Forsker i skizofreni. Hold fast i de unge. Bare ikke geronto. Vi mødes på nettet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsker i skizofreni. Hold fast i de unge. Bare ikke geronto. Vi mødes på nettet"

Transkript

1 19. september årgang Dansk Psykolog Forening 15 Forsker i skizofreni Skizofrene personer har svært ved social kommunikation. Psykolog Vibeke Bliksted vil med sin forskning bidrage til at svare på hvorfor. Side 4 Hold fast i de unge Fest og glæde, sådan er gymnasieårene. Eller var. Mange unge lever nu med angst og depression. SIDE 8 Vi mødes på nettet Netterapi sprænger rammerne for psykoterapi. Det er ikke for tidligt at overveje hvad så. SIDE 10 Bare ikke geronto Psykologers arbejde med ældre mennesker giver et kick. En psykolog modsiger fordommene. SIDE 14

2 19. september årgang Dansk Psykolog Forening 15 Fest og glæde, sådan er gymnasieårene. Eller var. Mange unge lever nu med angst og depression. SIDE 8 Netterapi sprænger rammerne for psykoterapi. Det er ikke for tidligt at overveje hvad så. SIDE 10 Skizofrene personer har svært ved social kommunikation. Psykolog Vibeke Bliksted vil med sin forskning bidrage til at svare på hvorfor. SIDE 4 Psykologers arbejde med ældre mennesker giver et kick. En psykolog modsiger fordommene. SIDE 14 LEDER Med vores stærke og brede netværk til det politiske system, myndigheder og andre interesseorganisationer bliver vi i stigende grad hørt og set og respekteret. Hold fast i de unge Forsker i skizofreni Vi mødes på nettet Bare ikke geronto Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Hånd i hånd Der er mange andre end Dansk Psykolog Forening, som arbejder for borgernes mentale sundhed. Jeg taler om organisationer, projektgrupper osv., som alle er vigtige partnere for os, uanset om deres visioner måtte ligge i tråd med vores, eller om de vil noget helt andet. For at sætte navne på: SIND, Landsforeningen af Psykiatribrugere, Bedre Psykiatri, Psykiatrifonden, Depressionsforeningen og flere til. Alle baseret på interesser, som flugter med vores, og alle oplagte samarbejdspartnere. Her i eftersommeren og det tidlige efterår mødes vi med repræsentanter for disse organisationer. Vi trapper samarbejdet op, fordi vi er stærkere sammen, og fordi det er godt, når så mange kæmper for de samme sager. I dialogen med de politiske systemer er vi nu ikke blot psykologerne, der varetager en faggruppes interesser, men del af et hold, som også tæller brugerne patienter og pårørende. Hvor holdets individualister kan enes, forstærkes effekten af vores argumenter. Derfor har møderne et indhold, hvor vi lærer hinanden at kende og bliver fortrolige med hinandens dagsordener. Sigtet går naturligvis langt videre, for vi er alle optaget af at udnytte den større styrke til politisk interessevaretagelse. Her står Psykologforeningen i forvejen stærkt, fordi vi ikke mindst de seneste år har fremmet vores position og er rykket tættere på politikerne, både i formelle og uformelle fora. Vi har fået mere taletid, så at sige. Med vores stærke og brede netværk til det politiske system, myndigheder og andre interesseorganisationer bliver vi i stigende grad hørt og set og respekteret. Vi er kendt for at bidrage med input, der er hævet op over egeninteresser. Naturligvis glemmer hverken vi eller andre, at vi er psykologernes forening og med vores initiativer fremmer psykologernes sag. Men den er også faglighedens sag. Og den går hånd i hånd med brugerne, som psykologien dybest set skal tjene. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax: Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9744 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forsidefoto: Chili Foto Annoncer 2014 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf , Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2014: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 17 29/9 17/ /10 7/ /11 21/11 Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 Psykiatrien i Region Syddanmark udbyder 3-ÅRIG UDDANNELSE I PSYKODYNAMISK PSYKOTERAPI Psykiatrien i Region Syddanmark udbyder en 3-årig uddannelse i psykodynamisk psykoterapi. Uddannelsen, der henvender sig både til ansatte i regionen og til eksterne ansøgere forløber fra januar 2015 til december Den er udformet efter Dansk Psykolog Forenings og Dansk Psykiatrisk Selskabs krav til specialistuddannelse i psykoterapi og forventes forhåndsgodkendt. UDDANNELSESFORLØBET 120 timers teoriundervisning 117 timers egenterapi i gruppe 156 timers gruppesupervision 40 timers individuel supervision Der henvises til for en detaljeret gennemgang af uddannelsens overordnede struktur. MÅLGRUPPEN Psykologer, læger og andre faggrupper med en uddannelse, der er relevant for udøvelsen af psykoterapi. Der er plads til 16 kursister, og der kan optages op til 25 % ikke akademisk social- og sundhedsfagligt personale med forudgående psykoterapeutisk kendskab. UNDERVISERE (alle er autoriserede psykologer og godkendt som specialist og supervisor i psykoterapi) Claus Haugaard Jacobsen: Privat praksis i Aalborg. Tidligere klinisk psykolog i voksenpsykiatrien samt professor i klinisk psykologi og klinikleder. CHJ forsker i supervision og psykoterapeuters faglige udvikling, har publiceret en række artikler om supervision og psykoterapi. Er faglig koordinator, teorilærer og supervisor ved den 3-årige psykoterapiuddannelse i Aalborg. Teorilærer og supervisor ved denne uddannelse. Hanne Lind: Klinisk psykolog, psykoanalytiker og uddannelsesanalytiker. Privat praksis i Odense. Arbejder med psykoterapi ved angst- og depressionstilstande samt personlighedsforstyrrelser. Lærer (teoriundervisning, supervision og egenterapi) ved IPP s 1 og 3-årige uddannelser i psykoterapi. Egenterapeut ved denne uddannelse. Mette Kjær Barfort: Klinisk psykolog med speciale i psykoterapi af personlighedsforstyrrelser. Teorilærer og supervisor ved IPFFs 3-årige uddannelse i psykoterapi, erhvervspsykolog med speciale i psykodynamisk coaching. Censor ved universitetet. Privat praksis i København. Teorilærer og supervisor ved denne uddannelse. Gæstelærer vil endvidere blive inddraget. PRAKTISK INFO Sted: ATT, Sundhedshus Vejle, Vestre Engvej 51, Indgang B, 3. sal, 7100 Vejle. Pris: pr år i tre år. De, der optages på uddannelsen, binder sig til at betale for hele den treårige periode. Ansøgning og optagelsesprocedure: Personer, der ønsker at deltage i uddannelsen bedes fremsende en ansøgning til uddannelsens sekretær Amira Saric, udviklingskonsulent ved ATT: telefon Ansøgningen skal være fremme senest torsdag d. 9. oktober 2014, kl. 12. Optagelsesinterviews med supervisorerne afholdes torsdag d. 30. oktober og fredag d. 31. oktober Med uddannelsens egenterapeut afholdes de d. 31. oktober og 12. november Yderligere oplysninger på hjemmesiden Spørgsmål kan endvidere rettes til Claus Haugaard Jacobsen, eller tlf

4 FORSKNING Af Lars Lønstrup Ind i den skizofrene hjerne Specialpsykolog Vibeke Bliksted går med brug af hjernescanning nye veje for at for at gøre os klogere på, hvorfor skizofrene mennesker har svært ved social kommunikation. M ennesker med skizofreni er paranoide og hører stemmer. Og derfor har de svært ved at begå sig i tilværelsen. Sådan lyder en udbredt opfattelse af, hvad kernen i en skizofren lidelse går ud på. Men der er andre og mindst lige så alvorlige følger af at leve med skizofreni, og dem stiller specialpsykolog Vibeke Bliksted skarpt på i et nyt ph.d.-forsknings projekt. - Når mennesker med skizofreni så ofte misforstår andre, har det ikke har så meget at gøre med, hvor paranoide de er, og hvor mange stemmer de hører. Min forskning viser, at det i højere grad handler om, at deres evne til at kommunikere med andre mennesker er væsentlig dårligere end hos raske personer, siger Vibeke Bliksted. Hendes undersøgelse omfatter 59 danskere mellem 21 og 30 år med nydiagnosticeret skizofreni samt en tilsvarende stor kontrolgruppe af jævnaldrende raske personer med samme sociale og uddannelsesmæssige baggrund som patienterne. Et centralt element i undersøgelsen er små film af mennesker, der kommunikerer i dagligdags situationer. Som fx kvinden, der takker manden for, at han har hjulpet hende med at sætte huset i stand. Undersøgelsespersonerne så filmene og beskrev deres oplevelse af dem. Og for patienternes vedkommende skete det, så kort tid efter at de havde fået deres diagnose, at de endnu ikke var begyndt i et medicinsk og terapeutisk behandlingsforløb. Sarkasme var usynlig Filmene indeholder i alt ti små historier og viser to vidt forskellige versioner af hver historie. I den ene version siger skuespillerne deres replikker, som om de mener hvert et ord, i den anden version siger de deres replikker med et stærkt sarkastisk tonefald. - Første gang jeg så de færdige film, tænkte jeg: Åh nej!, jeg har spildt kr., fortæller Vibeke Bliksted. Så meget havde hun betalt et dansk produktionsselskab for at få realiseret filmmanuskripterne, som er udviklet af en australsk professor i neuropsykologi. Rettighederne tilhører et internationalt testfirma, der har givet Vibeke Bliksted lov til at bruge dem til undersøgelsen. Nu kunne hun se, at filmene, der oprindelig er skabt med henblik på at undersøge de socialkognitive evner hos folk med hjerneskader, var alt for overgjorte og overtydelige. - Jeg var helt overbevist om, at enhver uanset om man har skizofreni eller ej kunne se, hvornår skuespillerne er oprigtige, og hvornår de er sarkastiske. Men der tog jeg fejl. For en del patienter var det svært, og for nogles vedkommende næsten umuligt at se forskel på, hvornår skuespillerne var oprigtige, og hvornår de var sarkastiske. - Der var patienter, som sagde: Men den film har jeg jo allerede set, når jeg viste dem den sarkastiske udgave af bestemt film. De kunne simpelt hen ikke se forskel, men tog alt, hvad de medvirkende sagde, for pålydende, siger Vibeke Bliksted. Denne patientgruppe udviser mange såkaldt negative symptomer, og meget tyder på, at det er dem, der har den dårligste prognose, forklarer hun. - En stor del af deres problem er manglende sygdomserkendelse, samtidig med at de fravælger kontakt med andre mennesker. Og det gør det svært at hjælpe og behandle dem. Disse patienter har tendens til at isolere sig og leve et eneboerliv, hvor de måske sidder ved computeren dagen lang, og ikke får vasket sig og gjort boligen ren. SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 fotos: Chili foto Hjernescanning er nyt En del af Vibeke Bliksteds undersøgelse har mere end noget andet vakt interesse i den lægevidenskabelige verden, nemlig de hjernescanninger såkaldte funktionelle MR-scanninger som hun gennemførte for 19 af patienternes vedkommende, samtidig med at de så filmene. Det er nyt i både dansk og international sammenhæng på denne måde at gå ind i og undersøge, hvordan den skizofrene hjerne fungerer. Og ved at sammenholde resultatet af scanningerne og resultatet af hendes mere traditionelle undersøgelse fik hun et udbygget billede af patienternes kommunikative vanskeligheder. - Hos patienterne med mange negative symptomer kunne man på scanningsbillederne se, at der var mindre blodgennemstrømning i det område af hjernen, som man bruger til at aflæse, forstå og interagere med andre mennesker. Og så er det jo ikke så mærkeligt, at de har svært ved at være i kontakt med andre mennesker. - Det var en lettelse, ikke bare for patienterne, men også for deres pårørende, at få denne forklaring. Når du som forælder oplever dit barn tage afstand og fravælge dit selskab, er det naturligt at spekulere over, hvad du selv gør forkert. Undersøgelsen viser, at disse ringe socialkognitive evner kan være et medfødt handicap hos nogle mennesker med skizofreni, siger Vibeke Bliksted. Skizofren hjerne på overarbejde Hos andre af undersøgelsespersonerne var tendensen den stik modsatte. Her var blodgennemstrømingen til de centre i hjernen, vi bruger til at forstå og deltage i social interaktion, betydeligt større end hos raske personer. PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 Mennesker med skizofreni er paranoide og hører stemmer. Og derfor har de svært ved at begå sig i tilværelsen. - Disse patienter havde ikke problemer med at afkode, hvornår skuespillerne var oprigtige og sarkastiske og svarede lige så godt på mine spørgsmål som de raske kontrolpersoner. Men patienterne brugte væsentlig mere hjerneaktivitet og mental energi på at tolke og svare. - Disse patienter har tendens til at overfortolke alt, hvad andre mennesker siger, selv om de tilsyneladende både er med på og forstår spillereglerne for vores sociale kommunikation. - Det er faktisk et stort problem, som let kan resultere i, at patienterne fravælger kommunikationen og dermed muligheden for at deltage i tilværelsen på lige vilkår med andre mennesker, siger Vibeke Bliksted. Over for denne patientgruppe er behandlingssystemets opgave at træne dem i nogle strategier, som de kan bruge til at kompensere for deres vanskeligheder. - Det er meget vigtig viden ikke bare for behandlingssystemet, men også for forældrene. De får en forståelse af, at årsagen til, at deres barn bliver paranoid i deres selskab, er, at han eller hun overfortolker det, de siger. Forkert behandling forværrer symptomerne Vibeke Bliksted har i 17 år arbejdet som klinisk psykolog, heraf de sidste ti år på Aarhus Universitetshospital Risskov, med nøjagtig den samme patientgruppe, som er genstand for hendes undersøgelse. Hun har således rig klinisk erfaring. Alligevel er hendes egne fund kommet lidt bag på hende. - Vi har tendens til at være mest optaget af, om mennesker med skizofreni stadig hører stemmer, eller om de stadig er paranoide, når vi vurderer effekten af vores behandling. Men når disse symptomer forsvinder, er det ikke ensbetydende med, at det bare går fremad. For de socialkognitive symptomer er mindst lige så handicappende i forhold til at få en normal tilværelse. - Det er vigtig viden, når vi skal give patienterne den rette behandling. For ellers risikerer vi, at hjælpen kommer til at stresse dem, og jo mere stressede de bliver, jo mere psykotiske bliver de også. Så et præcist billede af den enkelte persons sygdom forøger chancen for at hjælpe patienten til at lære at leve med den og fx blive i stand til at gennemføre en uddannelse, siger Vibeke Bliksted. Klinisk erfaring en fordel Både Vibeke Bliksted og hendes arbejdsgiver, Aarhus Universitetshospital, er så tilfredse med resultaterne af forskningsprojektet, at hun i dag er ansat på hospitalet i en kombineret stilling som forsker (80 pct.) og klinisk behandling og supervision (20 pct.). En af hendes forcer er hendes indgående kendskab til patientgruppen, som også kom hende til gode mange gange i undersøgelsesperioden. - Personer med nydiagnosticeret skizofreni kan man ikke bare give en tid for undersøgelse og så regne med, at de dukker op. Jeg har været hjemme at hente patienterne på deres bopæl og få dem i tøjet, ja, nogle gange måtte jeg også hjælpe dem ud af sengen, selv om vi havde mødetid og -sted. Når man er så syg, er det svært at overholde aftaler. Så det tog den tid, det tog. De specielle udfordringer med netop denne type forsøgspersoner var ikke altid lige let at forklare til de forskere og det tekniske personale, som Vibeke Bliksted skulle samarbejde med ved scanningerne. - Jeg måtte mange gange forklare, at jeg var nødt til at have en vis fleksibilitet med brug af MR-scanneren. Det er ikke almindeligt, for det er meget dyrt apparatur, som det normalt er umuligt at få adgang til uden tidsbestilling lang tid i forvejen. Men det lykkedes mig at få en aftale, hvor jeg kunne booke tid rimelig akut. Ligesom jeg kunne være heldig at presse en af mine patienter ind, hvis en af de andre forskere modtog et afbud, siger Vibeke Bliksted. Lars Lønstrup, journalist SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 KLUMME Med manglende forældreevne? M an kan i denne tid få indblik i socialt arbejde, hvis man åbner for DR1 torsdag aften. DR har i samarbejde med Odense Kommune lavet seks udsendelser med titlen Socialrådgiverne, som følger en række socialrådgivere på arbejde. De to første programmer fremkalder refleksion. Her har omdrejningspunktet været en mulig tvangsfjernelse af fire børn i en kontanthjælpsfamilie i Odense. Vi følger socialrådgiveren Sira og en familiebehandler og inviteres indenfor hos familien, der har problemer med forældreevnen, som det hedder. Man ser ellers fire ret glade og livlige børn, der leger og velvilligt svarer på de spørgsmål, kommunens repræsentanter stiller. Og man møder samarbejdsvillige forældre, der nok er trætte af at være i kommunens søgelys og måske ikke deler opfattelsen af, at de har større problemer end andre. Men som taler pænt til de behandlere, de har til deres rådighed. Socialrådgiveren fortæller, at hun selvfølgelig er klar over den magt, hun som har, men det lader ikke til, at hun har synderlige kvaler ved eventuelt at skulle anbefale at tvangsfjerne de glade børn, der nusses af mor og far. I programmet virker alle imødekommende, alle taler pænt til hinanden og der bages kage og hygges med familieterapeuten. Alligevel sidder jeg tilbage med en følelse af ubehag. Efter 1950 ernes værdier Mit ubehag drejer sig om den moralisering og det snævre normalitetsbegreb, som ligger under meget socialt arbejde i dag og som illustreres i de første afsnit. Jeg kan have ondt af Odense Kommune og de deltagende socialarbejdere, da ingen synes at have tænkt over konsekvensen af at udstille en på overfladen ret normal familie, hvor forældrene ikke desto mindre måske er ved at miste deres børn. På den anden side har kommunen ikke haft valgmuligheder. Havde man præsenteret en familie, hvor børnene åbenlyst burde tvangsfjernes, ville det formelig have resulteret i et ramaskrig over, hvorfor kommunen og dens medarbejdere ikke allerede havde tvangsfjernet børnene. Nok derfor har man valgt en familie, hvis problemer lige præcis ikke er så entydige, at den eneste logiske handling er en tvangsfjernelse. Det, man nu risikerer af seerreaktioner, er en forundring over, at velfungerende børn, der får mad og omsorg, og som ser ud til at have det godt, overhovedet kan være i risiko for en tvangsfjernelse. Det er klart, at familien kan have problemer, som man af etiske grunde ikke kan vise på tv, men hvis dette er tilfældet og man derfor ikke viser, hvad de egentlige grunde for mulig tvangsfjernelse er, så vil mange som jeg få bekræftet en tese om, at socialt arbejde udspringer af middelklassens ureflekterede normsæt, der i dette tilfælde betyder, at en autoritativ faderfigur er problematisk. I programmet er det nemlig ene og alene faderens gammeldags opdragelsesmetoder (der ikke indbefatter fysisk vold), som bevirker, at man overvejer at tvangsfjerne. Ubehaget drejer sig således om atter at blive bekræftet i, at socialt arbejde udspringer af middelklassens snævre normalbegreb for, hvordan man er far og mor i dag, fx som Sira fortæller med afsæt i en uantastet ligestillingsdiskurs: Det, der er galt [med familien], det er, at far fylder for meget og mor fylder for lidt. Her kommer normalbegreb til at ekskludere fædre (og familier), der opdrager efter 1950 ernes værdier. Det er vist godt, at det ikke er alle familier i dag, der underlægges den antiautoritære og ligestillingsdominerende familieopfattelse, som programmet viser hersker blandt de velmenende socialrådgivere, for så kunne man da godt frygte en eksplosion i antallet af familier, der skulle have deres børn fjernet. Nanna Mik-Meyer, antropolog Professor mso, Institut for Organisation,CBS KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 POTENTIALE På opdagelse blandt de Psykologer kan meget mere end at identificere og afhjælpe psykiske problemer, lyder det fra Rikke Ravn. Hun bringer fagets facetter i spil som fastholdelseskonsulent på et gymnasium. H vor ligger vækst- og udviklingsområderne i den offentlige sektor? Ud fra de forventninger, der rummes i Psykologkampagnen-II, er uddannelsessektoren et af dem, der skal satses på. Og spørger man Rikke Ravn, psykolog, underviser og fastholdelseskonsulent på Herningsholm Gymnasium i Midtjylland, ligger der her et arbejdsområde, hvor der både er potentiale og behov for, at psykologer i højere grad end hidtil går på opdagelse. Rikke Ravn sætter stor pris på sit arbejde og mødet med gymnasieeleverne, der befinder sig i en spændende, men sårbar periode i deres liv, hvor de konstant er i konkurrence med hele verden. Samtidig med at hun elsker alle de glade julekort og krammere, der følger med jobbet, kan hun dog godt have en oplevelse af, at hendes arbejde ikke altid bliver associeret med et rigtigt psykologjob. - Jeg synes, vi bliver ved med at glemme, at vi engang havde tre målsætninger: Vi skulle finde og identificere psykiske problemer, og det er vi virkelig gode til! Men vi havde også to andre: at gøre alle menneskers liv mere produktive og værdifulde og at finde og nurse særligt talent hos individer. De to sidste er fint blevet parkeret, fordi vi har haft meget fokus på at finde og afhjælpe sygdom. Rikke Ravn påpeger, at det ville være rimeligt, om man i højere grad begyndte at forstå psykologen som en person, der kan alle tre ting. I så fald ville man have et andet potentiale for at hyre psykologer i uddannelsessektoren, hvor der både er behov for hjælp til at fastholde elever og udvikle talentmassen. Hendes kompetencer er der i udstrakt grad brug for. - Som det ser ud i dag, oplever mange unge angst og depresfoto: scanpix SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 unge sion. De unge har travlt med at skulle have det perfekte liv. Hvis det ikke bliver det rigtige med det samme, har de en oplevelse af, at så bliver det slet ikke. Mange har 5-25 timers erhvervsarbejde ved siden af. Det kan godt gøre gymnasietiden meget hård. - I dag er mange elever misplacerede, og mange på HHX drømmer om bare at stå i butik. For dem er det tre meget hårde år at slæbe sig igennem. Et hul i systemet Tendensen til, at de unge går ned, er stigende, og Rikke Ravn ærgrer sig over, at det ikke i højere grad er muligt for psykologer at arbejde mere præventivt i uddannelsessektoren. - Jeg møder igen og igen, at der er en utrolig velvillighed til at have psykologer ansat. Nogle steder gør man meget brug af en mentorordning eller service udefra men der mangler simpelt hen, at det bliver en prioritet fra politisk hold. Vi har som samfund et problem, og der skal øremærkes midler til at forebygge det. Der er flere grupper, der er presset hårdere end tidligere, og det bør være en politisk prioritet at løse det. For Rikke Ravn er den største udfordring ved jobbet som fastholdelseskonsulent, når hun ikke har mulighed for at bevilge samtaler til elever, der har brug for hjælp: Det føles paradoksalt, når det er på dette tidpunkt i deres liv, at de føler et kæmpe pres, siger hun og nævner, at hvis hun kan redde dem her, kan eleverne i de fleste tilfælde klare den. Men der synes at være et hul i systemet: Når de unge går ud af folkeskolen, stopper PPR s tilbud, og så er der ikke noget tilsvarende system til at tage over. Derfor er der brug for et større fokus på samarbejde mellem PPR og psykologerne på gymnasierne. - Det er ikke nok, at man kan søge specialpædagogiske midler. De må ikke bruges specifikt til terapi, de skal søges hvert år, de skal søges per person, og du skal på forhånd vurdere, hvor mange timer du skal bruge på den her person. - Vi sidder ofte med ansøgninger til specialpædagogisk støtte i efteråret, hvor alting er ved at falde fra hinanden for eleven og har officielt ikke midler til at hjælpe. Dette klares ofte med civil ulydighed, men lad os nu være ærlige: Det er jo ikke en holdbar løsning! Mangler et netværk I dagligdagen omgås Rikke Ravn fortrinsvis andre faggrupper end psykologer. Derfor savner hun at have kontakt til psykologkolleger i lignende stillinger. De psykologer, hun møder på andre gymnasier, sidder typisk med de samme fastholdelsesproblematikker, og Rikke Ravn oplever, at behovet er stort for at diskutere de samme historier ud fra en psykologfaglig vinkel. Derudover er det er vigtigt, at blikket rettes mod de særlige psykologfaglige behov, som hun selv er i gang med at kridte af over for sin ledelse eksempelvis behovet for supervision. - Vi psykologer bruger os selv og vores personlighed som redskab. Hvis vi ikke omgås psykologfagligt personale eller får supervision, bliver vi sløve. - Vi mangler et netværk, hvor vi kan kalibrere med hinanden. Centrale supervisionsgrupper ville være rart men det kunne også foregå virtuelt. Fx gennem en internetplatform, hvor man kunne se, hvilke interventionsmuligheder der er i området. Selv om Rikke Ravn en gang imellem må markere sine psykologbehov over for ledelsen, er hverken hun, eleverne eller gymnasiet i tvivl: Psykologen tilfører værdi og bliver uundværlig, hvis det anerkendes, at der er behov for at arbejde præventivt og dæmme op for, at så mange unge unødigt går ned med flaget. Ditte Marie Darkó, cand.psych., fagjournalist PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 NETBASERET Af DPSP, Videotekudvalget Netterapi sprænger rammerne Mobil, mail, chat, Skype, billedindslag, app s. De såkaldt nye teknologier slår igennem på stadig flere områder og udfordrer også rammerne for og indholdet i psykoterapi. Idisse år er vi vidne til en rivende udvikling i teknologibaseret kommunikation. Der kommer stadig nye netbaserede kommunikationsformer, og disse modtages velvilligt af brugere, både professionelt og privat. Alle aldersgrupper er interesserede, men især for den yngre generation er det blevet en del af livsstilen. Samtidig ses et ændret syn på beskyttelsen af privatlivet i retning af langt mere åbenhed. Denne generelle udvikling i kommunikationsformer går også ind på psykologers forskellige arbejdsområder: forskning, klientkontakter, mødeaktiviteter, administrative opgaver etc. Regeringen presser på for at fremme netbaseret kommunika tion med borgerne, herunder telepsykiatri. I alle former for psykoterapi indebærer en teknologibaseret klientkontakt udfordringer i forhold til den traditionelle face-to-face kontakt. Dette uafhængig af, om man som psykolog udelukkende betjener sig af internettet eller bruger det i en eller anden form for supplement til face-to-face kontakten. For nogle psykoterapeuter vil en netbaseret terapi forekomme fremmedartet og problematisk, hvorfor de vil fravælge den. Men vi må se den netbaserede kommunikation som en realitet, der derfor kalder på refleksion hos alle kliniske psykologer. På den baggrund er det centralt at foretage en nærmere beskrivelse af nye rammer og Møder og seminarer DPSP afholder 6. november 2014 kl debatmøde om internetbaserede psykologydelser. Sted: Dansk Psykolog Forening, København. Program og tilmelding via dpsp.dk. Desuden planlægges der et heldagsseminar til afholdelse 20. november kontaktformer i psykoterapi med afsæt i allerede opnået viden og erfaring inden for psykoterapi i ordets bredeste betydning. Brugen af telepsykiatri Regeringen har brugt mange ressourcer på at udvikle netbaseret kommunikation mellem det offentlige og borgerne. På det psykiatriske område kan der henvises til rapporten fra regeringens udvalg for psykiatri (2013), hvoraf det fremgår, at man planlægger at igangsætte telepsykiatrisk implementering og demonstrationsprojekter. Foreløbig er formålet at skaffe viden om langsigtede kliniske virkninger ved øget brug af elektronisk kommunikation i behandlingsarbejdet inden for psykiatrien. Man ønsker hermed at forbedre indsatsen over for mennesker med psykiske lidelser, især for at understøtte patient-empowerment og recovery ikke mindst inden for distriktspsykiatrien. Projektet skal fokusere på it-løsninger og sociale medier, der kan støtte fastholdelsen af kontakten med de pårørende samt stimulere til social deltagelse og inklusion. Det offentlige vil med sikkerhed anvende stadig mere netbaseret kommunikation i behandlingen af psykiske og sociale problemer for at udnytte økonomiske og personalemæssige ressourcer effektivt. Det er sandsynligt, at psykiatrien vil søge at gennemføre strukturerede terapiformer og patientforløb, der nedtoner specielle faglige kvalifikationer og erfaringer med en overvejende psykodynamisk tilgang. Teknologi og rammer for psykoterapi Teknologibaserede kommunikationsformer anvendt i psykoterapi indebærer brug af telefon, mail, chat, Skype, billedindslag fra mobiltelefon samt app s. Anonyme rådgivninger har allerede flere års erfaringer med brug af teknologisk baseret kommunikation. I modsætning til face-to-face kommunikation i terapirummet vil al kommunikation, dvs. lyd, skrift, billede, kunne lagres. Det giver større dokumentationsværdi end udelukkende face-to-face kommunikation, ligesom et sådant materiale kan finde videre anvendelse som terapi- og supervisionsmateriale. Man må samtidig være sig SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 modelfotos: Colourbox

12 Det offentlige vil med sikkerhed anvende stadig mere netbaseret kommunikation i behandlingen af psykiske og sociale problemer for at udnytte økonomiske og personalemæssige ressourcer effektivt. bevidst, at det vil stille store krav til omhu i psykologens formidling og i rammeaftaler omkring en klientkontakt. Klientidentifikation kan være et problem, ligesom det kræver klare rammeaftaler at håndtere drop-outs. Terapirummets fysiske og psykiske afgrænsning er reelt ophævet. Med risiko for hacking af lagret fortroligt materiale stilles der desuden krav til datasikkerhed og kryptering. I Fra Offline til Online (Jensen, 2014) gives en gennemarbejdet beskrivelse af disse problemer. Allerede Kim Mathiasen (2011) belyser erfaringer med udarbejdelse og brug af et netbaseret selvhjælpsprogram over for angst og fobi. Psykodynamisk perspektiv Sammenligner man traditionel face-to-face kontakt i psykoterapi med netbaseret psykodynamisk psykoterapi, bliver man opmærksom på forskellene. Psykoterapirummet kan ikke længere identificeres præcist, idet klienten kan bære information ud fra rummet i form af sms-beskeder og anden elektronisk information, der nu kan indgå som en del af psykoterapien. Klienten har mulighed for at dele terapeutens meddelelser og refleksioner med andre, når der efterlades elektroniske spor. Man kan således sige, at terapirummet ikke længere er præget af samme fortrolighed som tidligere. Omvendt kan terapeuten få indblik i klientens verden på helt nye måder via fx film fra mobiltelefonen, som klienten medbringer til terapitimerne. Det er blevet nemt og nærliggende for såvel klient som terapeut via nettet at indhente informationer om det private univers og dets nøglepersoner. Der foregår således en transport af informationer ind og ud af terapirummet. Terapeut og klient kan orientere sig i virkelighedens verden via Google, Facebook, hjemmesider etc. og drage denne viden ind i terapien på helt nye måder. Projektionerne får en anden kvalitet. Rammerne for psykoterapi er blevet udfordret, og samtalerummet er ikke længere eksklusivt. I dynamisk psykoterapi har det traditionelt været almindeligt at arbejde med fortrolighedsprincipper, som nu bliver ændret grundet netkommunikation. Det har også været almindeligt at arbejde med en vis spændingstolerance hos klienten. Vrede, angst og frustration, der kan øge behovet for kontakt med terapeuten og skabe et indre følelsesmæssigt pres hos klienten, har været oplevelser, der måtte udsættes dvs. først kunne udtrykkes og bearbejdes ved næste planlagte samtale. Udvikling af klientens mentaliseringsevne og frustrationstolerance har været væsentlige aspekter af terapien. Når nettet giver vej til hurtig kontakt, står vi således over for en ny udfordring, blandt andet i forhold til acting out. Klienten kan ydermere intensivere kontakten til terapeuten ved at gennemspille netbaserede meddelelser. Hvis psykoterapien foregår over Skype og klienten har adgang til Skype-materialet, giver SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 dette naturligvis også særlige muligheder for at repetere et forløb og forpligte terapeuten på en intervention. Hverken klient eller terapeut kan løbe fra, hvad de har sagt, eller fra stemmeføring og mimik, hvis alt kan afspilles for andre og én selv, ligesom informationerne kan deles med en tredje part, der har selvstændig og direkte adgang til dem. Grundlæggende principper Psykoanalytikeren Murray Cox arbejdede med tre grundlæggende principper for intervention: Time, Mode and Mutuality (Cox, 1988). Tids-dimensionen vedrører betydningen af at intervenere på det rigtige tidspunkt, hvor klienten er modtagelig for interventionen. Mådes-dimensionen vedrører terapeutens interventionsform, hvor udtryksmåde, sprogtone, kropsholdning og mimik hos terapeuten spiller en central rolle (Der ses her bort fra klassisk psykoanalyse, hvor klienten ikke kan aflæse analytikerens kropssprog, da han sidder bag klienten, som ligger ned). Gensidigheds-dimensionen vedrører en fin registrering af den følelsesmæssige kontakt mellem terapeut og klient, der muliggør en frugtbar intervention. Disse dimensioner får indlysende nok vanskeligere betingelser ved tab af de nonverbale cues i face-to-face kontakten, når eller hvis terapeuten inddrager andre medier end samtalen. Vi møder således udfordringer i forhold til rammer, der vedrører fysiske, tidsmæssige, fortrolighedsrelaterede dvs. etiske samt personrelaterede dimensioner. Et sidste forhold er kontinuitets-dimensionen. Forudsætningen for, at man i psykodynamisk psykoterapi kan arbejde med væsentlige dynamikker som overføring og modoverføring er, at terapien har en vis varighed. Delvis eller fuldstændig netbaseret psykoterapi gør det lettere for klienten at shoppe på terapimarkedet og grundlæggende forholde sig mindre forpligtende. Behovene melder sig I forskningsmæssig sammenhæng vil det være relevant at undersøge, hvordan netbaseret psykoterapi berører fx rammerne, kontakten og klientens udbytte. Carsten Rene Jørgensen har i en sine arbejder sammenlignet evidensbaserede efterundersøgelser af kognitive og psykodynamiske terapier (Jørgensen, 2013). Han understreger både nødvendigheden af, at kliniske psykologer løbende opdateres om nyudviklinger inden for psykologien, og nødvendigheden af psykologfaglig forskning på det kliniske område. Dette samtidig med, at man forholder sig reflekterende og nuanceret til effektundersøgelsers resultater og undgår skyttegravskrig mellem forskellige terapiretninger. Udviklingen af netbaserede psykologydelser indebærer både nye markante faglige og etiske krav til psykoterapi. Det samme gælder for supervision såvel i forhold til rammer som til relationer. Måske indebærer en Skype-supervision mere fokus på terapiens/supervisionens ydre faktorer, men hvordan influerer dette på formidlingen af supervisandens subjektive gengivelse og det projektive felt? Den elektroniske teknik åbner mulighed for, at supervisor let kan få mere direkte dokumentationsmateriale til rådighed, hvis det skønnes ønskeligt. Supervision vil formentlig i stigende grad foregå elektronisk med mulighed for geografisk uafhængighed nationalt og internationalt, hvilket kan medføre helt nye veje for supervision. Endnu savnes imidlertid Psykolognævnets og Psykologforeningens retningslinjer for godkendelse af netbaseret supervision i autorisation, specialistog supervisoruddannelse. I det hele taget skaber den øgede almene brug af netbaseret kommunikation og den hastige teknologiske udvikling behov for kurser, og at foreningen præciserer og supplerer hidtidige retningslinjer til også at omfatte psykologydelser på nettet. Dvs. rådgivning, psykoterapi og supervision. For at kvalitetssikre sådanne psykologydelser kunne certificering i Psykologforeningen komme på tale. En certificering vil skabe sikkerhed i forhold til det grå terapimarked og rent kommercielle interesser over for psykoterapi på nettet. Historisk perspektiv Siden Freud sent i 1800-tallet begyndte at tilbyde sine klienter talekure, har psykoanalytisk terapi gennemgået en dynamisk udvikling, og samtidig er mange andre terapiretninger kommet frem. Psykoterapeutisk praksis har udviklet velfungerende rammer for traditionel face-to-face terapi i form af individuel terapi, parterapi og gruppeterapi og i stigende grad med fokus på klient-terapeut-kontakten. Etablerede psykoterapeutiske rammer er blevet udfordret af den internet-teknologibaserede udvikling. Det er vigtigt, at den viden og erfaring, der har udviklet sig gennem årene, bliver integreret i den videre udvikling af psykoterapiens funktion på internettet, så at psykoterapien bliver hensigtsmæssig for klienten, og med bevarelse af den professionelle faglighed. Stillet over for de faglige udfordringer ved netbaseret psykoterapi kan refleksion og erfaringsudveksling mellem psykologer have stor betydning. Jens Berthelsen, Birgitte Brun, Werner Regli & Birgit Heine Vrang DPSP, Videotekudvalget Referencer Cox, Murray: Coding the Therapeutic Process. Kingsley, Jacobsen, Claus Haugaard og Grünbaum, Liselotte: Supervision af psykoterapi via Skype, Matrix 4, Jensen, Kit Lisbeth: Fra offline til online, Fagbokforlaget, Jørgensen, Carsten René: Psykoterapeutiske Positioner, Psykolog Nyt 5, Mathiasen, Kim: Internetbaseret terapi i Danmark, Psykolog Nyt 19, Regeringens Psykiatriudvalg: En moderne åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiatriske lidelser. Oktober Se kap. 12, s Mange artikler i Psykolog Nyt har siden 2007 behandlet dette eller beslægtede temaer. Artiklerne kan søges fra > Psykolog Nyt > Artikelarkiv. Vælg søgeord som internetterapi, online, Skype mv. PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 GERONTO modelfoto: Colourbox Arbejdet med ældre rykker Aldersdiskrimination rammer ikke kun de gamle, men også dem, der arbejder med de gamle. Ulogisk, eftersom gerontopsykologien både er givende og meningsfuld. SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 S om klinisk psykolog i ældrepsykiatrien i Region Hovedstaden hilser jeg artiklen om aldersdiskrimination velkommen ( De ældre øh, medborgere, P-Nyt 13/2014). Hvorfor nu det? Igennem tiden har jeg lagt øre til betydelige mængder nedsættende kommentarer om gamle mennesker. Kommentarer, der vidner om aldersdiskriminerende holdninger hos dem, som udtaler dem. Kommentarer a la: Gerontopsykiatri? det er da helt vildt deprimerende. Hvorfor gider du arbejde med det. Det lyder så tungt. Eller: Jeg er ikke så kræsen med hensyn til job, jeg vil faktisk arbejde med alt undtagen geronto, selvfølgelig! Fortæller den slags synspunkter noget som helst relevant om den aldersgruppe, de tager sigte på? Absolut ikke. Og jeg kan ikke andet end undre mig, når jeg møder massive nedsættende holdninger også hos personer, der tilhører højt estimerede faggrupper. Faggrupper, som bryster sig af at være præget af humanistiske værdier og nuanceret tænkning. 92-årig kvinde i terapi Den heterogene gruppe mennesker, vi kalder ældre og gamle voksne, dækker forskningsmæssigt over personer, der af kronologisk alder er 65 år eller derover. Min målgruppe i praksis dækker for øjeblikket over mennesker med psykiske lidelser, som er Denne kvinde behøvede kun to sessioner af en halv times varighed til at reducere et invaliderende angstniveau til noget, som hun selv oplevede at have kontrol over. mellem 66 og 93 år. Jeg ser disse mennesker via ambulante forløb eller under indlæggelse på vores døgnafsnit for ældre. Af det terapeutiske forløb, jeg har haft indtil nu, som krævede den mindste indsats og fik den største effekt, vil jeg nævne en kvindelig indlagt patient på 92 år. Denne kvinde behøvede kun to sessioner af en halv times varighed til at reducere et invaliderende angstniveau til noget, som hun selv oplevede at have kontrol over. Hun behøvede blot et enkelt værktøj, som hun flittigt brugte og bang: så forstod hun at berolige sig selv og havde ikke brug for yderligere assistance fra mig. Hendes eksempel er ikke et særsyn. Men hvor ville det have været ærgerligt, hvis et diskriminerende aldringssyn havde hindret hende i at have adgang til terapi. Hvis holdninger i samfundet ikke gav ældre og gamle mennesker de udviklingsbetingelser, som for de yngre generationer vurderes absolut nødvendigt i et humanistisk og samfundsmæssigt perspektiv. Herunder adgang til terapi, når den subjektive lidelse vurderes at kræve assistance udefra. En dynamisk gruppe Min målgruppe dækker over flere generationer, baseret på den kronologiske alder. Derfor er ældre og gamle voksne mennesker en samlebetegnelse for generationer, som er præget af forskellige former for zeit-geist, varierende kohorteeffekter og varierende børne- og menneskesyn. Børne- og menneskesyn, som bæres med ind i senlivet. Ikke sjældent møder jeg et massivt omsorgssvigtet menneske op til 75 år senere, end jeg kunne have ønsket. Men bedre sent end aldrig. Mange gange har jeg hørt ældre og gamle mennesker med depression sige, at der er ingen fremtid for mig, det bliver aldrig bedre, det går kun ned ad bakke fra nu af. Behøver jeg nævne, at en stor del af mit arbejde er selvmordsforebyggelse indimellem temmelig akut? Jeg tænker tit på, at jeg desværre ikke har mulighed for at have samtaler med de ældre og gamle mennesker, som forsøger selvmord og desværre dør af det. Til gengæld møder jeg mange ældre og gamle ganske kort tid efter et mislykket selvmordsforsøg. Og heldigvis for det. Udvikling sker hele livet igennem. Udvikling medfører tab og tab medfører udvikling. Vi psykologer skal stå på pletten og have viden om senlivet, hvis vi skal kunne tilføre noget som helst meningsfuldt og brugbart i terapien til mennesker i den sene livsfase. Nogle af de personer, jeg taler med, har svært ved at tilegne sig ny teknologi men ikke af den grund svært ved at anvende terapeutiske værktøjer og indsigter til reel forandring i forhold til deres egne mål. Andre spørger næsten forundret: Sig mig engang, har du ikke en mailadresse, det er da noget nemmere end at ringe. For nylig fortalte en kvinde på 82 år mig, at hun ofte ser musikvideoer på Youtube. Pointen er, at de ældre dækker over en dynamisk gruppe mennesker, som ud over at være særdeles forskelligartede, hvad angår behov og livssituation, også er en gruppe i hastig forandring. Spørgsmålet er, om vi kan følge med til de nye generationer af ældre og gamle medborgeres krav og behov? Jeg kan dagligt lukke døren til mit kontor med følelsen af en sprudlende arbejdsglæde. Jeg går ned ad ambulatoriegangen og ud luften med oplevelsen af meningsfuldhed i at beskæftige mig med de imponerende udviklings- og forandringsprocesser, som de ældre og gamle voksne personer, jeg taler med, er i gang med. Det rykker! Althea Larsen, cand.psych., Psykiatrisk Center Nordsjælland, døgnafsnit for ældre og gerontoambulatorium PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 DEBATARTIKEL Af Philip Dahl Kjær Kursændring i PPR ja tak Sig navnet, og du har straks skabt et falsk billede af, hvad PPR er. Barn og familie skal ses, forstås og gøres kompetente i deres kontekst, som ikke dækkes af PPR s skoletilknytning. PPR er akronymet for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og har flere historisk betingede, fagligt fremmedgørende konnotationer og implikaturer indbygget. Disse er forankret i en erkendelse om, at psykologer, der kommer på en skole, er skolepsykologer og skal fungere som superlærere et godt eksempel til rædselskabinettet for Erasmus Montanus logik. Der er tale om en fejlslutning. Pointen med at være kommunalt ansat psykolog, blandt andet i PPR, er at tilvejebringe en tilstrækkelig psykologisk forståelse for barnets aktuelle situation og behov, så øvrige fagfolk omkring barnet kan tilpasse deres professionelle virke. Formålet er at stimulere til øget social og kognitiv trivsel i samarbejde med barnet, barnets familie og institutionen. Det handler om at triangulere indsatsen med og omkring barnet mellem hjemmet, institutionen (eventuelt fritidsklubben) og med barnet selv. Indsatsen med og omkring barnet er et anliggende, der ikke kan isoleres til institutionen. Indsatsens omdrejningspunkt er det flerfaglige, multidisciplinære professionelle samarbejde. Der kan vi som faggruppe for alvor træde i karakter og tale barnets stemme. Ikke blot i institutionen, men også i forhold til hjemmet og andre sammenhænge. Det er der, vi for alvor kan aktualisere en sammenhængende integrativ psykologisk forståelse med individ i kontekst. Jeg har ladet mig fortælle, at kolleger i andre kommuner får dikteret en praksis, hvor psykologen tester barnet og derefter afholder et afrapporteringsmøde og så videre til næste barn. Hvis det vitterlig forholder sig således, må vi slå fast, at den form for dekontekstualiseret praksis rummer få, om overhovedet nogen, former for reelt psykologisk virke. En sådan praksis gør mere skade end gavn, og den fremstår i mine øjne i direkte modstrid med lovgivningen på området. Lovgivningen fremhæver jo eksplicit behovet for en kontekstualiseret forståelse. En sådan praksis indbyder til spørgsmålet om, hvordan det psykologiske problem konstitueres, hvordan den tilstrækkelige forståelse opnås, og hvilken konsekvens det har for intervention. Netop det spørgsmål bør ligge til grund for al psykologisk praksis, uagtet hvilket felt vi agerer i. Det psykologiske problem og helhedsorienteret intervention Et psykologisk problem konstitueres og erkendes nok bedst på baggrund af sociale, psykologiske og biologisk-organiske påvirkningsfaktorer. Altså en social-psyko-biologisk erkendelse. Den logiske følge må være et indbygget krav om en flerfaglig tilgang med systemisk og individuel intervention. Vores opgave må være at fremme social og kognitiv trivsel, mindske lidelse og social uretfærdighed og at fremme samfundsdeltagelse på de bedst mulige betingelser. Med andre ord er vores opgave at gøre barn og familie så kompetente som muligt i konteksten. Kommunalt ansatte psykologer har i udgangspunktet eksemplarisk og adækvat adgang til at kunne arbejde systemisk. De har adgang til at samarbejde med barnet, familien og den relevante institution og med øvrige fagprofessionelle, herunder socialrådgivere, pædagogisk personale, læger og fx psykiatrien. En systemisk tilgang som den skitserede går videre end den gennemsnitlige forståelse af PPR s funktion som fokuseret på individuel tvangsmæssig elevgørelse af børn. En systemisk tilgang modarbejder det pseudopsykologiske arbejde, som har form af isolerede kvantitative målinger af kognitive og sociale præstationer i institutionsregi. Individ- SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 perspektivet som omdrejningspunkt for forståelse og indsigt er utilstrækkeligt i sammenligning med en social-psyko-biologisk problemerkendelse. Med afsæt i en social-psyko-biologisk erkendelse kan og bør det fallerede akronym PPR slettes, fordi det peger hen på noget rent individuelt og skolerelateret. PPR bør omdøbes til fx Psykologgruppen og etableres som en stabsfunktion i den kommunale organisation med psykologfaglig ledelse og ikke som det ses oftere og oftere, at der ansættes psykologfagligt ukvalificerede ledere. De er sikkert dygtige administratorer, men uduelige til psykologfaglig udvikling, der kræver privilegeret viden, og den har de ikke! Som stabsfunktion brydes også en historisk binding til Skoleforvaltningen, en binding, som også påvirker arbejdspladsens indretning flere steder. Flere PPR-afdelinger indretter arbejdspladsen på en sådan måde, at de ansatte har fri på samme tid som skolerne; en sådan praksis er også med til at holde liv i PPR som en organisatorisk enhed, der udelukkende er tilknyttet skoleverdenen/-forvaltningen. Som ansat i en stabsfunktion kan psykologen for alvor bibringe organisationen værdi i form af at arbejde tværorganisatorisk, helhedsorienteret (samhedsorienteret) og systemisk frem for reduktionistisk isoleret i én sfære, institutionssfæren. Nye arbejdsfelter Mange medborgere afsluttes [jeg beklager udtrykket, forf.] i Psykiatrien og sendes hjem til en uvis skæbne i det kommunale regi, fordi der ikke er tilstrækkelig hjælp at hente. Skal vi blot overlade børn og familier til tilbud i privat regi for de privilegerede og dermed acceptere, at psykologisk støtte forbeholdes de velstillede? Hvordan forholder vi os overhovedet som faggruppe og forening til den voldsomme vækst i antallet af diagnosticerede børn og unge? Skal vi kun klappe ukritisk i hænderne over individperspektivets succes eller også fokusere på og fx støtte aktionsforskning af meningsbærende strukturelle determinanter for udvikling af psykopatologi som fx konsekvensen af forceret selvstændiggørelse og overdrevet selvforvaltning i for ung en alder?! Hermed appelleres til at skabe en elitær, praksisforankret indsigt og forståelse som grundlag for reel forebyggende kulturel forandring på børneområdet frem for et dominerende fokus på overfladisk og ukritisk behandlingsiver. En psykolog spurgte på en konference: Hvorfor skal vi blive ved med at udhule vores funktion ved at give psykologfagligt arbejde væk? Godt spørgsmål! PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 PPR bør omdøbes til fx Psykologgruppen og etableres som en stabsfunktion i den kommunale organisation med psykologfaglig ledelse res kultur og praksisser, accepterer og skaber socialt forfald blandt andet som en følge af argumentet: at borgeren ikke har et juridisk krav på hjælp. Et eskapistisk argumentarisk forsvar, som isoleret set er korrekt, men er det det mest rigtige ikke jf. dydsetikken. Mange ansatte disciplineres til manualiseret arbejde, til at følge skemaer og regler, og deponerer langsomt den del af deres faglighed, som har med fagfaglige vurderinger at gøre, herunder dydsetiske vurderinger. De bliver en formel nødvendighed for arbejdsgiveren, men kun indtil arbejdsgiveren kan vise, at med en god manual kan alle klare jobbet. Den langsomme, men sikre udvan- Giver det mening, at psykologer skal afgive psykologfagligt arbejde til andre kommunalt ansatte med en eller anden arbitrær kursusbaseret (ud-)dannelse såvel som eksterne grå terapeuter (ja, det sidste betaler flere kommuner også for!), fordi det ikke er traditionelt PPR-arbejde, eller fordi der ikke er tid og penge i PPR? Kunne man forestille sig, at en velkvalificeret, tidligt forebyggende professionel indsats med dokmenteret effekt ville være billigere på sigt, frigøre tid og reducere, hvis ikke fjerne, behovet for dyr terapi? Det fremstår, som om PPR er syltet ind i en naturalistisk fejlslutning: sådan er det, og derfor bør det være sådan. Det kan se ud, som om kommunalt ansatte psykologer ikke ønskes, men hvorfor? Fordi vi kvalificerer arbejdet anderledes end ønsket i forhold til kommunal omkostningsinformeret praksis? Fordi vi kvalificerer arbejdet på et fagligt niveau, der måske fremtvinger behovet for ændret kommunal praksis for at sikre social trivsel og kognitiv udvikling ønsker man overhovedet dette? Hvad er det, der frister en kommunal praksis til at fravælge privilegeret viden til fordel for halvprofessionalisme? Bør antallet af kommunalt ansatte psykologer lovreguleres og indrettes efter befolkningens socioøkonomiske sammensætning, med det mål at give tid til mere reel psykologisk praksis? Hvad med de manglende tilbud til de mange børn, der udtrykker angst i diskrete former og varierede grader. Hvad gør vi med hysteriforme grupper af unge, der udøver selvskadende adfærd, og hvad med de mange børn og unge, der lider under skilte forældrenes inkompetence til at være netop skilte forældre? Hvad gør vi med den fornægtede og tabuiserede mobning fra blandt andet pædagoger og lærere blot for at nævne noget, velvidende at der eksisterer tilbud rundt omkring men skal det være for de få med de rigtige postadresser? Der kæmpes for disse grupper af børn og unge, men langt fra alle får den støtte, de har brug i en svær livsperiode. Systemet, voding og relativisering af fagdomæner mudrer vandene til, så ingen ved, hvem der gør og kan hvad. Der er forskel på faglige profiler, respektér det og oplev kvalitet i arbejdet! Grundlag for forandringer Der tales og skrives om PPR s udvikling og om muligheden for at udvide PPR s målgruppe til at omhandle andre institutioner. Kan der tænkes anderledes og mere? Det er her, både psykologerne og vores forening kan anlægge en mere skabende aggressiv udviklingsiver. Med respekt for det psykologiske problems konstituering, de afledte organisatoriske konsekvenser og (be-)handlings presset fra blandt andet psykiatrien er der brug for en kursændring i det, vi p.t. forstår som PPR. Uden mere specifikke benævnere som Pædagogisk et eller andet, Inklusionscenter, Ressourcecenter eller andet arbitrært wordfeud-agtigt-til-lejligheden-over-frokosten-opfundet-begreb åbnes der sprogligt for mere reel psykologisk forståelse og intervention. Desuden er brug for at bistå og danne kommunalpolitisk grundlag for: 1. Mere reel psykologisk praksis, hvor problem dikterer metode. 2. Organisatorisk forankring af kommunalt ansatte psykologer i en selvstændig stabsfunktion med psykologfaglig ledelse. 3. Langsigtede psykosociale interventionsformer. 4. At ansætte flere psykologer i stillinger betinget af strukturernes afledte (be-)handlingspres, blandt andet fra psykiatrien. 5. Støttet praksisforankret forskning/aktionsforskning. 6. At ska be et miljø med mulighed for at arbejde med reel frigørelse og kompetentgørelse af de medborgere, der udtrykker et reelt behov for den indsigt og forståelse, vi besidder. Ja: Der er brug for forandringer af radikale dimensioner. Men nej: Disse betragtninger er selvfølgelig ikke udtømmende. De må læses som et selektivt bidrag til en bredere dialog om nødvendige forandringer af erkendelsen omkring PPR. Det skal være forandringer, der fremmer mere reel psykologisk virksomhed og ikke kun det, der hypes med bastardbegrebet konsultativ virksomhed. Forfatteren er ansat i en psykologisk enhed, hvor der arbejdes udviklingsorienteret med både systemisk og multidisciplinær intervention. Philip Dahl Kjær, cand.psych., kommunalt ansat psykolog SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

19 I KORT FORM Nye ydernumre Der er blevet besat ydernumre for psykologer pr. 1. oktober De i alt 18 ydernumre fordeler sig med 5 i Region Hovedstaden, 2 i Region Sjælland, 3 i Region Syddanmark, 4 i Region Midtjylland og 4 i Region Nordjylland. Navnene på de nye ydernummerindehavere vil blive lagt på > Rådgivning > Selvstændig > Den selvstændiges ABC > Ydernummer. bvm Mangel på pauser Vi er konstant online. Distraktioner og mangel på fordybelse ændrer vores hjerner. Når kedsomhed er blevet en synd, er det værd at huske på, at kun personer fra før 1985 kan huske livet før internet og smartphone Berlingske havde for nylig en sjov, kreativ og temmelig skræmmende artikel om det moderne liv online: Skrevet på baggrund af den netop udkomne, Michael Harris: The End of Absence: Reclaiming What We ve Lost in a World of Constant Connection. Bogen beskriver, hvad der sker med os som følge af vores rastløse online-liv på computere, tablets og smartphones. At vi som mennesker får brudt så at sige alle aktiviteter op i småstykker af idelige afbrydelser, er et faktum. Vi får travlt, fordi vi skal passe så mange platforme. Men som det fremgår, gør travlheden os travle, men ikke så produktive, som vi tror. Måske vil næste generation have lært at sortere? I artiklen er alle typer afbrydelser helt originalt indlejret. Journalisten sms er, liker, tjekker mails, Googler osv., mens han skriver. Sådan som vi nu gør. Find den på b.dk, Jens Rebensdorff: Fremtiden truet af mangel på pauser. Kilde: Berlingske, 4. sept jc App for selvmordstruede App s hitter. Og det ny medie finder efterhånden vej ind i forskningen, sådan som det netop nu sker på Aarhus Universitet. Her står psykolog Christian Møller Pedersen, Afdeling for Depression og Angst, bag et nyt forskningsprojekt, som undersøger, om selvmordstruede kan drage fordel af en særlig terapi-app. App en indeholder selvvurderingsredskaber, som skal hjælpe selvmordstruede til selv at kunne holde øje med, hvordan de har det. Blandt andet rummer app en et metodebibliotek med flere hjælperedskaber til selvterapi. App en indeholder også en sikkerhedsplan for, hvad patienterne skal gøre, hvis de får selvmordstanker. Og den rummer et elektronisk håbskrin, som skal minde patienten om grunde til at leve, når det er svært. Skrinet kan indeholde foto, tekst, film. Via app en skal patienten føre en positiv dagbog, hvor det registreres, hvad der er det bedste, der er sket i dag. Der indgår godt 200 patienter i projektet, og resultatet af projektet ventes i slutningen af Forskningsprojektet vil blandt andet se på, om de patienter, der har den pågældende app, hurtigere får det bedre, og om de får færre selvmordstanker end dem uden en app. Kilde: regionmidtjylland.dk. jc PSYKOLOG NYT NR SIDE 19

20 NYE BØGER Svend Aage Madsen: Mænds sundhed og sygdomme. Mænd lever kortere end kvinder, og de rammes oftere end kvinder af de fleste sygdomme. Og når sygdommen er alvorlig, er mænds dødelighed højere end kvinders. På grundlag af nye ste data fra Danmark, Europa og internationalt tegner denne bog et overblik over mænds fysiske og psykiske helbredsforhold, og det belyses hvordan sociale og andre faktorer har betydning for mænds sundhed. Samfundslitteratur, 2014, 137 sider, 198 kr. Jørgen Groth: Drømmearbejde. Bogen beskriver en metode til drømmearbejdet, som bygger på en tilnærmelse af tre ellers ofte adskilte drømmeforståelser: den psykoanalytiske (den psykodynamiske) den analytiske (jungianske) og den gestaltterapeutiske. Bogens metode fremhæver desuden sammenfaldene i disse tre retninger, og hvordan de supplerer hinanden. 3. reviderede udgave. Frydenlund, 2014, 294 sider, 299 kr. Kim Bonnesen: Pårørende til psykisk sårbare. Beskriver blandt andet via cases den ensomhed, forvirring og usikkerhed, der ofte kendetegner pårørende til psykisk sårbare, samt de udfordringer dette livsvilkår fører med sig. Bogen giver anvisninger til, hvordan man kan passe på sig selv, arbejde med sin identitet som pårørende og sætte sig selv i centrum af sit eget liv. Målgruppe: pårørende voksne børn, søskende og partnere til psykisk sårbare personer samt professionelle, der arbejder med psykisk sårbarhed. Dansk Psykologisk Forlag, 2014, 176 sider, 249 kr. Thea Mikkelsen: 10 gode råd om innovationsledelse. Hvordan får du andre til at udvikle gode ideer og følge de innovative mål, du har sat? Hvordan leder og fordeler du arbejdet, så de konkrete og de fantasibårne dele af innovationsarbejdet spiller sammen og fører til det bedste mulige resultat? Og hvordan bevarer du som leder kontakten til din egen vision, dine faglige ambitioner og den lystfyldte, legende kreativitet, som meningsfuld innovation bygger på? Dansk Psykologisk Forlag, 2014, 224 sider, 299 kr. Niels Åkerstrøm Andersen; Justine Grønbæk Pors: Velfærdsledelse. Mellem styring og potentialisering. I dag er offentlig ledelse kendetegnet ved en radikal ambition om at overskride det traditionelle, skabe innovation, realisere skjulte potentialer, tænke ud af boksen og hele tiden genopfinde velfærdsstaten. Bogen sætter fokus på kompleksiteten i offentlig ledelse og kortlægger dynamikkerne i en offentlig sektor, hvor styring sameksisterer med innovation, udvikling og potentialisering. Hans Reitzels Forlag, 2014, 342 sider, 300 kr. Asbjørn Kärki Ulvestad; Freja Kärki Ulvestad (red.): Flerstemmig vejledning. Hvad er grundlaget for den øgede efterspørgsel efter vejledning? Modvirker vejledning udbrændthed og stress? Resulterer den i bedre arbejdsudførelse? I Flerstemmig vejledning problematiseres vedtagne sandheder og gældende praksis. I bogen medvirker en tværfaglig forfattergruppe fra psykiatri, pædagogik, organisation og ledelse, forskning og filosofi. Bogen henvender sig især vejledere inden for pædagogik og uddannelse, terapi og klinisk psykologi. Klim, 2014, 440 sider, 349 kr. NYE BØGER præsenterer de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende.

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi AIP udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

Læs mere

socialt arbejde, og hvad det er, de risikerer at blive kastet ud i. Ventilen

socialt arbejde, og hvad det er, de risikerer at blive kastet ud i. Ventilen Interview Af Anders Lundt Hansen I FRIVILLIGHEDENS TJENESTE I økonomisk forstand står bundlinjen tom. Hvad får psykologer mon ud af arbejde frivilligt og ulønnet for sociale foreninger og projekter? En

Læs mere

Uddannelsen til specialist i psykoterapi

Uddannelsen til specialist i psykoterapi Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår

Læs mere

Psykodynamisk efteruddannelse

Psykodynamisk efteruddannelse Helhedsforståelse, dybde og nærvær i den professionelle relation Institut for Relationspsykologi tilbyder i samarbejde med Vedfelt Instituttet en 2-årig Psykodynamisk / Psykoanalytisk efteruddannelse.

Læs mere

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens

Læs mere

Autorisation af psykologer

Autorisation af psykologer Dansk Psykolog Forening Autorisation af psykologer Hvorfor er det vigtigt? Formålet med autorisationsordningen er at sikre borgerne kvalificeret psykologhjælp. Autorisation af psykologer Efter gennemført

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab:

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: Esbjerg den 26. oktober 2013 Til: Dansk Psykologforenings Bestyrelse Stockholmsgade 2100 København

Læs mere

DEN STRESSEDE UNGDOM

DEN STRESSEDE UNGDOM DEN STRESSEDE UNGDOM HVOR STORT ER PROBLEMET? OG HVAD KAN VI GØRE VED DET? KONFERENCE ODENSE MØDECENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DEN STRESSEDE UNGDOM Jeg begyndte for

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem.

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem. Dag 1 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Kurset starter Underviser: Thomas Middelboe, Klinikchef, ph.d., speciallæge i psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Gentofte

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER BLIV UDDANNET MRT TRÆNER MRT Træneruddannelse for professionelle, som arbejder inden for HR, undervisning, sundhed og stressforebyggelse på arbejdspladsen. MRT TRÆNERUDDANNELSE

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Mission Værdier Visioner

Mission Værdier Visioner Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Julearrangement med foredrag

Julearrangement med foredrag NYHEDSBREV DECEMBER 2007 Kære medlem Inden vi får set os om er det jul igen. Hver årstid har sin charme, men julen er jo noget særligt med dens stemning og glæde. Sædvanen tro inviterer Selvhjælpsgrupper

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed. Kvinderådet Ulrik Frost Formand

Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed. Kvinderådet Ulrik Frost Formand Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del Bilag 7 Offentligt Porno & Samfund Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed Kvinderådet Ulrik Frost

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Fakta NLP Terapeuten NLP Terapeuten NLP Terapeuten

Fakta NLP Terapeuten NLP Terapeuten NLP Terapeuten Fakta Kommunikation er den afgørende faktor for, om du lykkes med dine mål og dit liv. Uddannelsen handler om, hvordan vores tanker udtrykkes gennem vores ord, og om hvordan vi kan påvirke egne tankemønstre

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Ortoreksi er blevet danskernes nye religion 24. september 2015 Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Sundhed

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

HER & NU DET VIGTIGSTE

HER & NU DET VIGTIGSTE Til Region og kommuner i Region Hovedstaden 2015 HER & NU DET VIGTIGSTE Når man på en arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en recovery-medarbejder, vil der i medarbejdergruppen altid opstå en række

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Online terapeutisk praksis indenfor dynamiske relationer

Online terapeutisk praksis indenfor dynamiske relationer Online terapeutisk praksis indenfor dynamiske relationer A N N E S O P H I E B A U E R A N N E - M A R I E T H U E S E N 2 0. F E B R U A R 2 0 1 2 En problematiserende tilgang ingen svar! Oplægget om

Læs mere

'Supervisoruddannelsen'

'Supervisoruddannelsen' Kreds Aarhus udbyder 'Supervisoruddannelsen' I foråret 2017 er det muligt at deltage i supervisoruddannelsen i Kreds Aarhus (se indhold og formelle krav nedenfor eller se mere på www.dp.dk). Det vil blive

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor.

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd.

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. 4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. Hjælp til Selvhjælp til Professionel Selvudvikling Mette Alleslev 2011 Alle rettigheder er forbeholdt SamtaleAkademiet 1 Forord Om Professionelt Selvværd

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet

Læs mere

Practitioner Coach uddannelse København, vinter/forår 2014

Practitioner Coach uddannelse København, vinter/forår 2014 Practitioner Coach uddannelse København, vinter/forår 2014 Bang Akademi, København og High Hopes, Aalborg tilbyder en unik coach-uddannelse, der giver dig stærke kommunikationsredskaber. Denne uddannelse

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret.

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret. Birthe Skaarup, MB 23. august 2012 Sagsnr. 2012-118064 Dokumentnr. 2012-636587 Kære Birthe Skaarup Tak for din henvendelse af 14. august 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1) Er

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

ACT og Unge. 2-dags kursus

ACT og Unge. 2-dags kursus ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist 6. september 2015) 11.-12. november 2015 i Ryomgård (Tilmeldingsfrist 11. oktober 2015) Pris Kr. 2.950,- ex. moms, inkl. en

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagog Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen dit

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Brugeren som samarbejdspartner

Brugeren som samarbejdspartner Velkommen til temadagen: Brugeren som samarbejdspartner 20. November 2013 Velkommen Søren Bredkjær Vicedirektør i Psykiatrien, Region Sjælland Dagens program Input Hvad synes I? Velkomst Dialog under fest

Læs mere

DemensCentrums organisering

DemensCentrums organisering DemensCentrums organisering Demenschef Specialister Særlig indsats Personale, IT, økonomi, teknik Specialboliger, Graham Bells Vej Indretningsarkitekt Demens Caféen Service, Serviceleder Plejeboligafsnit

Læs mere

DEN STRESSEDE UNGDOM

DEN STRESSEDE UNGDOM DEN STRESSEDE UNGDOM HVOR STORT ER PROBLEMET? OG HVAD KAN VI GØRE VED DET? KONFERENCE ODENSE MØDECENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DEN STRESSEDE UNGDOM Jeg begyndte for

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune

Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Randers 18/12/2014 Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Følgende udtalelse er lavet af personalet i skolens specialklasser og vedtaget i MED-udvalget på Tirsdalens

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Samarbejde med kommuner

Samarbejde med kommuner Psykiatrisk Informationscenter Samarbejde med kommuner PsykInfo - et fyrtårn i psykiatrien...! Psykiatrisk Informationscenter Formål med Psykiatrisk Informationscenter Region Syddanmark har i 2007 besluttet,

Læs mere