Forsker i skizofreni. Hold fast i de unge. Bare ikke geronto. Vi mødes på nettet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsker i skizofreni. Hold fast i de unge. Bare ikke geronto. Vi mødes på nettet"

Transkript

1 19. september årgang Dansk Psykolog Forening 15 Forsker i skizofreni Skizofrene personer har svært ved social kommunikation. Psykolog Vibeke Bliksted vil med sin forskning bidrage til at svare på hvorfor. Side 4 Hold fast i de unge Fest og glæde, sådan er gymnasieårene. Eller var. Mange unge lever nu med angst og depression. SIDE 8 Vi mødes på nettet Netterapi sprænger rammerne for psykoterapi. Det er ikke for tidligt at overveje hvad så. SIDE 10 Bare ikke geronto Psykologers arbejde med ældre mennesker giver et kick. En psykolog modsiger fordommene. SIDE 14

2 19. september årgang Dansk Psykolog Forening 15 Fest og glæde, sådan er gymnasieårene. Eller var. Mange unge lever nu med angst og depression. SIDE 8 Netterapi sprænger rammerne for psykoterapi. Det er ikke for tidligt at overveje hvad så. SIDE 10 Skizofrene personer har svært ved social kommunikation. Psykolog Vibeke Bliksted vil med sin forskning bidrage til at svare på hvorfor. SIDE 4 Psykologers arbejde med ældre mennesker giver et kick. En psykolog modsiger fordommene. SIDE 14 LEDER Med vores stærke og brede netværk til det politiske system, myndigheder og andre interesseorganisationer bliver vi i stigende grad hørt og set og respekteret. Hold fast i de unge Forsker i skizofreni Vi mødes på nettet Bare ikke geronto Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Hånd i hånd Der er mange andre end Dansk Psykolog Forening, som arbejder for borgernes mentale sundhed. Jeg taler om organisationer, projektgrupper osv., som alle er vigtige partnere for os, uanset om deres visioner måtte ligge i tråd med vores, eller om de vil noget helt andet. For at sætte navne på: SIND, Landsforeningen af Psykiatribrugere, Bedre Psykiatri, Psykiatrifonden, Depressionsforeningen og flere til. Alle baseret på interesser, som flugter med vores, og alle oplagte samarbejdspartnere. Her i eftersommeren og det tidlige efterår mødes vi med repræsentanter for disse organisationer. Vi trapper samarbejdet op, fordi vi er stærkere sammen, og fordi det er godt, når så mange kæmper for de samme sager. I dialogen med de politiske systemer er vi nu ikke blot psykologerne, der varetager en faggruppes interesser, men del af et hold, som også tæller brugerne patienter og pårørende. Hvor holdets individualister kan enes, forstærkes effekten af vores argumenter. Derfor har møderne et indhold, hvor vi lærer hinanden at kende og bliver fortrolige med hinandens dagsordener. Sigtet går naturligvis langt videre, for vi er alle optaget af at udnytte den større styrke til politisk interessevaretagelse. Her står Psykologforeningen i forvejen stærkt, fordi vi ikke mindst de seneste år har fremmet vores position og er rykket tættere på politikerne, både i formelle og uformelle fora. Vi har fået mere taletid, så at sige. Med vores stærke og brede netværk til det politiske system, myndigheder og andre interesseorganisationer bliver vi i stigende grad hørt og set og respekteret. Vi er kendt for at bidrage med input, der er hævet op over egeninteresser. Naturligvis glemmer hverken vi eller andre, at vi er psykologernes forening og med vores initiativer fremmer psykologernes sag. Men den er også faglighedens sag. Og den går hånd i hånd med brugerne, som psykologien dybest set skal tjene. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax: Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9744 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forsidefoto: Chili Foto Annoncer 2014 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf , Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2014: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 17 29/9 17/ /10 7/ /11 21/11 Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 Psykiatrien i Region Syddanmark udbyder 3-ÅRIG UDDANNELSE I PSYKODYNAMISK PSYKOTERAPI Psykiatrien i Region Syddanmark udbyder en 3-årig uddannelse i psykodynamisk psykoterapi. Uddannelsen, der henvender sig både til ansatte i regionen og til eksterne ansøgere forløber fra januar 2015 til december Den er udformet efter Dansk Psykolog Forenings og Dansk Psykiatrisk Selskabs krav til specialistuddannelse i psykoterapi og forventes forhåndsgodkendt. UDDANNELSESFORLØBET 120 timers teoriundervisning 117 timers egenterapi i gruppe 156 timers gruppesupervision 40 timers individuel supervision Der henvises til for en detaljeret gennemgang af uddannelsens overordnede struktur. MÅLGRUPPEN Psykologer, læger og andre faggrupper med en uddannelse, der er relevant for udøvelsen af psykoterapi. Der er plads til 16 kursister, og der kan optages op til 25 % ikke akademisk social- og sundhedsfagligt personale med forudgående psykoterapeutisk kendskab. UNDERVISERE (alle er autoriserede psykologer og godkendt som specialist og supervisor i psykoterapi) Claus Haugaard Jacobsen: Privat praksis i Aalborg. Tidligere klinisk psykolog i voksenpsykiatrien samt professor i klinisk psykologi og klinikleder. CHJ forsker i supervision og psykoterapeuters faglige udvikling, har publiceret en række artikler om supervision og psykoterapi. Er faglig koordinator, teorilærer og supervisor ved den 3-årige psykoterapiuddannelse i Aalborg. Teorilærer og supervisor ved denne uddannelse. Hanne Lind: Klinisk psykolog, psykoanalytiker og uddannelsesanalytiker. Privat praksis i Odense. Arbejder med psykoterapi ved angst- og depressionstilstande samt personlighedsforstyrrelser. Lærer (teoriundervisning, supervision og egenterapi) ved IPP s 1 og 3-årige uddannelser i psykoterapi. Egenterapeut ved denne uddannelse. Mette Kjær Barfort: Klinisk psykolog med speciale i psykoterapi af personlighedsforstyrrelser. Teorilærer og supervisor ved IPFFs 3-årige uddannelse i psykoterapi, erhvervspsykolog med speciale i psykodynamisk coaching. Censor ved universitetet. Privat praksis i København. Teorilærer og supervisor ved denne uddannelse. Gæstelærer vil endvidere blive inddraget. PRAKTISK INFO Sted: ATT, Sundhedshus Vejle, Vestre Engvej 51, Indgang B, 3. sal, 7100 Vejle. Pris: pr år i tre år. De, der optages på uddannelsen, binder sig til at betale for hele den treårige periode. Ansøgning og optagelsesprocedure: Personer, der ønsker at deltage i uddannelsen bedes fremsende en ansøgning til uddannelsens sekretær Amira Saric, udviklingskonsulent ved ATT: telefon Ansøgningen skal være fremme senest torsdag d. 9. oktober 2014, kl. 12. Optagelsesinterviews med supervisorerne afholdes torsdag d. 30. oktober og fredag d. 31. oktober Med uddannelsens egenterapeut afholdes de d. 31. oktober og 12. november Yderligere oplysninger på hjemmesiden Spørgsmål kan endvidere rettes til Claus Haugaard Jacobsen, eller tlf

4 FORSKNING Af Lars Lønstrup Ind i den skizofrene hjerne Specialpsykolog Vibeke Bliksted går med brug af hjernescanning nye veje for at for at gøre os klogere på, hvorfor skizofrene mennesker har svært ved social kommunikation. M ennesker med skizofreni er paranoide og hører stemmer. Og derfor har de svært ved at begå sig i tilværelsen. Sådan lyder en udbredt opfattelse af, hvad kernen i en skizofren lidelse går ud på. Men der er andre og mindst lige så alvorlige følger af at leve med skizofreni, og dem stiller specialpsykolog Vibeke Bliksted skarpt på i et nyt ph.d.-forsknings projekt. - Når mennesker med skizofreni så ofte misforstår andre, har det ikke har så meget at gøre med, hvor paranoide de er, og hvor mange stemmer de hører. Min forskning viser, at det i højere grad handler om, at deres evne til at kommunikere med andre mennesker er væsentlig dårligere end hos raske personer, siger Vibeke Bliksted. Hendes undersøgelse omfatter 59 danskere mellem 21 og 30 år med nydiagnosticeret skizofreni samt en tilsvarende stor kontrolgruppe af jævnaldrende raske personer med samme sociale og uddannelsesmæssige baggrund som patienterne. Et centralt element i undersøgelsen er små film af mennesker, der kommunikerer i dagligdags situationer. Som fx kvinden, der takker manden for, at han har hjulpet hende med at sætte huset i stand. Undersøgelsespersonerne så filmene og beskrev deres oplevelse af dem. Og for patienternes vedkommende skete det, så kort tid efter at de havde fået deres diagnose, at de endnu ikke var begyndt i et medicinsk og terapeutisk behandlingsforløb. Sarkasme var usynlig Filmene indeholder i alt ti små historier og viser to vidt forskellige versioner af hver historie. I den ene version siger skuespillerne deres replikker, som om de mener hvert et ord, i den anden version siger de deres replikker med et stærkt sarkastisk tonefald. - Første gang jeg så de færdige film, tænkte jeg: Åh nej!, jeg har spildt kr., fortæller Vibeke Bliksted. Så meget havde hun betalt et dansk produktionsselskab for at få realiseret filmmanuskripterne, som er udviklet af en australsk professor i neuropsykologi. Rettighederne tilhører et internationalt testfirma, der har givet Vibeke Bliksted lov til at bruge dem til undersøgelsen. Nu kunne hun se, at filmene, der oprindelig er skabt med henblik på at undersøge de socialkognitive evner hos folk med hjerneskader, var alt for overgjorte og overtydelige. - Jeg var helt overbevist om, at enhver uanset om man har skizofreni eller ej kunne se, hvornår skuespillerne er oprigtige, og hvornår de er sarkastiske. Men der tog jeg fejl. For en del patienter var det svært, og for nogles vedkommende næsten umuligt at se forskel på, hvornår skuespillerne var oprigtige, og hvornår de var sarkastiske. - Der var patienter, som sagde: Men den film har jeg jo allerede set, når jeg viste dem den sarkastiske udgave af bestemt film. De kunne simpelt hen ikke se forskel, men tog alt, hvad de medvirkende sagde, for pålydende, siger Vibeke Bliksted. Denne patientgruppe udviser mange såkaldt negative symptomer, og meget tyder på, at det er dem, der har den dårligste prognose, forklarer hun. - En stor del af deres problem er manglende sygdomserkendelse, samtidig med at de fravælger kontakt med andre mennesker. Og det gør det svært at hjælpe og behandle dem. Disse patienter har tendens til at isolere sig og leve et eneboerliv, hvor de måske sidder ved computeren dagen lang, og ikke får vasket sig og gjort boligen ren. SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 fotos: Chili foto Hjernescanning er nyt En del af Vibeke Bliksteds undersøgelse har mere end noget andet vakt interesse i den lægevidenskabelige verden, nemlig de hjernescanninger såkaldte funktionelle MR-scanninger som hun gennemførte for 19 af patienternes vedkommende, samtidig med at de så filmene. Det er nyt i både dansk og international sammenhæng på denne måde at gå ind i og undersøge, hvordan den skizofrene hjerne fungerer. Og ved at sammenholde resultatet af scanningerne og resultatet af hendes mere traditionelle undersøgelse fik hun et udbygget billede af patienternes kommunikative vanskeligheder. - Hos patienterne med mange negative symptomer kunne man på scanningsbillederne se, at der var mindre blodgennemstrømning i det område af hjernen, som man bruger til at aflæse, forstå og interagere med andre mennesker. Og så er det jo ikke så mærkeligt, at de har svært ved at være i kontakt med andre mennesker. - Det var en lettelse, ikke bare for patienterne, men også for deres pårørende, at få denne forklaring. Når du som forælder oplever dit barn tage afstand og fravælge dit selskab, er det naturligt at spekulere over, hvad du selv gør forkert. Undersøgelsen viser, at disse ringe socialkognitive evner kan være et medfødt handicap hos nogle mennesker med skizofreni, siger Vibeke Bliksted. Skizofren hjerne på overarbejde Hos andre af undersøgelsespersonerne var tendensen den stik modsatte. Her var blodgennemstrømingen til de centre i hjernen, vi bruger til at forstå og deltage i social interaktion, betydeligt større end hos raske personer. PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 Mennesker med skizofreni er paranoide og hører stemmer. Og derfor har de svært ved at begå sig i tilværelsen. - Disse patienter havde ikke problemer med at afkode, hvornår skuespillerne var oprigtige og sarkastiske og svarede lige så godt på mine spørgsmål som de raske kontrolpersoner. Men patienterne brugte væsentlig mere hjerneaktivitet og mental energi på at tolke og svare. - Disse patienter har tendens til at overfortolke alt, hvad andre mennesker siger, selv om de tilsyneladende både er med på og forstår spillereglerne for vores sociale kommunikation. - Det er faktisk et stort problem, som let kan resultere i, at patienterne fravælger kommunikationen og dermed muligheden for at deltage i tilværelsen på lige vilkår med andre mennesker, siger Vibeke Bliksted. Over for denne patientgruppe er behandlingssystemets opgave at træne dem i nogle strategier, som de kan bruge til at kompensere for deres vanskeligheder. - Det er meget vigtig viden ikke bare for behandlingssystemet, men også for forældrene. De får en forståelse af, at årsagen til, at deres barn bliver paranoid i deres selskab, er, at han eller hun overfortolker det, de siger. Forkert behandling forværrer symptomerne Vibeke Bliksted har i 17 år arbejdet som klinisk psykolog, heraf de sidste ti år på Aarhus Universitetshospital Risskov, med nøjagtig den samme patientgruppe, som er genstand for hendes undersøgelse. Hun har således rig klinisk erfaring. Alligevel er hendes egne fund kommet lidt bag på hende. - Vi har tendens til at være mest optaget af, om mennesker med skizofreni stadig hører stemmer, eller om de stadig er paranoide, når vi vurderer effekten af vores behandling. Men når disse symptomer forsvinder, er det ikke ensbetydende med, at det bare går fremad. For de socialkognitive symptomer er mindst lige så handicappende i forhold til at få en normal tilværelse. - Det er vigtig viden, når vi skal give patienterne den rette behandling. For ellers risikerer vi, at hjælpen kommer til at stresse dem, og jo mere stressede de bliver, jo mere psykotiske bliver de også. Så et præcist billede af den enkelte persons sygdom forøger chancen for at hjælpe patienten til at lære at leve med den og fx blive i stand til at gennemføre en uddannelse, siger Vibeke Bliksted. Klinisk erfaring en fordel Både Vibeke Bliksted og hendes arbejdsgiver, Aarhus Universitetshospital, er så tilfredse med resultaterne af forskningsprojektet, at hun i dag er ansat på hospitalet i en kombineret stilling som forsker (80 pct.) og klinisk behandling og supervision (20 pct.). En af hendes forcer er hendes indgående kendskab til patientgruppen, som også kom hende til gode mange gange i undersøgelsesperioden. - Personer med nydiagnosticeret skizofreni kan man ikke bare give en tid for undersøgelse og så regne med, at de dukker op. Jeg har været hjemme at hente patienterne på deres bopæl og få dem i tøjet, ja, nogle gange måtte jeg også hjælpe dem ud af sengen, selv om vi havde mødetid og -sted. Når man er så syg, er det svært at overholde aftaler. Så det tog den tid, det tog. De specielle udfordringer med netop denne type forsøgspersoner var ikke altid lige let at forklare til de forskere og det tekniske personale, som Vibeke Bliksted skulle samarbejde med ved scanningerne. - Jeg måtte mange gange forklare, at jeg var nødt til at have en vis fleksibilitet med brug af MR-scanneren. Det er ikke almindeligt, for det er meget dyrt apparatur, som det normalt er umuligt at få adgang til uden tidsbestilling lang tid i forvejen. Men det lykkedes mig at få en aftale, hvor jeg kunne booke tid rimelig akut. Ligesom jeg kunne være heldig at presse en af mine patienter ind, hvis en af de andre forskere modtog et afbud, siger Vibeke Bliksted. Lars Lønstrup, journalist SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 KLUMME Med manglende forældreevne? M an kan i denne tid få indblik i socialt arbejde, hvis man åbner for DR1 torsdag aften. DR har i samarbejde med Odense Kommune lavet seks udsendelser med titlen Socialrådgiverne, som følger en række socialrådgivere på arbejde. De to første programmer fremkalder refleksion. Her har omdrejningspunktet været en mulig tvangsfjernelse af fire børn i en kontanthjælpsfamilie i Odense. Vi følger socialrådgiveren Sira og en familiebehandler og inviteres indenfor hos familien, der har problemer med forældreevnen, som det hedder. Man ser ellers fire ret glade og livlige børn, der leger og velvilligt svarer på de spørgsmål, kommunens repræsentanter stiller. Og man møder samarbejdsvillige forældre, der nok er trætte af at være i kommunens søgelys og måske ikke deler opfattelsen af, at de har større problemer end andre. Men som taler pænt til de behandlere, de har til deres rådighed. Socialrådgiveren fortæller, at hun selvfølgelig er klar over den magt, hun som har, men det lader ikke til, at hun har synderlige kvaler ved eventuelt at skulle anbefale at tvangsfjerne de glade børn, der nusses af mor og far. I programmet virker alle imødekommende, alle taler pænt til hinanden og der bages kage og hygges med familieterapeuten. Alligevel sidder jeg tilbage med en følelse af ubehag. Efter 1950 ernes værdier Mit ubehag drejer sig om den moralisering og det snævre normalitetsbegreb, som ligger under meget socialt arbejde i dag og som illustreres i de første afsnit. Jeg kan have ondt af Odense Kommune og de deltagende socialarbejdere, da ingen synes at have tænkt over konsekvensen af at udstille en på overfladen ret normal familie, hvor forældrene ikke desto mindre måske er ved at miste deres børn. På den anden side har kommunen ikke haft valgmuligheder. Havde man præsenteret en familie, hvor børnene åbenlyst burde tvangsfjernes, ville det formelig have resulteret i et ramaskrig over, hvorfor kommunen og dens medarbejdere ikke allerede havde tvangsfjernet børnene. Nok derfor har man valgt en familie, hvis problemer lige præcis ikke er så entydige, at den eneste logiske handling er en tvangsfjernelse. Det, man nu risikerer af seerreaktioner, er en forundring over, at velfungerende børn, der får mad og omsorg, og som ser ud til at have det godt, overhovedet kan være i risiko for en tvangsfjernelse. Det er klart, at familien kan have problemer, som man af etiske grunde ikke kan vise på tv, men hvis dette er tilfældet og man derfor ikke viser, hvad de egentlige grunde for mulig tvangsfjernelse er, så vil mange som jeg få bekræftet en tese om, at socialt arbejde udspringer af middelklassens ureflekterede normsæt, der i dette tilfælde betyder, at en autoritativ faderfigur er problematisk. I programmet er det nemlig ene og alene faderens gammeldags opdragelsesmetoder (der ikke indbefatter fysisk vold), som bevirker, at man overvejer at tvangsfjerne. Ubehaget drejer sig således om atter at blive bekræftet i, at socialt arbejde udspringer af middelklassens snævre normalbegreb for, hvordan man er far og mor i dag, fx som Sira fortæller med afsæt i en uantastet ligestillingsdiskurs: Det, der er galt [med familien], det er, at far fylder for meget og mor fylder for lidt. Her kommer normalbegreb til at ekskludere fædre (og familier), der opdrager efter 1950 ernes værdier. Det er vist godt, at det ikke er alle familier i dag, der underlægges den antiautoritære og ligestillingsdominerende familieopfattelse, som programmet viser hersker blandt de velmenende socialrådgivere, for så kunne man da godt frygte en eksplosion i antallet af familier, der skulle have deres børn fjernet. Nanna Mik-Meyer, antropolog Professor mso, Institut for Organisation,CBS KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 POTENTIALE På opdagelse blandt de Psykologer kan meget mere end at identificere og afhjælpe psykiske problemer, lyder det fra Rikke Ravn. Hun bringer fagets facetter i spil som fastholdelseskonsulent på et gymnasium. H vor ligger vækst- og udviklingsområderne i den offentlige sektor? Ud fra de forventninger, der rummes i Psykologkampagnen-II, er uddannelsessektoren et af dem, der skal satses på. Og spørger man Rikke Ravn, psykolog, underviser og fastholdelseskonsulent på Herningsholm Gymnasium i Midtjylland, ligger der her et arbejdsområde, hvor der både er potentiale og behov for, at psykologer i højere grad end hidtil går på opdagelse. Rikke Ravn sætter stor pris på sit arbejde og mødet med gymnasieeleverne, der befinder sig i en spændende, men sårbar periode i deres liv, hvor de konstant er i konkurrence med hele verden. Samtidig med at hun elsker alle de glade julekort og krammere, der følger med jobbet, kan hun dog godt have en oplevelse af, at hendes arbejde ikke altid bliver associeret med et rigtigt psykologjob. - Jeg synes, vi bliver ved med at glemme, at vi engang havde tre målsætninger: Vi skulle finde og identificere psykiske problemer, og det er vi virkelig gode til! Men vi havde også to andre: at gøre alle menneskers liv mere produktive og værdifulde og at finde og nurse særligt talent hos individer. De to sidste er fint blevet parkeret, fordi vi har haft meget fokus på at finde og afhjælpe sygdom. Rikke Ravn påpeger, at det ville være rimeligt, om man i højere grad begyndte at forstå psykologen som en person, der kan alle tre ting. I så fald ville man have et andet potentiale for at hyre psykologer i uddannelsessektoren, hvor der både er behov for hjælp til at fastholde elever og udvikle talentmassen. Hendes kompetencer er der i udstrakt grad brug for. - Som det ser ud i dag, oplever mange unge angst og depresfoto: scanpix SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 unge sion. De unge har travlt med at skulle have det perfekte liv. Hvis det ikke bliver det rigtige med det samme, har de en oplevelse af, at så bliver det slet ikke. Mange har 5-25 timers erhvervsarbejde ved siden af. Det kan godt gøre gymnasietiden meget hård. - I dag er mange elever misplacerede, og mange på HHX drømmer om bare at stå i butik. For dem er det tre meget hårde år at slæbe sig igennem. Et hul i systemet Tendensen til, at de unge går ned, er stigende, og Rikke Ravn ærgrer sig over, at det ikke i højere grad er muligt for psykologer at arbejde mere præventivt i uddannelsessektoren. - Jeg møder igen og igen, at der er en utrolig velvillighed til at have psykologer ansat. Nogle steder gør man meget brug af en mentorordning eller service udefra men der mangler simpelt hen, at det bliver en prioritet fra politisk hold. Vi har som samfund et problem, og der skal øremærkes midler til at forebygge det. Der er flere grupper, der er presset hårdere end tidligere, og det bør være en politisk prioritet at løse det. For Rikke Ravn er den største udfordring ved jobbet som fastholdelseskonsulent, når hun ikke har mulighed for at bevilge samtaler til elever, der har brug for hjælp: Det føles paradoksalt, når det er på dette tidpunkt i deres liv, at de føler et kæmpe pres, siger hun og nævner, at hvis hun kan redde dem her, kan eleverne i de fleste tilfælde klare den. Men der synes at være et hul i systemet: Når de unge går ud af folkeskolen, stopper PPR s tilbud, og så er der ikke noget tilsvarende system til at tage over. Derfor er der brug for et større fokus på samarbejde mellem PPR og psykologerne på gymnasierne. - Det er ikke nok, at man kan søge specialpædagogiske midler. De må ikke bruges specifikt til terapi, de skal søges hvert år, de skal søges per person, og du skal på forhånd vurdere, hvor mange timer du skal bruge på den her person. - Vi sidder ofte med ansøgninger til specialpædagogisk støtte i efteråret, hvor alting er ved at falde fra hinanden for eleven og har officielt ikke midler til at hjælpe. Dette klares ofte med civil ulydighed, men lad os nu være ærlige: Det er jo ikke en holdbar løsning! Mangler et netværk I dagligdagen omgås Rikke Ravn fortrinsvis andre faggrupper end psykologer. Derfor savner hun at have kontakt til psykologkolleger i lignende stillinger. De psykologer, hun møder på andre gymnasier, sidder typisk med de samme fastholdelsesproblematikker, og Rikke Ravn oplever, at behovet er stort for at diskutere de samme historier ud fra en psykologfaglig vinkel. Derudover er det er vigtigt, at blikket rettes mod de særlige psykologfaglige behov, som hun selv er i gang med at kridte af over for sin ledelse eksempelvis behovet for supervision. - Vi psykologer bruger os selv og vores personlighed som redskab. Hvis vi ikke omgås psykologfagligt personale eller får supervision, bliver vi sløve. - Vi mangler et netværk, hvor vi kan kalibrere med hinanden. Centrale supervisionsgrupper ville være rart men det kunne også foregå virtuelt. Fx gennem en internetplatform, hvor man kunne se, hvilke interventionsmuligheder der er i området. Selv om Rikke Ravn en gang imellem må markere sine psykologbehov over for ledelsen, er hverken hun, eleverne eller gymnasiet i tvivl: Psykologen tilfører værdi og bliver uundværlig, hvis det anerkendes, at der er behov for at arbejde præventivt og dæmme op for, at så mange unge unødigt går ned med flaget. Ditte Marie Darkó, cand.psych., fagjournalist PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 NETBASERET Af DPSP, Videotekudvalget Netterapi sprænger rammerne Mobil, mail, chat, Skype, billedindslag, app s. De såkaldt nye teknologier slår igennem på stadig flere områder og udfordrer også rammerne for og indholdet i psykoterapi. Idisse år er vi vidne til en rivende udvikling i teknologibaseret kommunikation. Der kommer stadig nye netbaserede kommunikationsformer, og disse modtages velvilligt af brugere, både professionelt og privat. Alle aldersgrupper er interesserede, men især for den yngre generation er det blevet en del af livsstilen. Samtidig ses et ændret syn på beskyttelsen af privatlivet i retning af langt mere åbenhed. Denne generelle udvikling i kommunikationsformer går også ind på psykologers forskellige arbejdsområder: forskning, klientkontakter, mødeaktiviteter, administrative opgaver etc. Regeringen presser på for at fremme netbaseret kommunika tion med borgerne, herunder telepsykiatri. I alle former for psykoterapi indebærer en teknologibaseret klientkontakt udfordringer i forhold til den traditionelle face-to-face kontakt. Dette uafhængig af, om man som psykolog udelukkende betjener sig af internettet eller bruger det i en eller anden form for supplement til face-to-face kontakten. For nogle psykoterapeuter vil en netbaseret terapi forekomme fremmedartet og problematisk, hvorfor de vil fravælge den. Men vi må se den netbaserede kommunikation som en realitet, der derfor kalder på refleksion hos alle kliniske psykologer. På den baggrund er det centralt at foretage en nærmere beskrivelse af nye rammer og Møder og seminarer DPSP afholder 6. november 2014 kl debatmøde om internetbaserede psykologydelser. Sted: Dansk Psykolog Forening, København. Program og tilmelding via dpsp.dk. Desuden planlægges der et heldagsseminar til afholdelse 20. november kontaktformer i psykoterapi med afsæt i allerede opnået viden og erfaring inden for psykoterapi i ordets bredeste betydning. Brugen af telepsykiatri Regeringen har brugt mange ressourcer på at udvikle netbaseret kommunikation mellem det offentlige og borgerne. På det psykiatriske område kan der henvises til rapporten fra regeringens udvalg for psykiatri (2013), hvoraf det fremgår, at man planlægger at igangsætte telepsykiatrisk implementering og demonstrationsprojekter. Foreløbig er formålet at skaffe viden om langsigtede kliniske virkninger ved øget brug af elektronisk kommunikation i behandlingsarbejdet inden for psykiatrien. Man ønsker hermed at forbedre indsatsen over for mennesker med psykiske lidelser, især for at understøtte patient-empowerment og recovery ikke mindst inden for distriktspsykiatrien. Projektet skal fokusere på it-løsninger og sociale medier, der kan støtte fastholdelsen af kontakten med de pårørende samt stimulere til social deltagelse og inklusion. Det offentlige vil med sikkerhed anvende stadig mere netbaseret kommunikation i behandlingen af psykiske og sociale problemer for at udnytte økonomiske og personalemæssige ressourcer effektivt. Det er sandsynligt, at psykiatrien vil søge at gennemføre strukturerede terapiformer og patientforløb, der nedtoner specielle faglige kvalifikationer og erfaringer med en overvejende psykodynamisk tilgang. Teknologi og rammer for psykoterapi Teknologibaserede kommunikationsformer anvendt i psykoterapi indebærer brug af telefon, mail, chat, Skype, billedindslag fra mobiltelefon samt app s. Anonyme rådgivninger har allerede flere års erfaringer med brug af teknologisk baseret kommunikation. I modsætning til face-to-face kommunikation i terapirummet vil al kommunikation, dvs. lyd, skrift, billede, kunne lagres. Det giver større dokumentationsværdi end udelukkende face-to-face kommunikation, ligesom et sådant materiale kan finde videre anvendelse som terapi- og supervisionsmateriale. Man må samtidig være sig SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 modelfotos: Colourbox

12 Det offentlige vil med sikkerhed anvende stadig mere netbaseret kommunikation i behandlingen af psykiske og sociale problemer for at udnytte økonomiske og personalemæssige ressourcer effektivt. bevidst, at det vil stille store krav til omhu i psykologens formidling og i rammeaftaler omkring en klientkontakt. Klientidentifikation kan være et problem, ligesom det kræver klare rammeaftaler at håndtere drop-outs. Terapirummets fysiske og psykiske afgrænsning er reelt ophævet. Med risiko for hacking af lagret fortroligt materiale stilles der desuden krav til datasikkerhed og kryptering. I Fra Offline til Online (Jensen, 2014) gives en gennemarbejdet beskrivelse af disse problemer. Allerede Kim Mathiasen (2011) belyser erfaringer med udarbejdelse og brug af et netbaseret selvhjælpsprogram over for angst og fobi. Psykodynamisk perspektiv Sammenligner man traditionel face-to-face kontakt i psykoterapi med netbaseret psykodynamisk psykoterapi, bliver man opmærksom på forskellene. Psykoterapirummet kan ikke længere identificeres præcist, idet klienten kan bære information ud fra rummet i form af sms-beskeder og anden elektronisk information, der nu kan indgå som en del af psykoterapien. Klienten har mulighed for at dele terapeutens meddelelser og refleksioner med andre, når der efterlades elektroniske spor. Man kan således sige, at terapirummet ikke længere er præget af samme fortrolighed som tidligere. Omvendt kan terapeuten få indblik i klientens verden på helt nye måder via fx film fra mobiltelefonen, som klienten medbringer til terapitimerne. Det er blevet nemt og nærliggende for såvel klient som terapeut via nettet at indhente informationer om det private univers og dets nøglepersoner. Der foregår således en transport af informationer ind og ud af terapirummet. Terapeut og klient kan orientere sig i virkelighedens verden via Google, Facebook, hjemmesider etc. og drage denne viden ind i terapien på helt nye måder. Projektionerne får en anden kvalitet. Rammerne for psykoterapi er blevet udfordret, og samtalerummet er ikke længere eksklusivt. I dynamisk psykoterapi har det traditionelt været almindeligt at arbejde med fortrolighedsprincipper, som nu bliver ændret grundet netkommunikation. Det har også været almindeligt at arbejde med en vis spændingstolerance hos klienten. Vrede, angst og frustration, der kan øge behovet for kontakt med terapeuten og skabe et indre følelsesmæssigt pres hos klienten, har været oplevelser, der måtte udsættes dvs. først kunne udtrykkes og bearbejdes ved næste planlagte samtale. Udvikling af klientens mentaliseringsevne og frustrationstolerance har været væsentlige aspekter af terapien. Når nettet giver vej til hurtig kontakt, står vi således over for en ny udfordring, blandt andet i forhold til acting out. Klienten kan ydermere intensivere kontakten til terapeuten ved at gennemspille netbaserede meddelelser. Hvis psykoterapien foregår over Skype og klienten har adgang til Skype-materialet, giver SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 dette naturligvis også særlige muligheder for at repetere et forløb og forpligte terapeuten på en intervention. Hverken klient eller terapeut kan løbe fra, hvad de har sagt, eller fra stemmeføring og mimik, hvis alt kan afspilles for andre og én selv, ligesom informationerne kan deles med en tredje part, der har selvstændig og direkte adgang til dem. Grundlæggende principper Psykoanalytikeren Murray Cox arbejdede med tre grundlæggende principper for intervention: Time, Mode and Mutuality (Cox, 1988). Tids-dimensionen vedrører betydningen af at intervenere på det rigtige tidspunkt, hvor klienten er modtagelig for interventionen. Mådes-dimensionen vedrører terapeutens interventionsform, hvor udtryksmåde, sprogtone, kropsholdning og mimik hos terapeuten spiller en central rolle (Der ses her bort fra klassisk psykoanalyse, hvor klienten ikke kan aflæse analytikerens kropssprog, da han sidder bag klienten, som ligger ned). Gensidigheds-dimensionen vedrører en fin registrering af den følelsesmæssige kontakt mellem terapeut og klient, der muliggør en frugtbar intervention. Disse dimensioner får indlysende nok vanskeligere betingelser ved tab af de nonverbale cues i face-to-face kontakten, når eller hvis terapeuten inddrager andre medier end samtalen. Vi møder således udfordringer i forhold til rammer, der vedrører fysiske, tidsmæssige, fortrolighedsrelaterede dvs. etiske samt personrelaterede dimensioner. Et sidste forhold er kontinuitets-dimensionen. Forudsætningen for, at man i psykodynamisk psykoterapi kan arbejde med væsentlige dynamikker som overføring og modoverføring er, at terapien har en vis varighed. Delvis eller fuldstændig netbaseret psykoterapi gør det lettere for klienten at shoppe på terapimarkedet og grundlæggende forholde sig mindre forpligtende. Behovene melder sig I forskningsmæssig sammenhæng vil det være relevant at undersøge, hvordan netbaseret psykoterapi berører fx rammerne, kontakten og klientens udbytte. Carsten Rene Jørgensen har i en sine arbejder sammenlignet evidensbaserede efterundersøgelser af kognitive og psykodynamiske terapier (Jørgensen, 2013). Han understreger både nødvendigheden af, at kliniske psykologer løbende opdateres om nyudviklinger inden for psykologien, og nødvendigheden af psykologfaglig forskning på det kliniske område. Dette samtidig med, at man forholder sig reflekterende og nuanceret til effektundersøgelsers resultater og undgår skyttegravskrig mellem forskellige terapiretninger. Udviklingen af netbaserede psykologydelser indebærer både nye markante faglige og etiske krav til psykoterapi. Det samme gælder for supervision såvel i forhold til rammer som til relationer. Måske indebærer en Skype-supervision mere fokus på terapiens/supervisionens ydre faktorer, men hvordan influerer dette på formidlingen af supervisandens subjektive gengivelse og det projektive felt? Den elektroniske teknik åbner mulighed for, at supervisor let kan få mere direkte dokumentationsmateriale til rådighed, hvis det skønnes ønskeligt. Supervision vil formentlig i stigende grad foregå elektronisk med mulighed for geografisk uafhængighed nationalt og internationalt, hvilket kan medføre helt nye veje for supervision. Endnu savnes imidlertid Psykolognævnets og Psykologforeningens retningslinjer for godkendelse af netbaseret supervision i autorisation, specialistog supervisoruddannelse. I det hele taget skaber den øgede almene brug af netbaseret kommunikation og den hastige teknologiske udvikling behov for kurser, og at foreningen præciserer og supplerer hidtidige retningslinjer til også at omfatte psykologydelser på nettet. Dvs. rådgivning, psykoterapi og supervision. For at kvalitetssikre sådanne psykologydelser kunne certificering i Psykologforeningen komme på tale. En certificering vil skabe sikkerhed i forhold til det grå terapimarked og rent kommercielle interesser over for psykoterapi på nettet. Historisk perspektiv Siden Freud sent i 1800-tallet begyndte at tilbyde sine klienter talekure, har psykoanalytisk terapi gennemgået en dynamisk udvikling, og samtidig er mange andre terapiretninger kommet frem. Psykoterapeutisk praksis har udviklet velfungerende rammer for traditionel face-to-face terapi i form af individuel terapi, parterapi og gruppeterapi og i stigende grad med fokus på klient-terapeut-kontakten. Etablerede psykoterapeutiske rammer er blevet udfordret af den internet-teknologibaserede udvikling. Det er vigtigt, at den viden og erfaring, der har udviklet sig gennem årene, bliver integreret i den videre udvikling af psykoterapiens funktion på internettet, så at psykoterapien bliver hensigtsmæssig for klienten, og med bevarelse af den professionelle faglighed. Stillet over for de faglige udfordringer ved netbaseret psykoterapi kan refleksion og erfaringsudveksling mellem psykologer have stor betydning. Jens Berthelsen, Birgitte Brun, Werner Regli & Birgit Heine Vrang DPSP, Videotekudvalget Referencer Cox, Murray: Coding the Therapeutic Process. Kingsley, Jacobsen, Claus Haugaard og Grünbaum, Liselotte: Supervision af psykoterapi via Skype, Matrix 4, Jensen, Kit Lisbeth: Fra offline til online, Fagbokforlaget, Jørgensen, Carsten René: Psykoterapeutiske Positioner, Psykolog Nyt 5, Mathiasen, Kim: Internetbaseret terapi i Danmark, Psykolog Nyt 19, Regeringens Psykiatriudvalg: En moderne åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiatriske lidelser. Oktober Se kap. 12, s Mange artikler i Psykolog Nyt har siden 2007 behandlet dette eller beslægtede temaer. Artiklerne kan søges fra > Psykolog Nyt > Artikelarkiv. Vælg søgeord som internetterapi, online, Skype mv. PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 GERONTO modelfoto: Colourbox Arbejdet med ældre rykker Aldersdiskrimination rammer ikke kun de gamle, men også dem, der arbejder med de gamle. Ulogisk, eftersom gerontopsykologien både er givende og meningsfuld. SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 S om klinisk psykolog i ældrepsykiatrien i Region Hovedstaden hilser jeg artiklen om aldersdiskrimination velkommen ( De ældre øh, medborgere, P-Nyt 13/2014). Hvorfor nu det? Igennem tiden har jeg lagt øre til betydelige mængder nedsættende kommentarer om gamle mennesker. Kommentarer, der vidner om aldersdiskriminerende holdninger hos dem, som udtaler dem. Kommentarer a la: Gerontopsykiatri? det er da helt vildt deprimerende. Hvorfor gider du arbejde med det. Det lyder så tungt. Eller: Jeg er ikke så kræsen med hensyn til job, jeg vil faktisk arbejde med alt undtagen geronto, selvfølgelig! Fortæller den slags synspunkter noget som helst relevant om den aldersgruppe, de tager sigte på? Absolut ikke. Og jeg kan ikke andet end undre mig, når jeg møder massive nedsættende holdninger også hos personer, der tilhører højt estimerede faggrupper. Faggrupper, som bryster sig af at være præget af humanistiske værdier og nuanceret tænkning. 92-årig kvinde i terapi Den heterogene gruppe mennesker, vi kalder ældre og gamle voksne, dækker forskningsmæssigt over personer, der af kronologisk alder er 65 år eller derover. Min målgruppe i praksis dækker for øjeblikket over mennesker med psykiske lidelser, som er Denne kvinde behøvede kun to sessioner af en halv times varighed til at reducere et invaliderende angstniveau til noget, som hun selv oplevede at have kontrol over. mellem 66 og 93 år. Jeg ser disse mennesker via ambulante forløb eller under indlæggelse på vores døgnafsnit for ældre. Af det terapeutiske forløb, jeg har haft indtil nu, som krævede den mindste indsats og fik den største effekt, vil jeg nævne en kvindelig indlagt patient på 92 år. Denne kvinde behøvede kun to sessioner af en halv times varighed til at reducere et invaliderende angstniveau til noget, som hun selv oplevede at have kontrol over. Hun behøvede blot et enkelt værktøj, som hun flittigt brugte og bang: så forstod hun at berolige sig selv og havde ikke brug for yderligere assistance fra mig. Hendes eksempel er ikke et særsyn. Men hvor ville det have været ærgerligt, hvis et diskriminerende aldringssyn havde hindret hende i at have adgang til terapi. Hvis holdninger i samfundet ikke gav ældre og gamle mennesker de udviklingsbetingelser, som for de yngre generationer vurderes absolut nødvendigt i et humanistisk og samfundsmæssigt perspektiv. Herunder adgang til terapi, når den subjektive lidelse vurderes at kræve assistance udefra. En dynamisk gruppe Min målgruppe dækker over flere generationer, baseret på den kronologiske alder. Derfor er ældre og gamle voksne mennesker en samlebetegnelse for generationer, som er præget af forskellige former for zeit-geist, varierende kohorteeffekter og varierende børne- og menneskesyn. Børne- og menneskesyn, som bæres med ind i senlivet. Ikke sjældent møder jeg et massivt omsorgssvigtet menneske op til 75 år senere, end jeg kunne have ønsket. Men bedre sent end aldrig. Mange gange har jeg hørt ældre og gamle mennesker med depression sige, at der er ingen fremtid for mig, det bliver aldrig bedre, det går kun ned ad bakke fra nu af. Behøver jeg nævne, at en stor del af mit arbejde er selvmordsforebyggelse indimellem temmelig akut? Jeg tænker tit på, at jeg desværre ikke har mulighed for at have samtaler med de ældre og gamle mennesker, som forsøger selvmord og desværre dør af det. Til gengæld møder jeg mange ældre og gamle ganske kort tid efter et mislykket selvmordsforsøg. Og heldigvis for det. Udvikling sker hele livet igennem. Udvikling medfører tab og tab medfører udvikling. Vi psykologer skal stå på pletten og have viden om senlivet, hvis vi skal kunne tilføre noget som helst meningsfuldt og brugbart i terapien til mennesker i den sene livsfase. Nogle af de personer, jeg taler med, har svært ved at tilegne sig ny teknologi men ikke af den grund svært ved at anvende terapeutiske værktøjer og indsigter til reel forandring i forhold til deres egne mål. Andre spørger næsten forundret: Sig mig engang, har du ikke en mailadresse, det er da noget nemmere end at ringe. For nylig fortalte en kvinde på 82 år mig, at hun ofte ser musikvideoer på Youtube. Pointen er, at de ældre dækker over en dynamisk gruppe mennesker, som ud over at være særdeles forskelligartede, hvad angår behov og livssituation, også er en gruppe i hastig forandring. Spørgsmålet er, om vi kan følge med til de nye generationer af ældre og gamle medborgeres krav og behov? Jeg kan dagligt lukke døren til mit kontor med følelsen af en sprudlende arbejdsglæde. Jeg går ned ad ambulatoriegangen og ud luften med oplevelsen af meningsfuldhed i at beskæftige mig med de imponerende udviklings- og forandringsprocesser, som de ældre og gamle voksne personer, jeg taler med, er i gang med. Det rykker! Althea Larsen, cand.psych., Psykiatrisk Center Nordsjælland, døgnafsnit for ældre og gerontoambulatorium PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 DEBATARTIKEL Af Philip Dahl Kjær Kursændring i PPR ja tak Sig navnet, og du har straks skabt et falsk billede af, hvad PPR er. Barn og familie skal ses, forstås og gøres kompetente i deres kontekst, som ikke dækkes af PPR s skoletilknytning. PPR er akronymet for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og har flere historisk betingede, fagligt fremmedgørende konnotationer og implikaturer indbygget. Disse er forankret i en erkendelse om, at psykologer, der kommer på en skole, er skolepsykologer og skal fungere som superlærere et godt eksempel til rædselskabinettet for Erasmus Montanus logik. Der er tale om en fejlslutning. Pointen med at være kommunalt ansat psykolog, blandt andet i PPR, er at tilvejebringe en tilstrækkelig psykologisk forståelse for barnets aktuelle situation og behov, så øvrige fagfolk omkring barnet kan tilpasse deres professionelle virke. Formålet er at stimulere til øget social og kognitiv trivsel i samarbejde med barnet, barnets familie og institutionen. Det handler om at triangulere indsatsen med og omkring barnet mellem hjemmet, institutionen (eventuelt fritidsklubben) og med barnet selv. Indsatsen med og omkring barnet er et anliggende, der ikke kan isoleres til institutionen. Indsatsens omdrejningspunkt er det flerfaglige, multidisciplinære professionelle samarbejde. Der kan vi som faggruppe for alvor træde i karakter og tale barnets stemme. Ikke blot i institutionen, men også i forhold til hjemmet og andre sammenhænge. Det er der, vi for alvor kan aktualisere en sammenhængende integrativ psykologisk forståelse med individ i kontekst. Jeg har ladet mig fortælle, at kolleger i andre kommuner får dikteret en praksis, hvor psykologen tester barnet og derefter afholder et afrapporteringsmøde og så videre til næste barn. Hvis det vitterlig forholder sig således, må vi slå fast, at den form for dekontekstualiseret praksis rummer få, om overhovedet nogen, former for reelt psykologisk virke. En sådan praksis gør mere skade end gavn, og den fremstår i mine øjne i direkte modstrid med lovgivningen på området. Lovgivningen fremhæver jo eksplicit behovet for en kontekstualiseret forståelse. En sådan praksis indbyder til spørgsmålet om, hvordan det psykologiske problem konstitueres, hvordan den tilstrækkelige forståelse opnås, og hvilken konsekvens det har for intervention. Netop det spørgsmål bør ligge til grund for al psykologisk praksis, uagtet hvilket felt vi agerer i. Det psykologiske problem og helhedsorienteret intervention Et psykologisk problem konstitueres og erkendes nok bedst på baggrund af sociale, psykologiske og biologisk-organiske påvirkningsfaktorer. Altså en social-psyko-biologisk erkendelse. Den logiske følge må være et indbygget krav om en flerfaglig tilgang med systemisk og individuel intervention. Vores opgave må være at fremme social og kognitiv trivsel, mindske lidelse og social uretfærdighed og at fremme samfundsdeltagelse på de bedst mulige betingelser. Med andre ord er vores opgave at gøre barn og familie så kompetente som muligt i konteksten. Kommunalt ansatte psykologer har i udgangspunktet eksemplarisk og adækvat adgang til at kunne arbejde systemisk. De har adgang til at samarbejde med barnet, familien og den relevante institution og med øvrige fagprofessionelle, herunder socialrådgivere, pædagogisk personale, læger og fx psykiatrien. En systemisk tilgang som den skitserede går videre end den gennemsnitlige forståelse af PPR s funktion som fokuseret på individuel tvangsmæssig elevgørelse af børn. En systemisk tilgang modarbejder det pseudopsykologiske arbejde, som har form af isolerede kvantitative målinger af kognitive og sociale præstationer i institutionsregi. Individ- SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 perspektivet som omdrejningspunkt for forståelse og indsigt er utilstrækkeligt i sammenligning med en social-psyko-biologisk problemerkendelse. Med afsæt i en social-psyko-biologisk erkendelse kan og bør det fallerede akronym PPR slettes, fordi det peger hen på noget rent individuelt og skolerelateret. PPR bør omdøbes til fx Psykologgruppen og etableres som en stabsfunktion i den kommunale organisation med psykologfaglig ledelse og ikke som det ses oftere og oftere, at der ansættes psykologfagligt ukvalificerede ledere. De er sikkert dygtige administratorer, men uduelige til psykologfaglig udvikling, der kræver privilegeret viden, og den har de ikke! Som stabsfunktion brydes også en historisk binding til Skoleforvaltningen, en binding, som også påvirker arbejdspladsens indretning flere steder. Flere PPR-afdelinger indretter arbejdspladsen på en sådan måde, at de ansatte har fri på samme tid som skolerne; en sådan praksis er også med til at holde liv i PPR som en organisatorisk enhed, der udelukkende er tilknyttet skoleverdenen/-forvaltningen. Som ansat i en stabsfunktion kan psykologen for alvor bibringe organisationen værdi i form af at arbejde tværorganisatorisk, helhedsorienteret (samhedsorienteret) og systemisk frem for reduktionistisk isoleret i én sfære, institutionssfæren. Nye arbejdsfelter Mange medborgere afsluttes [jeg beklager udtrykket, forf.] i Psykiatrien og sendes hjem til en uvis skæbne i det kommunale regi, fordi der ikke er tilstrækkelig hjælp at hente. Skal vi blot overlade børn og familier til tilbud i privat regi for de privilegerede og dermed acceptere, at psykologisk støtte forbeholdes de velstillede? Hvordan forholder vi os overhovedet som faggruppe og forening til den voldsomme vækst i antallet af diagnosticerede børn og unge? Skal vi kun klappe ukritisk i hænderne over individperspektivets succes eller også fokusere på og fx støtte aktionsforskning af meningsbærende strukturelle determinanter for udvikling af psykopatologi som fx konsekvensen af forceret selvstændiggørelse og overdrevet selvforvaltning i for ung en alder?! Hermed appelleres til at skabe en elitær, praksisforankret indsigt og forståelse som grundlag for reel forebyggende kulturel forandring på børneområdet frem for et dominerende fokus på overfladisk og ukritisk behandlingsiver. En psykolog spurgte på en konference: Hvorfor skal vi blive ved med at udhule vores funktion ved at give psykologfagligt arbejde væk? Godt spørgsmål! PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 PPR bør omdøbes til fx Psykologgruppen og etableres som en stabsfunktion i den kommunale organisation med psykologfaglig ledelse res kultur og praksisser, accepterer og skaber socialt forfald blandt andet som en følge af argumentet: at borgeren ikke har et juridisk krav på hjælp. Et eskapistisk argumentarisk forsvar, som isoleret set er korrekt, men er det det mest rigtige ikke jf. dydsetikken. Mange ansatte disciplineres til manualiseret arbejde, til at følge skemaer og regler, og deponerer langsomt den del af deres faglighed, som har med fagfaglige vurderinger at gøre, herunder dydsetiske vurderinger. De bliver en formel nødvendighed for arbejdsgiveren, men kun indtil arbejdsgiveren kan vise, at med en god manual kan alle klare jobbet. Den langsomme, men sikre udvan- Giver det mening, at psykologer skal afgive psykologfagligt arbejde til andre kommunalt ansatte med en eller anden arbitrær kursusbaseret (ud-)dannelse såvel som eksterne grå terapeuter (ja, det sidste betaler flere kommuner også for!), fordi det ikke er traditionelt PPR-arbejde, eller fordi der ikke er tid og penge i PPR? Kunne man forestille sig, at en velkvalificeret, tidligt forebyggende professionel indsats med dokmenteret effekt ville være billigere på sigt, frigøre tid og reducere, hvis ikke fjerne, behovet for dyr terapi? Det fremstår, som om PPR er syltet ind i en naturalistisk fejlslutning: sådan er det, og derfor bør det være sådan. Det kan se ud, som om kommunalt ansatte psykologer ikke ønskes, men hvorfor? Fordi vi kvalificerer arbejdet anderledes end ønsket i forhold til kommunal omkostningsinformeret praksis? Fordi vi kvalificerer arbejdet på et fagligt niveau, der måske fremtvinger behovet for ændret kommunal praksis for at sikre social trivsel og kognitiv udvikling ønsker man overhovedet dette? Hvad er det, der frister en kommunal praksis til at fravælge privilegeret viden til fordel for halvprofessionalisme? Bør antallet af kommunalt ansatte psykologer lovreguleres og indrettes efter befolkningens socioøkonomiske sammensætning, med det mål at give tid til mere reel psykologisk praksis? Hvad med de manglende tilbud til de mange børn, der udtrykker angst i diskrete former og varierede grader. Hvad gør vi med hysteriforme grupper af unge, der udøver selvskadende adfærd, og hvad med de mange børn og unge, der lider under skilte forældrenes inkompetence til at være netop skilte forældre? Hvad gør vi med den fornægtede og tabuiserede mobning fra blandt andet pædagoger og lærere blot for at nævne noget, velvidende at der eksisterer tilbud rundt omkring men skal det være for de få med de rigtige postadresser? Der kæmpes for disse grupper af børn og unge, men langt fra alle får den støtte, de har brug i en svær livsperiode. Systemet, voding og relativisering af fagdomæner mudrer vandene til, så ingen ved, hvem der gør og kan hvad. Der er forskel på faglige profiler, respektér det og oplev kvalitet i arbejdet! Grundlag for forandringer Der tales og skrives om PPR s udvikling og om muligheden for at udvide PPR s målgruppe til at omhandle andre institutioner. Kan der tænkes anderledes og mere? Det er her, både psykologerne og vores forening kan anlægge en mere skabende aggressiv udviklingsiver. Med respekt for det psykologiske problems konstituering, de afledte organisatoriske konsekvenser og (be-)handlings presset fra blandt andet psykiatrien er der brug for en kursændring i det, vi p.t. forstår som PPR. Uden mere specifikke benævnere som Pædagogisk et eller andet, Inklusionscenter, Ressourcecenter eller andet arbitrært wordfeud-agtigt-til-lejligheden-over-frokosten-opfundet-begreb åbnes der sprogligt for mere reel psykologisk forståelse og intervention. Desuden er brug for at bistå og danne kommunalpolitisk grundlag for: 1. Mere reel psykologisk praksis, hvor problem dikterer metode. 2. Organisatorisk forankring af kommunalt ansatte psykologer i en selvstændig stabsfunktion med psykologfaglig ledelse. 3. Langsigtede psykosociale interventionsformer. 4. At ansætte flere psykologer i stillinger betinget af strukturernes afledte (be-)handlingspres, blandt andet fra psykiatrien. 5. Støttet praksisforankret forskning/aktionsforskning. 6. At ska be et miljø med mulighed for at arbejde med reel frigørelse og kompetentgørelse af de medborgere, der udtrykker et reelt behov for den indsigt og forståelse, vi besidder. Ja: Der er brug for forandringer af radikale dimensioner. Men nej: Disse betragtninger er selvfølgelig ikke udtømmende. De må læses som et selektivt bidrag til en bredere dialog om nødvendige forandringer af erkendelsen omkring PPR. Det skal være forandringer, der fremmer mere reel psykologisk virksomhed og ikke kun det, der hypes med bastardbegrebet konsultativ virksomhed. Forfatteren er ansat i en psykologisk enhed, hvor der arbejdes udviklingsorienteret med både systemisk og multidisciplinær intervention. Philip Dahl Kjær, cand.psych., kommunalt ansat psykolog SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

19 I KORT FORM Nye ydernumre Der er blevet besat ydernumre for psykologer pr. 1. oktober De i alt 18 ydernumre fordeler sig med 5 i Region Hovedstaden, 2 i Region Sjælland, 3 i Region Syddanmark, 4 i Region Midtjylland og 4 i Region Nordjylland. Navnene på de nye ydernummerindehavere vil blive lagt på > Rådgivning > Selvstændig > Den selvstændiges ABC > Ydernummer. bvm Mangel på pauser Vi er konstant online. Distraktioner og mangel på fordybelse ændrer vores hjerner. Når kedsomhed er blevet en synd, er det værd at huske på, at kun personer fra før 1985 kan huske livet før internet og smartphone Berlingske havde for nylig en sjov, kreativ og temmelig skræmmende artikel om det moderne liv online: Skrevet på baggrund af den netop udkomne, Michael Harris: The End of Absence: Reclaiming What We ve Lost in a World of Constant Connection. Bogen beskriver, hvad der sker med os som følge af vores rastløse online-liv på computere, tablets og smartphones. At vi som mennesker får brudt så at sige alle aktiviteter op i småstykker af idelige afbrydelser, er et faktum. Vi får travlt, fordi vi skal passe så mange platforme. Men som det fremgår, gør travlheden os travle, men ikke så produktive, som vi tror. Måske vil næste generation have lært at sortere? I artiklen er alle typer afbrydelser helt originalt indlejret. Journalisten sms er, liker, tjekker mails, Googler osv., mens han skriver. Sådan som vi nu gør. Find den på b.dk, Jens Rebensdorff: Fremtiden truet af mangel på pauser. Kilde: Berlingske, 4. sept jc App for selvmordstruede App s hitter. Og det ny medie finder efterhånden vej ind i forskningen, sådan som det netop nu sker på Aarhus Universitet. Her står psykolog Christian Møller Pedersen, Afdeling for Depression og Angst, bag et nyt forskningsprojekt, som undersøger, om selvmordstruede kan drage fordel af en særlig terapi-app. App en indeholder selvvurderingsredskaber, som skal hjælpe selvmordstruede til selv at kunne holde øje med, hvordan de har det. Blandt andet rummer app en et metodebibliotek med flere hjælperedskaber til selvterapi. App en indeholder også en sikkerhedsplan for, hvad patienterne skal gøre, hvis de får selvmordstanker. Og den rummer et elektronisk håbskrin, som skal minde patienten om grunde til at leve, når det er svært. Skrinet kan indeholde foto, tekst, film. Via app en skal patienten føre en positiv dagbog, hvor det registreres, hvad der er det bedste, der er sket i dag. Der indgår godt 200 patienter i projektet, og resultatet af projektet ventes i slutningen af Forskningsprojektet vil blandt andet se på, om de patienter, der har den pågældende app, hurtigere får det bedre, og om de får færre selvmordstanker end dem uden en app. Kilde: regionmidtjylland.dk. jc PSYKOLOG NYT NR SIDE 19

20 NYE BØGER Svend Aage Madsen: Mænds sundhed og sygdomme. Mænd lever kortere end kvinder, og de rammes oftere end kvinder af de fleste sygdomme. Og når sygdommen er alvorlig, er mænds dødelighed højere end kvinders. På grundlag af nye ste data fra Danmark, Europa og internationalt tegner denne bog et overblik over mænds fysiske og psykiske helbredsforhold, og det belyses hvordan sociale og andre faktorer har betydning for mænds sundhed. Samfundslitteratur, 2014, 137 sider, 198 kr. Jørgen Groth: Drømmearbejde. Bogen beskriver en metode til drømmearbejdet, som bygger på en tilnærmelse af tre ellers ofte adskilte drømmeforståelser: den psykoanalytiske (den psykodynamiske) den analytiske (jungianske) og den gestaltterapeutiske. Bogens metode fremhæver desuden sammenfaldene i disse tre retninger, og hvordan de supplerer hinanden. 3. reviderede udgave. Frydenlund, 2014, 294 sider, 299 kr. Kim Bonnesen: Pårørende til psykisk sårbare. Beskriver blandt andet via cases den ensomhed, forvirring og usikkerhed, der ofte kendetegner pårørende til psykisk sårbare, samt de udfordringer dette livsvilkår fører med sig. Bogen giver anvisninger til, hvordan man kan passe på sig selv, arbejde med sin identitet som pårørende og sætte sig selv i centrum af sit eget liv. Målgruppe: pårørende voksne børn, søskende og partnere til psykisk sårbare personer samt professionelle, der arbejder med psykisk sårbarhed. Dansk Psykologisk Forlag, 2014, 176 sider, 249 kr. Thea Mikkelsen: 10 gode råd om innovationsledelse. Hvordan får du andre til at udvikle gode ideer og følge de innovative mål, du har sat? Hvordan leder og fordeler du arbejdet, så de konkrete og de fantasibårne dele af innovationsarbejdet spiller sammen og fører til det bedste mulige resultat? Og hvordan bevarer du som leder kontakten til din egen vision, dine faglige ambitioner og den lystfyldte, legende kreativitet, som meningsfuld innovation bygger på? Dansk Psykologisk Forlag, 2014, 224 sider, 299 kr. Niels Åkerstrøm Andersen; Justine Grønbæk Pors: Velfærdsledelse. Mellem styring og potentialisering. I dag er offentlig ledelse kendetegnet ved en radikal ambition om at overskride det traditionelle, skabe innovation, realisere skjulte potentialer, tænke ud af boksen og hele tiden genopfinde velfærdsstaten. Bogen sætter fokus på kompleksiteten i offentlig ledelse og kortlægger dynamikkerne i en offentlig sektor, hvor styring sameksisterer med innovation, udvikling og potentialisering. Hans Reitzels Forlag, 2014, 342 sider, 300 kr. Asbjørn Kärki Ulvestad; Freja Kärki Ulvestad (red.): Flerstemmig vejledning. Hvad er grundlaget for den øgede efterspørgsel efter vejledning? Modvirker vejledning udbrændthed og stress? Resulterer den i bedre arbejdsudførelse? I Flerstemmig vejledning problematiseres vedtagne sandheder og gældende praksis. I bogen medvirker en tværfaglig forfattergruppe fra psykiatri, pædagogik, organisation og ledelse, forskning og filosofi. Bogen henvender sig især vejledere inden for pædagogik og uddannelse, terapi og klinisk psykologi. Klim, 2014, 440 sider, 349 kr. NYE BØGER præsenterer de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende.

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi AIP udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Psykologen i psykiatrien

Psykologen i psykiatrien Psykologen i psykiatrien af Rose-Marie Mollerup, Psykolog ved Århus Universitetshospital Risskov Hvad vil det sige at arbejde som psykolog inden for psykiatrien? Psykologer har som faggruppe metodefrihed,

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B)

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) 2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE KØBENHAVN Institut for Gruppeanalyse, København (IGA-KBH), er en forening, hvis formål er at udvikle og udbrede kendskabet

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

ACT og Unge. 2-dags kursus

ACT og Unge. 2-dags kursus ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist 6. september 2015) 11.-12. november 2015 i Ryomgård (Tilmeldingsfrist 11. oktober 2015) Pris Kr. 2.950,- ex. moms, inkl. en

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Dagsorden Møde i: J.nr.: Dato/tidspunkt: Sted/lokale: Deltagere: Dagsordenspunkter:

Dagsorden Møde i: J.nr.: Dato/tidspunkt: Sted/lokale: Deltagere: Dagsordenspunkter: Dagsorden Møde i: Forum for ledelse og uddannelse J.nr.: Dato/tidspunkt: 17. marts 2015, kl. 08.00-10.00 Sted/lokale: Kristineberg lokale 5.03a Deltagere: Vicedirektør Anne Hertz (formand) Centerchef PC

Læs mere

Velkommen til kurset:

Velkommen til kurset: Kurser - Konferencer - Klientforløb - Mentorer Afd. i: Ryomgård, Aarhus, Randers, Skanderborg, Ringe, Hillerød Velkommen til kurset: ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Uddannelse Af Claus Haugaard Jacobsen

Uddannelse Af Claus Haugaard Jacobsen Uddannelse Af Claus Haugaard Jacobsen Det tredje hold stu derende har netop taget hul på professionsprogrammet i klinisk psykologi ved Aalborg Universitet (AAU). Det sker, få måneder efter at de første

Læs mere

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER BLIV UDDANNET MRT TRÆNER MRT Træneruddannelse for professionelle, som arbejder inden for HR, undervisning, sundhed og stressforebyggelse på arbejdspladsen. MRT TRÆNERUDDANNELSE

Læs mere

STRESSCOACH BLIV CERTIFICERET STRESSCOACH. Stresscoachuddannelse for professionelle, der arbejder med rådgivning, coaching og behandling af stress.

STRESSCOACH BLIV CERTIFICERET STRESSCOACH. Stresscoachuddannelse for professionelle, der arbejder med rådgivning, coaching og behandling af stress. STRESSCOACH BLIV CERTIFICERET STRESSCOACH Stresscoachuddannelse for professionelle, der arbejder med rådgivning, coaching og behandling af stress. STRESSCOACH APRIL - OKTOBER 2015 For professionelle, der

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE

PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE Der tages forbehold for ændringer og tilpasninger. SIPS.DK Syddansk Institut for Psykoterapi og Sexologi Indhold

Læs mere

file://c:\adlib Express\Work\20140911T174110.053\20140911T174110.334\0372dcfb-cffd-44e7-b...

file://c:\adlib Express\Work\20140911T174110.053\20140911T174110.334\0372dcfb-cffd-44e7-b... Page 1 of 2 From: Niels Nicolai Nordstrøm Sent: 10-09-2014 10:15:39 To: Camilla Rønning Vestergaard Subject: VS: INVITATION - IPS - en beskæftigelsesindsats, der virker! Attachments: Det siger Kommunerne

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

PLEJEFAMILIER. Efteruddannelseskurser for. Forår 2015

PLEJEFAMILIER. Efteruddannelseskurser for. Forår 2015 Efteruddannelseskurser for PLEJEFAMILIER Forår 2015 DEN GODE BESKRIVELSE For plejefamilier og medarbejdere på opholdssteder Tirsdag d. 17. marts, Rødovregaard Om at udarbejde en skriftlig beskrivelse vedrørende

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Supervision af tværfaglig behandling af børn og unge. v. Tine Heede, cand. psych et art Forstander for behandlingshjemmet Stutgården

Supervision af tværfaglig behandling af børn og unge. v. Tine Heede, cand. psych et art Forstander for behandlingshjemmet Stutgården Supervision af tværfaglig behandling af børn og unge v. Tine Heede, cand. psych et art Forstander for behandlingshjemmet Stutgården Behandlingshjemmet Stutgården Supervision af tværfaglig behandling af

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen At lære af eleverne Screening og psykoedukation på et narrativt og systemisk grundlag. Samarbejde mellem lærere, psykolog og elever på en ungdomsuddannelse - Kold htx, Odense Af: Psykolog Martin Dahl og

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

CV for Ulla Høybye 75 17 15 45 / 20 13 19 19

CV for Ulla Høybye 75 17 15 45 / 20 13 19 19 CV for Ulla Høybye Ulla Høybye, Cand. Psych. Autoriseret Specialist i Psykoterapi og klinisk psykologi Ulla har indgående kendskab til målgruppen herunder erfaring med individuelle samtaleforløb med stressrelaterede

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse DIPU s etikregler Som psykoterapeut og psykoterapeutstuderende er vi konstant i berøring med menneskers meget følsomme sider, og det kræver en høj etik. Vi ser det som en vigtig opgave at formidle dette

Læs mere

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi

Læs mere

Konflikthåndteringværdier

Konflikthåndteringværdier Danmarks Specialpædagogiske Forening Program for Vingstedkurset 2009 Konflikthåndteringværdier i hverdagen. Vingsted, den 4. 6. november 2009 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk Onsdag

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS Indehavere: Anne-Marie Thuesen og Signe Rakel Hein autoriserede psykologer Adresse: Schacksgade 4 1365

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Julearrangement med foredrag

Julearrangement med foredrag NYHEDSBREV DECEMBER 2007 Kære medlem Inden vi får set os om er det jul igen. Hver årstid har sin charme, men julen er jo noget særligt med dens stemning og glæde. Sædvanen tro inviterer Selvhjælpsgrupper

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Dagsorden for konstituerende styrelsesmøde i KAPS 21. november 2014

Dagsorden for konstituerende styrelsesmøde i KAPS 21. november 2014 1 Dagsorden for konstituerende styrelsesmøde i KAPS 21. november 2014 Deltagende: Niels Morre, Lotte Sønderby, Susanne Zajac, Mads Huse-Pedersen, Charlotte Igel Referent: Charlotte Godkendelse af dagsorden

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

HR og Udvikling i Silkeborg Kommune

HR og Udvikling i Silkeborg Kommune HR og Udvikling i Silkeborg Kommune HR og Udvikling er en del af afdelingen Organisation og Personale, hvor man varetager opgaver, som retter sig mod organisationens ledelse og personale, herunder ledelses-

Læs mere

Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser

Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser 20/01/12 Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser Psykolog Rikke Bøye Klinik for Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk 2 Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Problemstilling Det er afgørende

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 Intensive Interaction Danmark udbyder i samarbejde med Intensive Interaction Institute (UK) det første danske Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 I Baggrund Kommunikation

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Mine oplysninger: Sygeplejestuderende v. UC Lillebælt, Odense Pernille Bruun Kristensen, A06II Sniller_k@hotmail.com Tlf.: 20218353 Rejsekammerat: Maria Bjerre Jakobsen

Læs mere

Uddannelseskarrusellen. Program. Program. Bulimi den»usynlige«spiseforstyrrelse 2012-2013 2012-2013

Uddannelseskarrusellen. Program. Program. Bulimi den»usynlige«spiseforstyrrelse 2012-2013 2012-2013 psykisk sårbare unge, både viden og værktøjer til at løfte denne vigtige, men også udfordrende opgave. I oplægget vil Bjarke M. Jensen præsentere et udvalg af metoder og værktøjer, som kan inspirere lærer,

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Meta Nielsen, souschef, tlf: 79405861

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere