Notat. Notat vedrørende udgiftspres og forslag til tiltag vedrørende overslagsårene , for budgetramme Tilbud til ældre pensionister.

Transkript

1 Til: CENTER FOR SOCIAL OG SUNDHED Økonomistyring Dato: 11. august 2015 Notat Notat vedrørende udgiftspres og forslag til tiltag vedrørende overslagsårene , for budgetramme Tilbud til ældre pensionister. Nærværende notat indeholder uddybende forklaringer til budgetramme Tilbud til ældre pensionister under Social- og sundhedsudvalget for overslagsårene Opsummering De væsentligste årsager til ændringerne er Budget og demografiændringer, hjemme- og sygeplejen (5052). Tilgang borgere på 108 (50.52). Behov for flere plejepladser kr. (50.52) Opfølgningen Anden opfølgning for 2015 vedrørende overslagsårene viser, et forventet udgiftspres på 12,9 mio. kr. i 2016, 13,4 mio. kr. i 2017, 13,9 mio. kr. i 2018 og 24,5 mio. kr. i Økonomisk driftsramme kr. BO2016 BO2017 BO2018 BO2019 Udgiftspres 1. Behov for 9 yderligere plejeboliger fra Tilgang af borgere, Budget- og demografiændring, hjemmeplejen Budget- og demografiændring, Sygeplejen Udgiftspres i alt

2 Udgiftspres som følge af demografi Social- og Sundhedsudvalget besluttede at ny demografi- og budgetmode implementeres og anvendes fra og med anden budgetopfølgning Den ny regnemodel er langt mere nuanceret med, at beskrive udgifternes udvikling bl.a. i forhold til borgernes alder og de forskydninger, der sker over tid mellem aldersgrupper. Som konsekvens af demografi- og budgetmodellen søges nedenstående indarbejdet i 2. Budgetopfølgning og overslagsår. 1) Behov for flere plejeboliger Den demografiske udvikling gør, at der i 2019 forventes en mangel på 9 plejeboliger. I 2023 forventes en mangel på 27 boliger. Dette er såfremt ventetidsgarantien på 60 dage fortsat skal overholdes. Der er i overslagsåret 2019 indregnet ændring på 4,3 mio. kr. 2) Flere ældre borgere med handicap, 108 Antallet af ældre borgere med handicap og deraf behov for særlig bolig er stigende. Der er i overslagsårene indregnet ændring på 3,3 mio. kr. i 2016, 4,1 mio. kr. i 2017, 4,9 mio kr. i 2018 og 6,4 mio. kr. i ))Hjemmeplejen - konsekvenser af ny budget- og demografimodel Hjemmeplejens demografimodel (DBM): Den ny DBM er nu taget i anvendelse. DBM beregner en selvstændig udgift for hver 5-årig aldersgruppe. Dermed indfanges forskydninger i Ballerups samlede demografi og alle de forskydninger, der sker mellem aldersgrupperne. Det økonomiske billede bliver skarpt og budgettets planlægning mere præcist. I BO-årene vil Der bliver færre ældre i alderen år og flere ældre i alderen år. Netto sker der en stigning. Forskydningen fra færre yngre ældre til flere ældre ældre har markant økonomisk betydning, idet forbruget af hjemmeplejens ydelser væsentligst går til ældre i alderen år. Netto er denne demografieffekt 3,5 mio. kr. i 2015, der fortsat gøre sig gældende som følge af den fortsatte forskydning mellem de ældre. I perioden er den gns. stigning 3,4 mio. kr. om året, mens 2019 viser en stigning på godt 7,0 mio. kr. De eksakte tal fremgår af tabellen ovenfor Økonomisk Driftsramme. I bilag fremgår en nærmere beskrivelse af årsager og virkninger af demografiens betydning i BO-årene Side 2

3 Forslag til tiltag vedr. udgiftspres på ældreområdet Udgiftspres og tiltag i kr. BO2016 BO2017 BO2018 BO2019 Udgiftspres Omplaceringer m.m Merudgifter incl. omplaceringer Tiltag 1. Ændret brugerbetaling - Terapimaterialer plejecentrene Fester m.m. plejecentrene Nedsættelse af tiden til rengøring uden støvaftørring med 10 min Nedsættelse af tiden til rengøring med støvaftørring med 15 min Nedsættelse af frekvensen for rengøring fra 2 til 3 uger Ændre tilbud til ressourcestærke pensionister Bremse brug af eksterne vikarer 6% af udgiften til vikarbureau på plejecentre Udbud plejecentre Benchmarking plejecentre (salamimetode) nedsættelse af udgifter Rehabilitering, herunder udsætte tidspunktet for førstegangs vis. til prak. og pers. hjælp Køkken Ballerup Omprioritering af midler fra Ældrepuljen Tiltag i alt Ufinansieret beløb Ændret brugerbetaling - Terapimaterialer plejecentrene Det er undersøgt i hvilket omfang der kan indføres øget brugerbetaling på forskellige områder indenfor ældre- og plejeområdet. Som opfølgning på SSU mødet den 2. juni er der peget på brugerbetaling for terapimaterialerne på plejecentrene. 1 Ændret brugerbetaling - Terapimaterialer plejecentrene På plejecentrene betaler beboerne på nuværende tidspunkt ikke for terapimaterialer. Det er relativt få beboere som aktivt benytter terapierne og de materialer som er til rådighed. Materialerne dækker over papirvarer, maling, garn, stof, perler osv. Det samlede budget til terapimaterialer på plejecentrene udgør kr. og vil kunne overgå til egenbetaling helt eller delvist. Besparelse Direkte brugerbetaling. Det er kun de Kan skabe øget ulighed borger der benytter tilbud og En forøgelse af brugerbetalingen vil afholde materialer der betaler. de ældre fra at deltage. Bedre mulighed for, at købe ind ud fra de enkelte beboeres ønsker og behov. Beboerne sidestilles med øvrige borgere. Der kan ligge et rehabiliterende og omsorgsperspektiv i arbejdet, hvilket går tabt hos de borgere der afholdes fra, at deltage pga. brugerbetaling. Det kan være vanskeligt, at tiltrække nye deltagere hvis de skal betale. Man kan formentlig ikke spare det fulde beløb, da der vil være et vist spild, Side 3

4 lagerbeholdning m.m. 1.2 Fester m.m. plejecentrene Det andet område der blev peget på i forbindelse med SSU møde den 2. juni 2015 var egenbetaling til fester, underholdning m.m. på plejecentrene. 1 Fester mm. plejecentrene På plejecentrene er der i alt budgetteret med ca kr. til fælles fester, underholdning m.m. eksklusiv kr. der svarer til det tilskud de hjemmeboende pensionister får til Borgmesterens skovtur. I flere år har der ved større arrangementer været delvis brugerbetaling på op til 250,- kr. pr. person. Pårørende betaler altid fuld pris og der har været rabat for beboere. Dette kan ændres til yderligere/højere brugerbetaling. Besparelse Direkte brugerbetaling. Kun de borger der benytter tilbud og materialer der betaler. Bedre mulighed for, at planlægge ud fra beboerne ønsker og økonomiske muligheder. Beboerne sidestilles med øvrige borgere. En forøgelse af brugerbetalingen vil afholde de ældre fra at deltage. Kan skabe øget ulighed. Er ikke i tråd med Ældrekommissionens værdier. Det kan være vanskeligt, at tiltrække beboere til fester og arrangementer. Svage beboere f.eks. demente kan have svært ved, at give udtryk for deres ønsker. 2.1 Nedsættelse af serviceniveauet på rengøring Det er muligt, at ændre serviceniveauet på rengøring. F.eks. kan elementer fra rengøringsstandarden fjernes, tiden til eller frekvensen af rengøring kan sættes ned. Som opfølgning på SSU mødet den 2. juni er der peget på 3 forskellige modeller for ændret serviceniveau på rengøringen blandt de hjemmeboende borgere Nedsættelse af tiden til rengøring uden støvaftørring med 10 min. fra 45 min til min. Udgifter til re-visitation 450 Nedsættelse af tiden til rengøring med støvaftørring med 15 min. fra 60 min. til min. Udgift til re-visitation 450 Nedsættelse af frekvensen for rengøring fra 2 til 3 uger Udgift til re-visitation 900 Side 4

5 Der er pr. maj 2015 ca. 708 borgere, som er bevilliget rengøring med støvaftørring, og ca. 577 borgere som er bevilliget rengøring uden støvaftørring. Der er fratrukket 75 borgere fra henholdsvis de 708 borgere og de 577 borgere. Disse 75 borgere vurderes ikke at kunne komme med i betragtning til re-visitering grundet deres funktionsniveau og kognitive udfordringer. Generelt i forbindelse med ændret serviceniveau skal man være opmærksom på, at det kræver at der skal ske en re-visitation af alle de berørte modtagere. Det vurderes, at det vil tage 1 person ca. 1 år at re-visitere hver af de to forslag 3.1 og vil svare til en udgift på ca ,- kr. (2. Fuldtidsstilling) Forslag 3.2 vurderes, at tage 2 personer ca. 1 år at re-visitere de borgere og vil svare til en udgift på ca ,- kr. (2. Fuldtidsstillinger) Det vurderes, at ændret serviceniveau kan spare jf. ovenstående tabel. Derudover kan man beslutte, at fjerne dele fra den nuværende kvalitetsstandard. Støvaftørring af flader i nå højde inkl. vindueskarme Støvsugning af gulve og tæpper Støvsugning af madrasser på oversiden Gulvvask Afvaskning/aftørring af toilet, håndvask, badekar, bruseafdeling, fliser, spejl. Rengøring af køkkenvask Aftørring af hjælpemidler (rollator/kørestol etc.) Afvaskning af køleskab, fryser, emhætte, komfur, afkalkning af kaffemaskine/elkedel, vandhane og bruser, samt rengøring af skabe ydes efter behov, mod tilpasning af øvrige ydelser inden for den fastsatte tid støvsugning af gulve og tæpper og støvsugning af tilgængelige fodpaneler Besparelsen og konsekvensen vil afhænge af hvilke dele som tages ud. Besparelse. Øget fokus på den rehabiliterende tankegang med mulighed for, at borgere selv kan klar dele af rengøringen. Øget fokus på brug af velfærdsteknologiske løsninger og f.eks. mulighed for brug af robotstøvsugere som supplement til rengøringen. Kan skabe øget ulighed, da nogle muligvis vil købe ekstra ydelser hos private firmaer. Det vil blive mere krævende, at nå, at gøre tilfredsstillende rent. Borgere og pårørende kan blive utilfredse. Øget smitterisiko kan forekomme. 3. Ændre tilbud til ressourcestærke pensionister Ressourcestærke pensionister behøver ikke være målgruppe for Ballerup Kommunes serviceydelser. For at skabe lighed i sundhed, vil det være mere Side 5

6 hensigtsmæssigt, at fokusere på de borgere der har behov, frem for dem der kan klare sig selv. I Ballerup Kommune er der 5 aktivitetscentre som er brugerstyret. Det drejer sig om Aktivitetscentret Rosenhaven, Huset (på Toftehaven), 80 eren (på Sønderhaven), Hyggekrogen (i Hedeparken) og Lundebjerg pensionistklub (i Lundebjerg). Tilsammen har de et budget på godt ,- kr. Herudover har Ballerup kommune Parkhuset som er et dagcenter (beliggende på Solvej). Parkhuset har et budget på ca. 2,3 mio. når medlemskontingent og ejendomsudgifter er fratrukket. I disse aktivitetscentre kan de ressourcestærke pensionister komme og deltage i en række forskellige aktiviteter. Ydermere yder Ballerup Kommune tilskud til diverse små private klubber, det drejer sig om ca. 5 klubber som søger hver år. De kan søge om 500,- kr. i klubtilskud og 5,- kr. pr. medlem. Derudover kan der ydes tilskud til diverse aktiviteter. Tilskud til klubber står for en udgift på ca kr. om året. Ligeledes har vi cafeerne i plejecentrene, som danner ramme om fællesskaber og aktiviteter, uden de alle behøver at kunne tilbyde, at man kan købe mad. Det foreslås, at der kan ske en optimering af anvendelsen af caféer på Plejecentrene. Dette kan ske ved, at to af caféerne lukkes i forhold til salg af mad og drikke. De to cafeer, der peges på er cafeerne i henholdsvis Rosenhaven og Kirstinehaven. Begge disse cafeer vil være velegnet til, at danne ramme om andre aktiviteter, samværsgrupper med mere. Lukkes salget af mad og drikke samt den daglige cafedrift på to af caféerne vil der årligt kunne spares kr. Årligt arrangeres der sommerferieture til Bøtø for pensionisterne i Ballerup kommune. I alt afholdes der tre ugers pensionist ture, som kan besluttes at afvikles med en besparelse på kr. Dette medfører en afledt nettovirkning for C-SI, der står for drift og udlejning af Bøtø på kr., såfremt de ikke kan udleje til anden side. Turene til Bøtø er både for ældre ressourcestærke borger men i høj grad også for ensomme ældre og svage ældre som har behov for hjælp og pleje under opholdet. Nogle af deltagerne kunne evt. deltage i ture på højskoler og via private udbydere, men ikke alle. Fordelingen mellem ressourcestærke og svage ældre er ca. 50/50. Pensionistavisen blev ved sidste sparerunde (2014) besluttet delvist reklameindtægtsdækket, den kan fortsat besluttes helt afviklet hvilket vil kunne spare ca ,- kr. 3 Ændre tilbud til ressourcestærke pensionister aktivitetscentre Parkhuset Private klubber Side 6

7 for ældre Lukning af to cafeer Lukning af ferieture til Bøtø Lukning af pensionistavisen Større fokus på de borgere, der har behov for kommunal støtte og hjælp. Mere lighed i sundhed. Større anvendelse af de 2 aktivitetscentre samt cafeerne i plejecentrene. Det aktive medborgerskab kommer endnu mere i fokus, når der ikke er kommunalt personale til rådighed. Ved at bruge de samme lokaler og cafeerne skabes større kendskab til hinanden og de muligheder, der er på tværs. Nedlægge nogle velfungerende steder f.eks. Solvej. Det vil være et tab for alle de nuværende brugere. De 2 brugerstyrede aktivitetscentre er ikke gearede til, at have de samme kreative tilbud som Solvej (keramik, glaskunst osv.). Det forebyggende perspektiv der er i Solvej ved, at man har et sted at mødes, kan blive ødelagt og medføre mere sygdom, plejebehov og indlæggelser. Brugerne af Solvej ser måske ikke sig selv som en målgruppe for de øvrige tilbud, og vil i stedet for isolere sig hjemme. 4. Bremse brug af eksterne vikarer 6% af udgiften til vikarbureau på plejecentre Ved at lave en FVA frivillig vikaraftale kan vi konkurrere med eksterne vikarbureauer på både pris og kvalitet. Samtidig vil beboere og borgere opleve kontinuitet i plejen, idet det vil være kendte ansigter, der kommer i hjemmet. 4 Bremse brugen af eksterne vikarer Borgerne kender det personale, der kommer tryghed og kontinuitet. Personalet har mulighed for, at tjene lidt ekstra og bidrage til, at opgaveløsningen varetages internt i eget hus. Dette giver øget arbejdsglæde og tilfredshed. Kan bruges som gulerod i rekrutteringsøjemed. Åbner op for at personale kan tage vagter på tværs af kommunen Nogle ansatte vil have svært ved, at sige fra og vil komme til, at arbejde alt for meget. Nogle medarbejdere vil måske foretrække, at arbejde i vikarbureau, hvor de har større indflydelse på, hvornår de vil tage vagter. Være opmærksomme på, at man ikke bliver syg af, at arbejde for meget. Også obs. patientsikkerheden. Side 7

8 5. Udbud af plejecentre Generelt viser undersøgelser, at der kan være et potentiale ved udbud af plejecentre. Størrelsen variere fra mellem 5-15 pct. alt efter klarheden af det strategiske mål, antallet af plejecentre og om det er et samlet udbud eller om udbuddet består af en række delaftaler. Den offentlige udbudsportalen.dk er primære kilde til, hvorledes udbud planlægges, tilrettelægges og gennemføres, herunder den indledende proces med, at afklare potentiale og strategi. Den voksende ældrebefolkning gør, at budgetterne vil stige. Der er således brug for initiativer, der kan bidrage til, at tage toppen af stigningen. Et udbud af plejecentre skal ses som et sådant initiativ. Et udbud kan afgrænses til plejecentre, der hænger sammen geografisk eller til plejecentre, der størrelsesmæssigt og fagligt er forholdsvis ens. Hensigten er, at tilvejebringe synergi, idet gevinsterne ved udbud i hovedsagen består af stordriftsfordele. Formålet med udbuddet er, at nye øjne skal bringe innovation ind i den daglige drift og styring. En model kan f.eks. være, at udvælge et bestemt antal plejecentre og lade kommunen fortsat drive øvrige plejecentre. Derved opnås, at kommunen reelt kan sammenligne egen pris og effektivitet med en privat leverandørs. Den viden kan bane vej for en intern tilpasning. Målet med udbuddet er en konkurrenceudsættelse af den kommunale drift. Der er to formål med dette: 1) at gøre driften billigere til samme kvalitet, 2) som metode til at teste om den kommunale drift af plejecentre sker optimalt. Ballerup Kommunes udgifter til ældre ligger både under landsgennemsnittet og regionsgennemsnittet, hvilket indikerer at udgiftsgevinsten ved et udbud vil være 0 kr. eller af mindre størrelse. Desuden er plejecentrene relativt små enheder og udbuddet vil kun bestå af selve den daglige drift med tilhørende plejeopgaver og ikke f.eks. drift og vedligehold af bygninger og grønne områder samt madservice. Anslået er potentialet ved et afgrænset udbud af 1 4 plejecentre 0,5 2 mio. kr. kr. Herfra går omkostninger til, at gennemføre udbuddet, der anslås til 0,5 mio. kr. Konservativt sættes beløbet til 0,5 mio. kr. 5 Udbud plejecentre Adm. omkostninger 500 Konkurrenceudsættelse Billigere drift til samme kvalitet. Metode til, at evaluere om driften af de 7 plejecentre er optimal. Budgetsikkerhed og mere fokus på Opdeling af plejecentre i privat del og kommunal del (silo-effekt). Fremmer overholdelse af krav frem for, at skabe sammenhæng i opgaveløsningen. For få indkomne tilbud. Den private leverandørs konkurs. Side 8

9 kvalitet. 6. Benchmarking plejecentre (salamimetode) nedsættelse af udgifter Ved sammenligning af mellemkommunale takster og med udgangspunkt i, at andelen af de beregnede omkostninger udgør samme procent af taksten som i Ballerup Kommune kan det konkluderes, at de direkte omkostninger i Ballerup Kommune er lavere eller på niveau med omkostningerne i nogen af omegnskommunerne men, at de direkte omkostninger er højere end i f.eks. Tårnby Kommune og gennemsnittet af andre kommuner på Sjælland. I 2015 koster det kr. at købe en plejeboligplads i Ballerup Kommune. Taksten forventes, at falde til kr. i Dette skyldes lavere anlægsudgifter og forrentning. En plejeboligplads i andre kommuner koster f.eks.: Gladsaxe Kommune Rudersdal Kommune Rødovre kommune Hvidovre Kommune Furesø Kommune Greve Kommune Tårnby Kommune I 2014 blev der købt korttidspladser i Gladsaxe Kommune til kr. pr. plads pr. år. Til sammenligning vil prisen for de korttidspladser der etableres i Ballerup Kommune ultimo 2015, udgøre ca kr. incl. anlægsudgifter og overhead (salgspris). Der pågår et fortsat arbejde med, at indsamle og sammenligne faktiske oplysninger om de direkte omkostninger og hvorledes disse fordeler sig mellem løn og øvrig drift. De andre tiltag som er nævnt i dette notat, f.eks. bremse brug af eksterne vikarer og afskaffelse af plejecentrenes budget til terapimaterialer, fester og underholdning, vil have direkte virkning på den mellemkommunale takst. 6 Benchmarking plejecentre Følgende områder vil kunne bringes i spil, hvis der skal ske en besparelse i plejecentrene: 1. besparelse på den daglige normering i dagvagt (kr pr. plejecenter) 2. fjerne det ansvarshavende tillæg til aften-, natte- og weekendvagter. Socialog sundhedsassistenterne er blevet autoriseret og behøver derfor ikke længere, at få ansvarshavende tillæg 3. fjerne det forhøjede tillæg for aften- og nattevagter, som er forhandlet i forbindelse med ny løn. Ballerup ligger her højt.(opsigelse af forhåndsaftale) 4. nedlægge musikterapeutstillingen i Lundehaven (kr ) 5. fokus på sygefravær 6. loft over vikarudgifter 7. ændre de personalepolitiske regler for fastholdelse af personalet. Det tager alt for lang tid, at skille sig af med langtidssyge og problemmedarbejdere. Side 9

10 8. skære ned på rengøringsfrekvensen f.eks. til hver 3. uge eller ændre standarden 9. skære ned på administrativt personale og andet personale, der er udenfor plejen 10. reducere i indkøb og forbrug på de områder, der ikke er direkte relateret til beboerne. Herunder alle slags indkøb og serviceydelser fra leverandører 11. øge de årligt politiske vedtagne takster for brugerbetaling (mad, tøjvask, rengøringsmidler, hygiejne) Det vil være en prioritering, at skulle vælge ud fra ovenstående liste. Nogle af områderne giver en stor besparelse (område 1 = kr ), mens andre giver en lille (område 4 = kr ) Ad 1)det vil være svært, at arbejde rehabiliterende og tilgodese den enkeltes behov og ønsker. Plejen udføres for og ikke med beboeren. Personalet vil desuden i situationer kunne være nødt til, at kompensere ved, at bruge kørestol frem for gangtræning, made frem for at hjælpe beboeren til at spise selv, ble frem for toiletbesøg, alt i alt en reduktion i den daglige kontakt Ad 1)der er mest personale i dagtimerne, hvorfor det er nemmest at skære her. Ad2-3)har ingen betydning for selve kerneopgaven. Ad4&9)er ikke direkte relateret til plejen Ad5-6)kontinuitet i plejen med kendte ansigter. Nemmere at styre vikarbudgettet Ad7) har intet med løsningen af kerneopgaven at gøre Ad8)med til at indhente den nødvendige besparelse Ad10)har ikke noget med den direkte pleje at gøre Ad11)ikke direkte relateret til plejen Ad 1) indføre en anden fordeling af opgaverne knyttet til plejen. Færre der dokumenterer, færre der håndterer medicin. Man kunne overveje større inddragelse af civilsamfundet. Der kan Ad2-3)utilfredshed hos personale samt de faglige organisationer Ad4&9)musikterapeuten tilfører stor værdi til omsorgen og trivselen. Servicen overfor beboere, pårørende samt personale bliver reduceret, når der skæres i administrativt personale og øvrige støttefunktioner Ad5-6)kan være en udfordring, hvis der er langtidssygdom Ad7)ingen ulemper for Ballerup Kommune, men en forringelse for de syge. Ad8)kan ikke leve op til den nuværende kvalitetsstandard. Ad10)inventar bliver mere slidt. Der vil være mindre service. Ad11)dyrt for beboerne Ad1) mere travlhed og større nedslidning af personalet. Klager. Flere UTHer og udfordringer med at leve op til Embedslægens krav. Side 10

11 indføres frivillige stillinger i plejen Ad2-3) Ballerup skiller sig ikke ud fra andre kommuner. Det bliver billigere at ansætte nyt personale Ad4&9)Tænke mere i frivillighed og aktivt medborgerskab og den vej få en ny musikterapeut samtidig udbrede den gode ide til de øvrige plejecentre. Administrative opgaver løses mere på tværs af plejecentrene i de respektive distrikter. Der kan indføres reduceret åbningstid i administrationen og evt. indføres en lukkedag få den samme service som man får på Rådhuset. Delegere mere ud til frontpersonalet. Ad5-6)bruge den nye MED aftale til aktivt at arbejde med sygefraværsproblematikken. Bruge frivillige i plejen, der hvor det er fagligt forsvarligt. Involvere MED i hvordan vikarbudgettet skal administreres. Ad7)nemmere at fokusere på virksomhedens why frem for fastholdelse af personale, der ikke understøtter dette why Ad2-3)det kan blive svære at rekruttere til aftenvagter Ad 4&9) Der vil være opgaver, der ikke længere bliver løst. Lukkedage og faste ekspeditionstider kan ses som en dårlig service. Administrativt personale får ringere arbejdsforhold - frontpersonalet får mere travlt. Ad5-6)når vikarbudgettet er opbrugt skal personalet løbe stærkt ved ferie og sygdom - medførende nedslidning. Ad7)utilfredshed hos de faglige organisationer Ad8)smitterisiko. Nedslidning af tilbageværende rengøringspersonale, travlhed og jobutilfredshed. Ad10)vores plejecentre kan blive opfattet som værende mindre attraktive. Ad11)færre vil søge vores plejecentre Ad8)indføre mere velfærdsteknologi f.eks. robotstøvsugere. Indføre arbejdsweekends for pårørende Ad10)blive bedre til at anvende ressourcer og inventar på tværs af hele kommunen Ad11)overlade indkøb af servicepakken til beboeren og de pårørende selv, så Ballerup Kommune ikke har noget med det at gøre. 7. Rehabilitering, herunder at udsætte tidspunkt for førstegangs visitation til praktisk og personlig hjælp. Gennemsnitsalderen for en nyvisiteret ældre siger noget om den generelle sundhedstilstand i kommunen. Derudover siger gennemsnitsalderen også noget om serviceniveauet. I Ballerup Kommune er gennemsnitsalderen 78 år, hvilket i en KLundersøgelse placerede kommunen som nr 72 blandt 78 kommuner. Med andre ord synes kommunen tidligt at introducere til hjemmehjælp. Et mønster er, at når først borgeren er introduceret til hjemmehjælp (praktisk og personlig hjælp) så vil typisk forbruget af hjemmehjælp kun stige i takt med stigende alder. Der er således en gevinst ved at udsætte tidspunktet for introduktion, dels spares udgiften det første år, dels spares en del af udgiften i alle Side 11

12 efterfølgende år, da forbruget af ydelser med stigende alder vil forløbe på et lavere niveau. Et mål for den ældre borger er mest mulig selvhjulpenhed i takt med stigende alder. Væsentligt er således, at borgeren ikke introduceres til hjemmehjælp for tidligt. Hverdagsrehabilitering har netop dette som et af sine sit fokus områder. Udover at se på nyvisiterede kan der med fordel også ses på den generelle gennemsnitsalder for alle visiterede tal Kun Praktisk Kun Personlig Praktisk & Personlig Borgere pr. måned Gns. alder Antal borgere Gns. alder Antal borgere Gns. alder Antal borgere 70,4 83,2 69,9 14,7 69,1 11,0 Note: Antal borgere, der modtager max. 2 timers hjælp pr. måned i Praktisk eller Personlig hjælp Undersøgelse viser, at borgere med et forbrug af hjemmehjælp på max. 2 timer pr. 14 dag har et potentiale på helt op til godt 50 pct. for at blive helt selvhjulpne. Grunden er, at forbruget er så marginalt at hverdagsrehabilitering og tildeling af det korrekte hjælpemiddel ofte vil kunne erstatte hjemmehjælpen. I Ballerup Kommune er der fx 83 borgere med max 2 timer om måneden, der får praktisk hjælp. For personlig pleje er der 70 borgere. For disse borgere er gennemsnitalderen omkring de 70 år. Kommunen har efter alt at dømme et potentiale for at øge gennemsnitsalderen for nyvisiterede og for at gøre flere borgere selvhjulpne blandt de allerede visiterede borgere. Det skal bemærkes, at budgettet allerede på et tidligere tidspunkt er blevet nedjusteret med 2 mio. kr., som følge af forventet gevinst ved rehabilitering på området. Derfor vil indregning af yderligere gevinst være begrænset. Et bud på yderligere gevinst: 7 Rehabilitering, herunder at udsætte tidspunktet for førstegangs visitation til praktisk og personlig hjælp Varigt fald i udgifter Mere livskvalitet til borgeren Tiltag kan udvides til flere borgere Understøtter aktiv hverdag Visitation skal ske tværfagligt Øget behov for koordinering Utilfredse borgere Potentialet er mindre som følge af kommunens sundhedsprofil 8. Køkken Ballerup Side 12

13 9 Ændring af regler for bestilling af mad på Plejecentrene, så det svarer til reglerne for de -0,250-0,250-0,250-0,250 hjemmeboende. Opnår besparelse Utilfredshed hos beboere og pårørende Beboerne sidestilles med andre borgere mere retfærdigt. Nemmere at administrere, når reglerne er ens. Borgerne afsøger markedet og vælger måske at bo i en anden kommune, hvor afbestillingskriterierne for maden er mere lempelige 9. Omprioritering af midler fra Ældrepulje I forbindelse med at midler fra Ældrepuljen bliver en del af bloktilskud fra 2016, vil det være muligt at omprioritere midler til andet 10 Omprioritering af midler til andet brug. -2,000-2,000-2,000-2,000 Indsatser bibeholdes Ingen midler til projektledelse Frigøre midler til andre formål Umiddelbart ingen Side 13

14 Side 14