Tilfældig alkoholpolitik?
|
|
- Birgitte Brandt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STOF nr. 19, 2012 Tilfældig alkoholpolitik? Hvad skete der, da alkoholafgifterne blev sat ned i Danmark? Ikke det, forskerne forventede AF KIM BLOOMFIELD I 1975 offentliggjorde den finske sociolog Kettil Bruun og hans kolleger det, som i alkoholforskerkredse blev kendt som Den lilla bog. 1 Bogen med titlen Alcohol Control Policies in Public Health Perspective var et temmelig tyndt, men alligevel tungt værk med magentarødt omslag, og den udgjorde en milepæl inden for alkoholforskning og var en hjørnesten for det, der blev til det nye alkoholpolitiske forskningsområde. Bruuns undersøgelse, som blev sponseret af Verdenssundheds-organisationen WHO, gjorde opmærksom på, at alkoholrelateret dødelighed, sygelighed og problemer er noget, der kan forebygges, samt påpegede den rolle, stater og internationale organisationer indtager, når det handler om at formulere folke-sundhedsorienteret alkoholpolitik. Undersøgelsens centrale budskab var, at alkoholforbrugets omfang i en befolkning korrelerer med omfanget af alkoholproblemer i samme befolkning, dvs. at hvis forbruget er højt, er forekomsten af problemer også høj. Hvis forbruget er lavt, er forekomsten af problemer tilsvarende lav. Det virker umiddelbart indlysende, eftersom der naturligvis ikke er alkohol-relaterede problemer, hvis der ikke er noget alkohol. Men Bruun og hans kolleger gjorde opmærksom på dette faktum ved at foretage internationale sammenligninger og påvise sammenhængen mellem forbrug og konsekvenser. Bruuns undersøgelse stod alene i næsten tyve år, indtil Griffith Edwards og hans kolleger opdaterede Bruuns tese i bogen Alcohol Policy and the Public Good 2. I perioden mellem de to bøger var der kommet megen ny forskning, der evaluerer indsatsen på alkoholområdet, og resultaterne af denne forskning indgår i Edwards bog. Det fik Edwards og hans kolleger til i deres bog at fremlægge et forslag om en folkesundhedsmæssig dagsorden for den alkoholpolitiske indsats. Da der siden dels er kommet yderligere forskning til, der påviser den rolle, alkohol spiller for den globale sygdomsbyrde, dels er sket fremskridt inden for epidemiologisk forskning, og endelig da den internationale interesse for en alkoholpolitisk indsats er steget, især i de økonomiske vækstlande, gennemførte Thomas Babor sammen med kolleger en ny undersøgelse i 2003 under titlen Alcohol: No Ordinary Commodity (anden udgave, 2011) 3. Alle udgivelser, især dem efter Bruuns bog, diskuterer den forskningsmæssige evidens, der understøtter de forskellige alkoholpolitiske tiltags effektivitet. Tiltagene omfatter: beskatning af alkohol, begrænsninger på alkohols tilgængelighed, foranstaltninger til forhindring af spirituskørsel, alkoholundervisning af børn og unge, indsatsprogrammer i lokalsamfundet samt behandlingsinitiativer. På baggrund af denne dokumentation argumenterer de senere udgivelser for at implementere sådanne folkesundhedsmæssige tiltag med det formål at mindske de omkostninger og skader, der er forbundet med et overdrevet alkoholforbrug. 1
2 De nordiske lande er kendt for at have implementeret en række af sådanne alkoholpolitiske tiltag i de seneste årtier. Et af mest iøjnefaldende er de alkohol-monopoler, der findes (i forskellig grad) i Norge, Sverige og Finland. Disse systemer styrer i høj grad tilgængeligheden af og prisfastsættelsen på alkohol og begrænser på den måde forbruget i disse landes befolkninger. Til sammenligning har Danmark ikke haft en så omfattende styring; men prisen på alkohol har været højere end i resten af det europæiske fastland. Konsekvenserne af EU-medlemskabet I forbindelse med landenes optagelse i Den Europæiske Union begyndte nordiske alkoholforskere i starten af 1990 erne at udtrykke stor bekymring for de konsekvenser, EU-medlemskabet kunne få for alkoholpolitikken. Bekymringen gik på, at ønsket om et forenet europæisk økonomisk marked med en harmoniseret økonomisk politik kunne betyde enden på landenes individuelle prisfastsættelse og tilgængelighed af alkoholholdige drikke. I 1997 gav en afgørelse fra EU- Domstolen imidlertid de nordiske lande lov til at bevare dele af deres monopolsystemer. 4 Men der var andre aspekter af tilgængeligheden og prisfastsættelsen, som ikke var dækket af monopolerne, og hvor EU s politik stadig kunne have indflydelse. Et af disse aspekter var afgiftsfritagelsen ved indførsel af alkohol fra rejser i EU-lande. Den 1. januar 2004 blev alle tidligere begrænsninger på privat indførsel af alkohol til de forskellige nordiske lande faktisk ophævet og erstattet af et foreslået niveau fastsat af EU. Kvoterne i andre EU-lande var allerede forsvundet i 1993 med etableringen af Det indre Marked. 5 Da både den danske og den finske regering var bekymrede for, om dette ville medføre øget indførsel af billigere alkohol, besluttede de at sænke afgiften på alkohol i deres egne lande. I Danmark blev spiritusafgiften sænket med 45 % i oktober 2003, hvilket betød, at salgsprisen på billigere mærker faldt med ca. 25 %. Afgiften på øl og spiritus blev desuden sænket med 13 % i januar I Finland sænkede man i maj 2004 afgiften på spiritus med 44 %, på hedvin med 40 %, på bordvin med 10 % og på øl med 32 %. Formålet var at dæmme op for en stigning i indførslen af billigere alkohol fra andre EU-lande (for Finlands vedkommende især Estland og for Danmarks vedkommende Tyskland). 6, 7, 8 Sverige har også været påvirket af stigende indførsel af billigere alkohol fra udlandet, men her valgte man at undlade at sænke de indenlandske alkoholpriser. Et naturligt eksperiment Med disse ændringer i politikken blev der etableret et naturligt eksperiment, som alkoholforskere kunne undersøge. En gruppe alkoholforskere fra Danmark, Sverige og Finland gik sammen med kolleger fra Norge og andre eksperter i gang med at undersøge, hvilken effekt sådanne ændringer i tilgængeligheden ville have på alkoholforbruget i Danmark, Finland og Sverige. De fremsatte den hypotese, at forbruget ville stige i Danmark og Finland, hvor de indenlandske alkoholpriser faldt, og hvor reglerne for bl.a., hvor meget alkohol rejsende må have med ved indrejse i landet, blev lempet betydeligt. De havde endvidere den hypotese, at forbruget ville stige i den sydlige del af Sverige, dvs. det område, der ligger tættest på den danske og den tyske grænse, når kvoterne for indførsel ved indrejse blev ophævet. De to hypoteser tog i første omgang udgangspunkt i det grundlæggende økonomiske princip om pris-elasticitet. Forskerne forventede, at hvis prisen på alkohol faldt, ville forbruget af alkohol alt andet lige stige, hvilket er den grundlæggende forventning til enhver anden handelsvare, og at dette ville ske i Danmark og Finland. Forventningen var velbegrundet. Der 2
3 findes masser af forskning om prisens effekt på forbruget af alkohol. Det er især blevet konstateret, at hvis prisen stiger, falder forbruget. Det drastiske eksempel på dette sås faktisk i Danmark i 1917, hvor prisen på spiritus blev forhøjet med en faktor 12, og prisen på øl blev fordoblet. Forbruget faldt 75 % i løbet af to år, og danskerne gik fra at være et spiritusdrikkende folk til at blive et øldrikkende folk. Forskerne forventede desuden, at forbruget ville stige i alle tre lande, når alkohol blev mere tilgængeligt på grund af ophævelsen af kvoterne på indførsel ved indrejse. I Sveriges tilfælde forventede man, at både ophævelsen af kvoterne og billigere spiritus i Danmark ville øge forbruget. Forskerne gik i gang med at teste deres hypoteser ved at udføre en række generelle befolkningsundersøgelser i Danmark, Finland og Sverige. Den første blev udført, inden nogen af ændringerne i alkoholpolitikken trådte i kraft, dvs. i august og september De gennemførte opfølgende undersøgelser på nogenlunde samme tidspunkt af året i de efterfølgende tre år: 2004, 2005 og Faktisk gennemførte de to undersøgelser i hvert af de efterfølgende år. I den ene spurgte de de samme respondenter, som blev spurgt i I den anden stillede de samme spørgsmål til en ny gruppe respondenter. Formålet med undersøgelse nummer to var at kontrollere for en type statistisk fejl, som kan opstå, når man interviewer de samme respondenter over tid (såkaldt regression mod midten ). Med denne tilgang håbede forskerne at kunne fastslå, om de nye alkoholindgreb havde en effekt på befolkningens alkoholforbrug. Uventede resultater Resultatet af undersøgelsen viste sig at blive det modsatte af, hvad forskerne havde forventet. Det gjaldt især de undersøgelsesdata, som forskerne havde indsamlet i løbet af de fire år. De viste, at forbruget ikke steg i noget af de tre lande. Hverken forløbsundersøgelsen eller de gentagne tværsnitsundersøgelser viste nogen stigning i det gennemsnitlige forbrug på kort eller mellemlang sigt, heller ikke for nogen større undergrupper i de enkelte lande. Det samme var tilfældet, da forskerne undersøgte, om der i undersøgelsesperioden var en stigning i de alkoholrelaterede problemer, som undersøgelsen omfattede. Først begyndte forskerne at overveje, om brugen af undersøgelser var utilstrækkelig til at finde frem til effekten af prisnedsættelser. De begyndte at overveje, om de skulle undersøge andre typer af data. I Danmark undersøgte jeg sammen med Ingeborg Rossow fra Norge og Thor Norström fra Sverige registerdata for at se, om der var tegn på en stigning i alkoholrelaterede problemer. Med disse data, som vi var i stand til at finde frem med henblik på at foretage en tidsserieanalyse (data fra flere tidspunkter mhp. at kunne sondre mellem, hvad der er systematisk, og hvad der er rent tilfældigt), kunne vi fastslå en stigning på 26 % i akutte hospitalsindlæggelser for alkoholforgiftning blandt personer under 15 i perioden Denne aldersgruppe indgik ikke i den oprindelige undersøgelse. Finske forskere undersøgte også deres registerdata og fandt frem til, at alkoholrelateret dødelighed og hospitalsindlæggelser steg signifikant efter prisnedsættelserne, især for aldersgruppen og i forbindelse med leversygdom. De finske kolleger postulerede, at den gruppe, der var mest påvirket, formentlig bestod af personer, der har drukket meget tidligere i livet, og som på grund af øget 3
4 alkoholforbrug i en kort periode blev syge kort tid efter prisnedsættelserne. Desuden opdagede de, at stigningen i alkoholrelateret dødelighed mellem 2004 og 2005 var størst blandt arbejdsløse. 10 Forskerne besluttede at se på en serie af forskellige typer registerdata spændende fra vold og spirituskørsel til alkoholrelateret dødelighed og sygelighed. Resultaterne af forskernes omfattende vurdering vil blive offentliggjort inden for kort tid. Men på grundlag af offentligt tilgængelige statistikker for alkoholforbruget pr. indbygger ses det, at alkoholindtaget faldt i Danmark og Sverige i undersøgelsesperioden. Kun Finland viste en lille stigning i perioden Overvejelser Da de første resultater af undersøgelserne forelå, begyndte forskerne at overveje, hvordan de skulle forklare dette overraskende resultat. I Danmark undersøgte mine kolleger og jeg alle udsving i de danske undersøgelsesdata for at få bekræftet, at der ikke var nogen stigning; faktisk faldt forbruget i undersøgelsesperioden. Vi forsøgte at forklare resultatet med en antagelse om, at Danmark havde nået et mætnings-punkt i alkoholforbruget. Det vil sige, at forbruget havde nået et topniveau, og en nedsættelse af afgiften på alkohol på op til 25 % var tilsyneladende ikke en afgørende faktor for de fleste mennesker. Fra vores videre forskning i Danmark og Finland stod det endvidere klart, at sådanne prisfald påvirker personer med færre ressourcer såsom meget unge mennesker samt fattige. Desuden steg indførslen af alkohol ved indrejse til Danmark kun kortvarigt, hvorefter den faldt igen. Robin Room og andre undersøgelsespartnere offentliggjorde et diskussionsoplæg for at diskutere, hvilke faktorer der skal medtages, når man skal fastslå, hvor meget et samfund drikker, og hvilke faktorer der kan have indflydelse på, om alkohol-forbruget i samfundet stiger eller falder. Det var nødvendigt at overveje disse ting, eftersom den klassiske økonomiske hypotese for prisændringer og efterspørgsel ikke blev bekræftet. Det er vigtigt at tage sådanne faktorer i betragtning ved fremtidig forskning, også selv om de måske ikke egner sig til at blive målt og testet direkte. Ud over de klassiske, bestemmende faktorer, der er nævnt i artiklens start, fx pris, afgift, begrænsninger på tilgængeligheden af alkohol, spiller andre faktorer en rolle, herunder forbrugerens købekraft. Som Thomas Karlsson og Esa Österberg har gjort opmærksom på med hensyn til Finland, skulle en lønmodtager arbejde næsten tre timer i 1971 for at købe en flaske spiritus, mens den nødvendige arbejdstid i 2008 er faldet til 30 minutter. Altså har de nye prisnedsættelser måske ikke i særlig høj grad påvirket folk til at drikke mere, når deres købekraft i den grad er steget? Ud over, hvad man har råd til, er der mange kulturelle faktorer, der spiller en rolle. Room og hans kolleger nævner sociale normer for alkoholindtag og beruselse. Det kan være, at det ikke længere er så acceptabelt at drikke meget og være beruset offentligt. Det kan også tænkes, at samfundets reaktion på alkoholrelaterede problemer er blevet forbedret, som fx at behandlingsmulighederne er blevet bedre, og at der nu findes private selvhjælpsorganisationer. Det er imidlertid meget vanskeligt at afgøre, i hvilket omfang disse faktorer gør en forskel. Det er kompliceret at måle dem, og observationsperioden er meget lang. På samme måde har Room tidligere observeret, at alkoholforbrug og samfundets reaktion på dette finder sted i lange bølger eller cyklusser. Det har i hvert fald været gældende i USA, hvor alkoholforbruget toppede omkring Først derefter begyndte der at komme en konkret reaktion fra samfundets side på alkoholrelaterede problemer. Og 4
5 i takt med at forbruget begyndte at falde, kom der flere og flere samfunds-organisationer til, der beskæftigede sig med alkoholproblemer. Rooms tese er, at det tager tid for samfundet at reagere på et højt alkoholforbrug og konsekvenserne af dette. Når reaktionerne begynder at blive synlige, har forbruget allerede toppet og er begyndt at falde. Det kan således være vanskeligt at kontrollere alle de kræfter, der er afgørende for forbrugsniveauet i et samfund. Der er allerede diskussioner om, hvorvidt de moderne vestlige samfund er ved at udvikle sig til formynderier på sundhedsområdet, hvad angår ikke blot alkohol, men også rygning og fedme. Men når man skal afgøre, hvorfor et samfund forbruger så meget alkohol, som tilfældet er, og hvis man ønsker at hjælpe de befolkningsgrupper, der lider under de negative konsekvenser, kan det stadig være nyttigt at opnå større viden om, hvilke faktorer der spiller en rolle. Det var den oprindelige pointe i Kettil Bruuns klassiske værk. FORFATTER KIM BLOOMFIELD DR.P.H., PROFESSOR CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING REFERENCER 1 Bruun, K.: Alcohol control policies in public health perspective. Helsinki: The Finnish Foundation for Alcohol Studies Edwards, G., Anderson, P., Babor, T.F., Casswell, S., Ferrence, R., Giesbrecht, N. et al.: Alcohol policy and the public good. Reprinted ed. Oxford: Oxford University Press Babor, T.F., Caetano, R., Casswell, S., Edwards, G., Giesbrecht, N., Graham, K. et al.: Alcohol. no ordinary commodity. research and public policy. Oxford: Oxford University Press Holder, H.D., Kühlhorn, E., Nordlund, S., Österberg, E., Romelsjö, A., Ugland, T.: European Integration and Nordic Alcohol Policies. Aaldershot: Ashgate Room, R., Österberg, E., Ramstedt, M., Rehm, J.: Explaining change and stasis in alcohol consumption. Addiction Research and Theory 2009; 17: Bloomfield, K., Wicki, M., Gustafsson, N-K., Mäkelä, P., Room, R.: Changes in alcohol-related problems after alcohol policy changes in Denmark, Finland and Sweden. Journal on Studies of Alcohol and Drugs 2010; 71: Mäkelä, P., Bloomfield, K., Gustafsson, N.K., Huhtanen, P., Room, R.: Changes in volume of drinking after changes in alcohol taxes and travellers' allowances: results from a panel study. Addiction 2008; 103(2): Grittner, U., Gustafsson, N-K., Bloomfield, K.: Changes in alcohol consumption in Denmark after the tax reduction on spirits. Eur Addict Res 2009; 15: Bloomfield, K., Rossow, I., Norström, T.: Changes in alcohol-related harm after alcohol policy changes in Denmark. Eur Addict Res 2009; 15:
6 10 Mäkelä, P., Österberg, E.: Weakening of one more alcohol control pillar: a review fo the effects of the alcohol tax cuts in Finland in Addiction 2009; 104:
5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs mere1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK
1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om
Læs mereHVEM BLIVER SKADET AF ANDRES ALKOHOLVANDER?
AARHUS UNIVERSITET HVEM BLIVER SKADET AF ANDRES ALKOHOLVANDER? RESULTATER FRA DEN DANSKE NATIONALE ALKOHOL OG STOF UNDERSØGELSE Formidlingsdag, 12 Juni 2012 Kim Bloomfield, Center for Rusmiddelforskning
Læs mereHvordan drikkes der i Finland?
Hvordan drikkes der i Finland? 86 Finland var tidligere det land i Norden, hvor der blev indtaget mindst alkohol, få kvinder drak, stærk alkohol var mest populært, og alkoholskader var hyppigst forårsaget
Læs mereSOCIO-DEMOGRAFISKE VARIATIONER I DANSKERNES ALKOHOLFORBRUG
FORMIDLINGSDAG 15 JUNI 2009 SOCIO-DEMOGRAFISKE VARIATIONER I DANSKERNES ALKOHOLFORBRUG Kim Bloomfield, Dr. P.H. Center for Rusmiddelforskning 1 FORMIDLINGSDAG 15 JUNI 2009 UNDERSØGELSENS BAGGRUND Der er
Læs mereEffekt af nedsættelse af promillegrænsen
Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen
Læs mereDer er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mere11. Fremtidsperspektiver
11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,
Læs mereMiddelfart den 22. april Alkoholepidemiologi
Middelfart den 22. april 2008 Alkoholepidemiologi Alkoholforbruget i Danmark Fysiologiske aspekter: alkoholnedbrydning Alkohol og sygelighed Genstandsgrænser og alkoholpolitik Janne Tolstrup (jst@niph.dk)
Læs mereTryghed og holdning til politi og retssystem
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),
Læs mereHvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen
Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen 14,0 Alkoholforbrug i liter fra 1906-2012 12,0 10,0 8,0 6,0 Liter 4,0 2,0 0,0 1906 1916 1926 1936 1946 1956 1966
Læs mereNyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet
Nyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet Et nyt studie fra Norges svar på Danmarks Statistik, Statistisk Sentralbyrå, viser, at arvinger i Norge, der modtager en arv, der er større end gennemsnitsarven,
Læs mere350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre
35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereBilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt
Læs mereAlkoholstatistik. Indførsel og produktion af alkohol 2016
Alkoholstatistik Indførsel og produktion af alkohol 2016 Der blev i 2016 indført og produceret 383 tusind liter ren alkohol i drikkevarer, jf. figur 1. I forhold til året før, steg tilførslen af ren alkohol
Læs mereTILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.
Læs mereDanskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.
Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi
Læs mereAlkoholstatistik. Indførsel og produktion af alkohol 2015
Alkoholstatistik Indførsel og produktion af alkohol 2015 Der blev i 2015 indført og produceret 364 tusind liter ren alkohol i drikkevarer, jf. figur 1. I forhold til året før, faldt tilførslen af ren alkohol
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereUnge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse
Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning
Læs mereHvad kan forklare danmarks eksport mønster?
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks
Læs mereUnge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed
Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,
Læs mereNår giver 3 : Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning
Når 1 + 1 giver 3 : Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning Mette Grønkjær Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje Mixed methods Indhold Hvad er mixed methods? Forskellige tilgange til mixed
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år
Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereKvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet
Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort
Læs mereBørn, unge og alkohol 1997-2002
Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
Læs mereDe fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug
MARTS 218 NYT FRA RFF De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug T il trods for, at den danske ungdom er stordrikkende i international sammenhæng, så har mere end halvdelen af dem et ganske moderat
Læs mereDanmark forrest i kampen mod hjertesygdom
Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereSKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI
Læs mereMere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA
SUSANNE BYGVRA Mere åbne grænser og danskernes indkøb I Tyskland Danmark havde før medlemskabet af EF ført en finanspolitik, hvor høje punktafgifter og moms udgjorde en betragtelig del af statens indtægter.
Læs mereRusmidler i Danmark. Forbrug, holdninger og livsstil
Rusmidler i Danmark Forbrug, holdninger og livsstil Rusmidler i Danmark Forbrug, holdninger og livsstil Kim Bloomfield Karen Elmeland Susanne Villumsen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet
Læs mereAlkoholstatistik. Indførsel af alkohol til Grønland. Indførsel af alkoholholdige drikkevarer i perioden 2000-2010
Alkoholstatistik Indførsel af alkohol til Grønland Indførsel af alkoholholdige drikkevarer i perioden 2000-2010 Mindre fald i den samlede indførsel af alkohol Figur 1. Der blev i 2010 indført 325.000 liter
Læs mereBilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt
Læs mereSundhedsprofil Det gode liv på Langeland
Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere
Læs mereDen danske alkoholkultur. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse
Den danske alkoholkultur Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Alkoholkultur hvad er det? I Vores alkoholvaner og forestillinger om hvad der er rigtigt og forkert i forhold til at drikke
Læs mere7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter
Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene
Læs mereAlkoholstatistik 5. marts 2018
1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Alkoholstatistik 5. marts 2018 Indførsel og produktion
Læs mereKOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.10.2014 C(2014) 7594 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 22.10.2014 om ændring af gennemførelsesafgørelse C(2011) 5500 endelig, hvad angår titlen og listen
Læs mereKan tobakserfaringerne overføres til alkohol?
Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol
Læs mereBilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.
Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af
Læs mereNotat udarbejdet i forbindelse med Bryggeriforeningens foretræde for Folketingets skatteudvalg d. 30. november 2011
Skatteudvalget 2011-12 L 33 Bilag 11 Offentligt 28. november 2011 Til Folketingets Skatteudvalg Notat udarbejdet i forbindelse med Bryggeriforeningens foretræde for Folketingets skatteudvalg d. 30. november
Læs mereTrivsel i MSOs hjemmepleje
Trivsel i MSOs hjemmepleje 2017-2018 Lars Larsen, Thomas Kaalby Povlsen, Steen Lee Mortensen & Morten Christoffersen Center for Livskvalitet 2019 Indholdsfortegnelse Baggrund og introduktion. s. 1 Resultater
Læs mereRåd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A
Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den
Læs mereEvaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år
Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereTrivsel i MSOs hjemmepleje
Trivsel i MSOs hjemmepleje 2016-2017 Lars Larsen, Thomas Kaalby Povlsen, Steen Lee Mortensen & Morten Christoffersen Center for Livskvalitet 2019 Indholdsfortegnelse Baggrund og introduktion. s. 1 Resultater
Læs mereBEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior
Læs mereHistorien om HS og kræft
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at
Læs mereSSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv
SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen
Læs mereNatarbejde og brystkræft
Natarbejde og brystkræft Fyraftensmøde, SVS, Torsdag den 30. maj SØREN DAHL OVERLÆGE ARBEJDSMEDICINSK AFDELING Plan Den forskningsmæssige baggrund mistanken om døgnrytmeforstyrrelser og kræft Hvor farligt
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014
Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge
Læs mereSocial ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år
Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden
Læs mereDanskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.
Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs mereScience and Society Festival of Research 2011
Abstract: Måltidslandskaber i lokalsamfundet har universitetet en rolle når det gælder om at udvikle sunde omgivelser?. Fødevare produktion og forbrug har stor og direkte sundheds og miljømæssig betydning
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs merewww.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen
www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen Hvad skal der ske fremover? Det næste der skal ske med 50+ i Europa, er at tidligere interviewede personers livshistorie skal tilføjes den
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereNordens Velfærdscenter
Nordens Velfærdscenter Nordic Centre for Welfare and Social Issues Elizabeth Dahler-Larsen Seniorrådgiver 22-06-2015 Nordens Velfærdscenter 1 Nordens Velfærdscenter Arbejder på vegne af de nordiske regeringer
Læs mereTUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014
TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereHvordan skader alkohol unge?
Janne S. Tolstrup jst@si-folkesundhed.dk DNA18, den 31. januar 2018 Hvordan skader alkohol unge? Janne Tolstrup, dr med, professor Statens Institut for Folkesundhed, SDU Hvordan skader alkohol unge?
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereDe unges alkoholforbrug er faldende mest markant for unge mænd.
1 UNGE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser unges alkoholvaner i forhold til alkoholforbrug, debutalder, alkoholrelateret sygehuskontakt, alkoholrelateret død og de unges angivelse af negative oplevelser med
Læs mereHvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug?
Hvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet AUDIT konsekvenser Hvor ofte drikkes Genstande typisk
Læs mereBeslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark
Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis
Læs mereBefolkning og levevilkår
Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og
Læs mereINTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til?
INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation til forskningsprojekt I Motivation II Skarp debat om, hvem der hører til (og hvem der ikke hører
Læs mereIndførsel af alkohol til Grønland 2001-2005
Alkoholstatistik 2006:1 Indførsel af alkohol til Grønland 2001-2005 Sammenfatning Stigning i samlede indførsel af alkohol Figur 1 Der blev i 2005 indført 515.000 liter ren alkohol i drikkevarer, jf. Figur
Læs mereØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag
Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på
Læs mereTeknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997
Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens
Læs mereASUSI-projektet - et projekt om Arbejdsmiljø, Sygefravær, Udstødning, Social Arv og Intervention Projektansvarlig: Sigurd Mikkelsen
ASUSI-projektet - et projekt om Projektansvarlig: Sigurd Mikkelsen Delprojekt: Sygefravær og sygedagpenge i Danmark gennem de sidste år v/ Kristina Johansen - Elsebeth Lynge September 8 Center for Forskning
Læs mereKøbenhavns Universitet. Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg. Published in: Politologisk Årbog
university of copenhagen Københavns Universitet Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg Published in: Politologisk Årbog 2015-2016 Publication date: 2016 Document Version
Læs mereAlkohol. Hvordan skal vi sætte ind lokalt og nationalt?
Alkohol Hvordan skal vi sætte ind lokalt og nationalt? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Hvad er alkohol? Et organisk opløsningsmiddel
Læs mereBlødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR
Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede
Læs mereRedigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille
Læs mereØkonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:
Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereWorkshop: Ældre og alkohol. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.
Workshop: Ældre og alkohol Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Dagens oplæg Formål Beskrive alkoholforbruget i den ældre del af befolkningen Helbredsmæssige konsekvenser Emner Folkesundhed og effekten af
Læs mereArbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Læs mereBaggrundsnotat om elprisfremskrivninger i basisfremskrivningen og analyseforudsætninger til Energinet 2018
Kontor/afdeling Center for systemanalyse Dato 11. december 2018 J nr. 2017-4980 /UBE Baggrundsnotat om elprisfremskrivninger i basisfremskrivningen og analyseforudsætninger til Energinet 2018 Baggrund
Læs mereAntal unge årige dømt for butikstyveri
Antal unge 15-24 årige dømt for butikstyveri 3.540 3.520 3.500 3.480 3.460 3.440 3.420 3.400 3.380 2009 2010 Fig. 2.1 Unge dømt for butikstyveri i 2009 og 2010. Danskernes alkoholforbrug pr. indbygger
Læs mereserien nr. 3 Alkohol: Ingen almindelig handelsvare
769..779 MAGASINET serien nr. 3 Alkohol: Ingen almindelig handelsvare Sammendrag af anden udgave Thomas Babor et al. BOOK SUMMARY doi:10.1111/j.1360-0443.2010.02945.x Alcohol: No Ordinary Commodity a summary
Læs mereHvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?
En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport
Læs mereGode råd om at drikke lidt mindre
4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel
Læs mereStadig flere kvinder i selskabernes bestyrelser
Chefkonsulent Richard B. Larsen rbl@di.dk AUGUST 2017 Stadig flere kvinder i selskabernes bestyrelser Andelen af kvinder stiger fortsat i de store, danske selskabers bestyrelser. De tilgængelige tal viser,
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider
Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereTilliden til politiet i Danmark 2010
Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010
Læs merePIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.
PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande
Læs mereØjebliksbillede 3. kvartal 2015
Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-
Læs mereBEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET
Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 5.9.2016 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra det maltesiske Repræsentanternes Hus om forslag til Europa-Parlamentets
Læs mereDET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24
24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer
Læs mere