans situation dramatisk. Ægte sejr skabes gennem omhyggelige anstrengelser baseret på grundig omtanke og stor visdom, idet man erkender, at selv de mindste ting har betydning. Praktiserende, som opretholder Daishonins lære og stræber efter at skabe troens klare bevis i en ond tidsalder fuld af negative påvirkninger, må hele tiden være opmærksomme og årvågne. Daishonin beder endda Shijo Kingo om [At] være en million gange mere forsigtig end nogensinde før. Det er afgørende, at Kingo træner sin visdom og fornuft. Endvidere understreger Daishonin over for Kingo, hvor vigtigt det er, at han gør folk omkring sig til stærke allierede som en del af sine anstrengelser for selv at skabe et sejrsmiljø. Han råder ham også til, med troen som fundament, at være fast besluttet på at vinde og stædigt udholde, hvad der må udholdes, så han, når tiden er inde, kan bane vejen til gennembruddet med visdom. På dette stadie af Daishonins livskamp, hvor kosen-rufus udvikling afhang mere og mere af hans disciples sejrrige bedrifter, lærte han Shijo Kingo om de grundlæggende hjørnesten i buddhismens kamp mellem sejr og nederlag. Nu vil jeg gerne gennemgå dem igen. For det første må vi altid gøre buddhismen til vores fundament og basere vores liv og tro på Den mystiske lov. For det andet må vi udfordre vores egne svagheder og udvikle indre styrke, så vi kan sætte os ud over ondskabs- fulde angreb, fristelser og andre negative påvirkninger. Helt essentielt betyder dette at bekæmpe negativitet og ondskab. For det tredje må vi tro på Den mystiske lovs ubegrænsede kraft og i overensstemmelse med dette handle med integritet og stor menneskelighed. Vi må med andre ord være udholdende i vores kamp for sandhed i overensstemmelse med buddhismens principper og frembringe dyb visdom. Ved at basere vores liv på Den mystiske lov med bevidstheden om, at buddhisme handler om sejr, får vi nøglen til at opnå grundlæggende sejr og ægte lykke, som rækker ud over samfundets og tidens omskiftelighed og varer i al evighed. *** Lige siden min barndom har jeg, Nichiren, aldrig bedt for de verdslige ting i livet, men har helhjertet søgt at blive en buddha. På det seneste har jeg imidlertid bedt uophørligt for dig til Lotus Sutraen, Shakyamuni Buddha og solens gud, fordi jeg er overbevist om, at du er en person, som kan arve Lotus Sutraens sjæl. *** En person, som kan arve Lotus Sutraens sjæl Buddhisme er sejr eller nederlag. Sejren hos hver enkelt praktiserende er bevis for buddhismens sejr. Med bevidstheden om, at buddhisme er lig med sejr, kæmpede Nichiren Daishonin beslutsomt mod forhindringerne og overvandt alle negative kræfter. Han åbnede en ubegrænset vej til sejr for os, som lever i Lovens sidste periode. Han skabte faktisk bevis på sejr gennem tro, og dermed begyndte videregivelsen af den storslåede Lov for alle menneskers oplysning i den sidste periode at brede sig i samfundet. Daishonin genoplivede Lotus Sutraens sjæl : beslutningen om at udbrede Loven vidt og bredt og lede folk til oplysning. Hvem skal så arve denne sjæl eller grundlæggende ånd? Hvem vil åbne denne vej endnu mere og hjælpe folk til at virkeliggøre sand lykke i den sidste periodes uendelige fremtid? Det skal disciplene, der, præcis som deres mentor, udfordrer og vinder i deres bestræbelser med overbevisningen om, at buddhismen er lig med sejr. Når både mentor og discipel vinder, skaber det en kraftfuld kosen

33 rufu-strøm, som vil flyde ind i den sidste periodes uendelige fremtid. I Verdens helt skriver Daishonin, at han konstant beder for Shijo Kingo, så hans discipel kan forblive sejrrig i sine kampe. Det siger sig selv, at dette er et udtryk for hans dybe, medfølende ønske om Kingos lykke. På samme tid understreger han, at han først og fremmest beder for at sikre, at kosen-rufu fortsat vil flyde uophørligt, og at Lotus Sutraens fordele bliver givet videre til fremtidige generationer. Tilsynekomsten af disciplene, som kan arve Lotus Sutraens sjæl, er tegn på mentorens sejr og dermed buddhismens sejr. Derefter er det op til disciplene at gøre mentorens hjerte til deres eget at anstrenge sig og vinde gennem tro med samme ånd som deres mentor. Daishonin bad helhjertet for sine disciples vækst og sejr og for, at hans disciple modigt udfordrede de forskellige vanskeligheder, de mødte. Han bad for, at de satte sig ud over deres karmiske lidelser og skabte vidunderlige faktiske beviser på tro. Dette gjaldt Shijo Kingo og hans hustru; Ikegamibrødrene og deres hustruer; Nanjo Tokimitsu og hans mor, lægnonnen Ueno; Toki Jonin og hans hustru; Oto Gozen og hendes mor; lægnonnen Myoichi og mange andre. Som svar på Daishonins opmuntring gik de hver især i gang med at opføre livets storslåede sejrsdrama. Dette blev kilden til kosen-rufus evige strøm ind i den sidste periode. Båndene mellem mentor og discipel i Nichiren Daishonins Buddhisme Buddhisme er lig med sejr er ikke bare et motto eller en leveregel. Det er selve hjertet og essensen af mentor-discipelrelationen i Nichiren Daishonins Buddhisme. I Om at udvise taknemmelighed skriver Daishonin: Hvis Nichirens medfølelse i sandhed er stor og altomfattende, vil Nam-myoho-rengekyo spredes i ti tusind år og mere, i al evighed, for det har den godgørende kraft til at åbne de blinde øjne hos alle levende væsener i landet Japan, og det afskærer den vej, som fører til de uophørlige lidelsers helvede. (WND 1, 736). Gennem sine egne uselviske kampe udkæmpet med holdningen, at buddhisme er lig med sejr, åbnede Daishonin vejen for den evige videreførelse af Loven ind i den sidste periodes evige fremtid. På denne måde vækkede han Lovens kraft for at åbne øjnene hos dem, der var blændet af illusioner, og afskar vejen til de uophørlige lidelsers helvede. Derfor kan videreførelsen af Loven kun varetages af disciple, som kæmper med samme uselviske hengivelse som Daishonin. I vore dage er det kun SGI, der er fortsat ad troens vej med den holdning, at buddhisme er lig med sejr, sådan som Daishonin lærte os. Det er ingen overdrivelse at sige, at før SGI var indre transformation baseret på Nichiren Daishonins Buddhisme det vi i dag kalder menneskelig revolution og transformation af virkeligheden næsten fuldstændig glemt. Soka Gakkais første præsident, Tsunesaburo Makiguchi, erklærede, at livsnerven i Nichiren Daishonins Buddhisme er at vise faktisk bevis på tro gennem at anstrenge sig og sejre med den holdning, at buddhisme handler om sejr. Han skrev: [Tydeligt faktisk bevis på tro] er livsnerven i Nichiren Daishonins Buddhisme. Som Nichiren siger: Buddhismen beskæftiger sig primært med sejr eller nederlag, hvorimod verdslig autoritet er baseret på belønning og straf. (19) Derudover fastslog Toda: Tro er en kamp mod dødvande for den enkelte og for menneskeheden. Det er en kamp mellem de djævelske funktioner og Buddhaen. Det er derfor, buddhismen handler om at vinde enhver kamp. Toda besad også denne ånd, da hans firma mødte alvorlig modgang. Han sagde engang til mig: Daisaku, buddhisme handler om at vinde. Lad os kæmpe med mod og give alt, hvad vi har, så længe vi lever. Livet er evigt. Beviset på vores helhjertede anstrengelser vil uden tvivl vise sig i en eller anden form i dette liv. Jeg har kæmpet i overensstemmelse med disse ord. Jeg har skabt bevis. Derfor kan jeg helt ærligt sige, at jeg ikke fortryder en eneste ting. Toda plejede at sige: Vi praktiserer Nichiren Daishonins Buddhisme for at opnå absolut sejr. Det er altafgørende, at vi vinder på vores arbejde og på alle områder af vores liv med denne beslutning. Han sagde også: Buddhisme betyder at være sejrrig. Hvis vi kaster os ud i en kamp, må vi gøre det med grundig forberedelse, beslutning og lidenskab og så vinde med usvigelig sikkerhed. Han skrev følgende digt det allersidste, jeg modtog fra ham: At vinde og at tabe er begge en del af livet, men jeg beder til Buddhaen for den endelige sejr

34 Med erkendelsen af, at buddhisme handler om sejr, har Soka Gakkais tre første præsidenter vundet over enhver forhindring. Alle oplever den grundlæggende indre kamp mellem positive og negative kræfter, som buddhismen kalder kampen mellem Buddhaen og de djævelske funktioner. Buddhisme er læren om at vinde denne grundlæggende kamp. Vores sejr sikrer, at sandhed og retfærdighed består og beviser buddhismens korrekthed og gyldighed. I dag kommer stadigt flere SGI-medlemmer frem over alt i verden. Hver eneste af dem er én, der arver Lotus Sutraens sjæl og anstrenger sig med bevidstheden om, at buddhisme handler om sejr. Disciplene rejser sig, handler dynamisk og opnår gigantiske sejre. Vi er virkelig gået ind i en tid, hvor mentorens og disciplenes strålende bedrifter omfatter hele kloden. De sejrrige smil fra vores medlemmer er en lysende kilde til håb for folk overalt. Deres faktiske bevis på lykke skaber bølger, som vil ændre verden. Nu, hvor vi kaster os ud i nye anstrengelser for at række ud til unge mennesker og gøde udviklingen af en evigt ungdommelig SGI-organisation, vil jeg gerne, fra hjerte til hjerte, videregive den spirituelle stafet for evig sejr til hver enkelt af mine elskede medlemmer. Noter 1. Dette henviser til Kuwagayatsu-debatten, som blev afholdt mellem Daishonins præstediscipel Sammi-bo og en Tendai-præst kaldet Ryozo-bo, som stod under beskyttelse af Ryokan, der var højestepræst i Gokuraku-templet i Kamakura, og som var fjendtligt indstillet over for Daishonin. Ryozo-bo led grundigt nederlag til Sammi-bo foran et stort publikum, som blandt andre inkluderede Shijo Kingo. Hans medsamuraier, som var tilhængere af Ryokan og misundelige på Kingo, så deres snit til at bringe ham i unåde hos hans herre, Ema. De løj for Ema og fortalte, at Kingo var brudt voldeligt ind i debatten og havde udvist foragt, ikke kun for Ryuzo-bo, men også for Ryokan, som Lord Ema satte meget højt. Disse løgne førte til, at Lord Ema truede med at inddrage Kingos len, medmindre han opgav sin tro på Lotus Sutraen. 2. WND 1, WND 1, (Yorimoto er en del af Shijo Kingos fulde navn). 4. Daishonin skriver: Hvis lejligheden byder sig, så giv din herre det bønskrift, jeg har skrevet på dine vegne. Det rummer emner af stor betydning og vil uden tvivl skabe røre. (WND 1, 839). 5. Verdens helt er et andet af Buddhaens navne. Han kaldes således, fordi han modigt konfronterer alle lidelser og leder alle mennesker til oplysning. I Lotus Sutraens 7. kapitel, Lignelsen om den opdigtede by, står der: Uforlignelige verdenshelt, / du som smykker dig med hundrede velsignelser, / du har opnået uovertruffen visdom (LSOC7, 158 [LS7, 121]). 6. Månens land (kinesisk Yüeh-chih): Et navn for Indien, som blev brugt i Kina og Japan. Sent i det tredje århundrede før Kristi fødsel var der en stamme kaldet Yüeh-chih (månestammen), som herskede over en del af Indien. Eftersom buddhismen blev ført fra Indien til Kina via dette område, har kineserne højst sandsynligt opfattet Yüeh-chihs land som selve Indien. 7. Månen kommer til syne i vest henviser til den kendsgerning, at nymånen først ses i vest umiddelbart efter solnedgang. Selvfølgelig står månen op i øst og går ned i vest hver dag, præcis 66 67

35 lige som solen og stjernerne, men fordi dens kredsløb går fra vest mod øst, ser den ud, som om den for hver dag bevæger sig gradvist baglæns, fra vest mod øst. 8. Ifølge Nirvana Sutraen siges det, at perlemorsplanten vokser ved lyden af torden. 9. Lovens konge: Dharmakongen. Et andet navn for Buddhaen. 15. Ryokan ( ): Kaldes også Ninsho. En præst fra Sande Ord Skolen i Japan. Ryokan stod under beskyttelse fra Hojo-klanen og blev på den måde højestepræst i Gokuraku-templet i Kamakura, hvor han havde enorm indflydelse både blandt regeringens embedsmænd og blandt befolkningen. Han var fjendtligt stemt over for Daishonin og deltog aktivt i en sammensværgelse med myndighederne for at få ham og hans tilhængere forfulgt. Lord Ema og Ikegami-brødrenes far var blandt hans hengivne tilhængere. 10. I Den Kommenterede Vimalakirti Sutra står der: En verdslig konge regerer folket efter sin vilje. Dharmakongen regerer Loven efter sin vilje. En passage i De Umådelige Betydninger Sutraen siger ligeledes: Han [Lovens konge] kan frit udøve sine kræfter, han hersker frit over Loven. (LSOC, 10). 11. Som det beskrives i Japans historie blev den probuddhistiske Soga-klan anført af fader og søn, Iname (død 570) og Umaoko (død 626). Iname, Kejser Kimmeis overordnede præst, plæderede for tilslutning til buddhismen. Umako, som var overordnet præst under kejser Bidatsus regeringstid, ødelagde den anti-buddhistiske Mononobe no Moriya og opførte et buddhistisk tempel. Den anti-buddhistiske Mononobe-klan blev anført af fader og søn, Okoshi (uden årstal) og Moriya (død 587). Okoshi, som var kejser Kimmeis højestepræst, var modstander af Soga-klanen. Moriya, som var højestepræst for de to kejsere Bidatsu og Yomei, modsatte sig tilslutningen til buddhismen, men blev slået ihjel af Umako. 12. I Brev til Ben diskuterer Daishonin situationen for en række tilhængere, som havde opgivet deres tro. Han skriver: Noto-bo støttede mig faktisk, men af angst for, hvad verden ville gøre mod ham eller af grådighed forlod han mig ikke blot, men blev sågar min fjende. Og Sho-bo har gjort det samme. (WND 2, 661). 13. De tre forhindringer og fire djævle: Forskellige forhindringer for den buddhistiske praktisering. De tre forhindringer er: 1) forhindringen fra de jordiske begær, 2) forhindringen fra karma og 3) forhindringen fra tilbagebetaling. De fire djævle er: 1) hindringen ved de jordiske begær, 2) hindringen ved de fem komponenter, 3) hindringen ved døden og 4) hindringen fra Djævlekongen. 14. De tre mægtige fjender: Tre slags arrogante mennesker, som forfølger dem, der udbreder Lotus Sutraen i den onde tid efter Shakyamuni Buddhas død. De beskrives i den afsluttende versedel af Lotus Sutraens 13. kapitel, Opmuntrende beslutning. Den Store Lærer Miao-lo (711-82) opsummerer dem som arrogante lægfolk, arrogante præster og arrogante falske vismænd. 16. Ikegami-brødrene: To af Daishonins førende disciple. Den ældre bror, Munenaka, blev to gange gjort arveløs af faderen, som var tilhænger af Ryokan fra Gokuraku-templet. Samtidig forsøgte deres far at friste Munenaga, den yngre bror, til at opgive sin tro på Daishonins lære, ved at tilbyde ham storebrorens plads som familiens næste overhoved. På trods af disse konflikter fortsatte brødrene deres buddhistiske praktisering. Faderen tilbagetrak senere Munenakas arveløshed og begyndte selv at praktisere Daishonins lære. 17. I De otte vinde skriver Daishonin: Desuden viste han [Lord Ema] jer stor godhed ved ikke at forfølge jeres klan, da jeg pådrog mig regeringens vrede og hele landet hadede mig [under Tatsunokuchi-forfølgelsen og Sado-eksilet]. Mange af mine disciple fik deres jord beslaglagt af regeringen og fik derefter inddraget deres ejendom eller blev fordrevet fra deres herrers godser. Selv hvis han aldrig igen viser jer den mindste omtanke, bør I ikke bære nag imod jeres herre ( ) Men hvis I bærer urimeligt nag mod [ham], vil de [de himmelske guder] ikke beskytte jer, uanset hvor meget I beder. (WND 1, 794). 18. I De tre slags skatte skriver Daishonin: Selv om han [Lord Ema] ikke har hengivet sig til troen på Lotus Sutraen, er du medlem af hans klan, og det er takket være hans omtanke, at du er i stand til at bringe offergaver til Lotus Sutraen. På den måde kan [disse offergaver] udelukkende opfattes som bønner for din herres fremgang. Tænk på et lille træ under et stort eller græsset ved bredden af en stor flod. Selv om de ikke modtager regn eller vand direkte, trives de alligevel ved at modtage duggen fra det store træ eller suge væde fra floden. Det samme gælder for forholdet imellem dig og din herre. (WND 1, 848). 19. Oversat fra japansk. Tsunesaburo Makiguchi: Makiguchi Tsunesaburo Zenshu ( Tsunesaburo Makiguchis samlede værker ) (Tokyo: Daisanbunmei-sha, 1987), bd. 10, s. 47. (Oversat fra Daibyakurenge, Soka Gakkais månedlige studiemagasin, oktober 2010). (Artiklen indgik også i studiematerialet til det danske forårskursus i Trets 2011)

36 CGrundprincipper i Nichirens Daishonins buddhisme Studieserie: Gosho fører altid til sejr [21] Af Daisaku Ikeda Lotus Sutraens bevis Bønner fra en tilhænger af Lotus Sutraen for at sejre over sygdom Gosho Hvordan viser Lotus Sutraens spejl de mennesker, som i den sidste periodes onde verden tror på Lotus Sutraens lære, nøjagtigt som den forklares i Sutraen? Shakyamuni Buddha har givet os ord fra sin gyldne mund, der afslører, at sådanne mennesker allerede har bragt ofre til et hundrede tusinde millioner buddhaer i deres tidligere liv ( ) Når almindelige mennesker i Lovens sidste periode tror på blot ét eller to af Lotus Sutraens ord, hengiver de sig til den lære, som buddhaerne i de ti retninger har fæstet deres lid til. Jeg undrer mig over, hvilken karma vi har skabt i tidligere liv for at blive født som sådanne personer, og jeg fyldes med glæde. Shakyamunis ord, som jeg omtalte før, påpeger, at de velsignelser, der kommer af at have bragt ofre 70 71

37 til et hundrede tusinde millioner buddhaer, er så enorme, at selv hvis man har troet på andre lærer end Lotus Sutraen og som resultat af denne bagtalelse er blevet født fattig og ydmyg, så er man stadig i stand til at tro på denne sutra i dette liv. En af T ien-t ai Skolens kommentarer lyder: Det er som med en person, der falder ned på jorden, men så skubber sig selv op fra jorden og kommer på fødderne igen. Én, der er faldet ned på jorden, samler sig og rejser sig fra jorden. De, der bagtaler Lotus Sutraen, vil falde ned på jorden af de tre onde stier eller de menneskelige og himmelske riger, men i sidste ende vil de med Lotus Sutraens hjælp opnå buddhatilstand. ( ) Eftersom du, Ueno Shichiro Jiro [Nanjo Tokimitsu], er en almindelig person i Lovens sidste periode og er født ind i en krigerfamilie, burde man med rette kunne kalde dig en ond mand(1). Alligevel har du en god mands hjerte. Jeg har grund til at sige dette. Alle, fra herskeren til den almindelige befolkning, nægter at tilslutte sig troen på mine lærer. De skader de få, der rent faktisk hengiver sig til mine lærer, ved at pålægge dem tunge skatter eller inddrage deres gårde og land, og i visse tilfælde slår de dem sågar ihjel. Det er altså ikke nemt at tro på min lære, men alligevel havde både din mor og din afdøde far modet til at tilslutte sig den. Nu er du gået i din fars fodspor som hans arving, og uden nogen tilskyndelse fra andre har du helhjertet tilsluttet dig denne lære. Mange, både høj og lav, har advaret eller truet dig, men du har nægtet at opgive din tro. Siden det nu ser ud til, at du vil opnå buddhatilstand, benytter den himmelske djævel(2) og de onde ånder(3) sig muligvis af sygdommen for at skræmme dig. Livet i denne verden er begrænset. Vær aldrig blot det mindste bange!... Og I dæmoner! Ved at få denne mand [Nanjo Tokimitsu] til at lide prøver I da at sluge et sværd med spidsen forrest eller at omfavne en rasende ild eller blive alle buddhaerne i de ti retninger og tre eksistensers ærkefjender? Det vil blive rædselsfuldt for jer! Bør I ikke i stedet helbrede denne mands sygdom øjeblikkeligt, handle som hans beskyttere og gå fri af de forfærdelige lidelser, der tilfalder dæmoner? Hvis I undlader at gøre dette, vil jeres hoveder splittes i syv dele(4) i dette liv, og I vil falde i de uophørlige lidelsers enorme helvede i jeres næste liv! Tænk over det. Tænk grundigt over det. Hvis I lader hånt om mine ord, vil I uden tvivl fortryde det senere. (WND 1, ) *** Studie Alle mennesker ønsker at være sunde og raske. Hele menneskeheden ønsker inderligt at leve længe. Lige siden jeg blev præsident for Soka Gakkai (i 1960), har jeg hver dag chantet helhjertet for alle vores medlemmers helbred, sikkerhed, gode omstændigheder og for deres lange liv. I fem årtier har jeg bedt lidenskabeligt for, at alle buddhaer og bodhisattvaer, alle himmelske guder universets positive kræfter ufravigeligt og uophørligt ville beskytte og værne om hver eneste af mine disciple. Daimoku, eller Nam-myoho-renge-kyo, er den vidunderlige helende medicin for godt helbred og langt liv. Det er universets grundlæggende rytme og kilden til buddhaernes enorme livskraft. Mit inderligste ønske er derfor, at alle de, som ejer Den mystiske lovs vidunderlige medicin, vil udleve deres mission med umådeligt udbytterige og dybt tilfredsstillende liv og leve deres liv fuldt ud. Troen på Den mystiske lov gør dette muligt(5). Med mine dybe bønner for alle medlemmers lykke og sikkerhed vil jeg i dette afsnit gerne tale om Lotus Sutraens bevis, et brev, hvor Daishonin giver hele sit liv for at opmuntre en elsket discipel, som kæmper med en livstruende sygdom. Brevet er dateret den 28. februar Daishonin havde selv kæmpet med dårligt helbred det sidste år. Kort tid inden havde han fået nyheden om, at Nanjo Tokimitsu(6) som modigt havde kæmpet under Nikko Shonins lederskab mod religiøs forfølgelse i Suruga-provinsen (i dag det centrale Shizuoka-præfektur) var blevet alvorligt syg. Tokimitzu var på daværende tidspunkt kun i begyndelsen af 20 erne. Tre dage før han skrev dette brev, havde Daishonin dikteret en note, hvori han udtrykte sine bønner for Tokimitzus hurtige helbredelse. Noten var blevet renskrevet og videresendt af Nichiro, en nærtstående discipel. Men Nichiren kunne åbenbart ikke tøjle sin bekymring for sin højt elskede unge discipel og greb til sidst sin pensel for at skrive et indtrængende og personligt opmuntringsbrev til ham. I dette brev lærer han Tokimitzu om essensen af den tro, der skal til for at overkomme sygdom. Daishonin gør det for at vække kampånden i Tokimitzus unge liv, så han ikke lader sig besejre af sygdomsdjævlen. Dette viser Daishonins utrolige omsorg og medfølelse. Et noget usædvanligt kendetegn ved brevet er, at Daishonin unders

38 kriver det i begyndelsen og ikke i slutningen. Ordene Nichiren, Lotus Sutraens tilhænger står i begyndelsen. Det er det eneste af Daishonins bevarede skrifter, hvori dette forekommer. En tilhænger af Lotus Sutraen er én, der arbejder for at etablere den allerhøjeste lære for oplysningen af alle mennesker i den sidste periodes onde tid. Det er én, der uselvisk udbreder denne lære for at bane vejen for verdensomspændende kosen-rufu ind i den uendelige fremtid. I Lotus Sutraens bevis giver Daishonin som Lotus Sutraens tilhænger streng og dog medfølende vejledning til en ung discipel, som vil fortsætte missionen med at videregive Den mystiske lov. Han opfordrer Tokimitzu til at tage kampen op og beslutsomt vinde over sygdomsdjævlen, så han kan frembringe den sejrende buddhatilstand for øjnene af alle. Derudover henvender Daishonin sig direkte til de såkaldte djævle eller negative funktioner i livet. Han irettesætter dem strengt for at påføre en discipel af Lotus Sutraens tilhænger lidelse og advarer dem om, at de ved at gøre dette risikerer at blive fjender af alle buddhaer i de ti retninger og tre eksistenser. Daishonins ord udtrykker dybt og kraftfuldt sin knejsende ånd og overbevisning som en tilhænger, der har overvundet enorme forhindringer i sine bestræbelser for at videregive Den mystiske lov i den sidste periode. I slutningen af brevet står ordene: Afleveret af Hoki-bo. Dette tyder på, at brevet først blev sendt til Hoki-bo, også kendt som Nikko Shonin. Det er nemt at forestille sig, at Daishonins betroede discipel besøgte den skrantende Tokimizu medbringende dette inderligt opmuntrende brev og læste det for ham ved hans sygeleje. Der er ingen tvivl om, at Daishonins lidenskabelige løvebrøl trængte ind i hans unge tilhængers liv og fik ham til at fordybe sin beslutning om ikke at lade sig overvinde af de negative funktioner, som angreb ham. Rent faktisk overvandt Tokimitzu sin sygdom og levede endnu 50 år. Når disciplen anstrenger sig med samme ånd som mentoren, findes der ingen forhindringer eller djævelske funktioner, som ikke kan overvindes, og der findes ingen sygdom, som ikke kan transformeres positivt i overensstemmelse med princippet: ændre gift til medicin (7). Lotus Sutraens bevis handler om mentorens og disciplens sejr det er et brev, der understreger nøglen til et godt helbred og et langt liv. *** Hvordan viser Lotus Sutraens spejl de mennesker, som i den sidste periodes onde verden tror på Lotus Sutraens lære, nøjagtigt som de forklares i Sutraen? Shakyamuni Buddha har givet os ord fra sin gyldne mund, der afslører, at sådanne mennesker allerede har bragt ofre til et hundrede tusinde millioner buddhaer i deres tidligere liv.(8) Når almindelige mennesker i Lovens sidste periode tror på blot ét eller to af Lotus Sutraens ord, hengiver de sig til den lære, som buddhaerne i de ti retninger har fæstet deres lid til. Jeg undrer mig over, hvilken karma vi har skabt i tidligere liv for at blive født som sådanne personer, og jeg fyldes med glæde. Shakyamunis ord, som jeg omtalte før, påpeger, at de velsignelser, der kommer af at have bragt ofre til et hundrede tusinde millioner buddhaer, er så enorme, at selv hvis man har troet på andre lærer end Lotus Sutraen og som resultat af denne bagtalelse er blevet født fattig og ydmyg, så er man stadig i stand til at tro på denne sutra i dette liv. En af T ien-t ai Skolens kommentarer lyder: Det er som med en person, der falder ned på jorden, men så skubber sig selv op fra jorden og kommer på fødderne igen. (9) Én, der er faldet ned på jorden, samler sig og rejser sig fra jorden. De, der bagtaler Lotus Sutraen vil falde ned på jorden af de tre onde stier eller de menneskelige og himmelske riger, men i sidste ende vil de med Lotus Sutraens hjælp opnå buddhatilstand. *** At have en dyb forbindelse til Lotus Sutraen Daishonin forklarer i første halvdel af denne tekst, at den, som tror på Lotus Sutraen i Lovens sidste periode, har en særlig dyb karmisk forbindelse med buddhismen, som stammer fra tidligere liv. Først understreger han, at de i fortiden har bragt ofre til et hundrede tusinde millioner buddhaer. Det er ikke kun Shakyamuni Buddha, der fortæller os dette. Mange Skatte Buddha og buddhaerne i de ti retninger bekræfter det også. Vi er i stand til at opretholde Lotus Sutraen den højeste sandheds lære i Lovens sidste periode, fordi vores liv rummer enormt held og fordele, der overstiger vores fatteevne

39 Shakyamuni, Mange Skatte og buddhaerne i de ti retninger bekræfter enstemmigt denne sandhed. Derfor siger Daishonin: Jeg undrer mig over, hvilken karma vi har skabt i tidligere liv for at blive født som sådanne personer, og jeg fyldes med glæde. Det er takket være enormt held og en enestående karmisk forbindelse, at vi er i stand til at opretholde Lotus Sutraen i Lovens sidste periode, der er en tidsalder gennemsyret af lidelse og forvirring. Daishonin lærer os, at, vi uden tvivl vil være i stand til at overkomme enhver lidelse og opnå en livstilstand af absolut lykke, hvis vi praktiserer Lotus Sutraen med denne overbevisning. Men hvordan kan det så være, at de, hvis liv er fyldt med enormt held og fordele, som følge af at de har bragt ofre til utallige buddhaer, er født i en ond tid og oplever lidelser og modgang? Daishonins forklarer, at det er på grund af deres bagtalelse af Lotus Sutraen i tidligere eksistenser. Deres enorme held og fordelene fra at have bragt ofre til utallige buddhaer gør imidlertid at de, gennem deres omvendte forhold til Lotus Sutraen, er i stand til at blive født ind i denne verden som tilhængere af Lotus Sutraen og med potentialet til at nå oplysning gennem Sutraen i dette liv. Dette illustreres med en passage i Miao-los Kommentarer til Lotus Sutraens ord og vendinger : Det er som med en person, der falder ned på jorden, men så skubber sig selv op fra jorden og kommer på fødderne igen. (10) Denne sætning giver et billede på folk, der, selv om de er kommet på afveje på grund af bagtalelse, skaber forbindelse til den rette lære, som i sidste ende gør dem i stand til at finde vej til oplysning gennem denne lære. De, som falder til jorden, rejser sig igen ved at bruge jorden til skubbe sig selv op. På samme måde vil den, som bagtaler Lotus Sutraen, opnå oplysning gennem Lotus Sutraen. Den mystiske lov omfavner også dem, som har et negativt forhold til den, og gør dem i stand til at opnå buddhatilstand. Dette er den ufattelige kraft i buddhismens gift-tromme-forhold (11). Om at anskue sygdom som en mulighed for at fordybe sin tro De, der opretholder Den mystiske lov, har kraften til at modstå enhver modgang. Lotus Sutraens daimoku, Nam-myoho-renge-kyo, har den velgørende kraft til at formindske karmisk gengældelse og ændre gift til medicin. Lad os her se på noget af den opmuntring og vejledning, Daishonin sendte til andre tilhængere, som kæmpede med sygdom. I Om at helbrede karmisk sygdom, som er stilet til lægpræsten Ota, skriver Daishonin, at selv sygdom, der kommer af karma, som er den allersværeste at behandle, kan kureres med Lotus Sutraens gode medicin, Myohorenge-kyo (jf. WND 1, 632). Han citerer ligeledes en sætning fra Den Store Lærer T ien-t ais Stor koncentration og indsigt, som forklarer det således: Selv hvis man har begået grove forseelser ( ) kan gengældelsen formindskes i dette liv. Derfor opstår sygdom, når ond karma er ved at blive opløst. (WND 1, 631). Dette udtrykker princippet: at formindske karmisk gæld (12). Daishonin forklarer, at Ota uden tvivl gennemlever sin nuværende sygdom, således at han kan undgå endnu værre lidelser, der ville opstå som gengældelse for hans tidligere bagtale af Loven. Han forsikrer ham ligeledes om, at han helt sikkert vil blive helbredt og hans liv forlænget (jf. WND 1, 634). Daishonin går endda så langt som til at sige, at skulle der ikke være tegn på helbredelse, skal Ota råbe: Buddhaen, hele verdens øje, er en kæmpe løgner, og Lotussen, det ene fartøjs vidunderlige sutra, er et skrift fyldt med dygtige sprogblomster. Den Verdensærede [Shakyamuni Buddha] bør [hvis dette ikke er tilfældet] bevise for mig, at han bekymrer sig om sit gode rygte. (WND 1, s. 634). Daishonin udtrykker med disse opmuntrende ord sit helhjertede ønske om, at Ota må blive rask. Andetsteds forsikrer Daishonin lægnonnen Toki (Toki Jonins kone), som led af en langvarig sygdom, at det helt bestemt er muligt for hende at forlænge sit liv, fordi buddhismen har kraften til at ændre selv uforanderlig karma.(13). Han siger til hende: Oprigtig anger vil udrydde selv uforanderlig karma, for ikke at tale om foranderlig karma. (ND, 270), og: Du kan trygt stole på, at Lotus Sutraens kraft kan helbrede selv lidelse, der skyldes karma. (jf. WND 1, 656). At man er alvorligt syg, er ikke det samme som, at man skal dø. Daishonin skriver til lægnonnen Myoshin, som var gift med den syge præst Takahashi: En persons død afgøres ikke af sygdom. (WND 1, 937). Han fortsætter: Kunne din mands sygdom ikke være Buddhaens hensigt, fordi Vimalakirti og Nirvana Sutraerne begge lærer os, at de syge helt sikkert vil opnå buddhatilstand? Sygdom fremkalder beslutningen om at opnå vejen. (WND 1, 937). Hvis man fordyber sin beslutning i tro på grund af sygdom, så vil 76 77

40 vejen til buddhatilstand helt sikkert åbne sig. På den måde bliver sygdommen til Buddhaens hensigt. Daishonin ønskede uden tvivl også at dele denne kraftfulde overbevisning med Tokimitsu. I tråd med dette skriver han i Lotus Sutraens bevis : De vil i sidste ende opnå buddhatilstand med Lotus Sutraens hjælp. Daishonin opfordrer Tokimitsu til at være fuldstændig overbevist om, at han vil opnå buddhatilstand. Beslutningen om at bekæmpe de tre forhindringer og de fire djævle Her udvider Daishonin sin diskussion til også at omhandle livets forskellige besværligheder og lidelser i det hele taget. Han understreger, at det er gennem at konfrontere og overkomme sådanne udfordringer uden frygt, at vi kan skabe et liv med urokkelig sejr. Derefter forklarer han også, at de problemer og prøvelser, som opstår i vores liv, når vi anstrenger os oprigtigt i vores buddhistiske praktisering, er skabt af de tre forhindringer og fire djævle(14), som forsøger at forhindre os i at opnå buddhatilstand. Først understreger Daishonin, hvor svært det er at fortsætte med at tro i Lovens sidste periodes onde tid. Han henviser specifikt til de kampe, som Tokimitsus familie stod over for, og roser den unge mands forældre for deres stærke tro. Han lovpriser også Tokimitsu for som sin fars arving trofast at hengive sig til tro midt i stor modgang. Tokimitsus omstændigheder var langtfra lette eller fredelige. I Suruga-provinsen, hvor Atsuhara-forfølgelsen(15) fandt sted, havde Tokimitsu anstrengt sig utrætteligt for at beskytte sine medpraktiserende og dedikeret sig til sin buddhistiske praktisering med usvækket hengivelse. Det må have virket, som om de negative kræfter forøgede deres anstrengelser for at få Tokimitsu, som var en nøgleperson blandt Daishonins tilhængere i området, til at opgive sin tro. Daishonin skriver: Mange, både høj og lav, har advaret eller truet dig. Det, der gør Tokimitsu så beundringsværdig, er, at han på trods af de forhindringer, han mødte, fortsatte med at anstrenge sig modigt og energisk for Lovens skyld og nægtede at opgive sin tro. Daishonin roser ham for hans oprigtige tro og erklærer, at Tokimitsu må være tæt på at opnå buddhatilstand. Han forklarer, at det uden tvivl er derfor, han bliver angrebet af sygdom. Han siger med andre ord, at de djævelske funktioner i form af sygdom forsøger at afskrække Tokimitsu for at forhindre ham i at fortsætte fremad dette er den afgørende prøve på Tokimitsus tro. Lad mig her gøre det klart, at sygdom ikke er et tegn på svag tro eller nederlag. Ingen kan undslippe de fire universelle lidelser: fødsel, sygdom, alderdom og død. Men hvis vi, når vi bliver syge, frembringer stærk tro for at bekæmpe sygdomsdjævelen, bliver selve vores sygdom en mulighed for at opnå et liv fyldt med evighed, lykke, sandt selv og renhed Buddhaens fire ædle dyder. Det kan være en mulighed for at styrke vores tro endnu mere, så vi bliver i stand til at besejre de djævelske funktioner. Og når vi har den stærke og uovervindelige tro, der kan modstå ethvert angreb fra de tre forhindringer og fire djævle, er der intet, der vil kunne afholde os fra at opnå buddhatilstand. De tre forhindringer og fire djævle stiger i styrke, når et almindeligt menneske er tæt på at opnå buddhatilstand. Daishonin siger, at når disse ødelæggende kræfter dukker op, vil den vise glædes, mens den tåbelige vil trække sig tilbage (ND, 185). Har vi den vises tro, med hjertet fuldt af ukuelig kampånd, eller den tåbeliges tro, med sindet fuldt af uro og tvivl? Når vi rammes af sygdom, er det afgørende, at vi har ånden til at bekæmpe sygdomsdjævelen helt til det sidste. Er vi fast besluttet på at vinde over sygdomsdjævelen, eller tillader vi os selv at blive overvundet? Når vi står over for sygdom eller andre smertefulde lidelser, står vi ved en skillevej, der fører til stor spirituel vækst og indre udvikling. Soka Gakkais grundlæggende præsident, Tsunesaburo Makiguchi, sagde: At leve sit liv baseret på Den mystiske lov er at ændre gift til medicin. Så længe vi lever i det menneskelige samfund, vil der være tidspunkter, hvor vi oplever ulykker, naturkatastrofer eller møder modgang i form af økonomiske vanskeligheder. Sådanne smertefulde og uheldige hændelser kunne beskrives som gift eller karmisk gæld. Hvis vi baserer vores liv på Den mystiske lov og anstrenger os i vores buddhistiske praktisering uden at tvivle på Gohonzons kraft, kan vi, uanset hvilken situation vi måtte møde, ændre gift til medicin transformere det negative til noget positivt. Hvis du for eksempel bliver syg, løser det ingenting, hvis du kun bruger tiden på at bekymre dig over, at din sygdom er karmisk gæld. Det afgørende er at være udholdende i tro med stærk overbevisning og beslutningen om at transformere din sygdom til noget positivt at ændre gift til medicin og opnå det store held og den store sejr at blive rask. Når du gør det, vil du ikke kun overkomme din sygdom, men også opleve, at du er blevet endnu mere rask end før. Dette er Den mystiske lovs kraft, som kan ændre gift til medicin. (16) 78 79

41 Det afgørende er uden tvivl tilliden til, at du kan ændre gift til medicin, uanset hvor skræmmende forhindringer du møder. Denne urokkelige overbevisning er nøglen til at overkomme ikke bare sygdom, men alle former for lidelser i livet. Denne beslutning kan uden tvivl åbne vejen til buddhatilstand på vid gab. I De mundtligt overleverede lærer gør Daishonin dette klart, når han siger: Det simple ord overbevisning er det skarpe sværd, med hvilket vi konfronterer og overkommer fundamentalt mørke eller uvidenhed. (OTT, ). I Lotus Sutraens bevis er Daishonins holdning til sygdom meget klar. Han siger: Livet i denne verden er begrænset. Vær aldrig blot det mindste bange! Dette er essensen af hans vejledning til Tokimitsu. Om at gøre vores begrænsede liv i denne verden til et sejrrigt liv Livet i denne verden er begrænset. Før eller senere kommer døden til os alle. Som Daishonin siger: Ingen undgår døden. (ND, 291). Derfor beder han indtrængende Tokimitsu om at vie sit liv til Lotus Sutraen uden tøven(17). Når man har taget beslutningen om at hellige sit begrænsede liv i denne verden til at udbrede Den mystiske lov og grundlægge den rette lære for fred i landet, er der intet at frygte. Der er intet at frygte, når man er fast besluttet på at løfte den enestående sejrs og æres banner og opnå en lykke, som vil vare ved igennem de tre eksistenser. I et brev til lægnonnen Toki skriver Daishonin: Pas på dig selv, og bebyrd ikke dit sind med sorg. (WND 1, 656). Fordi vi er mennesker, kan det ske, at alvorlig og langvarig sygdom dræner os for styrke og livsmod, således at vi, uden at opdage det, begynder at beklage os over vores situation og giver efter for en følelse af magtesløshed eller tvivl. Men uanset hvad vi fejler, må vi leve med en stærk beslutning om ikke at give efter for tristhed eller sorg. Især når det handler om tro, bør vi vække en stærk vilje til at bekæmpe sygdomsdjævlen og ikke lade os besejre af vores sygdom. Nøglen er at chante Nam-myoho-renge-kyo Den mystiske lovs daimoku om hvilken Daishonin siger: Kun Myoho-renge-kyos skib gør én i stand til at sejle over lidelsernes hav af fødsel og død. (ND, 89). Den velgørende kraft, som findes i at chante Nam-myoho-renge-kyo blot én enkelt gang, er umådelig og grænseløs. Det afgørende er, at vi i hjertet bevæger os fremad hver dag, selv hvis det kun er en millimeter. Det afgørende er, at vi tager et skridt fremad i vores liv ved, som Daishonin så indtrængende siger, uophørligt at styrke vores tro dag for dag og måned for måned (ND, 283). Selv hvis tingene ikke udvikler sig, som vi havde håbet, må vi huske, at mange medlemmer chanter for, at vi bliver raske. Der findes ingen større kilde til styrke og støtte. Når vi fortsat bekæmper sygdommens djævel med troen som grundlag, bliver sygdommen i sig selv en mulighed for at ændre karma gennem Den mystiske lovs kraft til at ændre gift til medicin. Som Daishonin fortrøstningsfuldt siger: Der er intet at begræde, når vi tager i betragtning, at vi med sikkerhed bliver buddhaer. (WND 1, 657). Han beskriver en tilstand af absolut overbevisning, af fuldstændig fred i sindet. Menneskelivets ædle værdi Vi praktiserer Nichiren Daishonins Buddhisme for at leve vores liv fuldt ud. De benefit, vi får ved at leve selv en enkelt dag længere med troen på Den mystiske lov, er umådelige. Hvis vi lever blot én dag længere, kan vi sprede buddhismens lære så meget mere. Det fylder vores liv med grænseløse fordele og stort held. De, som bekæmper sygdomsdjævlen baseret på tro, lærer andre om menneskelivets ædle værdi. Som praktiserende af Nichiren Daishonins Buddhisme er vi i stand til at frembringe visdom og medfølelse, uanset hvad vores omstændigheder måtte være. Med troens kraft kan vi få vores eget og andres liv til at stråle. Det er den måde, vi lever på i SGI. Derfor er det også vigtigt, at vi bruger vores visdom til at forblive sunde og raske. Tro betyder at have visdom til både at forebygge sygdom og til at håndtere sygdom på en passende måde, hvis den skulle opstå. På den måde kan vi fortsætte med at skabe værdi med vores liv. Når vi for eksempel er kommet os over en alvorlig sygdom eller stadig befinder os i de tidlige stadier af bedring, bør vi være omhyggelige med ikke at overanstrenge os. Dette er også 80 81

42 afgørende for at genvinde vores gode helbred. Når vi bliver syge, bør vi ikke være utålmodige eller glemme at være omhyggelige. Når vi har brug for hvile, skal vi lytte til vores krop og ikke overanstrenge os. Når vi først har genvundet sundheden, kan vi igen kaste os ud i SGI-aktiviteter for fuld kraft. Da Daishonin fik at vide, at hans discipel Sairen-bo ønskede at isolere sig i bjergene, fordi han var syg, svarede han ved at bede ham om at koncentrere sig om at få behandling for sin sygdom. Først derefter, når han var i bedring, skulle han genoptage sin utrættelige indsats for at udbrede Den mystiske lov. (WND 2, 460).(18) Vi kan ikke vinde over sygdomsdjævlen med en vaklende beslutsomhed. Hvis vi mister gejsten og beslutningen om at kæmpe for kosen-rufu på samme måde som vores mentor i tro, vil djævle benytte sig af det (WND 1, 997). Det at bruge troen til at bekæmpe sygdom er blevet solidt etableret i Sokka Gakkai. Det er sket på baggrund af reelle livskampe og faktisk bevis fra talrige medlemmer. Der findes uendeligt mange heltemodige personer, som har bevist troens kraft til at ændre gift til medicin. De har inspireret mennesker omkring sig med deres positive ånd og ved at nægte at lade sig overvinde af sygdomsdjævlen. At overvinde sygdom med tro, støttet af oprigtige daimoku fra familie og SGI-medlemmer, er at opføre sejrens glædesfyldte drama. Det er i sig selv et fornemt vidnesbyrd på styrken af Nichiren Daishonins Buddhisme. *** Og I dæmoner! Ved at få denne mand [Nanjo Tokimitsu] til at lide prøver I da at sluge et sværd med spidsen forrest eller at omfavne en rasende ild eller blive alle buddhaerne i de ti retninger og tre eksistensers ærkefjender? Det vil blive rædselsfuldt for jer! Bør I ikke i stedet helbrede denne mands sygdom øjeblikkeligt, handle som hans beskyttere og gå fri af de forfærdelige lidelser, der tilfalder dæmoner? Hvis I undlader at gøre dette, vil jeres hoveder splittes i syv dele i dette liv, og I vil falde i de uophørlige lidelsers enorme helvede i jeres næste liv! Tænk over det. Tænk grundigt over det. Hvis I lader hånt om mine ord, vil I uden tvivl fortryde det senere. *** En opløftet tilstand af fuldstændig overbevisning I denne passage udbryder Daishonin: Og I dæmoner! hvilket er en rasende irettesættelse af de djævelske funktioner, der er fast besluttet på at tage hans unge discipels liv. Som jeg tidligere nævnte, er det samtidig Daishonins tilbagevisning, idet han, som Lotus Sutraens tilhænger, søger at forkaste det fejlagtige og afsløre sandheden. Han advarer om, at ved at påføre en discipel af Lotus Sutraens tilhænger, Tokimitsu, lidelse, gør man alle buddhaerne i de ti retninger og tre eksistenser til sine fjender. Her betyder dæmoner de negative funktioner, der svækker folk og stjæler deres liv. I det traditionelle buddhistiske verdenssyn findes der onde dæmoner, der forstyrrer og forvirrer de buddhistiske praktiserende og velvillige dæmoner, der beskytter buddhismen. I denne passage kræver Daishonin, at de onde dæmoner øjeblikkeligt helbreder Tokimitsus sygdom og bliver til velvillige dæmoner, som beskytter ham i stedet for at volde ham skade. Bør I ikke gå fri af de forfærdelige lidelser, der tilfalder dæmoner?, spørger Daishonin. Dæmoner repræsenterer væsner, der er faldet ned i de sultne ånders rige. Det er en tilstand fyldt med stor lidelse. Kun Lotus Sutraen kan befri dem fra denne lidelsesverden. Han opfordrer de onde dæmoner, der plager Tokimitsu, til at undslippe deres egen lidelse ved at beskytte denne praktiserende af Lotus Sutraen. Ellers vil de, som han siger, få deres hoveder splittet i syv dele i dette liv og falde i de uophørlige lidelsers enorme helvede i deres næste liv! På denne måde irettesætter Daishonin strengt dæmonerne. Han ønskede utvivlsomt at vise Tokimitsu sin frygtløse overbevisning som Lotus Sutraens tilhænger. Lad os i lyset af dette på samme måde hver især blive ved med at styrke vores bønner som Lotus Sutraens tilhængere, parate til modigt at udfordre sygdomsdjævlen lige på og hårdt, hvis den skulle dukke op. Lad os fortsætte fremad med en dyb beslutning om at forvandle selv negative funktioner til positive påvirkninger, som vil støtte og hjælpe os i vores store livs mission. Derfor er det vigtigt at chante daimoku, der er ligesom en løves brøl. Daishonin skriver: Nam-myoho-renge-kyo er som en løves brøl. Hvilken sygdom kan da være en forhindring? Det står skrevet, at de, der hengiver sig til Lotus Sutraens daimoku, vil blive 82 83

43 beskyttet af dæmonbørnenes mor(19) og de ti dæmondøtre(20). (ND, 153). Når vi står ansigt til ansigt med sygdom, må vi frembringe løvekongens hjerte indefra og frygtløst bekæmpe sygdomsdjævlen. Denne form for modig tro er afgørende. Daishonin udfordrede også sin egen sygdom med en løvekonges hjerte. Da han skrev Lotus Sutraens bevis, led han af længerevarende dårligt helbred. I et andet brev skrevet det foregående år (1281) siger han: Min krop er udmattet, og min ånd lider under de daglige diskussioner, de månedlige forfølgelser og de to eksiler. De sidste syv eller otte år har alderens dårligdomme derfor angrebet mig, selv om ingen af dem har været kritiske. (WND 2, 949). Uanset sine omstændigheder fortsatte Daishonin ikke desto mindre med at opmuntre sine tilhængere og fortsatte sin utrættelige kamp for at udbrede den rette lære. Et tydeligt eksempel er dette brev, Lotus Sutraens bevis, som Daishonin trods svækkende sygdom skrev til et ungt menneske, som han ønskede at betro fremtiden til. I et andet brev skrevet nær hans livs afslutning, hvori Daishonin udtrykker sin taknemmelighed for en discipels besøg og oprigtige offergaver, som havde gavnet hans helbred, skriver han overstrømmende, at han føler sig frisk nok til at fange en tiger eller endda ride på en løve. (WND 2, 991)(21). For at opmuntre sine tilhængere beskrev Daishonin malende, hvordan han med held havde afværget angrebene fra de tre forhindringer og fire djævle. Ved at gøre dette efterlod han sig et inspirerende eksempel på et liv, der stod ubesejret af de iboende lidelser ved fødsel, sygdom, alderdom og død. Livet er i sig selv en glæde Makiguchi hævdede: Den største forudsætning for lykke er et godt helbred. Og for at nyde et godt helbred må vi sætte Soka Gakkai-aktiviteter først. Godt helbred betyder at have en udfordrende ånd. Makiguchi fastslog, at der ikke findes en bedre måde at forblive sund og rask end ved aktivt at hengive sig til SGI-aktiviteter. Samtidig tog Makiguchi sig altid varmt af dem, som kæmpede mod sygdom. I 1942, under 2. Verdenskrig, rejste han hele vejen til landsbyen Shimotsuma i Ibaraki-præfekturet for at besøge en familie og opmuntre deres syvårige søn, som var syg. Dette var året før, han blev fængslet for sin tro af de japanske militærmyndigheder. Min mentor, Soka Gakkais anden præsident Josei Toda, gav følgende opfordring: Ved at hengive sig til Gohonzon, vil selv de, som er bekymrede og nervøse på grund af sygdom eller andre problemer, blive i stand til at opnå fuldstændig ro i sindet. Når de kommer til at opleve en dyb indre tillid og sikkerhed, vil livet i sig selv blive en kilde til glæde. Fordi vi er levende væsner fra de ni verdener, vil vi ikke desto mindre fortsat møde problemer ind i mellem. Vi vil måske også opleve, at vores problemer ændrer natur. Hvor vi for eksempel før bekymrede os om vores egne problemer, er vi nu i stand til i stedet at vende vores opmærksomhed mod andres problemer og lidelser. Tror du ikke, at det at opleve selve livet som en fuldstændig glæde er det, det betyder at være en Buddha? Han sagde også: Set udefra ligner vi måske en Bodhisattva Fattigdom eller en Bodhisattva Sygdom, men det er blot en rolle, vi spiller i livets drama. Vi er faktisk ægte bodhisattvaer fra jorden! Da livet er et stort drama, bør vi fuldt ud nyde at spille den rolle, vi har påtaget os, og vise Den mystiske lovs storhed. Det skarpe sværd, som befrier os fra et liv lænket til lidelser som sygdom og økonomiske problemer, er Den mystiske lov. At frigøre alle mennesker i hele landet for disse lænker er SGI s ånd og mission. Hvad er ægte sundhed? Det er ikke blot fravær af sygdom. I sidste ende kommer det an på, om vi energisk fortsætter vores bestræbelser for at skabe værdi baseret på tro. De, som forvandler sygdomskarma til mission og hele tiden stræber efter at udvikle og forny sig selv, har allerede besejret sygdomsdjævelen. Ægte sundhed i krop og sind findes midt i kampen. Det er læren i Nichiren Daishonins Buddhisme. I et andet brev til den skrantende lægpræst Ota skriver Daishonin: På den ene side gør det mig ondt at vide, at du lider på grund af din sygdom, på den anden side er jeg glad. (WND 1, 631). Han siger dette, fordi sygdom set i et buddhistisk perspektiv tjener som et middel til at fordybe vores tro og samtidig er det et tegn på, at vi er ved at opnå buddhatilstand. Anskuet således kan sygdom anses for at være et gode. Mange førende tænkere anerkender det faktum, at det at kæmpe med sygdom kan berige og fordybe et menneskes liv. Den svejtsiske filosof Carl Hilty (

44 1909) skriver for eksempel: Enhver sygdom sætter sit præg, som når vandstanden i vores floder stiger. Den, som opfatter det korrekt og holder ud gennem en sygdomsperiode, opnår et livssyn, som er dybere, stærkere og større. Han opnår indsigter og overbevisninger, som tidligere aldrig ville være faldet ham ind. (22) I vores tilfælde baserer vi vores liv på Den mystiske lov. Når vi gør det, findes der ingen lidelser, som vi ikke kan forvandle til lykke. De, som kæmper mod sygdom, er i gang med at bestige buddhatilstandens høje bjerg. Når de står på toppen, vil de kunne nyde en vidstrakt og storslået udsigt. Al deres nuværende modgang og lidelse bliver derved til en værdifuld skat, som har til formål at opbygge evig lykke. I dette brev lærer Daishonin den unge Tokimitsu om buddhismens store velgørende kraft. En person, som aldrig bliver besejret, aldrig lader sig skræmme og aldrig giver op, uanset hvad der sker, er en livets sejrherre og en sand mester i sundhed og et langt liv. Min kone og jeg vil fortsætte med at chante helhjertet for, at alle vores medlemmer må opnå glæden ved lange, sunde og tilfredsstillende liv. Ved at leve sådanne liv vil vores medlemmer være strålende faktiske beviser på troens kraft i Nichiren Daishonins Buddhisme. Derved vil de vinde bred opbakning til og forståelse for vores bevægelse rundt om i verden og tjene som lys, der kan vise vej i et livets århundrede. Jeg chanter inderligt for at vores sejr må give genlyd, og for alle vore medlemmer, at de må nyde et godt helbred og leve lange, tilfredsstillende liv. Noter 1. Daishonin siger dette, fordi en krigers arbejde indbefatter at slå andre ihjel. 2. Den himmelske djævel: Også kendt som Djævlekongen fra den sjette himmel. Djævlenes konge, som opholder sig i det højeste eller den sjette himmel i begærets verden. Han bliver også kaldt Den som frit nyder ting fremmanet af andre. Kongen, som frit benytter sig af andres fortjenester for sin egen fornøjelses skyld. Med utallige håndlangere forsøger han at forhindre den buddhistiske praktisering og finder nydelse i at tappe andre væsners livskraft. Djævlekongen er en personificering af den negative tendens til at påtvinge andre sin vilje på enhver bekostning. 3. Ordet for onde ånder i den oprindelige japanske sætning er gedo, der helt bogstaveligt betyder af vejen det hentyder generelt til kættere og ikke-buddhister. Her betyder ordet noget eller nogen, som frembringer katastrofer. Deraf udtrykket onde ånder. 4. At få splittet hovedet i syv dele: En straf, der rammer dem, som bagtaler Lotus Sutraens tilhænger. I Dharani, Lotus Sutraens 26. kapitel, siger de ti dæmondøtre, idet de aflægger ed på at beskytte dem, der praktiserer Lotus Sutraen: Hvis der er nogen, der undlader at vogte sig for vores forhekselser / og forstyrrer og volder dem, der prædiker Loven problemer / vil deres hoveder splittes i syv dele / som arjaka-træets grene. (LSOC26, 351 [LS26, 310]). 5. I Livslængdekapitlet, Lotus Sutraens 16. kapitel, står der: Vi bønfalder dig om at kurere os og lade os leve vores liv til ende! (LSOC16, 269 [LS16, s. 228]). Sætningen er en del af lignelsen om den enestående læge, som giver sine børn god medicin (en metafor for Myoho-renge-kyo), fordi de har drukket gift (er bukket under for vildfarelser) og bønfalder ham om at kurere deres sygdom. Denne sætning forklarer princippet om at forlænge sit liv gennem tro på Den mystiske lov. 6. Nanjo Tokimitsu ( ): En af Daishonins dedikerede tilhængere, som var forvalter af landsbyen Ueno i Suruga-provinsens Fuji-distrikt (en del af nutidens Shizuoka-præfektur). 7. Ændre gift til medicin : Princippet om, at jordiske begær og lidelse kan transformeres til fordele og oplysning gennem Den mystiske lovs kraft. Denne sætning findes i et uddrag fra Nagarjunas 86 87

45 Afhandling om visdommens store perfektion, som nævner en fremragende læge, der kan forvandle gift til medicin. I dette uddrag sammenligner Nagarjuna Lotus Sutraen med en fremragende læge, fordi Sutraen gør oplysning mulig for personer fra de to fartøjer: stemmehørere og årsagserkendende, der i andre sutraer mentes at have brændt buddhatilstandens frø. Den Store Lærer T ien-t ai siger i Lotus Sutraens dybe betydning : At personer fra de to fartøjer blev givet forudsigelsen om deres oplysning i denne [Lotus] Sutra, betyder, at den kan forvandle gift til medicin. Denne sætning citeres ofte for at minde os om, at ethvert problem og enhver lidelse i sidste ende kan forvandles til vores livs største lykke og fuldbyrdelse. 8. Dette er nævnt i Lovens Forkynder, Lotus Sutraens 10. kapitel. Sætningen lyder: Disse mennesker har allerede bragt ofre til et hundrede tusinde millioner buddhaer og har i Buddhaens sted indfriet deres ed. Fordi de har medfølelse med levende væsner, er de født ind i denne menneskeverden. (LSOC10, 200 [LS10, 161]). 9. Miao-los Kommentar til Lotus Sutraens ord og vendinger. 12. Om at formindske karmisk gæld : Dette udtryk, der direkte oversat betyder at forvandle tungt og modtage det let, findes i Nirvana Sutraen. Tung betyder den negative karma, som man har opbygget gennem utallige tidligere liv. En fordel, der kommer af at beskytte buddhismens rette lære, er, at vi kan opleve forholdsvis let karmisk gæld i dette liv og således udrense tung karma, som ellers ville skabe alvorlige forhindringer for os, ikke kun i dette liv, men i mange liv fremover. 13. Fast karma eller uforanderlig karma: Det modsatte af foranderlig karma. Karma, som uvægerligt skaber et bestemt resultat, det være sig positivt eller negativt. Uforanderlig karma kan også tolkes som karma, hvis virkninger er fastlagt til at opstå på et bestemt tidspunkt. Man mente, at ens livslængde var fastlagt som et resultat af karmisk gæld. 14. De tre forhindringer og fire djævle: Forskellige forhindringer for den buddhistiske praktisering. De tre forhindringer er (1) forhindringen ved jordisk begær, (2) forhindringen ved karma og (3) forhindringen ved gengældelse. De fire djævle er (1) forhindringen ved jordisk begær, (2) forhindringen ved de fem komponenter, (3) forhindringen ved døden og (4) forhindringen ved Djævlekongen. 10. I citatets fulde længde står der: Det er som med en person, der falder ned på jorden, men så skubber sig selv op fra jorden og kommer på fødderne igen. Således er det, at selv om man måtte bagtale den rette lære, vil man på et givent tidspunkt blive reddet [af den] fra de onde stier. (jf. WND 1, 623) 11. Gift-tromme-forhold: Et omvendt forhold eller et forhold skabt gennem afvisning. Et bånd til Lotus Sutraen, der er formet ved at modsætte sig eller bagtale den. Den, som modsætter sig Lotus Sutraen, når den bliver fremlagt, vil stadig skabe et forhold til den gennem modstanden, og vil på et tidspunkt opnå buddhatilstand. En gift-tromme er en mytisk tromme, som er smurt ind i gift. Dette er en henvisning til Nirvana Sutraen, hvori der står, at lige så snart der bliver slået på trommen, vil alle, som hører den, dø, også selv om de ikke har tænkt sig at lytte til den. Det er på samme måde, når den rette lære bliver fremlagt; så vil de, som hengiver sig til den, og de, som sætter sig til modværge, på lige fod modtage buddhatilstandens frø, og også de, som modsætter sig den, vil i sidste ende opnå buddhatilstand. I denne analogi er den død, som kommer af at høre den rette lære, illusionernes og de jordiske begærs død. Denne metafor bruges til at illustrere fordelene selv ved et modsætningsforhold til buddhismen. Daishonin siger dette, fordi en krigers arbejde involverer drab. 15. Atsuhara-forfølgelsen: En række trusler og voldshandlinger mod tilhængere af Nichiren Daishonin i landsbyen Atsuhara i Suruga-provinsens Fuji-distrikt. Forfølgelserne begyndte i 1275 og fortsatte indtil omkring I 1279 var der 20 landmænd, alle tilhængere, der blev anholdt på falske anklager. De blev forhørt af Hei No Saemon, den stedfortrædende leder for kontoret for militære og politimæssige anliggender, der forlangte, at de afsværgede deres tro. Men ikke én af dem gav efter. Hei No Saemon fik til sidst tre af dem henrettet. Nanjo Tokimitsu brugte sin indflydelse til at beskytte andre praktiserende i denne periode; han gemte blandt andet nogle af dem i sit hjem. Daishonin hædrede ham for hans mod og utrættelige bestræbelser ved at kalde ham Ueno den Værdige. 16. Oversat fra japansk. Tsunesaburo Makiguchi: Makiguchi Tsunesaburo Shingenshu (udvalgte citater af Tsunesaburo Makiguchi), redigeret af Takehisa Tsuji (Tokyo: Daisanbunmei-sha, 1979), s Daishonin skriver: Eftersom døden er den samme i begge tilfælde, bør du være villig til at ofre dit liv for Lotus Sutraen. (ND 291)

46 18. Daishonin skriver til Sairen-bo: Du taler om din længsel efter at trække dig tilbage til bjergene Men hvis du for en tid trak dig tilbage til et opholdssted i en dal i bjergene, så skulle du sætte tankerne om dit eget velbefindende til side og hengive dig til at udbrede læren, så snart du er blevet rask og forholdene igen er gunstige. (WND 2, 460). 19. Dæmonbørnenes mor: En kvindelig dæmon, som var datter af en yaksha-dæmon fra Rajgriha. Det sagdes, at hun madede sine egne børn med andres nyfødte. I Lotus Sutraens 26. kapitel, Dharani, lover hun imidlertid Buddhaen at beskytte Lotus Sutraens tilhængere. 20. De ti dæmondøtre: De ti beskyttende gudinder, som omtales i Lotus Sutraens 26. kapitel, Dharani, som rakshasa-dæmonernes døtre eller de ti rakshasa-døtre. De sværger over for Buddhaen, at de vil beskytte Sutraens tilhængere og siger, at de vil straffe enhver, som plager disse tilhængere. 21. Daishonin skriver: Dit besøg bragte mig stor trøst. Den sygdom, der havde udmarvet mig sådan, forsvandt, og jeg følte mig frisk nok til at gå på tigerjagt. Og takket være den wakame [spiseligt tang], som du gav mig, tror jeg næsten, jeg kunne ride på en løve. (WND 2, 991). 22. Oversat fra tysk. C. Hilty: Neue Briefe (Nye breve). (Leipzig: J.C. Hinrichs sche Buchhandlung, 1906) s

47 D SGIs Historie Materiale til spørgsmål D2 Præsteskabskonflikten Introduktion kampen mod vildfarelse Hvad gjorde, at det forholdsvis lille Nichiren Shoshu præsteskab, som kun bestod af et par tusind præster, krævede opløsningen af Soka Gakkais internationale lægorganisation, som bestod af mere end ti millioner medlemmer? Hvorfor skulle et præsteskab med ubetydelig tilstedeværelse udenfor Japan afskære sig fra en sammenslutning af lægfolk, der oplevede vækst i mere end 190 lande? 92 93

48 Ét svar kunne være indflydelsen fra det, sociologien kalder institutionalisering. Ifølge sociolog B. Guy Peters betyder det, at når først et rituelt og formelt bureaukrati er etableret i dette tilfælde omkring Nichiren Daishonins Buddhisme Opstår muligheden for en væsentlig afvigelse i forhold til værdier. Når der vokser en bureaukratiske infrastruktur op omkring en religion, kommer stærke kræfter i den menneskelige natur i spil; kræfter som kan modarbejde den oprindelige hensigt med grundlæggerens lære. I sidste ende kan magt, fremgang og denne infrastrukturs overlevelse blive vigtigere end selve den lære, som den i første omgang skulle sørge for at beskytte og udbrede. Dette kan føre til, at læren tilpasses eller fordrejes for at understøtte den fortsatte opretholdelse af det religiøse bureaukrati og autoriteternes indflydelse. Men i de buddhistiske skrifter findes der en dybere vinkel på præsteskabets modstand mod SGI. I Lotus Sutraen hører vi, at dem, der udbreder dens revolutionerende lære, vil møde modstand, fordi Denne Lotus Sutra er den vanskeligste at tro på og den vanskeligste at forstå ( The Lotus Sutra, oversat af Burton Watson (Columbia University Press, 1993) s. 164). En af grundende til denne vanskelighed er Lotus Sutraens afsløring af, at alle folk uden undtagelse er grundlæggende respektværdige, fordi de besidder buddhanaturen. En anden grund er, at den danner grundlaget for en menneskecentreret religion, hvilket er uden historisk sidestykke. Soka Gakkai Internationals historie beviser sandheden om at møde modstand, fordi SGI er den fremmeste fortaler for sutraens principper, som legemliggøres i Nichiren Daishonins Buddhisme. Da Soka Gakkai blev grundlagt i 1930 af første og anden præsident Tsunesaburo Makiguchi og Josei Toda, tilsluttede de sig Fuji-skolens slægtslinje. Fuji-skolen blev etableret af Nichiren Daishonins efterfølger, Nikko, og blev repræsenteret af Nichiren Shoshu, en lille og forarmet skole indenfor Nichiren Buddhismen. I de følgende 60 år kæmpede den progressive lægbevægelse, Soka Gakkai, for at opretholde et harmonisk forhold til præsteskabet. Det stod helt fra begyndelsen klart, at de havde modstridende interesser. Nichiren Shoshu præsterne var med deres 700 år lange historie mest optagede af at opretholde deres præsteorden. Soka Gakkai var, inspireret af sine grundlæggere, optaget af Nichiren Daishonins bud om at virkeliggøre kosen-rufu, den vidtstrakte udbredelse af hans lære. Det var præsident Makiguchi, der først foreslog at skabe en måde, hvorpå recitationen af Lotus Sutraen kunne indgå som en del af de læg-troen- des daglige praktisering. Fremkomsten af en proaktiv lægorganisation, der tilsluttede sig missionen med at skabe kosen-rufu, repræsenterede en radikal holdningsændring i forhold til de tidligere tilhængere af Nichiren Shoshu præsteskabet. I 1970 erne og 80 erne var Nichiren Shoshu blevet meget velhavende takket være bidrag fra Soka Gakkais læg-troende. Det blev efterhånden tydeligt for præsteskabet, at praktiseringen af Nichiren Daishonins Buddhisme, gav medlemmerne af lægforening adgang til deres egen, uafhængige styrke, hvilket gjorde det umuligt for præsteskabet at kontrollere deres ressourcer. Derfor gjorde de et desperat forsøg på at overtage styringen. Under anførelse af højestepræsten Nikken Abe ekskommunikerede Nichiren Shoshu præsteskabet i november 1991 de mere end ti millioner medlemmer af SGI. De håbede, at dette ville trække størstedelen af Soka Gakkai medlemmerne tilbage i templerne. Det skete imidlertid ikke. Kernen i konflikten var på ét plan præsteskabets insisteren på, at præster er nødvendige som formidlere mellem de læg-troende og kraften og læren i Nichiren Daishonins Buddhisme. Præsterne lagde vægt på ritualer og formalia, som ikke findes i Nichiren Daishonins lære, og søgte derigennem at gøre agtelsen og lydigheden overfor dem til hovedpunktet i de praktiserendes tro. De lagde for eksempel vægt på, at begravelsesritualer skulle udføres af en præst, for at den afdøde kunne blive oplyst, og de krævede stadig større donationer fra almindelige troende for at udføre disse ritualer. De fastholdt, at hvis de praktiserende ikke ærede højestepræsten, kunne de ikke opnå oplysning. Nichiren Daishonin tog klart afstand fra sådanne opfattelser i sine skrifter og understregede, at almindelige troende kan opnå oplysning ved egen kraft. Søg aldrig denne Gohonzon [buddhatilstanden] udenfor dig selv. Således vejleder Nichiren en lægtroende. Gohonzon eksisterer kun i kroppen hos os almindelige mennesker, som tilslutter os Lotus Sutraen og reciterer Nam-myoho-renge-kyo. (ND 1, s. 245). Præsteskabet påstod, at troen kun fik sin kraft og berettigelse gennem højestepræsten. SGI lagde vægt på en tro, som er baseret på den enkeltes iboende kraft. Dette er forskellen mellem afhængighed og selvstændighed, mellem underkastelse og indflydelse

49 Alle mennesker rummer på lige fod Lovens kraft På et andet plan findes oprindelsen til denne konflikt i den åndelige kamp mellem to modsatrettede kræfter i menneskehjertet. SGIs præsident Ikeda siger: I forhold til tro er det at chante det åndelige aspekt af vores praktisering. Det er helt grundlæggende en kamp, vi kæmper i vores hjerter mod vores indre vildfarelse eller mørke en kamp mod de negative og ødelæggende kræfter, som findes i os. Det betyder, at vi gennem troens kraft; gennem styrkelsen af vores overbevisning om, at vi rummer buddhanaturen, kan gennembryde det mørke, som indhyller denne bevidsthed og således afsløre buddhatilstanden. ( Living Buddhism september 2006, s. 79). Korrekt tro er rodfæstet i erkendelsen af, at Shakyamuni Buddha, som opnåede oplysning for utallige kalpaer siden, Lotus Sutraen, som leder alle mennesker til buddhatilstand, og vi almindelige mennesker på ingen måde er forskellige eller adskilte fra hinanden. (ND 1, s. 120). Dette er en fuldstændig afgørende pointe i forhold til selve grundsubstansen i troen på Den mystiske lov. I dette skrift siger Daishonin, at det at chante Nam-myoho-renge-kyo med denne overbevisning er et anliggende af yderste vigtighed for hans disciple (ND 1, s. 120). Kernebudskabet i dette udsagn er, at vi skal tro på, at vores nuværende selv er Myohorenge-kyos væsen, og at vi kan opnå buddhatilstand i vores nuværende form i dette liv. ( Living Buddhism, maj-juni 2008, s. 46). Alle mennesker rummer på lige fod Lovens kraft præsteskab såvel som lægfolk Helt fra Soka Gakkais begyndelse, under grundlægger og første præsident Tsunesaburo Makiguchi og anden præsident Josei Toda, nød præsteskabet godt af materielle fordele og præstige. På trods af disse fordele blev præsteskabet ved med at udvise en autoritær opførsel, efterhånden som lægorganisationen voksede til en verdensomspændende forening af millioner af troende. Når Soka Gakkai udfordrede disse holdninger og præsternes ansvarsløse opførsel og krævede forandringer, blev præsteskabet kun endnu mere ubøjeligt i sin håndhævelse af Soka Gakkai medlemmernes underkastelse. Jo mere Soka Gakkai voksede, jo mere autoritært blev præsteskabet. Til sidst, efter at præsteskabet havde opbygget et enorm finansielt grundlag baseret på Soka Gakkai medlemmernes donationer, formulerede Nikken en plan kaldet Operation C (for Cut ), som skulle afskære Soka Gakkais medlemmer fra deres mentor, præsident Ikeda, og opløse organisationen. Han udførte planen ved at træffe en række ensidige foranstaltninger for at bekæmpe præsident Ikeda og Soka Gakkai. I sidste ende udsprang Operation C af Nikkens mangelfulde forståelse for og fordrejelse af Nichiren Daishonins lære. Præsteskabet ekskommunikerede hele organisationen i 1991 med den overbevisning, at medlemmerne ville være nødsaget til at forlade SGI og blive direkte tilknyttet det lokale tempel, hvis de ønskede at modtage Gohonzon. Det modsatte skete: Langt størstedelen af medlemmerne fortsatte med at praktisere i SGI under præsident Ikedas lederskab. Kort fortalt ekskommunikerede præsteskabet sig selv og afskar sig fra den forening af praktiserende, som helhjertet hengav sig til at skabe kosen-rufu. I de efterfølgende årtier har præsident Ikeda ført udbredelsen af Nichiren Daishonins Buddhisme til 192 lande og territorier; mere end 12 millioner SGI-medlemmer chanter Nam-myoho-renge-kyo i så forskellige lande som USA, Brasilien, Danmark, Rusland, Indien og Sydafrika. En af grundene til, at SGI er så mangfoldigt er, at vi nægter at underkaste os strukturer, der sætter ét menneske højere end andre. Det kan være institutionelle strukturer, som at præsteskab står over lægfolk, eller det kan være racemæssige strukturer. Adskillelsen fra præsteskabet var en værdifuld proces i forhold til at gøre SGI-medlemmerne opmærksomme på spørgsmål om strukturel uretfærdighed og institutionel ulighed. (Uddrag fra Spiritual Independence: An Introduction to Soka Spirit, SGI-USA, 2008.) 96 97

50 Materiale til spørgsmål D2 De tre præsidenter Tsunesaburo Makiguchi Soka Gakkai opstod i den ånd af enhed mellem mentor og discipel, som fandtes mellem Makiguchi og Toda. Begge var uddannelsesmænd. Tsunesaburo Makiguchi blev født den 6. juni, 1871 i Niigata-præfekturet. Han havde ikke nogen nem barndom, og han begyndte at arbejde i en tidlig alder uden dog at opgive sine studier. Trods hans trange kår kom han på lærerseminariet i Sapporo på Hokkaido og blev lærer. Han tilbragte et par år som lærer på Hokkaido og flyttede derefter til Tokyo. Makiguchi udgav sin første bog Menneskelivets geografi i 1930 og blev senere leder af flere grundskoler i Tokyo. Han gjorde sig stor umage for at skabe en undervisningsform, som kunne gøre børnene i stand til at udvikle sig til uafhængige individer, som glædede sig over deres egne anstrengelser. Han udviklede en unik undervisningsform men søgte fortsat efter en åndelig filosofi, som kunne underbygge den. Til sidst mødte han Nichiren buddhismen og begyndte at praktisere i Han beskrev senere sin oplevelse af at begynde at praktisere således: Med ubeskrivelig glæde transformerede jeg den måde, jeg havde levet mit liv i næsten 60 år. (SGI Newsletter nr. 3354, 19. september 1997). Makiguchi opfattede Nichiren Daishonins lære som en levemåde og troede på, at Nichiren Daishonins Buddhisme rummede kraften til at skabe værdi i samfundet. Som svar på spørgsmålet om, hvorfor han tog troen til sig, svarede han, Jeg kunne ikke finde nogen modstrid mellem videnskab og filosofi, som er grundlaget for vores moderne samfund, og så Lotus Sutraen. (Daibyakurenge, oktober 2010). Makiguchi udgav første bind af Soka Kyoikugaku Taikei (Det værdiskabende pædagogiske system) den 18. november Den blev udgivet af Soka Kyoiku Gakkai (det værdiskabende uddannelsessamfund), som var forløberen for Soka Gakkai. Derfor markerer dette Makiguchis og Josei Todas grundlæggelse af Soka Gakkai. Med andre ord var ånden af enhed mellem mentor og discipel ånden bag Soka Gakkais grundlæggelse. Ordet soka betyder værdiskabelse på japansk. Det udtrykker essensen af Makiguchis ideologi. Han troede på, at formålet med livet er at stræbe efter lykke, og at dét skaber værdi. Udtrykket soka blev skabt i dialog mellem Makiguchi og Toda. Soka Kyoiku Gakkai begyndte som en gruppe lærere, der var tilhængere af Nichiren Daishonins Buddhisme. Gruppen voksede imidlertid støt, og efterhånden som ikke-uddannelsesfolk også begyndte at slutte sig til, udviklede den sig helt naturligt til primært at fokusere på buddhismen. Soka Kyoiku Gakkai var fra starten af en unik buddhistisk gruppe. Den fulgte ikke bare den traditionelle buddhistiske praktiserings formaliteter, men søgte at ændre hvert eneste medlems daglige liv og forandre samfundet gennem den enkeltes lykke. Derudover var den overbevist om, at Nichiren Daishonins Buddhisme kunne bidrage til verdensfred og gøre det muligt for det menneskelige samfund at blomstre. Organisationen voksede gennem gruppemøder og medlemmernes anstrengelser for at række ud til andre og introducere dem til buddhismen. Før 2. Verdenskrig, da medlemstallet var på sit højeste, talte organisationen 3000 medlemmer. Militærregeringen strammede imidlertid sit greb om religion og ideologi. Den krævede, at buddhistiske ordner skulle sætte nationalreligionens Shinto-talisman på deres altre. I juni 1943 var Nichiren Shoshu præsteskabet ikke længere i stand til at modstå myndighedernes pres, og bad medlemmerne af Soka Kyoiku Gakkai om at sætte Shinto-talismanen på deres altre, sådan som regeringen havde beordret. Makiguchi nægtede af religiøse grunde at gøre dette. Regeringen var begyndt at overvåge gruppemøderne og Soka Kyoiku Gakkais aktiviteter, og på grund af Makiguchis nægtelse blev han arresteret under en buddhistisk aktivitet i juli. Makiguchi nægtede helt til det sidste at gå på kompromis. Han døde den 18. november 1944 i Sugamo-fængslet i Tokyo. Han blev 73 år

51 Josei Toda Josei Toda blev født den 11. februar 1900 i Ishikawa-præfekturet. Hans familie flyttede til Hokkaido, da han var to år. Han begyndte at arbejde i en tidlig alder, men holdt fast i sine studier. Han bestod sin lærereksamen uden nogen formel uddannelse og blev underskolelærer. Toda flyttede til Tokyo da han var 19 og mødte Makiguchi, da denne var 48. Toda besluttede, at Makiguchi skulle være hans mentor og støttede ham på mange forskellige måder gennem hele Makiguchis liv. Han begyndte sammen med Makiguchi at praktisere Nichiren Daishonins Buddhisme i Udover sin lærergerning var Toda en dygtig forretningsmand, og han blev kendt som forfatter til bogen Suirishiki-Shido-Sanjutsu (En deduktiv vejledning i aritmetik), som var en af de mest populære matematiske lærebøger i Japan før 2. Verdenskrig. Han støttede Makiguchi i udgivelsen af Soka Kyoikugaku Takei (Det værdiskabende pædagogiske system) ikke kun gennem at finansiere den, men også ved at samle og redigere Makiguchis notater. Denne bog blev skabt ud af mentor-discipel forholdet mellem Makiguchi og Toda. Todas navn stod som udgiver, og Soka Kyoiku Gakkai stod som forlag. Den blev udgivet den 18. november 1930, og det er SGI-bevægelsens oprindelse. Todas mentor, Makiguchi, blev arresteret den 6. juli 1943, fordi han nægtede at følge den japanske militærregerings religiøse politik. Toda blev arresteret samme dag i sit eget hus. I alt blev 21 personer arresteret. De blev behandlet hårdhændet, og det var kun Makiguchi og Toda, der ikke opgav deres tro. Toda fortsatte med at chante i fængslet og begyndte at udfordre sig selv for at chante titusinde daimoku hver dag. I 1944 læste han Lotus Sutraen. Gennem disse anstrengelser kom han frem til erkendelsen, at Buddha er selve livet. Han blev ved med at chante og erkendte, at han var en af bodhisattvaerne fra jorden, som havde været til stede ved ceremonien i luften, som beskrives i Lotus Sutraen. Dette var i november Gennem disse erkendelser blev han fuldt overbevist om, at det var hans mission at virkeliggøre kosen-rufu. Det er roden til Soka Gakkais enorme udvikling efter krigen. Den 3. juli 1945 blev Toda frigivet efter to års fængselsliv. Fra den dag af begyndte han egenhændigt at opbygge kosen-rufu bevægelsen. Organisationen og hans liv var fuldstændig ødelagt af myndighederne, men hans beslutning var stærk og urokkelig. Han ændrede organisationens navn fra Soka Kyoiku Gakkai til Soka Gakkai og påbegyndte aktiviteter med det samme. Toda gennemførte mange store bedrifter i årene fra hans løsladelse fra fængslet og indtil hans død i Nogle af hans største bedrifter er: Juli 1949: Daibyakurenge (et månedligt buddhistisk magasin) lanceres. 20. april: Seikyo Shimbun (en buddhistisk avis) lanceres med første kapitel af Todas roman Den menneskelige revolution i. 3. maj 1951: Toda indsættes som Soka Gakkais 2. præsident. April 1952: Soka Gakkai udgiver Gosho Zenshu (Nichiren Daishonins største skrifter). September 1952: Soka Gakkai bliver registreret som en officiel religiøs organisation. 8. september 1957: Toda fremsætter sin erklæring om afskaffelsen af atomvåben. December 1957: Soka Gakkai opnår et medlemstal på husstande. Marts 1958: Soka Gakkai donerer Det store auditorium (Daikodo) til templet Taiseki-ji. Toda afholdt den 16. marts 1958 en ceremoni for at videregive ansvaret for kosen-rufu bevægelsen til sin unge discipel, Daisaku Ikeda, sammen med ungdomsafdelingsmedlemmer. Den 16. marts fejres nu som kosen-rufu dagen. Toda afgik ved døden den 2. april Han fuldførte sin mission og etablerede et solidt fundament for kosen-rufu bevægelsen

52 Daisaku Ikeda Daisaku Ikeda blev født den 2. januar 1928 i Tokyo. Anden verdenskrig begyndte, da han var 13 år gammel, og hans fire ældre brødre blev alle indkaldt og sendt til frontlinjen. Den unge Daisaku Ikeda arbejdede hårdt for at forsørge sin familie og led samtidig af tuberkulose. Dengang var det en dødelig sygdom, så han tænkte grundigt over livet og døden. Han og familien mistede deres hjem i et luftangreb og oplevede også den ældste brors død. Gennem sine egne ungdomserfaringer nåede Daisaku Ikeda frem til den opfattelse, at krig er ondskab. Daisaku Ikeda søgte en dybere filosofi og deltog den 14. august 1947 i et gruppemøde, hvor han mødte sin livsmentor, Josei Toda. Den dag holdt Toda en forelæsning over Om at etablere den rette lære, der kan skabe fred i landet. Efter forelæsningen stillede Daisaku Ikeda ham en række spørgsmål, så som: Hvad er den rette måde at leve på?, Hvad er en sand patriot? og Hvad er Nam-myoho-renge-kyo?. Han stillede mange spørgsmål og Toda besvarede dem klart og med stor overbevisning. Den unge Daisaku Ikeda var dybt inspireret af ham, og følte at han kunne stole på Toda. Ti dage senere, den 24. august, blev han medlem af Soka Gakkai. Han var nitten år gammel, og Toda var fyrre. Daisaku Ikeda begyndte at arbejde på Todas forlag som redaktør af et blad for drenge. Hans præstationer og arrangementer som leder af ungdomsafdelingen omfatter: Osaka kampagnen: Han ledte en udbredelseskampagne i Osaka, og Osaka regionen nåede at introducere nye husstande på blot en måned. Hændelsen i Yubaris minearbejderforbund: Forbundet forbrød sig mod medlemmerne af Soka Gakkais ret til religionsfrihed ved at udvise dem fra forbundet på grund af deres medlemskab af Soka Gakkai. Daisaku besøgte Yubari og irettesatte forbundet. Således beskyttede han medlemmerne mod forfølgelse. Osaka-hændelsen: Ikeda blev arresteret af politiet i Osaka under mistanke om overtrædelse af valgloven, men det var en falsk anklage. Han ledte en valgkampagne i Osaka og vandt en mirakuløs sejr. De ledende kredse var chokerede over denne sejr og forsøgte at true Soka Gakkai ved at arrestere ham. Retten fandt ham uskyldig i Daisaku blev indsat som Soka Gakkais tredje præsident den 3. maj Den 2. oktober samme år tog han de første skridt mod verdensomspændende kosen-rufu, idet han besøgte Nord- og Sydamerika. Året efter, i januar 1961, besøgte han Hongkong, Indien og andre asiatiske lande. Den 5. oktober 1961 ankom han til Europa for første gang, hvor han startede i Danmark. På samme rejse besøgte han England den 13. oktober. Eksempler på hans største bedrifter er: I 1965 begyndte han at skrive den historiske roman Den menneskelige revolution (12 bind). Han lod romanen fortsætte som Ny menneskelig revolution, der indtil videre er udgivet i 23 bind. Han udviklede uddannelsesafdelingen, den akademiske afdeling, kunstafdelingen, forfatterafdelingen, den internationale afdeling og den medicinske afdeling. Han etablerede institut for orientalsk filosofi, Min-on og Tokyo Fuji kunstmuseum. Han etablerede det politiske parti Komei i Han etablerede Soka-uddannelsessystemet, som går fra grundskole til universitetsniveau. Han bekendtgjorde Forslag til normalisering af forbindelsen mellem Japan og Kina i I 1970 erne begyndte han at føre dialog med verdens førende lærde og ledere. Den første dialog var med Dr. Toynbee i Siden da har han ført mange historiske dialoger med ledere indenfor forskellige områder. Soka Gakkai International blev grundlagt den 26. januar 1975 og Daisaku tiltrådte som SGIs præsident

53 SGIs verdensomspændende netværk har bredt sig til 192 lande og territorier. Ikeda har udgivet et nyt fredsforslag den 26. januar hvert år siden 1983, og har opnået betydelig anerkendelse både fra forskellige akademiske institutioner og fra verdens ledere. SGI-bevægelsen vinder tillid og anerkendelse fra mange organisationer under hans lederskab og vokser sig stærkere og stærkere som en mægtig folkebevægelse for lykke og verdensfred. Materiale til spørgsmål D3 Uddrag fra Præsident Ikeda i Europa, bind 1. ( Ny menneskelig revolution bind 4). Rissho Ankoku 30 Shin ichi Yamamoto tilbragte det meste af september måned i Tokyo med undtagelse af et besøg til Hovedtemplet den 15. efterfulgt af en tur til Kansairegionen for at opmuntre medlemmer i Osaka, der var blevet ramt af tyfon nr. 18 (også kendt som den anden Murato-tyfon). Han havde brug for tiden til at forberede sit tyve-dages besøg i Europa. Den planlagte afrejsedato var 4. oktober. Hans hoveddestinationer var København, Düsseldorf, Vestberlin, Amsterdam, Paris, London, Madrid, Zürich, Wien og Rom. Hovedformålet med denne tur var at vejlede de lokale medlemmer, at købe byggematerialer og fast inventar til Den Store Modtagelseshal og at undersøge religionens status i Europa. Det tyske folk bekymrede Shin ichi mest. I de tidlige morgentimer, den 13. august 1961, havde Østtysklands kommunistiske regering bygget en mere end fyrre kilometer lang pigtrådsbesat mur langs med grænsen mellem Øst- og Vestberlin. Lige siden delingen af Tyskland havde Berlin eksisteret som en kunstig ø i havet midt i den østtyske stat. For også Berlin var blevet opdelt i Øst og Vest. På trods af dette havde folk dog, indtil muren kom, frit kunnet bevæge sig mellem de to sider

54 En endeløs strøm af flygtninge fra det kommunistiske Østtyskland til Vesten via Vestberlin havde imidlertid fået den østtyske regering til fysisk at dele byen med en mur og derved afskære al adgang til Vesten. De fleste veje som forbandt Øst- og Vestberlin blev blokeret med tanks og militærkøretøjer. Grænseposter blev sat op på de veje, som forblev åbne, og fri passage mellem de to bydele var ikke længere tilladt. Også undergrundsbanerne gik nu kun til grænsen. Fra den 13. august og frem blev muren stadig længere og yderligere befæstet, indtil der til sidst stod en grusom og urokkelig barriere af cement og mursten. Den pludselige lukning af den fri passage mellem Øst og Vest splittede familier, beslægtede og elskende. Det var i lille målestok et eksempel på selve den kolde krig, hvor modstridende ideologier adskilte mennesker. Med sit forestående besøg til Europa sværgede Shin ichi, at nu var det tid for en humanistisk filosofi, der kunne skabe bånd imellem folk og spredes vidt og bredt for at slå rod i menneskers hjerter. Han ville åbne vejen for at sikre fred i verden ved at etablere buddhismens korrekte principper Rissho Ankokus vej. Shin ichi var klar til at flyve ind i det 20. århundredes klare blå himmel på en storslået fredsrejse. Strålende lys 1 Den tidløse sol står op på ny og udsender roligt sine gyldne stråler. Som organisation helliger Soka Gakkai sig buddhismens store lov og stråler som en sol for hele verden. Den urgamle stråleglans, der udgår fra solen, opløser mistillidens og hadets mørke og spreder fredens strålende lys ud over jorden. Selv elendighedens og fortvivlelsens dybeste afgrunde når den med sit lysende håb og forvandler menneskets verden, hvor lidelsen råder, til en vidunderlig, frydefuld blomsterhave. Intet kan standse solens gang, den følger majestætisk sin egen bane højt hævet over misundelsens og jalousiens mørke skyer. Fra vinduet i et fly på vej til Europa så Shin ichi Yamamoto solen stige op på himlen. Fem timer tidligere, kl om aftenen den 4. oktober 1961, var Shin ichi og hans ledsagere lettet fra Haneda Lufthavn i Tokyo. Nu var maskinen på vej til Anchorage i Alaska, hvor den ville gøre et kort ophold for at tanke op. Med den strålende, røde sols tilsynekomst antog det vidtstrakte skyhav langt under maskinen en sart, rosa kulør, mens himlen langsomt blev blå. Efterhånden som solen steg, syntes hele himlen forvandlet til smeltet guld, højtidelig og majestætisk. Fra denne mægtige lyskilde udgik et vældigt stråleskær i alle retninger. For hvert sekund der gik, blev himlen stadigt mere blå, og skyerne, der lignede rene, hvide bomuldstotter, begyndte at skinne klart i sollyset. Mens Shin ichi intenst betragtede dette sceneri, tænkte han: Én eneste sol oplyser hele verden. Sådan forholder det sig også med kosen-rufu. Et enkelt menneskes urokkelige beslutning kan beskytte alle andre ved at bryde igennem samfundets mørke med sit budskab om gryende retfærdighed. Én oprigtig person, ét brændende engageret individ er, hvad der kræves. Desuden er der en sol i hvert menneskes hjerte. De personer, der bekender sig til Nichiren Daishonins buddhisme, bliver lysende sole, der viser familie og venner vej til et lykkeligt liv. Om mit besøg i Europa bliver en succes, afhænger af, hvor mange solmennesker jeg kan finde og inspirere. Flyet landede i Anchorage kl om morgenen lokal tid for at blive tanket op og lettede en time senere mod København i Danmark, det første mål på gruppens rejse. Det var blevet mørkt uden for flyvinduet, da de passerede tæt forbi Nordpolen. Den glitrende måne oplyste nattehimlen med sit smukke skær. Shin ichi udtrykte sine tanker og følelser i et digt: Ved Nordpolen skinner den store himmelske måne klart længes mod kosen-rufu på den fjerne Jord

55

56 SGI - DANMARK