ET STORT SKRIDT. mod et grønnere campus. Grønne resultater for Københavns Universitet 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ET STORT SKRIDT. mod et grønnere campus. Grønne resultater for Københavns Universitet 2013"

Transkript

1 kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t ET STORT SKRIDT mod et grønnere campus Grønne resultater for Københavns Universitet 2013 Maj 2014

2 Nørre Campus City Campus Frederiksberg Campus Københavns Universitet oversigtskort 2014 Søndre Campus 2 Grønt Regnskab / Campus Service

3 KØBENHAVNS UNIVERSITET - GRØNNE UDFORDRINGER Energi, ressourcer og bygninger til menneskers forskning og uddannelse. Et stort universitet har særlige grønne udfordringer. Københavns Universitet er en af Danmarks største arbejdspladser. Vi er i alt ca studerende og ansatte. Det svarer faktisk til en større dansk by som for eksempel Helsingør eller Holstebro. Vi færdes på i alt næsten en million kvadratmeter, hvor vi studerer, forsker og underviser og vi leverer kandidater og i alt årsværk årligt samt forskning, som formidles til hele verden. Folk, forskning og formidling Universitetets rammer og produktion afspejler sig i vores største grønne udfordringer. Det drejer sig især om et stort energiforbrug og CO2-udslip som følge af: energi til bygningsdrift energi til laboratoriernes udstyr og aktiviteter stigende CO2-udslip fra de mange flyrejser forbundet med international videndeling Som det første skridt på vejen til at blive et af Europas grønneste universiteter satte vi derfor i 2008 ambitiøse mål for energi- og CO 2 -reduktion i perioden Målene har vi nu indfriet. Under overskriften Grøn Campus 2020 arbejder vi videre med nye mål og indsatser. Vi skal blive endnu mere energieffektive og reducere CO2-udslippet yderligere. Desuden vil vi sætte ind på en række andre vigtige områder såsom spildevand, affald og ressourceforbrug. Her viser vi de vigtigste resultater for Københavns Universitets grønne regnskab Uddybende data, som ligger til grund for det grønne regnskab 2013, finder du på vores hjemmeside: Grønt Regnskab / Campus Service 3

4 I MÅL 2013 Besparelser på energiforbrug og CO2-udslip har overhalet målene. mål resultat afkobling Københavns Universitets grønne mål for 2013 har været: at reducere energiforbruget pr. årsværk (ansatte og studerende) med 20 % fra 2006 til 2013 at reducere CO 2 -udledningen pr. årsværk for ansatte og studerende med 20 % fra 2006 til 2013 Indsatsen tog fart med oprettelsen af Grøn Campus i Nu står vi på mållinjen og kan konstatere, at vi har overhalet målene. Resultaterne viser nemlig, at: vi har reduceret energiforbruget pr. årsværk (ansatte og studerende) med 20,4 % vi har reduceret CO 2 -udledningen pr. årsværk (ansatte og studerende) med 28,8 % I absolutte tal har Københavns Universitet reduceret energiforbruget med 3,5 % og CO 2 -udledningen med 13,3 %. I samme periode er antallet af studerende og ansatte steget med 21,8 %. Energiforbruget toppede i 2008, hvor indsatsen for besparelser begyndte. Siden 2008 er energiforbruget reduceret med 9,1 %. Det er altså lykkedes at afkoble energiforbruget fra den markante vækst i antallet af studerende og ansatte, som jo er udtryk for en stor stigning i aktiviteten på Københavns Universitet. Sparer 35 millioner kroner om året Når de besluttede energiprojekter er færdige, vil Københavns Universitet spare cirka op mod 35 millioner kroner årligt på den samlede energiregning som den ville have været, hvis vi ikke havde gjort noget. Penge, som vi i stedet kan bruge på vigtig forskning og uddannelse. 4 Grønt Regnskab / Campus Service

5 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0, } - 28,8 % CO2-emissioner (ton) pr. årsværk 8,00 7,00 6,00 5,00 } - 20,4 % 4,00 3,00 2,00 1,00 0, Energiforbrug (MWh) pr. årsværk Grønt Regnskab / Campus Service 5

6 18% Tekniske produkter 13% Adfærd - Grøn Gerning 69% Energistyring Fordelingen af de opnåede besparelser på teknik, adfærd og energistyring. 27,7% 47,9% El Transport 1,3% Fjernvarme 23,1% Natur- og bygas Kilder til CO2-udslip på Københavns Universitet (%), El 47,9% Fjernvarme 27,7% 25,8% 1,9% Transport Natur- og bygas Flyrejser 23,1% Ikke flytransport 1,3% Kilder til CO2-udslip på Københavns Universitet (%) 2013, herunder flyrejsers andel. 6 Grønt Regnskab / Campus Service

7 SÅDAN ER MÅLENE NÅET Vi har indført energistyring og ændret teknik og vaner. Siden 2008 har Københavns Universitet investeret mere end 135 millioner kroner i at nå målet om at reducere energiforbrug og CO 2 -udslip med en femtedel inden Indsatsen har fulgt tre spor: Teknik Langt størstedelen af pengene er gået til at optimere og investere i en bred vifte af tekniske løsninger i vores bygninger. Det gælder for eksempel ventilation, varmegenvinding, rørisolering, lysstyring og stinkskabsautomatik. Investeringerne har primært været rettet mod de laboratorietunge fakulteter, SCIENCE og SUND, som står for knap cirka 82 % af universitetets energiforbrug. Mere end halvdelen af de tekniske energieffektiviseringer er opnået ved optimering af ventilationsanlæg. adfærd Siden 2008 har vi gennemført tre store kampagner for energieffektiv adfærd på hele Københavns Universitet. Hele 250 frivillige og engagerede grønne ambassadører blandt de ansatte og studerende har bakket kampagnerne op og har formået at omsætte anbefalinger og kommunikation til ændret adfærd i hverdagen. De væsentligste resultater er opnået i laboratorierne, hvor selve brugen af det energikrævende udstyr, såsom stinkskabe og lavtemperaturfrysere, har stor betydning for energiforbruget. energistyring Styring af lys, ventilation og varme efter det faktiske behov har givet store besparelser. Eksempelvis betyder det meget, at såvel lys som ventilation kan skrue lidt ned for styrken, hvis der ikke er nogen, der har behov for den fulde ydelse. Fjernaflæsning af el- og varmeforbruget har dertil givet øget fokus på energieffektiv drift. Desuden bliver eventuelle fejl opdaget og rettet langt tidligere. Nogle tiltag går på tværs af hele universitetet. Det gælder for eksempel en banebrydende grøn indkøbsaftale for energieffektive lavtemperaturfrysere. Mere end i mål med CO2-reduktion I 2013 har vi opnået en markant reduktion af CO 2 -udslippet, som overgår målet. Resultatet skyldes både den gennemgribende energieffektivisering på universitetet, og at der er kommet mere og mere vedvarende energi i dansk fjernvarme og elforsyning. Flere vindmøller og solceller og mere biobrændsel i kraftværkerne betyder, at der er langt mindre CO 2 pr. enhed af den energi, som universitetet køber. Flyrejser er en særlig stor udfordring Vores store udfordring er transporten, som udgør en stadigt større del af de samlede CO 2 -udslip. I 2013 stod transport for næsten 28 % af CO 2 -udslippet mod 14 % i Andelen stiger, fordi den totale mængde CO 2 -udslip er blevet kraftigt reduceret med energieffektivisering, mens udslip fra transport er sværere at sætte ind overfor, ikke mindst fordi både forskere og studerende skal være stadigt mere internationale. Internationale flyrejser udgør hele 93 % af CO 2 -udslippet fra transporten. Derfor er det et område, som vil få meget mere fokus i de kommende år, når CO 2 -udslippet skal reduceres yderligere. Fremover vil det for eksempel være oplagt at se på mulighederne for at omdirigere en del af flytrafikken til videokonferencer. Internationale flyrejser udgør hele 93 % af CO 2 -udslippet fra transporten. Derfor er det et område, som vil få meget mere fokus i de kommende år, når CO 2 -udslippet skal reduceres yderligere. Fremover vil det for eksempel være oplagt at se på mulighederne for at omdirigere en del af flytrafikken til videokonferencer. Grønt Regnskab / Campus Service 7

8 REN LUFT MED MINDRE ENERGI Skift til energieffektive ventilatorer sparer 19 % af strømmen til procesventilation i laboratorierne på Frederiksberg. Besparelsen løber op i mere end en kvart million kroner årligt. Udskiftningen af fire store ventilatorer i en bygning på Frederiksberg Campus, Københavns Universitet, sparer så meget strøm, at det i sig selv kan drive en af de store energieffektive ventilatorer i et år. Det viste et pilotprojekt, som blev gennemført i sidste halvår af Fire store ventilatorer blev skiftet ud med energieffektive aksialventilatorer. Energiforbruget blev målt både før og efter udskiftningen og viste: I gennemsnit sparer de nye ventilatorer 19 % af elforbruget Elforbruget pr. ventilator blev reduceret fra kwh årligt til kwh årligt En CO 2 -besparelse på 71 ton årligt Den økonomiske besparelse pr. ventilator er kroner årligt og kroner årligt for alle fire ventilatorer Den indre storm kræver meget energi I kælderen på Thorvaldsensvej 40, det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE) hersker ventilationsanlæggets enorme rør. Her passerer luft. Meget luft. Hver af anlæggets fire store ventilatorer flytter kubikmeter luft i timen for at ventilere processerne i for eksempel laboratoriernes stinkskabe. Det kræver meget energi. Hidtil har en enkelt ventilator årligt brugt lige så meget energi som cirka 45 husstande. Ventilatorernes størrelse gjorde dem velegnede til et pilotprojekt, som har afprøvet nye energieffektive og støjsvage aksialventilatorer. De gode resultater af projektet har givet mod på at lave tilsvarende udskiftninger andre steder. Selve udskiftningen er nemlig ret enkel at gennemføre. Frederiksberg Campus har flere hundrede ventilatorer i forskellige størrelser. Københavns Universitet er allerede godt i gang med at energioptimere ventilationen og vil bruge erfaringerne fra dette projekt til at vurdere, hvilke andre ventilatorer der med fordel kan skiftes ud Bygningens åndedræt. Ventilationskonsulent Svend Erik Dam og Energicontroller Jürgen Ernst Christiansen foran nogle af de enorme rør til procesventilation i bygning 71, Frederiksberg Campus. 8 Grønt Regnskab / Campus Service

9 Ud over energigevinsten er det en fordel for driften, fordi vi for eksempel ikke skal skifte kilerem Det er et godt projekt med en stor besparelse og nemt at gennemføre Grønt Regnskab / Campus Service 9

10 LABORATORIERNE TIL FORSKEL De laboratorietunge fakulteter har af gode grunde det største energiforbrug. Derfor er det også her de største energibesparelser kan høstes. Der undervises og forskes i sygdomme og sundhed, forebyggelse og medicin, fødevarer og ressourcer, dyr og planter, miljø og energi, arvemasse og celler, bioteknologi og mikrobiologi. Det kræver laboratorier med it-systemer, computere, udstyr til blodprøveanalyser og DNA-analyser, stinkskabe, frysere, varmeskabe og masser af lys. Vi taler om de to store fakulteter på Københavns Universitet: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) og det Naturog Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE). Begge har af natur de største energiforbrug. Faktisk står de for 82 % af det samlede energiforbrug og CO 2 -udslip fra Københavns Universitet. Derfor er det også her, at de største besparelser på energiforbrug og CO 2 -udslip kan høstes. Ud over energi til lys, varme og ventilation til alle brugerne af bygningerne udgør energi til de mange processer i laboratorierne en stor post på de to fakulteter. Procesventilation er for eksempel i sig selv en storforbruger af energi og udgør skønnet omkring 60 % af energiforbruget i laboratoriebygningerne. På begge fakulteter er der siden 2008 gennemført et trecifret antal energiprojekter og indsatser, der har skåret store bidder af energiforbruget. Der er blandt andet sat fjernaflæste målere op, så forbruget kan følges, og der er lavet lysprojekter, rørisolering, stinkskabsstyring, ventilationsoptimering, varmegenvinding og sat solceller op, ligesom der har været en række adfærdsindsatser. Listen er lang. Vi kan ikke ændre på, at forskning og uddannelse kræver energi og plads. Men vi har været i stand til at bruge energien langt mere effektivt og skære en stor del af energiforbruget. 10 Grønt Regnskab / Campus Service

11 1% 8% 8% SCIENCE SUND 52% Indre by 30% HUM BRIC Fakulteternes andel af det samlede CO2-udslip % 9% 8% SCIENCE 32% 50% SUND Indre by HUM BRIC Fakulteternes andel af det samlede energiforbrug 2013 Grønt Regnskab / Campus Service 11

12 VI DÆMPER DIG LIGE LIDT, LYS Behovsstyret belysning sparer % af elforbruget på gange og kontorer på Panum. Lys, som er styret efter aktivitet, tid og lysniveau giver store besparelser på kontorer og gangarealers belysning på Panum, som er en del af Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Eksempelvis giver de nyeste renoveringer med energieffektiv lysstyring på forskergangene: % besparelse på strømmen til belysning kwh sparet el årligt 62,7 ton CO 2 sparet årligt En gennemsnitlig tilbagebetalingstid på godt tre år Dæmpet lys er ofte nok Panum har i alt 74 etager fordelt på 22 sammenhængende bygninger. Indtil videre er lyset på 31 etager blevet energieffektiviseret. Når lyset tænder på gangene på de renoverede etager, er styrken kun 55 % af den fulde lysstyrke. Efter to minutter uden bevægelse dæmpes lyset kraftigt, men det er stadig nok til at orientere sig. Efter et kvarter slukker lyset helt, hvis der ikke er bevægelse. På kontorerne skal man selv tænde lyset. Her dæmpes lyset efter 10 minutter og slukker helt efter et kvarter uden bevægelse. Reguleringen kan følges flere steder på laboratoriegange, i kontorer og trappeopgange, hvor nogle sektioner henligger i dæmpet hyggelys, indtil man træder ind i dem. Lys med finfølelse Tidligere var lyset tændt på fuld styrke de fleste steder. Den nuværende regulering er sket i tæt dialog med brugerne, så der ikke er nogen, der skal blive utrygge. Bevægelsesmelderne er tilstrækkeligt fintfølende til, at ingen forsker eller studerende havner i en situation, hvor de skal fægte vildt om sig for at få lys. Erfaringerne med behovsreguleret lys på gange og i kontorer har heldigvis givet brugerne mod på, at også lyset i laboratorierne bliver reguleret med tiden. Nu har I chancen for at gøre en forskel. Det har været vores budskab til brugerne, og langt de fleste vil rigtig gerne være med til at gøre noget godt for miljøet. Når et igangværende projekt på ni etager er afsluttet, er belysningen på mere end halvdelen af alle Panums kontorer og gangarealer energirenoveret. Desuden er parkeringskælderen, dissektionssalen og alle trappetårne lysreguleret. Masser af lys selvom det er energieffektivt og styret efter behovet. Gunilla Sommer og Henrik Brun-Jensen her på en energirenoveret laboratoriegang, hvor der tilmed er LED-lys. 12 Grønt Regnskab / Campus Service

13 55 % lysstyrke når lyset tænder, er alt rigeligt til behovet og oplevelsen af godt lys. Selv når lyset dæmpes, er det tilstrækkeligt til at orientere sig. På den måde undgår vi, at lyset er tændt konstant uden at være til gavn for nogen eller noget. Grønt Regnskab / Campus Service 13

14 Der er sat klistermærker på stinkskabene, hvor der står husk at lukke. Det får mig til at tjekke, om de forskellige stinkskabe er lukket, før jeg går hjem. 14 Grønt Regnskab / Campus Service

15 GRØNNE VANER Grønne ambassadører ændrer vaner på hele universitetet. Københavns Universitet består i høj grad af alle de ansatte og studerende, som har deres gang på universitetet. Derfor er det ikke muligt at få et bæredygtigt universitet uden bæredygtig adfærd. Siden 2008 har tre store adfærdskampagner involveret frivillige studerende og ansatte som grønne ambassadører, der arbejder lokalt med energirigtige vaner. Det brede ejerskab til målet om Grøn Campus betyder, at grønne vaner kan skære store dele af energiforbruget og dertil skabe en bæredygtig tankegang, som rækker længere end universitetets mure. De grønne ambassadører evner altså at koble de grønne vaner ind i de studerende og ansattes hverdag. Ambassadørerne formidler kampagner og sætter bæredygtig adfærd på dagsordenen på for eksempel afdelingsmøder. På laboratorier og kontorer sættes der fokus på at slukke lys og slukke og lukke energitunge apparater, når de ikke er i brug. Blandt andet har der været stor opmærksomhed på stinkskabe, som er de helt store energislugere på laboratorierne. Arbejdet med at ændre adfærden har siden 2008 givet gode resultater: Universitetet har i perioden engageret mere end 250 frivillige, grønne ambassadører. Under kampagnen 2012 sparede de ansatte og studerende hele 2,5 % af det samlede elforbrug under en kampagne. Det svarer til en årlig besparelse på cirka 2,5 millioner kroner, hvis de gode vaner kan fastholdes. Adfærdsindsatsen Grøn Gerning estimeres til at stå for mere end 13 % af den samlede reduktion af energiforbruget. De grønne ambassadører sætter initiativer i gang på lokalt niveau. En grøn ambassadør på Niels Bohr Instituttet har for eksempel sørget for, at transportbiler nu er udskiftet med ladcykler, som bruges til transporten mellem instituttets bygninger. Brugerne ændrer vaner. Rengøringsassistent Liljana Diskovska er en af dem, der har ændret adfærd som følge af de grønne ambassadørers lokale indsats. Jeg tænker over, at vores afdeling er en del af et stort hus, og hvis alle gør en indsats, kan vi spare mange penge og meget energi. Grønt Regnskab / Campus Service 15

16 GRØN INDKØBS- AFTALE En ny indkøbsaftale skærer 30 % af elforbruget til universitetets lavtemperaturfrysere. I alt sikrer aftalen besparelser på millioner kroner i de nye fryseres forventede levetid på 15 år. I efteråret 2013 indgik Københavns Universitet en nytænkende indkøbsaftale for universitetets mange lavtemperaturfrysere. Aftalen: Halverer indkøbsprisen i forhold til markedsprisen ved enkeltindkøb Sparer i gennemsnit 30 % på frysernes elforbrug Reducerer energiforbruget med MWh (5-10 millioner kwh) over de næste 15 år Sparer op mod ton CO 2 over de næste 15 år Reducerer de totale omkostninger til indkøb og drift af fryserne med millioner over de næste 15 år Banebrydende Indkøbsaftalen er banebrydende, fordi leverandørerne skulle give tilbud på en samlet pris på indkøb og frysernes energiforbrug i drift. Lavtemperaturfryserne holder minus 80 grader døgnet rundt, og det kræver meget strøm. Driften af fryserne overgår derfor indkøbsprisen og vejer tungt i de samlede omkostninger for ejeren. Millionbesparelserne fordeler sig således med en tredjedel vundet på lavere indkøbspris og to tredjedele vundet ved energieffektiv drift af fryserne. Energibesparelserne er beregnet i forhold til energiforbruget af de øvrige frysere i udbuddet. Det er altså en sammenligning med nye modeller og er dermed et konservativt skøn. Vi håber, at kravene til totalomkostninger, energiforbrug og bæredygtighed kan påvirke markedet til at tænke innovativt. Hvor mange millioner, besparelserne mere præcist løber op i, afhænger af, hvor mange frysere der bliver købt ind på den nye aftale i årene I øjeblikket har universitetet cirka 500 lavtemperaturfrysere til opbevaring af prøver, forsøg og forskningsresultater, som er helt afhængige af de lave temperaturer. I løbet af de næste fire år bliver der brug for mellem 200 og 400 nye frysere. Som forudsætning for at få energiforbrug med i udbuddet fik Københavns Universitet udviklet en uafhængig standard til sammenligning af de forskellige fryseres energiforbrug. Der findes nemlig ikke energimærke eller lignende objektive kriterier for industrifryseres energiforbrug. Køb en fryser og bliv en del af millionbesparelserne på energieffektiv drift af lavtemperaturfrysere. Strategisk indkøbskonsulent Jan Joensen sidder på en af de nyindkøbte frysere. Bedre og billigere bliver det ikke og så er der oven i købet akutservice med i aftalen. 16 Grønt Regnskab / Campus Service

17 Hvis markedet ikke indfører sammenlignelige standarder til måling af energiforbrug, må vi som offentlig virksomhed tage initiativet. Vi fik de bedste og billigste frysere på markedet også når omkostninger til drift er regnet med. Samtidig opfylder aftalen en række væsentlige brugerønsker som for eksempel akutservice ved nedbrud af fryserne. Det er en klar win-win. Grønt Regnskab / Campus Service 17

18 VAND Vandforbruget udg jorde i 2013 i alt m3 på Københavns Universitet. Det er et fald på 9,7 % siden I vores kommende strategi for Grøn Campus 2020 bliver reduktion af vandforbruget et prioriteret område affald Den samlede mængde affald i 2013 var ton. Det er en stigning på 7,4 % siden 2006, men et fald på 11,8 % i forhold til I vores kommende strategi for Grøn Campus 2020 bliver ressourceoptimering og affaldsreduktion et prioriteret område. 18 Grønt Regnskab / Campus Service

19 Bæredygtigt byggeri Københavns Universitet viser vejen for bæredygtige universiteter I 2013 havde Københavns Universitet ti større byggerier i gang eller planlagt, herunder nybyggerier som Copenhagen Science Center, Niels Bohr Bygningen, Mærsk Bygningen, Pharma Science Center, Nyt Naturhistorisk Museum og Copenhagen Plant Science Center II. Den samlede sum til byggerierne er 6,5 milliarder kroner. Bygningerne forventes at stå færdige med udgangen af Ved alle byggerier er der stillet skærpede energikrav. Alle nybyggerier og renoveringer skal følge Københavns Universitets fem principper for bæredygtigt byggeri: 1 Afdæk de præcise forudsætninger og behov for forsyning (el, vand, varme, trykluft, køling mv.) 2 Gå efter højst mulig energieffektivitet, og brug energieffektive indkøbsprincipper 3 Etablér behovsstyring, hvor det er muligt 4 Brug naturlige løsninger 5 Anvend altid totaløkonomiske betragtninger Mærsk Bygningen Mærsk Bygningen opføres som del af det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved siden af Panum. Byggeriet gik i gang i maj 2013 og får blandt andet ventilationsanlæg, der halverer energiforbruget i forhold til andre byggerier. Det betyder meget for det samlede energiforbrug, fordi ventilation vejer tungt i energiforbruget til laboratoriebygninger. Derudover får bygningen LED-lys, lysstyring, solceller, grønne tage, fjernvarme og fjernkøling. I sig selv forventes fjernkøling med vand fra Københavns havn at reducere elforbruget betydeligt og skære % af CO 2 -udslippet til køling. Når bygningen står klar til brug i løbet af 2015, vil den være i lavenergiklasse 1 efter Bygningsreglementet GRØN CAMPUS 2020 Strategiens 4 hjørner De gode erfaringer med at nå målene for 2013 har vist, at vi kan nå meget langt med de rigtige mål og midler. Det afspejler sig i den ambitiøse strategi for Grøn Campus 2020, som forventes vedtaget i Her vil vi blandt andet reducere energiforbrug og CO 2 -udslip endnu mere markant. Strategien vil blive fæstnet på en række håndfaste mål med specifikke succeskriterier og tidsfrister. Vi arbejder i strategien med mål for CO 2, energi, ressourcer, kemikalier, adfærd og Københavns Universitet som levende laboratorium for fremtidens bæredygtige løsninger på campus. 1 Bæredygtige fysiske rammer 2 En synlig og effektiv bæredygtighedskultur 3 Københavns Universitet som levende laboratorium for bæredygtige løsninger 4 Københavns Universitet som internationalt fyrtårn for bæredygtige universiteter Grønt Regnskab / Campus Service 19

20 Grøn Campus / Campus Service Store Kannikestræde København K Grøn Campus er overskriften på Københavns Universitetets indsats for at gøre vores udvikling, drift og adfærd mere bæredygtig. Målet er at gøre Københavns Universitet til et af de mest bæredygtige universiteter i verden. Med de grønne resultater for 2013 har vi taget et stort skridt mod en grønnere campus. De næste konkrete mål sættes i vores kommende strategi Grøn Campus Grøn Campus samler trådene i indsatsen og er placeret i Campus Service i universitetets fællesadministration. Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere, er du velkommen til at kontakte os: Tomas Refslund Poulsen, teamleder: Preben Buhl, projektleder: Mail: Web: klima.ku.dk/groen_campus 20 Grønt Regnskab / Campus Service

Grøn Gerning - energirigtig adfærd på KU

Grøn Gerning - energirigtig adfærd på KU Grøn Gerning - energirigtig adfærd på KU Tomas Refslund Poulsen Teamleder, Grøn Campus http://klima.ku.dk/groen_campus/ Fire campusområder i det centrale København City Campus Nørre Campus Frederiksberg

Læs mere

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 2 Afdæk de præcise

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Grøn Campus på KU organisering og udfordringer.

Grøn Campus på KU organisering og udfordringer. Grøn Campus på KU organisering og udfordringer. Seminar om energibesparelser på universiteterne Tomas Refslund Poulsen, Teamleder for Grøn Campus på KU Fire campusområder i det centrale København City

Læs mere

Energiindsats på Københavns Universitet. Tomas Refslund Poulsen Grøn Campus Teamleder

Energiindsats på Københavns Universitet. Tomas Refslund Poulsen Grøn Campus Teamleder Energiindsats på Københavns Universitet Tomas Refslund Poulsen Grøn Campus Teamleder Green Campus Fire campusområder i København City Campus JURA SCIENCE SAMF TEOLOGI Nørre Campus SCIENCE SUND Fælles Administrationen

Læs mere

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Med et areal på godt 1 mio. m 2 og mere end 40.000 studerende og ansatte, der har sin gang på universitetet, er KU en arbejds- og studieplads,

Læs mere

Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden. FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann

Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden. FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann Overblik Energi- og miljøarbejdet i Region Hovedstaden Kortlægning af energiforbruget Handlingsplan og

Læs mere

Grøn satsning på Københavns Universitet

Grøn satsning på Københavns Universitet DFM: Morgenmad med mening Grøn satsning på Københavns Universitet Lisbet Michaelsen, projektleder, Grøn Campus http://klima.ku.dk/groen_campus/ 1. Lidt om Københavns Universitet 2. Universitetets klimaindsats

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Godt på vej. - Klimaresultater i PFA

Godt på vej. - Klimaresultater i PFA Godt på vej - Klimaresultater i PFA Forord I PFA er ansvaret overfor kunderne og samfundet en vigtig del af fundamentet. Det ansvar er vi bevidste om, både når vi driver forretning, og når vi ser på vores

Læs mere

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning

Læs mere

Vejledning Energieffektiv drift af svømmehaller

Vejledning Energieffektiv drift af svømmehaller Vejledning Energieffektiv drift af svømmehaller Svømmehaller er typisk de kommunale bygninger, som bruger mest energi. Eksempelvis har halvdelen af de danske svømmehaller med et 25 gange 15 meter-bassin

Læs mere

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 Side 1 af 8 Energirapport for E/F Herman Bangs Have Frederiksberg Kommune ønsker at sætte fokus på mulighederne for at gennemføre energibesparelser i boligejendomme på

Læs mere

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug og personalets adfærd omkring forbrug Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Min energi Miljøretningslinjer og -plan

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de

Læs mere

Varme seminar. Varmeplan København Juni 2008. Tomas Refslund Poulsen Projektleder Københavns Universitet Grøn Campus

Varme seminar. Varmeplan København Juni 2008. Tomas Refslund Poulsen Projektleder Københavns Universitet Grøn Campus Varme seminar Varmeplan København Juni 2008 Tomas Refslund Poulsen Projektleder Københavns Universitet Grøn Campus Københavns Universitet i dag Det største universitet i Norden 37.000 studerende 7.500

Læs mere

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Energy Cool Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Profil Henrik Thorsen Stifter af Energy Cool 41 år Agenda Hvem er Energy Cool? Hvad kan Energy Cool tilbyde? Hvordan kan Energy Cool hjælpe dig? Hvem

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 215 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet

Læs mere

Et grønt skridt foran

Et grønt skridt foran DAB s grønne profil Et grønt skridt foran I DAB vægter vi hensyn til miljøet højt. Ikke blot i forhold til driften på hovedkontoret og lokalkontorerne, hvor vi i dag har et CO2 neutralt elforbrug, men

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

Borgerpanelsundersøgelse

Borgerpanelsundersøgelse Borgerpanelsundersøgelse Energi 2014 Datagrundlag Borgerpanelet i Ringkøbing-Skjern Kommune består af ca. 2.000 borgere, som repræsenterer et minibillede af befolkningen i kommunen. 1.350 respondenter

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2014 Klimakommune CO2 opgørelse 2014 År 2014 CO 2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.655 16 % Varmeforbrug 8.895 9 % Transport - Andet* 729 20 % I alt 11.279,00 11 % *Vejbelysning

Læs mere

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling ENERGIPLAN 2025 På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern Strategisk indsats Grøn drift og udvikling Oktober 2015 1 Grøn drift og udvikling Energiplan 2025 Region Hovedstadens målsætning er at

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

CO 2 opgørelse 2010. Tårnby Kommune

CO 2 opgørelse 2010. Tårnby Kommune Tårnby Kommune CO 2 opgørelsen er udarbejdet af Freddy Christensen & Heidi Tiedgen Svejgaard, Tårnby Kommune, Teknisk Forvaltning. Spørgsmål til opgørelsen kan rettes til Heidi Tiedgen Svejgaard på hts.tf@taarnby.dk

Læs mere

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Biersted Skole Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -handleplan Affaldssortering

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Stamblad for Pandrup Skole & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Pandrup Skole & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug Adfærd omkring forbrug? Affaldssortering Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og plan Bemærkninger

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning JAg ten På energi Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning Indhold 1Få ledelsens opbakning side 3 2Sæt mål side 3 3Find de rigtige budskaber

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

SKAL VI OGSÅ FORSYNE JERES EJENDOM MED BESPARELSER?

SKAL VI OGSÅ FORSYNE JERES EJENDOM MED BESPARELSER? SKAL VI OGSÅ FORSYNE JERES EJENDOM MED BESPARELSER? En enkel løsning, der holder øje med vand- og energiforbruget og sparer jer for tusindvis af kroner I jeres ejendom kan der være mange penge at spare

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo

Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo 21 Ejendomme på Frederiksberg /2380 lejligheder CSR Temaer forankret i PrivatBo s administration af Frederiksberg Boligfond CSR: V1.0 CSR Målsætninger:

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere

Energisyn virksomheder kan spare store beløb

Energisyn virksomheder kan spare store beløb Energisyn virksomheder kan spare store beløb De obligatoriske energisyn er blevet kritiseret for at være spild af tid og penge 1. En undersøgelse foretaget af Kuben Management viser dog, at virksomhederne,

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

SEAS-NVE A/S. SEAS-NVE er Danmarks største kundeejede energiselskab

SEAS-NVE A/S. SEAS-NVE er Danmarks største kundeejede energiselskab SEAS-NVE A/S SEAS-NVE A/S SEAS-NVE er Danmarks største kundeejede energiselskab SEAS-NVE har i dag ca. 335.000 andelshavere. Omsætning total kr. 1.100.000.000,- Rådgivning kr. 26.000.000,- Total besparelser

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Dommerparken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de

Læs mere

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Miljøretningslinjer Kontrol af forbrug og forbrugsadfærd Grønne indkøb Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn Ordning Papir- og kompostsortering

Læs mere

Klima- og miljøregnskab 2015

Klima- og miljøregnskab 2015 Klima- og miljøregnskab 2015 Status på vej mod 65% -reduktion Siden lanceringen af Nykredits klima- og miljøstrategi frem mod 2020 er vi i Nykredit nået knap halvdelen af vejen i forhold til den interne

Læs mere

Bæredygtige og innovative belysningsløsninger?

Bæredygtige og innovative belysningsløsninger? Bæredygtige og innovative belysningsløsninger? Den gode og energirigtige belysningsløsning? Rette mængde lys, på rette sted og på det rette tidspunkt. (Gælder såvel ved nye anlæg som ved renovering af

Læs mere

Klima og energibesparelser i bygninger

Klima og energibesparelser i bygninger November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Middelfart kommune energirenovering Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Grøn vækstkommune 1. Tage ansvar for natur, miljø og klima 2. Skabe vækst inden for det grønne område

Læs mere

Stamblad for Kernehuset og Bjessingbo Børnehave praktisk miljøledelse

Stamblad for Kernehuset og Bjessingbo Børnehave praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug Grønne indkøb Økologisk mad Ikke igangsatte aktiviteter Miljøretningslinier og -handleplan Adfærd omkring forbrug Affaldssortering

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen for Servicestyrelsen 2008 Servicestyrelsen Handlingsplan 1. Indledning Dette er handlingsplanen for Servicestyrelsen jf. Cirkulære for energieffektiviseringer i statens institutioner. Ministeriet har til

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8

Læs mere

Velkommen til Københavns Universitet! Udvikling af Københavns Universitet som bæredygtig organisation

Velkommen til Københavns Universitet! Udvikling af Københavns Universitet som bæredygtig organisation Velkommen til Københavns Universitet! Udvikling af Københavns Universitet som bæredygtig organisation Projektleder Lisbet Michaelsen Grøn Campus, Campus Plan og Byg, KU Byens Netværk på besøg på KU d.18.

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Screening af energiforbruget

Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Hvad er forskellen på kortlægning og screening? Kortlægningen giver overblik over - Hvor energien bruges - Hvor meget der bruges Screeningen giver

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Bellahøj Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de sidste

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Rantzausgade 4 Antal beboere Grønt regnskab Rantzausgade 4 Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland GRØNT REGNSKAB 214 VA 57 Blokland Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 57 Blokland. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Bilag 4: ESCO pilotprojekter

Bilag 4: ESCO pilotprojekter NOTAT Bilag 4: ESCO pilotprojekter 28.september 2012 Udvikling og analyse MIKKJ/LKL Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO projekter på tre danske universiteter. Formål Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO-projekter

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre Livsstil 20.02.2016 kl. 11:10 Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre AF Anita Jensenius Hos familien Simonsen i Albertslund har en ambitiøs energirenovering ført til forbedret indeklima, æstetisk

Læs mere

Indsatskatalog til Grøn Butik

Indsatskatalog til Grøn Butik Indsatskatalog til Grøn Butik På de følgende sider er en oversigt over mulige indsatser i Grøn Butik, som kan bruges til inspiration til arbejdet med miljø og energi i driften af butikken. Udvælgelsen

Læs mere

Bilag I - Kravspecifikation

Bilag I - Kravspecifikation Bilag I - Kravspecifikation Udbud af elektricitet Februar 2014 15. november 2013 Side 1 1 Generelle krav til delydelse (a) og (b) Den udbudte rammeaftale omfatter følgende ydelser (samlet benævnt Ydelsen

Læs mere

Bæredygtighed i CAS. Innobyg Den bæredygtige byggeplads hvordan? Lisbet Michaelsen Januar 2014

Bæredygtighed i CAS. Innobyg Den bæredygtige byggeplads hvordan? Lisbet Michaelsen Januar 2014 Bæredygtighed i CAS Innobyg Den bæredygtige byggeplads hvordan? Lisbet Michaelsen Januar 2014 Ganske kort om min baggrund Akademiingeniør-Byg i 1991, Lyngby Underviste 1 år på Teknisk skole i Gladsaxe

Læs mere

Udviklingstendenser frem mod BR 2020

Udviklingstendenser frem mod BR 2020 Udviklingstendenser frem mod BR 2020 2020 på vej mod 2050 2050 er frygtelig langt at kigge fremad, men dagens nybyggerier skal være fuldt funktionsdygtige i 2050 Vi har to vigtige pejlemærker for 2050:

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet Campus Service. Når FM skaber værdi Ledelseskommunikation i praksis illustreret gennem DTU cases

Danmarks Tekniske Universitet Campus Service. Når FM skaber værdi Ledelseskommunikation i praksis illustreret gennem DTU cases Danmarks Tekniske Universitet Campus Service Når FM skaber værdi Ledelseskommunikation i praksis illustreret gennem DTU cases Ballerup 12. maj 2014 v. Økonomi- og administrationschef Uffe Gebauer Thomsen

Læs mere

Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center

Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center REPORT Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center Prepared Kim Lindberg (KIMLI), 19 juni 2015 Checked Accepted Approved Doc. no. Ver. no. 1 Case no. Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 19 juni 2015

Læs mere