Brakvandssøer: struktur og funktion
|
|
- Caroline Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk Vig, Stadil Fjord, Ferring Sø. Typisk salinitet: 0,5-12. Martin Søndergaard, Erik Jeppesen, Susanne Amsinck, Jens Peder Jensen, Torben L. Lauridsen, Frank Landkildehus og Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser, afd. for Ferskvandsøkologi
2 Hvorfor interessere sig for brakvandssøer? Der er mange af dem (ca. 1/3 af det danske søareal). Ringe forskningsmæssig og overvågningsmæssig kendskab, dvs. ringe administrativt beslutningsgrundlag. De er anderledes end ferskvandssøer, dvs. man kan ikke nødvendigvis bruge erfaringer herfra.
3 Tilstanden i danske brakvandssøer Generelt er brakvandssøer næringsrige og uklare ligesom ferskvandssøer.
4 Forskelle fersk- og brakvandssøer: oversigt Kemiske: Salt Sulfat Biologiske: Fytoplankton Zooplankton Invertebrater Fisk Planter Øget, men varierende grad af tilførsel, også over sæsonnen. Øget, mindsket tilbageholdelse af fosfor til jern p.g.a sulfatreduktion og FeS dannelse. Arter ændres, ofte til mindre arter (Aphanothece). Prymnesium parvum (toxisk). Arter ændres, cladoceer -> copepoder (Eurytemora). Leptodora, Chaeborus -> Neomysis. Arter ændres, men mange arter dækker bredt mht. salinitet. Arter ændres, men mange arter dækker bredt mht. salinitet. Fysiologiske tilpasninger.
5 Forskelle: fisk Mange ferskvandsarter har et eller flere stadier, hvor salttolerancen er lav. Brakvandsbestande af ferskvandsfisk er meget følsomme overfor pludselige ændringer i salinitet og afhængige af ferskvandsrefugier. Risiko for forgiftninger fra giftige alger (Prymnesium parvum). Hyppighed Arter 17 søer (marine arter fremhævet) 0-20 % Karpe, suder, strømskalle, sandart, tobis, ørred, tangsnarre, karuds % Ålekvabbe, regnbueørred, sild, 9-pigget hundestejle, gedde, helt, hork % Brasen, rudskalle, skrubbe, smelt % Aborre % 3-pigget hundestejle, skalle, ål. Livsstadie/art Gedde Sandart Skalle Aborre Befrugtning/ægudvikling, < 6 < 10 < 10/4 - Larveudvikling, < 10 < 4-7 < 8 < 5-9 Yngel/ældre fisk*, < 6-7 < 18 < 13 < 8 *) dog lokale tilpasninger til højere saliniteter, feks. Østersøen, Sortehavet efter Søren Berg
6 Forskelle: fisk Mindre biomasse af fisk i brakvandssøer, men antalsmæssigt ligeså mange i de næringsrige. Stort predationstryk fra fisk i brakvandssøer. Dominans af hundestejler i de næringsrige brakvandssøer.
7 Forskelle: invertebrater Kåren (Neomysis integer) udbredt i næringsrigt brakvand, især hvis dominans af hundestejler (sameksistens). Udgør et ekstra (ud over fisk) predationstryk på dyreplankton. 5 mm
8 Sameksistens hundestejler og mysider Hundestejler æder mest små mysider. Mange mysider ved dominans af hundestejler Længdefordeling af mysider
9 Konsekvens: fisk og mysider Mange små fisk + mysider betyder stort predationstryk på dyreplankton i næringsrige brakvandssøer fra Jeppesen
10 Forskelle: Dyreplankton Daphnia forsvinder ved saliniteter over 2-4, D. magna træffes dog også ved saliniteter op til ca. 6, men findes kun ved meget lave fisketætheder. I stedet dominerer de mindre effektivt filtrerende copepoder (typisk Eurytemora) og hjuldyr.
11 Konsekvens: dyreplankton Dyreplanktonets græsningstryk på fytoplankton er generelt lavere i brakvandssøer end i ferskvandssøer. Ringe mulighed for top-down kontrol af fytoplankton i brakvandssøer.
12 Forskelle: undervandsplanter Undervandsplanter synes ikke at have samme positive effekt på sigtdybden i brakvandssøer som i ferskvandssøer. Ringe refugieeffekt for dyreplankton.
13 Konsekvens: undervandsplanter Fosfor klorofyl relation i brakvandssøer uafhængig af makrofytdækning.
14 Undersøgelser i De Østlige Vejler Formål: Beskrive tilstand og udvikling siden dannelsen i 1870 erne. Undersøge betydningen af salinitet, næringsstofindhold og vanddybde for den biologiske struktur i brakvandssøer. Undersøgelser gennemført i samarbejde med Nordjyllands og Viborg amter, Skov- og Naturstyrelsen og Åge V. Jensens Fonde
15 Oplandet til de Østlige Vejler/Lund Fjord Høj tilførsel af næringsstoffer fra opland: Koncentrationer i vandløb: 0,25-0,42 mg P/l. Arealbidrag: 2,6 kg P/ha/år. Foto: Per Schriver, Nordjyllands Amt
16 Undervandsplanter i de Østlige Vejler Alle søer med planter, men meget varierende tæthed. Dominerende er Chara og børstebladet vandaks.
17 Luftfoto fra den nordlige del af de Østlige Vejler Lund Fjord Han Vejle Kogleakssøen, forsøg Selbjerg Vejle
18 Forsøg i Kogleakssøen 48 indhegninger (1 m²) til undersøgelse af effekten af salinitet, næringsstoftilførsel og vanddybde. salinitet fra 0,5-16, 1 hundestejle pr m².
19 Forsøg Kogleaks: effekten af forskellig salinitet og næringsstofindhold på klorofyl gennem sommeren Ved lav tæthed af fisk: Hvis lav salinitet - så lav klorofylindhold uanset næringsstoftilførsel. Hvis høj salinitet - så høj klorofylindhold og meget høj, hvis tilførsel af næringsstoffer.
20 Forsøg Kogleaks: effekten af salinitet på dyreplankton Ved lav tæthed af fisk: Daphnia dominerer op til ca. 4, derefter dominans af hjuldyr (+ evt. copepoder).
21 Forsøg Kogleaks: effekten af salinitet og næringsstoffer på klorofyl sommer og vinter Ved lav tæthed af fisk: Højt klorofylindhold også vinter. Effekt af dyreplanktongræsning både sommer og vinter.
22 Flaskeforsøg til vurdering af dyreplanktonets græsningseffekt i 12 søer Dyreplanktonet havde ingen effekt på mængden af fytoplankton under de givne forhold (høj mængde fisk). Pedersen & Christensen, 2001
23 Konklusioner forsøg Kogleaks/brakvandssøer De næringsrige brakvandssøer har høj biomasse af planteplankton og ringe af dyreplankton. Indgreb overfor næringsstoftilførsel også vigtig i brakvandssøer. Muligheden for at begrænse mængden af alger i brakvandssøer ved øget top-down kontrol er størst ved en salinitet < 2-4. Søerne i De Østlige Vejler Folder
24 Klorofyl og fosforindhold i de Østlige Vejler klorofyl (ug/l) Vekseler Lund Glombak Selbjerg Østsø Bergs pyt Krap Sø Han Vejle Sø 6 Kreatur Sø 4 St. Bredevand Fosfor (ug/l) Vekse ler Lund Glombak Selbjerg Østsø Bergs pyt Krap Sø Han Vejle Sø 6 Kreatur Sø 4 St. Bredevand
25 Undervandsplanter i de Østlige Vejler Dækningsgrad (%) Bergs pyt Sø 6 St. Bredeva nd Vekseler Han Vejle Østsø Krap Sø Kreatur Selbjerg Sø 4 Glombak Lund Fyldt søvolumen (%) Bergs pyt Sø 6 St. Bredevand Vekseler Han Vejle Østsø Krap Sø Kreatur Selbjerg Sø 4 Glombak Lund
26 Østsø Østsø Bergs Pyt Bergs Pyt Vekseler Vekseler Fisk i de Østlige Vejler Antal/garn Lund Selbje rg Han Glombak Kreatur St. Bredev. Sø 6 Sø 4 Krap Sø Vægt (kg/garn) Lund Selbjerg Han Glombak Kreatur St. Bredev. Sø 6 Sø 4 Krap Sø
Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet
Sammenfatning Jensen, J.P., Søndergaard, M., Jeppensen, E., Bjerring Olsen, R., Landkildehus, F., Lauridsen, T.L., Sortkjær, L. & Poulsen, A.M. (2): Søer 1999. NOVA 23. Danmarks Miljøundersøgelser. 18
Læs mereSammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet
Sammenfatning 31 søer indgår i overvågningsprogrammet for søer Amterne varetager drift af programmet Det åbne land bidrager med flest næringsstoffer til søerne Stor vandtilførsel og dermed korte opholdstider
Læs mereDriftsplan for Vejlerne
Aage V Jensen Naturfond Driftsplan for Vejlerne Bilagsrapporter Bilag 1 - Vandstande og vandmiljø Bilag 2 - Vejlernes naturtilstand og drift indtil 1993 Bilag 3 - Driftsforhold og fugleliv Bilag 4 - Naturgenopretning
Læs mereMiljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013
Miljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013 Undersøgelser i 2013 Utterslev Mose Øst Søen i Ryvangen Fæstningskanal Utterslev Mose Vest Kirkemosen Emdrup Sø Kildevældssøen
Læs mereFiskeplejens forskning i søer gennem 12 år
Af Søren Berg, Christian Skov & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år Godt rekreativt fiskeri i vore søer hænger uløseligt sammen
Læs mereBagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard
Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse
Læs mereHenrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI
Erfaringer med innsjørestaurering i Danmark og perspektiver for Årungen og Østensjøvann Foto Svein Skøien Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI # 1 Ændringer i biologiske indikatorer over
Læs mereSøerne i De Østlige Vejler
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Søerne i De Østlige Vejler Faglig rapport fra DMU, nr. 394 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Søerne i De Østlige Vejler Faglig rapport
Læs mereNotat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø
Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende
Læs mereTange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel
Tange Sø Gudenåen - set fra en biologisk synsvinkel Kurt Nielsen Forskningschef Danmarks Miljøundersøgelser Indhold Tange Sø s nuværende tilstand udgangspunkt for vurdering Løsningsforslag: Tange Sø fjernes
Læs mereHALS SØ MILJØTILSTAND ÅRHUS AMT
MILJØTILSTAND 2001-2003 OKTOBER 2003 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Titel: Udgiver: Miljøtilstand 2001-2003 Århus Amt, Natur og Miljø Lyseng Allé 1, DK-8270 Højbjerg Tlf 8944 6666 e-mail: nm@ag.aaa.dk Udgivelsesår:
Læs mereFiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013
Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereSøerne er levested for mange plante- og dyrarter
Martin Søndergaard Søernes biodiversitet status, udvikling og trusler Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Vertebrater tilknyttet søer Antal arter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Pattedyr Padder
Læs mereSøerne i De Vestlige Vejler
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Søerne i De Vestlige Vejler Faglig rapport fra DMU, nr. 572 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Søerne i De Vestlige Vejler Faglig rapport
Læs mereDanske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU
Danske søer og deres restaurering TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 24/1999 m Danske søer og deres restaurering Martin Søndergaard Erik Jeppesen Jens Peder Jensen
Læs mereFISKEØKOLOGISK LABORATORIUM
TORVEGADE 3, 1.TV, 3000 HELSINGØR, TLF 49 21 33 70, jpm@foel.dk, www:foel.dk FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Vedrørende to småsøer i Himmelev Grusgrav Hermed resultatet af tilsynet foretaget 12. september
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereSørestaurering i Danmark
Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling
Læs mereMartin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06. Politiken i går:! "! #! $!!!! %
Martin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06 Politiken i går:! "! #! $!!!! % 1 !" #$%% &'(')* +#$$% &%%('%%, -+./0 2500 2000 1500 1000 500 0 < 0,1 ha 0,1-1 ha 0 1900 1950 1980 1900 1950 1980 Data fra Århus
Læs mereVandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)
Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:
Læs mereDanske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?
Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi
Læs mereKlimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet
Klimaforandringers effekter på søer Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Næringsstof-effekter på biologien i søer : Reagerer søerne på klima-effekter? Klimaændringer
Læs mereFiskerikontrollør grunduddannelsen. Ferskvandsfisk og fiskeri 11 juni 2012
11-15 Juni 2012 Fiskerikontrollør grunduddannelsen Ferskvandsfisk og fiskeri 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Indhold Hvad er et økosystem? Hvordan ser en typisk dansk sø ud? Hvilke dyre og plantegrupper
Læs mereMiljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 67, 26 Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-25 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra
Læs mereKollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018
Kollelev Mose Vandets veje og tilstand MARTS 2018 Disposition Historik og vandsystem Restaureringsforsøg Nuværende tilstand Åkanderne Bredzonen 2 Historik Søerne opstået ved tørveog lergravning i 1800-tallet
Læs mereReduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN
AGWAPLAN Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN Gennemført af Torben Jørgensen og Henrik Skovgaard Århus Amt Maj 2006!"#$%
Læs mereSlusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord
Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Stormflodsbarriere konference, Holstebro torsdag den 23. maj 2019 Cathrine Bøgh Pedersen, Ringkøbing Fjord åbning i dag m sluse gamle åbning 2 / Miljøstyrelsen
Læs merePoul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
Læs mereJustering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 Bilag 15 Offentligt Målrettet kvælstofregulering Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg DHI Miljø- og Fødevareudvalget - 23. februar 2016 Høring
Læs mereKøge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv
Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden
Læs mereLyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M
Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U
Læs mereDCE Nationalt center for miljø og energi
DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte
Læs mereStilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ
Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ 1 2 Stilling- Solbjerg Sø Er Stilling-Solbjerg Sø dannet, fordi trolden i Solbjerget blev vred, da menneskene i den lille by neden for bakken ville bygge en
Læs mereMonitering af fiskebestande samt indhentning af fiskerimæssige erfaringer i forbindelse med gennemførelsen af kaverneudskylning i Ll.
Carsten Krog: STATUS pr. 2. november 2012: Monitering af fiskebestande samt indhentning af fiskerimæssige erfaringer i forbindelse med gennemførelsen af kaverneudskylning i Ll. Torup Gaslager Monitering
Læs mereFISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER
FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE I GUDENÅ-SYSTEMETS SØER GUDENAKOMITEEN - RAPPORT NR. 18 MARTS 1996 Fiskebestande i Gudenå-systemets søer Indholdsfortegnelse: SIDE 1. INDLEDNING 2 1.1.
Læs mereImplementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Læs mereUdsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt
Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Christian Skov, Søren Berg & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri
Læs mereRESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen
RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet
Læs mereDansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg
Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter
Læs mereFUGLE OG KARPERS PÅVIRKNING AF SØER
FUGLE OG KARPERS PÅVIRKNING AF SØER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 84 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] FUGLE OG KARPERS
Læs mereAFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 8. juli 2014 J.nr.: NMK-510-00590 Ref.: PCH/CASRI/LOREH-NMKN AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i
Læs mereRestaurering af Furesø
.. et EU LIFE-Nature projekt Opfiskning af fredfisk og iltning af bundvandet. Projektperiode: 03-06 Restaurering af Furesø Der var engang... Gedde Kransnålalge Tilbage omkring år 1900 var Furesø kendt
Læs mere# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $
" # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8
Læs mereUdviklingen i Vest Stadil Fjord
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Udviklingen i Vest Stadil Fjord 2001-2002 Faglig rapport fra DMU, nr. 458 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Udviklingen i Vest Stadil
Læs mereMuligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer
Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE
Læs mereSørestaurering i Danmark
Der er efterhånden gennemført mange restaureringer af søer i Danmark i forsøg på at opnå en bedre miljøtilstand. Spørgsmålet er så, hvordan det er gået. I denne artikel samler vi op på resultaterne fra
Læs mereKommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer
Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2013 Martin Søndergaard og Torben L. Lauridsen Institut
Læs mereANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER
ANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 139 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ
Læs mereNatura 2000 basisanalyse
Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg Natura 2000-område nr. 16, Habitatområde H16, Fuglebeskyttelsesområde F8, F12, F13, F19 og F20 Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse
Læs mereFisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex
Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Fiskebestandene har været undersøgt i 100 år Elektrofiskeri har været anvendt siden 1950 erne DTU Aqua forsker
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereHeltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt
Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereFiskebestanden i Frederiksborg Slotssø
Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 2005. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5
Læs mereDet rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker
Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Agenda Hvad er det rekreative fiskeri, Lystfiskeri, Fritidsfiskeri, Økonomiske og samfundsmæssige
Læs mereFerskvandsundersøgelser i Grønland
Ferskvandsundersøgelser i Grønland Seniorforsker Torben L. Lauridsen Arctic Research Centre, Bioscience, Aarhus Universitet Department of Bioscience, Aarhus University, Denmark Photo: Korhan Özkan 1 Photo:
Læs mereSådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA
Plantekongres 2011, 11.-13. januar 2011, Herning Kongrescenter Session N10. Nyt overvågningsprogram for miljø og natur Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA 2011-15 Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer
Læs mereF. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET
F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereInterkalibreringen i søer
Martin Søndergaard, Aarhus Universitet, Bioscience/DCE Martin Søndergaard April 1 Interkalibreringen i søer Baggrund 1 Arealtyper jf. vandplaner (9 søer) Omfatter: alle danske søer over hektar ca. 1% af
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience
Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereHvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?
Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereLimfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Læs mereSørestaurering som virkemiddel i vandplanerne
Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereLaksefiskene og fiskeriet i vadehavsområdet
Laksefiskene og fiskeriet i vadehavsområdet -Bilagsrapport Samarbejdsprojekt mellem Danmarks Fiskeriundersøgelser, Ribe Amt og Sønderjyllands Amt Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfiskeri
Læs mereVest Stadil Fjord før og efter vandstandshævning
Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Vest Stadil Fjord før og efter vandstandshævning Faglig rapport fra DMU, nr. 355 [Tom side] Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereFiskebestanden i Emdrup Sø
Fiskebestanden i Emdrup Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i januar 212. Konsulenter: Jens Peter Müller F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M 2 Indholdsfortegnelse. Indledning
Læs mereBillednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag
Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,
Læs mereMiljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 335
Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser NOVA 23 Søer 1999 Faglig rapport fra DMU, nr. 335 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser NOVA 23 Søer 1999 Faglig rapport fra DMU,
Læs mereBidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning
Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. marts 2019 Steen Gyldenkærne 1, Thomas A.Davidson 2 & Liselotte S.
Læs merefisk ved kyst og hav
t o te fisk ved kyst og hav................................................ - skriv om fisk Aborre Almindelig tangnål Almindelig ulk Blåstak Brisling Fjæsing Gedde Grå knurhane Havkarusse Havkat Havlampret
Læs mereLADING SØ RESTAURERING AF 5 SØER VED INDGREB I FISKEBESTANDEN
LADING SØ 29 LADING SØ 1. Indledning ligger i et morænelandskab i den nordlige del af Århus Å s vandsystem. Oplandet består af ca. 7% dyrkede arealer og 3% skov. Oversigtskort er vist i figur 1. ligger
Læs mereAlgepåvirkning af Usserød Å, juni-august Effekter på fisk og smådyrsfauna
Algepåvirkning af Usserød Å, juni-august 2008 - Effekter på fisk og smådyrsfauna August 2008 Notat udarbejdet af Carsten Bjørn, Miljøafdelingen Baggrund I slutningen af juni 2008 blev der observeret en
Læs merePointstilling Opdateret pr Senior Carsten Nielsen ART FANGSTDATO FANGSTSTED AGN VÆGT POINT Aborre Suså Orm Brasen
Pointstilling Opdateret pr. 28.12.2016 Senior Carsten Nielsen Aborre 01-05-2016 Suså Orm 1190 13 Brasen 01-05-2016 Suså Orm 2700 16 Brasen 01-05-2016 Suså Orm 2475 14 Brasen 06-05-2016 Suså Orm 2450 14
Læs mereSt. Vejle Å. Nødpumpestation Informationsmøde 27. april 2016
St. Vejle Å. Nødpumpestation Informationsmøde 27. april 2016 Vandstande, miljø samt myndigheds- og offentlighedsproces Torben S. Bojsen. Orbicon A/S. Reguleringstiltag til sikring mod oversvømmelse 29.
Læs mereØRESTADS KANALER MONITERING AF PLANTER OG FISK 2018
Til Ørestads Vandlaug Dokumenttype Rapport Dato November 2018 ØRESTADS KANALER MONITERING AF PLANTER OG FISK 2018 ØRESTADS KANALER MONITERING AF PLANTER OG FISK 2018 Projektnavn Monitering af planter og
Læs mereRestaurering af Bagsværd Sø ved biomanipulation status september 2007
Restaurering af Bagsværd Sø ved biomanipulation status september 2007 Gladsaxe Kommune Notat September 2007 Restaurering af Bagsværd Sø ved biomanipulation status september 2007 September 2007 Agern Allé
Læs mereIndtjeningen vil relativt let kunne fordobles hvis en række tiltag gennemføres:
Fisk og fiskeri i Randers Fjord Potentialet er vurderet højt, og der er en meget høj diversitet i fiskearter, bl.a. pga. den konstant skiftende ændring i saltindholdet. Mange af fiskearterne er populære
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereHvor er data tilgængelige? På Danmarks Arealinformation. Naturstyrelsen Naturstyrelsen Løbende WinBio Ja 4 Systemunderstøttet i ODA
Bilag til Dataansvarsaftale Senest revideret september 01 (Type 1-) Vandløb NOVANAovervågning Stationsnet (økologisk) Stations-stamdata Navn Stationsnet (Vand og stoftransport) Stations-stamdata Navn Løbende
Læs mereHvorfor er brakvandet så vigtigt?
Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation
Læs mereCB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb
CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side
Læs mereVMP2-vådområder: kort status
Overvågning af Vandmiljøplan II-Vådområder 2004 Faglig rapport fra DMU, nr. 518 2004 Carl Christian Hoffmann Annette Baattrup-Pedersen Erik Jeppesen Susanne Lildal Amsinck Preben Clausen VMP2-vådområder:
Læs mereNotat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav
Miljø og Teknik September 2012/TBC Acadra sag: 12/8204 Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav Staten har med Vandplan 2010-2015,
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.
Læs mereSkema til undersøgelse af vandhuller og småsøer
Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden
Læs mereBrabrand. I Årslev Markbog fra 1683 finder man en fin beskrivelse af Brabrand Sø (teksten tilrettet) :
1 Brabrand Sø I Årslev Markbog fra 1683 finder man en fin beskrivelse af Brabrand Sø (teksten tilrettet) : Det berettes af alle mænd i Årslev at Brabrant Siøe (Brabrand Sø) nedenfor Årslev er til liden
Læs mereFISK I UNGFISKESLUSEN
W A T E R F R A M E R Å D G I V N I N G S F I R M A I V A N D M I L J Ø R Y E S G A D E 9 A 8 6 8 0 R Y W W W. W A T E R F R A M E. D K FISK I UNGFISKESLUSEN TANGE, FORÅR 2007 NOTAT JUNI 2007 BAGGRUND
Læs mereKan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer?
Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Torben L. Lauridsen Indhold hvor står vi lige nu i forhold til at beskrive vandkvalitet på baggrund af oplandsdata hvad vi skal
Læs mereUdvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder
Udvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. december 2017 Forfatter. Karen
Læs mereFormålet med nærværende notat er dels at beskrive status for disse tiltag, og dels at angive yderligere tiltag til at forbedre forholdene i søen.
otat Status for restaurering af Svanesø, december 2014. Baggrund Svanesø ligger i det nordvestlige hjørne af det fredede område i Smør- og Fedtmosen i Herlev Kommune i et område med mange småsøer. Søen
Læs mereB4: Arealændringer i risikoområder
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B4: Arealændringer i risikoområder Foto: Martin Søndergaard Foto: Sten Porse Søer er økosystemer, der naturligt tilbageholder næringsstoffer (fosfor
Læs mereSÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES
SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES HVAD ER GOD ØKOLOGISK TILSTAND? Jf. Vandrammedirektivet: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde
Læs mereVandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring
Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse
Læs mereFisk i Mølleåen 2014 FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM
Fisk i Mølleåen 2014 Notat udarbejdet for Lyngby Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 2014. Konsulenter: Jens Peter Müller, Stig Rostgaard og Per Gørtz. FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse
Læs mereF A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.
72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte
Læs mereVandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet
Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november
Læs mere