DEN CYKLENDE MUSIKSKOLE. dokumentation og evaluering af pilotprojekt omkring fleksibel, mobil musikundervisning af høj kvalitet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN CYKLENDE MUSIKSKOLE. dokumentation og evaluering af pilotprojekt omkring fleksibel, mobil musikundervisning af høj kvalitet."

Transkript

1 DEN CYKLENDE MUSIKSKOLE dokumentation og evaluering af pilotprojekt omkring fleksibel, mobil musikundervisning af høj kvalitet.

2 DEN CYKLENDE MUSIKSKOLE FORORD Projektgruppen: Samarbejdet omkring Den Cyklende Musikskole er kommet i stand mellem interessenter fra Lokaludvalg Amager Øst og Vest, ad hoc gruppen Musikøen Amager og repræsentanter fra Amager Kulturpunkt. Kontakt: Jesper Nordahl, Centerleder Amager Kulturpunkt E: Musik fylder mere end nogen sinde hverdagen for børn og unge. Youtube, Spotify og X-factor er ikke bare underholdning, men en integreret del af opvæksten. Meget bliver fordøjet ukritisk, og drømmen om hurtig berømmelse lever foran spejlet med en hårbørste i hånden og Justin Bieber i øret. Men musik kræver mere end et inderligt ønske om at nå liveshowet. Musik kræver undervisning og øvelse, og bliver det ikke til en plads i finalen, så er ordentlig musikundervisning stadig et kæmpe aktiv for både den enkelte og for samfundet. For mange børn og unge er kvalitetsundervisning i musik bare ikke en mulighed. Line Fog Mikkelsen T: E: Randi Sørensen T: E: Layout & produktion: Itkin Grafisk / Sara Itkin Trykkeri: Rosendahls A/S Dokumentation udarbejdet af Line Fog Mikkelsen 5

3 BAGGRUND OG IDÉ HAN HAR IKKE FORTALT SÅ MEGET MEST SUNGET, OG DET ER ET GODT TEGN Forælder til Marcus 8 år Baggrunden for at skabe en mobil musikskole tager afsæt i det faktum, at langt fra alle børn har adgang til ordentlig musikundervisning. I Københavns Kommune er der kun musikskoler på omkring en fjerdedel af folkeskolerne, og for de mindre børn er det ikke en mulighed at krydse bydelen til nærmeste musikskole. Derudover er prisen på de tilbud, der er, så høj, at mange familier reelt ikke har råd til at sende deres børn til undervisning. Selv de familier, som gerne vil prioritere musikken i deres børns hverdag, må ofte kigge langt efter tilbuddene. De manglende musiktilbud er et svagt led i den musikalske fødekæde, og samtidig går samfundet glip af alle de gode sideeffekter, musikundervisningen giver børnene. Idéen med den Cyklende Musikskole er derfor, at bringe musikundervisningen ud til børnene dér, hvor de i forvejen er, og dermed tilbyde alle børn muligheden for undervisning og indføring i musikkens verden af højt kvalificerede undervisere. Samtidig skal projektet aktivere de musikalske ressourcer, der allerede findes i institutionerne og på skolerne. 7

4 KONCEPT Tanken er at skabe et fleksibelt koncept, som kan tilrettelægges individuelt for de enkelte institutioner og skoler. Formen er fast, men indholdet fleksibelt. Et forløb i den rullende musikskole består af: 1 ladcykel fyldt med instrumenter 1 uddannet musikunderviser Undervisning af børn og personale i fritidshjem/skole Opfølgning og sparring for personalet Forløbet strækker sig over nogle måneder og forudsætter en vis grad af disciplin, så børnene oplever fastholdelse og kontinuitet. Den Cyklende Musikskole er tænkt som en katalysator, der kickstarter undervisningen og interessen. Efter forløbene med en under viser udefra kan institutionerne/skolerne selv fort sætte undervisning og aktiviteter i musik. MÅLET ER AT NÅ SÅ MANGE BØRN SOM MULIGT MED DE RESSOURCER, DER ER, UDEN AT GÅ PÅ KOMPROMIS MED KVALITETEN. Ved at bringe musikken til institutionerne/skolerne tilbydes børn af alle familier - uanset baggrund, økonomi og ressourcer - et fundamentalt, nuanceret og kvalitativt indblik i musikkens verden. Konceptet er derfor et tilbud til børnene om højt kvalificeret undervisning, men i lige så høj grad et tilbud til personale/institutioner/lærere om at få inspiration, motivation og sparring i forhold til at få sat musik på dagsordenen i hverdagen. Eller de kan vælge at tage endnu et forløb med en anden profil alt efter ønske. Konceptet er dermed yderst fleksibelt og kan hurtigt skaleres og sættes ind efter behov. 8 9

5 Musik er idræt for hjernen. Grundlaget for al faglig udvikling er to fag, og det er musik og idræt. Det kan dokumenteres, så det brager. Kjeld Fredsen, Hjerneforsker UDBYTTE BØRN Musik styrker de sociale kompetencer Musik er tværfagligt og styrker barnets øvrige fagligheder Musik er universelt fremmer interessen, respekten og forståelsen for hinanden Musik er identitetsskabende styrker følelsen af selvværd og selvtillid Musik er inkluderende ALLE har en rolle musik er nemt at differentiere og tilpasse en gruppe af børn med forskellige forudsætninger og udgangspunkter 10 11

6 UDBYTTE PERSONALE/LÆRERE Inspiration og motivation til personale/ lærere omkring musikundervisningen Supplering af musikalske kompetencer til steder med få eller ingen musikalske ressourcer Opkvalificering af det faste personale med henblik på at få mere musik i dagligdagen Faglig udvikling i form af efteruddannelse for det faste personale Ledelsen får mulighed for bedre udnyttelse af de personaleressourcer, der er i institutionen/skolen Inklusion af udsatte børn et arbejds - redskab til at skabe succeser for alle Hvis vi giver ADHD-børn musikundervisning i en måned, så begynder de at følge med i timen. Jeg plejer at sige, at man skal sætte nogle flere penge i musikken, for den har nøglen til inklusionen. Hvis vi ser på, hvad musik kan træne af empati, så ved vi, at gevinsten er øget social kompetence, mere selvtillid og mindre aggressivitet Kjeld Fredsen, Hjerneforsker 12 13

7 Musik er en fantastisk indgang til at opnå en mellemfolkelig forståelse, til at lære at respektere og lytte til andre og måske allervigtigst til at forstå sig selv i en større historisk, kulturel og menneskelig sammenhæng. Inge Marstal, Barnet og Musikken, 2008, udgivet på Hans Reitzels forlag. UDBYTTE SAMFUND Musik udvikler kompetencer, som efterspørges i fremtidens samfund, hvor kreativitet og innovation får større og større betydning Undervisning og forståelse af musik skaber bevidste koncertgængere Strategisk brug af musik i forhold til erhvervsliv, vækst, sundhed med mere kræver viden og forståelse af musikkens grundelementer Bedre udnyttelse af ressourcerne i fritidshjem og skoler Aktiverer ressourcer og skaber job for musikere 14 15

8 FORSKELLIGE MUSIKALSKE UNDERVISNINGSPROFILER Konceptet sigter på at tilbyde forskellige undervisningsprofiler. Fordelen ved at have forskellige profiler er: Den enkelte skole/institution kan vælge den profil, der passer bedst i forhold til børn, personale og ressourcer på stedet Der skal være mulighed for, at skoler/institutioner kan vælge nye profiler (nye genrer/områder af musikken) og dermed udvide og udvikle deres egne tilbud Synliggørelse af alsidigheden i musikaktiviteterne ud over sammenspil og sange kan man lave egen musik, lege med rytmer, arbejde med digital musik mm Fokus på forskelligheden af musikere genrer, køn, alder, niveau mm PROFILERNE KAN SE MEGET FORSKELLIGE UD ET FORSLAG TIL 3 PROFILER KUNNE VÆRE: PROFIL 1 - DEN LÆRENDE Klassisk/jazz funderet musiker/underviser med både praktisk OG teoretisk tilgang til musikken. Læring omkring de teoretiske begreber i musikken og instrumentalundervisning i mindre hold PROFIL 2 - DEN LEGENDE Musikpædagog/musiker med bredt kendskab til musik og pædagogik. Vil hurtigt kunne sætte sammenspil/sang sammen med enkelte instrumenter. Kan systematisere og fokusere musikaktiviteterne på stedet i samarbejde med det faste personale PROFIL 3 - DEN SKABENDE Musiker/sangskriver. Laver egne numre, fokus på processen i forhold til at lave musik/sang. Fordel, hvis der er børn og voksne, som i forvejen har en vis basis i forhold til musikken. Men kan samtidig favne alle, da alle vil kunne bidrage Ved at tilbyde forskellige musikalske profiler sikres, at konceptet hele tiden kan udvikle og forny sig. Muligheden for at fremme de musikalske aktiviteter i skoler og institutioner øges, og det videre projektforløb bliver dynamisk og levedygtigt på længere sigt

9 FACILITERING OG KOORDINATION En central del af forløbet er, at det bliver sat i gang, fulgt og evalueret af en musikkyndig organisatorisk person. Koordinatoren skal stå for koordinering og matchning af skole/institution og undervisere. Til det formål skal der opbygges en bank af mulige undervisere og udføres opsøgende arbejde i forhold til skoler/institutioner i området. Når der er foretaget en matchning mellem underviser og institution, skal der udformes en gensidig kontrakt, som indeholder detaljeret projektforløb, sparringsforløb samt forpligtende opfølgning. Facilitering og forankring kan med fordel ske i kulturhusene. Det skaber en praktisk og fleksibel base, hvor cykel og instrumenter udnyttes fuldt ud

10 DET ER ET FINT AFGRÆNSET FORLØB, HVOR DER STADIG ER TID TIL AT KOMME I DYB- DEN MED MUSIKKEN Forælder til Karl 8 år - Herligheden PILOT- PROJEKT EFTERÅR 2013 BEVILLING FRA LOKALUDVALGENE PÅ AMAGER TIL PILOTPROJEKT Den Cyklende Musikskole fik i 2012 tildelt en bevilling på kr. fra Amager Øst lokaludvalg til indkøb af en ladcykel samt instrumenter. Instrumenter og cykel er indkøbt og bor i Børnekulturhus Ama r, men er reserveret til Den Cyklende Musikskole I maj 2013 tildelte Amager Øst lokaludvalg og Amager Vest lokaludvalg hver projektet kr. i alt kr. Beløbet dækkede aflønning af en musikunderviser, som udførte undervisningsdelen i pilotprojektet samt udarbejdelse af dokumentation og evaluering af pilotprojektet. Pilotprojektet startede på 4 fritidshjem og blev undervejs udvidet med en skoleklasse. Det gennemførtes over 3 måneder (svarende til ca. 12 undervisningsgange) i efteråret

11 DET ER GODT, AT MUSIKSKOLEN KOMMER UD TIL BØRNENE. RART AT DE LÆRER OM OG ARBEJDER MED MUSIK PÅ FRITIDSHJEMMET, HVIS MAN IKKE HAR RÅD ELLER TID TIL AT GÅ MÅLGRUPPE FRITIDSHJEM I pilotprojektet udgjorde fritidshjem den primære målgruppe. TIL EN BETALT MUSIKUNDERVISNING. Forælder til Eda 8 år, Fritidshjemmet Brydes Allé Børnene i fritidshjemmene er i alderen 6-10 år. I den alder er børnene for store til de tilbud, der findes i form af musikalske legestuer mm, og de vil ikke længere kunne benytte tilbuddene i dagtimerne. Samtidig er de for små til selv at kunne transportere sig til den undervisning, offentlige eller private musikskoler tilbyder, med mindre der tilfældigvis er undervisning på deres egen skole. Ved at fokusere på fritidshjemmene når projektet alle børn også dem hvis forældre ikke har økonomi og ressourcer til at sende dem på musikskole. Netop derfor er det særligt vigtigt, at musikken tilbydes i deres hverdag dér hvor de i forvejen opholder sig. KRAV OG BETINGELSER KONTRAKT/AFTALEDOKUMENT For hvert fritidshjem blev der inden forløbets start afholdt et møde mellem underviseren, ankerpersonen på fritidshjemmet og projektets koordinator. Her blev forventninger og behov talt igennem, og der blev sat ord på faglige og pædagogiske mål for både børn og personale på fritidshjemmene. Underviseren fik information om ressourcer på stedet både personlige ressourcer og i form af lokaler og instrumenter. Til sidst blev der sat lidt ord på den børnegruppe, som fritidshjemmet havde udvalgt til pilotprojektet. Det hele blev skrevet ned i et aftaledokument. Pilotprojektets fire fritidshjem havde forskellige udgangspunkter i forhold til musikalske forudsætninger og ressourcer, og i forhold til hvor meget musikaktiviteterne fyldte i dagligdagen. Fælles forudsætning for de valgte fritidshjem var dog, at mindst én fast medarbejder (pædagog/medhjælper) skulle være ankerperson i hele projektperioden. Ankerpersonen forpligtede sig til - udover at deltage aktivt i forløbet at sparre med underviseren, samt så vidt muligt at videreføre igangsatte aktiviteter på egen hånd både i projektperioden og efterfølgende. ÉN UNDERVISER Pilotprojektet blev gennemført med en enkelt underviser. Underviseren måtte derfor have en profil, som appellerede bredest muligt for at kunne imødekomme de forskellige ønsker og behov på fritidshjemmene. Det var således ikke alle de musikalske profiler, som blev afprøvet. Det primære formål med pilotprojektet var at afprøve modellen med en fleksibel ressource af høj kvalitet, hvor der samtidig blev stillet krav om fastholdelse og engagement fra både børn og voksne

12 OPFØLGNING OG EVALUERING På alle fritidshjem blev der umiddelbart efter forløbets afslutning afholdt et opsamlingsmøde mellem koordinatoren for projektet, ankerpersonen og/eller lederen på fritidshjemmet. Derudover fik alle deltagende børn et mindre spørgeskema med hjem, som de sammen med deres forældre kunne udfylde og derigennem komme med deres feedback. Målet var at få så mange tilbagemeldinger som muligt for derigennem at tilrette og finpudse konceptet fremover. Underviseren har skrevet logbog gennem forløbet. Logbogen blev forløbet igennem fulgt op af løbende sparring samt af et afsluttende opsamlingsmøde mellem underviser og koordinator

13 CASE CASES FRITIDSHJEMMET BRYDES ALLÉ Musikken har givet børnene en større forståelse af og respekt for, at resultatet, når man laver noget i fællesskab, kræver disciplin og koncentration af hver enkelt deltager Dorrit Mulvad, afdelingsleder på Fritidshjemmet Brydes Allé 26 27

14 UDGANGSPUNKT Fritidshjemmet ligger i et område præget at mange mindre ressourcestærke hjem. Der er ingen musik aktivitet på fritidshjemmet. Pæda gogerne har ingen forudsætninger for at undervise børnene i musik, og der findes stort set ingen instrumenter på stedet BØRNEGRUPPEN Fritidshjemmet har mange to-sprogede børn. Til forløbet er 10 børn håndplukket - godt halvdelen er to-sprogede FRITIDSHJEMMETS ØNSKER At udfordre den udvalgte børnegruppe og samle dem via musikforløbet At lære enkle rytmer og sang At prøve at spille forskellige instrumenter At få musikken implementeret i dagligdagen FORLØB Personale og ledelse har i høj grad prioriteret musikforløbet. Fritidshjemmet har lagt stor vægt på at fastholde børnene i forløbet, og forældrene er blevet opfordret til at bakke op omkring projektet. Børn og personale har været klar til undervisning hver onsdag, og der er blevet fulgt op med øvning mellem undervisningsgangene, så vidt ressourcer og evner rakte til det UNDERVISERS KOMMENTARER Ekstrem positiv energi både fra personale og børn Et fritidshjem helt uden musikalske forudsætninger og ressourcer, men stærk motivation og energi Både personale og børn har flyttet sig markant under forløbet Det har været svært at give personalet redskaber nok til at fortsætte helt på egen hånd, men grundstenene er lagt MÅL FOR BØRNENE Succesoplevelser via musikken Oplevelse af at flytte sig musikalsk Oplevelse af at musikken styrker barnets sociale kompetencer Introduktion til musikkens verden via begreber, rytmer og færdigheder PÆDAGOGISK MÅL At skabe relationer mellem børnene via musik Supervision på undervisning i musik samt inspiration Redskaber til at kunne løfte musikniveauet over sanglege og børnemusikken på gulvet FEEDBACK Forløbet på Brydes Allé har været stærkt præget af det store engagement og opbakningen fra personale og ledelse på stedet Der har været et stort behov for et projekt som dette, da institutionen ligger i et område med mange familier, som ikke har tid/råd/ressourcer til at sende deres børn i musikskole Musikundervisningen har fyldt meget i hele institutionen musikbørnene har taget aktiviteten med ud og undervist de øvrige børn, og de har taget det med hjem til forældre og søskende Musikaktiviteten har været prioriteret meget højt det kontinuerlige forløb har været en fordel, da musikforståelsen klart er blevet udviklet over tid Redskaber til at skabe kontinuerlige forløb 28 29

15 MUSIK I FREMTIDEN Der er et stort ønske fra både børn og forældre om, at musikaktiviteterne fortsætter CASE 2 Institutionen vil, med det personale de har nu, være afhængige af en underviser udefra de mangler både kompetencer og ideer til at kunne fortsætte undervisningen på egen hånd Institutionen vil på sigt overveje at få musikalske kompetencer i huset ved at ansætte pædagog med musik/krea-kompetencer (institutionen har pt meget fokus på sport og bevægelse) Institutionen overvejer at ansætte en underviser til at køre et tilsvarende forløb i foråret 2014 HERLIGHEDEN Sparringen med underviseren har fungeret godt. Jeg har fået idéer og redskaber som gør, at jeg føler mig godt rustet til at fortsætte musikaktiviteterne. Det kunne nu stadig være rart med endnu et forløb med en underviser udefra. Det giver en god dynamik, og mine kompetencer kan jo også hele tiden øges. DET ER EN SUPER GOD MULIGHED FOR AT AFPRØVE ET MUSIKSKOLETILBUD, INDEN MAN INVESTERER I DEN KOMMUNALE MUSIKSKOLES TILBUD Forælder til Ditte 8 år, Fritidshjemmet Brydes Allé Christoffer, ankerperson i Herligheden 30 31

16 UDGANGSPUNKT Fritidshjemmet har flere voksne med gode musikalske forudsætninger. Der bliver spillet musik af og til, og der har været arrangeret kor/lucia med klaverakkompagnement. Der er instrumenter tilgængelige for børnene (klaver, guitarer, små trommer), men musikaktiviteterne er ikke sat i system, og der er ingen kontinuerlige forløb BØRNEGRUPPEN Der er udvalgt tolv børn. De otte børn vurderes at være stabile, motiverede og engagerede de fire børn skal udfordres med et forpligtende forløb FRITIDSHJEMMETS ØNSKER Hjælp til at få skabt struktur omkring undervisningen samt forløb med kontinuitet i indhold Sammenspil med flere instrumenter + sanggruppe/ rytmegruppe Inspiration og ideer til sangskrivning MÅL FOR BØRNENE Fokus på sangteknik (intonation og rytme/puls) Oplevelse af at vedholdenhed leder til resultat Sangskrivning processen bag musikken PÆDAGOGISK MÅL FORLØB Der har været stor fokus på sparringen i forløbet, og ankerpersonen har været meget på i undervisningen. Børnenes motivation er fastholdt blandt andet med delmål (koncert til åbent-hus-arrangement) og slutmål (koncert for de øvrige børn) UNDERVISERS KOMMENTARER Stor motivation hos personalet hvilket også har betydet, at forløbet er blevet fulgt godt op mellem undervisningsgangene Både børn og voksne har flyttet sig meget igennem forløbet Personalet har redskaber til at kunne fortsætte musikalske aktiviteter på egen hånd FEEDBACK Smittede af på resten af fritidshjemmet. Musikbørnene fik rolle som undervisere i forhold til resten af børnene, hvilket skabte større interaktion mellem børnene generelt Børnene har generelt fået en god grundlæggende forståelse for musikken, som de kan bygge videre på, og musikundervisningen har åbnet muligheder også for de børn, som havde få eller ingen forudsætninger Synergien mellem en underviser med et højt musikalsk niveau sammen med en voksen på stedet med de pædagogiske kompetencer fungerede rigtig godt Kontinuitet/struktureret forløb Supervision på undervisning i musik samt inspiration Evt. workshop for en større del af personalegruppen 32 33

17 MUSIK I FREMTIDEN Sparringen har fungeret rigtig godt, og ankerpersonen føler sig godt klædt på til at fortsætte undervisningen på egen hånd Vil forsøge at fastholde strukturen i musikaktiviteterne, så vidt det lader sig gøre Musikaktiviteterne vil blive tænkt ind i næste års årshjul for aktiviteter i fritidshjemmet Kunne i høj grad ønske sig lignende forløb fremover, og vil også være villige til at betale for det Vi oplevede, at et barn fik en anden status og rolle i forhold til de øvrige børn på fritidshjemmet. Hendes selvtillid voksede i kraft af de kompetencer, musikken gav hende, og hun blev eksperten, de andre børn kunne lære af. Meinhild Durhuus Pædagogisk leder i fritidshjemmet Herligheden 34 35

18 CASE 3 UDGANGSPUNKT Stedet har flere instrumenter, dog ingen stående fremme. Der er voksne med gode musikalske kompetencer, men ingen strukturerede musikaktiviteter BØRNEGRUPPEN Der er udvalgt 12 børn, som i det daglige er lidt usynlige. Det er stille og lidt introverte børn. Det er ikke de børn, som ville stå forrest for at melde sig selv til et forløb PINGVINEN Vi oplevede af børnene, som var udvalgt på baggrund af deres mere stille og introverte adfærd, fik kompetencer og redskaber til at markere sig overfor de øvrige børn i institutionen. Annette Melahn, leder af Pingvinen FRITIDSHJEMMET ØNSKER At give den udvalgte børnegruppe mulighed for at komme mere på banen At udfordre den udvalgte børnegruppe og samle dem via musikforløbet At børnene lærer lidt rytmer, sammenspil og sang MÅL FOR BØRNENE Succesoplevelser via musikken Oplevelse af at flytte sig musikalsk Oplevelse af at musikken styrker barnet Introduktion af musikalske begreber, rytmer og færdigheder PÆDAGOGISK MÅL Redskaber til at skabe relationer mellem børnene Supervision på undervisning i musik samt inspiration Redskaber til at kunne løfte musikniveauet over sanglege og børnemusikken på gulvet Redskaber til at skabe kontinuerlige forløb 36 37

19 FORLØB Forløbet har været præget af manglende struktur og opbakning fra personale og ledelse. Flere undervisningsgange har været aflyst, og der er ikke blevet fulgt op mellem undervisningsgangene. Børnene har dog været stabile i fremmøde og engagerede og glade for undervisningen. Personalet var uforberedt/ikke fremmødt både i forbindelse med opstartsmøde og evalueringsmøde MUSIK I FREMTIDEN Føler sig ikke bedre rustet til at varetage musikalskaktivitet i fritidshjemmet i fremtiden, men har været glade for forløbet Overvejer et nyt forløb eller enkelte workshops Vil gerne betale for at få undervisning udefra igen UNDERVISERS KOMMENTARER Svingene disciplin omkring aftalte mødetidspunkter Personalet har ikke været så meget på banen og har ikke øvet med børnene mellem undervisningsgangene, hvilket også har smittet af på børnenes resultat Intentionerne er der, men kræver i højere grad at blive prioriteret FEEDBACK DET ER EN FORDEL AT BØRNENE LÆRER AT ENGAGERE SIG OVER LÆNGERE TID Forælder til Niamh 8 år - Pingvinen Oplevede børnene folde sig ud via musikken Vigtigt at undervisningen varetages BÅDE af en underviser udefra og en fra fritidshjemmet, da pædagogerne kender børnenes stærke og svage sider og derfor kan underbygge den musikalske undervisning med pædagogiske redskaber og opbakning Børnene, som var udvalgt ud på baggrund af deres mere stille og indadvendte adfærd, fik kompetencer og redskaber til at markere sig overfor de øvrige børn i institutionen Savnede bedre information til forældre og børn, mere tydelighed om indholdet og bedre vejledning i forhold til udvælgelse af børn I MUSIKSKOLEN HAR JEG LÆRT NYE TING OG HAFT DET SJOVT SAMMEN MED DE ANDRE PÅ HOLDET Emmely 7 år Pingvinen HVILKET HAR VÆRET SÆRLIG DEJLIGT FOR EMMELY (tilføjet af forælder til Emmely) 38

20 CASE 4 UDGANGSPUNKT Fritidshjemmet har en person ansat to dage om ugen primært til at varetage musikalske aktiviteter. Derudover har minimum én anden ansat stærke musikalske kompetencer. Fritidshjemmet har adgang til musiklokale/ sal med flere forskellige instrumenter. Der er flere musikalske aktiviteter i dagligdagen, men ofte impulsive, spontane aktiviteter, når interessen popper op BØRNEGRUPPEN SUNDBY ØSTER SKOLES FRITIDSHJEM Projektet har virkelig flyttet nogle af vores drenge især blev vi positivt overrasket over, at et par ikke umiddelbart oplagte drenge valgte at følge hele forløbet og faktisk udviste stort talent. Britt Schnipper, Leder på Sundby Øster Skoles Fritidshjem Der udvælges en drengegruppe med udgangspunkt i de ældre mere urolige drenge. Fritidshjemmet forudser, at det kan være svært at fastholde gruppen FRITIDSHJEMMETS ØNSKER Inspiration i nye retninger, da de i forvejen har en stærk musikprofil Aktivering af en gruppe bestående af de ældste drenge Forløb med en masse slagtøj/percussion/stomp og rytme At første gang skal være en prøvegang, for ikke at binde børn, som ikke har lysten MÅL FOR BØRNENE Oplevelse af at flytte sig musikalsk Oplevelse af at musikken styrker barnet Introduktion af musikalske begreber, rytmer og færdigheder Fastholdelse/vedholdenhed leder til resultat 40 41

21 PÆDAGOGISK MÅL Supervision/inspiration på nye retninger for musik Evt. workshop for en større del af personalegruppen Sparring i forhold til at skabe kontinuerlige forløb MUSIK I FREMTIDEN Kunne godt ønske sig flere lignende forløb, men gerne af kortere varighed Ser muligheder i forskellige musikalske profiler, som kan inspirere både børn og voksne FORLØB Forløbet bar præg af manglende prioritering fra både personale og ledelse, samt at det ikke var en gennemgående gruppe af børn. Stedet har stærke musikalske kompetencer, som blev brugt som ekstra ressourcer i undervisningen. Personalets arbejdstider, øvrige opgaver og vægten af frivilligheden for børnene betyder, at der ikke er blevet fulgt op på musikken mellem undervisningsgangene UNDERVISERS KOMMENTARER Stærke musikalske ressourcer hos personalet. Børnene blev ikke fastholdt i forløbet, hvilket gav en del uro og ustabilitet i børnegruppen Forløbet resulterede i en form for fremførelse for de øvrige børn, men som kontinuerligt forløb fungerede undervisningen ikke optimalt FEEDBACK Dejligt med sparringsmodulet før/efter undervisningen. Det gav gode idéer og anderledes tilgang til musikundervisningen Tanken om fastholdelse og kontinuitet i musikaktiviteterne er nyt Personalet burde (efter eget udsagn) have lagt mere vægt på forløb, indhold, fastholdelse og opfølgning Oplevede stor interesse blandt børnene, og oplevede at de børn, som blev fanget af projektet, flyttede sig musikalsk og personligt 42 43

22 FRITIDSHJEM DEL KONKLUSIONER Ledelse og ankerpersoner på alle fritidshjem melder til opfølgningssamtalerne overordnet positivt tilbage. De returnerede spørgeskemaer fra de deltagende børn og deres forældre fortæller også hovedsageligt om succesfulde forløb, engagerede og motiverede børn og musikalsk udvikling og forståelse. De mest fremtrædende tendenser i kommentarer og vurderinger fra forløbene vil i det følgende afsnit blive gennemgået med fokus på at forbedre projektet fremadrettet. CYKEL OG INSTRUMENTER Cyklen og de indkøbte instrumenter har plads i Børnekulturhus Ama r, således at de er til rådighed for aktiviteterne i kulturhuset i weekender og aftentimer. Det har ikke altid fungeret optimalt for underviseren. Logistik omkring nøgler, tilgængelighed, opladning af cyklens batteri og fejl/mangler på cyklen har betydet, at underviseren har brugt unødigt meget tid på cyklen, og i flere tilfælde har han været nødt til at bruge sin egen private ladcykel. Instrumenter og instrumentkasser har ikke haft fast plads og har ikke altid været umiddelbart tilgængelige for underviseren

23 I et fremtidigt forløb bør der være fokus på hvem, der har ansvaret for, at cyklen er klar, opladet og tilgænge lig, samt hvor instrumenterne er, og at de er vedligeholdt. Der bør laves et system, således at der er overblik over, hvilke instrumenter der er, og hvor de befinder sig. Skoler/institutioner skal have mulighed for at låne instrumenter i kortere/længere perioder, således at de kan følge op på undervisningen undervejs. Det stiller ekstra krav til det organisatoriske omkring administrationen af materialer. Det vil derfor være oplagt at tænke denne organisatoriske funktion ind i koordinatorens rolle i et fremtidigt forløb. Og det er en funktion, som vil fylde, især hvis der er flere undervisere, der kører parallelle forløb. Fastholdelsen af børnene i forløbet er således en forudsætning for at kunne skabe et kontinuerligt forløb. Veksler børneflokken hele tiden, vil man skulle starte forfra hver gang. På den måde oplever børnene ikke, at de kan bygge ovenpå de evner og kompetencer, de udvikler undervejs. Samtidig bliver forløbet hurtigt kedeligt for de vedholdende, da de ikke som man ofte kan i andre fag kan arbejde selvstændigt videre. Det er tydeligt på fritidshjemmene, at børnenes musikalske og sociale udvikling har langt bedre vilkår i et længere fast kontinuerligt forløb. FASTHOLDELSE OG KONTINUITET Fastholdelsen af børnene under det 12 uger lange forløb blev grebet meget forskelligt an på de forskellige fritidshjem. Et sted valgte at vægte ønsket om frivillig deltagelse ikke bare i hele forløbet, men også fra gang til gang. Et andet sted valgte en fast gruppe af børn og holdt derefter både børnene og deres forældre op på, at tilmeldingen var bindende. En måde at fastholde børnenes engagement var at opsætte delmål i det forholdsvis lange forløb. En midtvejskoncert fungerede på et fritidshjem som guleroden. På den måde blev den musikalske udvikling tydeliggjort for børnene selv. De oplevede at arbejde mod et mål og opføre resultatet, hvorefter de byggede ovenpå de færdigheder, de har tilegnet sig mod det næste mål. JEG SYNES, DET ER RIGTIG GODT, AT DE FÅR PRØVET MUSIKKEN AF PÅ DENNE MÅDE OG LÆRER AT ENGAGERE SIG, INDEN VI MELDER DEM TIL EN MUSIKSKOLE. DET ER DEJLIGT AT UNDERVISNINGEN KOMMER HEN, HVOR BØRNENE ER. Forælder til Clara 7 år - Herligheden Ved opsamlingsmøderne var tilbagemeldingen fra alle steder klar. Fastholdelse af børnene var en fordel. Fastholdelsen skabte sammen med kontinuitet og struktur et tydeligt signal til børnene om, at vedholdenhed leder til udvikling og resultater

24 OG BØRNENES MENING OM AT BLIVE HOLDT FAST En stor del af børnene kunne godt lide tanken om det kontinuerlige forløb og gav selv udtryk for, at de havde udviklet sig over tid og flyttet sig musikalsk. Faktisk gav en stor del af børnene udtryk for, at de godt kunne have ønsket sig endnu mere disciplin og udfordring blandt andet i form af flere instrumenter, mere individuel undervisning og hurtigere udvikling. VILLE GERNE HAVE LÆRT MERE VED, AT DE GAMLE SANGE I STARTEN AF UNDERVISNINGEN VAR HURTIGERE OG SÅ I GANG MED DET NYE Fiona 7 år - Pingvinen Det stiller derfor også krav til underviseren om hele tiden at udvikle og bygge ovenpå, således at børnene virkelig føler, at de flytter sig og ikke starter fra bunden hver gang. For at kunne fastholde børnene kræver det tydelighed i indhold og undervisning. Det bør afstemmes med børnene på forhånd, og en mulig differentieret undervisning ud fra forudsætninger og forventninger kan eventuelt komme på tale. BØRNENE Alle fritidshjem havde gjort sig tanker om, hvilke børn, de ønskede, skulle deltage i forløbet. Rammen var børn. Sammen med underviseren og koordinatoren blev den endelige gruppe af børn udvalgt på formødet. De resulterede i fire forskellige modeller 1. Blandet hold med minimum 50 % to-sprogede 2. ¾ sikre og motiverede børn ¼ børn, som skulle udfordres med et forpligtende forløb 3. Stille og introverte børn På det fritidshjem, hvor børnene ikke blev fastholdt i forløbet, og hvor børnegruppen hele tiden vekslede, opstod ikke samme ejerskab eller udvikling i det musikalske, som de øvrige fritidshjem oplevede. Dog overraskede et par drenge, som pædagogerne ikke havde regnet med ville kunne fastholdes, ikke bare ved at fuldende forløbet, men også ved at udvise både talent og glæde overfor musikundervisningen. Alle steder har de børn, som deltog i forløbet taget undervisningen ud i resten af fritidshjemmet. De har på den måde fungeret som undervisere for de øvrige børn. De steder, hvor det ikke umiddelbart var de stærkeste børn, som fulgte undervisningen, er oplevelsen, at børnene via musikken har fået anden status og anden rolle i forhold til de øvrige børn på fritidshjemmene. 4. Drengegruppe primært med de ældste børn præget af frivillig deltagelse 48 49

DEN CYKLENDE MUSIKSKOLE. dokumentation og evaluering af pilotprojekt omkring fleksibel, mobil musikundervisning af høj kvalitet.

DEN CYKLENDE MUSIKSKOLE. dokumentation og evaluering af pilotprojekt omkring fleksibel, mobil musikundervisning af høj kvalitet. DEN CYKLENDE MUSIKSKOLE dokumentation og evaluering af pilotprojekt omkring fleksibel, mobil musikundervisning af høj kvalitet. DEN CYKLENDE MUSIKSKOLE FORORD Projektgruppen: Samarbejdet omkring Den Cyklende

Læs mere

DEN CYKLENDE MUSIKSKOLE. dokumentation og evaluering af to pilotprojekter omkring fleksibel, mobil musikundervisning af høj kvalitet.

DEN CYKLENDE MUSIKSKOLE. dokumentation og evaluering af to pilotprojekter omkring fleksibel, mobil musikundervisning af høj kvalitet. DEN CYKLENDE MUSIKSKOLE dokumentation og evaluering af to pilotprojekter omkring fleksibel, mobil musikundervisning af høj kvalitet. VIRKER SOM ET GENNEMTÆNKT PROJEKT. DEJLIGT MED MERE MUSIK, NÅR SKOLEN

Læs mere

Projektbeskrivelse Den Rullende Musikskole

Projektbeskrivelse Den Rullende Musikskole Projektbeskrivelse Den Rullende Musikskole Forhistorie/baggrund Musik er mere end nogen sinde en del af hverdagen for børn og uge. Youtube, Ipod og X-factor er ikke bare underholdning, men en integreret

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

Dokumentation og evaluering af pilotprojekt omkring fleksibel, mobil musikundervisning af høj kvalitet - med fokus på skolereform og åben skole.

Dokumentation og evaluering af pilotprojekt omkring fleksibel, mobil musikundervisning af høj kvalitet - med fokus på skolereform og åben skole. Dokumentation og evaluering af pilotprojekt omkring fleksibel, mobil musikundervisning af høj kvalitet - med fokus på skolereform og åben skole. Projektgruppen Samarbejdet omkring Den Cyklende Musikskole

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Idékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen

Idékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Idékatalog Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Hillerøds folkeskoler og musikskolen har igennem mange år haft et særdeles godt og tæt samarbejde, som nu udvides gennem læringsreformen. Dette katalog

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge

Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge Danseforeningen Global Kidz udfordrer elever i en tryg ramme, og skolebesøgene giver nye medlemmer særligt blandt minoritetsunge. Københavns Kommune

Læs mere

Samarbejdsprojekt mellem Gladsaxe Musik- og Billedskole og Mørkhøj Skole. Konstruktion af musikinstrumenter på 3. klasse årgang.

Samarbejdsprojekt mellem Gladsaxe Musik- og Billedskole og Mørkhøj Skole. Konstruktion af musikinstrumenter på 3. klasse årgang. Samarbejdsprojekt mellem Gladsaxe Musik- og Billedskole og Mørkhøj Skole Konstruktion af musikinstrumenter på 3. klasse årgang Skoleåret 2013/14 Udarbejdet af Henrik Lilleholt Smidt Juni 2014 1 Indhold

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger 1. Inklusion er et fælles ansvar fra politik til lokal handleplan Inklusionsarbejdet tager afsæt i den fælles strategi der er politisk vedtaget som

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Evaluering af forsøgsarbejdet Mål og Retning

Evaluering af forsøgsarbejdet Mål og Retning Juni 2011 Evaluering af forsøgsarbejdet Mål og Retning Om projektet Mål og Retning har i skoleåret 2010-11 været et særligt undervisningstilbud til drenge på 8. klassetrin på. Forløbets projektleder har

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Dagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse

Dagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse Dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Hvad er en dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Dagplejeren er særligt uddannet og har praktisk erfaring i at arbejde med rytmik og bevægelse med de mindste

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Jeg har været elev på Musik- og billedskolen i... Jeg går til: 24% 0-5 år 37% 6-10 år. 11-15 år 23% 16-20 år

Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Jeg har været elev på Musik- og billedskolen i... Jeg går til: 24% 0-5 år 37% 6-10 år. 11-15 år 23% 16-20 år Hvor gammel er du? 0-5 år 24% 59 6-10 år 37% 91 11-15 år 23% 57 16-20 år 9% 23 21-25 år 2% 6 Voksenelev 4% 11 Hvad er dit køn? Dreng 35% 86 Pige 65% 158 Jeg har været elev på Musik- og billedskolen i...

Læs mere

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Virksomhedsplan 2014 for Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Ulrikke Børnely 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Udvalgte indsatsområder politisk og forvaltningsmæssige Aktionslæring Baggrund...3 Mål..3 Indsats 3 Opfølgning..3

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Børnehuset Himmelblå s læreplan Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til

Læs mere

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud!

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud! 1 Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014 Idékatalog Be happy and sing it out loud! Mere sang og musik i skolen skaber grobund for fordybelse, faglighed og trivsel 2 Forord: Folkeskolen står over for

Læs mere

MEDBESTEMMELSE SKABER TRIVSEL

MEDBESTEMMELSE SKABER TRIVSEL MEDBESTEMMELSE SKABER TRIVSEL DCUM anbefaler, at elever inddrages ved indretningsmæssige ændringer. Medbestemmelse kan være med til at sikre ejerskab og øge elevernes lyst til at lære. På Præstø Skole

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

god dag akrobat! ERGOMENT der har varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse Hjemmetræning og coaching for familier med børn

god dag akrobat! ERGOMENT der har varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse Hjemmetræning og coaching for familier med børn god dag akrobat! Hjemmetræning og coaching for familier med børn der har varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse ERGOMENT ERGOMENT side 2 Træning i hverdagen til hverdagen Akrobat er det første danskudviklede

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale

Læs mere

Beskrivelse af Holstebro Musikskoles musikprofilskole.

Beskrivelse af Holstebro Musikskoles musikprofilskole. Beskrivelse af Holstebro Musikskoles musikprofilskole. 1. Hvornår startede samarbejdet og hvordan. Samarbejdet startede i 2004 med etableringen af Nørrelandsskolens Harmoniorkester (i dag er Nørrelandsskolen

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Evalueringer fra 12 skoler der har afprøvet 14 dages intensiv svømning i skoleåret 2013/14

Evalueringer fra 12 skoler der har afprøvet 14 dages intensiv svømning i skoleåret 2013/14 Evalueringer fra 12 skoler der har afprøvet 14 dages intensiv svømning i skoleåret 2013/14 Skole Kølkær Skole Evaluering - Hvordan er der blevet taget imod ordningen fra eleverne forældrene lærerene? Alle

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser

Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser Vælger I at bruge anerkendende procesøvelser i APVarbejdet, så arbejder I med arbejdsmiljøet ud fra en række positive, "dynamiske" øvelser igennem hele

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Vision og mission for Silkeborg Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskole skal være kraft- og videnscenter for og om de 14-18-årige i Silkeborg

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Musiktalenter skal brande kommunen

Musiktalenter skal brande kommunen Musiktalenter skal brande kommunen Hedensted Kommune vil gerne være kendt for at satse på musikken. Tørring Skole og Hedensted Musikskole skal folde drømmen ud med projektet Musik Talent Tørring. Af Jakob

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen

Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen Et aktionsforskningsprojekt udført i et samarbejde mellem Bakkeskolen, Hørning, og Syddansk Universitet.

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Samarbejdsprojekt mellem Gladsaxe Musik- og Billedskole og Mørkhøj Skole. En forestilling fra grunden med 5. x. Skoleåret 2013/14

Samarbejdsprojekt mellem Gladsaxe Musik- og Billedskole og Mørkhøj Skole. En forestilling fra grunden med 5. x. Skoleåret 2013/14 Samarbejdsprojekt mellem Gladsaxe Musik- og Billedskole og Mørkhøj Skole En forestilling fra grunden med 5. x Skoleåret 2013/14 Udarbejdet af Henrik Lilleholt Smidt Juni 2014 1 Indhold Baggrund... 3 En

Læs mere

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune Besøgspakker i hjemmeplejen Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune April 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Involverede borgere og medarbejdere... 4 4. Pilotprojektets

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Mål og indholdsplan for St. Magleby skole SFO er 2016/2017.

Mål og indholdsplan for St. Magleby skole SFO er 2016/2017. Mål og indholdsplan for St. Magleby skole SFO er 2016/2017. Indledning: St. Magleby skole SFO ér varetager udviklingen af ca. 316 børn i alderen 5-10 år. Vi har særligt fokus på sociale relationer, hvilket

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Skolerne skal formulere projektbeskrivelser på ovenstående i marts måned 2015, og laver afrapportering fra nuværende projekter i juni 2015.

Skolerne skal formulere projektbeskrivelser på ovenstående i marts måned 2015, og laver afrapportering fra nuværende projekter i juni 2015. Center Børn og Unge Journalnr: 17.00.00-A00-1-12 Dato: 3-4-2014 Ansøgning til puljer under folkeskolereform Projekt: [indsæt titel] Børne- og Ungdomsudvalget fastholder i 2015 puljerne til holddeling og

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere