Bilagsrapport. til projekt Bedre Cykelruter

Transkript

1 Bilagsrapport til projekt Bedre Cykelruter Idéværkstedet De Frie Fugle Jens Erik Larsen April 2007

2 kkolofon Kolofon Projekt Bedre Cykelruter er udarbejdet af Idéværkstedet De Frie Fugle på eget initiativ. Tekst: Jan Grubb Laursen, Per Christiansen, Poul Petersen, Morten Kerr, Jens Erik Larsen og Simon Wrisberg. Fotos: Morten Kerr, Per Christiansen, Poul Petersen, Sissel Jenseth og Jens Erik Larsen Produktion: Paramedia ISBN: Projektet har været bakket op af en faglig følgegruppe bestående : Heidi Wind og Ulrik Djupret, Køge Kommune Jens Chr. Højgaard, Københavns Kommune Ove Knudsen, fhv. Storstrøms Amt, nu Vejcenter Næstved Anker Madsen, Friluftsrådet Jørgen Valentiner, Vejdirektoratet Lars Bendix Poulsen, Skov- og Naturstyrelsen Jan Grub Laursen, Fhv. DTU, nu turistfører Søren Sørensen, Østdansk Turisme Per Christiansen og Erik Bølling Dansk Cyklist Forbund Sissel Jenseth, Syklistenes Landsforening (SLF), Norge Projektet har været økonomisk støttet af: Tips- og Lottomidler til friluftslivet Storstrøms Amt Foreningen Østifterne Leader+ Endvidere har Vestsjællands Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg Amt m.fl. hjulpet med eksempelmateriale. Redaktionen afsluttet 1. marts IDéværkstedet de frie fugle bilagsrapport til projekt bedre cykelruter 2007

3 INDHOLDSFORTEGNELSE i Indholdsfortegnelse 1. Grundlag 1.1 Kommissorium for følgegruppen 1.2 Definitioner af cykelruter og cyklistkategorier 1.3 Kort over nationale cykelruter 2. Brugerundersøgelser 3. Ruteundersøgelser 4. Breve til og fra ministre vedr. nationale cykelruter. Testrapporter for N9. Idéværkstedet de frie fugle bilagsrapport til projekt bedre cykelruter 2007

4 1 grundlag København den 26. oktober Grundlag 1.1 Kommisorium for følgegruppen Følgegruppens opgave er at indgå i en faglig dialog med projektgruppen om projektet, dets udvikling og karakter. Følgegruppen er derfor sammensat af personer, der på forskellige områder, har kendskab til projektets problemstillinger. En anden væsentlig opgave for følgegruppen er - via de enkelte medlemmers kontakter - at medvirke til, at de redskaber og værktøjer, der udvikles gennem projektet, kommer i anvendelse hos de myndigheder, der fremover bliver ansvarlige for de nationale og regionale cykelruter. Projektperioden forventes at strække sig over 2 1/2 år, fra 1/10-04 til 1/ I løbet af denne periode forventes følgegruppen indkaldt 3-4- gange. Første gang i forbindelse med projektstart. Her fremlægger projektgruppen projektet, skåret til efter de økonomiske rammer samt en tids- og arbejdsplan. Under projektforløbet samles følgegruppen på baggrund af oplæg, der udsendes senest 8 dage før mødet. Når projektet er tilendebragt afholdes et afsluttende møde om resultatet og de videre perspektiver. Følgegruppens medlemmer arbejder uden vederlag fra projektet, men transportudgifter kan i et vist omfang godtgøres. 1.2 Definitioner I projektet anvendes følgende definitioner: En feriecyklist er en cyklist, som cykler mellem overnatningssteder. Som regel min km om dagen. Normalt cykles med bagage, men i særlige tilfælde (pakkerejser)/områder kan der være tale om bagagetransport service. En udflugtscyklist er en cyklist, der bor et sted (hjem, feriehus, campingplads m.v.) og tager dagsture på cykel ud derfra og tilbage igen (evt. delvis med tog eller lignende). Normalt max. 40 km. En hverdagscyklist er en cyklist som cykler på arbejde, til skole, på indkøb eller lignende. En cykelrute er en strækning mellem to punkter A og B, der er tilrettelagt og afmærket for cyklister med et højt sikkerheds- og serviceniveau. National cykelrute - En cykelrute tilrettelagt for danske og udenlandske feriecyklister gennem flere landsdele forbi seværdigheder og overnatningssteder. Afmærket med hvidt nummer på rødt felt med hvid ramme (nationale farver) på blå baggrund med numrene 1-1. Ruten skal være farbar i al slags vejr det meste af året (ca. 1/4-1/10). Regional cykelrute - En cykelrute gennem et eller flere amter tilrettelagt for ferie- eller udflugtscyklister. Afmærket med hvidt nummer på blå baggrund og med hvid ramme omkring nummeret. Ruten skal være farbar i al slags vejr det meste af året (ca. 1/4-1/10). Lokal cykelrute - En cykelrute, der er tilrettelagt af en eller flere kommuner, for udflugts- eller hverdagscyklister. En lokal rute for udflugtscyklister er ofte en rundtur på max 40 km, mens en lokal rute for hverdagscyklister er en kortere og direkte rute ofte mellem bolig og arbejdsplads/skole/indkøbsmuligheder. Afmærket med hvidt tal /navn/logo i hvid ramme på blå baggrund. I det følgende bruges disse definitioner, men selvfølgelig refereres, hvad andre benytter af terminologi og så oversætter vi til vores definitioner. Eks. karavanecykelturister = feriecyklister. Definitionerne på nationale, regionale og lokale cykelruter findes i Vejregler for vejvisning på cykel- og vandreruter. Definitionen på en cykelrute er taget fra Idékatalog for cykeltrafik. Begge publikationer er fra Vejdirektoratet. Definitionerne på ferie-, udflugts- og hverdagscyklister er fra Planlægning for cyklister, hverdag og fritid fra Miljøministeriet. IDéværkstedet de frie fugle bilagsrapport til projekt bedre cykelruter 2007

5 DE 11 NATIONALE CYKELRUTER KRISTIANSAND/ BERGEN/STAVANGER OSLO/ LANGESUND SKIVEREN SKAGEN 1 OSLO/ LARVIK FÆRØERNE/ISLAND/ SHETLAND NØRRE VORUPØR STENBJERG KLITMØLLER 1 EGERSUND/BERGEN/ HAUGESUND/KRISTIANSAND THISTED 2 HANSTHOLM Fegge Sund 12 LØGSTØR Livø FJERRITSLEV BLOKHUS LØKKEN AABYBRO BROVST 12 NIBE HIRTSHALS 1 BRØNDER- SLEV 12 Egholm 3 3 HJØRRING ØSTER- VRÅ HJALLE- RUP NØRRE- SUNDBY DRONNING- LUND HALS EGENSE FREDERIKS- HAVN LÆSØ SÆBY GÖTEBORG Læsø CHRISTIANSØ YSTAD ALLINGE 10 SASSNITZ 10 GUDHJEM HASLE RØ SVANEKE KØGE RØNNE 10 AAKIRKEBY 10 NEXØ AGGER THYBO- RØN SØNDERVIG Henne Strand Blåvands Huk 4 1 HVIDE- SANDE 1 1 Fanø HARWICH Sylt 1 12 LEMVIG RING- KØBING 4 NØRRE NEBEL STRUER ESBJERG Mand Rømø HAV- NEBY Fur Ness Sund HOLSTE- BRO SKJERN VARDE NYK. MORS Venø SDR FELDING TARM 8 RUDBØL SØ- Drejø BY RØD- DING ØLGOD GRINDSTED RIBE SKÆRBÆK AULUM HERNING TØNDER SUNDS SØNDER OMME 2 BRANDE BÆKKE LØGUMKLOSTER 8 12 ROSLEV SKIVE KARUP GIVE BIL- LUND 3 VEJEN JELS GRAM TOFT- LUND IKAST 4 FRØSLEV PADBORG 3 3 VOJENS 3 3 HVALP- SUND VIBORG VEJLE ÅRS NØRRE- SNEDE JELLING SILKEBORG 8 KOLDING CHRISTIANS- FELD 3 HADERSLEV Barsø AABENRAA BALLEBRO FLENSBURG STØVRING 4 MIDDEL- FART 2 GJERN RY HOBRO 6 LANGÅ 8 MARI- AGER SØNDERBORG 4 RANDERS SKANDER- BORG 6 HAD- SUND BOGENSE FREDERICIA Bågø Årø NORD- BORG GELTING KAPPELN SKØRPING RUD- KØBING Tåsinge HAM- MEL Alrø HORSENS ASSENS Helnæs BØJDEN SØNDERBY ODDER VISSENBJERG 8 HARBO- ØRE Hjarnø SNAP- TUN Endelave JUELSMINDE FYNS- HAV Lyø HOV UDBYHØJ 2 FAABORG Avernakø Ærø AUNING Tunø SÆLVIG 8 EBELTOFT KOLBY KÅS RIN- GE Skarø ÆRØS- KØBING Strynø TIRSTRUP Samsø MUNKEBO MARSTAL 2 6 SVEND- BORG 2 KERTE- MINDE 2 NYBORG BAGENKOP Thurø KNUDS- HOVED LUNDE- BORG Glænø BISSE- STIGS- RUP NÆS LO- HALS 8 SPODS- BJERG Langeland GRENAA KALUND- BORG TÅRS KORSØR 8 ANHOLT Sejerø Nekselø HALS- SKOV Agersø Omø VARBERG 6 VESTER- BORG NAKSKOV 4 RØDBYHAVN SJÆLLANDS ODDE 7 ASNÆS JYDE- RUP GØRLEV 8 7 SLAGEL- SE MØR- KØV 7 6 SKÆLSKØR NÆSTVED Fejø KRAGE- NÆS Askø MARIBO HOLBÆK VORDINGBORG SAKS- KØBING HOLEBY HUNDESTED RØRVIG SORØ KUL- HUSE NY- KØBING SJ. TØLØSE Femø Enø Orø NYSTED TISVILDE- LEJE 9 6 HASLEV 2 LEJRE RINGSTED BORUP STUBBE- KØBING 8 GILLELEJE HEL- SINGE FREDERIKS- SUND Bogø 9 9 HILLERØD 2 ROSKILDE 8 9 FAKSE 9 PRÆSTØ 9 4 KØGE NYKØBING FALSTER 9 HORN- BÆK 8 2 STEGE 9 RØDVIG Møn HELSIN- GØR 9 DRAGØR Ven STORE HEDDINGE SASSNITZ HELSINGBORG OSLO Saltholm Peberholm RØNNE SWI- NOU- JS CIE PUTTGARDEN GEDSER ROSTOCK ITZEHOE HAMBURG CykelGuide 2006 Udgiver: Tekst: Amterne i Danmark og Vejdirektoratet Jens Erik Larsen, Dansk Cykel Safari Fotos: Cees van Roeden / RST (forside og side 3) Ove Detlevsen (side 8), Destination Bornholm (side 28), Jens Erik Larsen (øvrige) Redaktion: Jørgen Valentiner (ansv.) og Mogens Richter Pedersen Redaktionen sluttet: 10. marts 2006 Grafisk Produktion: DataGraf Auning AS Trykt i Finland Oplag: , heraf i en specialudgave for Bisca AS ISBN: Forside: Nationalrute 8 ved Broagerland

6 2brugerundersøgelser 2.0 Brugerundersøgelser Formålet med at lave bedre cykelruter er at få flere og mere tilfredse brugere af ruterne. Ved at se på hvem, der bruger ruterne, er det lettere at tilpasse ruterne til de nuværende brugere. Undersøgelserne viser også hvem der i mindre grad benytter ruterne, hvilket kan inspirere til, hvordan man kan tiltrække denne gruppe. Brugerundersøgelserne beskriver også, hvordan ruterne benyttes. Mange af ruterne er for eksempel anlagt med henblik på feriecyklister, men spørgsmålet er, hvordan de egentligt benyttes. Derudover er det interessant at vide, hvordan brugerne overnatter, hvor de spiser og hvad de gerne vil se undervejs, så man ved etablering af en cykelrute kan tage hensyn til de forskellige interesser. Endelig er det interessant at vide, hvor mange der benytter ruterne for at vurdere om der er behov for ruterne og om eventuelle forbedringer af ruterne kan forøge antallet af brugere. 2.1 De enkelte brugerundersøgelser I brugerundersøgelser undersøges hvor mange og hvem, der anvender ruterne. Undersøgelserne består som regel af en tælling af brugerne, der passerer et tællested og en spørgeskemaundersøgelse, som tilfældigt udvalgte cyklister på tællestedet svarer på. Udover brugerundersøgelserne på selve cykleruterne foretages en række undersøgelser af turister generelt, hvor cykelturisme indlægges som et tema. I det følgende vil blive gennemgået en undersøgelse fra Schweiz og en fra Nordjyllands Amt, hvor der er foretaget tællinger og interviews på cykelruterne og to undersøgelser hvor cykelturisme er indlagt som tema. De to undersøgelser er foretaget af Danmarks Turistråd (nu Visitdenmark) og Destination Bornholm. Brugerundersøgelse i Schweiz Den mest grundige undersøgelse er fra Schweiz, hvor der fra 1998 til 2002 er foretaget tællinger og interviewet brugerne af de schweiziske cykelruter. Undersøgelsen er blevet finansieret af, Bundesamt für Strassen, Bundesamt für Energie og Schweiz Tourismus. Igennem fire år er der blevet talt og interviewet to dage hvert år på 16 forskellige steder. I 2001 blev talt cyklister af dem blev 6930 cyklister tilfældigt udvalgt til interview og 4230 af dem fik yderligere et spørgeskema med til udfyldning på resten af turen 1690 af spørgeskemaerne blev returneret. Ved at anvende de indsamlede data i en model blev det ekstrapoleret hvor mange, der benytter ruterne om året, hvor mange penge der anvendes af cykelturister på ruterne om året og hvor mange overnatninger cyklister foretager om året. Endelig blev det beregnet hvor meget energi der blev sparet i forhold til hvis cyklisterne i stedet havde benyttet bil eller tog (Richardson, 2003). Brugerundersøgelser i Nordjyllands Amt Den seneste større evaluering og tælling der er foretaget på cykelruter i Danmark blev foretaget af Nordjyllands Amt på amtets rekreative stinet i Formålet var at belyse, hvor mange, der benytter stinettet med hvilket formål de benytter det, og hvordan brugerne bedømmer stinettet. Undersøgelsen blev udført på ti forskellige lokaliteter i løbet af 12 dage. Undersøgelserne blev foretaget i hverdagene og hver lokalitet blev undersøgt en gang, bortset fra to lokaliteter, som blev undersøgt to gange, hvor to af dagene var i weekenden. Der blev opsat skilte så folk var klar over det var en undersøgelse og man interviewede, så vidt det var muligt, alle cyklister der passerede, mens gående og knallerter blot blev registreret. Hvis cyklisterne kom i grupper blev der kun foretaget ét interview. I alt blev der registreret 128 personer. Antallet af registrerede brugere på lokaliteterne svingede fra 1 til 348 i løbet af en dag. Af brugerne transporterede 90 % sig på cykel, mens 8 % var gående. (2 % knallert). Den gennemsnitlige turlængde for de adspurgte var 24 km lang (Søndergaard, 2003). Brugerundersøgelse af cykelturismen på Bornholm I 2. og 3. kvartal i år 2000 interviewede Bornholmsforsknings-center 1849 personer, der rejste til øen 287 af dem udfyldte et særligt spørgeskema om brug af cykel under deres ophold. Resultaterne af undersøgelsen viste at 1, % svarende til af de besøgende brugte cykel i forbindelse med deres ferie. 24 % (18.300) af dem var egentlige cykelturister hvilket, i undersøgelsen defineres som cyklister, der anvender cyklen som transportmiddel mellem de forskellige overnatningssteder. Af de besøgende, der cykler og de egentlige cykelturister var over halvdelen udlændinge. De egentlige cykelturister lagde i gennemsnit 30 kr. i døgnet mens døgnforbruget for andre turister var 316 kr. Derudover blev der spurgt til cyklisternes tilfredshed med cykelruterne, overnatningsstedernes cykelvenlighed samt tilfredsheden med attraktionernes cykelvenlighed (Destination Bornholm, 2001). IDéværkstedet de frie fugle bilagsrapport til projekt bedre cykelruter 2007

7 brugerundersøgelser 2 Brugerundersøgelse foretaget af Danmarks Turistråd For at finde ud af, hvor mange cykelturister, der findes i Danmark har Danmarks turistråd (nu Visistdenmark) undersøgt hvor mange overnatninger cykelturister foretager under deres ophold i Danmark. I 2002 er cykelturismen estimeret til at skabe,3 millioner overnatninger (Tøbbenotat, 2004). 2.2 Hvem bruger cykelruterne? For at få beskrevet hvem, der bruger cykelruterne er resultaterne fra undersøgelserne omtalt under punkt 2.1, omhandlende, køn og aldersfordelingen her opstillet. Derudover er det beskrevet, hvor brugerne kommer fra. Tabel 2.1 Alders- og køns fordeling i Schweiz Aldersfordeling i år Alders- og kønsfordelingen på ruterne Samlet fordeling Mænd 12 % % 10 % 10 % 9 % 14 % 60 % Kvinder 8 % 4 % 8 % 8 % 7 % % 40 % I den schweiziske undersøgelse blev cyklisterne ved tællestederne talt og deres omtrentlige alder anslået. De personer, der blev udtaget til interview blev spurgt om deres alder. I opgørelsen af tællingerne blev aldersfordelingen opgjort med 10 års intervaller (Richardson, 2003). Tabel 2.2 Alders- og køns fordeling i Nordjylland Aldersfordeling i år Samlet fordeling Mænd % % 4 % % Kvinder % 4 % 36 % 4 % I undersøgelsen fra Nordjylland blev alle cyklister stoppet og udspurgt om deres alder undtagen motionister (Søndergaard, 2003). Resultat Af tællingerne fremgår det, at der er færre kvinder end mænd, der benytter ruterne. I aldersgruppen mellem 20 og 30 år er der ikke er så mange, der benytter ruterne mens fordelingen er mere jævn fra 30 til 60 år. Der er over dobbelt så mange mænd som kvinder over 60 år i Schweiz, der benytter ruterne. Herkomsten af cyklisterne på ruterne 1 Tallene gælder for feriecyklister 2 Det samlede tal fra Danmark er 6 % I den schweiziske undersøgelse blev herkomsten af brugerne registreret for feriecyklister og udflugtscyklister Tabel 2.3 Herkomsten cyklisterne på ruterne Nordjylland Amt Hjemlandet Tyskland Sverige Norge Andet Nordjylland 24 % 32 % 2 18 % 4 % 17 % % Bornholm 1-41 % 39 % 13 % 4 % 3 % Schweiz 1-6 % 2 % 10 (Richardson, 2003). I den bornholmske undersøgelse blev herkomsten registreret for feriecyklister (Destination Bornholm, 2001), mens man i undersøgelsen fra Nordjylland registrerede herkomsten af alle brugerne. I undersøgelsen fra Nordjylland blev det yderligere opgjort, hvor stor en andel af brugerne, der kom fra Nordjyllands Amt, og hvor mange der kom fra det øvrige Danmark (Søndergaard, 2003). Resultat Andelen af udenlandske brugere af det danske cykelrutenet er bemærkelsesværdig højt, når der sammenlignes med den schweiziske undersøgelse, hvor en tredjedel af feriecyklisterne er udlændinge. På Bornholm er over halvdelen af feriecyklisterne udlændinge, mens det i Nordjylland er næsten halvdelen af brugerne, der er udlændinge. Den største andel af de udenlandske feriecyklister og udflugtscyklister er tyskere. Tabel 2.4 Brugere af cykelruterne Feriecyklister Udflugstcyklist. Motionister Pendlere Nordjylland 17 % 6 % 16 % 2 % Bornholm 24 % 76 % - - Schweiz 3 % 97 % Hvordan benyttes ruterne For at få et billede af, hvordan ruterne benyttes, er her beskrevet hvilken type cyklister, der benytter ruterne og hvilke overnatningssteder, der benyttes. Idéværkstedet de frie fugle bilagsrapport til projekt bedre cykelruter

8 2brugerundersøgelser I interviewene i den Schweiziske undersøgelse er skelnet mellem ferierejser, der defineres som rejser med mere end to overnatninger, og korte rejser som er rejser med en til to overnatninger og endags turer (Richardson, 2003). I tabel 2.4 er ferierejsende og korte rejser lagt sammen i kategorien feriecyklister. I interviewene fra Nordjylland er der skelnet mellem cyklister, der er på henholdsvis cykelferie, endagsudflugt, dyrker motion eller pendler. De cyklister der, i den Nordjyske undersøgelse er på cykelferie, kaldes her for feriecyklister, og dem der er på endagsudflugt kaldes udflugtscyklister (Søndergaard, 2003). I den bornholmske undersøgelse skelnes mellem cyklende turister og cykelturister. Cykelturister defineres som cyklister der anvender cyklen som transportmiddel mellem de forskellige overnatningssteder, her kaldet feriecyklister (Destination Bornholm, 2001). Overnatningssteder I undersøgelserne fra Nordjylland og Schweiz er det kun feriecyklisterne der er blevet udspurgt med hensyn til overnatningsform (Søndergaard, 2003),(Richardson, 2003). I undersøgelsen fra Bornholm er overnatningsstederne både opgjort for feriecyklister og for udflugtscyklister(dest ination Bornholm, 2001). Resultat Af tallene fra Bornholm ses det, at feriecyklisterne foretrækker camping og overraskende nok feriehuse, mens udflugtscyklisten foretrækker feriehuse og hotel. Ifølge Tøbbe undersøgelse 2004 foretaget af Danmarks Turistråd er den mest anvendte overnatningsform for turister, der cykler i Danmark, feriehus / sommerhus. Hele 4 % af dem, der cykler meget i løbet af ferien overnatter i sommerhus/ feriehus, da de formentligt ikke har lejet et nyt sommerhus for hver dag tager de på en endagsture med sommerhuset som udgangspunkt. Af disse udgør tyskere 62 %, mens danskere udgør 26 %. Ved indretning og evaluering af cykelruter bør derfor tages hensyn til denne gruppe af cykelturister. 2.4 Hvor mange benytter ruterne I undersøgelserne er antallet af brugere af ruterne ikke opgjort, kun for den eller de dage, der er blevet talt. Til gengæld er det estimerede antal overnatninger blevet opgjort, da det er af stor betydning for turisterhvervet. Tabel 2. Fordelingen på overnatningsstederne Hotel Vandrerhjem Camping Teltplads/ shelter Privat Feriehus Andet Nordjylland 12 % 18 % 33 % 20 % 12 % % 2 - Bornholm Udflugtscyk. 24 % % 12 % - 17 % 24 % 18 Bornholm Feriecyklist. 14 % % 3 % - 10 % 27 % 9 % 1 Schweiz 0 % 10 % 26 % % 1 Gård og Bed and Breakfast 2 Feriehuse og feriehytter Tabel 2.6 Antal overnatninger pr. år Hotel /kro Vandrer hjem Camping Teltplads/ shelter I Schweiz har man modelleret antallet af overnatninger pr. år på baggrund af spørgeskemaundersøgelserne, (Richardson 2003), ligeledes har man i Tøbbe undersøgelserne foretaget estimater over hvor mange overnatninger cykelturister foretager om året I Tøbbe undersøgelsen er turi- Ferie- Center Feriehus Udflugts Cyklister ,6 mill Ferie Cyklister ,7 mill Schweiz Schlafen im stroh , privat , andet Bed and Breakfast I alt IDéværkstedet de frie fugle bilagsrapport til projekt bedre cykelruter 2007

9 brugerundersøgelser 2 Tabel 2.7 Antal overnatninger pr. år i amterne Ringkøbing- Ribe amt Nordjyllands- Viborg amt Sønderjyllands- Vejle amt Vestsjællands- Storstrøms amt Århus amt Fyns amt Bornholms amt Udflugtscyklister Ferie cyklister I Tøbbe undersøgelsen er det yderligere opgjort, hvordan overnatningerne fordeler sig på amterne i Danmark (Tøbbe, 2004) sterne blevet spurgt om de har eller forventer at foretage fornøjelsesturer på cykel under deres ophold i Danmark. Dem, der har svaret meget ofte, kaldes i undersøgelsen for hardcore cyklister og betegnes her som feriecyklister. Dem, der har svaret ofte, kaldes i undersøgelsen for softcore cyklister og kaldes her for udflugtscyklister. Det blev i undersøgelsen estimeret, at cykelturismen skabte,3 millioner overnatninger om året. 2. Konklusion og perspektivering på brugerundersøgelserne De undersøgelser der her er gennemgået giver et billede af, hvem der anvender cykelruterne og hvordan de anvendes. Da der ikke er lavet undersøgelser for hele Danmark og da de Schweiziske undersøgelser ikke direkte kan overføres på Danmark er de mere tendenser end faktuelle oplysninger. Hvem benytter ruterne? Køn og alder Af tællingerne ses det, at der er en tendens til at færre kvinder end mænd benytter ruterne. Det ville interessant at vide hvorfor kvinder benytter ruterne mindre, måske kan det tænkes at kvinder ikke vil cykle alene på øde cykelruter, mens mænd ikke generes af det i samme grad. Endvidere ses det, at der i aldersgruppen mellem 20 og 30 år er en tendens til at benyttelsen af ruterne er mindre. Netop i denne aldersgruppe skulle man ellers forvente, der var et stort antal brugere, da mange er studerende og ikke har råd til dyre ferier eller bil. Måske skyldes det, at cykelferie ikke appellere til unge mennesker på grund af kontakten med andre unge mennesker er ringe i forhold til andre ferieformer, hvor unge mødes i større grupper. Herkomsten af cyklisterne Over halvdelen af feriecyklisterne i Danmark er ifølge undersøgelserne udlændinge, mens det næsten er halvdelen, der er udlændinge, når det gælder udflugtscyklister. Den største del af de udenlandske turister er tyskere. Derefter kommer svenskere og nordmænd. Årsagen til, at der er flere tyske feriecyklister, er formentlig at der generelt er flere tyske turister i Danmark. Det kan dog også skyldes, at cykelferie har et bedre renomme i Tyskland end i Danmark på grund af at de har bedre cykelruter. Da et forholdvis stort antal af brugerne er udenlandske turister bør informations materiale udfærdiges på flere sprog og oplysninger langs ruten bør ligeledes indrettes efter dette. Hvordan benyttes ruterne? Typen af cyklister De to former for cyklister, der er fokuseret på i undersøgelserne er feriecyklister og udflugtscyklister, hvor udflugtscyklisterne udgør mellem 6 og 7 % af brugerne, mens de resterende er feriecyklister og motionister. De fleste af udflugtscyklisterne bor i sommerhus eller feriehus og skal derfor tilbage til samme udgangspunkt. For at tilgodese udflugtscyklisternes behov kunne det være en ide at lave sløjfer på nogle af ruterne, hvor de går igennem sommerhusområder, for at de ikke skal køre samme vej ud og hjem. Overnatningssteder I Danmark er den foretrukne overnatningsform for næsten en tredjedel af feriecykelisterne campingpladser, mens de øvrige overnatninger fordeler sig jævnt på de øvrige overnatningsformer. I Schweiz overnatter 0 % af feriecyklisterne på hotel. Hvor mange cykelturister er der? Antallet af overnatninger Når det estimeres at turister, der anvender cykel foretager,3 millioner overnatninger pr. år er der et stort behov for gode cykelruter. Forbrug Hvis man bare anvendte 1 % af det beløb, som cykelturister anvender pr. dag på at forbedre cykelruterne ville der hvert år kunne forbedres cykelruter for ca. 1 millioner kr. Hvilket igen ville generere flere cykelturister. Brugerundersøgelserne giver et godt indtryk af hvem, der bruger ruterne, hvornår og til hvad de anvendes. For at få et mere præcist billede af hvem, der anvender de danske cykelruter, burde der laves en undersøgelse i stil med den Schweiziske, hvor undersøgelsen er blevet foretaget systematisk igennem år. Idéværkstedet de frie fugle bilagsrapport til projekt bedre cykelruter 2007

10 3ruteundersøgelser 3.0 Ruteundersøgelser Ruteundersøgelserne er undersøgelser af ruternes beskaffenhed. I ruteundersøgelserne registreres og vurderes alle de væsentlige forhold for cykelruterne. Det er ikke blot selve ruten, der undersøges men også de faciliteter, der er i forbindelse med ruten som indkøbssteder, toiletforhold og landskabet og i visse tilfælde undersøges overnatningsstedernes langs med ruten også. Efter en detaljeret registrering og vurdering af enkelte elementer vurderes hele ruten. Der er stor forskel på hvordan cykelruteevalueringer udføres i de forskellige lande. I Norge og Finland har man blandt andet anvendt en metode hvor almindelige cykelturister får tilskud til rejse og overnatning for til gengæld at udfylder en række spørgeskemaer dels for ruten og dels for overnatningsstederne. De ruter, der skal testes, er udpeget på forhånd, og man kan så søge om at få lov til at teste det pågældende år. I Danmark er de undersøgelser, der er foretaget, lavet regionalt indenfor de enkelte amter og altså ikke som en test af længere stræk af cykelruter. Hvis der er foretaget en evaluering af ruten har testpersonerne typisk kørt en strækning på ca. 0 kilometer på en dag og altså ikke overnattet undervejs. Det er hovedsagligt faciliteter og tekniske forhold, der er blevet registreret. 3.1 Ruteundersøgelse på Bornholm Det bornholmske cykelrutenet blev i år 2000 kørt igennem af Dansk Cyklist Forbunds lokalafdeling på øen. Cykelrutenettet på 233 km blev gennemkørt af 17 personer hvor hver person fik tildelt en delstrækning. Strækningen blev kørt igennem 2 gange først den ene vej og derefter i den modsatte retning. Testpersonerne udfyldte et skema hvor man dels kunne skrive konkrete bemærkninger og dels skulle vurdere delstrækningerne for en række parametre. Efter at have testet cykelruterne blev testresultaterne videregivet til de relevante vejmyndigheder (Munch, 2000). Konkrete bemærkninger I gennemsnit var der en konkret bemærkning for hver 1,3 km. Bemærkningerne fordelte sig ligeligt mellem hvad testpersonerne angav som idéer, vigtigt og nødvendigt. Bemærkningerne angik sikkerhedsforhold, bomme, belægninger, skiltning, stigninger etc. Vurderinger Parametrene blev vurderet på en skala fra 1 til hvor svarede til meget god og 1 til meget dårlig. Vurderinger byggede udelukkede på et skøn fra testpersonerne Den samlede bedømmelsesudfald ses herunder: 1 Naturoplevelse 4,2 2 Oversigtsforhold 3,9 3 Krydsninger 3,7 4 Sving og kurver 3, Adskillelse fra biltrafik 3, 6 Rastepladser 3, 7 Cykelvenlighed 3,3 8 Kulturoplevelser 3,3 9 Belægning 3,2 10 Bredde 3,2 11 Toiletfaciliteter 2,8 Samlet vurdering 3,8 Reference I afrapporteringen diskuteres det, om testpersoner er repræsentative for dem, der normalt anvender cykelruterne på Bornholm. Da ingen af testpersonerne medbragte børn, og da mange af dem er passionerede cyklister, anses de ikke for fuldt repræsentative i forhold til hvem, der normalt benytter cykelruterne. De subjektive vurderinger i skemaerne ville derfor formentlig have været anderledes hvis det var almindelige brugere der havde gennemkørt strækningerne. Der efterlyses derfor en målsætning for ruternes kvalitet eller en reference, som parametrene kan holdes op imod. Mange af de ting, der vurderes subjektivt i spørgeskemaet vil kunne kvantificeres og vil dermed blive uafhængig af den holdning, som testpersonerne har til parameteren (Munch, 2000). 3.2 Ruteundersøgelser i Norge I Norge tester Syklisternes Landsforening hvert år en række cykelruter. Hensigten er, at alle ruter bliver testet hvert 3.. år. Formålet med testningen er at: Give cykelturister god information om ruterne og at give en konkret tilbagemelding til ejerne af ruterne om, hvad der kan forbedres (Jenseth, 2003). Hvem er testkørere Medlemmer af Syklisternes Landsforening og andre aktive turcyklister kan være testkører. Testpersonen får trans- 10 IDéværkstedet de frie fugle bilagsrapport til projekt bedre cykelruter 2007

11 ruteundersøgelser 3 portudgifter i Norge dækket og 400 NKR pr. overnatning samt 1000 NKR for udfyldning af testresultaterne. Kun én person i en gruppe kan være testperson (Jenseth, 2003). Det er Per Erik Winther fra Horwath Consulting, som har udformet test- materialet og udviklet SyklistVelkommen - konceptet på baggrund af oplæg fra Østrig og Skotland. Materiale der udleveres til testpersonen Hver testperson får en 9 siders vejledning og et dagsskema samt et testskema for hvert overnatningssted. Endelig får testpersonen en slutrapport, der skal udfyldes på baggrund af dagsrapporterne (Jenseth, 2003). Parametre i dagsrapporten: er opdelt i 6 hovedkategorier: 1) Transport og tilgængelighed til cykelruten Transporten til og fra cykelruten Mulighed for cykelmedtagning Er der cykeludlejning Skal cyklen returneres eller kan den hentes Hvilken type cykel udlejes Kommentar Kommentar Ja/nej Ja /nej Kommentar 2) Oplevelsesværdi (natur og attraktioner) Landskabet der cykles igennem hvordan opleves det: Naturlandskabet Skala 1- Kulturlandskabet Skala 1- Hvilke landskabsområder gør ruten interessant Kommentar Attraktioner: Museer Kommentar Mindesmærker Kommentar Gallerier, kunsthåndværk Kommentar Legepladser Kommentar Badestrande Kommentar Andet Kommentar 3) Overnatning, proviantering og service Mulighed for proviantering Skala 1-4 Serveringstilbud: Restarant Ja /nej skala 1- Cafe Ja/nej skala 1- Take away Ja/nej, skala 1- Vurdering af overnatningstilbud langs eller i umiddelbar nærhed af ruten: Cyklistvelkommenbedrift skala 1- Andre hoteller, pensionater skala 1- Vandrerhjem, hytter skala 1- Camping skala 1- Fricamping skala 1- Reparation og anden hjælp, hvis cyklen bryder sammen: Reparationsmuligheder skala 1- Mulighed for assistance ved sammenbrud ved lejet cykel skala 1- Nødnummer ja/ nej 4) Trafik sikkerhed og vejforhold Stigningsforhold: For hele ruten skala 1-6 fladt til meget kuperet Delstrækninger skala 1-6 fladt til meget kuperet Trafikmængde (biltrafik) For hele ruten skala 1 -, kommentarer Delstrækninger skala 1 -, kommentarer Tryghedsoplevelsen som cyklist For hele cykelruten skala 1, helt trygt til meget utrygt Delstrækninger skala 1, helt trygt til meget utrygt Belægning og vej type hvordan fungere det Kommentar Idéværkstedet de frie fugle bilagsrapport til projekt bedre cykelruter

12 3ruteundersøgelser ) Mærkning og skiltning Hvordan fungere skiltningen af cykelruten: Afstandsanvisning skala 1-6 meget god til dårlig I kryds skala 1-6 meget god til dårlig Påmindelser, bekræftelser skala 1-6 meget god til dårlig Egne infotavler skala 1-6 meget god til dårlig 6) Kort og guider Information fremskaffet inden cykelturen Pr. telefon skala 1- meget god til dårlig Netside skala 1 - meget god til dårlig Fællesbrochure skala 1- meget god til dårlig Egne brochure skala 1- meget god til dårlig Guid/ kortmappe skala 1 meget god til dårlig Information benyttet under cykelturen Pr. telefon skala 1- meget god til dårlig Netsideudskrift skala 1 - meget god til dårlig Fællesbrochure skala 1- meget god til dårlig Egne brochure skala 1- meget god til dårlig Guid/ kortmappe skala 1 meget god til dårlig vant til at rejse og har højere uddannelser. Deres erfaring er, at dem med højere uddannelser er bedre til at udfylde besvarelserne, analysere og lave forslag til forbedringer (Räsänen, 2004). Metode I begyndelsen af test perioden, der løber fra maj til september, holdes et møde for testpersonerne. Testpersonerne præsenteres for ruterne, formålet med undersøgelsen og de introduceres til alle de papirer, som skal udfyldes (Räsänen, 2004). Betaling Testpersonernes udgifter til overnatning og transport frem og tilbage fra ruterne finansieres af projektet. Testpersonerne foretager selv alle reservationer, mens projektlederne bestemmer, hvilken ruter de skal køre. Ved test af en rute skal der mindst overnattes to gange og maksimalt fem gange, hvis der er mere end overnatninger begynder testresultaterne at blive ringere (Räsänen, 2004). Parametrene i skemaerne bedømmes ud fra forskellige kriterier dels ved afkrydsning på en skala fra 1 til og dels ved afkrydsning af hvilke faciliteter der er findes på ruten samt ved kommentarer(jenseth, 2003). 3.3 Ruteundersøgelser i Finland I Finland testes ruterne efter en metode, som ligner den norske (Räsänen, 2004). Men i modsætning til Norge, har projektet i Finland kørt som et årigt EU-projekt, hvorfor man bedre har kunnet betale testpersoner m.v. Testepersoner Testepersonerne findes ved at sætte annoncer i aviser og på internetsider. Der lægges vægt på at test personerne skal være almindelige mennesker, absolut ikke aktive cyklister. Det første år blev der anvendt aktive cyklister og besvarelser blev meget ringe da testpersonerne kørte omkring 10 km om dagen og derfor ikke standsede og checkede skiltning, overnatningssteder, brochurer etc. Hver testgruppe består normalt af 2 til personer. Det kan være familier, venner eller par og er gerne personer, der er 12 IDéværkstedet de frie fugle bilagsrapport til projekt bedre cykelruter 2007

13 4 breve til og fra ministrene Cyklist Forbund De Frie Fugle Transport- og energiminister Flemming Hansen Frederiksholms Kanal København K København, den 1. juni 2006 Kære transport- og energiminister Flemming Hansen! Hvem tager ansvaret for den overordnede danske cykelinfrastruktur - de nationale cykelruter? Dansk Cyklist Forbund og De Frie Fugle finder det stærkt bekymrende, at ansvaret for de nationale cykelruter endnu ikke er blevet forankret i den arbejdsdeling, som bliver resultatet af strukturreformen, der som bekendt træder i kraft om et halvt år. Vi har tidligere spurgt til, hvad der var planen med cykelruterne, når amterne forsvinder, og vi har fået oplyst, at der var iværksat et samarbejde mellem blandt andre Vejdirektoratet og Kommunernes Landsforening til afklaring af den fremtidige arbejdsdeling. Vi er imidlertid ikke bekendt med, at der skulle være sket en sådan afklaring. Det var et stort fremskridt for feriecyklingen, da amterne i efter Miljøministeriets og Vejdirektoratets forudgående initiativ - etablerede et landsdækkende net af cykelruter som det første land i Europa. Herved fik turisterhvervet et glimrende fundament for udvikling af feriecykling og cykelturisme. Et nationale cykelrutenet med afmærkede cykelruter letter markedsføring af servicevirksomheder og seværdigheder. Cykelturismen står da også for en betydende omsætning, hvilket blandt andet undersøgelser fra VisitDenmark dokumenterer. De danske landskabs- og naturforhold samt de rige muligheder for at besøge historiske seværdigheder har forstærket interessen for de nationale cykelruter, og fire af ruterne er blevet en del af det fælleseuropæiske rutenet: Det har hidtil været amterne i Danmark, som har haft ansvar for etablering og vedligeholdelse af det nationale cykelrutenet, og vi går ud fra, at det fremover vil være kommunernes opgave. For os at se vil det være en vanskelig for ikke at sige umulig opgave for de nye 98 kommuner at overtage koordineringen af det landsdækkende cykelrutenet. Amterne stod også for udgivelsen af de regionale cykelrutekort, som er turcyklisternes vigtigste værktøj. Da cykelruterne set fra en turists side i sagens natur ikke standser ved kommunegrænsen, kan kommunerne under et ikke varetage denne opgave. Udgivelsen af cykelrutekortene er derfor i første omgang blevet samlet op af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med turistorganisationerne Aktiv Danmark og Fonden Fyntour. Det har alene kunnet lade sig gøre i kraft af støtte fra flere af de amter, der nu forsvinder, og med støtte fra Friluftsrådet og Arbejdsmarkedets Feriefond. Udgivelsen sker ud fra de data, som er opsamlet i amterne, men der er ikke sikkerhed for, at de nationale cykelruter og regionale cykelruter i tilknytning hertil fortsat vil blive vedligeholdt og udbygget, og at data over cykelstinettet vil blive registreret til brug for kommende kortudgivelser. Med amternes nedlæggelse fra årsskiftet opstår der derfor stor uvished om cykelrutenettets fremtidige skæbne. Idéværkstedet de frie fugle bilagsrapport til projekt bedre cykelruter

14 4breve til og fra ministrene Organisationerne skal opfordre ministeren til at tage initiativ til en sikring af, at der tages hånd om de nationale cykelruter. Vi skal i den forbindelse fremhæve følgende forhold: 1) Der er brug for en koordinerende indsats til varetagelse af de nationale cykelruter 2) Dette kan give muligheder for at udvikle konceptet mere visionært end tidligere bl.a. ved at følge op på Miljøministeriets Strategiplan for cykel-, vandre- og rideruter af national og regional betydning fra ) Cykelturismen er først i de senere år ved at komme op i gear, og flere andre lande har overhalet os, så det er et meget dårligt tidspunkt at nedprioritere den danske cyklistinfrastruktur og deltagelsen i det internationale samarbejde. En mulig måde at komme videre på kan være at nedsætte et nationalt, rådgivende cykelruteråd som udover vore organisationer kan bestå af berørte myndigheder og organisationer, herunder Vejdirektoratet, Skov- og Naturstyrelsen og Visit Denmark. De problemer der kan opstå, og mulige løsninger herpå vedrører således ikke alene Transport- og Energiministeriets ressortområde. Miljøministeriet vil kunne medvirke ved en eventuel fremtidig elektronisk formidling, og en mangelfuld vedligeholdelse og udbygning af de nationale cykelruter vil få store negative konsekvenser for cykelturismen, der hører under Økonomi- og Erhvervsministeriet. Kopi af dette brev er derfor også sendt til miljøminister Connie Hedegaard og økonomi- og erhvervsminister Bent Bentsen. Vi ser frem til at få svar på vores henvendelse, og vi deltager gerne i et koordinerende og rådgivende arbejde med henblik på at sikre, at vi i Danmark kan fastholde og helst også udbygge Danmarks position som feriecykelland. Med venlig hilsen direktør Jens Loft Rasmussen Dansk Cyklist Forbund direktør Jens Erik Larsen De Frie Fugle Vedlagte bilag: Cykelguide 2006, ferieture på nationale cykelruter. EuroVelo News No. 9 - om det europæiske cykelrutenet. 14 IDéværkstedet de frie fugle bilagsrapport til projekt bedre cykelruter 2007

15 breve til og fra ministrene4 Cyklist Forbund De Frie Fugle Miljøminister Connie Hedegaard Højbro Plads København København, den 1. juni 2006 Kære miljøminister Connie Hedegaard! Hvem tager ansvaret for den overordnede danske cykelinfrastruktur - de nationale cykelruter? Vedlagt fremsendes kopi af vor henvendelse til transport- og energiministeren. Som det fremgår af brevet, er vi bekymrede over, at ansvaret for de nationale cykelruter endnu ikke er blevet forankret i den arbejdsdeling, som bliver resultatet af strukturreformen, der som bekendt træder i kraft om et halvt år. Miljøministeriets Strategiplan for cykel-, vandre- og rideruter af national og regional betydning fra 2003 indeholdt et visionært oplæg til udvikling af infrastrukturen, som der desværre ikke er fulgt ordentligt op på. Fra at være i front er Danmark i øjeblikket ved at blive overhalet af andre lande, som giver arbejdet med infrastruktur højere prioritet, og med strukturreformen er der risiko for, at vi sættes yderligere bag udviklingen. Der er behov for en hurtig indsats for at få rettet op på situationen og gerne på en måde, der følger op på intentionerne i den tidligere strategiplan fra Miljøministeriet.. I fremtiden kan man forestille sig, at der etableres en national elektronisk formidling, som ville have den fordel, at man lettere kunne revidere oplysninger, end det er tilfældet med papirudgivelser. Skov- og Naturstyrelsen har allerede gode erfaringer hermed indenfor andre områder. Vi skal anmode ministeren om at medvirke til, at der fra regeringens side tages hånd om problemstillingen. Med venlig hilsen direktør Jens Loft Rasmussen Dansk Cyklist Forbund direktør Jens Erik Larsen De Frie Fugle Vedlagte bilag: Cykelguide 2006, ferieture på nationale cykelruter. EuroVelo News No. 9 - om det europæiske cykelrutenet. Idéværkstedet de frie fugle bilagsrapport til projekt bedre cykelruter

16 4breve til og fra ministrene Cyklist Forbund De Frie Fugle Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen Slotholmsgade København K København, den 1. juni 2006 Kære transportminister Bendt Bendtsen! Dansk cykelturisme i fare som følge af strukturreformen Vedlagt fremsendes kopi af vor henvendelse til transport- og energiministeren. Som det fremgår af brevet er vi bekymrede over, at ansvaret for de nationale cykelruter endnu ikke er blevet forankret i den arbejdsdeling, som bliver resultatet af strukturreformen, der som bekendt træder i kraft om et halvt år. Fra at være i front er Danmark i øjeblikket ved at blive overhalet af andre lande, som giver cykelturisme højere prioritet, og med strukturreformen er der risiko for, at vi sættes yderligere bag udviklingen. Der er behov for en hurtig indsats for at få rettet op på situationen. Hvis det ikke sker, vil få store negative konsekvenser for cykelturismen, idet vi må forudse en mangelfuld vedligeholdelse og udbygning af de nationale cykelruter. Vi skal anmode ministeren om at medvirke til, at der fra regeringens side tages hånd om problemstillingen. Med venlig hilsen direktør Jens Loft Rasmussen Dansk Cyklist Forbund direktør Jens Erik Larsen De Frie Fugle Vedlagte bilag: Cykelguide 2006, ferieture på nationale cykelruter. EuroVelo News No. 9 - om det europæiske cykelrutenet. 16 IDéværkstedet de frie fugle bilagsrapport til projekt bedre cykelruter 2007

17

18

19 test af nationalrute 9 med norsk testmetode. Bilag om test af Nationalrute 9 med norsk testmetode.1 Testskema (oversat udgave ved Per Christiansen).2 Testrapport Per Christiansen København Køge.3 Testrapport Poul Petersen Køge Præstø.4 Testrapport Jan Grubb Lausen Fakse Ladeplads Kalvehave. Testrapport Jan Grubb Lausen Stubbekøbing Gedser.6 Test af cyklistvenlig overnatning.7 Ideer til rutevurdering fremover og Konklusioner.7 Testrapport Jens Erik Larsen Møn : Kalvehave Bogø Havn.8 Testrapport Morten Kerr Køge Væggerløse Følgegruppen tester N9 syd for Køge (Foto Sissel Jenseth). Idéværkstedet de frie fugle bilagsrapport til projekt bedre cykelruter

20 test af nationalrute 9 med norsk testmetode Vejledning for testning af cykelruter 1. Transport og tilgængelighed 2. Oplevelsesværdi 3. Overnatning og service 4. Trafik, sikkerhed og vejforhold. Mærkning og skiltning 6. Kort, guider og info for ruterne Baggrund Formålet er at teste eksisterende cykelruter Målet med testningen er at: give cykelturisterne god information om de aktuelle ruter foretage en vurdering af vigtige elementer for en god cykelturoplevelse Vurderingerne er baseret på karakterer efter en -punktsskala for de forskellige elementer på ruten, samt specielle kommentarer undervejs give en konkret tilbagemelding til ejerne (turistorganisationer, kommuner, vejdirektoratet m. fl.) om tilstanden langs ruterne og komme med forslag til forbedringer (overnatning, rastepladser, forkert eller manglende skiltning mm) Hvad skal testes? Transport og tilgængelighed til start og mål. Oplevelsesværdi både cykelruten og attraktionerne Overnatning og service Mærkning og skiltning Trafik, sikkerhed og vejforhold Kort og guider til ruterne Udfyldning af logbog og skemaer For ikke at glemme for meget undervejs, foreslås det at testeren fører en logbog 1-3 gange om dagen f. eks. under pauser/hvil og ved dagens slutning. Dette kan gøres i en medbragt notesbog eller ved at medbringe kladdeskemaer. Vurderingsskema = meget god 4 = god 3 = tilfredsstillende 2 = dårlig 1= meget dårlig Eksempel på et udfyldt skema i slutrapporten Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag Tilgængelighed 4 3 Oplevelse Overnatning Trafikforhold 4 Skiltning Guide7info 4 4 Totalindtryk Sum/ dage Vær opmærksom på at registrere konkrete fejl og mangler undervejs, med angivelse af sted og hvilken fejl der er tale om (f. eks. manglende skilt, forkert vejvisning). 20 IDéværkstedet de frie fugle bilagsrapport til projekt bedre cykelruter 2007