Det politiske marked

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det politiske marked"

Transkript

1

2 Det politiske marked den politiske sociologi som ramme for analyse af partipolitisk kommunikation 1 Af Orla Vigsø Dette paper redegør for den politiske sociologi som med udgangspunkt i Pierre Bourdieus tanker, der er blevet udviklet af en række franske politologer. Ifølge denne teori kan det politiske felt beskrives som et marked, hvor politiske entreprenører og partier tilbyder varer til vælgerne, som efterspørger disse varer, og som til gengæld tilbyder sin støtte til de politiske aktører. Varerne er immaterielle, eftersom politik i et repræsentativt demokrati er et sprogligt spil. Kampen mellem partierne for at opnå vælgernes støtte hviler på partiets kollektive kapital, dvs. det som kan gøres til et positivt træk over for vælgerne. 1. Indledning En stor del af studier, som beskæftiger sig med politiske partier, har af forskellige grunde ikke behandlet det politiske parti som en (bestemt type af) organisation. På den anden side har mange organisationsteoretiske studier ikke eksplicit beskæftiget sig med det politiske parti som organisationstype. Går man derimod til sociologien, nærmere bestemt den gren, som kaldes den 1 Teksten præsenteredes som et paper ved forskerkonferencen Samhällets diskurser på Stockholms universitet. En version af teksten indgår i min licentiatafhandling Parti og vælgere. Studier i svensk partipolitisk kommunikation , Uppsala 2002.

3 Orla Vigsø politiske sociologi, finder man ikke blot studier af de politiske partier, men også teorier, som knytter de politiske partiers funktionsmåde sammen med generelle teorier om menneskets måde at organisere et samfund på. En af de mest interessante af disse sociologiske teorier er blevet opbygget gennem snart et halvt århundrede af Pierre Bourdieu, og hans tanker om det politiskes funktionsmåde er blevet videreført og udviklet af en gruppe sociologer og politologer, med navne som Daniel Gaxie, Michel Offerlé, Bernard Lacroix og Michel Dobry, i et forsøg på at bryde med de herskende teoridannelser inden for politologien. Jeg vil i denne artikel forsøge at sammenfatte nogle af hovedpunkterne i denne politiske sociologi og diskutere dens relevans for studiet af partiernes kommunikative ageren. Samtidig er det nødvendigt at tænke på, at selv om der er tale om generelle teorier, så er udgangspunktet for de fleste af studierne det franske politiske system, og man må derfor hele tiden overveje, om dette forhold har betydning for tilpasningen til studiet af skandinaviske systemer. Med andre ord: forsøge at fastholde de generelle aspekter og overveje, hvorledes de specifikke analyser vil kunne kaste lys over forholdene i Skandinavien. Samtidig er det på grund af denne politiske sociologis oprindelse i Bourdieus sociologi nødvendigt at forklare visse centrale begreber i denne. Det gælder begreber som felt, habitus og det politiske marked og netop dette sidste begreb nødvendiggør en diskussion af selve den grundlæggende økonomiske tankegang hos Bourdieu. Men gennemgangen prætenderer på ingen måde at være en introduktion til eller en gennemgang af hele Pierre Bourdieus ualmindeligt omfattende produktion og de forskellige forskydelser gennem forfatterskabet. Her henvises læseren til andre værker. 2 2 Bl.a. Martuccelli 1999: I øvrigt er en række af de Bourdieu-citater, der bringes, taget fra Accardo & Corcuff 1992, som er en tematisk (og diskuterende) samling af citater fra hele forfatterskabet, inkl. interviews mm. Jeg henviser dog til den oprindelige tekst for at undgå en alt for stor forvirring omkring kilderne. Alle citater er oversat af undertegnede. 2

4 Det politiske marked 2. Generelt om Bourdieus sociologi Pierre Bourdieu er blevet kaldt en strukturalistisk konstruktivist i et forsøg på at beskrive hans originale kombination af strukturalismens grundsynspunkter (værdien som en udelukkende relationelt bestemt størrelse, bl.a.) og af aktørernes skabelse af den verden, de agerer i og på, gennem selve deres ageren. Bourdieu er i sit udgangspunkt materialist (og til og med marxist), men hans syn på økonomien er ikke det traditionelle materialistiske. Hos Bourdieu ses de økonomiske strukturer i traditionel forstand, dvs. de som har med kapitaltilegnelse at gøre, som en speciel form for strategi hos aktørerne 3, men ikke væsensforskellig fra andre former for strategi. De sociale aktører råder over forskellige former for kapital, hvoraf den økonomiske blot er én form, og de handler strategisk for at opnå eller forvalte disse forskellige former for kapital. De investerer deres kapital for at opnå en profit; de tilbyder deres varer på et marked og erhverver sig andres udbudte varer i udbytte mod egne. Hos Bourdieu bliver vareøkonomien kilde til den sprogbrug, som anvendes til at beskrive social udveksling (kapital, investering, marked, udbud, profit), men den er ikke model i nogen normativ forstand. Forholdet skal snarere tænkes i weberske termer, dvs. som en udvikling af modernitetens grundlæggende rationaliseringstendens. 4 Samtidig er der tale om en sproglig topos, som er frugtbar som beskrivelsesmodel på grund af dens almenhed. Herved udsætter han sig selvfølgelig for den fare, at nogle netop opfatter det som om, politik eller kunst eller andre former for sociale strukturer blot ses som varianter af vareøkonomien dvs. at teorien bliver en plat form for vulgærmaterialisme. Det er som sagt ikke tilfældet; derimod ses vareøkonomien som én udvekslingsform på linie med andre; måske kan man 3 Pierre Bourdieu anvender betegnelsen agent social for at understrege handlingsaspektet: [ce] qui est agi (de l intérieur) autant qu il agit (vers l extérieur)[...] (Accardo & Corcuff 1992:67). Jeg har valgt alligevel at anvende ordet aktør, eftersom agent på dansk får nogle (i denne sammenhæng) lidt for komiske konnotationer, ligesom agent ikke på dansk giver nogen etymologisk forbindelse til at handle (agir). Ganske vist har aktør konnotationer, som peger mod scenekunsten, men med tanke på Bourdieus brug af spil-begrebet, er det en mere passende konnotation, end James Bond o. lign. ville være. 4 Se fx Martucelli 1999: om Max Weber. 3

5 Orla Vigsø se det som en række parallelle former, som kan indordnes under det overordnede begreb udveksling. Bourdieu viser, at de egentlige økonomiske strategier for tilegnelse af kapital i ordets traditionelle betydning blot er et bestemt tilfælde af strategier, som aktørerne i forskellige sociale felter anvender sig af, for at opnå eller bevare forskellige former for kapital (Accardo & Corcuff 1992:86). Til gengæld gør denne parallelisering, at det kan det være svært at finde de faktorer, som inden for det politiske felt er manifesteringen af visse af begreberne. Betegnelser, der har deres klare definition inden for en vare- og pengeøkonomi, som fx udbud, investering og profit, bliver sværere at definere inden for et felt som det politiske Habitus, marked, felt og kapital generelt Begrebet habitus spiller en central rolle i den bourdieuske teori, eftersom det er et begreb, som gør det muligt at formulere forholdet mellem det individuelle og det sociale og at forstå, at subjektivitetens interne strukturer og de eksterne sociale strukturer ikke udelukker hinanden. De er i stedet dele af den samme virkelighed, den samme kollektive historie, som på én gang er indskrevet i kroppen og i tingene. Habitus er så at sige den kropsliggjorte historie, som hver enkelt social aktør bærer med sig. Habitus er et system af dispositioner 5 for at handle, forstå, sanse og tænke på en bestemt måde, som er interioriseret og inkorporeret af individerne i løbet af deres historie, og den viser sig først og fremmest i den praktiske sans, det vil sige i evnen til at bevæge sig, handle og orientere sig efter den position, man indtager i det sociale rum, efter feltets logik og den situation, man befinder sig i, alt sammen uden bevidst at reflektere over det, takket være de erhvervede dispositioner, som fungerer automatisk. (Accardo & Corcuff 1992:67-68) 5 Dispositioner skal forstås som holdninger, tilbøjeligheder til at opfatte, sanse, gøre og tænke, som er interioriseret af individerne i kraft af deres objektive eksistensbetingelser, og som derfor fungerer som ubevidste handlings-, perceptions- og reflektionsprincipper (Accardo & Corcuff 1992:229). 4

6 Det politiske marked Habitus er således et system af skemaer, som genererer praksis, og som samtidig er et skema for tolkning af praksis (det, nogle formodentlig ville kalde et kognitivt skema). Den er et resultat af de betingelser, man har været udsat for, og tenderer derfor mod at reproducere disse betingelser: Den er en slags transformationsmaskine, som gør at vi reproducerer de sociale omstændigheder under hvilke vi selv blev produceret, men på en forholdsvis uforudsigelig måde, på en sådan måde, at man ikke mekanisk og enkelt kan gå fra kendskab om produktionsbetingelserne til kendskab om produktet (Bourdieu 1980: ). Uforudsigeligheden, det som gør, at der ikke er tale om en reproduktion i den vulgære afspejlingsteoretiske forstand, er at habitus ganske vist gør det muligt for ydre kræfter at sætte sig igennem, men at det sker ud fra den specifikke logik, som den enkelte organisme besidder. På denne måde er habitus på én gang fælles for en bestemt social gruppe (Bourdieu taler om klasser, men ikke i en traditionel marxistisk forstand), og forskellig fra individ til individ: Hvis det er udelukket, at alle medlemmer af den samme klasse (eller for den sags skyld to medlemmer) skulle have gjort de samme erfaringer og i samme rækkefølge, så er det samtidig sikkert, at ethvert medlem af samme klasse har større chancer end et hvilket som helst medlem af en anden klasse for at befinde sig i de situationer, som er de mest hyppige for denne klasse, [...] ethvert system af individuelle dispositioner er en strukturel variant af de andre [...]. (Bourdieu 1980a:100) Forskellen i den individuelle habitus hos medlemmer af den samme klasse skyldes således, at hvert individs sociale bane er unik; erfaringerne kommer i en given rækkefølge, og summen af tidligere erfaringer (dvs. habitus på et bestemt tidspunkt) er afgørende for, hvorledes efterfølgende erfaringer tolkes. På dette punkt er Bourdieu helt på linie med hermeneutikkens centrale tese, at tolkningen er knyttet til erfaringen og dermed i stadig udvikling. 6 6 For eksempel hos Paul Ricœur, se Vigsø 1993 og

7 Orla Vigsø Bourdieu erstatter det traditionelle ideologiske syn på forholdet mellem individ og samfund med et andet, hvor der hersker dialektiske forbindelser mellem habitus, som er socialt konstrueret, og feltet, som er historisk konstitueret. Han behandler således forholdet mellem to aspekter af det sociale: det sociale indlejret i kroppen og det sociale indlejret i tingene (Accardo & Corcuff 1992:86). Ifølge Bourdieu eksisterer der i ethvert samfund en række områder, som har deres egen indre logik, som de fungerer efter, de såkaldte felter. Hvert felt er et struktureret rum med positioner, som får deres egenskaber ud fra deres relative position i rummet i forhold til de øvrige positioner. Men selv om disse felter er vidt forskellige det politiske felt, filosofiens felt, religionens eller kunstens så har de nogle fælles love, som de fungerer under. Aktiviteten i et felt er at betragte som et spil, i en meget generel og omfattende forstand, dvs. som en social aktivitet, hvor man gør indsatser og kan opnå en gevinst, og hvor adfærden styres af regler, mere eller mindre eksplicit formuleret, men anerkendt af deltagerne. 7 Ethvert felt defineres bl.a. gennem de indsatser og specifikke interesser, som er på spil, og som ikke kan reduceres til de interesser, som er på spil i andre felter (det er ikke det samme, som driver en filosof og en geograf frem). For at et felt skal kunne fungere, må der være indsatser og folk, som er parate til at spille spillet; folk, som er i besiddelse af den habitus, som implicerer kendskab til og anerkendelse af spillets immanente regler, indsatser, osv. [...] (Bourdieu 1980:114). Feltet kan fungere, hvis dets deltagere er i besiddelse af det, Bourdieu kalder illusio: Illusio er det at være fanget i spillet, at være fanget af spillet, at tro at det er indsatsen værd, eller for at sige det helt enkelt, at det er besværet værd at spille (Bourdieu 1994:151). Ud over at dele en opfattelse af spillet, deler alle, som er engageret i feltet, en række grundlæggende interesser, som er knyttet til selve feltets eksistens. Under alle modsætninger ligger der en objektiv samhørighed: man er overens om, hvad det er, som udgør feltet, og man er interesseret i, at feltet fortsat består. For at kunne komme ind, skal man betale en afgift, som 7 Spil som beskrivelsesmodel og metafor har haft en utrolig betydning for tænkningen i det 20. århundrede; Saussure anvendte skakspillet for at forklare det sproglige tegn, Wittgenstein talte om sprogspil og så videre. Analogien er ikke uproblematisk, men dette er ikke stedet at udfolde diskussionen. 6

8 Det politiske marked består i netop at anerkende spillets betydning og dets grundlæggende regler. Feltet er således et mangesidigt spændingsfelt: det er både et felt, hvor kræfter står mod hinanden, og et felt, hvor der pågår en kamp for at bevare eller forandre selve feltet. Alle typer af sociale felter [...] kan kun fungere, for så vidt der findes aktører, som investerer deri, i de forskellige betydninger dette ord kan have; som engagerer deres ressourcer deri og gør deres indsatser, og på denne måde gennem selve deres modsætning bidrager til at bevare feltets struktur eller, i visse tilfælde, til at forandre den (Bourdieu 1982:47). Aktørerne handler derfor strategisk i et felt ud fra dels individuelle interesser, dels den kollektive interesse i at opretholde feltets struktur. Men ved at kalde handlingen for strategisk risikerer man let at give det indtryk, at der er tale om en bevidst og rationel kalkulation, hvilket ikke er tilfældet. Strategien er resultatet af den praktiske sans, sansen for spillet, som er opnået gennem deltagelse i de sociale aktiviteter i feltet (Bourdieu 1987:79). Når det drejer sig om det politiske felt, vil det sige, at man inkorporerer en bestemt forståelse af, hvordan man handler inden for politikken; en forståelse, som bliver så inkorporeret, at aktøren ikke er sig bevidst, at der er tale om en indlært adfærd. Man kan illustrere det med det eksempel, at visse politikere omtales som politiske dyr. Betegnelsen sigter på, at de handler instinktivt, som et dyr, inden for det politiske felt; de opfattes så at sige næsten som en slags naturtalenter, men selve det faktum, at en sådan næsten instinktiv adfærd må betegnes med et eget udtryk, viser, at der er tale om en handlemåde, som skal indlæres inkorporeres og dermed accepteres af politikerne. Den er netop ikke naturlig, selv om den hos visse fremtræder, som om den var det. Aktørerne inden for et felt er i besiddelse af forskellige former for kapital, noget som har en værdi inden for feltet. Der findes flere former for kapital, ud over den økonomiske (som også spiller en rolle inden for det politiske felt): social kapital, symbolsk kapital og kulturel kapital. Begrebet kulturel kapital blev lanceret af Pierre Bourdieu i et forsøg på at forklare, hvorfor børn fra forskellige sociale klasser ikke klarede sig lige godt i skolen (uden at falde tilbage i en biologistisk påstand om sammenhæng mellem socialklasse og intelligens). Konklusionen blev, at børn fra forskellige sociale klasser 7

9 Orla Vigsø medbringer forskellige former for viden, kunnen og materielle ting, som har forskellig værdi i skolen (eller rettere på det uddannelsesmæssige, skolære felt). Den kulturelle kapital kan findes i tre former: i en inkorporeret tilstand, dvs. i form af varige dispositioner hos organismen; i en objektiveret tilstand, i form af kulturelle goder, malerier, bøger, ordbøger, instrumenter, maskiner, som er et spor efter eller realiseringen af teorier eller kritik af disse teorier, problemstillinger, osv.; og endelig i en institutionaliseret tilstand, en form for objektivering, som må ses separat, fordi den, som man kan se med eksamensbeviset 8, forlener den kulturelle kapital, som den anses at garantere, med helt igennem unikke egenskaber [...]. (Bourdieu 1979:3) Det meste af den kulturelle kapital er knyttet til kroppen og forudsætter, at man inkorporerer den, hvilket bl.a. vil sige, at man tilpasser sig bestemte normer, en bestemt livsstil osv. Man investerer sin tid i denne proces; det er et arbejde med én selv, man kultiverer sig, og den kulturelle kapital bliver således udtryk for en være-blevet : man er blevet fx politiker, ser sig selv som sådan og anerkendes af andre som sådan. 3. Det politiske felt og de politiske markeder Ovenstående har været en kort indføring i nogle af de centrale begreber hos Bourdieu, uden særlig skelen til deres anvendelse inden for det politiske felt. Bourdieu har selv ved flere lejligheder skrevet om aspekter af det politiske spil (især i Bourdieu 1981), men det er især hos en gruppe af politologer og sociologer med Daniel Gaxie og Michel Offerlé som de mest markante figurer, man finder en grundig behandling af det (parti)politiske system med udgangspunkt i Bourdieus tanker. Det følgende er et forsøg på at uddrage og sammenskrive den generelle del af det, man kunne kalde den Bourdieuinspirerede politiske sociologi, dvs. et forsøg på at fremdestillere de 8 På fransk: le titre scolaire. 8

10 Det politiske marked karakteristika, som vedrører det repræsentative partipolitiske system som sådant, og ikke blot er gældende for Frankrig. Før den almene valgret indførtes, fandtes et personligt forhold mellem vælgeren og den valgte; man kom fra samme område og tilhørte samme meget begrænsede kreds af velhavende og velestimerede mænd. Forandringerne i dette system indtræder først i de store byer, hvilket ganske enkelt skyldes antallet af vælgere: jo større antallet af vælgere er, desto sværere bliver det at opretholde personlige forbindelser med dem, og som følge heraf må mobiliseringen ske på baggrund af abstrakte principper i stedet for personlige fordele. Samtidig bliver sandsynligheden for fraktionering større; modsætninger mellem sociale grupper træder frem etc. Kampen om stemmerne bliver mere abstrakt og forholdet til vælgerne mere indirekte, og med indføringen af den almene valgret ændres forholdet mellem repræsentant og vælgere markant. Gruppen af vælgere vokser til at blive en masse, den transformeres til et publikum, og måden at henvende sig til vælgeren må nødvendigvis dermed også ændre sig. Politikeren må præstere et specifikt arbejde for at gøre vælgerne interesseret i virksomheden, i de mere abstrakte goder, han har at tilbyde: taler, repræsentation, fremtidsvisioner, reformer. På baggrund af dette begynder vælgerne at føle tilknytning til politiske principper og dermed til partier, frem for til enkeltindivider. Ganske vist er der stadig en ganske stærk lokal og personlig tilknytning, men vælgerne begynder i stadig større udstrækning at samles om partiet med dets tegn og emblemer. Denne proces forløber i øvrigt forskelligt i de skandinaviske lande: i Norge og Sverige fødtes de politiske partier inden den almene valgret indførtes, i Danmark efter. De nye politiske aktører, som var den drivende kraft i forandringen af systemet, kom ofte fra lavere sociale lag end de gamle politikere, og de havde derfor ikke samme mulighed for at udnytte personlige forbindelser og position. Ved at forkaste den tidligere fremgangsmåde, hvor man nærmest købte stemmer, forsøgte de ubevidst at fremtvinge en ny opfattelse af den politiske konkurrence, som var i deres egen interesse og i overensstemmelse med deres egen overbevisning (Gaxie 1989:16). Dermed skabes også en ny moral for politikken, som stadig gør sig gældende: det er ikke acceptabelt at anvende sig af materielle midler for at købe folks støtte, og det er heller ikke acceptabelt at anvende sin position til at skaffe sig materielle fordele. 9

11 Orla Vigsø Politikken er blevet et felt for ideer og symbolsk kamp, hvor indslag af personlig vinding meget hurtigt opfattes som korruption og magtmisbrug. 9 I det 19. århundrede var politikeren oftest et individ, som forvandlede sin personlige kapital (formue, forbindelser, eksamener, kendthed) til politisk kapital og udvekslede den på et lokalt plan. Men efterhånden som den nye form for politikere kommer til, individer uden personlige ressourcer, forstærkes den politiske kamp og bliver mere kontinuerlig. Samtidig sker der en centralisering af kapitalen i partier, og de individuelle entreprenører 10 forsvinder til fordel for kollektive virksomheder, hvilket også medfører en tendens til homogenisering af det politiske udbud. Kendetegnende for det repræsentative demokrati er, at det udfolder sig i en ikke-voldelig kamp, en konkurrence om indflydelse og positioner, som først og fremmest er et sprogligt fænomen. Samtidig er det en forudsætning, at der rent faktisk findes en aktivitet, som er udelukkende politisk, dvs. som det er muligt at adskille fra andre sfærer i samfundet (det sociale, det religiøse og det økonomiske). Dette er en forholdsvis moderne foreteelse; går man tilbage i tiden, er det ikke muligt at skille disse sfærer ad. Men med den demokratiske styreforms indførelse udspiller politikken sig nu i afgrænsede rum, som er differentierede i forhold til hinanden, og hvor specialiserede politiske aktører kæmper mod hinanden om specifikke indsatser. Disse afgrænsede rum kan kaldes politiske felter (Gaxie 1996:15). Samtidig med at politikken udskilles som et selvstændigt felt, udskilles også dette felts aktører og de indsatser, som er på spil i feltet. Politik som område, det politiske som spørgsmål og politikeren som aktør konstitueres i samme bevægelse. Umiddelbart kan det virke lidt forvirrende, at der tales om både det politiske felt og de politiske felter i litteraturen, men dette bør tolkes som et spørgsmål om specificering: det er muligt at finde fællestræk i de forskellige specifikke politiske felter, som gør, at man kan tale om det politiske felt, når 9 Man kan blot tænke på de forskellige svenske kontokortshärvor, balladen om Ritt Bjerregaards lejlighed i København mm. Listen er meget lang og tyder på en vis divergens i opfattelsen af moralens imperativiske kraft hos på den ene side politikerne og på den anden side befolkningen, eller måske blot pressen. 10 Se senere om brugen af ordet entreprenør. 10

12 Det politiske marked man undersøger de fælles træk. Til gengæld må man være opmærksom på de specifikke træk inden for det afgrænsede felt, som et politisk felt udgør. Man kan således skelne mellem det politiske centralfelt, hvor det drejer sig om fordelingen af centrale magtpositioner i fx rigsdag/folketing, regering, formandsposter i rigsdagsudvalg eller partiledelse, og de politiske periferi-felter, som er en heterogen gruppe af kommunale, amtskommunale med videre felter. At det politiske spil foregår på vidt forskellige måder på det centrale felt og på periferi-felterne, men også mellem det ene og det andet perifere felt, behøver man blot at se på opstillingslisterne til de forskellige valg for at konstatere. På landsplan foregår kampen udelukkende mellem repræsentanter for de etablerede partier, men går man til storbyerne, findes der allerede der lokalpolitiske lister, som overskrider de partipolitiske grænser og supplerer partierne, samtidig med at der indgås alliancer, som er utænkelige på landsplan. Går man længere ned i de perifere, lokale felter, bliver forskellen til landsplanet endnu synligere; lokallister, der ofte fokuserer på enkelte spørgsmål; enkeltpersoner, som er velkendt lokalt som erhvervsfolk eller lignende, og ikke mindst alliancer, som fra landsplan nedsættende betegnes som studehandler snarere end samarbejde. Et eksempel på forskellen på det centrale felt og periferi-felternes funktionsmåde kom i Danmark i oktober måned 1999, hvor statsminister Poul Nyrup Rasmussen blankt afviste ethvert landspolitisk samarbejde med Dansk Folkeparti; Dansk Folkeparti var ikke stuerene. 11 Kort efter udtalte formanden for de socialdemokratiske borgmestre, at det gik udmærket at 11 Dansk Folkeparti, stiftet af Pia Kjærsgaard som en udbrydergruppe fra Fremskridtspartiet, har gjort stop for indvandring og mistænkeliggørelse af fremmede til deres centrale, og stort set eneste, kampfelt. Samtidig er de meget ivrige efter at blive accepteret som et rigtigt parti med ret til at deltage i forhandlingerne om finanslov mm., hvilket gjorde at reaktionerne på statsministerens totale afvisning blev en stor fortørnelse. Hændelsesforløbet er også interessant som et eksempel på den kamp, der er om selve definitionen af, hvad et ( rigtigt ) politisk parti er: så længe man holdes uden for indflydelse, dvs. ikke inviteres med til forhandlinger om centrale lovforslag, er man ikke et rigtigt parti, fordi man ikke anerkendes af de centrale partier som ligeværdig. Så faktisk har Dansk Folkeparti, trods deres stadige insisteren på at være et stuerent og rigtigt parti, ved netop deres fortørnelse vist, hvor central anerkendelsen fra spillets øvrige deltagere er: får man ikke denne anerkendelse rimeligt hurtigt, er man dømt til en perifer eksistens og formodentlig en forholdsvis hurtig død. Dansk Folkeparti er siden da nået et godt stykke på vejen mod anerkendelse. 11

13 Orla Vigsø samarbejde med Dansk Folkepartis repræsentanter på det lokale plan hvilket statsministeren ikke modsagde fordi det på lokalplan handlede om at finde løsninger på konkrete problemer og ikke om politik. Så længe Dansk Folkepartis lokale repræsentanter ikke udtalte sig politisk om indvandring og de fremmede, således som den landspolitiske ledelse gør ustandseligt, så ville man godt kunne samarbejde. Holder man sig til en enhedslig og ideologisk forståelse af, hvad politik er, vil man ikke kunne forklare denne tilsyneladende flagrante inkonsistens; her er det netop nødvendigt at forstå, at det lokalpolitiske felt og det centralpolitiske felt fungerer efter vidt forskellige regler. Samtidig er de perifere felter mere eller mindre integreret i det centrale felt, eftersom intet område kan fungere helt autonomt i forhold til centralmagten. Systemet er således kendetegnet ved en høj grad af arbejdsdeling mellem politikere og profane 12, hvilket bl.a. kan ses, når man spørger folk om deres interesse for politik. Gang på gang viser disse undersøgelser i alle vesteuropæiske lande, at det kun er en meget lille del af befolkningen, som erklærer sig meget interesseret i politik. Kort sagt: borgerne interesserer sig ikke synderligt for politik i denne generelle forstand; de overlader politikken til politikerne. 13 Der er således etableret et skel mellem politisk aktive aktører, som er interesseret i politikken i en sådan grad, at de vil investere deres liv i den, og det store flertal af dem, som de må forsøge at mobilisere. Det politiske felt er således konstitueret som et afskilt område, som følger sine egne love, fokuserer på sine indre indsatser, som er relativt esoteriske eller latterlige for de ikke-indviede, og det er samtidig tilbøjeligt til at lukke sig om sig selv. (Gaxie 1996:20) 12 Når dette begreb anvendes, er det udelukkende for at undgå at specificere gruppen som andet end ikke-politikere. 13 Man skal imidlertid ikke heraf drage den konklusion, at borgerne ikke interesserer sig for politiske spørgsmål, men interessen afhænger af den personlige investering og indsats. At man erklærer sig ikke særligt interesseret i politik forhindrer ikke, at man engagerer sig i fx kampen mod bygningen af en ny bro eller mod nedlæggelsen af daginstitutioner. 12

14 Det politiske marked Denne tendens modvirkes af valget, som netop er en dom over politikerne, fældet af dem, som er udelukket fra det politiske område lidt af et paradoks. Derfor ser man også ofte politikerne undsige selve det politiske systems lukken-sig-om-sig-selv til fordel for et demokratisk ideal om aktiv deltagelse. Heri kan man se endnu et paradoks; politikerne undsiger den professionalisering, som er grundlaget for systemet, til fordel for den aktive deltagelse fra befolkningen, som for størstedelens vedkommende udtrykker, at de ikke interesserer sig for politik. Uden at skulle gøre et stort nummer ud af dette, må man sige, at der tilsyneladende er en vis afstand mellem idealerne og virkeligheden inden for politikken Fra entreprenør til virksomhed Professionaliseringen af politikken har, som tidligere nævnt, ført til, at det er andre typer af aktører, som er virksomme inden for feltet: tidligere var der tale om entreprenører ; nu er der tale om virksomheder. Dette kræver en kommentar. Daniel Gaxie og Michel Offerlé med flere taler på fransk om entrepeneur og entreprise inden for det politiske felt, hvilket giver muligheden for at anvende det tilhørende verbum entreprendre og spille på en dobbelt betydning: en entrepeneur er dels en innovativ igangsætter, dels en person, som driver en specifik virksomhed. L entreprise er således både det at entreprendre og den specifikke virksomhed. Jeg har valgt her at anvende det noget uvante ord entreprenør sammen med det noget mere almindelige virksomhed. Det danske ord har også en dobbelthed i sig, som kan sammenlignes med den franske: virksomhed kan være såvel resultatet af et virke som en produktionsenhed, men at konstruere substantivet en virker for at vise det etymologiske slægtskab virker lidt for søgt. Så en entreprenør skal forstås som en person, der har en virksomhed (med mulighed for begge dette ords betydninger) på det politiske felt. Begrebet politisk entreprenør er knyttet til forestillingen om det politiske marked som et abstrakt sted, hvor aktører konkurrerer med hinanden for opnåelse af visse goder. Når det er nødvendigt at indføre begrebet og ikke blot tale om politikere, skyldes det, at der findes andre former for aktører på markedet end politikere. I vore dage er politiker stort set synonymt med 13

15 Orla Vigsø partipolitiker, men såvel en historisk analyse som en analyse af den aktuelle situation viser, at der har været og er andre typer af entreprenører på det politiske marked. Partierne er historisk bestemte former for politisk virksomhed, og selv om de i dag har stort set monopol på at agere på det politiske marked i forbindelse med valg, er de til stadighed truet på andre politiske markeder af andre former for entreprenører, som også udbyder politiske goder: miljøorganisationer, forbrugergrupper, græsrodsbevægelser, kort sagt interesseorganisationer. Denne pointe er vigtig, når man vil forstå partiernes stillingstagen, positionering og kommunikation; partierne kæmper ikke kun mod hinanden, men også mod andre ikke-parlamentariske grupper, i forsøget på at opnå befolkningens opmærksomhed og støtte. Men der er altså sket en bevægelse fra individuelle aktører til kollektive aktører, fra politiske entreprenører til politiske partier. Det betyder selvfølgelig ikke, at individet som sådant forsvinder det er og bliver stadig mennesker af kød og blod, som man på valgdagen har mulighed for at vælge imellem men det betyder, at individerne må indordne sig under en kollektivitet for at have en chance for at blive valgt, 14 og dette har igen betydning for den form, repræsentationen og udvekslingen med vælgerne tager. Det faktum, at politikerne er individer med personlige interesser, gør også et parti til en mere sammensat og (potentielt) konfliktuel størrelse, end tidligere definitioner har anset. 15 Man bør derfor ikke, ifølge Michel Offerlé, analysere de politiske partier ud fra spørgsmålet hvad de tjener til, hvilken rolle de udfylder i et demokratisk samfund, men i stedet som grupper, der er grundlagt for at intervenere på det politiske marked, men som er i stand til at producere meget forskellige virkninger og være genstand for meget varierende investeringer og sociale anvendelser. Det gælder ikke om at forstå, hvad partierne tjener til, for en sådan tankegang udgår fra en tro på, at partierne er målrationelle og funktionelle. Hævdelsen af det partipolitiske 14 I Danmark er det siden 2. verdenskrigs ophør kun lykkedes to personer at blive valgt til Folketinget uden for partiopstillingerne, og i begge tilfælde var der tale om personer med en særlig personlig kapital: Christmas-Møller var under krigen blevet kendt som den danske stemme fra BBC, og Jacob Haugaard var landskendt som komiker på tv. I begge tilfælde spillede medierne således en afgørende rolle. 15 Se fx Duverger 1964, LaPalombara & Weiner 1966, Rasmussen

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER BENJAMIN FRANKLIN, DEN AMERIKANSKE FILOSOF, FORFATTER, VIDENSKABSMAND OG JOURNALIST, STOD I SIN TID BAG ORDENE - TID ER PENGE. ET UDTRYK, DER HANDLER

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

En teori om symbolsk vold

En teori om symbolsk vold En teori om symbolsk vold Pierre Bourdieu og Jean-Claude Passeron: Reproduction in Education, Society and Culture, 2. udg. 1990 (oversat fra fransk La reproduction. Éléments pour une théorie du système

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg i koncernen Scandic Hotels Holding AB Mellem Scandic Hotels Holding AB og det europæiske udvalg for ansatte i hotel-, catering- samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Arbejdsprogram 2015-2016

Arbejdsprogram 2015-2016 Arbejdsprogram 2015-2016 safu s mission er på en nærværende og kompetent måde at sikre enkeltmedlemmer sparring og hjælp i arbejdslivet samt styrke foreningers vilkår på arbejdsmarkedet. safu s vision

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

En ny dialogkultur i det offentlige

En ny dialogkultur i det offentlige En ny dialogkultur i det offentlige Kort historisk rids Kongeloven fra 1665 frigør embedsstanden fra adelen. Der indførtes et meritokratisk princip, hvor embedsmænd ikke indsattes efter blod og byrd men

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Golf og Lederudvikling!

Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Kan man lære om ledelse på en golfbane eller er det blot en undskyldning for en god dag væk fra kontoret? Ja, ja, ja meget endda! En forudsætning for at

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Indhenter i FE. Jobbet. Ansøgeren

Indhenter i FE. Jobbet. Ansøgeren Indhenter i FE FE har gennem tiden fået en del forespørgsler om jobbet som indhenter, især når vi har annonceret efter nye indhentere i dagspressen og her på hjemmesiden. Her kan du læse nærmere om arbejdet

Læs mere

Kreativ projektledelse i kaos

Kreativ projektledelse i kaos Kreativ projektledelse i kaos På et fortov i Rom spurgte min søn mig engang, om der overhovedet ikke fandtes regler i den italienske trafik. Han så kun et virvar af mennesker, scootere og biler; han hørte

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere