Det politiske marked

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det politiske marked"

Transkript

1

2 Det politiske marked den politiske sociologi som ramme for analyse af partipolitisk kommunikation 1 Af Orla Vigsø Dette paper redegør for den politiske sociologi som med udgangspunkt i Pierre Bourdieus tanker, der er blevet udviklet af en række franske politologer. Ifølge denne teori kan det politiske felt beskrives som et marked, hvor politiske entreprenører og partier tilbyder varer til vælgerne, som efterspørger disse varer, og som til gengæld tilbyder sin støtte til de politiske aktører. Varerne er immaterielle, eftersom politik i et repræsentativt demokrati er et sprogligt spil. Kampen mellem partierne for at opnå vælgernes støtte hviler på partiets kollektive kapital, dvs. det som kan gøres til et positivt træk over for vælgerne. 1. Indledning En stor del af studier, som beskæftiger sig med politiske partier, har af forskellige grunde ikke behandlet det politiske parti som en (bestemt type af) organisation. På den anden side har mange organisationsteoretiske studier ikke eksplicit beskæftiget sig med det politiske parti som organisationstype. Går man derimod til sociologien, nærmere bestemt den gren, som kaldes den 1 Teksten præsenteredes som et paper ved forskerkonferencen Samhällets diskurser på Stockholms universitet. En version af teksten indgår i min licentiatafhandling Parti og vælgere. Studier i svensk partipolitisk kommunikation , Uppsala 2002.

3 Orla Vigsø politiske sociologi, finder man ikke blot studier af de politiske partier, men også teorier, som knytter de politiske partiers funktionsmåde sammen med generelle teorier om menneskets måde at organisere et samfund på. En af de mest interessante af disse sociologiske teorier er blevet opbygget gennem snart et halvt århundrede af Pierre Bourdieu, og hans tanker om det politiskes funktionsmåde er blevet videreført og udviklet af en gruppe sociologer og politologer, med navne som Daniel Gaxie, Michel Offerlé, Bernard Lacroix og Michel Dobry, i et forsøg på at bryde med de herskende teoridannelser inden for politologien. Jeg vil i denne artikel forsøge at sammenfatte nogle af hovedpunkterne i denne politiske sociologi og diskutere dens relevans for studiet af partiernes kommunikative ageren. Samtidig er det nødvendigt at tænke på, at selv om der er tale om generelle teorier, så er udgangspunktet for de fleste af studierne det franske politiske system, og man må derfor hele tiden overveje, om dette forhold har betydning for tilpasningen til studiet af skandinaviske systemer. Med andre ord: forsøge at fastholde de generelle aspekter og overveje, hvorledes de specifikke analyser vil kunne kaste lys over forholdene i Skandinavien. Samtidig er det på grund af denne politiske sociologis oprindelse i Bourdieus sociologi nødvendigt at forklare visse centrale begreber i denne. Det gælder begreber som felt, habitus og det politiske marked og netop dette sidste begreb nødvendiggør en diskussion af selve den grundlæggende økonomiske tankegang hos Bourdieu. Men gennemgangen prætenderer på ingen måde at være en introduktion til eller en gennemgang af hele Pierre Bourdieus ualmindeligt omfattende produktion og de forskellige forskydelser gennem forfatterskabet. Her henvises læseren til andre værker. 2 2 Bl.a. Martuccelli 1999: I øvrigt er en række af de Bourdieu-citater, der bringes, taget fra Accardo & Corcuff 1992, som er en tematisk (og diskuterende) samling af citater fra hele forfatterskabet, inkl. interviews mm. Jeg henviser dog til den oprindelige tekst for at undgå en alt for stor forvirring omkring kilderne. Alle citater er oversat af undertegnede. 2

4 Det politiske marked 2. Generelt om Bourdieus sociologi Pierre Bourdieu er blevet kaldt en strukturalistisk konstruktivist i et forsøg på at beskrive hans originale kombination af strukturalismens grundsynspunkter (værdien som en udelukkende relationelt bestemt størrelse, bl.a.) og af aktørernes skabelse af den verden, de agerer i og på, gennem selve deres ageren. Bourdieu er i sit udgangspunkt materialist (og til og med marxist), men hans syn på økonomien er ikke det traditionelle materialistiske. Hos Bourdieu ses de økonomiske strukturer i traditionel forstand, dvs. de som har med kapitaltilegnelse at gøre, som en speciel form for strategi hos aktørerne 3, men ikke væsensforskellig fra andre former for strategi. De sociale aktører råder over forskellige former for kapital, hvoraf den økonomiske blot er én form, og de handler strategisk for at opnå eller forvalte disse forskellige former for kapital. De investerer deres kapital for at opnå en profit; de tilbyder deres varer på et marked og erhverver sig andres udbudte varer i udbytte mod egne. Hos Bourdieu bliver vareøkonomien kilde til den sprogbrug, som anvendes til at beskrive social udveksling (kapital, investering, marked, udbud, profit), men den er ikke model i nogen normativ forstand. Forholdet skal snarere tænkes i weberske termer, dvs. som en udvikling af modernitetens grundlæggende rationaliseringstendens. 4 Samtidig er der tale om en sproglig topos, som er frugtbar som beskrivelsesmodel på grund af dens almenhed. Herved udsætter han sig selvfølgelig for den fare, at nogle netop opfatter det som om, politik eller kunst eller andre former for sociale strukturer blot ses som varianter af vareøkonomien dvs. at teorien bliver en plat form for vulgærmaterialisme. Det er som sagt ikke tilfældet; derimod ses vareøkonomien som én udvekslingsform på linie med andre; måske kan man 3 Pierre Bourdieu anvender betegnelsen agent social for at understrege handlingsaspektet: [ce] qui est agi (de l intérieur) autant qu il agit (vers l extérieur)[...] (Accardo & Corcuff 1992:67). Jeg har valgt alligevel at anvende ordet aktør, eftersom agent på dansk får nogle (i denne sammenhæng) lidt for komiske konnotationer, ligesom agent ikke på dansk giver nogen etymologisk forbindelse til at handle (agir). Ganske vist har aktør konnotationer, som peger mod scenekunsten, men med tanke på Bourdieus brug af spil-begrebet, er det en mere passende konnotation, end James Bond o. lign. ville være. 4 Se fx Martucelli 1999: om Max Weber. 3

5 Orla Vigsø se det som en række parallelle former, som kan indordnes under det overordnede begreb udveksling. Bourdieu viser, at de egentlige økonomiske strategier for tilegnelse af kapital i ordets traditionelle betydning blot er et bestemt tilfælde af strategier, som aktørerne i forskellige sociale felter anvender sig af, for at opnå eller bevare forskellige former for kapital (Accardo & Corcuff 1992:86). Til gengæld gør denne parallelisering, at det kan det være svært at finde de faktorer, som inden for det politiske felt er manifesteringen af visse af begreberne. Betegnelser, der har deres klare definition inden for en vare- og pengeøkonomi, som fx udbud, investering og profit, bliver sværere at definere inden for et felt som det politiske Habitus, marked, felt og kapital generelt Begrebet habitus spiller en central rolle i den bourdieuske teori, eftersom det er et begreb, som gør det muligt at formulere forholdet mellem det individuelle og det sociale og at forstå, at subjektivitetens interne strukturer og de eksterne sociale strukturer ikke udelukker hinanden. De er i stedet dele af den samme virkelighed, den samme kollektive historie, som på én gang er indskrevet i kroppen og i tingene. Habitus er så at sige den kropsliggjorte historie, som hver enkelt social aktør bærer med sig. Habitus er et system af dispositioner 5 for at handle, forstå, sanse og tænke på en bestemt måde, som er interioriseret og inkorporeret af individerne i løbet af deres historie, og den viser sig først og fremmest i den praktiske sans, det vil sige i evnen til at bevæge sig, handle og orientere sig efter den position, man indtager i det sociale rum, efter feltets logik og den situation, man befinder sig i, alt sammen uden bevidst at reflektere over det, takket være de erhvervede dispositioner, som fungerer automatisk. (Accardo & Corcuff 1992:67-68) 5 Dispositioner skal forstås som holdninger, tilbøjeligheder til at opfatte, sanse, gøre og tænke, som er interioriseret af individerne i kraft af deres objektive eksistensbetingelser, og som derfor fungerer som ubevidste handlings-, perceptions- og reflektionsprincipper (Accardo & Corcuff 1992:229). 4

6 Det politiske marked Habitus er således et system af skemaer, som genererer praksis, og som samtidig er et skema for tolkning af praksis (det, nogle formodentlig ville kalde et kognitivt skema). Den er et resultat af de betingelser, man har været udsat for, og tenderer derfor mod at reproducere disse betingelser: Den er en slags transformationsmaskine, som gør at vi reproducerer de sociale omstændigheder under hvilke vi selv blev produceret, men på en forholdsvis uforudsigelig måde, på en sådan måde, at man ikke mekanisk og enkelt kan gå fra kendskab om produktionsbetingelserne til kendskab om produktet (Bourdieu 1980: ). Uforudsigeligheden, det som gør, at der ikke er tale om en reproduktion i den vulgære afspejlingsteoretiske forstand, er at habitus ganske vist gør det muligt for ydre kræfter at sætte sig igennem, men at det sker ud fra den specifikke logik, som den enkelte organisme besidder. På denne måde er habitus på én gang fælles for en bestemt social gruppe (Bourdieu taler om klasser, men ikke i en traditionel marxistisk forstand), og forskellig fra individ til individ: Hvis det er udelukket, at alle medlemmer af den samme klasse (eller for den sags skyld to medlemmer) skulle have gjort de samme erfaringer og i samme rækkefølge, så er det samtidig sikkert, at ethvert medlem af samme klasse har større chancer end et hvilket som helst medlem af en anden klasse for at befinde sig i de situationer, som er de mest hyppige for denne klasse, [...] ethvert system af individuelle dispositioner er en strukturel variant af de andre [...]. (Bourdieu 1980a:100) Forskellen i den individuelle habitus hos medlemmer af den samme klasse skyldes således, at hvert individs sociale bane er unik; erfaringerne kommer i en given rækkefølge, og summen af tidligere erfaringer (dvs. habitus på et bestemt tidspunkt) er afgørende for, hvorledes efterfølgende erfaringer tolkes. På dette punkt er Bourdieu helt på linie med hermeneutikkens centrale tese, at tolkningen er knyttet til erfaringen og dermed i stadig udvikling. 6 6 For eksempel hos Paul Ricœur, se Vigsø 1993 og

7 Orla Vigsø Bourdieu erstatter det traditionelle ideologiske syn på forholdet mellem individ og samfund med et andet, hvor der hersker dialektiske forbindelser mellem habitus, som er socialt konstrueret, og feltet, som er historisk konstitueret. Han behandler således forholdet mellem to aspekter af det sociale: det sociale indlejret i kroppen og det sociale indlejret i tingene (Accardo & Corcuff 1992:86). Ifølge Bourdieu eksisterer der i ethvert samfund en række områder, som har deres egen indre logik, som de fungerer efter, de såkaldte felter. Hvert felt er et struktureret rum med positioner, som får deres egenskaber ud fra deres relative position i rummet i forhold til de øvrige positioner. Men selv om disse felter er vidt forskellige det politiske felt, filosofiens felt, religionens eller kunstens så har de nogle fælles love, som de fungerer under. Aktiviteten i et felt er at betragte som et spil, i en meget generel og omfattende forstand, dvs. som en social aktivitet, hvor man gør indsatser og kan opnå en gevinst, og hvor adfærden styres af regler, mere eller mindre eksplicit formuleret, men anerkendt af deltagerne. 7 Ethvert felt defineres bl.a. gennem de indsatser og specifikke interesser, som er på spil, og som ikke kan reduceres til de interesser, som er på spil i andre felter (det er ikke det samme, som driver en filosof og en geograf frem). For at et felt skal kunne fungere, må der være indsatser og folk, som er parate til at spille spillet; folk, som er i besiddelse af den habitus, som implicerer kendskab til og anerkendelse af spillets immanente regler, indsatser, osv. [...] (Bourdieu 1980:114). Feltet kan fungere, hvis dets deltagere er i besiddelse af det, Bourdieu kalder illusio: Illusio er det at være fanget i spillet, at være fanget af spillet, at tro at det er indsatsen værd, eller for at sige det helt enkelt, at det er besværet værd at spille (Bourdieu 1994:151). Ud over at dele en opfattelse af spillet, deler alle, som er engageret i feltet, en række grundlæggende interesser, som er knyttet til selve feltets eksistens. Under alle modsætninger ligger der en objektiv samhørighed: man er overens om, hvad det er, som udgør feltet, og man er interesseret i, at feltet fortsat består. For at kunne komme ind, skal man betale en afgift, som 7 Spil som beskrivelsesmodel og metafor har haft en utrolig betydning for tænkningen i det 20. århundrede; Saussure anvendte skakspillet for at forklare det sproglige tegn, Wittgenstein talte om sprogspil og så videre. Analogien er ikke uproblematisk, men dette er ikke stedet at udfolde diskussionen. 6

8 Det politiske marked består i netop at anerkende spillets betydning og dets grundlæggende regler. Feltet er således et mangesidigt spændingsfelt: det er både et felt, hvor kræfter står mod hinanden, og et felt, hvor der pågår en kamp for at bevare eller forandre selve feltet. Alle typer af sociale felter [...] kan kun fungere, for så vidt der findes aktører, som investerer deri, i de forskellige betydninger dette ord kan have; som engagerer deres ressourcer deri og gør deres indsatser, og på denne måde gennem selve deres modsætning bidrager til at bevare feltets struktur eller, i visse tilfælde, til at forandre den (Bourdieu 1982:47). Aktørerne handler derfor strategisk i et felt ud fra dels individuelle interesser, dels den kollektive interesse i at opretholde feltets struktur. Men ved at kalde handlingen for strategisk risikerer man let at give det indtryk, at der er tale om en bevidst og rationel kalkulation, hvilket ikke er tilfældet. Strategien er resultatet af den praktiske sans, sansen for spillet, som er opnået gennem deltagelse i de sociale aktiviteter i feltet (Bourdieu 1987:79). Når det drejer sig om det politiske felt, vil det sige, at man inkorporerer en bestemt forståelse af, hvordan man handler inden for politikken; en forståelse, som bliver så inkorporeret, at aktøren ikke er sig bevidst, at der er tale om en indlært adfærd. Man kan illustrere det med det eksempel, at visse politikere omtales som politiske dyr. Betegnelsen sigter på, at de handler instinktivt, som et dyr, inden for det politiske felt; de opfattes så at sige næsten som en slags naturtalenter, men selve det faktum, at en sådan næsten instinktiv adfærd må betegnes med et eget udtryk, viser, at der er tale om en handlemåde, som skal indlæres inkorporeres og dermed accepteres af politikerne. Den er netop ikke naturlig, selv om den hos visse fremtræder, som om den var det. Aktørerne inden for et felt er i besiddelse af forskellige former for kapital, noget som har en værdi inden for feltet. Der findes flere former for kapital, ud over den økonomiske (som også spiller en rolle inden for det politiske felt): social kapital, symbolsk kapital og kulturel kapital. Begrebet kulturel kapital blev lanceret af Pierre Bourdieu i et forsøg på at forklare, hvorfor børn fra forskellige sociale klasser ikke klarede sig lige godt i skolen (uden at falde tilbage i en biologistisk påstand om sammenhæng mellem socialklasse og intelligens). Konklusionen blev, at børn fra forskellige sociale klasser 7

9 Orla Vigsø medbringer forskellige former for viden, kunnen og materielle ting, som har forskellig værdi i skolen (eller rettere på det uddannelsesmæssige, skolære felt). Den kulturelle kapital kan findes i tre former: i en inkorporeret tilstand, dvs. i form af varige dispositioner hos organismen; i en objektiveret tilstand, i form af kulturelle goder, malerier, bøger, ordbøger, instrumenter, maskiner, som er et spor efter eller realiseringen af teorier eller kritik af disse teorier, problemstillinger, osv.; og endelig i en institutionaliseret tilstand, en form for objektivering, som må ses separat, fordi den, som man kan se med eksamensbeviset 8, forlener den kulturelle kapital, som den anses at garantere, med helt igennem unikke egenskaber [...]. (Bourdieu 1979:3) Det meste af den kulturelle kapital er knyttet til kroppen og forudsætter, at man inkorporerer den, hvilket bl.a. vil sige, at man tilpasser sig bestemte normer, en bestemt livsstil osv. Man investerer sin tid i denne proces; det er et arbejde med én selv, man kultiverer sig, og den kulturelle kapital bliver således udtryk for en være-blevet : man er blevet fx politiker, ser sig selv som sådan og anerkendes af andre som sådan. 3. Det politiske felt og de politiske markeder Ovenstående har været en kort indføring i nogle af de centrale begreber hos Bourdieu, uden særlig skelen til deres anvendelse inden for det politiske felt. Bourdieu har selv ved flere lejligheder skrevet om aspekter af det politiske spil (især i Bourdieu 1981), men det er især hos en gruppe af politologer og sociologer med Daniel Gaxie og Michel Offerlé som de mest markante figurer, man finder en grundig behandling af det (parti)politiske system med udgangspunkt i Bourdieus tanker. Det følgende er et forsøg på at uddrage og sammenskrive den generelle del af det, man kunne kalde den Bourdieuinspirerede politiske sociologi, dvs. et forsøg på at fremdestillere de 8 På fransk: le titre scolaire. 8

10 Det politiske marked karakteristika, som vedrører det repræsentative partipolitiske system som sådant, og ikke blot er gældende for Frankrig. Før den almene valgret indførtes, fandtes et personligt forhold mellem vælgeren og den valgte; man kom fra samme område og tilhørte samme meget begrænsede kreds af velhavende og velestimerede mænd. Forandringerne i dette system indtræder først i de store byer, hvilket ganske enkelt skyldes antallet af vælgere: jo større antallet af vælgere er, desto sværere bliver det at opretholde personlige forbindelser med dem, og som følge heraf må mobiliseringen ske på baggrund af abstrakte principper i stedet for personlige fordele. Samtidig bliver sandsynligheden for fraktionering større; modsætninger mellem sociale grupper træder frem etc. Kampen om stemmerne bliver mere abstrakt og forholdet til vælgerne mere indirekte, og med indføringen af den almene valgret ændres forholdet mellem repræsentant og vælgere markant. Gruppen af vælgere vokser til at blive en masse, den transformeres til et publikum, og måden at henvende sig til vælgeren må nødvendigvis dermed også ændre sig. Politikeren må præstere et specifikt arbejde for at gøre vælgerne interesseret i virksomheden, i de mere abstrakte goder, han har at tilbyde: taler, repræsentation, fremtidsvisioner, reformer. På baggrund af dette begynder vælgerne at føle tilknytning til politiske principper og dermed til partier, frem for til enkeltindivider. Ganske vist er der stadig en ganske stærk lokal og personlig tilknytning, men vælgerne begynder i stadig større udstrækning at samles om partiet med dets tegn og emblemer. Denne proces forløber i øvrigt forskelligt i de skandinaviske lande: i Norge og Sverige fødtes de politiske partier inden den almene valgret indførtes, i Danmark efter. De nye politiske aktører, som var den drivende kraft i forandringen af systemet, kom ofte fra lavere sociale lag end de gamle politikere, og de havde derfor ikke samme mulighed for at udnytte personlige forbindelser og position. Ved at forkaste den tidligere fremgangsmåde, hvor man nærmest købte stemmer, forsøgte de ubevidst at fremtvinge en ny opfattelse af den politiske konkurrence, som var i deres egen interesse og i overensstemmelse med deres egen overbevisning (Gaxie 1989:16). Dermed skabes også en ny moral for politikken, som stadig gør sig gældende: det er ikke acceptabelt at anvende sig af materielle midler for at købe folks støtte, og det er heller ikke acceptabelt at anvende sin position til at skaffe sig materielle fordele. 9

11 Orla Vigsø Politikken er blevet et felt for ideer og symbolsk kamp, hvor indslag af personlig vinding meget hurtigt opfattes som korruption og magtmisbrug. 9 I det 19. århundrede var politikeren oftest et individ, som forvandlede sin personlige kapital (formue, forbindelser, eksamener, kendthed) til politisk kapital og udvekslede den på et lokalt plan. Men efterhånden som den nye form for politikere kommer til, individer uden personlige ressourcer, forstærkes den politiske kamp og bliver mere kontinuerlig. Samtidig sker der en centralisering af kapitalen i partier, og de individuelle entreprenører 10 forsvinder til fordel for kollektive virksomheder, hvilket også medfører en tendens til homogenisering af det politiske udbud. Kendetegnende for det repræsentative demokrati er, at det udfolder sig i en ikke-voldelig kamp, en konkurrence om indflydelse og positioner, som først og fremmest er et sprogligt fænomen. Samtidig er det en forudsætning, at der rent faktisk findes en aktivitet, som er udelukkende politisk, dvs. som det er muligt at adskille fra andre sfærer i samfundet (det sociale, det religiøse og det økonomiske). Dette er en forholdsvis moderne foreteelse; går man tilbage i tiden, er det ikke muligt at skille disse sfærer ad. Men med den demokratiske styreforms indførelse udspiller politikken sig nu i afgrænsede rum, som er differentierede i forhold til hinanden, og hvor specialiserede politiske aktører kæmper mod hinanden om specifikke indsatser. Disse afgrænsede rum kan kaldes politiske felter (Gaxie 1996:15). Samtidig med at politikken udskilles som et selvstændigt felt, udskilles også dette felts aktører og de indsatser, som er på spil i feltet. Politik som område, det politiske som spørgsmål og politikeren som aktør konstitueres i samme bevægelse. Umiddelbart kan det virke lidt forvirrende, at der tales om både det politiske felt og de politiske felter i litteraturen, men dette bør tolkes som et spørgsmål om specificering: det er muligt at finde fællestræk i de forskellige specifikke politiske felter, som gør, at man kan tale om det politiske felt, når 9 Man kan blot tænke på de forskellige svenske kontokortshärvor, balladen om Ritt Bjerregaards lejlighed i København mm. Listen er meget lang og tyder på en vis divergens i opfattelsen af moralens imperativiske kraft hos på den ene side politikerne og på den anden side befolkningen, eller måske blot pressen. 10 Se senere om brugen af ordet entreprenør. 10

12 Det politiske marked man undersøger de fælles træk. Til gengæld må man være opmærksom på de specifikke træk inden for det afgrænsede felt, som et politisk felt udgør. Man kan således skelne mellem det politiske centralfelt, hvor det drejer sig om fordelingen af centrale magtpositioner i fx rigsdag/folketing, regering, formandsposter i rigsdagsudvalg eller partiledelse, og de politiske periferi-felter, som er en heterogen gruppe af kommunale, amtskommunale med videre felter. At det politiske spil foregår på vidt forskellige måder på det centrale felt og på periferi-felterne, men også mellem det ene og det andet perifere felt, behøver man blot at se på opstillingslisterne til de forskellige valg for at konstatere. På landsplan foregår kampen udelukkende mellem repræsentanter for de etablerede partier, men går man til storbyerne, findes der allerede der lokalpolitiske lister, som overskrider de partipolitiske grænser og supplerer partierne, samtidig med at der indgås alliancer, som er utænkelige på landsplan. Går man længere ned i de perifere, lokale felter, bliver forskellen til landsplanet endnu synligere; lokallister, der ofte fokuserer på enkelte spørgsmål; enkeltpersoner, som er velkendt lokalt som erhvervsfolk eller lignende, og ikke mindst alliancer, som fra landsplan nedsættende betegnes som studehandler snarere end samarbejde. Et eksempel på forskellen på det centrale felt og periferi-felternes funktionsmåde kom i Danmark i oktober måned 1999, hvor statsminister Poul Nyrup Rasmussen blankt afviste ethvert landspolitisk samarbejde med Dansk Folkeparti; Dansk Folkeparti var ikke stuerene. 11 Kort efter udtalte formanden for de socialdemokratiske borgmestre, at det gik udmærket at 11 Dansk Folkeparti, stiftet af Pia Kjærsgaard som en udbrydergruppe fra Fremskridtspartiet, har gjort stop for indvandring og mistænkeliggørelse af fremmede til deres centrale, og stort set eneste, kampfelt. Samtidig er de meget ivrige efter at blive accepteret som et rigtigt parti med ret til at deltage i forhandlingerne om finanslov mm., hvilket gjorde at reaktionerne på statsministerens totale afvisning blev en stor fortørnelse. Hændelsesforløbet er også interessant som et eksempel på den kamp, der er om selve definitionen af, hvad et ( rigtigt ) politisk parti er: så længe man holdes uden for indflydelse, dvs. ikke inviteres med til forhandlinger om centrale lovforslag, er man ikke et rigtigt parti, fordi man ikke anerkendes af de centrale partier som ligeværdig. Så faktisk har Dansk Folkeparti, trods deres stadige insisteren på at være et stuerent og rigtigt parti, ved netop deres fortørnelse vist, hvor central anerkendelsen fra spillets øvrige deltagere er: får man ikke denne anerkendelse rimeligt hurtigt, er man dømt til en perifer eksistens og formodentlig en forholdsvis hurtig død. Dansk Folkeparti er siden da nået et godt stykke på vejen mod anerkendelse. 11

13 Orla Vigsø samarbejde med Dansk Folkepartis repræsentanter på det lokale plan hvilket statsministeren ikke modsagde fordi det på lokalplan handlede om at finde løsninger på konkrete problemer og ikke om politik. Så længe Dansk Folkepartis lokale repræsentanter ikke udtalte sig politisk om indvandring og de fremmede, således som den landspolitiske ledelse gør ustandseligt, så ville man godt kunne samarbejde. Holder man sig til en enhedslig og ideologisk forståelse af, hvad politik er, vil man ikke kunne forklare denne tilsyneladende flagrante inkonsistens; her er det netop nødvendigt at forstå, at det lokalpolitiske felt og det centralpolitiske felt fungerer efter vidt forskellige regler. Samtidig er de perifere felter mere eller mindre integreret i det centrale felt, eftersom intet område kan fungere helt autonomt i forhold til centralmagten. Systemet er således kendetegnet ved en høj grad af arbejdsdeling mellem politikere og profane 12, hvilket bl.a. kan ses, når man spørger folk om deres interesse for politik. Gang på gang viser disse undersøgelser i alle vesteuropæiske lande, at det kun er en meget lille del af befolkningen, som erklærer sig meget interesseret i politik. Kort sagt: borgerne interesserer sig ikke synderligt for politik i denne generelle forstand; de overlader politikken til politikerne. 13 Der er således etableret et skel mellem politisk aktive aktører, som er interesseret i politikken i en sådan grad, at de vil investere deres liv i den, og det store flertal af dem, som de må forsøge at mobilisere. Det politiske felt er således konstitueret som et afskilt område, som følger sine egne love, fokuserer på sine indre indsatser, som er relativt esoteriske eller latterlige for de ikke-indviede, og det er samtidig tilbøjeligt til at lukke sig om sig selv. (Gaxie 1996:20) 12 Når dette begreb anvendes, er det udelukkende for at undgå at specificere gruppen som andet end ikke-politikere. 13 Man skal imidlertid ikke heraf drage den konklusion, at borgerne ikke interesserer sig for politiske spørgsmål, men interessen afhænger af den personlige investering og indsats. At man erklærer sig ikke særligt interesseret i politik forhindrer ikke, at man engagerer sig i fx kampen mod bygningen af en ny bro eller mod nedlæggelsen af daginstitutioner. 12

14 Det politiske marked Denne tendens modvirkes af valget, som netop er en dom over politikerne, fældet af dem, som er udelukket fra det politiske område lidt af et paradoks. Derfor ser man også ofte politikerne undsige selve det politiske systems lukken-sig-om-sig-selv til fordel for et demokratisk ideal om aktiv deltagelse. Heri kan man se endnu et paradoks; politikerne undsiger den professionalisering, som er grundlaget for systemet, til fordel for den aktive deltagelse fra befolkningen, som for størstedelens vedkommende udtrykker, at de ikke interesserer sig for politik. Uden at skulle gøre et stort nummer ud af dette, må man sige, at der tilsyneladende er en vis afstand mellem idealerne og virkeligheden inden for politikken Fra entreprenør til virksomhed Professionaliseringen af politikken har, som tidligere nævnt, ført til, at det er andre typer af aktører, som er virksomme inden for feltet: tidligere var der tale om entreprenører ; nu er der tale om virksomheder. Dette kræver en kommentar. Daniel Gaxie og Michel Offerlé med flere taler på fransk om entrepeneur og entreprise inden for det politiske felt, hvilket giver muligheden for at anvende det tilhørende verbum entreprendre og spille på en dobbelt betydning: en entrepeneur er dels en innovativ igangsætter, dels en person, som driver en specifik virksomhed. L entreprise er således både det at entreprendre og den specifikke virksomhed. Jeg har valgt her at anvende det noget uvante ord entreprenør sammen med det noget mere almindelige virksomhed. Det danske ord har også en dobbelthed i sig, som kan sammenlignes med den franske: virksomhed kan være såvel resultatet af et virke som en produktionsenhed, men at konstruere substantivet en virker for at vise det etymologiske slægtskab virker lidt for søgt. Så en entreprenør skal forstås som en person, der har en virksomhed (med mulighed for begge dette ords betydninger) på det politiske felt. Begrebet politisk entreprenør er knyttet til forestillingen om det politiske marked som et abstrakt sted, hvor aktører konkurrerer med hinanden for opnåelse af visse goder. Når det er nødvendigt at indføre begrebet og ikke blot tale om politikere, skyldes det, at der findes andre former for aktører på markedet end politikere. I vore dage er politiker stort set synonymt med 13

15 Orla Vigsø partipolitiker, men såvel en historisk analyse som en analyse af den aktuelle situation viser, at der har været og er andre typer af entreprenører på det politiske marked. Partierne er historisk bestemte former for politisk virksomhed, og selv om de i dag har stort set monopol på at agere på det politiske marked i forbindelse med valg, er de til stadighed truet på andre politiske markeder af andre former for entreprenører, som også udbyder politiske goder: miljøorganisationer, forbrugergrupper, græsrodsbevægelser, kort sagt interesseorganisationer. Denne pointe er vigtig, når man vil forstå partiernes stillingstagen, positionering og kommunikation; partierne kæmper ikke kun mod hinanden, men også mod andre ikke-parlamentariske grupper, i forsøget på at opnå befolkningens opmærksomhed og støtte. Men der er altså sket en bevægelse fra individuelle aktører til kollektive aktører, fra politiske entreprenører til politiske partier. Det betyder selvfølgelig ikke, at individet som sådant forsvinder det er og bliver stadig mennesker af kød og blod, som man på valgdagen har mulighed for at vælge imellem men det betyder, at individerne må indordne sig under en kollektivitet for at have en chance for at blive valgt, 14 og dette har igen betydning for den form, repræsentationen og udvekslingen med vælgerne tager. Det faktum, at politikerne er individer med personlige interesser, gør også et parti til en mere sammensat og (potentielt) konfliktuel størrelse, end tidligere definitioner har anset. 15 Man bør derfor ikke, ifølge Michel Offerlé, analysere de politiske partier ud fra spørgsmålet hvad de tjener til, hvilken rolle de udfylder i et demokratisk samfund, men i stedet som grupper, der er grundlagt for at intervenere på det politiske marked, men som er i stand til at producere meget forskellige virkninger og være genstand for meget varierende investeringer og sociale anvendelser. Det gælder ikke om at forstå, hvad partierne tjener til, for en sådan tankegang udgår fra en tro på, at partierne er målrationelle og funktionelle. Hævdelsen af det partipolitiske 14 I Danmark er det siden 2. verdenskrigs ophør kun lykkedes to personer at blive valgt til Folketinget uden for partiopstillingerne, og i begge tilfælde var der tale om personer med en særlig personlig kapital: Christmas-Møller var under krigen blevet kendt som den danske stemme fra BBC, og Jacob Haugaard var landskendt som komiker på tv. I begge tilfælde spillede medierne således en afgørende rolle. 15 Se fx Duverger 1964, LaPalombara & Weiner 1966, Rasmussen

Parti og vælgere. Studier i svensk partipolitisk kommunikation. Orla Vigsø

Parti og vælgere. Studier i svensk partipolitisk kommunikation. Orla Vigsø Parti og vælgere. Studier i svensk partipolitisk kommunikation 1991 2001 Orla Vigsø 2 Abstract Vigsø, Orla, 2002: Parti og vælger. Studier i svensk partipolitisk kommunikation 1991 2001. Party and Voter.

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2010

Klimabarometeret. Juni 2010 Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet Argumenttyper I almindelig argumentation findes der en række typiske måder at argumentere på, som har at gøre med, hvilken hjemmel eller generel regel, der ligger bag belæggene. Vi kan f.eks. se noget

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring

Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Sundhedsfremme og empowerment John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Biologisk, psykologisk og/eller sociologisk tilgang? Sundhedstilstand: den

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører

Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører Resume af Hanne Tanvig, Skov og Landskab, Københavns Universitet spændende oplæg på Ildsjælekonferencen

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Refleksioner, der bygger på fem interview med politikere fra Byrådet i Århus i efteråret 2009 Karin Kildedal Aalborg Universitet Juni 2010 Politik

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg i koncernen Scandic Hotels Holding AB Mellem Scandic Hotels Holding AB og det europæiske udvalg for ansatte i hotel-, catering- samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien

Læs mere

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere.

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. fbn fbn acta Godkendt 1 af 5 Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. Denne politik er udtryk for, at skolen tilstræber at være en

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid

Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid Synopsiseksamen Studiegruppen om Tillid i ledelse: Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid Af Emil Matias Rasmussen Side 1 af 5 Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid. Den danske udviklingsbistandsstrategi

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Indre mand / Indre kvinde

Indre mand / Indre kvinde Indre mand / Indre kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Nyhedsbrevet. Connie Stølås. Socialdemokraterne i Kalundborg. Født 14.januar Død 27. oktober 2012

Nyhedsbrevet. Connie Stølås. Socialdemokraterne i Kalundborg. Født 14.januar Død 27. oktober 2012 NOVEMBER 2012 SÆR NUMMER Nyhedsbrevet Socialdemokraterne i Kalundborg Connie Stølås Født 14.januar 1948 Død 27. oktober 2012 Connie bisættes fra Gørlev Kirke Lørdag den 3. november kl. 13. SIDE 2 Vi har

Læs mere

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook Sådan laver du gode opdateringer på Facebook Indhold Indhold 2 Indledning 3 Hold linjen 4 Vær på linje med virksomhedens overordnede identitet 4 Unik stemme 5 Brug virksomhedens unikke stemme 5 Skab historier

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere