Angående: Forslag til fredning af Nordbjerg, Wilhelmineslyst, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt.

Transkript

1 Til: Danmarks Naturfredningsforening kopi til: Fredningsnævnet for Midtjylland, østligt del. Anholt Borgerforening, Anholt Grundejerforening. Angående: Forslag til fredning af Nordbjerg, Wilhelmineslyst, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt. DN. Arkivnummer: Fredningsnævnets journalnummer Bilag 1: Udateret brev til Danmarks Naturfredningsforening fra Morten Abildstrøm. Bilag 2: Naturpleje og Invasive planter på Anholt: Sendt til Norddjurs Kommune, Anholt Borgerforening og Anholt Grundejerforening den 5. marts RESUMÉ Jeg mener, at Danmarks Naturfredningsforening (DN) bør trække fredningsforslaget tilbage og eventuelt udarbejde et nyt, med deltagelse af et bredere forum. Forslaget er meget vidtgående, det kan begrænse mulighederne for at opretholde et velfungerende lokalsamfund på øen. Forslaget er udarbejdet i et meget snævert forum. Derfor er baggrundsoplysningerne ikke tilstrækkelige, og konsekvenserne for lokalsamfundet er ikke belyst godt nok. Jeg finder det underligt, at DN kan udarbejde og rejse et sådant forslag, uden overhovedet at andre af DN s medlemmer har været inddraget, og uden deltagelse overhovedet fra lokalbefolkningen. INDLEDNING Efter at have læst forslaget, undrer det mig umiddelbart at konstatere, at det drejer sig om et endeligt forslag og ikke et udkast. Forslaget er behæftet med en del fejl, modsigelser og mangler, som kunne tyde på et manglende lokalkendskab til Anholt og naturen på Anholt. Det viser sig ved forespørgsel hos DN s afdeling, Norddjurs, Lars Slot, at forslaget er lavet af hhv. Morten Abildstrøm, Anholt (MA) og en fredningsmedarbejder hos DN, Christina Steenbeck. Lars Slot oplyser ligeledes, at der ikke er andre fra afdelingen DN Norddjurs, der har deltaget i udarbejdelsen af forslaget. Det viser sig også, at det kun er en enkelt henvendelse til DN, der har afstedkommet forslaget. Denne henvendelse drejede sig i øvrigt kun om en mulig fredning af skråningen langs det nordvestlige hjørne af Anholt, ned mod Anholt havn. (se bilag 1.) 1

2 GENNEMGANG AF FORSLAGET Jeg har hæftet mig ved en del fejl, mangler og modsigelser i forslaget. Det nuværende udkast indeholder nye fredninger og omfattende ændringer af eksisterende fredninger. Hvis man skal ændre 3 af de eksisterende fredninger, hvorfor så ikke tage samtlige fredninger på Anholt op til revision? Evt. undersøge hvad det vil indebære at lave Anholt til en nationalpark? - At skyde gråspurve med kanoner.. Det kan være svært at gennemskue det egentlige formål med forslaget, der er ikke navngivne planter eller dyr, der skal fredes, men landskabelige og naturmæssige kvaliteter. Når man nærlæser forslaget, ser det ud til at formålet er: - at forhindre hotelbyggeri, - at få ophævet aftalen om urørt skov i Wilhelmineslyst (forbud mod fodring af vildt) - at forhindre beboelse i en jagthytte, - at forhindre plantning af rynket rose, klitrose og slåen, - at forhindre yderligere sommerhusbyggeri i de eksisterende fredninger. Se i øvrigt side 17. Måske kunne disse ændringer gennemføres ved administrative ændringer i de eksisterende fredninger? De væsentlige dele af området er i forvejen beskyttet, enten via strandbeskyttelseslinjen, aftale om urørt skov, fredsskov og eksisterende fredninger. De eneste 2 områder i forslaget, som ikke i forvejen er beskyttede, er ifølge kortbilag 1, (delområdekort (indsat)) de med orange fremhævede områder. Hvilket er forkert, idet en stor del af området øst for havnen også er beskyttet af strandbeskyttelseslinjen. Dvs. at det kun er matrikel 43 e og området mellem strandbeskyttelseslinjen, Nordbjergfredningen, Radarvej og Gennem Landet, der ikke i forvejen er beskyttet altså under 7 ha. Side 5: Afsnit 2 : Men allerede i dag byder skoven på mere alsidighed for de besøgende end den tidligere plantage Der er reelt ingen ændringer efter 1997, idet, der ikke i mange år har været drevet nævneværdig skovdrift i området. Side 7: Vesterklit og Sønderbjerg..i de sidste linjer på side 7 og i de første på side 8, antydes det, at ene er et problem, og skal ryddes ved naturpleje. Senere i forslaget, side afsnit Den naturligt hjemhørende vegetation på skrænterne af ene mv. må frit brede sig, således at skrænterne beskyttes mod erosion af enhver art. For mig at se er det to modstridende udsagn. 2

3 Side 8: Billedtekst: Sønderbjerg anno stærkt tilgroet af bjergfyr. Billedet forestiller ikke Sønderbjerg, men området umiddelbart syd for udsigtspunktet på havnebakken, og træerne på skråningen er ikke bjergfyr, men plantede østrigsk fyr. Naturplejeaftaler.. At der én gang om året med en buskrydder fjernes især birk, men også fyrretræer. Denne aftale er tilsyneladende ikke overkommelig for kommunen (se bilag 2). Turisme og rekreation.. besøges af ca mennesker. Ifølge Anholt Turistkontor (Anholt Turistforening) er tallet ca. dobbelt så stort. Etablering af ny trampesti vil Stien er allerede eksisterende, fra ca. 150 m fra havnens skel mod syd og til Hovedgrøftens udløb syd for Dræthøj. Der mangler altså kun ca. 250 m sti fra Havnebakken til havnens skel mod syd. Dog er den eksisterende sti delvis tilgroet på ca. 150 m. Der er i øvrigt en del stier i Wilhelmineslyst, der ikke er aftegnet på kortet. Hvad menes i øvrigt med naturligt hjemhørende bevoksning? Hvilke træer og planter er naturligt hjemhørende på Anholt? Mig bekendt ingen, eller er det alle? Der blev i 1879 registreret ca. 250 forskellige planter på Anholt. I 2007 er der registreret ca. 750 arter. Side 10 I fjerde afsnit på siden omtales hotelbyggeri eller lignende. Hvorfor er det nødvendigvis en dårlig idé, at der bliver bygget hotel eller lignende på Anholt? Anholts befolkning lever i større eller mindre grad af turisme. De typiske turister kommer netop for at studere eller bare nyde naturen på Anholt. På grund af øens beliggenhed er det ikke endagsturister, der kommer. De har alle brug for overnatningsmulighed, og der er et synligt behov for flere sengepladser på øen. Et hotelbyggeri behøver ikke nødvendigvis at skæmme naturen. Side 12 Så vidt jeg kan se, er det eneste formål med fredningen af Wilhelmineslyst, at få ophævet aftalen om urørt skov, med det klare formål at få forbudt fodring af vildt i skoven. (De omtalte fodertønder er fjernet). Jeg kan have svært ved at forstå, hvad det har med en fredning at gøre, hvad betyder det for naturen, om der bliver fodret vildt eller ej? Jeg får lyst til at citere Michael Leth Jess, afdelingsleder i DN, læserbrev i Jyllandsposten : DN fører ikke sager mod nogen, men derimod for naturen. De, i fredningsforslaget, side 12 bemærkninger om fodring i Wilhelmineslyst, kunne da godt minde om en let kamufleret anmeldelse. Hvis det ikke er dette er hensigten, hvorfor så skrive om det i et fredningsforslag? Danmarks Naturfredningsforening ser meget positivt på den frivillige aftale.at den fastholdes for eftertiden. Aftalen om urørt skov er uopsigelig. Side 16 Billedtekst: Det fredede Nordbjerg med radarstationen øverst Det er radartårnet øverst, radarstationen ligger bagved, og kan ikke ses på billedet. 3

4 Side 18 Afsnit 3: hjemhørende løvtræer og skovfyr. Hvad menes med hjemhørende løvtræer, og hvorfor skovfyr, og ikke bjergfyr? Bjergfyr er højstammet og skærmer ikke på samme måde som f.eks. almindelig bjergfyr, der er flerstammede og lavere. Nederst på siden: når militæret endeligt forlader området. Hvem siger, at militæret nogensinde forlader området? Idéen med at omdanne radarstationen til f.eks. vandrerhjem, synes jeg er et udmærket forslag, men har svært ved at se, at det kun kan ligge i de nuværende militærbygninger. Det kunne evt. placeres umiddelbart syd for radarstationen, hvor det vil være uden nævneværdig gene for naturen. Side 20 1 gunstig bevaringsstatus for de arter Det fremgår ikke, hvilke arter, der her er tale om. skal de biologiske interesser tillægges særlig vægt. Det fremgår ikke, hvilke biologiske interesser, der er tale om. 2 Afsnit 5: eller campingpladser. Den nuværende campingplads er ved at blive borteroderet af havet. Hvis denne erosion fortsætter, vil campingpladsens areal blive kraftigt formindsket, og der vil være behov for nye arealer til dette formål. Afsnit 7: Der må ikke opstilles hegn af nogen art. Side afsnit 2: Arealerne må afgræsses af får. For mig at se er dette i sig selv modstridende. Kunne man ikke afgræsse med andet end får? F.eks. kvæg eller geder etc. Man har mig bekendt gode erfaringer, i Mols Bjerge, med afgræsning med højlandskvæg. Afsnit 10: Fredningen er ikke til hinder for tiltag, der har til formål at forbedre og fremme de landskabelige og naturmæssige kvaliteter. Det fremgår ikke, hvilke tiltag. Side 21 4 Naturpleje. Der er så vidt jeg kan se ingen statsejede arealer omfattet af fredningsforslaget. Norddjurs Kommune har allerede nu ikke midler til at vedligeholde de plejede arealer på Nordbjerg, Nordbjergskrænten og i Ørkenen. (se bilag 2) Side 22 Sidste afsnit: plejemyndigheden har ret til at fjerne selvsåninger. Hvordan ser man forskel på et plantet og et selvsået træ? Side 23 Øverste 2 linjer: med enebær og andre naturligt hjemhørende plantearter. Hvad menes der med naturligt hjemhørende plantearter? 5: Der må ikke tilskudsfodres Dette er, for mig at se, en modsigelse til 4 side 21, 4. afsnit. 6 Offentlig adgang: Eksisterende stier, der fremgår af kortet, Hvad med de eksisterende stier, der ikke fremgår af kortet? Se også min kommentar til fredningsforslagets side 8. PROCEDURE 4

5 I DN s forretningsorden for netværk kan læses følgende: 5. Habilitet. Et medlem af et netværk er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis vedkommende selv, vedkommendes ægtefælle/samlever eller vedkommendes nært beslægtede har en økonomisk interesse i sagens udfald, eller hvis der i øvrigt foreligger forhold, som er egnede til at vække mistanke om, at vedkommende vil påvirke sagen for personlig vindings skyld eller på anden måde til egen fordel. Stk. 2. Et medlem af et netværk har pligt til at oplyse netværket om ethvert spørgsmål, som kan give anledning til at rejse tvivl om vedkommendes habilitet. Stk. 3. Netværket træffer beslutning om, hvorvidt et medlem har en sådan interesse i en sag, at vedkommende er inhabil og dermed udelukket fra at deltage i netværkets forhandling og afstemning om sagen. I forhold til ovennævnte, kan det undre mig såre, at Morten Abildstrøm kan få lov til at udarbejde det omtalte fredningsforslag, idet at han og / eller hans hustru, Lotte W. Abildstrøm er indehavere af firmaet, Anholt Gartneri, Gennem Landet 48, 8592 Anholt, firmaet beskæftiger sig med bl.a.: træfældning, flisning, beplantning og naturpleje. Se: Derfor måtte jeg mene, at han har en økonomisk interesse i sagens udfald, ved det at hans/deres firma arbejder med naturpleje. De er for øvrigt de eneste på Anholt der har får. Min vigtigste anke er dog den manglende inddragelse af lokalbefolkningen i forbindelse med udarbejdelsen af fredningsforslaget. Med venlig hilsen Steffen Kjeldgaard, Ørkenvej 8, 8592 Anholt info@anholtpil.dk Medlem af DN gennem mange år, medlem af lokalkomiteen i Grenaa i en årrække. Barnefødt og opvokset på Anholt, har altid haft en meget stor interesse for naturen. Naturvejleder på øen gennem en årrække. Medforfatter til: Anholts Flora og artikel om Anholts sommerfugle i: Entomologiske Meddelelser 76, Disse kommentarer sendes til: Danmarks Naturfredningsforening. Fredningsnævnet. Anholt Borgerforening. Anholt Grundejerforening. 5

6 6