Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?"

Transkript

1 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? Hvordan afklares rollerne i forandringsprocessen? 2 Hvordan spørger vi de involverede?

2 LEDE Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? Hvordan afklares rollerne i forandringsprocessen? Kickoffarrangement Motorvejen som billede på forandringsprocessen Hvem har hvilken rolle i teamet? Skab engagement med en konkurrence Få overblik over medarbejdernes forandringsparathed Sådan får du sat gang i samtalen Kommunikation ud af huset skaber engagement på arbejdspladsen Brug ambassadører Husk at fejre succeserne sammen

3 FORANDRINGER SKAL LEDES En succesfuld forandring kræver ledelse. Det er derfor vigtigt, at I som forandringsledere følger forandringsprocessen tæt hele vejen igennem. I alle forandringer er der flere ledelsesniveauer, det kan fx være forvaltningen, arbejdspladsen, afdelingschefer, teamledere og forandringsagenter. Desuden kan der være forandringer, hvor MED har ejerskabet og derfor er en del af ledelsen af forandringen. Uanset hvordan ledelsen af jeres forandringsproces er skruet sammen, er det nødvendigt, at medarbejderne oplever en klar rollefordeling og en klar forventningsafstemning. For ledelsen handler det især om at udøve aktiv, synlig og tydelig ledelse. Derfor skal I i løbet af forandringsprocessen svare på følgende tre overordnede spørgsmål. Til hvert af spørgsmålene er der en række redskaber, der kan hjælpe jer. De tre overordnede spørgsmål er: Hvordan skaber vi som leder engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? Hvordan afklares rollerne i forandringsprocessen? Øvelse 12A

4 HVORDAN SKABER VI SOM LEDERE ENGAGEMENT? I en forandringsproces er det vigtigt at skabe og opretholde engagement for forandringen blandt ledere og medarbejdere, da det først og fremmest betyder, at ledere og medarbejdere har viljen til at gennemføre forandringen. I opstartsfasen er det vigtigt at vække medarbejdernes nysgerrighed. Mens det senere i processen er gavnligt at fejre jeres succeser sammen. I alle faser af forandringsprocessen er det en god idé at sætte fokus på det faglige indhold, da medarbejderne næsten altid vil være engagerede i at øge det faglige niveau på arbejdspladsen. En stor del af det at skabe og opretholde engagement handler derfor om at få medarbejderen til at se det faglige indhold i forandringen. Det er en god øvelse at fortsætte sætningen: Forandringen gavner den faglige udvikling i organisationen fordi Man kan skabe og opretholde engagement på mange forskellige måder i alle dele af forandringsprocessen. De metoder, I vælger, skal naturligvis tilpasses jeres arbejdsplads og den forandring, I står foran. Men disse redskaber kan hjælpe jer. Brug derfor dem, som I synes er relevante for jer. Redskaberne er følgende: Kickoffarrangement Skab engagement med en konkurrence Kommunikation ud af huset skaber engagement på arbejdspladsen Husk at fejre succeserne sammen Øvelse 12A

5 KICKOFFARRANGEMENT For at få en god start på forandringsprocessen og sikre engagement fra dag ét, bør I overveje om det kan være en god idé at skyde forandringen i gang med et kick-off arrangement. Ofte er forandringen også noget, I har talt om gennem længere tid, så det er godt at vide, at nu gør vi det. Kick-off arrangementet kan skabe opmærksomhed om forandringen, vække medarbejdernes nysgerrighed og skabe klarhed. Arrangementet kan anvendes til at præsentere, hvad det er i skal i gang med og hvorfor samt at mane myter om forandringen til jorden. Det er vigtigt, at der er rum til dialog undervejs eller umiddelbart efter arrangementet. Før I planlægger et kickoffarrangement, er der en række forhold, I skal overveje: Hvem skal deltage? For at få mest ud af kick-off arrangementet bør alle involverede medarbejdere og ledere deltage. Prioriter derfor, at arrangementet ligger inden for normal arbejdstid, så det er obligatorisk for alle at deltage. Men arrangementet skal helst ikke ligne det normale arbejde for meget, da det kan lægge en dæmper på medarbejdernes nys-gerrighed og engagement. Udover medarbejderne kan det være en god idé at invitere andre involverede, fx politikere eller ledere fra forvaltningen. I bør også overveje, om I skal invitere pressen. Hvor skal vi afholde arrangementet? Når I skal finde de rette lokaler, handler det ikke kun om, hvorvidt der er plads nok. I skal også overveje, hvilken stemning arrangementet skal have. Skal det være højtideligt og skabe status eller hyggeligt og skabe tryghed? Hvordan skal der se ud? Skal der pyntes op? Skal der være plancher, der præsenterer forandringen eller budskaber om, hvorfor I kaster jer ud i forandringen? Øvelse 12A

6 KICKOFFARRANGEMENT Hvad skal indholdet være? Hovedspørgsmålet er naturligvis: Hvad skal deltagerne gå fra arrangementet med? Skal de gå derfra med et klart billede af den kommende proces, hvor de oplever trygheden i, at ledelsen har styr på det? Eller skal de gå derfra og føle, at de er invi-teret ind i en proces, de kan påvirke, hvor rammerne er lagt, men hvor de skal være med til at udfylde rammerne? Begge dele kan være klogt, og udbyttet af dagen kan naturligvis være en kombination med forskellig vægtning af tryghed og inddragelse. I kan med fordel strukturere kick-off arrangementet sådan: 1. Forandringen præsenteres (herunder hvorfor der skal forandres) 2. Medarbejdernes og de forskellige lederes rolle i forandringen klargøres 3. Processen beskrives. Herunder hvornår I undervejs stopper op og gør status samt ikke mindst, hvem man skal stille sine spørgsmål til. 4. Deltagerne får i workshops/grupper mulighed for at drøfte forandringen evt. med brug af nogle af værktøjerne fra forme Hvem skal være oplægsholdere? Den leder, der er ansvarlig for forandringsprocessen, skal altid være med i præsentationen. Herudover kan I overveje, om der skal være andre oplægsholdere: Nøglepersoner fra jeres arbejdsplads så som topledere, mellemledere eller faglige eksperter kan skabe engagement blandt medarbejderne. Når lederne tager forandringen alvorligt og viser engagement, er det lettere for medarbejderne at gøre det samme. Samtidig afmystificeres forandringen, når kendte ansigter fra jeres arbejds-plads bliver talsmænd for forandringen. Relevante personer ude fra så som faglige eksperter eller kendte ansigter kan være en fordel, når medarbejdernes nysgerrighed skal vækkes. Personer ude fra kan være med til at give forandringen vægt, og medarbejderne kan opfatte den som noget ekstraordinært. Øvelse 12B

7 KICKOFFARRANGEMENT Efter kick-off arrangementet Sørg for tage billeder under arrangementet og få den gode historie ud i organisationen. Hvis jeres kick-off arrangement går godt, kan I henvise til det løbende i forandringsprocessen. Hvis der var spørgsmål, I ikke kunne besvare, skal I være helt sikre på, at I vender tilbage til det. Øvelse 12C

8 SKAB ENGAGEMENT MED EN KONKURRENCE En konkurrence på arbejdspladsen kan betyde, at fokus rettes mod forandringen, og den giver jer samtidig mulighed for at fejre jeres succeser med forandringen. Det er vigtigt, at konkurrencen er sjov for alle, og ingen medarbejdere udstilles negativt. Hvis konkurrencen er succesfuld, kan den give: en sjov dag for alle, vidensdeling blandt deltagerne og engagement til det fortsatte arbejde med forandringen. I kan naturligvis konkurrere i meget forskelligt, men her er et par forslag: Konkurrer i forandringens teoretiske aspekter: Hvad skal man fx gøre, hvis hr. Madsen beder én om at give ham sokker på? Eller hvordan skal man dokumentere, at et barn har lært alle bogstaverne i alfabetet? Konkurrer i noget praktisk, som I gør på en ny måde efter forandringen: Hvem kan fx lave den hurtigste korrekte forflytning? Eksempel: I 2010 modtog medarbejderne i Dueholm Vognmandsforretning et kursus i ergonomi og løfteteknik. Efter kurset afholdt de en femkamp i ergonomi. Medarbejderne dystede en mod en i fem forskellige løftediscipliner. Det gav en fælles læring om rigtige og forkerte løft. Samtidig var det en sjov dag for alle, og den har været med til, at medarbejderne husker indholdet i kurset. Indkald medarbejderne til en konkurrence i arbejdstiden eller umiddelbart efter. Find et sted, hvor I alle sammen kan være samlet. Udvælg nogle af de aspekter ved forandringen, som er gode at konkurrere på. Det virker bedst, hvis I kan kombinere noget teoretisk med noget praktisk. Lav en holddeling, der sikrer, at medarbejderne kan dele deres erfaringer. Sørg for, at alle kan følge med i konkurrencen, så alle kan se de gode metoder, og alle kan grine sammen. Udpeg en vinder og saml op på dagen. I kan vælge enten at konkurrere på tid, point eller nedsætte et dommerpanel af ledere og medarbejdere. Øvelse 13

9 KOMMUNIKATIONEN UD AF HUSET SKABER ENGAGEMENT PÅ ARBEJDSPLADSEN Hvis I fortæller om jeres forandringsproces og dens resultater til folk uden for arbejdspladsen fx lokalsamfundet, forældre/pårørende mv., kan det skabe stolthed og engagement på arbejdspladsen. Da det kan være med til at åbne medarbejdernes øjne for, at deres arbejde har betydning for andre. Desuden kan kommunikation ud af huset om forandringen og dens resultater skabe anerkendelse af jeres arbejde blandt folk uden for arbejdspladsen. Overvej om jeres målgruppe er alle, lokalsamfundet, pårørende/forældre eller kollegaer på andre arbejdspladser. Eksempel 1: I Børnehuset Birkehaven i Gladsaxe Kommune er der indført dokumentation af læreplaner. Dokumentationen består af billeder og lidt tekst, og den hænger til frit skue i Børnehuset. Dokumentationen i projektet har gjort forældresamarbejdet lettere end før, da medarbejderne har fået større faglighed at læne sig op af. Fagligheden er ikke ny, men den er blevet mere synlig. Den kan både ses af medarbejderen selv, kollegaerne og forældrene. Eksempel 2: I Svendborg Kommune har hjemmeplejen gennemgået et stort projekt om borgerinddragelse. De har opnået et vedvarende engagement og en vedvarende opmærksomhed ved at inddrage eksterne aktører som Ældresagen og borgernes pårørende. Ældresagen har spillet en aktiv rolle i at informere om projektet, og det har man ifølge medarbejderne kunne mærke på borgernes motivation. Projektet har samtidig været i pressen nogle gange, og det har været med til at udbrede kendskabet, ligesom det også har givet medarbejderne et fagligt rygstød. Vælg jeres medie, fx lokalaviser, fagblade, interesseblade (Ældresagen, Vores Børn eller lignende), opslag på arbejdspladsen eller brev/mail til forældre/ pårørende. Diskutér budskabet med medarbejderne, da de skal kunne stå inde for det. Øvelse 14

10 HUSK AT FEJRE SUCCESERNE SAMMEN For at opretholde engagement i jeres forandringsproces, er det vigtigt at fejre, når I når et af jeres mål, eller når noget svært lykkes for jer. Det kan være, at garderoben ikke bliver kaotisk, når alle børn skal ud om vinteren, eller en forflytning lykkes ergonomisk korrekt. Det kan være godt at fejre noget alle sammen, men det kan ofte være ligeså godt at fejre noget i mindre grupper. Kun fantasien sætter grænser for, hvad I kan fejre, og hvordan I kan fejre det. Men det er vigtigt, at I husker på følgende: Alle medarbejdere skal have mulighed for at få en succesoplevelse og dele den med deres kollegaer. Medarbejdere og ledere skal respektere, når kollegaerne fejrer en succes, hvor stor eller lille den så er. Bestem hvad en succesoplevelse er Print skemaet ud og hæng det op i personalestuen Bestem hvem og hvor mange, der bruger skemaet (teamet/ en medarbejder/ flere medarbejdere) Farv en smiley gul, hver gang I har en succesoplevelse. I kan alternativt til smiley-skemaet bruge en klokke eller andet, der kan give en lyde, som kan høres af kollegaerne, hver gang I har en succesoplevelse. Øvelse 15A

11 SKEMA OVER SUCCESOPLEVELSER Navn: Øvelse 15B

12 HVORDAN ANERKENDER VI, AT MEDARBEJ- DERNE TAGER IMOD FORANDRINGEN I FORKELLIGE HASTIGHEDER? I enhver forandringsproces, må det forventes, at alle ikke er lige forandringsparate. Det er vigtigt, at I anerkender, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder. Dette betyder ikke, at I ikke kan arbejde ud fra fælles mål og milepæle. I skal bare ikke forvente, at alle når lige langt samtidig. En forandringsproces kan gå ind og rykke ved medarbejdernes forståelse af deres faglighed. Medarbejdernes faglighed er den målestok, som de måler deres arbejde på. Det kan derfor virke som en stor omvæltning for medarbejderne, hvis fagligheden pludselig ændrer sig eller omtales på en anden måde, end de er vant til. Medarbejderne kan derfor have brug for tid og støtte til at sætte de nye forandringer ind i deres egen hverdag og deres eget sprog. Det er vigtigt, at medarbejderne ikke føler sig sat af i forandringsprocessen, men får tid til at implementere forandringen. Udover almindelig tålmodighed og dialog med medarbejderne er der en række redskaber, som I kan bruge til at føre de enkelte medarbejdere igennem forandringen i den hastighed, der passer til dem. Brug de redskaber, som I synes er relevante for jer. Redskaberne er følgende: Motorvejen som billede på forandringsprocessen Få overblik over medarbejdernes forandringsparathed og hvordan I vil involvere dem i processen. Øvelse 12A

13 MOTORVEJEN SOM BILLEDE PÅ FORANDRINGSPROCESSEN Det er vigtigt, at I anerkender, at medarbejderne gennemgår forandringsprocessen i forskellige hastigheder. Over for medarbejderne kan I bruge Motorvejen til at vise, at der i jeres forandringsproces er fælles mål. I kører alle den samme vej. Men det er i orden, at medarbejderne kører i forskellige hastigheder og tager et stop på rastepladsen. Selvom I giver lov til, at medarbejderne bevæger sig i forskellige hastigheder, er det en god idé, at I aftaler faste tidspunkter, hvor ALLE medarbejderne skal være nået en bestemt milepæl. Her kan I stoppe op og tale om processen i fællesskab. Print motorvejen ud x antal gange, og hæng dem op i forlængelse af hinanden et synligt sted på arbejdspladsen Forklar følgende til medarbejderne, når I præsenterer forandringen og motorvejen: Det er vigtigt at: køre i samme retning man IKKE bliver spøgelsesbilist og kører mod retningen Man må godt: køre med forskellige hastigheder vælge hvilken bil, man selv kører i holde pause på rastepladserne, men man må ikke campere Man skal huske at: hjælpe hinanden i trafikken tjekke, om nogen har brug for hjælp til at komme i gang. Beslut eventuelt, hvornår alle medarbejdere skal være nået en eller flere milepæle. Sæt datoerne på motorvejen hvornår mødes I på den første rasteplads? Og den anden? Denne øvelse kan ske som led i udarbejdelsen af en skabelon for læring (se Hvordan får vi struktur på læringen?) Bed evt. medarbejdere om at vise, hvor de befinder sig i forandringsprocessen, ved at sætte en knappenål på motorvejen. Denne øvelse kan gentages løbende i processen og kan danne udgangspunkt for, at I taler om processen i fællesskab. Øvelse 16A

14 Øvelse 16B

15 FÅ OVERBLIK OVER MEDARBEJDERNES FORANDRINGPARATHED - OG HVORDAN VIL I INVOLVERE DEM I PROCESSEN? I enhver forandringsproces, der involverer mennesker, må det forventes, at alle ikke er lige forandringsparate. Med dette redskab kan I skabe et overblik over de enkelte medarbejderes forandringsparathed. Hertil skal I bruge disse fem medarbejdertyper, der hver især har en række kendetegn: 1. Fremme i skoene ønsker udvikling i organisationen og kan sætte fællesskabets behov over sine egne. 2. Med er ikke frontløber i forandringen, men er loyal over for forandringen og går professionelt ind i forandringsprocessen. De sætter sig ind i baggrunden for forandringen og prøver at få det bedste ud af den. 3. Ligeglade giver ikke udtryk for en holdning til forandringen. De sætter sig ikke ind i forandringen, men følger loyalt arbejdspladsens ønske om forandringen. 4. Usikre/bekymrede er bange for at miste noget af deres faglighed i processen. Det er ofte rutinerede medarbejder, der er eksperter i den måde, tingene er blevet gjort på frem til forandringen. De vil gerne prøve forandringen, men holder meget fast i det, der har virket for dem hidtil. 5. Mod forandringen sætter sig imod forandringen. De modarbejder forandringen af personlige eller faglige årsager. Når I har skabt et overblik over de enkelte medarbejderes forandringsparathed, kan i bestemme, hvordan I vil handle for at involvere medarbejderne i processen. Jeres handlinger skal passe til medarbejdernes typer, og de skal være så konkrete som muligt. Hvis en medarbejder fx har brug for mere støtte i hverdagen, skal I finde en konkret handling på, hvordan han/hun kan støttes. OBS! Redskabet henvender sig til ledere, som også har lederansvar i det daglige. Da redskabet går meget tæt på medarbejdernes person, er det ikke egnet til brug i sammenhænge, hvor medarbejderne deltager. Diskutér hvilke medarbejdere, der knytter sig til de forskellige typer. Når I har identificeret medarbejderne, skal I diskutere, hvad I kan gøre for at hjælpe dem på vej i processen. I redskabet er der forslag til handlinger, der passer til de forskellige medarbejdertyper. Husk at de handlinger, I vælger, skal være konkrete. Brug skemaet til at fastlægge jeres strategi over for de enkelte medarbejdere. Gentag øvelsen undervejs i forandringsprocessen. Nogle medarbejdere vil forventeligt skifte forandringsparathed - gerne fra at have været imod til at være med, men andre kan tabe pusten og miste gejsten. Øvelse 17A

16 SKEMA OVER FORANDRINGSPARATHED Forslag til handlinger, der passer til de forskellige medarbejdertyper: Navn på medarbejdere Handling Note evt. i forhold til tidspunkt, situation eller lign. Fremme i skoene Medarbejderne kan bruges som en ressource i forandringen. I kan give medarbejderne særlige opgaver og lade medarbejderne gå først igennem de svære dele af forandringen. Med Medarbejderne skal først og fremmest holdes engagerede for forandringen. Medarbejderne er med, så længe forandringen ikke går i stå. De er typisk mål for de værktøjer, I finder under Hvordan skaber man engagement? Ligeglade Medarbejderne kan tabes i forandringen, hvis forhindringerne er for store. Derfor skal det kommunikeres klart, hvad forandringen kræver af dem. Jo mindre, jo bedre. Fokuser på de små fremskridt, og husk, at medarbejderne ikke er imod forandringen. Usikre/bekymrede Medarbejderne kan overtales til forandringen, hvis de faglige argumenter er på plads. Brug tid på at identificere deres bekymring og imødekom den. Det er vigtigt, at I som ledere sætter jer ind i deres bekymring, og tager den alvorligt. Mod forandringen Det er svært at overbevise medarbejderne om, at forandringen er god og at tidspunktet er det rette. Det handler om at synliggøre, at medarbejderne står i vejen for fællesskabet og kollegaernes interesser. Øvelse 17B

17 HVORDAN AFKLARES ROLLERNE I FORANDRINGSPROCESSEN? I forandringsprocessen er det vigtigt at vide, hvilke roller den enkelte leder og den enkelte medarbejder har. Det kan være, I vælger, at medarbejderne skal gå forrest i forandringen. Det kan være, det er lederne, der skal føre forandringen igennem, eller det kan være en helt tredje fx en ekstern konsulent. Uanset hvem der leder forandringsprocessen, skal den enkelte medarbejder og leder vide præcis, hvilken rolle der forventes af hende eller ham. Herved ved I også, hvad I kan forvente af hinanden, og I ved, hvem der har bolden i forhold til at føre forandringen igennem. På den måde bliver det lettere at arbejde med forandringen i hverdagen, og det kan ikke mindst være med til at rydde sten af vejen i forandringsprocessen. På mange arbejdspladser arbejdes i teamstruktur, hvor hver person i teamet har forskellige formelle eller uformelle roller. I følgende redskaber kan I finde inspiration til, hvordan I kan afklare jeres roller. I kan også finde inspiration til at give medarbejderne en rolle i forandringsprocessen, som I måske ikke lige havde tænkt på. Brug de redskaber, som I synes er relevante for jer. Redskaberne er følgende: Hvem har hvilken rolle i teamet? Sådan får du sat gang i samtalen Brug ambassadører Øvelse 12A

18 HVEM HAR HVILKEN ROLLE I TEAMET? Dette redskab kan hjælpe jer til at afklare, hvilke roller de forskellige medarbejdere har i forandringsprocessen. Rollerne kan bruges i jeres arbejde med forandringen, og I kan måske også finde inspiration til at give medarbejderne en rolle i forandringsprocessen, som I måske ikke lige havde tænkt på. Der findes et utal af måder hvorpå man kan bruge redskabet - en af dem er beskevet til højre. Sæt minimum en halv time af på et møde Print rollekortene ud. Hvis I er flere medarbejdere, end der er rollekort, printer I flere af de samme kort ud. Der skal være ét kort pr. medarbejder. Del rollekortene tilfældigt ud blandt medarbejderne. Lad medarbejderne indgå i en diskussion om, hvem de enkelte roller passer bedst på. Lederen må gerne deltage. Når diskussionen er færdig, skal hver medarbejder have ét og kun ét rollekort. Afrund med at samle op i plenum og diskutér, hvordan I kan bruge rollerne i jeres forandringsproces. Øvelse 18A

19 Rolle #1 Jeg er god til at vende noget negativt til noget positivt Rolle #6 Jeg har styr på teorien bag forandringen Rolle #2 Jeg er god til at samle op og gøre status Rolle #7 Jeg er god til at få humor ind i arbejdet Rolle #3 Jeg er god til at sætte skub i tingene, når vi er gået lidt i stå Rolle #8 Jeg er god til at hjælpe mine kollegaer Rolle #4 Jeg er god til at stille spørgsmål, der kan hjælpe os videre Rolle #9 Jeg er god til at være kritisk over for vores arbejde Rolle #5 Jeg er grundig og omhyggelig Rolle #10 Jeg er god til at sætte ord på, hvad vi er gode til Øvelse 18B

20 SÅDAN FÅR DU GANG I SAMTALEN Som forandringsledere kan det være rart at få indblik i medarbejdernes holdninger til forandringen og processen. Ligesom det også kan være en god idé, at medarbejderne får talt sammen og delt deres holdninger. Det er bare ikke altid lige let at få sat gang i samtalen. Det kan dette redskab hjælpe jer med. Redskabet indeholder en række kort med dilemmaer, med typiske situationer, der kan opstå på en arbejdsplads som jeres i forbindelse med en forandringsproces. Dilemmakortene skal I bruge til at tale ud fra og dele holdninger. Det er vigtigt, at I som forandringsledere inviterer til undersøgende samtale og gør det klart, at det ikke handler om at blive enige. Det handler om at dele holdninger og tale sammen på kryds og tværs. På den måde undgås diskussion, som deler op i rigtigt og forkert. Desuden skal I som forandringsledere fortælle, at indblikket i holdningerne kan hjælp jer med at gøre processen så god som muligt for alle. Bestem hvor og hvornår I vil bruge dilemmakortene, fx på et medarbejdermøde. Udvælg de dilemmaer, som passer til jeres arbejdsplads. Der er også blanke kort, hvor I kan formulere dilemmaer, som knytter sig til lige netop den forandringsproces, I er i gang med. Print dilemmakortene ud. Inddel medarbejderne i grupper af 4-6 deltagere. Bland gerne medarbejderne, så det ikke er dem, som arbejder mest sammen til hverdag, der kommer i samme gruppe. Hver gruppe vælger en ordstyrer. Hver gruppe skal have fire forskellige dilemmakort. Ordstyreren læser et dilemmakort op. Gruppen får et kort øjeblik til at tænke over dilemmaet. Gruppen tager en runde, hvor hver medarbejder kommenterer på dilemmaet. Herefter taler gruppen fælles om dilemmaet. Gruppen fortsætter på samme måde med resten af de fire kort. Det er en god idé at give medarbejderne en tidsramme afhængig af, hvor meget tid I afsætter. Afrund ved at samle op på dilemmaerne i en fælles samtale alle grupperne i mellem. Det er her, at I som forandringsleder har mulighed for at høre medarbejdernes holdninger. Den fælles samtale vil også være en god måde at få afklaret forskellige forhold ved processen, fx hvem man som medarbejder går til, hvis noget bare ikke giver mening. Øvelse 19A

21 Dilemma #1 Din leder har netop introduceret en ny forandring, som skal i gang på din arbejdsplads. Du synes, det lyder spændende, men er lidt usikker på forløbet. I frokostpausen overhører du to af dine kollegaer, som taler om, at de ikke gider deltage og bare har tænkt sig at melde sig ud uden at sige noget. Hvad gør du? Dilemma #6 Du og dine kollegaer synes, at forandringen og processen giver mening. Men I støder tit på ressourcemangler det kunne fx være, at I ikke har nok PC er. Hvad gør du? Dilemma #2 Dilemma #7 - formuler selv en konkret situation I har haft gang i forandringsprocessen i noget tid, og flere af tiltagene virker godt. Der er dog én ting, som du altid har gjort på den samme måde, og som nu er lavet om. Du kan simpelthen ikke få det til at give mening. Hvad gør du? Dilemma #3 Dilemma #8 - formuler selv en konkret situation Forandringsprocessen kører. De fleste af dine kollegaer er kommet godt i gang. Men du føler ikke rigtig, at du er med på, hvad forandringen går ud på og hvad din rolle er. Hvad gør du? Dilemma #4 Dilemma #9 - formuler selv en konkret situation Forandringsprocessen kører, og du er virkelig engageret i de nye tiltag. Men du føler, at du er en af de eneste. De fleste af dine kollegaer går ikke rigtig op i forandringen, og de virker lidt som en stopklods nogle gange. Hvad gør du? Dilemma #5 Forandringsprocessen kører, og du og dine kollegaer er virkelig engagerede i de nye tiltag. Men du føler, at jeres nærmeste leder ikke rigtig går op i forandringen og virker lidt som en stopklods nogle gange. Du kan også se, at dine kollegaer begynder at miste motivationen - nok på grund af den manglende opbakning fra jeres nærmeste leder. Hvad gør du? Dilemma #10 - formuler selv en konkret situation Øvelse 19B

22 BRUG AMBASSADØRER Der er fordele ved at lade engagerede medarbejdere være en drivkraft i forandringsprocessen. Det kan styrke medarbejdernes deltagelse i og ejerskab over forandringen. Det gælder både de medarbejdere, der udvælges som ambassadører, og de medarbejdere, som får en kollega med særlig viden om projektet. Ambassadører, spydspidser og ildsjæle er nogle af betegnelserne for den særlige rolle, som de udvalgte medarbejdere tager på sig. Det kan være, der er en anden betegnelse end ambassadør, der passer bedre til jeres arbejdsplads. Ambassadører kan være gode i en forandringsproces, hvor medarbejderne skal have ny viden. Hvis forandringen er en strukturel ændring, bør I ikke anvende ambassadører. Bestem hvad ambassadørernes rolle er Udvælg ambassadørerne Klæd ambassadørerne på til rollen Dette redskab giver tips til, hvad I som forandringsleder skal have fokus på i rolleafkla-ringen, udvælgelsen og uddannelsen af ambassadørerne. Øvelse 20A

23 AMBASSADØRER Ambassadørernes rolle I skal ligge ambassadørernes rolle fast i starten af jeres forandringsproces. Det skal ske, inden de vælges. Bl.a. skal I afklare forventningerne til ambassadørernes ansvar og indsats. Rollefordelingen mellem leder og ambassadører skal også være tydelig. I skal derfor overveje følgende: Skal lederen eller ambassadørerne have størst viden om forandringen? Skal medarbejderne henvende sig til lederen eller ambassadørerne med spørgsmål til forandringen? Kræver ambassadørernes rolle, at der sættes tid og ressourcer af i vagtplanen? Hvordan sikrer I en løbende kommunikation mellem leder og ambassadører? (Faste møder, løbende opsamlinger) Hvilke spørgsmål fra medarbejderne skal ambassadørerne ikke for holde sig til? Udvælgelse af ambassadører Det er vigtigst, at ambassadørerne har lyst til at være ambassadører. Ambassadørerne bør være en god blanding af faggrupper, unge/ældre, erfarne/nye, mænd/kvinder. Ambassadørerne kan enten udpeges af gruppen af forandringsleder. Det har den fordel, at I kan vælge de medarbejdere, I mener, vil klare opgaven godt. I kan også vælge at lade medarbejderne selv bestemme, hvem der skal være ambassadører. Det sikrer, at ambassadørerne bliver taget seriøst blandt medarbejderne. Det kan være et problem med ledelsesudvalgte ambassadører. Brug eventuelt redskaberne Hvem har hvilken rolle i teamet? eller redskabet Påvirkes medarbejderne forskelligt? OBS! Nogle medarbejdere kan føle sig uden for, hvis de ikke udpeges som ambassadører eller ikke synes om idéen. Det er en opgave for gruppen af forandringsledere at sikre, at de hverken føler sig uden for fællesskabet eller udvikler en modstand mod forandringen. Klæd ambassadøren på Ambassadørerne skal være godt klædt på, før de kastes ud i deres arbejde som ambassadører. Sørg for, at de kender til forandringsprocessen og de metoder, der skal anvendes. Det kan fx ske via interne seminarer eller korte eksterne kurser. Hvor meget uddannelse, ambassadørerne skal have, afhænger naturligvis af størrelsen på den forandring, I skal igennem. For at få fuldt udbytte af ambassadørerne bør I hurtigt i processen give ambassadørerne mulighed for at anvende de lærte metoder sammen med deres kolleger og ledere. Øvelse 20B

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Få succes med forandringer

Få succes med forandringer Få succes med forandringer - Inspiration og værktøjer til mellemlederens rolle som forandringsagent 1 6. - 1 7. m a r t s 2 0 0 9 T e k n o l o g i s k I n s t i t u t T a a s t r u p Potentialer, ressourcer

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab

Læs mere

Fratrædelsessamtale. Procedure og vejledning

Fratrædelsessamtale. Procedure og vejledning Fratrædelsessamtale Procedure og vejledning Indholdsfortegnelse Fratrædelsessamtaler... 3 Fratrædelsessamtalen - et vigtigt strategisk værktøj... 3 Fratrædelsessamtaler - et ledelsesværktøj... 5 Processen

Læs mere

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Indholdet af dette materiale, herunder tekst, billeder og anden grafik og deres arrangement, er ophavsretligt beskyttet af EG A/S eller dets tilknyttede,

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Frivillige ledere...

Frivillige ledere... Køb bøgerne i dag Frivillige ledere... V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Stik fingeren i jorden! Tal med dine medarbejdere om forandringerne. Hør hvad der optager dem. Og kommunikér ud fra, hvad situationen

Læs mere

3 timer. sådan får dit barn succes!

3 timer. sådan får dit barn succes! 3 timer sådan får dit barn succes! Det skal vi tale om idag Vi skal tale om, hvordan vi kan fastholde flere etniske minoritetselever på vores erhvervsskole ved at styrke forældresamarbejdet. Undervejs

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

ADHD-foreningens Frivilligpolitik ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne

Læs mere

Vejledning til MUS-skemaet

Vejledning til MUS-skemaet Vejledning til MUS-skemaet Denne vejledning har til formål at give inspiration til dialogen om de forskellige emner i MUS-skemaet. Vejledningen henvender sig både til ledere og medarbejdere. Hvis du under

Læs mere

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Velfærdsledelsesværktøj 5

Velfærdsledelsesværktøj 5 Velfærdsledelsesværktøj 5 Brug hånd, mund og fod og få kvalitet og effektivitet Ledere og medarbejdere på de borgernære områder oplever i stigende grad, at der er stort fokus på effektivitet. Mange oplever,

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer Lukke-øvelser til dine processer En e-bog om at afslutte og samle op på processer I denne e-bog får du tre øvelser, du kan bruge, når du skal afslutte en proces. Øvelserne har til formål at opsamle idéer

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Sådan skaber du dialog

Sådan skaber du dialog Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

afholdt d. 6. juni 2013 Forudsætninger for forandring Hvem er jeg? Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation 06-06-2013

afholdt d. 6. juni 2013 Forudsætninger for forandring Hvem er jeg? Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation 06-06-2013 Forudsætninger for forandring - hvordan kommunikerer man sig til en ændring i hygiejneadfærd på arbejdspladsen? Helle Petersen, ph.d., MPO Lektor i strategisk kommunikation, Roskilde Universitet Erhvervsforsker,

Læs mere

FASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED. 1 Fasthold tilhørernes opmærksomhed

FASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED. 1 Fasthold tilhørernes opmærksomhed FASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED 1 Fasthold tilhørernes opmærksomhed 9 F ASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED 1.1 Opmærksomhedskurven "Vi lægger hårdt ud, og så øger vi undervejs." Sådan svarede den mangedobbelte

Læs mere

hjælpepakke til mentorer

hjælpepakke til mentorer forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Indledning Implementering og forankring af styringsgrundlaget er afgørende for, at grundlaget bliver anvendt i praksis. Det er med andre ord centralt

Læs mere

Arbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer. Idrætscenter Vendsyssel 9. marts fredag den 11. marts 2016

Arbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer. Idrætscenter Vendsyssel 9. marts fredag den 11. marts 2016 Arbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer Idrætscenter Vendsyssel 9. marts 2016 fredag den 11. marts 2016 www.dahltjerrild.dk 1 Dahl & Tjerrild arbejder inden for områderne: Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Styr forandring med kommunikation

Styr forandring med kommunikation Styr forandring med kommunikation Dette er et værktøj for dig som Enten står over for opgaven at skulle drive et forandringsprojekt. Eller har ansvaret for et forandringsarbejde, som allerede er i gang,

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

Anden fælles akademidag. WORKSHOP Involvering - inspiration til inddragelse af hele arbejdspladsen i fornyelsesarbejde

Anden fælles akademidag. WORKSHOP Involvering - inspiration til inddragelse af hele arbejdspladsen i fornyelsesarbejde Anden fælles akademidag WORKSHOP Involvering - inspiration til inddragelse af hele arbejdspladsen i fornyelsesarbejde Indhold i workshoppen Inddragelse og involvering oplæg Afprøvning af dialogmetoder

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Workshop: Ledelsesrummet - I spidsen for forandringer Ledelsesrummet er tænkt som et tilbud til lederne af de arbejdspladser, som deltager i projekt

Læs mere

Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende.

Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende. Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende. I denne powerpoint finder du som leder eller personaleansvarlig forskellige slides og øvelser, du kan bruge til at sætte spot på sygefraværet

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 FOR ADMINISTRATIVE, SPORTSLIGE OG POLITISKE LEDERE I DIF S SPECIALFORBUND BLIV EN ENDNU BEDRE LEDER Strategisk

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

Hvordan kan der i organisationen udover fleksibilitet og effektivitet skabes rum for refleksion?

Hvordan kan der i organisationen udover fleksibilitet og effektivitet skabes rum for refleksion? Hvordan sikre vi os en god og ordentlig kommunikation? Hvilke forventninger er der til dig? Hvad kan være vores lokale AM gruppes næste bedste skridt imod en øget anerkendelse af eksperimenterende handlinger

Læs mere

National konference for VUM superbrugere. Vejle, 7. Maj 2014

National konference for VUM superbrugere. Vejle, 7. Maj 2014 National konference for VUM superbrugere Vejle, 7. Maj 2014 Har I med VUM fået et tættere samarbejde om brugerens forløb ml. forskellig afdelinger og på tværs af sektorer Oplever I, at udredninger og vurderinger

Læs mere

Har du talt med dine medarbejdere i dag? - om at kommunikere forandringer

Har du talt med dine medarbejdere i dag? - om at kommunikere forandringer Har du talt med dine medarbejdere i dag? - om at kommunikere forandringer Når forandringens vinde blæser, er der nogle, der bygger læhegn - og andre, der bygger vindmøller Gammelt kinesisk ordsprog Stik

Læs mere

AT TACKLE NYE UDFORDRINGER PÅ NYE MÅDER

AT TACKLE NYE UDFORDRINGER PÅ NYE MÅDER AT TACKLE NYE UDFORDRINGER PÅ NYE MÅDER - Et dialogværktøj til at understøtte forandringsprocesser Forandringsprocesser er en del af hverdagen på langt de fleste arbejdspladser, men ikke alle skibe, der

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

Videndeling i praksis. Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team

Videndeling i praksis. Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team Videndeling i praksis Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team At dele viden i praksis Selvom vi til dagligt omgås med hinanden så har vi det med at holde vores egne små praksisser

Læs mere

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk UDVIKLINGSDIALOGER HOLD B FØRSTE MØDE Formål med det samlede forløb Udbytte - Du får indsigt og viden om dig som leder - Du får værktøjer til at forbedre din kommunikation og dine dialoger - Du træner

Læs mere

SAMTALE OM KOST & MOTION

SAMTALE OM KOST & MOTION SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige

Læs mere

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Medarbejder-Udviklings-Samtale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte din nuværende

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Højgårdens børnehave Højgårdsvej 26 9640 Farsø

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer

Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer Vejledning i verdensklasse Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer Det skal vi tale om i dag I dag skal vi tale om vores engagement og om, hvordan vi styrker det i hverdagen. Der er tre punkter

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

HVAD BETYDER MANGFOLDIGHED?

HVAD BETYDER MANGFOLDIGHED? FORMÅL: At få introduceret mangfoldighed som begreb ARBEJDSFORM: HVEM: FORBEREDELSE: LÆNGDE: BAGGRUND: Oplæg og fælles diskussion. Oplægget er et godt sted at starte, hvis man ikke tidligere har beskæftiget

Læs mere

14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER

14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER 14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER UDBYTTE Du får overblik over, hvor du allerede er godt med, og hvor du med fordel kan sætte ind for at styrke din virksomhed.

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

- god dialog ved sygefravær

- god dialog ved sygefravær Mine nyttige telefonnumre: 1 5 15 - god dialog ved sygefravær Med denne folder ønsker vi at informere om Skoleforvaltningens sygefraværshåndtering Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf.:

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret? Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Hvad skal der konkret gøres?

Hvad skal der konkret gøres? Konkretisering af indsatsens aktiviteter i dagtilbuddet Følgende er en oversigt over de aktiviteter der igangsættes i Tvillingehuset i efteråret 2009 i forbindelse med projekt Negativ social arv. For hver

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Kom godt i gang med arbejdsglæden. 2 timer

Kom godt i gang med arbejdsglæden. 2 timer Kom godt i gang med arbejdsglæden 2 timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi styrker arbejdsglæden hos os. Undervejs kommer der eksempler, øvelser og værktøjer til inspiration. Tre punkter

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Denne bog er tilegnet personalet i alle Sparekassen Faaborgs afdelinger.

Denne bog er tilegnet personalet i alle Sparekassen Faaborgs afdelinger. Vi tror på dig Denne bog er tilegnet personalet i alle Sparekassen Faaborgs afdelinger. Om at være stolt af sin arbejdsplads Sparekassen Faaborg er et moderne pengeinstitut med succes. Den succes skal

Læs mere