Forsker i skizofreni. Hold fast i de unge. Bare ikke geronto. Vi mødes på nettet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsker i skizofreni. Hold fast i de unge. Bare ikke geronto. Vi mødes på nettet"

Transkript

1 19. september årgang Dansk Psykolog Forening 15 Forsker i skizofreni Skizofrene personer har svært ved social kommunikation. Psykolog Vibeke Bliksted vil med sin forskning bidrage til at svare på hvorfor. Side 4 Hold fast i de unge Fest og glæde, sådan er gymnasieårene. Eller var. Mange unge lever nu med angst og depression. SIDE 8 Vi mødes på nettet Netterapi sprænger rammerne for psykoterapi. Det er ikke for tidligt at overveje hvad så. SIDE 10 Bare ikke geronto Psykologers arbejde med ældre mennesker giver et kick. En psykolog modsiger fordommene. SIDE 14

2 19. september årgang Dansk Psykolog Forening 15 Fest og glæde, sådan er gymnasieårene. Eller var. Mange unge lever nu med angst og depression. SIDE 8 Netterapi sprænger rammerne for psykoterapi. Det er ikke for tidligt at overveje hvad så. SIDE 10 Skizofrene personer har svært ved social kommunikation. Psykolog Vibeke Bliksted vil med sin forskning bidrage til at svare på hvorfor. SIDE 4 Psykologers arbejde med ældre mennesker giver et kick. En psykolog modsiger fordommene. SIDE 14 LEDER Med vores stærke og brede netværk til det politiske system, myndigheder og andre interesseorganisationer bliver vi i stigende grad hørt og set og respekteret. Hold fast i de unge Forsker i skizofreni Vi mødes på nettet Bare ikke geronto Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Hånd i hånd Der er mange andre end Dansk Psykolog Forening, som arbejder for borgernes mentale sundhed. Jeg taler om organisationer, projektgrupper osv., som alle er vigtige partnere for os, uanset om deres visioner måtte ligge i tråd med vores, eller om de vil noget helt andet. For at sætte navne på: SIND, Landsforeningen af Psykiatribrugere, Bedre Psykiatri, Psykiatrifonden, Depressionsforeningen og flere til. Alle baseret på interesser, som flugter med vores, og alle oplagte samarbejdspartnere. Her i eftersommeren og det tidlige efterår mødes vi med repræsentanter for disse organisationer. Vi trapper samarbejdet op, fordi vi er stærkere sammen, og fordi det er godt, når så mange kæmper for de samme sager. I dialogen med de politiske systemer er vi nu ikke blot psykologerne, der varetager en faggruppes interesser, men del af et hold, som også tæller brugerne patienter og pårørende. Hvor holdets individualister kan enes, forstærkes effekten af vores argumenter. Derfor har møderne et indhold, hvor vi lærer hinanden at kende og bliver fortrolige med hinandens dagsordener. Sigtet går naturligvis langt videre, for vi er alle optaget af at udnytte den større styrke til politisk interessevaretagelse. Her står Psykologforeningen i forvejen stærkt, fordi vi ikke mindst de seneste år har fremmet vores position og er rykket tættere på politikerne, både i formelle og uformelle fora. Vi har fået mere taletid, så at sige. Med vores stærke og brede netværk til det politiske system, myndigheder og andre interesseorganisationer bliver vi i stigende grad hørt og set og respekteret. Vi er kendt for at bidrage med input, der er hævet op over egeninteresser. Naturligvis glemmer hverken vi eller andre, at vi er psykologernes forening og med vores initiativer fremmer psykologernes sag. Men den er også faglighedens sag. Og den går hånd i hånd med brugerne, som psykologien dybest set skal tjene. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax: dp@dp.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf p-nyt@dp.dk Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9744 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forsidefoto: Chili Foto Annoncer 2014 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf , epost@dgmedia.dk Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2014: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 17 29/9 17/ /10 7/ /11 21/11 Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 Psykiatrien i Region Syddanmark udbyder 3-ÅRIG UDDANNELSE I PSYKODYNAMISK PSYKOTERAPI Psykiatrien i Region Syddanmark udbyder en 3-årig uddannelse i psykodynamisk psykoterapi. Uddannelsen, der henvender sig både til ansatte i regionen og til eksterne ansøgere forløber fra januar 2015 til december Den er udformet efter Dansk Psykolog Forenings og Dansk Psykiatrisk Selskabs krav til specialistuddannelse i psykoterapi og forventes forhåndsgodkendt. UDDANNELSESFORLØBET 120 timers teoriundervisning 117 timers egenterapi i gruppe 156 timers gruppesupervision 40 timers individuel supervision Der henvises til for en detaljeret gennemgang af uddannelsens overordnede struktur. MÅLGRUPPEN Psykologer, læger og andre faggrupper med en uddannelse, der er relevant for udøvelsen af psykoterapi. Der er plads til 16 kursister, og der kan optages op til 25 % ikke akademisk social- og sundhedsfagligt personale med forudgående psykoterapeutisk kendskab. UNDERVISERE (alle er autoriserede psykologer og godkendt som specialist og supervisor i psykoterapi) Claus Haugaard Jacobsen: Privat praksis i Aalborg. Tidligere klinisk psykolog i voksenpsykiatrien samt professor i klinisk psykologi og klinikleder. CHJ forsker i supervision og psykoterapeuters faglige udvikling, har publiceret en række artikler om supervision og psykoterapi. Er faglig koordinator, teorilærer og supervisor ved den 3-årige psykoterapiuddannelse i Aalborg. Teorilærer og supervisor ved denne uddannelse. Hanne Lind: Klinisk psykolog, psykoanalytiker og uddannelsesanalytiker. Privat praksis i Odense. Arbejder med psykoterapi ved angst- og depressionstilstande samt personlighedsforstyrrelser. Lærer (teoriundervisning, supervision og egenterapi) ved IPP s 1 og 3-årige uddannelser i psykoterapi. Egenterapeut ved denne uddannelse. Mette Kjær Barfort: Klinisk psykolog med speciale i psykoterapi af personlighedsforstyrrelser. Teorilærer og supervisor ved IPFFs 3-årige uddannelse i psykoterapi, erhvervspsykolog med speciale i psykodynamisk coaching. Censor ved universitetet. Privat praksis i København. Teorilærer og supervisor ved denne uddannelse. Gæstelærer vil endvidere blive inddraget. PRAKTISK INFO Sted: ATT, Sundhedshus Vejle, Vestre Engvej 51, Indgang B, 3. sal, 7100 Vejle. Pris: pr år i tre år. De, der optages på uddannelsen, binder sig til at betale for hele den treårige periode. Ansøgning og optagelsesprocedure: Personer, der ønsker at deltage i uddannelsen bedes fremsende en ansøgning til uddannelsens sekretær Amira Saric, udviklingskonsulent ved ATT: Amira.Saric@rsyd.dk, telefon Ansøgningen skal være fremme senest torsdag d. 9. oktober 2014, kl. 12. Optagelsesinterviews med supervisorerne afholdes torsdag d. 30. oktober og fredag d. 31. oktober Med uddannelsens egenterapeut afholdes de d. 31. oktober og 12. november Yderligere oplysninger på hjemmesiden Spørgsmål kan endvidere rettes til Claus Haugaard Jacobsen, mail@claushaugaard.dk eller tlf

4 FORSKNING Af Lars Lønstrup Ind i den skizofrene hjerne Specialpsykolog Vibeke Bliksted går med brug af hjernescanning nye veje for at for at gøre os klogere på, hvorfor skizofrene mennesker har svært ved social kommunikation. M ennesker med skizofreni er paranoide og hører stemmer. Og derfor har de svært ved at begå sig i tilværelsen. Sådan lyder en udbredt opfattelse af, hvad kernen i en skizofren lidelse går ud på. Men der er andre og mindst lige så alvorlige følger af at leve med skizofreni, og dem stiller specialpsykolog Vibeke Bliksted skarpt på i et nyt ph.d.-forsknings projekt. - Når mennesker med skizofreni så ofte misforstår andre, har det ikke har så meget at gøre med, hvor paranoide de er, og hvor mange stemmer de hører. Min forskning viser, at det i højere grad handler om, at deres evne til at kommunikere med andre mennesker er væsentlig dårligere end hos raske personer, siger Vibeke Bliksted. Hendes undersøgelse omfatter 59 danskere mellem 21 og 30 år med nydiagnosticeret skizofreni samt en tilsvarende stor kontrolgruppe af jævnaldrende raske personer med samme sociale og uddannelsesmæssige baggrund som patienterne. Et centralt element i undersøgelsen er små film af mennesker, der kommunikerer i dagligdags situationer. Som fx kvinden, der takker manden for, at han har hjulpet hende med at sætte huset i stand. Undersøgelsespersonerne så filmene og beskrev deres oplevelse af dem. Og for patienternes vedkommende skete det, så kort tid efter at de havde fået deres diagnose, at de endnu ikke var begyndt i et medicinsk og terapeutisk behandlingsforløb. Sarkasme var usynlig Filmene indeholder i alt ti små historier og viser to vidt forskellige versioner af hver historie. I den ene version siger skuespillerne deres replikker, som om de mener hvert et ord, i den anden version siger de deres replikker med et stærkt sarkastisk tonefald. - Første gang jeg så de færdige film, tænkte jeg: Åh nej!, jeg har spildt kr., fortæller Vibeke Bliksted. Så meget havde hun betalt et dansk produktionsselskab for at få realiseret filmmanuskripterne, som er udviklet af en australsk professor i neuropsykologi. Rettighederne tilhører et internationalt testfirma, der har givet Vibeke Bliksted lov til at bruge dem til undersøgelsen. Nu kunne hun se, at filmene, der oprindelig er skabt med henblik på at undersøge de socialkognitive evner hos folk med hjerneskader, var alt for overgjorte og overtydelige. - Jeg var helt overbevist om, at enhver uanset om man har skizofreni eller ej kunne se, hvornår skuespillerne er oprigtige, og hvornår de er sarkastiske. Men der tog jeg fejl. For en del patienter var det svært, og for nogles vedkommende næsten umuligt at se forskel på, hvornår skuespillerne var oprigtige, og hvornår de var sarkastiske. - Der var patienter, som sagde: Men den film har jeg jo allerede set, når jeg viste dem den sarkastiske udgave af bestemt film. De kunne simpelt hen ikke se forskel, men tog alt, hvad de medvirkende sagde, for pålydende, siger Vibeke Bliksted. Denne patientgruppe udviser mange såkaldt negative symptomer, og meget tyder på, at det er dem, der har den dårligste prognose, forklarer hun. - En stor del af deres problem er manglende sygdomserkendelse, samtidig med at de fravælger kontakt med andre mennesker. Og det gør det svært at hjælpe og behandle dem. Disse patienter har tendens til at isolere sig og leve et eneboerliv, hvor de måske sidder ved computeren dagen lang, og ikke får vasket sig og gjort boligen ren. SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 fotos: Chili foto Hjernescanning er nyt En del af Vibeke Bliksteds undersøgelse har mere end noget andet vakt interesse i den lægevidenskabelige verden, nemlig de hjernescanninger såkaldte funktionelle MR-scanninger som hun gennemførte for 19 af patienternes vedkommende, samtidig med at de så filmene. Det er nyt i både dansk og international sammenhæng på denne måde at gå ind i og undersøge, hvordan den skizofrene hjerne fungerer. Og ved at sammenholde resultatet af scanningerne og resultatet af hendes mere traditionelle undersøgelse fik hun et udbygget billede af patienternes kommunikative vanskeligheder. - Hos patienterne med mange negative symptomer kunne man på scanningsbillederne se, at der var mindre blodgennemstrømning i det område af hjernen, som man bruger til at aflæse, forstå og interagere med andre mennesker. Og så er det jo ikke så mærkeligt, at de har svært ved at være i kontakt med andre mennesker. - Det var en lettelse, ikke bare for patienterne, men også for deres pårørende, at få denne forklaring. Når du som forælder oplever dit barn tage afstand og fravælge dit selskab, er det naturligt at spekulere over, hvad du selv gør forkert. Undersøgelsen viser, at disse ringe socialkognitive evner kan være et medfødt handicap hos nogle mennesker med skizofreni, siger Vibeke Bliksted. Skizofren hjerne på overarbejde Hos andre af undersøgelsespersonerne var tendensen den stik modsatte. Her var blodgennemstrømingen til de centre i hjernen, vi bruger til at forstå og deltage i social interaktion, betydeligt større end hos raske personer. PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 Mennesker med skizofreni er paranoide og hører stemmer. Og derfor har de svært ved at begå sig i tilværelsen. - Disse patienter havde ikke problemer med at afkode, hvornår skuespillerne var oprigtige og sarkastiske og svarede lige så godt på mine spørgsmål som de raske kontrolpersoner. Men patienterne brugte væsentlig mere hjerneaktivitet og mental energi på at tolke og svare. - Disse patienter har tendens til at overfortolke alt, hvad andre mennesker siger, selv om de tilsyneladende både er med på og forstår spillereglerne for vores sociale kommunikation. - Det er faktisk et stort problem, som let kan resultere i, at patienterne fravælger kommunikationen og dermed muligheden for at deltage i tilværelsen på lige vilkår med andre mennesker, siger Vibeke Bliksted. Over for denne patientgruppe er behandlingssystemets opgave at træne dem i nogle strategier, som de kan bruge til at kompensere for deres vanskeligheder. - Det er meget vigtig viden ikke bare for behandlingssystemet, men også for forældrene. De får en forståelse af, at årsagen til, at deres barn bliver paranoid i deres selskab, er, at han eller hun overfortolker det, de siger. Forkert behandling forværrer symptomerne Vibeke Bliksted har i 17 år arbejdet som klinisk psykolog, heraf de sidste ti år på Aarhus Universitetshospital Risskov, med nøjagtig den samme patientgruppe, som er genstand for hendes undersøgelse. Hun har således rig klinisk erfaring. Alligevel er hendes egne fund kommet lidt bag på hende. - Vi har tendens til at være mest optaget af, om mennesker med skizofreni stadig hører stemmer, eller om de stadig er paranoide, når vi vurderer effekten af vores behandling. Men når disse symptomer forsvinder, er det ikke ensbetydende med, at det bare går fremad. For de socialkognitive symptomer er mindst lige så handicappende i forhold til at få en normal tilværelse. - Det er vigtig viden, når vi skal give patienterne den rette behandling. For ellers risikerer vi, at hjælpen kommer til at stresse dem, og jo mere stressede de bliver, jo mere psykotiske bliver de også. Så et præcist billede af den enkelte persons sygdom forøger chancen for at hjælpe patienten til at lære at leve med den og fx blive i stand til at gennemføre en uddannelse, siger Vibeke Bliksted. Klinisk erfaring en fordel Både Vibeke Bliksted og hendes arbejdsgiver, Aarhus Universitetshospital, er så tilfredse med resultaterne af forskningsprojektet, at hun i dag er ansat på hospitalet i en kombineret stilling som forsker (80 pct.) og klinisk behandling og supervision (20 pct.). En af hendes forcer er hendes indgående kendskab til patientgruppen, som også kom hende til gode mange gange i undersøgelsesperioden. - Personer med nydiagnosticeret skizofreni kan man ikke bare give en tid for undersøgelse og så regne med, at de dukker op. Jeg har været hjemme at hente patienterne på deres bopæl og få dem i tøjet, ja, nogle gange måtte jeg også hjælpe dem ud af sengen, selv om vi havde mødetid og -sted. Når man er så syg, er det svært at overholde aftaler. Så det tog den tid, det tog. De specielle udfordringer med netop denne type forsøgspersoner var ikke altid lige let at forklare til de forskere og det tekniske personale, som Vibeke Bliksted skulle samarbejde med ved scanningerne. - Jeg måtte mange gange forklare, at jeg var nødt til at have en vis fleksibilitet med brug af MR-scanneren. Det er ikke almindeligt, for det er meget dyrt apparatur, som det normalt er umuligt at få adgang til uden tidsbestilling lang tid i forvejen. Men det lykkedes mig at få en aftale, hvor jeg kunne booke tid rimelig akut. Ligesom jeg kunne være heldig at presse en af mine patienter ind, hvis en af de andre forskere modtog et afbud, siger Vibeke Bliksted. Lars Lønstrup, journalist SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 KLUMME Med manglende forældreevne? M an kan i denne tid få indblik i socialt arbejde, hvis man åbner for DR1 torsdag aften. DR har i samarbejde med Odense Kommune lavet seks udsendelser med titlen Socialrådgiverne, som følger en række socialrådgivere på arbejde. De to første programmer fremkalder refleksion. Her har omdrejningspunktet været en mulig tvangsfjernelse af fire børn i en kontanthjælpsfamilie i Odense. Vi følger socialrådgiveren Sira og en familiebehandler og inviteres indenfor hos familien, der har problemer med forældreevnen, som det hedder. Man ser ellers fire ret glade og livlige børn, der leger og velvilligt svarer på de spørgsmål, kommunens repræsentanter stiller. Og man møder samarbejdsvillige forældre, der nok er trætte af at være i kommunens søgelys og måske ikke deler opfattelsen af, at de har større problemer end andre. Men som taler pænt til de behandlere, de har til deres rådighed. Socialrådgiveren fortæller, at hun selvfølgelig er klar over den magt, hun som har, men det lader ikke til, at hun har synderlige kvaler ved eventuelt at skulle anbefale at tvangsfjerne de glade børn, der nusses af mor og far. I programmet virker alle imødekommende, alle taler pænt til hinanden og der bages kage og hygges med familieterapeuten. Alligevel sidder jeg tilbage med en følelse af ubehag. Efter 1950 ernes værdier Mit ubehag drejer sig om den moralisering og det snævre normalitetsbegreb, som ligger under meget socialt arbejde i dag og som illustreres i de første afsnit. Jeg kan have ondt af Odense Kommune og de deltagende socialarbejdere, da ingen synes at have tænkt over konsekvensen af at udstille en på overfladen ret normal familie, hvor forældrene ikke desto mindre måske er ved at miste deres børn. På den anden side har kommunen ikke haft valgmuligheder. Havde man præsenteret en familie, hvor børnene åbenlyst burde tvangsfjernes, ville det formelig have resulteret i et ramaskrig over, hvorfor kommunen og dens medarbejdere ikke allerede havde tvangsfjernet børnene. Nok derfor har man valgt en familie, hvis problemer lige præcis ikke er så entydige, at den eneste logiske handling er en tvangsfjernelse. Det, man nu risikerer af seerreaktioner, er en forundring over, at velfungerende børn, der får mad og omsorg, og som ser ud til at have det godt, overhovedet kan være i risiko for en tvangsfjernelse. Det er klart, at familien kan have problemer, som man af etiske grunde ikke kan vise på tv, men hvis dette er tilfældet og man derfor ikke viser, hvad de egentlige grunde for mulig tvangsfjernelse er, så vil mange som jeg få bekræftet en tese om, at socialt arbejde udspringer af middelklassens ureflekterede normsæt, der i dette tilfælde betyder, at en autoritativ faderfigur er problematisk. I programmet er det nemlig ene og alene faderens gammeldags opdragelsesmetoder (der ikke indbefatter fysisk vold), som bevirker, at man overvejer at tvangsfjerne. Ubehaget drejer sig således om atter at blive bekræftet i, at socialt arbejde udspringer af middelklassens snævre normalbegreb for, hvordan man er far og mor i dag, fx som Sira fortæller med afsæt i en uantastet ligestillingsdiskurs: Det, der er galt [med familien], det er, at far fylder for meget og mor fylder for lidt. Her kommer normalbegreb til at ekskludere fædre (og familier), der opdrager efter 1950 ernes værdier. Det er vist godt, at det ikke er alle familier i dag, der underlægges den antiautoritære og ligestillingsdominerende familieopfattelse, som programmet viser hersker blandt de velmenende socialrådgivere, for så kunne man da godt frygte en eksplosion i antallet af familier, der skulle have deres børn fjernet. Nanna Mik-Meyer, antropolog Professor mso, Institut for Organisation,CBS KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 POTENTIALE På opdagelse blandt de Psykologer kan meget mere end at identificere og afhjælpe psykiske problemer, lyder det fra Rikke Ravn. Hun bringer fagets facetter i spil som fastholdelseskonsulent på et gymnasium. H vor ligger vækst- og udviklingsområderne i den offentlige sektor? Ud fra de forventninger, der rummes i Psykologkampagnen-II, er uddannelsessektoren et af dem, der skal satses på. Og spørger man Rikke Ravn, psykolog, underviser og fastholdelseskonsulent på Herningsholm Gymnasium i Midtjylland, ligger der her et arbejdsområde, hvor der både er potentiale og behov for, at psykologer i højere grad end hidtil går på opdagelse. Rikke Ravn sætter stor pris på sit arbejde og mødet med gymnasieeleverne, der befinder sig i en spændende, men sårbar periode i deres liv, hvor de konstant er i konkurrence med hele verden. Samtidig med at hun elsker alle de glade julekort og krammere, der følger med jobbet, kan hun dog godt have en oplevelse af, at hendes arbejde ikke altid bliver associeret med et rigtigt psykologjob. - Jeg synes, vi bliver ved med at glemme, at vi engang havde tre målsætninger: Vi skulle finde og identificere psykiske problemer, og det er vi virkelig gode til! Men vi havde også to andre: at gøre alle menneskers liv mere produktive og værdifulde og at finde og nurse særligt talent hos individer. De to sidste er fint blevet parkeret, fordi vi har haft meget fokus på at finde og afhjælpe sygdom. Rikke Ravn påpeger, at det ville være rimeligt, om man i højere grad begyndte at forstå psykologen som en person, der kan alle tre ting. I så fald ville man have et andet potentiale for at hyre psykologer i uddannelsessektoren, hvor der både er behov for hjælp til at fastholde elever og udvikle talentmassen. Hendes kompetencer er der i udstrakt grad brug for. - Som det ser ud i dag, oplever mange unge angst og depresfoto: scanpix SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 unge sion. De unge har travlt med at skulle have det perfekte liv. Hvis det ikke bliver det rigtige med det samme, har de en oplevelse af, at så bliver det slet ikke. Mange har 5-25 timers erhvervsarbejde ved siden af. Det kan godt gøre gymnasietiden meget hård. - I dag er mange elever misplacerede, og mange på HHX drømmer om bare at stå i butik. For dem er det tre meget hårde år at slæbe sig igennem. Et hul i systemet Tendensen til, at de unge går ned, er stigende, og Rikke Ravn ærgrer sig over, at det ikke i højere grad er muligt for psykologer at arbejde mere præventivt i uddannelsessektoren. - Jeg møder igen og igen, at der er en utrolig velvillighed til at have psykologer ansat. Nogle steder gør man meget brug af en mentorordning eller service udefra men der mangler simpelt hen, at det bliver en prioritet fra politisk hold. Vi har som samfund et problem, og der skal øremærkes midler til at forebygge det. Der er flere grupper, der er presset hårdere end tidligere, og det bør være en politisk prioritet at løse det. For Rikke Ravn er den største udfordring ved jobbet som fastholdelseskonsulent, når hun ikke har mulighed for at bevilge samtaler til elever, der har brug for hjælp: Det føles paradoksalt, når det er på dette tidpunkt i deres liv, at de føler et kæmpe pres, siger hun og nævner, at hvis hun kan redde dem her, kan eleverne i de fleste tilfælde klare den. Men der synes at være et hul i systemet: Når de unge går ud af folkeskolen, stopper PPR s tilbud, og så er der ikke noget tilsvarende system til at tage over. Derfor er der brug for et større fokus på samarbejde mellem PPR og psykologerne på gymnasierne. - Det er ikke nok, at man kan søge specialpædagogiske midler. De må ikke bruges specifikt til terapi, de skal søges hvert år, de skal søges per person, og du skal på forhånd vurdere, hvor mange timer du skal bruge på den her person. - Vi sidder ofte med ansøgninger til specialpædagogisk støtte i efteråret, hvor alting er ved at falde fra hinanden for eleven og har officielt ikke midler til at hjælpe. Dette klares ofte med civil ulydighed, men lad os nu være ærlige: Det er jo ikke en holdbar løsning! Mangler et netværk I dagligdagen omgås Rikke Ravn fortrinsvis andre faggrupper end psykologer. Derfor savner hun at have kontakt til psykologkolleger i lignende stillinger. De psykologer, hun møder på andre gymnasier, sidder typisk med de samme fastholdelsesproblematikker, og Rikke Ravn oplever, at behovet er stort for at diskutere de samme historier ud fra en psykologfaglig vinkel. Derudover er det er vigtigt, at blikket rettes mod de særlige psykologfaglige behov, som hun selv er i gang med at kridte af over for sin ledelse eksempelvis behovet for supervision. - Vi psykologer bruger os selv og vores personlighed som redskab. Hvis vi ikke omgås psykologfagligt personale eller får supervision, bliver vi sløve. - Vi mangler et netværk, hvor vi kan kalibrere med hinanden. Centrale supervisionsgrupper ville være rart men det kunne også foregå virtuelt. Fx gennem en internetplatform, hvor man kunne se, hvilke interventionsmuligheder der er i området. Selv om Rikke Ravn en gang imellem må markere sine psykologbehov over for ledelsen, er hverken hun, eleverne eller gymnasiet i tvivl: Psykologen tilfører værdi og bliver uundværlig, hvis det anerkendes, at der er behov for at arbejde præventivt og dæmme op for, at så mange unge unødigt går ned med flaget. Ditte Marie Darkó, cand.psych., fagjournalist PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 NETBASERET Af DPSP, Videotekudvalget Netterapi sprænger rammerne Mobil, mail, chat, Skype, billedindslag, app s. De såkaldt nye teknologier slår igennem på stadig flere områder og udfordrer også rammerne for og indholdet i psykoterapi. Idisse år er vi vidne til en rivende udvikling i teknologibaseret kommunikation. Der kommer stadig nye netbaserede kommunikationsformer, og disse modtages velvilligt af brugere, både professionelt og privat. Alle aldersgrupper er interesserede, men især for den yngre generation er det blevet en del af livsstilen. Samtidig ses et ændret syn på beskyttelsen af privatlivet i retning af langt mere åbenhed. Denne generelle udvikling i kommunikationsformer går også ind på psykologers forskellige arbejdsområder: forskning, klientkontakter, mødeaktiviteter, administrative opgaver etc. Regeringen presser på for at fremme netbaseret kommunika tion med borgerne, herunder telepsykiatri. I alle former for psykoterapi indebærer en teknologibaseret klientkontakt udfordringer i forhold til den traditionelle face-to-face kontakt. Dette uafhængig af, om man som psykolog udelukkende betjener sig af internettet eller bruger det i en eller anden form for supplement til face-to-face kontakten. For nogle psykoterapeuter vil en netbaseret terapi forekomme fremmedartet og problematisk, hvorfor de vil fravælge den. Men vi må se den netbaserede kommunikation som en realitet, der derfor kalder på refleksion hos alle kliniske psykologer. På den baggrund er det centralt at foretage en nærmere beskrivelse af nye rammer og Møder og seminarer DPSP afholder 6. november 2014 kl debatmøde om internetbaserede psykologydelser. Sted: Dansk Psykolog Forening, København. Program og tilmelding via dpsp.dk. Desuden planlægges der et heldagsseminar til afholdelse 20. november kontaktformer i psykoterapi med afsæt i allerede opnået viden og erfaring inden for psykoterapi i ordets bredeste betydning. Brugen af telepsykiatri Regeringen har brugt mange ressourcer på at udvikle netbaseret kommunikation mellem det offentlige og borgerne. På det psykiatriske område kan der henvises til rapporten fra regeringens udvalg for psykiatri (2013), hvoraf det fremgår, at man planlægger at igangsætte telepsykiatrisk implementering og demonstrationsprojekter. Foreløbig er formålet at skaffe viden om langsigtede kliniske virkninger ved øget brug af elektronisk kommunikation i behandlingsarbejdet inden for psykiatrien. Man ønsker hermed at forbedre indsatsen over for mennesker med psykiske lidelser, især for at understøtte patient-empowerment og recovery ikke mindst inden for distriktspsykiatrien. Projektet skal fokusere på it-løsninger og sociale medier, der kan støtte fastholdelsen af kontakten med de pårørende samt stimulere til social deltagelse og inklusion. Det offentlige vil med sikkerhed anvende stadig mere netbaseret kommunikation i behandlingen af psykiske og sociale problemer for at udnytte økonomiske og personalemæssige ressourcer effektivt. Det er sandsynligt, at psykiatrien vil søge at gennemføre strukturerede terapiformer og patientforløb, der nedtoner specielle faglige kvalifikationer og erfaringer med en overvejende psykodynamisk tilgang. Teknologi og rammer for psykoterapi Teknologibaserede kommunikationsformer anvendt i psykoterapi indebærer brug af telefon, mail, chat, Skype, billedindslag fra mobiltelefon samt app s. Anonyme rådgivninger har allerede flere års erfaringer med brug af teknologisk baseret kommunikation. I modsætning til face-to-face kommunikation i terapirummet vil al kommunikation, dvs. lyd, skrift, billede, kunne lagres. Det giver større dokumentationsværdi end udelukkende face-to-face kommunikation, ligesom et sådant materiale kan finde videre anvendelse som terapi- og supervisionsmateriale. Man må samtidig være sig SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 modelfotos: Colourbox

12 Det offentlige vil med sikkerhed anvende stadig mere netbaseret kommunikation i behandlingen af psykiske og sociale problemer for at udnytte økonomiske og personalemæssige ressourcer effektivt. bevidst, at det vil stille store krav til omhu i psykologens formidling og i rammeaftaler omkring en klientkontakt. Klientidentifikation kan være et problem, ligesom det kræver klare rammeaftaler at håndtere drop-outs. Terapirummets fysiske og psykiske afgrænsning er reelt ophævet. Med risiko for hacking af lagret fortroligt materiale stilles der desuden krav til datasikkerhed og kryptering. I Fra Offline til Online (Jensen, 2014) gives en gennemarbejdet beskrivelse af disse problemer. Allerede Kim Mathiasen (2011) belyser erfaringer med udarbejdelse og brug af et netbaseret selvhjælpsprogram over for angst og fobi. Psykodynamisk perspektiv Sammenligner man traditionel face-to-face kontakt i psykoterapi med netbaseret psykodynamisk psykoterapi, bliver man opmærksom på forskellene. Psykoterapirummet kan ikke længere identificeres præcist, idet klienten kan bære information ud fra rummet i form af sms-beskeder og anden elektronisk information, der nu kan indgå som en del af psykoterapien. Klienten har mulighed for at dele terapeutens meddelelser og refleksioner med andre, når der efterlades elektroniske spor. Man kan således sige, at terapirummet ikke længere er præget af samme fortrolighed som tidligere. Omvendt kan terapeuten få indblik i klientens verden på helt nye måder via fx film fra mobiltelefonen, som klienten medbringer til terapitimerne. Det er blevet nemt og nærliggende for såvel klient som terapeut via nettet at indhente informationer om det private univers og dets nøglepersoner. Der foregår således en transport af informationer ind og ud af terapirummet. Terapeut og klient kan orientere sig i virkelighedens verden via Google, Facebook, hjemmesider etc. og drage denne viden ind i terapien på helt nye måder. Projektionerne får en anden kvalitet. Rammerne for psykoterapi er blevet udfordret, og samtalerummet er ikke længere eksklusivt. I dynamisk psykoterapi har det traditionelt været almindeligt at arbejde med fortrolighedsprincipper, som nu bliver ændret grundet netkommunikation. Det har også været almindeligt at arbejde med en vis spændingstolerance hos klienten. Vrede, angst og frustration, der kan øge behovet for kontakt med terapeuten og skabe et indre følelsesmæssigt pres hos klienten, har været oplevelser, der måtte udsættes dvs. først kunne udtrykkes og bearbejdes ved næste planlagte samtale. Udvikling af klientens mentaliseringsevne og frustrationstolerance har været væsentlige aspekter af terapien. Når nettet giver vej til hurtig kontakt, står vi således over for en ny udfordring, blandt andet i forhold til acting out. Klienten kan ydermere intensivere kontakten til terapeuten ved at gennemspille netbaserede meddelelser. Hvis psykoterapien foregår over Skype og klienten har adgang til Skype-materialet, giver SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 dette naturligvis også særlige muligheder for at repetere et forløb og forpligte terapeuten på en intervention. Hverken klient eller terapeut kan løbe fra, hvad de har sagt, eller fra stemmeføring og mimik, hvis alt kan afspilles for andre og én selv, ligesom informationerne kan deles med en tredje part, der har selvstændig og direkte adgang til dem. Grundlæggende principper Psykoanalytikeren Murray Cox arbejdede med tre grundlæggende principper for intervention: Time, Mode and Mutuality (Cox, 1988). Tids-dimensionen vedrører betydningen af at intervenere på det rigtige tidspunkt, hvor klienten er modtagelig for interventionen. Mådes-dimensionen vedrører terapeutens interventionsform, hvor udtryksmåde, sprogtone, kropsholdning og mimik hos terapeuten spiller en central rolle (Der ses her bort fra klassisk psykoanalyse, hvor klienten ikke kan aflæse analytikerens kropssprog, da han sidder bag klienten, som ligger ned). Gensidigheds-dimensionen vedrører en fin registrering af den følelsesmæssige kontakt mellem terapeut og klient, der muliggør en frugtbar intervention. Disse dimensioner får indlysende nok vanskeligere betingelser ved tab af de nonverbale cues i face-to-face kontakten, når eller hvis terapeuten inddrager andre medier end samtalen. Vi møder således udfordringer i forhold til rammer, der vedrører fysiske, tidsmæssige, fortrolighedsrelaterede dvs. etiske samt personrelaterede dimensioner. Et sidste forhold er kontinuitets-dimensionen. Forudsætningen for, at man i psykodynamisk psykoterapi kan arbejde med væsentlige dynamikker som overføring og modoverføring er, at terapien har en vis varighed. Delvis eller fuldstændig netbaseret psykoterapi gør det lettere for klienten at shoppe på terapimarkedet og grundlæggende forholde sig mindre forpligtende. Behovene melder sig I forskningsmæssig sammenhæng vil det være relevant at undersøge, hvordan netbaseret psykoterapi berører fx rammerne, kontakten og klientens udbytte. Carsten Rene Jørgensen har i en sine arbejder sammenlignet evidensbaserede efterundersøgelser af kognitive og psykodynamiske terapier (Jørgensen, 2013). Han understreger både nødvendigheden af, at kliniske psykologer løbende opdateres om nyudviklinger inden for psykologien, og nødvendigheden af psykologfaglig forskning på det kliniske område. Dette samtidig med, at man forholder sig reflekterende og nuanceret til effektundersøgelsers resultater og undgår skyttegravskrig mellem forskellige terapiretninger. Udviklingen af netbaserede psykologydelser indebærer både nye markante faglige og etiske krav til psykoterapi. Det samme gælder for supervision såvel i forhold til rammer som til relationer. Måske indebærer en Skype-supervision mere fokus på terapiens/supervisionens ydre faktorer, men hvordan influerer dette på formidlingen af supervisandens subjektive gengivelse og det projektive felt? Den elektroniske teknik åbner mulighed for, at supervisor let kan få mere direkte dokumentationsmateriale til rådighed, hvis det skønnes ønskeligt. Supervision vil formentlig i stigende grad foregå elektronisk med mulighed for geografisk uafhængighed nationalt og internationalt, hvilket kan medføre helt nye veje for supervision. Endnu savnes imidlertid Psykolognævnets og Psykologforeningens retningslinjer for godkendelse af netbaseret supervision i autorisation, specialistog supervisoruddannelse. I det hele taget skaber den øgede almene brug af netbaseret kommunikation og den hastige teknologiske udvikling behov for kurser, og at foreningen præciserer og supplerer hidtidige retningslinjer til også at omfatte psykologydelser på nettet. Dvs. rådgivning, psykoterapi og supervision. For at kvalitetssikre sådanne psykologydelser kunne certificering i Psykologforeningen komme på tale. En certificering vil skabe sikkerhed i forhold til det grå terapimarked og rent kommercielle interesser over for psykoterapi på nettet. Historisk perspektiv Siden Freud sent i 1800-tallet begyndte at tilbyde sine klienter talekure, har psykoanalytisk terapi gennemgået en dynamisk udvikling, og samtidig er mange andre terapiretninger kommet frem. Psykoterapeutisk praksis har udviklet velfungerende rammer for traditionel face-to-face terapi i form af individuel terapi, parterapi og gruppeterapi og i stigende grad med fokus på klient-terapeut-kontakten. Etablerede psykoterapeutiske rammer er blevet udfordret af den internet-teknologibaserede udvikling. Det er vigtigt, at den viden og erfaring, der har udviklet sig gennem årene, bliver integreret i den videre udvikling af psykoterapiens funktion på internettet, så at psykoterapien bliver hensigtsmæssig for klienten, og med bevarelse af den professionelle faglighed. Stillet over for de faglige udfordringer ved netbaseret psykoterapi kan refleksion og erfaringsudveksling mellem psykologer have stor betydning. Jens Berthelsen, Birgitte Brun, Werner Regli & Birgit Heine Vrang DPSP, Videotekudvalget Referencer Cox, Murray: Coding the Therapeutic Process. Kingsley, Jacobsen, Claus Haugaard og Grünbaum, Liselotte: Supervision af psykoterapi via Skype, Matrix 4, Jensen, Kit Lisbeth: Fra offline til online, Fagbokforlaget, Jørgensen, Carsten René: Psykoterapeutiske Positioner, Psykolog Nyt 5, Mathiasen, Kim: Internetbaseret terapi i Danmark, Psykolog Nyt 19, Regeringens Psykiatriudvalg: En moderne åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiatriske lidelser. Oktober Se kap. 12, s Mange artikler i Psykolog Nyt har siden 2007 behandlet dette eller beslægtede temaer. Artiklerne kan søges fra > Psykolog Nyt > Artikelarkiv. Vælg søgeord som internetterapi, online, Skype mv. PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 GERONTO modelfoto: Colourbox Arbejdet med ældre rykker Aldersdiskrimination rammer ikke kun de gamle, men også dem, der arbejder med de gamle. Ulogisk, eftersom gerontopsykologien både er givende og meningsfuld. SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 S om klinisk psykolog i ældrepsykiatrien i Region Hovedstaden hilser jeg artiklen om aldersdiskrimination velkommen ( De ældre øh, medborgere, P-Nyt 13/2014). Hvorfor nu det? Igennem tiden har jeg lagt øre til betydelige mængder nedsættende kommentarer om gamle mennesker. Kommentarer, der vidner om aldersdiskriminerende holdninger hos dem, som udtaler dem. Kommentarer a la: Gerontopsykiatri? det er da helt vildt deprimerende. Hvorfor gider du arbejde med det. Det lyder så tungt. Eller: Jeg er ikke så kræsen med hensyn til job, jeg vil faktisk arbejde med alt undtagen geronto, selvfølgelig! Fortæller den slags synspunkter noget som helst relevant om den aldersgruppe, de tager sigte på? Absolut ikke. Og jeg kan ikke andet end undre mig, når jeg møder massive nedsættende holdninger også hos personer, der tilhører højt estimerede faggrupper. Faggrupper, som bryster sig af at være præget af humanistiske værdier og nuanceret tænkning. 92-årig kvinde i terapi Den heterogene gruppe mennesker, vi kalder ældre og gamle voksne, dækker forskningsmæssigt over personer, der af kronologisk alder er 65 år eller derover. Min målgruppe i praksis dækker for øjeblikket over mennesker med psykiske lidelser, som er Denne kvinde behøvede kun to sessioner af en halv times varighed til at reducere et invaliderende angstniveau til noget, som hun selv oplevede at have kontrol over. mellem 66 og 93 år. Jeg ser disse mennesker via ambulante forløb eller under indlæggelse på vores døgnafsnit for ældre. Af det terapeutiske forløb, jeg har haft indtil nu, som krævede den mindste indsats og fik den største effekt, vil jeg nævne en kvindelig indlagt patient på 92 år. Denne kvinde behøvede kun to sessioner af en halv times varighed til at reducere et invaliderende angstniveau til noget, som hun selv oplevede at have kontrol over. Hun behøvede blot et enkelt værktøj, som hun flittigt brugte og bang: så forstod hun at berolige sig selv og havde ikke brug for yderligere assistance fra mig. Hendes eksempel er ikke et særsyn. Men hvor ville det have været ærgerligt, hvis et diskriminerende aldringssyn havde hindret hende i at have adgang til terapi. Hvis holdninger i samfundet ikke gav ældre og gamle mennesker de udviklingsbetingelser, som for de yngre generationer vurderes absolut nødvendigt i et humanistisk og samfundsmæssigt perspektiv. Herunder adgang til terapi, når den subjektive lidelse vurderes at kræve assistance udefra. En dynamisk gruppe Min målgruppe dækker over flere generationer, baseret på den kronologiske alder. Derfor er ældre og gamle voksne mennesker en samlebetegnelse for generationer, som er præget af forskellige former for zeit-geist, varierende kohorteeffekter og varierende børne- og menneskesyn. Børne- og menneskesyn, som bæres med ind i senlivet. Ikke sjældent møder jeg et massivt omsorgssvigtet menneske op til 75 år senere, end jeg kunne have ønsket. Men bedre sent end aldrig. Mange gange har jeg hørt ældre og gamle mennesker med depression sige, at der er ingen fremtid for mig, det bliver aldrig bedre, det går kun ned ad bakke fra nu af. Behøver jeg nævne, at en stor del af mit arbejde er selvmordsforebyggelse indimellem temmelig akut? Jeg tænker tit på, at jeg desværre ikke har mulighed for at have samtaler med de ældre og gamle mennesker, som forsøger selvmord og desværre dør af det. Til gengæld møder jeg mange ældre og gamle ganske kort tid efter et mislykket selvmordsforsøg. Og heldigvis for det. Udvikling sker hele livet igennem. Udvikling medfører tab og tab medfører udvikling. Vi psykologer skal stå på pletten og have viden om senlivet, hvis vi skal kunne tilføre noget som helst meningsfuldt og brugbart i terapien til mennesker i den sene livsfase. Nogle af de personer, jeg taler med, har svært ved at tilegne sig ny teknologi men ikke af den grund svært ved at anvende terapeutiske værktøjer og indsigter til reel forandring i forhold til deres egne mål. Andre spørger næsten forundret: Sig mig engang, har du ikke en mailadresse, det er da noget nemmere end at ringe. For nylig fortalte en kvinde på 82 år mig, at hun ofte ser musikvideoer på Youtube. Pointen er, at de ældre dækker over en dynamisk gruppe mennesker, som ud over at være særdeles forskelligartede, hvad angår behov og livssituation, også er en gruppe i hastig forandring. Spørgsmålet er, om vi kan følge med til de nye generationer af ældre og gamle medborgeres krav og behov? Jeg kan dagligt lukke døren til mit kontor med følelsen af en sprudlende arbejdsglæde. Jeg går ned ad ambulatoriegangen og ud luften med oplevelsen af meningsfuldhed i at beskæftige mig med de imponerende udviklings- og forandringsprocesser, som de ældre og gamle voksne personer, jeg taler med, er i gang med. Det rykker! Althea Larsen, cand.psych., Psykiatrisk Center Nordsjælland, døgnafsnit for ældre og gerontoambulatorium PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 DEBATARTIKEL Af Philip Dahl Kjær Kursændring i PPR ja tak Sig navnet, og du har straks skabt et falsk billede af, hvad PPR er. Barn og familie skal ses, forstås og gøres kompetente i deres kontekst, som ikke dækkes af PPR s skoletilknytning. PPR er akronymet for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og har flere historisk betingede, fagligt fremmedgørende konnotationer og implikaturer indbygget. Disse er forankret i en erkendelse om, at psykologer, der kommer på en skole, er skolepsykologer og skal fungere som superlærere et godt eksempel til rædselskabinettet for Erasmus Montanus logik. Der er tale om en fejlslutning. Pointen med at være kommunalt ansat psykolog, blandt andet i PPR, er at tilvejebringe en tilstrækkelig psykologisk forståelse for barnets aktuelle situation og behov, så øvrige fagfolk omkring barnet kan tilpasse deres professionelle virke. Formålet er at stimulere til øget social og kognitiv trivsel i samarbejde med barnet, barnets familie og institutionen. Det handler om at triangulere indsatsen med og omkring barnet mellem hjemmet, institutionen (eventuelt fritidsklubben) og med barnet selv. Indsatsen med og omkring barnet er et anliggende, der ikke kan isoleres til institutionen. Indsatsens omdrejningspunkt er det flerfaglige, multidisciplinære professionelle samarbejde. Der kan vi som faggruppe for alvor træde i karakter og tale barnets stemme. Ikke blot i institutionen, men også i forhold til hjemmet og andre sammenhænge. Det er der, vi for alvor kan aktualisere en sammenhængende integrativ psykologisk forståelse med individ i kontekst. Jeg har ladet mig fortælle, at kolleger i andre kommuner får dikteret en praksis, hvor psykologen tester barnet og derefter afholder et afrapporteringsmøde og så videre til næste barn. Hvis det vitterlig forholder sig således, må vi slå fast, at den form for dekontekstualiseret praksis rummer få, om overhovedet nogen, former for reelt psykologisk virke. En sådan praksis gør mere skade end gavn, og den fremstår i mine øjne i direkte modstrid med lovgivningen på området. Lovgivningen fremhæver jo eksplicit behovet for en kontekstualiseret forståelse. En sådan praksis indbyder til spørgsmålet om, hvordan det psykologiske problem konstitueres, hvordan den tilstrækkelige forståelse opnås, og hvilken konsekvens det har for intervention. Netop det spørgsmål bør ligge til grund for al psykologisk praksis, uagtet hvilket felt vi agerer i. Det psykologiske problem og helhedsorienteret intervention Et psykologisk problem konstitueres og erkendes nok bedst på baggrund af sociale, psykologiske og biologisk-organiske påvirkningsfaktorer. Altså en social-psyko-biologisk erkendelse. Den logiske følge må være et indbygget krav om en flerfaglig tilgang med systemisk og individuel intervention. Vores opgave må være at fremme social og kognitiv trivsel, mindske lidelse og social uretfærdighed og at fremme samfundsdeltagelse på de bedst mulige betingelser. Med andre ord er vores opgave at gøre barn og familie så kompetente som muligt i konteksten. Kommunalt ansatte psykologer har i udgangspunktet eksemplarisk og adækvat adgang til at kunne arbejde systemisk. De har adgang til at samarbejde med barnet, familien og den relevante institution og med øvrige fagprofessionelle, herunder socialrådgivere, pædagogisk personale, læger og fx psykiatrien. En systemisk tilgang som den skitserede går videre end den gennemsnitlige forståelse af PPR s funktion som fokuseret på individuel tvangsmæssig elevgørelse af børn. En systemisk tilgang modarbejder det pseudopsykologiske arbejde, som har form af isolerede kvantitative målinger af kognitive og sociale præstationer i institutionsregi. Individ- SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 perspektivet som omdrejningspunkt for forståelse og indsigt er utilstrækkeligt i sammenligning med en social-psyko-biologisk problemerkendelse. Med afsæt i en social-psyko-biologisk erkendelse kan og bør det fallerede akronym PPR slettes, fordi det peger hen på noget rent individuelt og skolerelateret. PPR bør omdøbes til fx Psykologgruppen og etableres som en stabsfunktion i den kommunale organisation med psykologfaglig ledelse og ikke som det ses oftere og oftere, at der ansættes psykologfagligt ukvalificerede ledere. De er sikkert dygtige administratorer, men uduelige til psykologfaglig udvikling, der kræver privilegeret viden, og den har de ikke! Som stabsfunktion brydes også en historisk binding til Skoleforvaltningen, en binding, som også påvirker arbejdspladsens indretning flere steder. Flere PPR-afdelinger indretter arbejdspladsen på en sådan måde, at de ansatte har fri på samme tid som skolerne; en sådan praksis er også med til at holde liv i PPR som en organisatorisk enhed, der udelukkende er tilknyttet skoleverdenen/-forvaltningen. Som ansat i en stabsfunktion kan psykologen for alvor bibringe organisationen værdi i form af at arbejde tværorganisatorisk, helhedsorienteret (samhedsorienteret) og systemisk frem for reduktionistisk isoleret i én sfære, institutionssfæren. Nye arbejdsfelter Mange medborgere afsluttes [jeg beklager udtrykket, forf.] i Psykiatrien og sendes hjem til en uvis skæbne i det kommunale regi, fordi der ikke er tilstrækkelig hjælp at hente. Skal vi blot overlade børn og familier til tilbud i privat regi for de privilegerede og dermed acceptere, at psykologisk støtte forbeholdes de velstillede? Hvordan forholder vi os overhovedet som faggruppe og forening til den voldsomme vækst i antallet af diagnosticerede børn og unge? Skal vi kun klappe ukritisk i hænderne over individperspektivets succes eller også fokusere på og fx støtte aktionsforskning af meningsbærende strukturelle determinanter for udvikling af psykopatologi som fx konsekvensen af forceret selvstændiggørelse og overdrevet selvforvaltning i for ung en alder?! Hermed appelleres til at skabe en elitær, praksisforankret indsigt og forståelse som grundlag for reel forebyggende kulturel forandring på børneområdet frem for et dominerende fokus på overfladisk og ukritisk behandlingsiver. En psykolog spurgte på en konference: Hvorfor skal vi blive ved med at udhule vores funktion ved at give psykologfagligt arbejde væk? Godt spørgsmål! PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 PPR bør omdøbes til fx Psykologgruppen og etableres som en stabsfunktion i den kommunale organisation med psykologfaglig ledelse res kultur og praksisser, accepterer og skaber socialt forfald blandt andet som en følge af argumentet: at borgeren ikke har et juridisk krav på hjælp. Et eskapistisk argumentarisk forsvar, som isoleret set er korrekt, men er det det mest rigtige ikke jf. dydsetikken. Mange ansatte disciplineres til manualiseret arbejde, til at følge skemaer og regler, og deponerer langsomt den del af deres faglighed, som har med fagfaglige vurderinger at gøre, herunder dydsetiske vurderinger. De bliver en formel nødvendighed for arbejdsgiveren, men kun indtil arbejdsgiveren kan vise, at med en god manual kan alle klare jobbet. Den langsomme, men sikre udvan- Giver det mening, at psykologer skal afgive psykologfagligt arbejde til andre kommunalt ansatte med en eller anden arbitrær kursusbaseret (ud-)dannelse såvel som eksterne grå terapeuter (ja, det sidste betaler flere kommuner også for!), fordi det ikke er traditionelt PPR-arbejde, eller fordi der ikke er tid og penge i PPR? Kunne man forestille sig, at en velkvalificeret, tidligt forebyggende professionel indsats med dokmenteret effekt ville være billigere på sigt, frigøre tid og reducere, hvis ikke fjerne, behovet for dyr terapi? Det fremstår, som om PPR er syltet ind i en naturalistisk fejlslutning: sådan er det, og derfor bør det være sådan. Det kan se ud, som om kommunalt ansatte psykologer ikke ønskes, men hvorfor? Fordi vi kvalificerer arbejdet anderledes end ønsket i forhold til kommunal omkostningsinformeret praksis? Fordi vi kvalificerer arbejdet på et fagligt niveau, der måske fremtvinger behovet for ændret kommunal praksis for at sikre social trivsel og kognitiv udvikling ønsker man overhovedet dette? Hvad er det, der frister en kommunal praksis til at fravælge privilegeret viden til fordel for halvprofessionalisme? Bør antallet af kommunalt ansatte psykologer lovreguleres og indrettes efter befolkningens socioøkonomiske sammensætning, med det mål at give tid til mere reel psykologisk praksis? Hvad med de manglende tilbud til de mange børn, der udtrykker angst i diskrete former og varierede grader. Hvad gør vi med hysteriforme grupper af unge, der udøver selvskadende adfærd, og hvad med de mange børn og unge, der lider under skilte forældrenes inkompetence til at være netop skilte forældre? Hvad gør vi med den fornægtede og tabuiserede mobning fra blandt andet pædagoger og lærere blot for at nævne noget, velvidende at der eksisterer tilbud rundt omkring men skal det være for de få med de rigtige postadresser? Der kæmpes for disse grupper af børn og unge, men langt fra alle får den støtte, de har brug i en svær livsperiode. Systemet, voding og relativisering af fagdomæner mudrer vandene til, så ingen ved, hvem der gør og kan hvad. Der er forskel på faglige profiler, respektér det og oplev kvalitet i arbejdet! Grundlag for forandringer Der tales og skrives om PPR s udvikling og om muligheden for at udvide PPR s målgruppe til at omhandle andre institutioner. Kan der tænkes anderledes og mere? Det er her, både psykologerne og vores forening kan anlægge en mere skabende aggressiv udviklingsiver. Med respekt for det psykologiske problems konstituering, de afledte organisatoriske konsekvenser og (be-)handlings presset fra blandt andet psykiatrien er der brug for en kursændring i det, vi p.t. forstår som PPR. Uden mere specifikke benævnere som Pædagogisk et eller andet, Inklusionscenter, Ressourcecenter eller andet arbitrært wordfeud-agtigt-til-lejligheden-over-frokosten-opfundet-begreb åbnes der sprogligt for mere reel psykologisk forståelse og intervention. Desuden er brug for at bistå og danne kommunalpolitisk grundlag for: 1. Mere reel psykologisk praksis, hvor problem dikterer metode. 2. Organisatorisk forankring af kommunalt ansatte psykologer i en selvstændig stabsfunktion med psykologfaglig ledelse. 3. Langsigtede psykosociale interventionsformer. 4. At ansætte flere psykologer i stillinger betinget af strukturernes afledte (be-)handlingspres, blandt andet fra psykiatrien. 5. Støttet praksisforankret forskning/aktionsforskning. 6. At ska be et miljø med mulighed for at arbejde med reel frigørelse og kompetentgørelse af de medborgere, der udtrykker et reelt behov for den indsigt og forståelse, vi besidder. Ja: Der er brug for forandringer af radikale dimensioner. Men nej: Disse betragtninger er selvfølgelig ikke udtømmende. De må læses som et selektivt bidrag til en bredere dialog om nødvendige forandringer af erkendelsen omkring PPR. Det skal være forandringer, der fremmer mere reel psykologisk virksomhed og ikke kun det, der hypes med bastardbegrebet konsultativ virksomhed. Forfatteren er ansat i en psykologisk enhed, hvor der arbejdes udviklingsorienteret med både systemisk og multidisciplinær intervention. Philip Dahl Kjær, cand.psych., kommunalt ansat psykolog SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

19 I KORT FORM Nye ydernumre Der er blevet besat ydernumre for psykologer pr. 1. oktober De i alt 18 ydernumre fordeler sig med 5 i Region Hovedstaden, 2 i Region Sjælland, 3 i Region Syddanmark, 4 i Region Midtjylland og 4 i Region Nordjylland. Navnene på de nye ydernummerindehavere vil blive lagt på > Rådgivning > Selvstændig > Den selvstændiges ABC > Ydernummer. bvm Mangel på pauser Vi er konstant online. Distraktioner og mangel på fordybelse ændrer vores hjerner. Når kedsomhed er blevet en synd, er det værd at huske på, at kun personer fra før 1985 kan huske livet før internet og smartphone Berlingske havde for nylig en sjov, kreativ og temmelig skræmmende artikel om det moderne liv online: Skrevet på baggrund af den netop udkomne, Michael Harris: The End of Absence: Reclaiming What We ve Lost in a World of Constant Connection. Bogen beskriver, hvad der sker med os som følge af vores rastløse online-liv på computere, tablets og smartphones. At vi som mennesker får brudt så at sige alle aktiviteter op i småstykker af idelige afbrydelser, er et faktum. Vi får travlt, fordi vi skal passe så mange platforme. Men som det fremgår, gør travlheden os travle, men ikke så produktive, som vi tror. Måske vil næste generation have lært at sortere? I artiklen er alle typer afbrydelser helt originalt indlejret. Journalisten sms er, liker, tjekker mails, Googler osv., mens han skriver. Sådan som vi nu gør. Find den på b.dk, Jens Rebensdorff: Fremtiden truet af mangel på pauser. Kilde: Berlingske, 4. sept jc App for selvmordstruede App s hitter. Og det ny medie finder efterhånden vej ind i forskningen, sådan som det netop nu sker på Aarhus Universitet. Her står psykolog Christian Møller Pedersen, Afdeling for Depression og Angst, bag et nyt forskningsprojekt, som undersøger, om selvmordstruede kan drage fordel af en særlig terapi-app. App en indeholder selvvurderingsredskaber, som skal hjælpe selvmordstruede til selv at kunne holde øje med, hvordan de har det. Blandt andet rummer app en et metodebibliotek med flere hjælperedskaber til selvterapi. App en indeholder også en sikkerhedsplan for, hvad patienterne skal gøre, hvis de får selvmordstanker. Og den rummer et elektronisk håbskrin, som skal minde patienten om grunde til at leve, når det er svært. Skrinet kan indeholde foto, tekst, film. Via app en skal patienten føre en positiv dagbog, hvor det registreres, hvad der er det bedste, der er sket i dag. Der indgår godt 200 patienter i projektet, og resultatet af projektet ventes i slutningen af Forskningsprojektet vil blandt andet se på, om de patienter, der har den pågældende app, hurtigere får det bedre, og om de får færre selvmordstanker end dem uden en app. Kilde: regionmidtjylland.dk. jc PSYKOLOG NYT NR SIDE 19

20 NYE BØGER Svend Aage Madsen: Mænds sundhed og sygdomme. Mænd lever kortere end kvinder, og de rammes oftere end kvinder af de fleste sygdomme. Og når sygdommen er alvorlig, er mænds dødelighed højere end kvinders. På grundlag af nye ste data fra Danmark, Europa og internationalt tegner denne bog et overblik over mænds fysiske og psykiske helbredsforhold, og det belyses hvordan sociale og andre faktorer har betydning for mænds sundhed. Samfundslitteratur, 2014, 137 sider, 198 kr. Jørgen Groth: Drømmearbejde. Bogen beskriver en metode til drømmearbejdet, som bygger på en tilnærmelse af tre ellers ofte adskilte drømmeforståelser: den psykoanalytiske (den psykodynamiske) den analytiske (jungianske) og den gestaltterapeutiske. Bogens metode fremhæver desuden sammenfaldene i disse tre retninger, og hvordan de supplerer hinanden. 3. reviderede udgave. Frydenlund, 2014, 294 sider, 299 kr. Kim Bonnesen: Pårørende til psykisk sårbare. Beskriver blandt andet via cases den ensomhed, forvirring og usikkerhed, der ofte kendetegner pårørende til psykisk sårbare, samt de udfordringer dette livsvilkår fører med sig. Bogen giver anvisninger til, hvordan man kan passe på sig selv, arbejde med sin identitet som pårørende og sætte sig selv i centrum af sit eget liv. Målgruppe: pårørende voksne børn, søskende og partnere til psykisk sårbare personer samt professionelle, der arbejder med psykisk sårbarhed. Dansk Psykologisk Forlag, 2014, 176 sider, 249 kr. Thea Mikkelsen: 10 gode råd om innovationsledelse. Hvordan får du andre til at udvikle gode ideer og følge de innovative mål, du har sat? Hvordan leder og fordeler du arbejdet, så de konkrete og de fantasibårne dele af innovationsarbejdet spiller sammen og fører til det bedste mulige resultat? Og hvordan bevarer du som leder kontakten til din egen vision, dine faglige ambitioner og den lystfyldte, legende kreativitet, som meningsfuld innovation bygger på? Dansk Psykologisk Forlag, 2014, 224 sider, 299 kr. Niels Åkerstrøm Andersen; Justine Grønbæk Pors: Velfærdsledelse. Mellem styring og potentialisering. I dag er offentlig ledelse kendetegnet ved en radikal ambition om at overskride det traditionelle, skabe innovation, realisere skjulte potentialer, tænke ud af boksen og hele tiden genopfinde velfærdsstaten. Bogen sætter fokus på kompleksiteten i offentlig ledelse og kortlægger dynamikkerne i en offentlig sektor, hvor styring sameksisterer med innovation, udvikling og potentialisering. Hans Reitzels Forlag, 2014, 342 sider, 300 kr. Asbjørn Kärki Ulvestad; Freja Kärki Ulvestad (red.): Flerstemmig vejledning. Hvad er grundlaget for den øgede efterspørgsel efter vejledning? Modvirker vejledning udbrændthed og stress? Resulterer den i bedre arbejdsudførelse? I Flerstemmig vejledning problematiseres vedtagne sandheder og gældende praksis. I bogen medvirker en tværfaglig forfattergruppe fra psykiatri, pædagogik, organisation og ledelse, forskning og filosofi. Bogen henvender sig især vejledere inden for pædagogik og uddannelse, terapi og klinisk psykologi. Klim, 2014, 440 sider, 349 kr. NYE BØGER præsenterer de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende.

AKADEMIKERE I REGIONERNE FAGLIGHEDER I SPIL I FÆLLESSKAB

AKADEMIKERE I REGIONERNE FAGLIGHEDER I SPIL I FÆLLESSKAB AKADEMIKERE I REGIONERNE FAGLIGHEDER I SPIL I FÆLLESSKAB 2 JEG SER ET MENNESKE, IKKE EN DIAGNOSE Måske går det svære ikke over, men det kan blive bedre eller anderledes. Dét blik kan jeg hjælpe mine patienter

Læs mere

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi AIP udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi

Læs mere

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi Akademi for Integrerende Psykoterapi () 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi med

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! 09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Brugerstøtte En humanisering af psykiatrien eller en legitimering og reproduktion af traditionelle psykiatriske praksisformer?

Brugerstøtte En humanisering af psykiatrien eller en legitimering og reproduktion af traditionelle psykiatriske praksisformer? Brugerstøtte En humanisering af psykiatrien eller en legitimering og reproduktion af traditionelle psykiatriske praksisformer? Birgitte Hansson Lektor, Ph.d Hvad er brugerstøtte? Støtte til forandring

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

socialt arbejde, og hvad det er, de risikerer at blive kastet ud i. Ventilen

socialt arbejde, og hvad det er, de risikerer at blive kastet ud i. Ventilen Interview Af Anders Lundt Hansen I FRIVILLIGHEDENS TJENESTE I økonomisk forstand står bundlinjen tom. Hvad får psykologer mon ud af arbejde frivilligt og ulønnet for sociale foreninger og projekter? En

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får

Læs mere

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem.

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem. Dag 1 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Kurset starter Underviser: Thomas Middelboe, Klinikchef, ph.d., speciallæge i psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Gentofte

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Status på Internetpsykiatri Psykiatriens Dialogforum, 4. februar Ved specialpsykolog og teamleder Ellen Stenderup

Status på Internetpsykiatri Psykiatriens Dialogforum, 4. februar Ved specialpsykolog og teamleder Ellen Stenderup Status på Internetpsykiatri Psykiatriens Dialogforum, 4. februar 2016 Ved specialpsykolog og teamleder Ellen Stenderup Projekt internetpsykiatri Internetpsykiatrien er et initiativ i den nationale handlingsplan

Læs mere

Psykodynamisk efteruddannelse

Psykodynamisk efteruddannelse Helhedsforståelse, dybde og nærvær i den professionelle relation Institut for Relationspsykologi tilbyder i samarbejde med Vedfelt Instituttet en 2-årig Psykodynamisk / Psykoanalytisk efteruddannelse.

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Modul 2: Systemisk tilgang til ledelse af den indre balance og mentale sundhed

Modul 2: Systemisk tilgang til ledelse af den indre balance og mentale sundhed Modul 2: Systemisk tilgang til ledelse af den indre balance og mentale sundhed Gør det komplicerede enkelt og operationelt I Modul 2 får du en grundig og praktisk indføring i systemisk ledelse. Du lærer

Læs mere

HER & NU DET VIGTIGSTE

HER & NU DET VIGTIGSTE Til Region og kommuner i Region Hovedstaden 2015 HER & NU DET VIGTIGSTE Når man på en arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en recovery-medarbejder, vil der i medarbejdergruppen altid opstå en række

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Uddannelsen til specialist i psykoterapi

Uddannelsen til specialist i psykoterapi Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

VI GIDER DIG IKKE MERE! - OM DIGITAL MOBNING

VI GIDER DIG IKKE MERE! - OM DIGITAL MOBNING VI GIDER DIG IKKE MERE! - OM DIGITAL MOBNING Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om digital mobning. Vi kommer omkring - Kendetegn og konsekvenser ved digital mobning Hvad kendetegner mobning

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

DEN STRESSEDE UNGDOM

DEN STRESSEDE UNGDOM DEN STRESSEDE UNGDOM HVOR STORT ER PROBLEMET? OG HVAD KAN VI GØRE VED DET? KONFERENCE ODENSE MØDECENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DEN STRESSEDE UNGDOM Jeg begyndte for

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Autorisation af psykologer

Autorisation af psykologer Dansk Psykolog Forening Autorisation af psykologer Hvorfor er det vigtigt? Formålet med autorisationsordningen er at sikre borgerne kvalificeret psykologhjælp. Autorisation af psykologer Efter gennemført

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Patient og psykolog i cyberspace

Patient og psykolog i cyberspace Patient og psykolog i cyberspace Kan fjernbehandling blive nært? Erfaringer fra Internetpsykiatrien.dk Selskab for Kommunikation i Sundhedsvæsnet Vejle Sygehus, 23. juni 2017 Ellen Stenderup Specialpsykolog,

Læs mere

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

DEN STRESSEDE UNGDOM

DEN STRESSEDE UNGDOM DEN STRESSEDE UNGDOM HVOR STORT ER PROBLEMET? OG HVAD KAN VI GØRE VED DET? KONFERENCE ODENSE MØDECENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DEN STRESSEDE UNGDOM Jeg begyndte for

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Julearrangement med foredrag

Julearrangement med foredrag NYHEDSBREV DECEMBER 2007 Kære medlem Inden vi får set os om er det jul igen. Hver årstid har sin charme, men julen er jo noget særligt med dens stemning og glæde. Sædvanen tro inviterer Selvhjælpsgrupper

Læs mere

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER BLIV UDDANNET MRT TRÆNER MRT Træneruddannelse for professionelle, som arbejder inden for HR, undervisning, sundhed og stressforebyggelse på arbejdspladsen. MRT TRÆNERUDDANNELSE

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed. Kvinderådet Ulrik Frost Formand

Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed. Kvinderådet Ulrik Frost Formand Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del Bilag 7 Offentligt Porno & Samfund Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed Kvinderådet Ulrik Frost

Læs mere

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK 22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab:

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: Esbjerg den 26. oktober 2013 Til: Dansk Psykologforenings Bestyrelse Stockholmsgade 2100 København

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Mission Værdier Visioner

Mission Værdier Visioner Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Psykiatri. Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne

Psykiatri. Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne Psykiatri Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne 2 HVAD ER OCD? Mennesker med OCD har tvangstanker og tvangshandlinger. Tvangstanker er uønskede tanker, ideer og billeder, som presser sig på og vender

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere