Light Tower. AVPD Skitseforslag til Skagen Skipperskole Statens Kunstfonds Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum November 2011

Transkript

1 Light Tower AVPD Skitseforslag til Skagen Skipperskole Statens Kunstfonds Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum November 2011 Indhold: Beskrivelse Teknisk beskrivelse Teknisk rådgivning Tidsplan Situationsplan 1:100 Facade, 1:200 Snit, 1:100 Modelfoto Snit og plan, 1:50 Detalje betonelementer Montering af glas - detaljer Etageplaner 1:50 Facader, 1:50 Ventilation, vandafledning og fundament

2 Light Tower Beskrivelse: Lys er et kulturelt og historisk fikspunkt for verdens blik på Skagen og for skawboernes eget syn på deres by og den omgivende natur. Lys er det mest betydningsfulde element i dannelsen af rum i arkitekturen. Alt hvad vi ser er lys. Light Tower behandler disse tre forhold og er en analog lysmaskine udformet som et tårn. Værket skaber i realtid en optagelse og afspilning af lyset fra solen i dens bane på himmelbuen og tårnet arbejder med menneskets perception af rum, som produkt af lys og tid. Tårnet består af 20 rum fordelt på 5 etager, hver etage har et grundmål på 2 x 2 meter og danner tilsammen et 13 meter højt volumen.tårnets facade er beklædt med hærdet glas i to lag med en semitransparent folie imellem. Indeni hvert rum er der opsat vægge, som opdeler rummene i 38 mindre lyskamre. Hvert kammers specifikke form i samspil med den mængde lys som flyder ind i kammeret genererer en tone på det translucente glas. Samtidig ændres glassets transparens afhængig lysets vinkel og mængden af lys. Disse to fænomener danner tilsammen et tårn af lys, der forandrer sig konstant. Lyskamrene skifter mellem at blive lysere og mørkere. Tårnet åbner og lukker sig. Langsomt eller hurtigt efter vejrets skiften. Hvert kammer er i en konstant tilstand af transformation, og tårnets indre volumener er i en konstant bevægelse mellem at komme til syne og forsvinde igen. Tårnets højde på 13 meter er afstemt til at ligge mellem efter bygningshøjden på 9,3 meter og sendemastens 16 meter. I blikket fra byen vil tårnet således hæve sig op over skolen og højdemæssigt befinde sig mellem bygning og mast. Samtidig gør tårnets højde at det vil fange det tidlige morgenlys i juni når solen står op helt inde over Skagen by. På grunden har vi valgt at placere tårnet mod syd, for at kunne få så meget sol på tårnet som muligt, så langt ud mod vejen som muligt for at komme fri af skyggen fra bygningen og et stykke ind på grunden fra øst for at den kan få sit eget rum væk fra masten og naboens parkeringsplads. Værket relaterer sig på flere planer til Skipperskolens arkitektoniske udtryk. Specifikt får tårnet en translucent hvid glasbeklædning, der vil fremstå som både et selvstændigt materiale og en variation over Skipperskolens yderbeklædning. Værket kan også ses som en viderebearbejdning af grundmaterialerne fra skolens arkitektur og en yderligere forløsning af glassets potentiale. Tårnet får også etageinddelinger, der ligger som forskydninger af planerne i Skipperskolen. Placeringen af af dette værk udenfor bygningen, mener vi er en generøs gestus fra skolens side overfor skawboer, besøgende og turister, som på den måde for mulighed for at opleve en del af kunsten uden at skulle ind på selve skolen. Værket kan fungere som udflugtsmål og dermed være med til at genere opmærksomhed omkring skolen. Det vil også kunne ses fra søsiden som et pejlemærke på havnen og samtidig være en æstetisk kobling mellem skolens arkitektur og omgivelserne. Vi mener, at værket har en stor relevans som et lysmonument, der på mange planer rummer en række særlige fortællinger om Skagen og Skipperskolen, om arkitektur og kunst og fænomenerne lys og rum. Teknisk rådgivning og produktion: Scanglas - Saint Gobain Industriholmen Hvidovre Glarmestre Snoer og Sønner A/S Lærkevej København NV Henrik Storm Nielsen Wessberg A/S Rådgivende Ingeniører Herlev Bygade Herlev Tidsplan: Detaljering af værk inkl. statiske beregning: 4 uger Indhentning af tilbud: 2 uger Levering af glas: 3-4 uger Støbning af fundament inkl. ventialtion og vandafløb: 1 uge i marts/april Opsætning af kerne: 1 uge Opsætning af glas: 1 uge

3 Light Tower Situationsplan, 1:100 På planen er tårnets indplacering markeret med ved den røde firkant Tårn

4 Light Tower Facade, 1:200

5 Light Tower Snit, 1: ,5 mm 650 cm 100 cm snit 1:100

6 Light Tower Modelfoto

7 Light Tower Modelfoto

8 Light Tower Snit og plan, 1:50 Snit CC Plan C C 2000 mm 13052,5 mm A A og B, se næste side B

9 Light Tower Detalje betonelementer Vinge Dæk A B 880 mm 200 mm 50 mm 50 mm 1936 mm 2555 mm 1936 mm 141,5 mm 141,5 mm 1:20

10 Light Tower Montering af glas - detaljer Snit Monterings detalje C Snit af glasmontering Glas Plan Fundament Ydre montering 27,5 mm 32 mm D E E Snit af glasmontering D Plan af glasmontering 5 mm 20 mm C

11 Light Tower Etageplaner, 1:50 Plan 1 Plan 4 Plan 2 Plan 5 Plan 3

12 Light Tower Facader, 1:50 Facade 1 Facade 2 Facade 3 Facade 4 Målestok 1:50

13 Light Tower Ventilation, vandafledning og fundament Ventilation plan og snit F Fundament Nedløbsrør 2000 mm 900 mm 300 mm 2600 mm Ventilationsrør Pæle fundament 4 stk 200x200 Filter F Faskine

14 Time Light AVPD Skitseforslag til Skagen Skipperskole Statens Kunstfonds Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum November 2011 Indhold: Beskrivelse Teknisk beskrivelse Teknisk rådgivning Tidsplan Teknisk diagram Opstalt og plantegning Opstalt og snit af lysmodul på endevæg Reference billeder af værket GMT +1hr Reference billeder af hvordan værket kan optræde lysmæssigt om aftenen/nat

15 Time Light Beskrivelse: Teknisk beskrivelse: Dette værk tager fat på to hovedforhold. Det første er Skipperskolens funktion som uddannelsessted for søens farende folk og dermed skolens og elevernes stærke tilknytning til det verdensomspændende netværk af skibe, der besejler de syv verdenshave. Historisk har vidnesbyrd om forholdende på fremmede have og kyster været hjembragt med store forsinkelser og omfattende fortolkninger, som historier der blev fortalt når skibene lagde til kaj. Det andet forhold er sollys som naturfænomen. Sollyset optegner Skagen by og natur på særlig vis grundet den meget specielle flade og lyse geografi der udgør Skagen. (Kunst-)historisk set har dette særlige lys været bearbejdet af mange kunstnere og i forhold til dette værk bearbejdes det på ny. Værket består af en lyssensor og et dagslyspanel. Dagslyspanelet er monteret i mødelokalet i stævnen af Skipperskolen på 1.sal og lyssensoren er monteret på et skib der sejler på den anden side af jorden og sender via V-sat over internettet til dagslysmodulet på Skipperskolen. Dagslysmodulet transmitterer således i realtid dagslyset fra det sted hvor skibet befinder sig til mødelokalet på Skipperskolen, som en abstrakt fortløbende fortælling om fjerne steder. Sollyset fra to forskellige steder på jorden blandes i møderummet og rummet henligger i et dobbeltlys - en dobbelttid. Værket har også nogle særlige kvaliteter i forhold til arkitekturens fremtræden efter mørkets frembrud. Da solen er oppe på den anden side af jorden, når den er gået ned i Skagen vil der fremkomme et kraftigt varierende lys i møderummet i stævnen. Dette vil dels oplyse nærområdet ved bygningsstævnen med dagslys fra den anden side af jorden samtidig med at man vil kunne se lyset ud gennem dobbeltvinduet op mod Skagen by og gennem vinduerne ud mod strandene og havet. Lyset fra værket vil således fungere som en funklende punkt i Skagens nattehorisont. Dagslyssystemet er udviklet sammen DTU-Risø og vi har brugt opstillingen i forskellige former andre projekter. Systemet består i dette tilfælde af to dele. En sensordel der er placeret på et skib på den anden side af jorden, der er udstyret med V-sat internet systemet og en lysmodul-del, der er opsat på Skipperskolen. Lysmodulet består af 16 stk 80 watt lysstofrør i tre forskellige hvide dagslysnuancer. Lysstyrken på hvert enkelt lysstofrør kan justeres ved hjælp af nogle særlige daliregulerbare spoler. Ved at blande lyset fra de tre hvide nuancer ud fra nogle specielle algoritmer kan alle toner i dagslyspektrummet skabes. Lysmodulets størrelse og placering er fremkommet ved at spejle det øverste højre vindue fra dobbeltvinduet ind mod byen over på bagvæggen. På skibet monteres sensoren på broen således at den peger den vej skibet sejler. Sensoren sender dagslysmålingen til en signalboks, der sender det konverterede signal videre til en computer med den ene del af vores særlige dagslyssoftware på. Computeren på skibet sender dagslysmålingen via V-sat til en computer på Skipperskolen, der har den anden del af dagslyssoftwaren installeret. Computeren på Skipperskolen sender et dmx-signal til en dmx-dali konverter, der afsender et dalisignal til dalispolen, som styrer det enkelte lysstofrør. Dagslyset fra skibet sendes således fortløbende ud i rummet, som et stribet mønster i konstant transformation. Computeren på skibet og på Skipperskolen kan fjernstyres og serviceres via internettet. Der bliver indbygget en lys-volumenknap til lysmodulet, som placeres i el-skinnen på væggen, således at det er muligt at skrue ned for lysstyrken på lysmodulet, hvis det bliver generende i en mødesituation. Teknisk rådgivning Frederiksborgvej 399 Postboks Roskilde Tidsplan: Produktion af lysmodul + styremodul: 4-6 uger Produktion af sensor + styremodul: 4-6 uger Forsendelse og installering af sensor på skib: 2 uger Installering af lysmodul + styremodul på Skipperskolen: 1 uge Andet: Etablere kontakt til et rederi og et skib der vil medvirke i projektet. Vedligeholdelse og garanti: Udskiftelse af lysstofrør når de går ud. Der er 2 års garanti på de elektroniske dele.

16 Time Light Teknisk diagram: Skibsposition: Internet via satelit Skagen Skipperskole: Gældende lysforhold Lyssensor PC Lys modul Realtidssimulation af gældende lysforhold på skib PC Skib

17 Time Light Opstalt og plantegning af lysmodul: Window Opstalt Plan 1000 mm 55 mm A 62,5 mm 31,25 mm A Lysstofrør. Mål: 1500x16x16 mm 1800 mm B Hvidmalet træplade B

18 Time Light Opstalt og snit af lysmodul på endevæg: Opstalt af endevæg Snit af endevæg 4100 mm 480 mm 120 mm

19 Time Light Reference billeder af værket GMT +1hr

20 Time Light Reference billeder af værket GMT +1hr

21 Time Light Reference billeder af hvordan værket kan optræde lysmæssigt om aftenen/nat:

22 Gravity Lamp AVPD Skitseforslag til Skagen Skipperskole Statens Kunstfonds Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum November 2011 Indhold: Beskrivelse Teknisk beskrivelse Teknisk rådgivning Tidsplan Teknisk komponent diagram Snit af lampe i 1:1 Bevægelsesdiagram Beaufort skala Snit i atrium i skala 1:100 af værkets installering og bevægelsesfelt Plan af 1.sal

23 Gravity Lamp Beskrivelse: Teknisk beskrivelse: En simpel lampe i form af en elpære og fatning monteret på en cirkulær skive er nedhængt fra loftet i en stang, i det store atrium mellem stueplan og 1. sal. Lampen fremstår som en slags nål eller taktstok, der kan svinge ud i alle retninger, idet den, i realtid, reagerer fysisk på de gældende vindforhold udenfor Skipperskolen. Lampen er via stangen koblet til en bevægelig motor som styres af en micro processor, der kontinuerligt modtager signaler fra en vindmåler på taget af Skipperskolen. Den målte vindretning afgør i hvilken retning lampen svinger og den målte vindhastighed definerer hvor højt lampen svinger i en given retning. Skipperskolen er ikke et skib, men en bygning, statisk bundet til den kunstigt hævede havnebund. Bygningen har skruet sig fast og skærmer sig mod konteksten og naturkræfterne og etablerer et kontrolleret interiør/indeklima. Ved at installere lampen inde i bygningen, er det vores hensigt at trække de eksteriøre vindkrafter ind i bygningen og herved skabe en fysisk kontakt/forbindelse mellem et inde og et ude. Værket fremstår som en markør/tell tale for en inde i bygningen ikke eksisterende vind. Har man befundet sig på f.eks. en sejlbåd vil man kunne opleve hvordan nedhængte objekter altid hænger i lod på trods af skibets rulninger og bevægelser. Gravity Lamp skaber i Skipperskolens arkitektur en invertering af dette fænomen da det her er lampen der er i bevægelse og skolen der er i et statisk lod. Teknisk set består værket af en vejrbestandig vindmåler (af den type som er monteret på vindmøller) der er monteret på taget af Skipperskolen. Vindmåleren har vindkopper og en vindfane, der måler vindhastighed og -retning. Disse to analoge spændinger transmitterers i realtid via en konverter puls til en micro controller*. Micro controlleren er en kompakt mini-computer, der er programmeret til at omsætte vindhastighed - og retning til impulser der styrer et pan tilt hoved. Pan tilt styrehoved er en elmotordrevet mekanisme som kendes fra overvågningskameraer. Styrehovedet kan dreje 360 grader om sin egen akse og samtidigt vippe i alle retninger. På styrehovedet er monteret enden af et tyndt stift rør, der i den anden ende er koblet til en flad cirkulær skærm, med fatning og pære. Lampen bliver forsynet med elektricitet via en kabelføring i det tynde rør. * Micro controlleren er programmeret på følgende måde: Micro controlleren får kontinuerligt tilført de to analoge spændinger fra vindmåleren i form af vindhastighed -og retning. Controllerens styresystem inddeler vindretningen i 32 positioner/kompasretninger og vindhastigheden inddelt i Beaufort skalaens 13 trin, inklusiv vindstille. Det betyder at lampen kan bevæge sig mellem 385 positioner. For at pan tilt styrehovedet ikke skal blive unødvendigt belastet og dermed blive udsat for overbelastning kan micro processorens styresystem programmeres til at holde x-antal sekunders pause mellem hver bevægelse af lampen. Teknisk rådgivning og produktion: Værkets tekniske del er udviklet i samarbejde med Per Kaae Klausen / Gadget Group, der har stor erfaring med tekniske specialløsninger, gennem sit arbejde for Eksperimentariet i København. Per Kaae er specialiseret i programmering af micro processorer og styring af mekaniske apparater. Peer Kaae Klausen / Gadget Group Tidsplan: Indkøb/bestilling af komponenter: 3 uger - det vurderes at der kan være længere leverance tider. Konstruktion af lampe: 5 dage Opsætning af system + programmering: 1 uge Test: 2 dage Installering på Skipperskolen : 1 uge - herunder opsætning af vindmåler, kabelføring, montering af motor og system m.m.

24 Gravity Lamp Teknisk komponent diagram: Diagrammet viser en principiel opstilling af værkets komponenter. Vindmåler Vindknopper (vindhastighed) Vindfane (vindretning) Ude Analogt spændingssignal Loft Inde Pan tilt styrehoved Signalkabel Konverterpuls Micro controller Lampe

25 Gravity Lamp Snit af lampe i skala 1:1 A: Elpære B: Fatning C: Messingplade (D=2mm) D: Beslag E: Messingrør (Ø=6mm) F: Elkabel F E D C B Skala 1:1 A

26 0 Gravity Lamp Bevægelsesdiagram: Diagrammet viser en principiel fremstilling af hvordan lampens micro processor er programmeret til at flytte lampen ifht. en række fastsatte koordinater. Vindhastighed inddelt i Beaufort skalaens 12 trin samt 0 indikerende vindstille V NV29 SV N 1 2 S NØ SØ Ø V NV29 SV N 1 2 S NØ SØ Ø V NV29 SV N 1 2 S NØ SØ Ø Vindstille: Lampen hænger i position 0 på Beaufort skalaen samt i vindretning 0 Let vind: Lampen hænger i position 3 på Beaufort skalaen samt vindretning i NØ5 Stiv kuling: Lampen hænger i position 7 på Beaufort skalaen samt vindretning i V25 Vindrose med 32 vindretninger samt centerpunktet 0 indikerende vindstille

27 Gravity Lamp Beaufort skalaen:

28 Gravity Lamp Snit i atrium i skala 1:100 af værkets installering og bevægelsesfelt:

29 Tværsnit C-C Tegn. nr.: Gravity Lamp Plan af 1.sal A Længdesnit B-B Tegn. nr.: BD-mappe Spids Mødelokale Inspektørkontor Kontor 1per Kontor 1per Kontor 1per Kontor 1per Kontor 1per Kontor 2per D Nr Nr D EI C 4490 SV Inspektionslem efter aftale med byggeledelsen D Nr Personalerum/-område D Nr.4 D Nr.5 D Nr.6 D Nr.7 D Nr Pædagogisk værksted D Nr.9 B Printer-område Længdesnit A-A Tegn. nr.: Lampe 120 C BD-mappe Indv. værn D Nr BD-mappe Ovenlys Vindkryds D Nr Nærarkiv 4670 D Nr.25 9M D Nr Klasselokale D Nr Skranke 2100 BD-mappe Foldevægge Radiostation D Nr D Nr Skagen Skipperskole ALECTIA A/S \ Teknikerbyen 34 \ 2830 Virum \ Denmark Tel: \ Fax: \ D Målforhold: Ny administrations- og undervisningsbygning 1 : 100 E Åboulevarden 22, 5. sal 8000 Århus C aart@aart.dk TLF: FAX: Hovedprojekt Delplan A 1.sal 20 Sagsnr.: Tegningsnr.: Rev. dato: Revideret af: Date 2 ALR 21 Udarbejdet af: Godkendt af: ALR THS Tværsnit C-C Tegn. nr.: Dato: Side: Rev.: D2

30 Double Space AVPD Skitseforslag til Skagen Skipperskole Statens Kunstfonds Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum November 2011 Indhold: Beskrivelse Teknisk beskrivelse Teknisk rådgivning Tidsplan Plan, snit og reflektionsdiagram, 1:50 Etageplan Rumlige detaljer i forhold til værkets spejling:

31 Double Space Beskrivelse: Teknisk beskrivelse: Double Space tager udgangspunkt i hvordan denne arkitektur er struktureret. Hvorledes de større rum er inddelt i mindre enheder for at opfylde de funktionelle behov for skolen. Mindre celler er dannet, der skaber rum for møder og kontorer. Cellerne ligner hinanden til forveksling. I vores kunstneriske praksis er vi meget interesserede i hvorledes man ser og forstår rum. Hvis rum ligner hinanden, hvordan adskiller man så perceptivt og kognitivt et rum fra et andet og hvordan forstår man sin egen position og tilstedeværelse i et givent rum? Det særlige forhold at kontor og er næsten fuldstændig identiske skaber en unki mulighed for at udforske og forskyde vores oplevelse og forståelse af disse rum specifkt og vores rumopfattelse generelt. Double Space konstrures ved at lave en direkte modificering af arkitekturen. Skillevæggen mellem rummene erstattes af et tovejsspejl fra gulv til loft og fra væg til væg. Rummene møbleres med identiske møbler og de placeres spejlet i de to rum. Tovejsspejlet fungerer således, at det er 50 % gennemsigtigt og 50% spejlende fra begge sider, når lysniveauet er ens i begge rum. Hvis lysniveauet er 7 gange højere i det ene rum end i den andet vil tovejsspejlet være 100% transparent fra det mørke rum og 100 % spejlende set fra det lyse rum. Imellem disse to yderpositioner vil der være vekslende transparens. På en normal dag hvor lysniveauet er ens i begge rum vil man i tovejsspejlet se noget der fremstår som en komplet spejling af det rum man står i, men i virkeligheden ser man et sammensat syn af en 50% spejling af det rum man står i og 50 % af rummet ved siden af. Når rummene i dagligdagen er i brug vil papirer, bøger og personer befolke rummene, og f.eks et papir på bordet i tvillingerummet vil - når man kigger i spejlingen - komme til at se ud som om det ligger på bordet i ens eget rum. Da arbejdspladserne også er placeret de samme steder vil personerne i rummet også ofte sidde de samme steder i begge rum og den man ser i tovejsspejlet vil være en blanding af en selv og personen ved siden af. Værket gør brug af den konkrete rumkomposition i arkitekturen og italesætter selve ibrugtagningen af rummene - hvordan vi konkret bebor en arkitektur. Den griber fat i de sociale- og arbejdsmæssige strukturer, som også er med til at definere en arkitektur og dens funktionalitet. Samtidig skaber værket en særlig rumkonstruktion, hvor to rum er adskilt med en glashinde, men samtidig smeltet sammen i een fluktuerende form med varierende transparens mellem de to kamrer. Skillevæggen mellem de to rum demonteres og tovejspejlet indsættes i to stykker. Glasdøren og glasvæggen i det ene rum skal vendes og tilpasses og et udluftningsrør samt en rist i loftet skal rykkes. En stikkontakt skal flyttes fra skillevæggen og over i el-skinnen ved vinduet. Alt møblement skal være identisk og placeret spejlet i rummene. Fremtidige indkøb af større møbelelementer: stole, borde, lamper, reoler, stationære computere, tv etc, skal gøres simultant til begge rum og opsættes spejlet i rummene, så spejlingen opretholdes. Det særlige rumforhold fordrer naturligvis en særlig samarbejde mellem de to personer der benytter rummene og kræver et fortløbende samarbejde om rummenes udformning, men dette er en del af værket og bidrager på et overordnet plan til en diskussion af hvorledes disse specifikke rum bebos og dermed hvorledes man tager rum i brug generelt. Da der foreligger en forskel mellem arkitekttegningerne og møbleringsplanen for skolen i forhold til hvilken funktion lokale og skal vi have afklaret om lokale og kan defineres som kontorer og de evt. planlagte mødelokaler kan henligges og Alternativt skal man modificere 2 lokaler længere nede ad gangen, men det kræver bl.a. at man flytter en ekstra skillevæg med de omkostninger det medfører. Teknisk rådgivning: Scanglas - Saint Gobain Industriholmen Hvidovre Tidsplan: Levering af glas: 3-4 uger Nedtagning af væg: 1 uge Opsætning af tovejsspejl: 2 dage Tilpasning af eksisterende glasvæg og div.: 1 uge

32 DOUBLE SPACE Double Space Plan og snit, skala 1:50 med reflektionsdiagram: snit A snit A 200 cm lyst lyst 300 cm 50% spejling 50% gennemsigtighed 50% spejling 50% gennemsigtighed 330 cm snit B tovejsspejl mørkt lyst snit B 400 cm 0% spejling 100% gennemsigtighed 100% spejling 0% gennemsigtighed plan og snit 1:50

33 Double Space Etageplan Tværsnit C-C Tegn. nr.: A Længdesnit B-B Tegn. nr.: BD-mappe Spids Mødelokale Inspektørkontor Kontor 1per Kontor 1per Kontor 1per Kontor 1per Kontor 1per Kontor 2per D Nr Nr D EI C 4490 SV Inspektionslem efter aftale med byggeledelsen D Nr Personalerum/-område D Nr.4 D Nr.5 D Nr.6 D Nr.7 D Nr Pædagogisk værksted D Nr.9 B Printer-omr Længdesnit A-A Tegn. nr.: C BD-mappe Indv. værn D Nr BD-mappe Ovenlys Vindkryds D Nr Nærarkiv 4670 D Nr.25 9M D Nr Klasselokale D Nr S 2100 BD-mappe Foldevægge Radiostation D Nr D Nr

34 Double Space Rumlige detaljer i forhold til værkets spejling:

35 Horizon AVPD Skitseforslag til Skagen Skipperskole Statens Kunstfonds Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum November 2011 Indhold: Beskrivelse Teknisk beskrivelse Diagram 1:200 Diagram 2, 1:200

36 Horizon Beskrivelse: Teknisk beskrivelse: Den synlige horisont har i maritim navigationshistorisk sammenhæng haft stor betydning før radioen og telegrafen blev opfundet. Horisonten var bogstaveligt talt den visuelle grænse for kommunikation med omverdenen. Horisonten kan samtidigt opfattes/forståes som en udefinerbar grænse. Horisonten er visuelt synlig, men den er et ikke-sted. Et sted man kan se, men aldrig komme hen til. Horisonten er verdens forsvindingspunkt. Horisonten er verdens tilsynekomst. Den er en ikke-eksisterende linje i synsfeltet, der skiller himmelrummet fra jord-/havoverfladen. Den er på en mærkelig måde afstandsløs. Vores krop er gennem vores synsapparat horisontalt orienteret, og den udspænder et volumen. Vi forholder os hele tiden til den omkransende volumen i kraft af vores egen udspænding og aflæser rummet som stort, lille, kompakt, langt, højt, åbent i forhold til vores egen krop og vores syn. Men rumligheder kan kortlægges og forstås ud fra andre forudsætninger. Hvis man ser på den samlede overflade af et lille stykke aktivt kul vil man ved en minutiøs opmåling kunne konstatere at overfladearealet af kullet er mange hundrede gange større en kullets umiddelbare visuelle rumlige udspænding. På samme måde kan man betragte udstrækningen af en arkitektur. Med værket Horizon vil vi etablere en indre horisont på Skipperskolens 1. sal. Horisontlinjen optræder som en ubrudt linje der følger indersiden af bygningsmassen. På alle materialetyper undtagen glas vil linjen fremstå som en skarpt afgrænset indfræsning. På glaspartierne som en sandblæsning. Linjen repræsenterer horisonten, som en aftegning inde i bygningen. På vægge og på vinduer ind mod land peger linjen mod et sted man ikke kan se. Horisonten er helt imaginær. Ud mod havet trækker linjen horisonten ind i bygningen og linjen bliver til et pejlemærke, der bevæger sig op og ned i forhold til den rigtige horisont, når man bevæger sig frem og tilbage i arkitekturen. Den ubrudte linje bliver mere end 500 meter lang og tilføjer dermed er nyt parameter til aflæsningen af arkitekturen. Linjen skærer sig gennem alle rum på førstesalen fra kontorer og mødelokaler til toiletter og teknikrum og fungerer som et evigt tilstedeværende refleksivt element, der peger på den imaginære horisont, verdens uendelighed og fremmede kyster. På 1. sal på Skipperskolen indfræses og sandblæses et spor/linje langs med indersiden af bygningen. Alle overflader undtagen glas og aluminiumsprofiler får fræst et 4x4 mm spor. Glasoverflader og aluminium sandbæses med en højde på 4 mm. Linjen etableres 164,67 cm fra gulvkanten. Linjen er beregnet til at få en samlet udstrækning på ca. 500 m. Sporet indfræses i alle overflader fra gipsvægge, luger, paneler, flisebelægninger, til dørkarme m.m, så der dannes et skarpt afgrænset indhak i bygningen.sandblæsningen af glas og aluminium fremstår som en translucent linje. Beregning af linjens placering: I 2005, som er den sidste kendte måling ifølge Danmarks Statistik, var gennemsnitshøjden for en dansk mand over 18 år 182, 1 cm og for kvinder var den 166,5 cm. Udfra en gennemsnitlig øjenplacering sammenholdt med et gennemsnit af den mandlige og kvindelige gennemsnitshøjde er horisonten placeret 164,67 cm fra gulvkant. Tidsplan: 2-3 mand, i 3 uger.

37 Horizon Diagram Skala 1:200 Diagrammet viser en plantegning af hvordan horisontlinjen folder og bugter sig på Skipperskolens 1.sal INDRE HORIZONTLINJE 1:

38 Horizon Diagram Skala 1:200 Diagrammet viser en plantegning af bygningen med den indtegnede horisontlinje, markeret med rød. INDRE HORIZONTLINJE 1:200