Angstforeningen KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Angstforeningen KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende"

Transkript

1 KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST Tlf Frivillighedscentret Peter Bangsvej 1, G, Frederiksberg C Sygekassernes Helsefond Kognitiv terapi går ud på at afdække, undersøge og omstrukturere de negative automatiske tankemønstre, der udløser og opretholder angst. Metoden anvendes i kombination med kognitiv adfærdsterapi, hvor den angstramte udsættes for angstprovokerende situationer (i passende grad) med det formål at lære at tackle angsten, berolige sig selv og få et nyt erfaringsgrundlag, der kan danne basis for mere realistiske tanker. Information til patienter og pårørende 1

2 Kognitiv behandling af angst Den amerikanske psykoanalytiker Aaron T. Bech lagde i 1960 erne kimen til den kognitive psykoterapi, idet han ved sit arbejde med traditionel psykodynamisk depressionsbehandling var blevet opmærksom på, at patienterne havde nogle meget dysfunktionelle (negative, overbekymrende og nedgørende) tankemønstre om sig selv og omverdenen. Ved at studere disse tankemønstre fandt han ud af, at den automatiske tænkning havde en negativ, selvforstærkende effekt og fastholdt patienterne i en depressiv tilstand. På dette grundlag begyndte han at udvikle kognitive metoder og behandlingsformer, som viste sig at have en god effekt på depression. I begyndelsen af 1970 erne fandt Beck og hans medarbejdere, at en kognitiv indfaldsvinkel til forståelse og behandling af angsttilstande ligeledes var særdeles gunstig. Siden har mange andre verden over bidraget til udvikling af de kognitive behandlingsformer, vi kender i dag, og som stadig er under udvikling. Til trods for at disse behandlingsformer allerede begyndte at komme til Danmark i sidste halvdel af 80 erne, er de stadig relativt ukendte både blandt angstramte og inden for det etablerede behandlingssystem. ønsker med denne brochure at udbrede kendskabet til behandling af angst med kognitiv psykoterapi. Vi har i den forbindelse stillet cand.psych. og kognitiv terapeut Lisbeth Gregersen en række spørgsmål. Lisbeth Gregersen er indehaver af FobiskoleAften i København. Mange mennesker spekulerer meget over, hvorfor de har fået en angstlidelse. Det er der vel både en biologisk og en psykologisk forklaring på, ikke? Først og fremmest kan man sige, at angst helt grundlæggende er en sund funktion hos både mennesker og dyr. Vores biologiske angstberedskab har til formål at beskytte os og sikre overlevelse ved at sætte os i stand til at kæmpe eller flygte i forbindelse med en reel, konkret fare. Har man en angstlidelse, aktiveres angstberedskabet imidlertid, uden at man ser en konkret, ydre fare. Derimod kan man tale om en tolket fare. Som man ser det i dag, ligger der et samspil af såvel biologiske som psykologiske faktorer til grund for en angstlidelse. Hos nogle mennesker aktiveres det medfødte angstberedskab hurtigere end hos andre. Men der vil samtidig altid være nogle psykologiske faktorer til stede, som har rod i den enkelte angstramtes opvækstvilkår. Her tænker jeg på de konkrete måder, man har lært at møde livets naturlige udfordringer på. Er man fx en særlig bekymret type, vil mange ting let kunne udlægges som farlige, og angstberedskabet aktiveres hurtigere, end hvis man tog tingene, som de nu engang kom. Eller hvis man fx aldrig har lært at sige fra, når noget er for meget, så vil man lettere blive stresset. Og i dag ved man, at stress - såvel ydre stress som indre - som oftest ligger forud for et angstudbrud. Endelig vil også traumatiske hændelser og særligt belastende faktorer kunne udløse en angstlidelse. 2

3 Hvad det biologiske angår, kunne man så ikke sammenligne det med, at lige som nogle mennesker fx har en særlig god lugtesans eller et særligt skarpt syn, så er der også nogle mennesker, der har et særligt veludviklet alarmsystem? Til en vis grad måske, men jeg vil hellere sige det på den måde, at mennesker, der er angste, har en tilbøjelighed til mere eller mindre konstant at afsøge omverdenen for angstprovokerende situationer, hvorved angstberedskabet konstant er aktiveret i en eller anden grad. Kan du forklare hovedprincipperne i kognitiv terapi? Med kognition menes tankegang, forestilling, tankebearbejdning med videre. Det handler altså om, hvad man tænker om det, man oplever. Lad os fx sige, at du er alene hjemme og pludselig hører en høj lyd. Hvis du så straks tænker:»en tyv!«, bliver du bange og tilkalder måske politiet. Hvis din første tanke derimod er:»blæsten fik vinduet til at smække i!«, er du rolig og går ind og sætter haspen på vinduet. Det er to forskellige spontane vurderinger af en konkret hændelse, som fremkalder vidt forskellige følelser og hermed forskellige adfærdsreaktioner. Kognitiv terapi går ud på, at den angstramte identificerer sin egen tænkning og undersøger, om der kunne være andre fortolkningsmuligheder i forbindelse med den angstudløsende situation end den, der umiddelbart dukker op. Typisk for angstramte er, at de helt automatisk tolker en oplevelse eller forestilling som fx bekymrende, faretruende eller selvnedgørende (heraf betegnelsen katastrofetanker). Det er således primært den automatiske tænkning, som er angstprovokerende og ikke den aktuelle situation, hvori personen befinder sig. Sammen med terapeuten udforskes den automatiske tænkning for at finde frem til mere realistiske og selvstøttende forklaringer til erstatning for de automatiske, men angstudløsende forklaringer. Til støtte for denne proces lærer den angstramte at benytte sig af en række angstreducerende teknikker til at stoppe et begyndende angstanfald. Har man haft angst gennem længere tid, er det ikke så enkelt at ændre sine vante tankemønstre. Derfor kræver det stor tålmodighed, stædig vedholdenhed og støtte at arbejde sig fri af angsten. Kan du forklare, hvilken funktion kroppens autonome nervesystem har? Kroppens autonome nervesystem består af to dele: den sympatiske del mobiliserer kroppens ressourcer med henblik på kamp eller flugt i forbindelse med øjeblikkelig fare eller en forestående fare (forventningsangst), mens den parasympatiske del er en stabiliseringsmekanisme, som bringer kroppen tilbage til sin normale tilstand. Aktiveringen af det autonome nervesystems sympatiske del er altså en hensigtsmæssig mekanisme, der hjælper os til at overleve. Hvis du fx er på vej over gaden i dine egne tanker og pludselig opdager, at du er ved at blive kørt ned af en bil, vil du opleve, at du får en uanet kraft, som bringer dig uden for fare. Hvis dit medfødte angstberedskab ikke var trådt i funktion med øjeblikkelig virkning, og du var blevet ved med at være afslappet, var du sandsynligvis blevet påkørt. 3

4 Når du får et angstanfald i supermarkedskøen, i en social sammenhæng eller et andet sted, er det nøjagtig den samme mekanisme, som aktiveres - selv om du ikke befinder dig i en livstruende situation. Det er meget ubehageligt, og den enorme aktivitet under et angstanfald gør, at du efter et angstanfald eller i forbindelse med en mere generaliseret angst føler dig meget træt og udmattet. Det er imidlertid ganske ufarligt for kroppen at have et panikangstanfald. Har det nogen betydning, om den angstramte forstår, hvordan og hvorfor alle de ubehagelige og skræmmende fysiske symptomer opstår i kroppen? Ja, det er altafgørende, at især panikangstramte og agorafobikere, som primært frygter, at angstsymptomerne er tegn på fysisk sygdom, forstår, at det, der sker i kroppen, ikke er farligt, men en naturlig reaktion på (tolket) fare. Hvis man er i tvivl, skal man selvfølgelig altid konsultere lægen. Når man så er blevet undersøgt og erklæret fysisk sund og rask, er den næste opgave at tro på det. Når man er angst, fokuserer man som regel meget på de fysiske symptomer. Hvilken betydning har det, at man på den måde vender opmærksomheden indad? Når man fokuserer på de fysiske symptomer, forstærker og vedligeholder man angsten. Man mærker måske, at hjertet slår lidt hurtigere end ellers. Så tænker man:»mit hjerte slår hurtigt, der er nok noget galt med det«. Tanken får kroppen til at producere endnu mere katastrofehormon, de fysiske symptomer tiltager og medfører nye katastrofetanker osv., osv. På den måde ender man i en ond selvforstærkende cirkel. Hvad skal der til for at flytte fokus fra kroppen til omgivelserne? De fleste har bemærket, at når de bliver optaget af noget spændende, så forsvinder angsten. Man skal altså prøve bevidst at vende opmærksomheden udad og koncentrere sig om det, man ser og hører i sine omgivelser. Kører man i bus, kan man fx tælle biler, læse avis, tælle baglæns fra 1000 osv. Hvis det ikke er nok til at fjerne katastrofetankerne, må man sætte hjernen i sving med mere krævende afledningsmanøvrer - fx holde styr på, hvor mange biler man ser af hver farve eller lignende. Hvis man som socialfobiker sidder til møde, skal man koncentrere sig meget om, hvad der bliver sagt. Er det ikke nok, kan man samtidig lægge mærke til, hvad de andre har på, formerne og farverne i lokalet osv. Kan du fortælle lidt mere om katastrofetanker og deres rolle i forbindelse med angsten? Katastrofetanker er som sagt tanker, der er bekymrende, selvnedgørende og negative.»jeg klarer det aldrig«,»nu kan de ikke li mig«,»jeg besvimer sikkert«,»måske er jeg alvorligt syg«osv. Tankerne kommer så hurtigt og automatisk, at de fleste slet ikke er klar over, at de er der. Men så snart de dukker op, aktiverer eller vedligeholder de kroppens alarmberedskab. Er det muligt at slippe af med katastrofetankerne, og hvordan gør man det? 4

5 Ja, når man er blevet opmærksom på dem, kan man lære at stoppe dem og erstatte dem med mere realistiske, hensigtsmæssige og selvstøttende tanker. Det kan godt tage nogen tid, hvis man har haft angst i mange år. Og katastrofetankerne kan poppe op igen med mellemrum, hvis man fx glemmer at lytte til sig selv og respektere sine egne grænser, eller hvis man kommer ud for en traumatisk oplevelse - bliver fyret fra jobbet, bliver alvorligt syg eller mister en af sine nærmeste. De fleste mennesker kan have katastrofetanker i belastede perioder af deres liv. Kan du forklare, hvorfor nogle mennesker ender i en situation, hvor katastrofetanker er en fast ingrediens i deres tankevirksomhed? Det drejer sig ofte om de erfaringer, man har gjort sig tidligt i livet. Man kan fx have været udsat for omsorgssvigt eller overbeskyttelse og således have fået den grundopfattelse, at andre ikke er til at stole på, eller at man selv er hjælpeløs. Vil det sige, at det i virkeligheden er nogle lidt uheldige overbevisninger om en selv og om omverdenen, der danner baggrund for katastrofetankerne? Ja, det er det. Man er tilbøjelig til kun at se det, der stemmer overens med de tidlige erfaringer, mens man frasorterer andre erfaringer, som beviser det modsatte. Har man fx fået opfattelsen af sig selv som»dum«i skolen, fastholder man sig selv i at være dum senere i livet ved at bortforklare succes med held osv. Og så er det, man er nødt til at realitetsteste sine overbevisninger. Kan man stille noget op med disse overbevisninger, og hvad er terapeutens rolle i denne forbindelse? Ja, man kan godt ændre sine overbevisninger. Terapeutens rolle er at hjælpe patienten med at gøre brug af de øvrige erfaringer, hun har, men ikke selv har kunnet gøre brug af, fordi hun måske i mange år har gået rundt og set sig selv og verden gennem»de forkerte briller«. Hvad med forventningsangst - eller angsten for angsten - hvordan kan man slippe af med den? Også her skal man forsøge at rette opmærksomheden udad og tvinge katastrofetankerne væk, så man ikke kommer ind i en ond cirkel. Forventningsangst er nemlig med til at piske det generelle angstniveau op, så man lettere aktiverer et angstanfald. Især socialfobikere, der begynder at arbejde med deres angst, vil desuden opleve, at angsten i den reelle situation ikke er nær så slem, som de forestillinger man har gjort sig forinden. Kan man holde forventningsangsten nede, vil man desuden opleve, at angsten i den reelle situation bliver endnu lavere end ellers. Er der noget, man kan gøre rent fysisk med sin krop for at reducere angsten? Ja, udover at træne åndedrætsøvelser og afspænding kan man sørge for at være fysisk aktiv. Fysisk aktivitet øger kroppens niveau af endorfiner og 5

6 reducerer det generelle angstniveau, så man kan tåle en større stressbelastning, før man oplever en angstreaktion. Endorfinniveauet falder i øvrigt, mens vi sover, hvilket er den biologiske årsag til, at nogle mennesker føler sig depressive, når de vågner om morgenen. Hvad med selvværd? Er angstlidelser ikke altid forbundet med lavt selvværd? Jo, og derfor går en meget vigtig del af terapien netop ud på at opbygge selvværdet. Her kan man fx starte med at se lidt på, hvordan man behandler sig selv. Taler man pænt til sig selv, og bakker man sig selv op, eller tillader man en konstant strøm af nedgørende og selvbebrejdende tanker at kværne i baghovedet Der er også noget om, at folk med angst ofte stiller urimeligt store krav til sig selv og deres præstationer, i forhold til hvad de forlanger af andre mennesker, ikke? Jo, i et forsøg på at komme følelsen af utilstrækkelighed til livs stiller den angstramte ofte store og helt urimelige krav til sig selv og får på den måde aldrig oplevelsen af at være OK, fordi sammenligningsgrundlaget er urealistisk. Ofte har hun svært ved at sætte grænser og sige fra og ligger i stedet under for»burde«og»skulle«, som er de rene»giftord«. Her går opgaven så ud på at finde frem til, hvad der er mere realistisk og rimeligt at forlange af sig selv. Er kognitiv terapi lige effektiv ved alle former for angst - panikangst, agorafobi, socialangst og generaliseret angst? Ja, men med det primære fokus på forskellige områder - det fysiske, andres vurdering, egen selvstændighed Og hvad med hypokondri. Kan det også behandles med kognitiv terapi, eller skal der andre midler til? Selv har jeg kun erfaring med hypokondri/sygdomsangst af meget svag styrke, og her har kognitiv behandling været effektfuld. (Se mere om dette emne i s pjece HYPOKONDRI/SYGDOMSANGST, red.). Er det muligt at overvinde angsten alene ved hjælp af kognitiv terapi, eller er det nødvendigt at supplere med medicin? Det må afgøres i det enkelte tilfælde. For nogle vil det være nok med kognitiv terapi, og er man i tvivl, synes jeg, man skal starte med at prøve terapien alene. Men hvis ens angst er stærkt invaliderende, kan det være nødvendigt at supplere med medicin for overhovedet at få angsten ned på et niveau, hvor man kan begynde at arbejde med den. Hvilke fordele er der ved kognitiv terapi frem for de traditionelle former for psykoterapeutisk behandling? Det karakteristiske ved kognitiv terapi er, at det er en konkret, handlingsorienteret terapiform. I forbindelse med andre former for psykoterapi får 6

7 du en stor selvindsigt og forståelse, men du får ingen konkrete redskaber til at tackle angsten. Det får du gennem kognitiv adfærdsterapi. Hvor længe tager det at slippe af med angsten, hvis man går i kognitiv behandling? Det er meget individuelt og afhænger dels af, hvor længe en person har haft sin angstlidelse, dels af, hvor omfattende lidelsen er. Desuden har det stor betydning, om man er motiveret til at arbejde med angsten og gør en indsats for at omsætte teori til praksis. En edderkopfobi kan som regel kureres på 1-4 timer, mens panikangst som oftest tager fra 5-15 timer. Jeg har hold med socialangst, hvor klienterne kommer 17 gange over fem måneder. Herefter får de fleste det væsentligt bedre, mens nogle har brug for lidt mere. Er man HELT fri for angsten, når behandlingen er slut? Angst er en naturlig reaktion på fare i alle menneskers liv - også når det gælder det psykiske liv. Forstået på den måde, at handler eller tænker man uhensigtsmæssigt i forhold til sin egen sunde psykiske balance, vil angsten typisk dukke op igen. Men i stedet for at gå i panik, hvis angsten dukker op, kan man bruge den til at tænke:»hov, nu har jeg glemt at lytte til mine egne grænser«. Desuden går behandlingen jo ud på at indarbejde et ændret og mere hensigtsmæssigt tankemønster, og den slags tager tid. Så man kan sige, at man får en forståelse af angsten, nogle metoder til at stoppe den samt et stort skub i den rigtige retning. Nogle skal måske arbejde videre med det resten af livet. Kan man få tilbagefald efter at have været i behandling med kognitiv terapi? Stress og traumatiske oplevelser kan godt aktivere de gamle mønstre igen. Men har man først en solid erfaring i, hvordan man tackler angst, vil man aldrig få det så slemt, som før man kom i behandling, lige som man hurtigere vil komme på benene igen. En del mennesker er kede af at ribbe op i deres fortid. De foretrækker at»lægge låg på«og undgår derfor alt, der har med psykoterapi at gøre. Kan disse mennesker hjælpes med kognitiv terapi? Det kan de godt. Det drejer sig jo om at ændre sine tankemønstre og sine overbevisninger, som de fremstår i dag. Og man kan sige, at det måske ikke er så vigtigt at vide nøjagtig, hvor de oprindelige tankemønstre og overbevisninger stammer fra. Det afgørende er, at man er parat og i stand til at blive bevidst om dem og ændre dem, så de bliver mere realistiske og ikke fremprovokerer angst. Hvis kognitiv terapi er så effektiv, hvorfor indgår den så ikke i højere grad som en naturlig del af det etablerede behandlingssystem? Det er et godt spørgsmål. 7

8 I Danmark så vi de første kognitive behandlingstiltag sidst i 1980-erne. Ca begyndte en mere formaliseret uddannelse af henholdsvis psykologer, læger og andet behandlingspersonale. Problemet med udbredelse af et nyt behandlingstiltag som dette er, at det tager mange år at uddanne tilstrækkeligt personale og indarbejde det i behandlingsrutiner som et kvalificeret tilbud i det offentlige behandlingssystem. Med hensyn til information til angstramte er et væsentligt tiltag i den rigtige retning. Hvor kan man søge hen, hvis man ønsker kognitiv behandling inden for det etablerede behandlingssystem? I København er Rigshospitalets Angstklinik én mulighed. Her arbejder man med en kombination af kognitiv terapi og medicinsk behandling. Bispebjerg Hospital, Psykoterapeutisk Daghospital, tilbyder også kognitiv terapi, men desværre kun i begrænset omfang. Endvidere tilbyder Bispebjerg Hospital kognitiv behandling af sygdomsangst/hypokondri. I Århus arbejdes der med kognitiv terapi på Psykiatrisk Hospital i Risskov. (Der tilbydes desuden kognitiv behandling i begrænset omfang på visse andre psykiatriske afdelinger rundt om i landet, red.). Hvilke muligheder er der for kognitiv behandling uden for det etablerede behandlingssystem, og hvad koster det? Uden for det etablerede behandlingssystem kan man søge til fobiskolerne, som findes i henholdsvis København, Aarhus, Ålborg og Randers. Nogle angstramte får kurset betalt af AF eller af kommunen, mens andre betaler af egen lomme. Priserne på de enkelte fobiskoler varierer meget efter hvilken type kursusforløb, man søger, idet der eksisterer mange forskellige tilbud tilpasset de forskellige angstlidelser. Alternativt kan man opsøge en privatpraktiserende kognitivt arbejdende terapeut. Se listen over disse terapeuter på SAKT s hjemmeside: Kan man få tilskud til behandlingen fra det offentlige? Nogle steder kan man få tilskud, men det er meget individuelt og afhænger af den enkeltes konkrete livsomstændighed, så man må i hvert enkelt tilfælde selv prøve at undersøge sagen i sin egen socialforvaltning. (Det er en god idé at tage informationsmateriale om angstlidelser med, når man skal tale med sin sagsbehandler, red.). Kunne man ikke her til sidst komme med et par trøstende ord og sige, at selv om der er en delvis genetisk forklaring på, hvorfor angstramtes alarmsystem virker meget effektivt, når det slås til, så er de overbevisninger og tanker, der aktiverer alarmsystemet, ikke genetisk betinget. De er»indkodet«i løbet af livet og skal»bare afkodes«igen!? Jo, netop! 8

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Indhold Forord............................. 3 De forskellige angstlidelser................. 4-5 Mette er pårørende.................... 6-7 Angsten

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst.

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst. Angst Oplever du en pludselig voldsom angstfølelse, uden nogen logisk grund? Eventuelt ledsaget af vejrtrækningsbesvær, hjertebanken og svimmelhed? Eller gribes du af frygt for pludselig sygdom, sindssyge

Læs mere

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår.

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår. Socialangst Frygter du konstant, at du vil gøre dig pinligt bemærket? Bekymrer du dig ekstremt meget om, hvad andre tænker om dig? Sætter du gerne dig selv gennem et tredjegradsforhør i forhold til alle

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN

NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN - OM UNGE OG ANGST KURSUSCENTER BROGAARDEN 13.-14.04.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN OM UNGE OG ANGST Alle kender følelsen af angst. Men

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Information om ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er angstlidelser? 04 Hvorfor får nogle angstlidelser? 06 Hvad sker der

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Kognitiv behandling af angsttilstande

Kognitiv behandling af angsttilstande KOGNITIV TERAPI 1471 Kognitiv behandling af angsttilstande Lennart Holm & Pia Callesen Angst- og depressionsbehandling er et kerneområde i kognitiv terapi. Vi bringer her en forbilledlig kort og klar kognitiv

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende

Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST Udarbejdet af: Marie Särs Andersen, cand.interpret., rådgiver og informationsmedarbejder i Sygekassernes Helsefond Information til patienter og pårørende Udvikling af angst

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Eksamensangst. Hvad kan jeg gøre?

Eksamensangst. Hvad kan jeg gøre? Eksamensangst Hvad kan jeg gøre? Lene Iversen & Bjarne Lühr Hansen Eksamensangst Hvad kan jeg gøre? Tegninger: Morten Voigt Frydenlund Eksamensangst hvad kan jeg gøre 2. udgave, 1. oplag, 2007 Forfatterne

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Når eksamen truer Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012 Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Dagens program Hvad er angst og hvor kommer den fra? Hvad sker

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

LIVSBLADET. tema: Råd til familier. Nr. 3, 14. årgang, december 2013

LIVSBLADET. tema: Råd til familier. Nr. 3, 14. årgang, december 2013 LIVSBLADET tema: Råd til familier Nr. 3, 14. årgang, december 2013 Angst hos (for tidligt fødte) børn Af: Lisbeth Jørgensen, klinisk psykolog, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Man anslår, at ca.

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Program Introduktion til pakkeforløb Kognitiv adfærdsterapi til angst og depression Psykoedukation (dvs

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Guide: Er du syg eller bare hypokonder?

Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Alt for mange danskere er overdrevent bange for at fejle noget alvorligt. Af Line Felholt, 7. november 2012 03 Er du dødssyg - igen? 04 Tjekliste - har du helbredsangst?

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst Det handler om angst Børn og unge med angst - tirsdag d. 20 august kl. 19.00* Angstlidelser hos børn og unge er udbredte og udgør et seriøst problem. Er du forældre til et barn/en ung med angst, kan du

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Angst- og panikanfald

Angst- og panikanfald Bo Fischer-Nielsen og Trine Fredtoft Studenterrådgivningen 2005 Studenterrådgivningen Indhold Hvad er et angstanfald? 1 Hvorfor får man angstanfald? 2 Hvad er de hyppigst forekommende symptomer ved et

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

www.odsherredterapihave.dk Stokkebjergvej 1, Hølkerup 4500 Nykøbing Sjælland

www.odsherredterapihave.dk Stokkebjergvej 1, Hølkerup 4500 Nykøbing Sjælland Hvad er symptomerne på udbrændthed? Symptomerne er fx: Højt alarmberedskab dag og nat, udmattelse, angst, svimmelhed, kvalme, søvnforstyrrelser, følelsen af "grød" i hjernen, koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt,

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

BILAG 3: INTERVIEW MED STUDIEPSYKOLOG

BILAG 3: INTERVIEW MED STUDIEPSYKOLOG BILAG 3: INTERVIEW MED STUDIEPSYKOLOG Foretaget d. 16.03.14 med studiepsykolog på RUC, Santos Paz Pérez 1. Kan du som fagperson definere begrebet [angst]? 5 10 Oh, det er svært, jeg vil sige i har sikkert

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR tema: MINDFULNESS I MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR Tekst: Heidi Strandberg Andreasen Alle oplever angst og nervøsitet i løbet af deres liv. For nogle kan dette dog blive så voldsomt og invaliderende, at

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Fakta NLP Terapeuten NLP Terapeuten NLP Terapeuten

Fakta NLP Terapeuten NLP Terapeuten NLP Terapeuten Fakta Kommunikation er den afgørende faktor for, om du lykkes med dine mål og dit liv. Uddannelsen handler om, hvordan vores tanker udtrykkes gennem vores ord, og om hvordan vi kan påvirke egne tankemønstre

Læs mere

NYHEDSBREV. MINDinstitute. Oktober 2011. Oversigt. MINDinstitute. Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 2011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE

NYHEDSBREV. MINDinstitute. Oktober 2011. Oversigt. MINDinstitute. Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 2011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE 1 Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 011 NYHEDSBREV Oktober 011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE Oversigt Claus Bech, vores nye praktikant Ny terapeut Bianca Dobrawa 3 Kontakt ligger på Bushøjvænget I Højbjerg og er sammensat

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere