Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?"

Transkript

1 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? Hvordan afklares rollerne i forandringsprocessen? 2 Hvordan spørger vi de involverede?

2 LEDE Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? Hvordan afklares rollerne i forandringsprocessen? Kickoffarrangement Motorvejen som billede på forandringsprocessen Hvem har hvilken rolle i teamet? Skab engagement med en konkurrence Få overblik over medarbejdernes forandringsparathed Sådan får du sat gang i samtalen Kommunikation ud af huset skaber engagement på arbejdspladsen Brug ambassadører Husk at fejre succeserne sammen

3 FORANDRINGER SKAL LEDES En succesfuld forandring kræver ledelse. Det er derfor vigtigt, at I som forandringsledere følger forandringsprocessen tæt hele vejen igennem. I alle forandringer er der flere ledelsesniveauer, det kan fx være forvaltningen, arbejdspladsen, afdelingschefer, teamledere og forandringsagenter. Desuden kan der være forandringer, hvor MED har ejerskabet og derfor er en del af ledelsen af forandringen. Uanset hvordan ledelsen af jeres forandringsproces er skruet sammen, er det nødvendigt, at medarbejderne oplever en klar rollefordeling og en klar forventningsafstemning. For ledelsen handler det især om at udøve aktiv, synlig og tydelig ledelse. Derfor skal I i løbet af forandringsprocessen svare på følgende tre overordnede spørgsmål. Til hvert af spørgsmålene er der en række redskaber, der kan hjælpe jer. De tre overordnede spørgsmål er: Hvordan skaber vi som leder engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? Hvordan afklares rollerne i forandringsprocessen? Øvelse 12A

4 HVORDAN SKABER VI SOM LEDERE ENGAGEMENT? I en forandringsproces er det vigtigt at skabe og opretholde engagement for forandringen blandt ledere og medarbejdere, da det først og fremmest betyder, at ledere og medarbejdere har viljen til at gennemføre forandringen. I opstartsfasen er det vigtigt at vække medarbejdernes nysgerrighed. Mens det senere i processen er gavnligt at fejre jeres succeser sammen. I alle faser af forandringsprocessen er det en god idé at sætte fokus på det faglige indhold, da medarbejderne næsten altid vil være engagerede i at øge det faglige niveau på arbejdspladsen. En stor del af det at skabe og opretholde engagement handler derfor om at få medarbejderen til at se det faglige indhold i forandringen. Det er en god øvelse at fortsætte sætningen: Forandringen gavner den faglige udvikling i organisationen fordi Man kan skabe og opretholde engagement på mange forskellige måder i alle dele af forandringsprocessen. De metoder, I vælger, skal naturligvis tilpasses jeres arbejdsplads og den forandring, I står foran. Men disse redskaber kan hjælpe jer. Brug derfor dem, som I synes er relevante for jer. Redskaberne er følgende: Kickoffarrangement Skab engagement med en konkurrence Kommunikation ud af huset skaber engagement på arbejdspladsen Husk at fejre succeserne sammen Øvelse 12A

5 KICKOFFARRANGEMENT For at få en god start på forandringsprocessen og sikre engagement fra dag ét, bør I overveje om det kan være en god idé at skyde forandringen i gang med et kick-off arrangement. Ofte er forandringen også noget, I har talt om gennem længere tid, så det er godt at vide, at nu gør vi det. Kick-off arrangementet kan skabe opmærksomhed om forandringen, vække medarbejdernes nysgerrighed og skabe klarhed. Arrangementet kan anvendes til at præsentere, hvad det er i skal i gang med og hvorfor samt at mane myter om forandringen til jorden. Det er vigtigt, at der er rum til dialog undervejs eller umiddelbart efter arrangementet. Før I planlægger et kickoffarrangement, er der en række forhold, I skal overveje: Hvem skal deltage? For at få mest ud af kick-off arrangementet bør alle involverede medarbejdere og ledere deltage. Prioriter derfor, at arrangementet ligger inden for normal arbejdstid, så det er obligatorisk for alle at deltage. Men arrangementet skal helst ikke ligne det normale arbejde for meget, da det kan lægge en dæmper på medarbejdernes nys-gerrighed og engagement. Udover medarbejderne kan det være en god idé at invitere andre involverede, fx politikere eller ledere fra forvaltningen. I bør også overveje, om I skal invitere pressen. Hvor skal vi afholde arrangementet? Når I skal finde de rette lokaler, handler det ikke kun om, hvorvidt der er plads nok. I skal også overveje, hvilken stemning arrangementet skal have. Skal det være højtideligt og skabe status eller hyggeligt og skabe tryghed? Hvordan skal der se ud? Skal der pyntes op? Skal der være plancher, der præsenterer forandringen eller budskaber om, hvorfor I kaster jer ud i forandringen? Øvelse 12A

6 KICKOFFARRANGEMENT Hvad skal indholdet være? Hovedspørgsmålet er naturligvis: Hvad skal deltagerne gå fra arrangementet med? Skal de gå derfra med et klart billede af den kommende proces, hvor de oplever trygheden i, at ledelsen har styr på det? Eller skal de gå derfra og føle, at de er invi-teret ind i en proces, de kan påvirke, hvor rammerne er lagt, men hvor de skal være med til at udfylde rammerne? Begge dele kan være klogt, og udbyttet af dagen kan naturligvis være en kombination med forskellig vægtning af tryghed og inddragelse. I kan med fordel strukturere kick-off arrangementet sådan: 1. Forandringen præsenteres (herunder hvorfor der skal forandres) 2. Medarbejdernes og de forskellige lederes rolle i forandringen klargøres 3. Processen beskrives. Herunder hvornår I undervejs stopper op og gør status samt ikke mindst, hvem man skal stille sine spørgsmål til. 4. Deltagerne får i workshops/grupper mulighed for at drøfte forandringen evt. med brug af nogle af værktøjerne fra forme Hvem skal være oplægsholdere? Den leder, der er ansvarlig for forandringsprocessen, skal altid være med i præsentationen. Herudover kan I overveje, om der skal være andre oplægsholdere: Nøglepersoner fra jeres arbejdsplads så som topledere, mellemledere eller faglige eksperter kan skabe engagement blandt medarbejderne. Når lederne tager forandringen alvorligt og viser engagement, er det lettere for medarbejderne at gøre det samme. Samtidig afmystificeres forandringen, når kendte ansigter fra jeres arbejds-plads bliver talsmænd for forandringen. Relevante personer ude fra så som faglige eksperter eller kendte ansigter kan være en fordel, når medarbejdernes nysgerrighed skal vækkes. Personer ude fra kan være med til at give forandringen vægt, og medarbejderne kan opfatte den som noget ekstraordinært. Øvelse 12B

7 KICKOFFARRANGEMENT Efter kick-off arrangementet Sørg for tage billeder under arrangementet og få den gode historie ud i organisationen. Hvis jeres kick-off arrangement går godt, kan I henvise til det løbende i forandringsprocessen. Hvis der var spørgsmål, I ikke kunne besvare, skal I være helt sikre på, at I vender tilbage til det. Øvelse 12C

8 SKAB ENGAGEMENT MED EN KONKURRENCE En konkurrence på arbejdspladsen kan betyde, at fokus rettes mod forandringen, og den giver jer samtidig mulighed for at fejre jeres succeser med forandringen. Det er vigtigt, at konkurrencen er sjov for alle, og ingen medarbejdere udstilles negativt. Hvis konkurrencen er succesfuld, kan den give: en sjov dag for alle, vidensdeling blandt deltagerne og engagement til det fortsatte arbejde med forandringen. I kan naturligvis konkurrere i meget forskelligt, men her er et par forslag: Konkurrer i forandringens teoretiske aspekter: Hvad skal man fx gøre, hvis hr. Madsen beder én om at give ham sokker på? Eller hvordan skal man dokumentere, at et barn har lært alle bogstaverne i alfabetet? Konkurrer i noget praktisk, som I gør på en ny måde efter forandringen: Hvem kan fx lave den hurtigste korrekte forflytning? Eksempel: I 2010 modtog medarbejderne i Dueholm Vognmandsforretning et kursus i ergonomi og løfteteknik. Efter kurset afholdt de en femkamp i ergonomi. Medarbejderne dystede en mod en i fem forskellige løftediscipliner. Det gav en fælles læring om rigtige og forkerte løft. Samtidig var det en sjov dag for alle, og den har været med til, at medarbejderne husker indholdet i kurset. Indkald medarbejderne til en konkurrence i arbejdstiden eller umiddelbart efter. Find et sted, hvor I alle sammen kan være samlet. Udvælg nogle af de aspekter ved forandringen, som er gode at konkurrere på. Det virker bedst, hvis I kan kombinere noget teoretisk med noget praktisk. Lav en holddeling, der sikrer, at medarbejderne kan dele deres erfaringer. Sørg for, at alle kan følge med i konkurrencen, så alle kan se de gode metoder, og alle kan grine sammen. Udpeg en vinder og saml op på dagen. I kan vælge enten at konkurrere på tid, point eller nedsætte et dommerpanel af ledere og medarbejdere. Øvelse 13

9 KOMMUNIKATIONEN UD AF HUSET SKABER ENGAGEMENT PÅ ARBEJDSPLADSEN Hvis I fortæller om jeres forandringsproces og dens resultater til folk uden for arbejdspladsen fx lokalsamfundet, forældre/pårørende mv., kan det skabe stolthed og engagement på arbejdspladsen. Da det kan være med til at åbne medarbejdernes øjne for, at deres arbejde har betydning for andre. Desuden kan kommunikation ud af huset om forandringen og dens resultater skabe anerkendelse af jeres arbejde blandt folk uden for arbejdspladsen. Overvej om jeres målgruppe er alle, lokalsamfundet, pårørende/forældre eller kollegaer på andre arbejdspladser. Eksempel 1: I Børnehuset Birkehaven i Gladsaxe Kommune er der indført dokumentation af læreplaner. Dokumentationen består af billeder og lidt tekst, og den hænger til frit skue i Børnehuset. Dokumentationen i projektet har gjort forældresamarbejdet lettere end før, da medarbejderne har fået større faglighed at læne sig op af. Fagligheden er ikke ny, men den er blevet mere synlig. Den kan både ses af medarbejderen selv, kollegaerne og forældrene. Eksempel 2: I Svendborg Kommune har hjemmeplejen gennemgået et stort projekt om borgerinddragelse. De har opnået et vedvarende engagement og en vedvarende opmærksomhed ved at inddrage eksterne aktører som Ældresagen og borgernes pårørende. Ældresagen har spillet en aktiv rolle i at informere om projektet, og det har man ifølge medarbejderne kunne mærke på borgernes motivation. Projektet har samtidig været i pressen nogle gange, og det har været med til at udbrede kendskabet, ligesom det også har givet medarbejderne et fagligt rygstød. Vælg jeres medie, fx lokalaviser, fagblade, interesseblade (Ældresagen, Vores Børn eller lignende), opslag på arbejdspladsen eller brev/mail til forældre/ pårørende. Diskutér budskabet med medarbejderne, da de skal kunne stå inde for det. Øvelse 14

10 HUSK AT FEJRE SUCCESERNE SAMMEN For at opretholde engagement i jeres forandringsproces, er det vigtigt at fejre, når I når et af jeres mål, eller når noget svært lykkes for jer. Det kan være, at garderoben ikke bliver kaotisk, når alle børn skal ud om vinteren, eller en forflytning lykkes ergonomisk korrekt. Det kan være godt at fejre noget alle sammen, men det kan ofte være ligeså godt at fejre noget i mindre grupper. Kun fantasien sætter grænser for, hvad I kan fejre, og hvordan I kan fejre det. Men det er vigtigt, at I husker på følgende: Alle medarbejdere skal have mulighed for at få en succesoplevelse og dele den med deres kollegaer. Medarbejdere og ledere skal respektere, når kollegaerne fejrer en succes, hvor stor eller lille den så er. Bestem hvad en succesoplevelse er Print skemaet ud og hæng det op i personalestuen Bestem hvem og hvor mange, der bruger skemaet (teamet/ en medarbejder/ flere medarbejdere) Farv en smiley gul, hver gang I har en succesoplevelse. I kan alternativt til smiley-skemaet bruge en klokke eller andet, der kan give en lyde, som kan høres af kollegaerne, hver gang I har en succesoplevelse. Øvelse 15A

11 SKEMA OVER SUCCESOPLEVELSER Navn: Øvelse 15B

12 HVORDAN ANERKENDER VI, AT MEDARBEJ- DERNE TAGER IMOD FORANDRINGEN I FORKELLIGE HASTIGHEDER? I enhver forandringsproces, må det forventes, at alle ikke er lige forandringsparate. Det er vigtigt, at I anerkender, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder. Dette betyder ikke, at I ikke kan arbejde ud fra fælles mål og milepæle. I skal bare ikke forvente, at alle når lige langt samtidig. En forandringsproces kan gå ind og rykke ved medarbejdernes forståelse af deres faglighed. Medarbejdernes faglighed er den målestok, som de måler deres arbejde på. Det kan derfor virke som en stor omvæltning for medarbejderne, hvis fagligheden pludselig ændrer sig eller omtales på en anden måde, end de er vant til. Medarbejderne kan derfor have brug for tid og støtte til at sætte de nye forandringer ind i deres egen hverdag og deres eget sprog. Det er vigtigt, at medarbejderne ikke føler sig sat af i forandringsprocessen, men får tid til at implementere forandringen. Udover almindelig tålmodighed og dialog med medarbejderne er der en række redskaber, som I kan bruge til at føre de enkelte medarbejdere igennem forandringen i den hastighed, der passer til dem. Brug de redskaber, som I synes er relevante for jer. Redskaberne er følgende: Motorvejen som billede på forandringsprocessen Få overblik over medarbejdernes forandringsparathed og hvordan I vil involvere dem i processen. Øvelse 12A

13 MOTORVEJEN SOM BILLEDE PÅ FORANDRINGSPROCESSEN Det er vigtigt, at I anerkender, at medarbejderne gennemgår forandringsprocessen i forskellige hastigheder. Over for medarbejderne kan I bruge Motorvejen til at vise, at der i jeres forandringsproces er fælles mål. I kører alle den samme vej. Men det er i orden, at medarbejderne kører i forskellige hastigheder og tager et stop på rastepladsen. Selvom I giver lov til, at medarbejderne bevæger sig i forskellige hastigheder, er det en god idé, at I aftaler faste tidspunkter, hvor ALLE medarbejderne skal være nået en bestemt milepæl. Her kan I stoppe op og tale om processen i fællesskab. Print motorvejen ud x antal gange, og hæng dem op i forlængelse af hinanden et synligt sted på arbejdspladsen Forklar følgende til medarbejderne, når I præsenterer forandringen og motorvejen: Det er vigtigt at: køre i samme retning man IKKE bliver spøgelsesbilist og kører mod retningen Man må godt: køre med forskellige hastigheder vælge hvilken bil, man selv kører i holde pause på rastepladserne, men man må ikke campere Man skal huske at: hjælpe hinanden i trafikken tjekke, om nogen har brug for hjælp til at komme i gang. Beslut eventuelt, hvornår alle medarbejdere skal være nået en eller flere milepæle. Sæt datoerne på motorvejen hvornår mødes I på den første rasteplads? Og den anden? Denne øvelse kan ske som led i udarbejdelsen af en skabelon for læring (se Hvordan får vi struktur på læringen?) Bed evt. medarbejdere om at vise, hvor de befinder sig i forandringsprocessen, ved at sætte en knappenål på motorvejen. Denne øvelse kan gentages løbende i processen og kan danne udgangspunkt for, at I taler om processen i fællesskab. Øvelse 16A

14 Øvelse 16B

15 FÅ OVERBLIK OVER MEDARBEJDERNES FORANDRINGPARATHED - OG HVORDAN VIL I INVOLVERE DEM I PROCESSEN? I enhver forandringsproces, der involverer mennesker, må det forventes, at alle ikke er lige forandringsparate. Med dette redskab kan I skabe et overblik over de enkelte medarbejderes forandringsparathed. Hertil skal I bruge disse fem medarbejdertyper, der hver især har en række kendetegn: 1. Fremme i skoene ønsker udvikling i organisationen og kan sætte fællesskabets behov over sine egne. 2. Med er ikke frontløber i forandringen, men er loyal over for forandringen og går professionelt ind i forandringsprocessen. De sætter sig ind i baggrunden for forandringen og prøver at få det bedste ud af den. 3. Ligeglade giver ikke udtryk for en holdning til forandringen. De sætter sig ikke ind i forandringen, men følger loyalt arbejdspladsens ønske om forandringen. 4. Usikre/bekymrede er bange for at miste noget af deres faglighed i processen. Det er ofte rutinerede medarbejder, der er eksperter i den måde, tingene er blevet gjort på frem til forandringen. De vil gerne prøve forandringen, men holder meget fast i det, der har virket for dem hidtil. 5. Mod forandringen sætter sig imod forandringen. De modarbejder forandringen af personlige eller faglige årsager. Når I har skabt et overblik over de enkelte medarbejderes forandringsparathed, kan i bestemme, hvordan I vil handle for at involvere medarbejderne i processen. Jeres handlinger skal passe til medarbejdernes typer, og de skal være så konkrete som muligt. Hvis en medarbejder fx har brug for mere støtte i hverdagen, skal I finde en konkret handling på, hvordan han/hun kan støttes. OBS! Redskabet henvender sig til ledere, som også har lederansvar i det daglige. Da redskabet går meget tæt på medarbejdernes person, er det ikke egnet til brug i sammenhænge, hvor medarbejderne deltager. Diskutér hvilke medarbejdere, der knytter sig til de forskellige typer. Når I har identificeret medarbejderne, skal I diskutere, hvad I kan gøre for at hjælpe dem på vej i processen. I redskabet er der forslag til handlinger, der passer til de forskellige medarbejdertyper. Husk at de handlinger, I vælger, skal være konkrete. Brug skemaet til at fastlægge jeres strategi over for de enkelte medarbejdere. Gentag øvelsen undervejs i forandringsprocessen. Nogle medarbejdere vil forventeligt skifte forandringsparathed - gerne fra at have været imod til at være med, men andre kan tabe pusten og miste gejsten. Øvelse 17A

16 SKEMA OVER FORANDRINGSPARATHED Forslag til handlinger, der passer til de forskellige medarbejdertyper: Navn på medarbejdere Handling Note evt. i forhold til tidspunkt, situation eller lign. Fremme i skoene Medarbejderne kan bruges som en ressource i forandringen. I kan give medarbejderne særlige opgaver og lade medarbejderne gå først igennem de svære dele af forandringen. Med Medarbejderne skal først og fremmest holdes engagerede for forandringen. Medarbejderne er med, så længe forandringen ikke går i stå. De er typisk mål for de værktøjer, I finder under Hvordan skaber man engagement? Ligeglade Medarbejderne kan tabes i forandringen, hvis forhindringerne er for store. Derfor skal det kommunikeres klart, hvad forandringen kræver af dem. Jo mindre, jo bedre. Fokuser på de små fremskridt, og husk, at medarbejderne ikke er imod forandringen. Usikre/bekymrede Medarbejderne kan overtales til forandringen, hvis de faglige argumenter er på plads. Brug tid på at identificere deres bekymring og imødekom den. Det er vigtigt, at I som ledere sætter jer ind i deres bekymring, og tager den alvorligt. Mod forandringen Det er svært at overbevise medarbejderne om, at forandringen er god og at tidspunktet er det rette. Det handler om at synliggøre, at medarbejderne står i vejen for fællesskabet og kollegaernes interesser. Øvelse 17B

17 HVORDAN AFKLARES ROLLERNE I FORANDRINGSPROCESSEN? I forandringsprocessen er det vigtigt at vide, hvilke roller den enkelte leder og den enkelte medarbejder har. Det kan være, I vælger, at medarbejderne skal gå forrest i forandringen. Det kan være, det er lederne, der skal føre forandringen igennem, eller det kan være en helt tredje fx en ekstern konsulent. Uanset hvem der leder forandringsprocessen, skal den enkelte medarbejder og leder vide præcis, hvilken rolle der forventes af hende eller ham. Herved ved I også, hvad I kan forvente af hinanden, og I ved, hvem der har bolden i forhold til at føre forandringen igennem. På den måde bliver det lettere at arbejde med forandringen i hverdagen, og det kan ikke mindst være med til at rydde sten af vejen i forandringsprocessen. På mange arbejdspladser arbejdes i teamstruktur, hvor hver person i teamet har forskellige formelle eller uformelle roller. I følgende redskaber kan I finde inspiration til, hvordan I kan afklare jeres roller. I kan også finde inspiration til at give medarbejderne en rolle i forandringsprocessen, som I måske ikke lige havde tænkt på. Brug de redskaber, som I synes er relevante for jer. Redskaberne er følgende: Hvem har hvilken rolle i teamet? Sådan får du sat gang i samtalen Brug ambassadører Øvelse 12A

18 HVEM HAR HVILKEN ROLLE I TEAMET? Dette redskab kan hjælpe jer til at afklare, hvilke roller de forskellige medarbejdere har i forandringsprocessen. Rollerne kan bruges i jeres arbejde med forandringen, og I kan måske også finde inspiration til at give medarbejderne en rolle i forandringsprocessen, som I måske ikke lige havde tænkt på. Der findes et utal af måder hvorpå man kan bruge redskabet - en af dem er beskevet til højre. Sæt minimum en halv time af på et møde Print rollekortene ud. Hvis I er flere medarbejdere, end der er rollekort, printer I flere af de samme kort ud. Der skal være ét kort pr. medarbejder. Del rollekortene tilfældigt ud blandt medarbejderne. Lad medarbejderne indgå i en diskussion om, hvem de enkelte roller passer bedst på. Lederen må gerne deltage. Når diskussionen er færdig, skal hver medarbejder have ét og kun ét rollekort. Afrund med at samle op i plenum og diskutér, hvordan I kan bruge rollerne i jeres forandringsproces. Øvelse 18A

19 Rolle #1 Jeg er god til at vende noget negativt til noget positivt Rolle #6 Jeg har styr på teorien bag forandringen Rolle #2 Jeg er god til at samle op og gøre status Rolle #7 Jeg er god til at få humor ind i arbejdet Rolle #3 Jeg er god til at sætte skub i tingene, når vi er gået lidt i stå Rolle #8 Jeg er god til at hjælpe mine kollegaer Rolle #4 Jeg er god til at stille spørgsmål, der kan hjælpe os videre Rolle #9 Jeg er god til at være kritisk over for vores arbejde Rolle #5 Jeg er grundig og omhyggelig Rolle #10 Jeg er god til at sætte ord på, hvad vi er gode til Øvelse 18B

20 SÅDAN FÅR DU GANG I SAMTALEN Som forandringsledere kan det være rart at få indblik i medarbejdernes holdninger til forandringen og processen. Ligesom det også kan være en god idé, at medarbejderne får talt sammen og delt deres holdninger. Det er bare ikke altid lige let at få sat gang i samtalen. Det kan dette redskab hjælpe jer med. Redskabet indeholder en række kort med dilemmaer, med typiske situationer, der kan opstå på en arbejdsplads som jeres i forbindelse med en forandringsproces. Dilemmakortene skal I bruge til at tale ud fra og dele holdninger. Det er vigtigt, at I som forandringsledere inviterer til undersøgende samtale og gør det klart, at det ikke handler om at blive enige. Det handler om at dele holdninger og tale sammen på kryds og tværs. På den måde undgås diskussion, som deler op i rigtigt og forkert. Desuden skal I som forandringsledere fortælle, at indblikket i holdningerne kan hjælp jer med at gøre processen så god som muligt for alle. Bestem hvor og hvornår I vil bruge dilemmakortene, fx på et medarbejdermøde. Udvælg de dilemmaer, som passer til jeres arbejdsplads. Der er også blanke kort, hvor I kan formulere dilemmaer, som knytter sig til lige netop den forandringsproces, I er i gang med. Print dilemmakortene ud. Inddel medarbejderne i grupper af 4-6 deltagere. Bland gerne medarbejderne, så det ikke er dem, som arbejder mest sammen til hverdag, der kommer i samme gruppe. Hver gruppe vælger en ordstyrer. Hver gruppe skal have fire forskellige dilemmakort. Ordstyreren læser et dilemmakort op. Gruppen får et kort øjeblik til at tænke over dilemmaet. Gruppen tager en runde, hvor hver medarbejder kommenterer på dilemmaet. Herefter taler gruppen fælles om dilemmaet. Gruppen fortsætter på samme måde med resten af de fire kort. Det er en god idé at give medarbejderne en tidsramme afhængig af, hvor meget tid I afsætter. Afrund ved at samle op på dilemmaerne i en fælles samtale alle grupperne i mellem. Det er her, at I som forandringsleder har mulighed for at høre medarbejdernes holdninger. Den fælles samtale vil også være en god måde at få afklaret forskellige forhold ved processen, fx hvem man som medarbejder går til, hvis noget bare ikke giver mening. Øvelse 19A

21 Dilemma #1 Din leder har netop introduceret en ny forandring, som skal i gang på din arbejdsplads. Du synes, det lyder spændende, men er lidt usikker på forløbet. I frokostpausen overhører du to af dine kollegaer, som taler om, at de ikke gider deltage og bare har tænkt sig at melde sig ud uden at sige noget. Hvad gør du? Dilemma #6 Du og dine kollegaer synes, at forandringen og processen giver mening. Men I støder tit på ressourcemangler det kunne fx være, at I ikke har nok PC er. Hvad gør du? Dilemma #2 Dilemma #7 - formuler selv en konkret situation I har haft gang i forandringsprocessen i noget tid, og flere af tiltagene virker godt. Der er dog én ting, som du altid har gjort på den samme måde, og som nu er lavet om. Du kan simpelthen ikke få det til at give mening. Hvad gør du? Dilemma #3 Dilemma #8 - formuler selv en konkret situation Forandringsprocessen kører. De fleste af dine kollegaer er kommet godt i gang. Men du føler ikke rigtig, at du er med på, hvad forandringen går ud på og hvad din rolle er. Hvad gør du? Dilemma #4 Dilemma #9 - formuler selv en konkret situation Forandringsprocessen kører, og du er virkelig engageret i de nye tiltag. Men du føler, at du er en af de eneste. De fleste af dine kollegaer går ikke rigtig op i forandringen, og de virker lidt som en stopklods nogle gange. Hvad gør du? Dilemma #5 Forandringsprocessen kører, og du og dine kollegaer er virkelig engagerede i de nye tiltag. Men du føler, at jeres nærmeste leder ikke rigtig går op i forandringen og virker lidt som en stopklods nogle gange. Du kan også se, at dine kollegaer begynder at miste motivationen - nok på grund af den manglende opbakning fra jeres nærmeste leder. Hvad gør du? Dilemma #10 - formuler selv en konkret situation Øvelse 19B

22 BRUG AMBASSADØRER Der er fordele ved at lade engagerede medarbejdere være en drivkraft i forandringsprocessen. Det kan styrke medarbejdernes deltagelse i og ejerskab over forandringen. Det gælder både de medarbejdere, der udvælges som ambassadører, og de medarbejdere, som får en kollega med særlig viden om projektet. Ambassadører, spydspidser og ildsjæle er nogle af betegnelserne for den særlige rolle, som de udvalgte medarbejdere tager på sig. Det kan være, der er en anden betegnelse end ambassadør, der passer bedre til jeres arbejdsplads. Ambassadører kan være gode i en forandringsproces, hvor medarbejderne skal have ny viden. Hvis forandringen er en strukturel ændring, bør I ikke anvende ambassadører. Bestem hvad ambassadørernes rolle er Udvælg ambassadørerne Klæd ambassadørerne på til rollen Dette redskab giver tips til, hvad I som forandringsleder skal have fokus på i rolleafkla-ringen, udvælgelsen og uddannelsen af ambassadørerne. Øvelse 20A

23 AMBASSADØRER Ambassadørernes rolle I skal ligge ambassadørernes rolle fast i starten af jeres forandringsproces. Det skal ske, inden de vælges. Bl.a. skal I afklare forventningerne til ambassadørernes ansvar og indsats. Rollefordelingen mellem leder og ambassadører skal også være tydelig. I skal derfor overveje følgende: Skal lederen eller ambassadørerne have størst viden om forandringen? Skal medarbejderne henvende sig til lederen eller ambassadørerne med spørgsmål til forandringen? Kræver ambassadørernes rolle, at der sættes tid og ressourcer af i vagtplanen? Hvordan sikrer I en løbende kommunikation mellem leder og ambassadører? (Faste møder, løbende opsamlinger) Hvilke spørgsmål fra medarbejderne skal ambassadørerne ikke for holde sig til? Udvælgelse af ambassadører Det er vigtigst, at ambassadørerne har lyst til at være ambassadører. Ambassadørerne bør være en god blanding af faggrupper, unge/ældre, erfarne/nye, mænd/kvinder. Ambassadørerne kan enten udpeges af gruppen af forandringsleder. Det har den fordel, at I kan vælge de medarbejdere, I mener, vil klare opgaven godt. I kan også vælge at lade medarbejderne selv bestemme, hvem der skal være ambassadører. Det sikrer, at ambassadørerne bliver taget seriøst blandt medarbejderne. Det kan være et problem med ledelsesudvalgte ambassadører. Brug eventuelt redskaberne Hvem har hvilken rolle i teamet? eller redskabet Påvirkes medarbejderne forskelligt? OBS! Nogle medarbejdere kan føle sig uden for, hvis de ikke udpeges som ambassadører eller ikke synes om idéen. Det er en opgave for gruppen af forandringsledere at sikre, at de hverken føler sig uden for fællesskabet eller udvikler en modstand mod forandringen. Klæd ambassadøren på Ambassadørerne skal være godt klædt på, før de kastes ud i deres arbejde som ambassadører. Sørg for, at de kender til forandringsprocessen og de metoder, der skal anvendes. Det kan fx ske via interne seminarer eller korte eksterne kurser. Hvor meget uddannelse, ambassadørerne skal have, afhænger naturligvis af størrelsen på den forandring, I skal igennem. For at få fuldt udbytte af ambassadørerne bør I hurtigt i processen give ambassadørerne mulighed for at anvende de lærte metoder sammen med deres kolleger og ledere. Øvelse 20B

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Fratrædelsessamtale. Procedure og vejledning

Fratrædelsessamtale. Procedure og vejledning Fratrædelsessamtale Procedure og vejledning Indholdsfortegnelse Fratrædelsessamtaler... 3 Fratrædelsessamtalen - et vigtigt strategisk værktøj... 3 Fratrædelsessamtaler - et ledelsesværktøj... 5 Processen

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Frivillige ledere...

Frivillige ledere... Køb bøgerne i dag Frivillige ledere... V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Første workshop for lokale impact coaches afholdt

Første workshop for lokale impact coaches afholdt Første workshop for lokale impact coaches afholdt Den 18.-21. maj afholdtes de første workshops for de nye lokale impact coaches. På disse undervisningsdage blev deltagerne introduceret til deres nye rolle

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

FASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED. 1 Fasthold tilhørernes opmærksomhed

FASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED. 1 Fasthold tilhørernes opmærksomhed FASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED 1 Fasthold tilhørernes opmærksomhed 9 F ASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED 1.1 Opmærksomhedskurven "Vi lægger hårdt ud, og så øger vi undervejs." Sådan svarede den mangedobbelte

Læs mere

National konference for VUM superbrugere. Vejle, 7. Maj 2014

National konference for VUM superbrugere. Vejle, 7. Maj 2014 National konference for VUM superbrugere Vejle, 7. Maj 2014 Har I med VUM fået et tættere samarbejde om brugerens forløb ml. forskellig afdelinger og på tværs af sektorer Oplever I, at udredninger og vurderinger

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 FOR ADMINISTRATIVE, SPORTSLIGE OG POLITISKE LEDERE I DIF S SPECIALFORBUND BLIV EN ENDNU BEDRE LEDER Strategisk

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Forandrings- ledelse

fremtiden starter her... Gode råd om... Forandrings- ledelse fremtiden starter her... Gode råd om... Forandrings- ledelse INDHOLD Hvad er forandring? 3 Hvad er forandringsparathed? 3 Forandringsprocessens 8 trin 5 Trin 1: Skab følelsen af forandringens nødvendighed

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Praktisk lederuddannelse for transport og logistik

Praktisk lederuddannelse for transport og logistik Praktisk lederuddannelse for transport og logistik En praksisnær lederuddannelse, som er skræddersyet og målrettet til transportbranchen. Udviklet af: ITD (International Transport Danmark) Danske Speditører

Læs mere

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder 5. Kommunikation vi snakker da sammen hele tiden! :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: - men kommer vi omkring det hele? Denne mødegang indeholder følgende

Læs mere

Kom i dybden med arbejdsglæden. 3-5 timer

Kom i dybden med arbejdsglæden. 3-5 timer Kom i dybden med arbejdsglæden 3-5 timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi kommer i dybden med arbejdsglæden. I de næste timer laver vi et fremtidsværksted, hvor vi undersøger, hvad

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGER. Manual

AT ARBEJDE MED FORANDRINGER. Manual AT ARBEJDE MED FORANDRINGER Manual Denne manual kan hjælpe jer til at arbejde med forandringer. Den giver jer nogle bud på, hvordan forandringer og omstruktureringer skabes i respekt for trivslen på arbejdspladsen.

Læs mere

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan

Læs mere

Forandring... Slide 1 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk tlf.: 40 333 773 SKA Workshop 6. sept. 2011

Forandring... Slide 1 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk tlf.: 40 333 773 SKA Workshop 6. sept. 2011 Forandring... Slide 1 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk tlf.: 40 333 773 SKA Workshop 6. sept. 2011 Vi vil alle gerne have Udvikling... De fleste ønsker ingen forandring Slide 2 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag?

Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag? Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag? Uddannelse i brugerinddragelse og innovation udbydes nu af Syddansk Sundhedsinnovation i samarbejde med Koncern HR

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Bliv en stærk leder. for børnenes skyld. Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen.

Bliv en stærk leder. for børnenes skyld. Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen. Bliv en stærk leder for børnenes skyld Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen. 1 Bliv en stærk leder for børnenes skyld Det er i barnets

Læs mere

Opsamling på 2. netværksmøde. Opsamling på 2. netværksmøde. Opsamling på 2. netværksmøde den 3. september 2003

Opsamling på 2. netværksmøde. Opsamling på 2. netværksmøde. Opsamling på 2. netværksmøde den 3. september 2003 Kvalitet i MUS Titel: Opsamling på 2. netværksmøde Til: Deltagerne i Kvalitet i MUS Frederiksberggade 24, 2. DK-1459 København K Tel.: +45 33 18 69 69 Fax: +45 33 18 69 79 E-mail: sckk@sckk.dk Fra: Vedrørende:

Læs mere

Skriv ansøgningen ANSØGNING

Skriv ansøgningen ANSØGNING ANSØGNING Skriv ansøgningen Du har ikke 15-minutes-of-fame, men 15-seconds-of-attention, når din ansøgning læses af den rekrutteringsansvarlige! Derfor handler det om at bruge disse værdifulde sekunder

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens Fag og læringskonsulent Lene Larsen SOPU København & Nordsjælland Hvem er jeg? Fag og læringskonsulent i SOPU, kursusafdelingen Ergoterapeut Omsorg og demens går hånd i hånd

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD

EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD Kirsten Petersen Pd.d. og forsker på MarselisborgCentret 1 Præsentationen vil tage udgangspunkt i resultater af evaluering foretaget i Region Hovedstaden

Læs mere

Hjælpsomme vi er aldrig alene

Hjælpsomme vi er aldrig alene Hjælpsomme vi er aldrig alene Vi er hjælpsomme og gør kollegerne til stjerner. Vi ved, at bag en k a er står der en k a er og igen en k a er. Du og vi er aldrig alene. Vi giver til hinanden jo mere jo

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion Hjælp en kollega i konflikt Dias 1/15? Hjælp en kollega i konflikt Formålet med denne lektion er at lære hvordan vi kan hjælpe en kollega i konflikt at hjælpe, når kollegaen ikke selv tager initiativ

Læs mere

Modul 4 LEAN support i produktionen

Modul 4 LEAN support i produktionen Modul 4 LEAN support i produktionen Program Dag 1: Opsamling problemløsningsøvelse Den helstøbte ambassadør Kommunikation Situationskort Dag 2: Virksomhedsbesøg Opfølgning og plan for virksomhed Præsentationsteknik

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Model til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder. Langsigtet uddannelsesplanlægning

Model til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder. Langsigtet uddannelsesplanlægning Model til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder Langsigtet uddannelsesplanlægning Udarbejdelse af model Denne model er udarbejdet i forbindelse med et tiltag, med det formål at kæde virksomhedens

Læs mere

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde TANDPLEJEN Konfliktplan Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde Tandplejen i Herning er en dynamisk arbejdsplads med selvledende og engagerede medarbejdere. Samarbejde er vitalt for at

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Frugtbart arbejdsmiljø En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Indhold 3 Forord Frugtbart arbejdsmiljø 4 Hvad er AI? Anerkendende undersøgelse Faserne i AI 5 Sådan gjorde vi i Horserød

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Gennemslagskraft for projektledere

Gennemslagskraft for projektledere Gennemslagskraft for projektledere Gennemslagskraft for projektledere Bliv stærkere i dine budskaber, og styrk din projektledelse Klar kommunikation skaber bedre projektledelse Har du prøvet at stå foran

Læs mere

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår?

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? AM 2013 11. November 2013 Helle Niewald og Nis Kjær, Rejseholdet Videncenter for arbejdsmiljø Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser vej

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Måltidsbarometeret i praksis

Måltidsbarometeret i praksis Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation

Læs mere

Kommunikation og sammenhængskraft i MED-systemet. Få jeres budskaber ud

Kommunikation og sammenhængskraft i MED-systemet. Få jeres budskaber ud Kommunikation og sammenhængskraft i MED-systemet Få jeres budskaber ud Udfordringer Hvordan kommunikerer vi, så budskabet bliver opfanget, forstået og anvendt? Hvordan kommunikerer vi, så MED-udvalgets

Læs mere

Forandringskommunikation

Forandringskommunikation Forandringskommunikation Sådan påvirker du holdninger og adfærd med din kommunikation Fagligt selskab for Sygeplejersker der arbejder med udvikling og forskning den 20. marts 2013 Kort om mig Erhvervsforsker,

Læs mere

Lederens værktøjskasse - MBK A/S

Lederens værktøjskasse - MBK A/S Vil du have praktiske ledelsesværktøjer til den daglige kommunikation? Vil du have redskaber til at takle de udfordringer, du møder som leder? Vil du have mere styr på din egen ledelse og få mere gennemslagskraft?

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver Medindflydelse på egne arbejdsopgaver har I den gode idé? Få økonomisk støtte til projekter i kommunerne I kan søge om 30.000 til 70.000 kr. Hvad kan I søge støtte til? Alle typer af kommunale arbejdspladser

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Kom godt i gang med arbejdsglæden. 2 timer

Kom godt i gang med arbejdsglæden. 2 timer Kom godt i gang med arbejdsglæden 2 timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi styrker arbejdsglæden hos os. Undervejs kommer der eksempler, øvelser og værktøjer til inspiration. Tre punkter

Læs mere

Velkommen til LOOP - et spil om samskabelse

Velkommen til LOOP - et spil om samskabelse Velkommen til LOOP - et spil om samskabelse Samskabelse er en metode til at finde nye løsninger på gamle udfordringer inden for velfærdsområdet. Samskabelse handler om at (gen-)finde ressourcer og muligheder

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere