Markedsværdiansættelse af L&P-selskaber

Transkript

1 Insiu fo Finansieing Cand.mec. afhandling Fofaee: Henik Deman Seffen Haslev Vejlede: Andes Gosen Makedsvædiansæelse af L&P-selskabe - Med fokus på sepaeing af pensionskundene i besande med hve dees enegaani Handelshøjskolen i Åhus Mas 005

2 Execuive summay In he ecen yeas, he Danish life insuance and pension companies have aaced a lo of public aenion. he main eason fo his is ha he companies have issued pension conacs wih inees guaanies up o 4.5 % and heefoe have pu hemselves in a difficul solvency siuaion. Because of a hisoically low inees ae level and a poo eun on he sock make, i has become poblemaic fo he companies o hono hese issued pension conacs. In egad o he menioned poblems, he Danish auhoiies inoduced a new se of accouning ules in 00. he main objecive of hese new ules is ha he companies have o value boh he asse and he liabiliy side of he balance shee a make value. Fuhemoe, he new accouning ules demand ha he companies decompose hei pension liabiliies ino hee sepaae accouns. he hee accouns ae called Value of guaanied benefis, Bonus poenial on he paid-up pemiums and Bonus poenial fo fuue pemiums. he pupose of he division was o he give a moe diffeeniaed picue of he companies acual isks in elaion o he issued pension conacs and by ha incease he anspaency fo he individual save. Due o he enhanced anspaency, he saves can make a disincion beween and easily idenify wha hey ae pomised. Anohe eason fo inoducing he new accouning ules was o educe he diffeences beween he viewpoin of accouning inees-isk-exposue and economic inees-iskexposue of he companies pensions liabiliies. he educion will cause he iems of he accoun o eflec eal economic values in pefeence o he accouning values o a highe exend. he valuaion of he companies a make value has also ceaed a close coheence beween he asse and he liabiliy side of he balance shee. he flucuaions a he asse side ae now bee efleced in he value of he liabiliies. he peviously menioned Bonus poenial on paid-up pemiums can be used as a pa of he companies eseves, which has impoved he solvency posiion of he companies. I s only easonable o alk abou a solvency impovemen if he companies omi o disinguish beween saves wih diffeen inees ae guaanies and allows fo sysemaic edisibuion among he diffeen ypes of saves. Howeve, he new accouning ules could sill be impoved, because he pension conacs implici opions elemens ae sill no incopoaed in he make value of he liabiliies.

3 Accoding o he new accouning ules, he companies have o disclose a new se of key figues and some sensiiviy calculaions in hei annual epos. o fuhe highligh hei solvency posiion, he companies have o epo he esuls of a sess scenaio es o he Danish Financial Supevisoy Auhoiy (FSA). he ess ae called FSA s affic ligh sceneies. he Danish life insuance and pension companies issue diffeen ypes of savings conacs. In his pape, he focus will be on he adiional paicipaing conacs, i.e. conacs wih inees ae guaanee and he oppouniy fo bonus. Mos of hese conacs ae issued wih a guaanee a 4.5 %, bu due o he deceasing make inees ae, he Danish FSA loweed he maximum inees ae guaanee o.5 % in 994 and fuhe o.5 % in 999. his has leaded o a siuaion whee he companies have saves wih diffeen ypes of inees ae guaanies in he same fund. Because of his, hee is a isk of an inequiable eamen of diffeen classes of saves wih diffeen pension guaanies. he aim of his pape will heefoe be o highligh he diffeence beween a company whee he saves ae in a join fund (join company) and a company whee he saves ae sepaaed in diffeen pools depending on he inees ae associaed wih hei conac (spli-up company). Unde he disincion beween he wo ypes of companies, a simulaion model o valuaion of he companies asses and liabiliies ae consuced. he objecive is o analyze he developmen in he make value of he pension liabiliies. he companies policy inees ae cedied on a yealy basis and he pension paymens will be analyzed unde an assumpion of bonus disibuion o he saves and unde an assumpion of no bonus disibuion o he saves. Finally, hee will be an analysis of he keys figues, sensiiviy calculaions and FSA s affic lighs. he pupose of he las analysis is o deemine he keys figues, sensiiviy calculaions and FSA s affic lighs abiliy o display he acual solvency posiion of he wo companies. he esuls fom he simulaion model shows ha hee is a huge diffeence beween he join company and he spli-up company. he valuaion of he pension liabiliies shows ha he pool of saves wih inees guaanies a 4.5 % in he spli-up company has significan lowe bonus poenials han saves wih inees ae guaanies a.5 % o.5 %. hee-

4 foe, i is he pool of saves associaed wih 4.5 % guaanies, which come ino solvency difficulies fis and ae foced o use equiy o make up fo he defici. he same hing appeas in he join company, bu hey don face he same solvency difficulies as he spli-up company. he eason fo his mus be aibued o he possibiliy in he join company o use he bonus poenial of he saves wih inees guaanies a.5 % and.5 % o make up fo he defici associaed wih he saves guaaneed inees aes a 4.5 %. his confims he supposiions of inequiable eamen of diffeen classes of pension saves. I can be concluded ha hee is an uninended edisibuion of he pension funds fom saves associaed wih low guaanies o saves wih highe inees ae guaanies in he join company. I egad o he acual level of policy inees ae and he pension paymens o he saves in he companies, he analysis do no give a clea answe o whee he saves achieve he highes pension. he eason fo his is ha he bigge picue is indisinc as a consequence of diffeen model assumpions. Howeve, he analysis of he pension paymens clealy shows he abiliy of he bonus disibuion mechanism o smooh he yealy euns ove a peiod of ime. his is an inended edisibuion. he solvency posiions in he wo ypes of companies ae analyzed by looking a he key figues, sensiiviy calculaions and he FSA affic ligh scenaios. he esuls clealy indicae ha he bes solvency posiion is in he pool of saves wih a.5 % inees ae guaanee in he spli-up company followed by he pool of saves wih a.5 % inees ae guaanee in he same company. he join company is in he hid bes solvency posiion, and he pool of saves wih a 4.5 % inees ae guaanee in he spli-up company is in he wos solvency posiion. his ode is consisen wih he pevious menioned uninended edisibuion of he pension funds fom saves associaed wih.5 % and.5 % guaanies o saves associaed wih 4.5 % inees ae guaanies in he join company. he analysis of he eal solvency in he o companies shows he same paen. Hence, i can be concluded ha he key figues, sensiiviy calculaions and he FSA affic ligh scenaios ae fully capable of exposing he eal solvency posiion in life insuance and pension companies. he las conclusion is, howeve, unde he assumpion ha he sysemaic and uninended edisibuion of he pension funds in he join company does no conflic wih Danish law.

5 Indholdsfoegnelse. INDLEDNING.... PROBLEMFORMULERING.... AFGRÆNSNING DISPOSIION BESKRIVELSE AF L&P-SEKOREN BEREGNINGSGRUNDLAGE RENEGARANIEN Nedsæelse af den maksimale gundlagsene Foskellige besande af pensionskunde Renegaani kona ydelsesgaani UDLODNING AF BONUS I L&P-SELSKABERNE Bonusfome Beinge bonus....4 ILBAGESALG ALLOKERING AF DE FORSIKRINGSEKNISKE RESULA Konibuionspincippe Foskellige foolkninge af pensionskonake L&P-SELSKABERNES REGNSKABSPRINCIPPER L&P-SELSKABERNES AKIVER Akivypene Akie Ejendomme Obligaione Akivsammensæningen Begænsninge på inveseingspoliikken Akivsammensæningen i L&P-selskabene i paksis L&P-SELSKABERNES FORPLIGIGELSER Opdeling af L&P-selskabenes fopligigelse Egenkapialen Kollekiv bonuspoeniale Livsfosikingshensæelse Bonuspoeniale på fipoliceydelse...30

6 Bonuspoeniale på femidige pæmie Gaaneede ydelse Foøgelse af L&P-selskabenes eseve Makedsvædiansæelse af fopligigelsene Regnskabsmæssig behandling af fopligigelsene eoeisk vædiansæelse af pensionskonake Opione i elaion il selskabene Bonusopionen Inveseingspoliikopionen Kusvænsopionen Opion fo opdeling af akive på fosikingsbesande Opione i elaion il kundene ilbagesalgsopionen Fipoliceopionen Pæmiefohøjelsesopionen Pæmiefiagelsesopionen Renegaaniopionen Risici på pensionsfopligigelsene Livsfosikingshensæelsenes egnskabsmæssige enefølsomhed Livsfosikingshensæelsene i fobindelse med ilbagesalg Risici ved en høj makedsene EFFEKEN AF DEN MARKEDSVÆRDIBASEREDE REGNSKABSOPGØRELSE ASSE-LIABILIY MANAGEMEN MODEL IL MARKEDSVÆRDIANSÆELSE MARKEDSVÆRDIANSÆELSESMODELLEN Balancen Udegning af akivene Udegning af passivene Konibuion Realisee esula Fodeling mellem ejee og pensionskunde Fodeling af ealisee esula Kundene Bonusmekanismen Modellens diskoneingsene Hisoiske enesukue fo peioden Simuleede enesukue fo peioden

7 Simuleing af spoenen Den uesingeede model Den esingeede model Modellens spoenepoces Konsukion af enesukue fo peioden Modellens akieafkas Hisoiske akieafkas fo peioden Simuleede akieafkas fo peioden MARKEDSVÆRDIANSÆELSE AF MODELLENS L&P-SELSKABER Udviklingen i akieafkase og eneniveaue Depoenene i modellens selskabe Udviklingen i de o selskabes depoene Udviklingen i besandenes depoene Udviklingen i livsfosikingshensæelsene og de kollekive bonuspoeniale Makedsvædiene i de samlede selskab Makedsvædiene i de opspliede selskab Udviklingen i bonuspoeniale på fipoliceydelse Fobuge af bonuspoeniale på fipoliceydelse Fobuge af egenkapial Pensionsudbealing i elaion il modellens bonusmekanisme Pensionsudbealingene i de o selskabe Pensionsudbealingene i de opspliede besande L&P-SELSKABERNES NØGLEAL OG SOLVENSMÆSSIGE POSIION NØGLEAL Afkasnøgleal Omkosnings- og esulanøgleal Konsolideingsnøgleal Foenningsnøgleal KAPIALSYRKE OG INVESERINGSRISIKO FØLSOMHEDSBEREGNINGER FINANSILSYNES RAFIKLYS NØGLEAL OG DEN SOLVENSMÆSSIGE POSIION I MODELLEN Nøgleal i modellens selskabe Udviklingen i selskabenes afkasnøgleal Udviklingen i selskabenes konsolideingsnøgleal Følsomhedsbeegninge i modellens selskabe Påvikningen af kundenes bonuspoeniale Påvikningen af egenkapialen... 6

8 5.4.3 afiklysscenaiene i modellens selskabe Sandsynlighed fo insolvens i selskabene MODELUDVIDELSER KONKLUSION BILAGSOVERSIG LIERAURLISE

9 . Indledning Pensionsselskabene ha i de senese åie hyppig befunde sig i offenlighedens søgelys. Gunden heil kan ilskives selskabenes uilfedssillende solvensmæssige posiion og en sigende fosøgebyde. Ligeledes ha pensionskundenes begænsede indflydelse på pensionsodningenes indhold væe medvikende il de voksende fokus på pensionsomåde. De adiionelle pensionspoduke med enegaani og e il bonus udbydes af livsfosikingsselskabe og vægående pensionskasse (L&P-selskabe). På gund af udviklingen på de finansielle makede kom disse selskabe i saen af de nye åusinde i en solvensmæssig vanskelig posiion. De va ovehængende isiko fo, a selskabene ikke kunne honoee de afgivne pensionsilsagn med en gaanee foenning på op il 4,5 %. Samidig va de imellem selskabene, de offenlige ilsyn og divese ekspee på omåde so uenighed om, hvoledes de udsede gaanie skulle foolkes. Udsedelsen af gaanie basee på foskellig ene ha sammen med de lave niveau fo makedsenen ligeledes fø il en ække komplikaione, som bl.a. vedøe isikoen fo uilsigede omfodelinge mellem pensionskunde med foskellige pensionsgaanie. Solvenspoblemene sae imidleid fokus på vædiansæelsen af selskabenes fopligigelse og de egnskabsmæssige opgøelsespincippe. Økonomiminiseie nedsae i 998 Makedsvædiudvalge, dels på gund af ovensående og dels på gund af alige egnskabsmæssige uilsækkelighede. Udvalge havde il fomål a udabejde makedsvædibaseede egnskabspincippe fo opgøelsen af L&P-selskabenes akive såvel som fopligigelse. Resulae af Makedsvædiudvalges besæbelse føe i 00 il inodukionen af de nuvæende egnskabsegle og -pincippe, hvo selskabenes akive såvel som fopligigelse skal vædiansaes il makedsvædi. Pensionsfopligigelsene afspejle imidleid ikke den eoeiske koeke makedsvædi, hvilke hovedsalig kan ilskives den manglende inddagelse af pensionskonakenes indbyggede opionselemene. Som en konsekvens af de nye makedsvædibaseede egnskabe e e ny nøglealssæ med følsomhedsanalyse il vudeing af de enkele selskabs isikomæssige posiion bleve inoducee. De må defo fomodes, a infomaionsvædien af selskabenes egnskabe e bleve fobede.

10 . Poblemfomuleing De oveodnede fomål med afhandlingen e a belyse L&P-selskabenes makedsvædibaseede egnskabspincippe og egnskabenes evne il a fomidle selskabenes eelle økonomiske vædi og isikoeksponeing. I afhandlingens pakiske del vil de blive fokusee på selskabenes egnskabsmæssige nøgleal og følsomhedsoplysninge sam Finansilsynes afiklysscenaie. Afhandlingen indledes med en geneel beskivelsen af L&P-sekoen med fokus på L&Pselskabenes afgivne enegaanie og deilhøende bonus. Heunde vil de blive diskuee, hvoledes L&P-selskabene kan educee de femidige fopligelse ved a inoducee nye bonusfome. Med udgangspunk i konibuionspincippe vil de endvidee blive edegjo fo, hvoledes L&P-selskabenes fosikingsekniske esula fodeles bland pensionskundene og ejene. Fosåelse fo L&P-selskabenes makedsvædibaseede egnskabsegle og -pincippe kæve kendskab il selskabenes akive og fopligigelse sam sammensæningen heaf, hvofo dee vil blive belys. Heunde vil de blive kommenee på væsenlige foskelle mellem L&P-selskabenes gamle egnskabsegle og nuvæende makedsvædibaseede egnskabsegle. Dee med fokus på håndeingen af vædiansæelsen af selskabenes akive og fopligigelse. Anvendelse af bonuspoeniale på fipoliceydelse som en del af selskabenes økonomiske eseve vil ligeledes blive belys unde beskivelsen af L&P-selskabenes nuvæende egnskabsegle. Kommeneingen af foskelle mellem L&P-selskabenes gamle - og nuvæende egnskabsegle ha danne gundlag fo og skab moivaion fo undesøgelse af: Makedsvædiegnskabenes infomaionsvædi i elaion il L&P-selskabenes eneisiko

11 L&P-selskabenes pensionsfopligigelse vædiansæes ikke il en eoeisk koek makedsvædi, da dee vil kæve anvendelse af en opionseoeisk ilgang. Gunden heil e, a pensionskonaken indeholde en ække eighede fo selskabene såvel som fo pensionskundene. Reighedene kan vædiansæes vha. opionseoien og demed danne gundlag fo en eoeisk koek makedsvædiopgøelse. Følgende vil blive belys. Pensionskonakens indhold af opionselemene. Heefe opsilles en simplificee model il belysning af L&P-selskabenes makedsvædibaseede egnskabsegle. De edegøes i modellen fo udviklingen i makedsvædiansæelsen af o foskellige ype L&P-selskabe e selskab benævn opsplie og e benævn samle. I de opspliede selskab vil pensionskundene væe opspliede i sepaae besande med hve dees gaaniene, mens pensionskundene i de samlede selskab opfaes som én samle besand af pensionskunde med foskellige gaaniene. De fokusees i de følgende på beydningen af en opsplining af pensionskundene i sepaae besande med hve dees gaaniene. Følgende vil blive belys: Udviklingen i makedsvædien af de samlede livsfosikingshensæelse, bonuspoeniale på fipoliceydelse, bonuspoeniale på femidige pæmie, gaaneede ydelse, de kollekive bonuspoeniale og egenkapialen i de o selskabsype. Udviklingen i pensionskundenes depoene og pensionsudbealinge. Heunde en analyse af bonusilskivningens effek på kundenes pensionsudbealing. Udviklingen i de o selskabsypes solvens. Sluelig vil de blive vudee om selskabenes eelle solvens kan vudees på baggund af nøglealssæe, følsomhedsanalysene og Finansilsynes afiklysscenaie.. Afgænsning Beskivelsen af de gældende egnskabsegle vil ikke væe udømmende, men vil hovedsagelig beskæfige sig med makedsvædiansæelsen og fodelingsmekanismen i henhold il 3

12 livsfosikingshensæelsenes egnskabspose. Pensionskonakenes implicie opionselemene vil kun blive eoeisk belys og således ikke væe inkopoee i makedsvædiansæelsesmodellen, hvilke skyldes, a modellen ha il fomål a ydeliggøe L&Pselskabenes gældende egnskabsegle. L&P-selskabenes asse-liabiliy managemen vil kun ko blive beskeve i den eoeiske del af afhandlingen, hvofo en egenlig afdækning af enegaaniene vil blive undlad i fobindelse med konsukionen af makedsvædiansæelsesmodellen. I modellen ages ikke hensyn il skaemæssige fohold, inflaion elle ansakionsomkosninge ved handel med vædipapie. Endvidee foudsæes de, a selskabene fovales omkosningsfi. De e ikke mulighed fo genkøb elle ilbagesalg af pensionskonakene, ligesom de ses bo fa invalidie i indbealingspeioden. Selskabenes akivside beså af o akivype akie og obligaione. Akiene beså af e udbyekoigee KFX indeks og obligaionene af 5-åige nulkuponobligaione. Passivsiden educees, dog kun i e sådan omfang, a de oveodnede meode ved makedsvædiopgøelsen kan ydeliggøes..3 Disposiion I afsni beskives L&P-sekoen geneel. Afsnie vil desuden indeholde en diskussion af poblemsillingene i fobindelse med opfaelsen af enegaanibegebe og en gennemgang af foskellige bonusfome. I de efefølgende afsni 3, vil de mee specifik blive fokusee på L&P-selskabenes egnskabspincippe. Heunde makedsvædiansæelsen af selskabenes akive og fopligigelse sam en dealjee gennemgang af pensionsfopligigelsenes besanddele. Føse del af afsni 4, vil væe koncenee om konsukionen af en makedsvædiansæelsesmodel og en fikiv vædiansæelse af de o ype L&P-selskabe. I den efefølgende del vil modellens esulae i fobindelse med egnskabsopgøelsen blive pæsenee. Indledningsvis i afsni 5 pæsenees eoien omking nøgleal, skemae fo følsomhedsoplysninge og Finansilsynes afiklysscenaie. Dee oveføes efefølgende på makedsvædiansæelsesmodellen med henblik på, a vudee selskabenes solvensmæssige posiione. I afsni 6 kommenees de på oplage modeludvidelse, mens afhandlingens konklusion femsilles i afsni 7. 4

13 . Beskivelse af L&P-sekoen Ifølge Bemeappoen e de oveodne se fie mål med de danske pensionssysem. Fo de føse skal de give en sikkehed mod faigdom i pensionsaldeen. Denæs skal de give mulighed fo en imelig dækningsgad. Fo de edje skal pensionssyseme give en vis fleksibilie således, a den enkele pensionskunde kan opnå en ønske dækningsgad. Endelig skal syseme give pensionskundene sikkehed fo pensionsudbealingen og dennes søelse, hvilke bl.a. sikes ved offenlig ilsyn og eguleing. Fo a opnå ovesående mål anvendes de såkalde søjlesysem, som beså af e søjle med hve sine fomål og kaakeisika 3. Den føse søjle omfae de offenlige adminiseede pensione, hvo de e kav om medlemskab. Disse e specifikke skaefinansieede pensione, som sike mod faigdom via folkepensionen og AP. Folkepensionen fungee efe den såkalde implicie geneaionskonak 4, hvo abejdssyken fosøge de unge i opvæks- og uddannelsesfasen sam de ælde i pensionsaldeen. Placeingen af AP kan diskuees, da denne ype pension indeholde e elemen af opspaing, hvilke e kendeegnende fo de vungne pensionsopspainge i søjle o. Anden søjle e omfae af piva adminiseede pensionsopspainge med kav om medlemskab, og ha il fomål a sike en fonufig dækningsgad finansiee via opspaing. Dee vaeages hovedsagelig af abejdsmakedspensionene, de omfae oveenskomsmæssige - og viksomhedsspecifikke pensionsodninge. edje søjle i syseme e piva adminiseede fivillige pensionsopspaingsodninge, som ha il fomål a give pensionssyseme den ønskede fleksibilie. I denne søjle vaeages opspaingen hovedsagelig af pengeinsiue sam pensions- og livsfosikingsselskabe. Som de femgå dække søjlesyseme de føse e fomål med pensionssyseme. Fjede fomål som vedøe sikkeheden fo pensionen, afhænge fo de piva adminiseede pensionsodninge hovedsagelig af fohold vedøende ealfoenning og den femidige gennemsnilige middelleveid. Hvovid den skaefinansieede folkepension i femiden Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003) Dækningsgaden e den pocendel, som pensionen udgø i fohold il lønnen i den ehvevsakive peiode. 3 Fouden pensionsopspaingene i søjlesyseme, ligge de jf. [Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003)] en del opspaing udenfo syseme. De e i fom af fo eksempel opspaing i bolig og ande inveseinge. 4 Gosen, A. (003b) 5

14 komme il udbealing og i hvilke omfang afhænge dels af poliiske besluninge på omåde, og dels af den demogafiske udvikling. I de følgende behandles kun de individuelle odninge fa pensionssysemes edje søjle, som adminisees af L&P-selskabene. Pensionspodukene udbud af disse selskabe omfae de adiionelle odninge med enegaani, div. Uni Link odninge, og de mee selskabsspecifikke poduke som f.eks. Codans idspension og PFA s KundeKapial M 5. Af pensionspoduke vil fokus udelukkende væe koncenee omking de adiionelle L&Podninge, da disse i offenligheden ha væe gensand fo megen deba. I de følgende undeafsni, ses oveodne på de adiionelle pensionsodninge og poblemsillingene, som foekomme i fobindelse med disse pensionskonake. Konakene udfomes på baggund af de såkalde beegningsgundlag, som vil blive gennemgåe i afsni.. I afsni. fokusees på poblemsillingene vedøende L&P-selskabenes udsede enegaanie. I afsni.3 vil fokus væe koncenee om bonusudlodningspoblemaikken heunde med inddagelse af begebe beinge bonus. I afsni.4 beskives pensionskundenes mulighed fo ilbagesalg af pensionskonakene. Endelig vil eningsliniene vedøende fodelingen af L&P-selskabenes ealiseede esula, via konibuionspincippe, blive beskeve i afsni.5.. Beegningsgundlage I 98 godkende Finansilsyne e fælles beegningsgundlag, G8, som oveodne se e en ække foudsæninge om gundlagsene, dødelighed, invalidie, adminisaionsomkosninge, m.v. 6 De geneelle pincippe og fohold i G8, skal sike koninuie i fosikingsbanchen 7. Beegningsgundlage danne bl.a. basis fo beegning af pensionskundenes pæmie således, a de skabes oveenssemmelse mellem pæmieindbealingene og de senee pensionsudbealinge. Dee sikes via ækvivalenspincippe, hvo nuidsvæ- 5 Fælles fo disse opspaingsbaseede poduke e, a de e basee på pæmieindbealinge, som invesees på de finansielle makede. På pensionsidspunke udbeales de opspaede beløb som enen aepensions, kapialpension elle livene. 6 L&P-selskabene skal, i henhold il 0 i Lov om Finansiel Viksomhed, oplyse Finansilsyne om dees beegningsgundlag, senes på de idspunk, hvo de ages i anvendelse. 7 Fem il 994 skulle Finansilsyne godkende selskabenes ekniske beegningsgundlag, hvoimod de nu e ale om e anmeldelsessysem, hvo Finansilsyne foeage sikpøve af anmeldelsene, jf. [Mølle, Chaloe (00)]. 6

15 dien af de indbeale pæmie skal væe lig med nuidsvædien af de femidige gaaneede ydelse. I dag benye hovedpaen af L&P-selskabene sadig beegningsgundlage fa De e løbende dog bleve foeage modifikaione, da pensionsomåde ha gennemløbe soe foandinge med væsenlige podukudviklinge som følge. Pensionskundenes pæmieindbealinge kan opdeles i nedensående besanddele. Figu. Pæmieindbealingens elemene i beegningsgundlage Kilde: Egen ilvikning på baggund af Konkuencesyelsen (000). Foudsæningene omking isici i G8 bygge på en ilsandsopdeling, hvo en pensionskunde kan befinde sig i følgende e ilsande: Akiv, invalid elle død. På baggund af saisisk maeiale og pognose udegnes sandsynlighede fo, a en kunde gå fa én ilsand il en anden 9. Disse ovegangssandsynlighede e i G8 sa fosigig således, a selskabene i den sammenhæng ypisk ikke komme i økonomiske pobleme. Evenuelle oveskud, som opså på gund af foskellen mellem foudsæningene og de fakiske fohold, kan udbeales il kundene i fom af eksa bonusilskivninge 0. Foenningselemene i figu. blev i G8 fassa på baggund af en gundlagsene, som løbende ændes i oveenssemmelse med EU s edje livsfosikingsdiekiv. Gundlagsenen svae il gaanienen efe fadag af e omkosnings- og sikkehedsillæg på 0,5 %. Ovesige foenningen af selskabenes akive denne enegaani, dannes gundlag fo afgivelse af enebonus. 8 Dee medføe en ens pisfassæelse af isici og en ens omkosningssuku i selskabene. 9 Kilde: Gosen, A. (003b) 0 Se afsni.3. fo en næmee gennemgang af de foskellige bonusfome. Som udgangspunk blev gundlagsenen, i henhold il beegningsgundlage, fassa il 5 %. Indføelsen af EU s edje livsfosikingsdiekiv ha dog medfø, a gundlagsenen højs må udgøe 60 % af sasobligaionsenen, hvofo gundlagsenen blev nedsa il 3 % i 994 og senee il % i 999, hvilke e de nuvæende niveau. 7

16 L&P-selskabene ha jf. G8 endvidee mulighed fo maksimal a benye % af pæmieindbealingene il a dække selskabes adminisaionsomkosninge. Disse omkosninge beså bl.a. af selskabenes løbende omkosninge, povision il fosikingsagene og fosikingsmæglee, omkosninge i fobindelse med pensionsegningen m.v. E de fakiske omkosninge minde end omkosningene fassa i fobindelse med beegningsgundlage, kan diffeencen udbeales som en omkosningsbonus.. Renegaanien Renegaanien e minimumfoenningen, som selskabene i fobindelse med afgivelsen af pensionskonaken gaanee den enkele kunde. Ved inodukionen af G8 blev den maksimale gundlagsene fassa il 5 %, og heaf en enegaani på 4,5 %. På davæende idspunk va dee gaaneede foenningsniveau beydelig minde end makedsenen og på ingen måde en ussel fo selskabenes solvens 3. En kombinaion af foskellige omsændighede ha dog beyde, a selskabenes faldende solvens sam de udsede enegaanie senee e komme i offenlighedens søgelys. Som eakion nedsae Finansilsyne løbende gundlagsenen således, a selskabenes foeningsgundlag blev koigee i henhold il udviklingen i afkase på de finansielle makede. Gundlagsenen bliv i 994 nedsa il 3 % og i 999 il %, hvomed enegaaniene udgjode henholdsvis,5 % og,5 %... Nedsæelse af den maksimale gundlagsene Begundelsene fo Finansilsynes nedsæelse af gundlagsenen, kan ilskives udviklingen på de finansielle makede og peiodens adskillige poliiske ilag. endensen på de finansielle makede i 990 ene va kendeegne af e lav niveau fo makedsenen og e faldende inflaionsniveau. Sammen med inodukionen af pensionsafkasbeskaning, påvikede dee L&P-selskabenes afkaspoeniale i negaiv ening, hvilke gjode de poblemaisk a honoee de davæende gaaneede minimumsfoenninge. Isolee se ha nedensående økonomiske såvel som poliiske omsændighede, væe medvikende il nedsæelsene af gundlagsenen. Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003) 3 I 98 va makedsenen ca. 0 % samidig med, a pensionsafkase va skaefi. 8

17 Poliisk målsæning om en lav inflaion og Danmaks faskuspoliik ovefo D- maken skabe gundlag fo de faldende eneniveau i 980 ene og 990 ene. Afmaningen på akiemakede i sluningen af 90 ene. Vedagelsen af Realeneafgifsloven (RAL) i 984 beød, a afkase på en ække specifikke obligaione og fodinge blev skaepligige. RAL beskaningen va en vaiabel afgif afhængig af ene- og inflaionsniveaue 4. Udfomningen af RAL bevikede, a afgifen fald ved e faldende eneniveau, hvofo selskabenes beskaningsgundlag pincipiel blev begænse i peiode med dålige afkas. Gennemføelsen af Pinsepakken i 998 va åsag il, a RAL blev afløs af pensionsafkasbeskaningsloven (PAL). Dee va ovegangen fa ealbeskaning il nominelbeskaning, hvo afkase på obligaione og akie skulle beskaes med henholdsvis 6 % og 5 %. I illæg il ovennævne skaeilag inoduceede egeingen i 000 Renegaanipakken. Resulae heaf va, a afkase fa både akie og obligaione skulle beskaes med 5 %, hvilke fobedede L&P-selskabenes mulighed fo a opfylde de udsede pensionsgaanie. Ifølge [Gosen, A. (003b)] skulle selskabene fø inodukionen af enegaanipakken have en foenning på 6, % fø ska fo a kunne nå beak-even sammenligne med 5,3 % efe enegaanipakken 5... Foskellige besande af pensionskunde Nedsæelsene af gundlagsenen ha medfø, a L&P-selskabe e komme i besiddelse af pensionskunde med foskellige enegaanie. Dee ha give anledning il en del deba, da de foskellige besande af pensionskunde kan esulee i uilsigede omfodelinge af pensionsmidlene 6. Desuden kan de medføe, a inveseingspoliikken ikke e opimal fo alle besande af pensionskunde. Implikaionene i fobindelse med inveseingspoliikken skyldes, a selskabene ikke holde de foskellige pensionskundes pæmieindbealinge adskile, hvomed afkas såvel som isikoen i fobindelse med inveseingene ikke mache den enkele 7. Selskabene e nødsage il a sænke isikoen, og demed de fovenede afkas, fo a kunne opfylde de udsede 4,5 % enegaanie og samidig væe indenfo de foe- 4 Gosen, A. (003b) 5 Beegningene e basee på pensionskonake omfae af en gaanee minimumsfoenning på 4,5 %, og unde anagelse af a selskabenes akive beså af obligaione. 6 Den uilsigede omfodeling af pensionsmidlene bland pensionskundene vil blive behandle i afsni.5 7 Selskabenes inveseingspoliik behandles ydeligee i afsni

18 skevne solvensmæssige kav. Pensionskunde med en lavee gaaniene vil således mise afkasmulighedene ved, a selskabene undlade a holde en mee isikofyld poefølje med e højee fovene afkas. Ovensående kan esulee i e samle velfædsab 8. Omfodelingspobleme kan afhjælpes på foskellig vis. F.eks. kan de nuvæende odninge omdannes il afviklingsodninge således, a de enkele selskab efefølgende kan udbyde nye ensfoenede pensionsodninge. En anden mulighed vil kæve en opsplining af pensionskundene således, a de enkele selskab opdeles i e anal foskellige besande af pensionskunde med hve dees enegaani 9. Ovensående mulighede vil ypisk væe fobunde med omfaende adminisaion, hvofo en gennemføelse ofe vil blive anse som uealisisk i paksis Renegaani kona ydelsesgaani Pensionsselskabene ha selv fosøg a begænse omfange af de udsede pensionsgaanie. F.eks. nævne [Jacobsen, C. B. (00)] a nogle selskabe ha hævde, a de ikke ha afgive decideede enegaanie, men deimod ydelsesgaanie. Foskellen på enegaanie og ydelsesgaanie e, a ved enegaanie e pensionskundene sike en ålig minimumsfoenning, hvoimod kundene ved afgivelse af en ydelsesgaani kun gaanees en gennemsnilig ålig foenning. Ved afgivelse af en ydelsesgaani, kan selskabe bede modsvae å med dålig afkas, da selskabene så længe de ilskevne i gennemsni e lig enegaanien, kan ilskive en ålig minimumsfoenning unde den gaaneede foenning. Ved afgivelse af en enegaani skal pensionskundene deimod hve å ilskives enegaanien, hvilke medføe, a selskabe som minimum skal opnå en foenning svaende il gaanienen, da de elles må ække på esevene og i væse fald egenkapialen. ilskives kundene bonus således, a de ilskevne beløb e søe end de gaaneede, vil dee implici foøge de gaaneede ydelse unde afgivelse af en enegaani. Ved afgivelse af en ydelsesgaani, vil de gaaneede ydelse deimod væe uafhængige af bonusilskivninge. 8 Gosen, A. (994) 9 Enkele L&P-selskabe ha på nuvæende idspunk foeage en konke opdeling af besandene af pensionskunde. 0 Jacobsen, C. B. (00) Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003) ilskivning af bonus vil væe ensbeydende med en foøgelse af pensionskundenes indbeale pæmie. 0

19 Endvidee e de jf. [Baun, H. & Simonsen, K. K. (00)] også den foskel, a ved en enegaani, e de kun inveseingsesulae som kan benyes il a opfylde de udsede enegaanie, hvoimod de ved ydelsesgaanie også e mulig a benye isikoesulae og omkosningsesulae. Mellem de enkele L&P-selskabe e de foskel på, hvoledes ydelsesgaanibegebe anvendes. Nogle selskabe anvende ydelsesgaanien i sede fo enegaanien fo hele peiodens pæmieindbealinge, mens ande selskab kun anvende ydelsesgaanie fo kommende pæmieindbealinge. I sidsnævne ilfælde foenes alleede indbeale pæmie i oveenssemmelse med enegaanibegebe. Endelig ha nogle selskabe hel pøve a slippe udenom de udsede enegaanie, unde henvisning il omsændighede som [Jacobsen, C. B. (00)] beegne som pengemangel. På de juidiske omåde e de dog bed enighed om, a dee ikke kan figøe selskabene fo ansvae i henhold il de udsede enegaanie. De e således fosa uafklaede spøgsmål i fobindelse med opfaelsen af de udsede enegaanie. På indevæende idspunk ha man ikke funde noge enydig løsning på foolkningen af enegaanielemene, men [Jacobsen, C. B. (00)] konkludee, a pensionsgaaniene i henhold il gældende love og paksis, skal opfaes som væende decideede enegaanie 3..3 Udlodning af bonus i L&P-selskabene Pensionskonakene indeholde udove enegaanielemene ypisk også e bonuselemen 4. Hvilken bonus de enkele L&P-selskab vælge a ilskive pensionskundenes depo afhænge af selskabes bonuspoliik. I 990 ene va de flese selskabes bonuspoliik pæge af indbydes konkuence, hvo høje bonusene blev anvend som konkuencepaamee 5. Denne udvikling i bonusilskivningene ha i sammenhæng med en faldende nyplaceingsene foinge selskabenes solvens. Poceduene i fobindelse med 3 Dee gælde fo pensionskonake hvo kunden gaanees 4,5 %, mens nyee konake kan væe omfae af en ydelsesgaani. 4 L&P-selskabene ha idligee udsed pensionskonake uden indeholdelse af e bonuselemen hvilke implicee, a pensionskundene e faskeve een il a modage en foholdsmæssig andel af selskabenes oveskudsfoenning. Livene basee på de gamle U74 beegningsgundlag, hvo pensionskunden blev gaanee en ålig foenning på op il 0 %, e e eksempel på pensionskonake udsed uden e egenlig bonuselemen. [Gosen, A. (994)]. 5 Gosen, A (00a)

20 sammensæningen af bonuspoliikken e ikke uden esikione. Oveskudsfodelingen bland ejene og pensionskundene sam ilskivningen imellem pensionskundene, skal foeages i oveenssemmelse med konibuionspincippe og de deilhøende solidaiske gennemsnisenepincip Bonusfome Pensionskonakene udbud af L&P-selskabene, e sammensa i oveenssemmelse med fosigighedspincippe, hvo pensionskonakens pæmieindbealingene e fassa på e beegningsmæssig fonufig gundlag således, a e akuamæssig oveskud kan geneees 7. Dee oveskud kan komme pensionskundene il udbealing i e foskellige fome fo bonus og beegnes isiko-, omkosnings- og enebonus 8. Bonuselemene i fobindelse med dødelighed og invalidie benævnes isikobonus og ilskives pensionskundene i de ilfælde, hvo den fakiske dødelighed og invalidie e minde end fovenningene il disse fakoe ved pensionskonakens udabejdelse. Selskabene indegne hemed en sikkehedsmagin, som skal sike imod evenuelle femidige ab, da de indegnede dødeligheds- og invalidiessandsynlighede, ikke på e senee idspunk i konakens løbeid kan ændes. ilskivning af omkosningsbonus il pensionskundene kan foekomme i scenaie, hvo selskabe fakiske afholde adminisaionsomkosninge e minde end de som selskabene, i henhold il beegningsgundlage ha fassa. Renebonus ilkomme pensionskundene i peiode, hvo afkase på selskabenes akive ovesige den gaaneede nominelle minimumsfoenning. Dee bonuselemen e defo både afhængig af den geneelle udvikling på de finansielle makede sam selskabenes individuelle poeføljefovalning og den he ilhøende inveseingspefomance. Pensionskundenes ineesse fo bonus e hovedsagelig koncenee omking enebonuselemene, da oveskudsfoenningen af selskabenes akive i afkasgunsige peiode kan esulee i soe bonusilskivninge og bonuseseve..3. Beinge bonus Radikale ændinge i afkase på akiemakede og e lav eneniveau skabe omking åusindeskife pobleme fo selskabenes honoeing af de udsede pensionsgaanie. Dee 6 Konibuionspincippe beskives i afsni Baun, H. & Simonsen, K. K. (00) 8 Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003).

21 føe il en sigende anvendelse af selskabenes hensæelse, sam den føomale deba vedøende foolkningen af gaanielemene. Desuden opsod en deba om pensionskonakenes bonuselemen, som oveodne se og udgangspunk i pensionskundenes depoene 9. Da bonusudlodning implici føe il en fohøjelse af de gaaneede pensionsydelse, ha bonusudlodningen uvivlsom væe med il a svække selskabenes solvens 30. Dee va øjensynlig den dieke åsag il femkomsen af de såkalde beingende bonuspincip. I fobindelse med de beingede bonuspincip fik selskabene mulighed fo a ilbageføe foskelle mellem de alleede ilskevne depoene og de gaaneede minimumsfoenninge fa pensionskundenes depo. Såfem den ålige gennemsnilige foenning, som minimum svaede il den i pensionskonaken gaaneede ene, ville selskabene på e senee idspunk, i pincippe kunne ilskive pensionskundenes depo med en negaiv foenning 3. Eksempelvis vil en pensionskunde, som i e give å ha fåe ilskeve en beinge bonus på 8 %, i efefølgende å isikee, a foskellen mellem depoenen og gaanienen benyes il a opeholde pensionskonakens gaaneede minimumsfoenning. Foudsa en enegaani på 4,5 %, kan selskabe i e efefølgende å eel ilskive pensionskundens depoene med -3,5 %. I [Lund, Jespe (00)] konkludees de, a de ved beinge bonusudlodning i ealieen ikke e ale om en egenlig bonusilskivning, men kun e foskud på pensionskundenes femidige depoene. Pensionskundene som, i oveenssemmelse med pensionskonakens indhold, valge a ilbagesælge elle på anden vis udæde af konaken fø de afale femidige idspunk, ville dog få den beingede bonus indegne i de opspaede beløb. Oveføes en alleede ilskeven beinge bonus il e efefølgende å, hvo foenningen på selskabenes akive e minde end enegaanien, vil selskabenes gaaneede pensionsydelse defo ikke blive foøge. Defo vil kave il pensionskonakens fosikingsmæssige bonushensæelse væe minde end ved en odinæ bonusilskivning, hvo selskabenes gaaneede pensionsydelse foøges. Kun såfem selskabenes ålige foen- 9 Inddages pensionskundenes mulighed fo ilbagesalg af pensionskonaken ses a den økonomiske vædi af livsfosikingshensæelsene e minde end vædien af den eospekive hensæelse. Dee e imod Finansilsynes opfaelse af den egnskabsmæssige vædi af livsfosikingshensæelsene, hvofo egnskabsopgøelsen ikke afspejle den eelle makedsvædi af selskabenes livsfosikingshensæelse. 30 Dee gælde speciel fo de selskabe, hvo hovedpaen af pensionskonakene indeholde en gaaniene på 4,5 %. 3 Lund, Jespe (00). 3

22 ningsniveau ovesige gaanienen i hele pensionskonakens løbeid, vil anvendelsen af de beingede bonuselemen ikke nedsæe selskabenes kav il bonushensæelsene. Begundelsen hefo e, a selskabene i en sådan siuaion abe een il i femiden a ilbageføe foskelle mellem de alleede ilskevne depoene og de gaaneede minimumsfoenninge. Ovesående e ensbeydende med, a pensionskonakens beingede bonuselemen kan sidesilles med en odinæ bonusilskivning, hvo selskabenes gaaneede pensionsydelse foøges. Hvovid den ilskevne beingede bonus vil indgå i pensionskundenes depo som en bonus elle en andel af den gaaneede minimumsfoenning, afhænge således af selskabenes femidige foenningsevne og de geneelle afkas på de finansielle makede. Udfa e økonomisk synspunk synes de beingede bonuspincip a kunne fobede selskabenes solvens. Medvikende fakoe heil e hovedsalig lempelsen af kave il selskabenes bonushensæelse sam muligheden fo udlodning af bonus uden samidig a foøge de gaaneede pensionsydelse. Om de beingede bonuspincip oveodne se ha fobede selskabenes posiion kan dog diskuees. Fo de føse vil de i paksis væe sædeles poblemaisk a ilskive pensionskundenes depo med en negaiv depoene, da depoenen benyes som konkuencepaamee af selskabene i den indbydes kamp om pensionskundene. Denæs vil de fakum, a de beingede bonusbegeb ikke e i umiddelba oveenssemmelse med enegaanibegebe og de deilhøende bonuselemen kunne skabe juidiske pobleme fo selskabene. I [Lund, Jespe (00)] agumenees de fo, a selskabene sandsynligvis vil væe bede økonomisk sille ved anvendelse af en fosigig og sabil bonuspoliik, hvo de ikke diffeeniees bland pensionskundene med foskellige gaaneede minimumsfoenninge. Endvidee må de fomodes, a en udbed anvendelse af beinge bonus vil føe il en ydeligee edukion af gennemsigigheden på de i fovejen komplekse og uigennemsigige pensionsmaked. 4

23 .4 ilbagesalg Vælge pensionskunden a skife il e ande selskab elle på anden måde a opsige pensionskonaken kaldes de ilbagesalg elle genkøb 3. I de individuelle pensionsodninge i L&P-selskabene, e de il enhve id mulighed fo a skife selskab. Dee e dog ofe fobunde med høje omkosninge fo pensionskunden, hvilke ha fø il en del deba. Høje omkosninge vil føe il savnsbinding af pensionskundene og vike hæmmende fo konkuencen på pensionsmakede. Omvend vil lave omkosninge kunne beyde a nogle pensionskunde begynde a spekulee i idspunke, hvo de e efficien a udnye ilbagesalgsmuligheden. Vælge en pensionskunde a ilbagesælge i spekulaionsøjemed, vil dee ske på bekosning af de ilbagevæende kunde. Gunden il, a pensionskundene kan udæde af en pensionsodning på de andes bekosning e, a de solidaiske foenningspincip gø, a den gennemsnilige afgivne depoene e foskellig fa makedsenen. De kan i nogle ilfælde således væe fodelagig a ilbagesælge, nå den gennemsnilige depoene e lavee end makedsenen 33. En kunde kan have ande inciamene il a flye selskab. De kan f.eks. væe a de specifikke selskabs inveseingsesula e dålig se i fohold il ande selskabe. En anden moivaion fo a flye kan væe, a den gaaneede vædi af pensionskundens depo e højee end vædien af akivene, hvilke kan væe ilfælde hvis selskabene ha væe udsa fo soe kusfald 34. En sidse åsag kan væe, a kunden mene, a han ha lavee akuamæssig isici end den gennemsnilige besand i selskabe. Fo den enkele pensionskunde e de oveodne se, følgende e ype omkosninge ved e evenuel ilbagesalg egningsomkosninge, ab af andel af de kollekive bonuspoeniale sam flyegeby 35. egningsomkosningene beså af 3 elemene adminisaionsomkosninge, povision il assuandø og helbedsbedømmelse. E fosikingen indskudsbeal afholdes egningsomkosningene på en gang, hvoimod de ved pæmieindbeale fosikinge amoisees ove 3 I de ilfælde, hvo muligheden ses fa pensionskundenes synspunk benævnes de ilbagesalg, mens de kalde genkøb nå de ses fa selskabenes synspunk. 33 Fo næmee uddybning henvises il [Wejse, Dan (004b)] 34 [Wejse, Dan (004a)] vise dog, hvis man medegne selskabenes konkussandsynlighede, a dee ikke alid e en fodel 35 egningsomkosninge og flyegeby fassæes i beegningsgundlage. Jf. Lov om Finansiel Viksomhed 0 skal de anvende beegningsgundlag anmeldes il Finansilsyne senes på de idspunk, hvo de ages i bug. [Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003)] 5

24 hele pensionskonakens løbeid. egningsomkosningene e foskellige fa selskab il selskab. Udnye pensionskunden een il ilbagesalg, mise kunden de alleede opspaede kollekive bonuspoeniale. Dee opvejes dog ypisk af, a pensionskunden ved nyegning få andel i e eksiseende kollekiv bonuspoeniale i en ny pensionsodning. Skife en pensionskunde deimod fa en adiionel odning il en uni-link, vil kunden så ovefo en ilbagesalgsomkosning i fom af e mise kollekiv bonuspoeniale. Ved ilbagesalg af pensionskonake egne fø 994 udgø flyegebye ypisk 7 % af depoe, mens omkosningene i fobindelse med ilbagesalg af konake egne efe 994 opdeles i følgende 4 besanddele fadag fo uamoiseede egningsomkosninge, adminisaionsomkosninge, kusvæn og isikovæn 36. Reglene i fobindelse med e evenuel ilbagesalg e pæge af foholdsvis so uigennemsigighed, hvilke isæ hænge sammen med amoiseingselemene ved de pæmiebeale pensionsodninge sam den ovensående uoveskuelige opdeling af ilbagesalgsomkosningene og den deilhøende opsplining af egningsomkosningene..5 Allokeing af de fosikingsekniske esula L&P-selskabenes ålige ealiseede esula definees, i Bekendgøelse om Livsfosikingsselskabes og vægående Pensionskasses Åsegnskabe, som egnskabspeiodens fosikingsekniske esula. De ealiseede esula opgøes fø ovefø inveseingsafkas, bonusilskivning og pensionsafkasska m.v., jf. 0, sk., n. 3, i Lov om Finansiel Viksomhed. Resulae allokees bland pensionskundene og øvige beeigede med udgangspunk i Bekendgøelsen om Konibuionspincippe, med minde selskabene ha beegne og allokee de ealiseede esula efe e ande pincip, som e meddel Finansilsyne Fadage fo uamoiseede egningsomkosninge, kan henføes il pæmiebeale fosikinge, hvo egningsomkosningene ypisk fodeles udove alle konakens pæmiebealinge. Adminisaionsomkosninge e ypisk e fas beløb il dækning af de omkosninge, de e dieke fobunde med ilbagesalge. Kusvæne fungee som bealing fo muligheden fo spekulaion i ilbagesalg. Risikovæne fungee på samme måde som kusvæne, men e blo en bealing fo foskellen mellem kundenes isici. E isikovæn foudsæe helbedsundesøgelse af kundene, og e defo ikke anvend indenfo de individuelle odninge. 37 De ealiseede esula som allokees bland pensionskundene og øvige beeigede i konibuionspincippe e efe, a pensionskundene ha fåe den af selskabenes gaaneede minimumsfoenning ilskeve. 6

25 .5. Konibuionspincippe I Bekendgøelsen om Konibuionspincippe findes eningslinie fo fodeling af selskabenes ealiseede esulae mellem såvel ejene og pensionskundene, som mellem de enkele pensionskunde. Konibuionspincippe opdeles i o og benævnes henholdsvis de beegningsmæssige - og de fodelingsmæssige konibuionspincip og e illusee i nedensående figu. 38. Figu. Konibuionspincippe. Kilde: Egen ilvikning Ved de beegningsmæssige konibuionspincip fassæes den del af selskabes ealiseede esula, som skal ilfalde pensionskundene henholdsvis ejene. Pincippe sike en imelig og fonufig fodeling, hvo de impliceede pae ilskives, i henhold il hvoledes disse ha bidage il de ealiseede esula 39. Andelen som ilskives ejene i fom af egenkapial, skal fodeles imellem isikoen som kan sæes i elaion il egenkapialen og foenningen af egenkapialen. Beegning af den andel, som allokees il ejene skal anmeldes il Finansilsyne med en ilhøende vudeing af, hvodan dee beløb passe oveens med egenkapialens isiko. Fodeling af de ealiseede esula unde de beegningsmæssige konibuionspincip skal foages med udgangspunk i en åække og ikke isolee fo hve enkel å. Hemed blive beegningene i e give å basee på de indevæende ås fakiske esula såvel som idli- 38 Ande egnskabsmæssige anekende meode kan dog anvendes, hvis de foelægge afale heom. 39 De omale ealiseede esulae e he eksklusiv evenuelle oveskud fa omkosnings- og isikobonus. Disse ufodele midle henføes udelukkende pensionskunden og selskabenes bonushensæelse, jf. Bekendgøelse om Konibuionspincippe [Finansilsyne (004d)] 7

26 gee ås fodelinge sam de ilsigede andele af pensionskundenes femidige ealiseede esula 40. Ved de fodelingsmæssige konibuionspincip, hvo pensionskundenes andel af de ealiseede esula skal fodeles mellem de enkele pensionskunde, anvendes de solidaiske gennemsnisenepincip. Heved kan de opså ilsige såvel som uilsige omfodelinge 4. De foeages i henhold il pincippe ilskivning af pensionskundenes individuelle bonuspoeniale, e kollekiv bonuspoeniale, divese hensæelse og pensionskundenes depo i fom af dieke bonus 4. Beløb, som placees på egnskabsposen fo de kollekive bonuspoeniale, kan anvendes både ved dækning af e fald i akivenes vædi og ved dieke bonusudlodninge sam ved ilskivninge af de sælige hensæelse 43. De kollekive bonuspoeniale e ikke dieke gaanee den enkele pensionskunde og svae il den i egnskabene idligee benævne bonusudjævningshensæelse. Regnskabsposen fo sælige hensæelse fungee som en del af selskabenes basiskapial og kan anvendes i fobindelse med alle fome fo ab i selskabene 44. Hvovid disse sælige hensæelse knyes individuel elle kollekiv il pensionskonakene afgøes af de enkele selskab. Ved ilskivning af hensæelsene skal selskabene dog age hensyn il, a udlodningen af bonus il pensionskundene både skal foages i peiode, hvo foenningen af selskabenes akive e minde og søe end den gaaneede minimumsfoenning 45. Udlodning af bonus il pensionskundene skal, ifølge Bekendgøelsen om Konibuionspincippe 5, sk., foeages med udgangspunk i, hvoledes den enkele pensionskunde ha delage i opabejdelsen af midlene som allokees. Endvidee skal den bonus som udloddes beages som uigenkaldelige, mens de som ved de beegningsmæssige konibuionspincip allokees il egenkapialen, i nogle ilfælde kan ilbageføes il pensionskundene i peiode, hvo de ealiseede esula e negaiv, elle nå pensionskundenes foskellige 40 Økonomi- og Ehvevsminiseie, m.fl. (003). 4 Den uilsigede omfodeling skal ses i sammenhæng med de udsede enegaanie. 4 De omale bonuspoeniale beså af bonuspoeniale på femidige pæmie sam på fipoliceydelse, mens bonushensæelsene e omfae af sælige bonushensæelse og eksahensæelse. [Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003)]. 43 De nævne anvendelsesmulighede e ikke udømmende. 44 Økonomi- og Ehvevsminiseie, m.fl. (003). 45 Hovedelemenene på L&P-selskabenes akivside omfae akie, obligaione sam gunde og ejendomme. Heudove kan nævnes divese deivae og inveseingsfoeningsbevise m.v. [Lund, Jespe (00)]. Fo uddybelse se afsni 3.. 8

27 bonuspoeniale ikke e ilsækkelige il a honoee pensionsgaanielemene 46. Anvendes selskabenes kollekive bonuspoeniale il bonusudlodningen, skal dee foeages i henhold il de solidaiske gennemsnisenepincip 47, hvo pensionskundenes depo ilskives sabil og i e fohold, hvo de kollekive bonuspoeniales søelse e i oveenssemmelse med selskabenes fopligigelse og økonomiske siuaion. Sabilieen sikes i fobindelse med 5, sk. 3 i Bekendgøelsen om Konibuionspincippe, hvo allokeingen af de ealiseede esula skal foages med udgangspunk i en åække. Hemed vil fodelingen i de enkele å afspejle gennemsnisenepincippes ilsigede omfodeling, hvo de ske en udjævning af de ealiseede esula 48. Da selskabenes akive fungee som en samle pulje, hvo de ikke skelnes mellem de foskellige pensionskundes pæmieindbealinge, indebæe gennemsnisenepincippe a alle pensionskundene i e give å modage samme foenning. De opså hemed en uilsige omfodeling bland pensionskundene med foskellige gaaniene, da pensionskundene med en lav gaanee minimumsfoenning, i ealieen ilskives en søe andel af de opspaede bonuspoeniale og hensæelse, end pensionskundene med en højee gaanee minimumsfoenning ved e niveau fo makedsenen unde den højese gundlagsene. Ifølge Bekendgøelse om Konibuionspincippe 5, sk. skal omfodelingen bland pensionskundene med foskellige pensionskonake dog væe i oveenssemmelse med pensionskonakens fosikingsmæssige isiko og må ikke væe af beydelig kaake. Sammenhængen mellem udviklingen i afkase på selskabenes samlede akive og pensionskundenes depoene begænses i fobindelse med gennemsnisenepincippes solidaiske elemen, hvo foenningen udjævnes såvel ove id, som mellem de enkele pensionskunde. Anvendelse af gennemsnisenepincippe sam selskabenes foskellige bonuspoliikke fomindske således gennemsigigheden på pensionsmakede, hvilke må fomodes a væe il so ulempe fo pensionskundene. 46 Benyes ejenes andel af e ealisee esula il opfyldelse af pensionskonakenes gaanielemen skal de i egnskabene dog opees en såkald skyggekono, hvo de som allokees fa egenkapialen il pensionskundene egisees. Denne kono skal i efefølgende å eliminees, hvilke indebæe, a de i udligningspeioden allokees en søe foholdsmæssig andel af de ealiseede oveskud il ejene. [Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003)]. Skyggekonoen behandles ydeligee i afsni Gosen, A. (00b) 48 Fodelingen af de ealiseede esula i e give å foages således i henhold il idligee ås fodelinge sam i henhold il femidige fovenede bonusilskivninge. 9