Ishøj Seniorråd Oplæg til Seniorpolitik i Ishøj Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ishøj Seniorråd Oplæg til Seniorpolitik i Ishøj Kommune 2014 2017"

Transkript

1 Oplæg til Seniorpolitik i Ishøj Kommune Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 1

2 Forord: Ishøj Kommunes Byråd har besluttet, at kommunens seniorpolitik skal revideres og herefter være gældende fra Seniorpolitikken defineres som: Seniorpolitikken skal udgøre den overordnede politiske ramme for den kommunale virksomhed på ældreområdet i forhold til Service-, Bolig- og Sundhedslovens regler om tilbud til ældre, skabt i samspil med borgeren, hvor dialog, medansvar, respekt, frihed og livskvalitet skal være i fokus. Derfor er det besluttet ved udarbejdelsen af den nye Seniorpolitik, at starte hos borgerne, i stedet for den normale praksis, hvor administrationen udarbejder et forslag, der efterfølgende sendes til høring hos borgerne og Seniorrådet. Seniorrådet er udpeget til at være forbindelsesled til de ældre borgere (tovholder) for den kommende Seniorpolitik og skal i samarbejde med administrationen udarbejde forslag til den kommende Seniorpolitik. Nærværende oplæg til den kommende Seniorpolitik er udarbejdet af Seniorrådet med start i begyndelsen af Ishøj kommune havde på forhånd udmeldt 5 fokuspunkter som er: Rehabilitering. Demens. Medborgerskab. Teknologisk udvikling og digitalisering. Det nære sundhedsvæsen. Allerede i begyndelsen af januar 2012 havde Seniorrådet indkaldt vores samarbejdspartnere til et SU møde som blev afholdt i seniorlokalerne. Her drøftede vi bl.a. de af kommunens udmeldte fokuspunkter. De fremmødte havde en grundig debat om fokuspunkterne. Endvidere blev der givet udtryk for, at Seniorpolitikken fik et yderligere fokuspunkt, der hedder: Ældreboliger og tilgængelighed. Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 2

3 Dette har Seniorrådet taget a notam, og indstiller at dette emne medtages i Seniorpolitikken. Seniorrådet har besluttet at dele fokuspunkterne mellem Rådets medlemmer. Oplæggene blev efterfølgende sendt til medlemmerne, hvorefter der så er blevet indlæg til fokuspunkterne. Den 3. april 2012 fremlagde Seniorrådet oplæggene til den kommende Seniorpolitik på et borgermøde med ca. 25 fremmødte borgere i Ishøj kultur Café. Herefter er oplæggene til fokuspunkterne blevet revideret og sammenskrevet af formanden Leif Christoffersen og næstformanden Bjarne Gosvig, som det fremgår efterfølgende. Oplæggene omhandler forslag til Seniorpolitikken. Alle oplæg slutter med forslag til handleplan for det pågældende emne. For at få mere sammenhæng i fokuspunkterne har Seniorrådet byttet om på rækkefølgen. Det skal bemærkes, at alle focuspunkter er aktuelle for alle aldersgrupper, men i nærværende oplæg er fokuspunktets opmærksomhed først og fremmest rettet mod de ældre medborgere. Seniorrådet skal påpege, at det er vigtigt at Seniorpolitikken når den er vedtaget bliver evalueret en gang årligt i tæt samarbejde med Seniorrådet. Endvidere finder Seniorrådet det nødvendigt at bemærke, at vi synes det har været en god proces, at man denne gang ved en iværksættelse af den kommende politik er startet hos brugerne og at Seniorrådet er udpeget til tovholder i processen. Det har hidtil været en interessant og spændende forløb, selvom Seniorrådets medlemmer også har lagt rigtige mange arbejdstimer i forløbet. Seniorrådet skal derfor kraftig henstille til, at vi får mulighed for at deltage i resten af processen og at det endelige forslag udarbejdes i tæt samarbejde med Seniorrådet, ligesom vi har en forventning om, at Seniorrådets oplæg bliver anvendt i størst mulig udstrækning, så vi ender med en rigtig positiv oplevelse af dette arbejde, og at Seniorrådets inddragelse i processen ikke bare har været på skrømt. Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 3

4 Det nære sundhedsvæsen. v/ Bjarne Gosvig Definition: Sundhedstilbud tæt på borgerne gennem omsorg, åben dialog, ligeværdighed, troværdighed, respekt, anerkendelse samt mest mulig egen indflydelse i samarbejde med det sociale netværk i kommunen, de praktiserende læger og sundhedsvæsnet i øvrigt. Der bliver flere ældre i de kommende år. Derfor skal sundhedsvæsnet indrettes, så man får mest mulig sundhed for pengene. Det er en kendsgerning at ældre mennesker bliver ramt af sygdomme, såvel akutte sygdomme som influenza, lungebetændelse, maveproblemer, men også af kroniske sygdomme. Hospitalerne nedlægger sengepladser, og i spidsbelastnings situationer oplever vi gang på gang, at der ikke er plads til patienterne på stuerne, og patienterne derfor bliver placeret på gangene i vaskerum og andre nødløsninger. Dette er uværdigt. De fleste mennesker bryder sig ikke om at ligge på hospital og vil hellere behandles i eget hjem eller i egen kommune. Derfor skal der fremover satse på en forebyggelsesfilosofi frem for en indlæggelsesfilosofi, og der er brug for en integreret sundhed i ældreplejen med mere borgerrettet forebyggelse med nære sundhedstilbud til dem, der bliver syge. Det giver ikke mening at indlægge alle på specialiserede og fjerntliggende sygehuse, med lang transport for de pårørende, og oftest er det ikke nødvendigt. Borgerne skal i videst muligt omfang behandles i deres nærområde/egen kommune. Sygdomme skal konstateres hurtigst muligt, af borgeren selv eller via kommunens hjemmepleje og praktiserende læger. Jo hurtigere en sygdom diagnosticeres, jo hurtige bliver borgeren helbredt, og jo billigere bliver det for samfundet. I et samarbejde med Hovedstadsregionen og almen praksis skal de nære sundhedsindsatser styrkes for at sikre et sammenhængende patientforløb, og reducere indlæggelser og Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 4

5 genindlæggelser for kommunens borgere. Kommunens forebyggende og rehabiliterende indsatser rettet mod de ældre borgere samt ældre med kroniske sygdomme og livstilssygdomme er af væsentlig betydning. Det samme er udskrivningsindsatsen fra hospitalerne. Der skal være sammenhæng mellem patientforløbet og indlæggelserne på hospitalerne, behandlingen hos den praktiserende læge og kommunens tilbud, når borgeren udskrives fra hospitalet. Kommunens akutindsats, herunder akutpladser, såvel før egentlig hospitalsindlæggelse som ved udskrivelse fra hospitalerne skal styrkes. Alarmtelefoner til borgeren skal udvides for at undgå unødige opkald til 112 og efterfølgende indlæggelse. Der skal være mulighed for midlertidig udvidelse af pleje til borgeren på mange nødvendige niveauer. På den måde kan mange indlæggelser undgås og ressourcerne anvendes bedre. Der skal mere fokus på den rehabiliterende og patientrettede forebyggelse, og de mange genindlæggelser af de ældre borgere skal undgås, fordi de bliver sendt for tidligt hjem fra hospitalerne uden den nødvendige opfølgning i kommunen. Der skal ydes en forbedret indsats for, at flere kan hjælpes i eget hjem eller i kommunen. Mange ældre borgere kan behandles i eget hjem, og dette vil ofte være et bedre tilbud for dem, da de så undgår transport til læger, hospitaler o.l. samt også indlæggelser. Dette kan ske via specialiserede sygeplejefunktioner, rehabilitering og egenomsorg gennem eksempelvis telemedicin, og bedre samarbejde mellem den praktiserende læge, hospitalerne eller anden lægefaglig kompetence. Ældre borgere med kroniske sygdomme, såsom hjerte-kar sygdomme, kol, diabetes, kan hjælpes til at håndtere disse sygdomme, når de er udredt og sat i behandling i eget hjem eller kommunen. Også akutte sygdomme, som blodpropper, hjerneblødning vil kunne opspores meget tidligere end det sker i dag. Dette kan bl.a. gøres ved løbende helbredskontroller af eksempelvis blodtryk, halvårlige helbredstjek. Det er vigtigt, at få fat i en begyndende sygdom inden den bliver hospitalskrævende. Dette vil forholdsvis let kunne konstateres og iværksættes hos kommunens ældre, der får hjælp fra kommunen i form af sygepleje eller hjemmehjælp. Den store udfordring er hos de ældre, som ikke er kendt i kommunens behandlersystem. Disse ældre kontakter egen læge eller familie, der foranlediger, at den ældre bliver indlagt på hospitalet. Dette kræver nytænkning hos de praktiserende læger og hospitalerne gennem et bedre og udvidet samarbejde. Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 5

6 Samarbejdet mellem kommunerne og almen praksis er i dag ikke effektivt nok i forhold til løsningen af patienternes sygeforløb. Der vil fremover blive tale om at samarbejdet mellem kommunen, den praktiserende læge, hospitalerne skal formaliseres i faste rammer - og knyttes direkte til den enkelte patient. Det vil blandt andet betyde, at kommunens personale lettere og hurtigere kan få en lægelig vurdering af et problem, og råd om den rette behandling. På samme måde kan en Call-centerfunktion på sygehuset sikre kommunernes medarbejdere en kvalificeret hotline, hvis de er i tvivl om en patients behandling. Kommunen skal have akutpladser til ældre, der eksempelvis får en voldsom influenza, lungebetændelse eller lignende symptomer på en sygdom, der normalt medfører indlæggelse, hvis den ældre er alene og ikke kan klare sig selv. Dette kan kræve en udvidelse af plejepersonalet, men vil alt andet være billigere end indlæggelse og den ældre vil foretrække hjælp i nærområdet, og vil formentligt også blive hurtigere rask. Der skal også være tilstrækkelige behandlingspladser til de patienter, der udskrives fra hospitalerne, fordi de ikke længere er hospitalskrævende, men samtidig ikke er raske nok til at kunne klare sig selv i eget hjem, heller ikke med udvidet sygebesøg i hjemmet. For hver dag en patient ligger på hospitalet, efter at hospitalet har besluttet, at det ikke er nødvendigt, koster det mange penge for kommunen for hver dag patienten skal blive på hospitalet. Mange ældre døjer med balancen, der kan medføre faldulykker med alvorlige skader, såsom brud på hofter, ben og arme og andre skader, der kan kræve hospitalsindlæggelse af korte og længere varighed. Her er rehabilitering vigtig, så man forebygger faldulykkerne. Man ved, at hver 3. ældre over 65 år falder mindst 1 gang årligt. Hver 2. over 80 år falder ligeledes mindst 1 gang årligt. Knapt 20 % af disse faldulykker resulterer i en behandlingskrævende skade og ca. 10 % af de behandlingskrævende skader medfører fraktur. Faldulykker defineres som: En hændelse, hvorved en person uden selv at ville det, lander på underlaget. Balance defineres som: Evnen til at holde kroppens tyngdepunkt indenfor understøttelsesfladen. Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 6

7 Årsag til faldulykker er oftest: Svækkelse af muskelfunktion. Lunge- og nyrefunktion. Syn og hørelse. Huden. Hjerte- og hjernefunktion. Nedsat tempo og usikker gang. Selvfølgelige opgaver trætter. Det er uhyre vigtig at man er opmærksom på, at der oftest ligger sygdom bag faldulykker. En forebyggende indsats omkring faldulykker vil kunne forhindre mange hospitalsindlæggelser og lægebehandling i øvrigt. Skader efter faldulykker er tit ret langvarige og oftest kræver faldulykker lang genoptræning. Ved at minimere faldulykker, vil samfundet kunne spare rigtig mange penge. Forebyggelse af de ældres helbred er også i væsentlig grad sund levevis, kaldet "K R A M", der står for: Kost (sund og tilstrækkelig indtagelse af væske), Rygning, Alkohol (misbrug herunder også narkomisbrug) og Motion. Det er alle punkter, der er svære at ændre. Samfundet skal passe på, at samfundet ikke bliver et formyndersamfund. De ældre skal have frihed til at bestemme over eget liv, ud fra den betragtning, at der også skal være plads til de ting, som den ældre opfatter som værende med til, at man har et godt liv. Skal alt kun dreje om det sunde liv, kan det i virkeligheden give den ældre et dårligere liv med diverse sygdomme til følge. Forebyggelse af ensomhed ved eksempelvis besøgsvenner, spisevenner o.l. kan også forebygge sygdomme hos den ældre borger. Det nære sundhedsvæsen: Drejer sig om alle kommunale sundhedsopgaver samt opgaver indenfor praksissektoren. Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 7

8 Hospitalernes opgaver i det nære sundhedsvæsen, der dels er lokale ambulante hospitalstilbud for borgere med en vis afstand til akuthospital (akutklinikker, sundhedshuse). Hospitalsbehandling, som foregår udenfor hospitalet eksempelvis i borgerens eget hjem eller forskellige klinikker. Hospitalerne har en væsentlig rolle i at understøtte det primære sundhedsvæsen med henblik på at sikre den bedst mulige ressourceudnyttelse af det samlede sundhedsvæsen. Kerneopgaverne i det nære sundhedsvæsen er bl.a. borgerens egenomsorg, rehabilitering, forebyggelse og sundhedsfremme, tidlig opsporing af sygdomme, håndtering af en lang række behandlinger samt opgaver indenfor pleje og omsorg. Hospitaler, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde om løsninger, der mindsker behovet for indlæggelser samt reducerer antallet af genindlæggelser. Ligesom forløb og sagsgange udvikles og optimeres, så borgeren oplever en helhedsorienteret indsats på rette tid og på rette sted. Patientrettet indsats har til formål at forebygge, at en sygdom udvikler sig yderligere og at begrænse eller udskyde eventuelle komplikationer. Dette forudsætter, at den enkelte patient har kompetencer, viden og færdigheder til at tage vare på eget helbred og udøve den gode omsorg og understøttelse gennem rehabilitering, patientuddannelse og genoptræning. Telemedicin defineres som: Digitalt understøttet sundhedsfaglig ydelse over afstand. Det handler dels om telemedicinske løsninger mellem patient og sundhedsfagligt personale, dels om telemedicinske løsninger mellem forskellige sundhedsfaglige aktører - også på tværs af sektorer. Der er allerede gode erfaringer med en række telemedicinske initiativer, såsom videokonference, billedudveksling og hjemmemonitorering, og er områder med et særligt potentiale. Telemedicinen vil fremover medføre færre hospitalsindlæggelser ikke mindst for de ældre borgere, idet man ved hjælp af forskelligt teknisk udstyr kan behandle borgeren i eget hjem via hospital eller kommunens hjemmepleje. Ældre patienter vil kunne fortsætte med en al- Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 8

9 mindelig hverdag i hjemmet frem for talrige hospitalsbesøg. Der vil kunne skiftes mange kontrolbesøg på hospitalet ud med registreringer i hjemmet. Et eksempel herpå kan være hjertesvigtspatienten, der selv måler sit blodtryk, puls og vægt, hvorefter måleapparatet sender resultatet til ambulatoriet. Det kan også være app en, som hjælper den depressionsramte med at holde styr på hverdagen, humør, stress og medicinering. Den ældre medicinske patient er typisk karakteriseret ved høj alder, og et eller flere af nedenstående faktorer: Svær sygdom. Flere samtidige sygdomme. Kroniske sygdomme. Nedsat fysisk funktionsniveau. Begrænset egenomsorgskapacitet. Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 9

10 Fremover skal der satses på: Handleplan: Det nære Sundhedsvæsen. At et flertal af sunde borgere og at så få borgere som muligt bliver syge fremover. At der sker hurtig forebyggelse og tidlig opsporing. At behandling og samarbejde sker i eget hjem eller i kommunen. At der skabes de bedste rammer for, at borgere med kronisk sygdom lever godt med deres sygdom. At der arbejdes målrettet på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser. At borgeren kan anvende egenomsorg og mestring af sin sygdom. At der fremadrettet er opmærksomhed på etniske minoriteter, så denne gruppe også tilgodeses med mest mulig støtte. At udnytte teknologien samt anvende telemedicin. At benytte tværsektorielle data. At sætte ind der, hvor man møder borgerne, såsom på de kommunale institutioner, på vej rundt i kommunen og i de forskellige sociale og indkøbsmæssige knudepunkter. At tænke utraditionelt og man er parat til at gå nye veje i forhold til teknologi og i et eventuelt samarbejdet med nye samarbejdspartnere, herunder erhvervslivet og civilsamfundet. At kommunikere gennem personlige samtaler, brochurer, TV spots, lokalaviser m.v. At der sker kompetenceudvikling af personale. At kvaliteten af sundhedsindsatsen øges i kommunen. Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 10

11 At have fokus på, at kommunens sundhedsindsats hele tiden skal foregå i samarbejde med borgerne og deres pårørende, det frivillige netværk og ildsjæle, samt gennem lokale aktiviteter, der kan understøtte en bred kommunal indsats. Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 11

12 Demens. v/ Leif Christoffersen Definition: Demens er en overordnet betegnelse for en række sygdomme i hjernen, hvor der på grund af en nedbrydning af nervecellerne sker en dybgående svækkelse af personens funktionsevner. Symptomer og sygdomsforløb varierer meget og er afhængig af hvor i hjernen sygdommen manifesterer sig. Den almindeligste demens-sygdom er Alzheimers sygdom, (50 60%). Dernæst kommer blodpropper og frontallaps-demens. Demens er en fællesbetegnelse for omkring 200 sygdomme, der svækker hjernens tankefunktioner. Alzheimer er den mest udbredte demensform og er skyld i over halvdelen af tilfældene. Alzheimer-ramte mister langsomt kontakten med omverden. Demenssygdommen er en langsom fremadskridende sygdom, der er invaliderende og resulterer i stigende problemer med at udføre simple dagligdags handlinger, orientere sig og forstå hverdagens sammenhæng. Der kan opstå problemer med at styre følelserne og indgå i sociale relationer. Demens er en sygdom, der rammer bredt og som har store konsekvenser for både den ældre og de pårørende. I begyndelsen af marts 2013, kunne man læse i BT, at Sundhedsstyrelsen, slår alarm. Alle kinder til hukommelsessvigt. Man glemmer at slukke for ovnen, kan ikke finde sine nøgler eller pung eller fjernbetjeningen til fjernsynet, man leder efter det rigtige ord, eller også har man svedt en aftale fuldstændig ud. Men for danskere er det langt mere alvorligt end bare en simpel forglemmelse. De lider nemlig af Demens. En sygdom, der får koncentration - hukommelse og sprogfærdigheder til langsomt at forsvinde og som kan være alt opslidende for både den syge og for de pårørende. Manglende sygdomsindsigt indebærer ofte, at borgeren ikke selv erkender behovet for hjælp. Hvis det omgivende miljø tilpasses de tilbageværende ressourcer, giver det perso- Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 12

13 nen med Demens mulighed for at fastholde sin identitet, vedligeholde og eventuelt genvinde færdigheder. I de kommende år vil sygdommen sprede sig yderligere. I år 2040 forventes det, at omkring danskere vil være ramt af Demens, viser beregninger fra National Videncenter for Demens. Dette sker bl.a. med baggrund i at vi lever længere og dermed også bliver flere ældre. I Ishøj mener man, at der er omkring 200 borgere, som er ramt af Demens og at dette tal forventes at vil stige til omkring 300 borgere i National Videncenter for Demens, mener, at Demens fortsat er et tabubelagt emne. Men vi skal ikke acceptere, at det er i orden at glemme, bare fordi man er blevet ældre. Det er et problem, som man skal kunne tale åbent om i samfundet. Og det gør man da heldigvis i Ishøj kommune. Men vi skal heller ikke glemme de pårørende som rammes hårdt, når sygdommen viser sig hos en i vores nærmeste familie. National Videncenter for Demens mener, at der i øjeblikket er omkring pårørende til et Demens ramt familiemedlem i Danmark. Demente borgere bliver oftest i første fase, passet og plejet i eget hjem af ægtefælle. Men i næste fase af sygdommen bliver det væsentlig sværere. Den demente glemmer f.eks. at spise og drikke, bytter om på kendsgerninger og ting. Det tærer helt naturligt på den raske pårørende. Slutfasen i forløbet vil oftest være anbringelse på plejehjem, da de nærmeste pårørende ikke længere magter at give den demente pasning og pleje. Her er det nødvendigt, at personale har de nyeste elektroniske hjælpemidler rådighed, såsom GPS, der fortæller, hvor den demente befinder sig, alarmer der alarmerer personalet, hvis den dementes værelse eller plejehjemmet forlades. Det kan i nogle tilfælde blive nødvendigt, at bruge fornødent magt over for den demente for at sikre dennes egen sikkerhed. Reglerne om magtanvendelse omfatter følgende muligheder: Alarm og pejlesystemer. Fastholdelse for at forhindre personen i at forlade boligen. Fastspænding med stofseler til kørestol eller andet hjælpemiddel for at forhindre fald. Flytning af borger til anden bolig mod dennes, at have sin ægtefælle vilje. Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 13

14 Det er hårdt arbejde for de nærmeste pårørende, at have en dement ægtefælle. National Videncenter for Demens mener, at pårørende i gennemsnit bruger omkring 6 timer om dagen på omsorg og pleje. Og læg mærke til, at det er et gennemsnits tal. Altså er der også nogen der bruger mere tid. Tænk så på hvad det betyder, hvis den pårørende samtidig skal passe et arbejde. Med hensyn til hvornår Ishøj kommunes Demenskoordinatorer får kontakt til en familie kan variere meget, selv om der i dag er mere opmærksomhed på Demens, hvilket oftest betyder, at man får/har kontakten inden situationen bliver for uholdbar. Det er vigtigt med en tidlig indsats, for at sikre, at både de ældre og pårørende får den rette støtte, så hurtigt som muligt. Samtidig er det vigtigt hele tiden, at udvikle Demensindsatsen, på baggrund af den nyeste viden på området, så kvaliteten i den støtte Ishøj kommune kan tilbyder, er den højst tænkelige. Er der f.eks. brug for støtteforanstaltninger eller hjælpemidler kan det være en god ide, at blive introduceret om dette i den tidlige del af Demens forløbet. I Ishøj kommune har vi et godt Demens team, som bl.a. har oprettet en Demens-Café i Senirlokalerne på Vejlebrovej 105. Her kan Demente og deres pårørende mødes en gang om måneden og udveksle erfaringer og få hjælp, vejledning og støtte. I Ishøj kommune har Demenskoordinatorerne udarbejdet en glimrende lille pjece Demens når hukommelsen svigter. Denne indeholder de 10 mest almindelige tegn, som man skal være opmærksomme på. Det er dog vigtigt at bemærke, at selv om man har lagt mærke til at de 10 velkendte tegn hos sig selv, eller sin ægtefælde, så er det ikke ensbetydende med, at man er ved at blive Dement. Flere af tingene kan være ganske normalt men optræder de hyppigere end de plejer, eller bliver tydeligvis forværret, er det en god ide at bestille tid hos lægen eller kontakte kommunens Dementkoordinatorer. I dag er der til Demente i Ishøj kommune 8 plejehjemspladser samt 1 aflastningsplads på Torsbo. Disse pladser er målrettet borgere med særlige behov. Herudover rummer både Kærbo og Torsbo borgere med Demens, bredt på alle afdelinger og er dermed blandet med de øvrige plejebeboere. Af de borgere der bor i vores plejeboliger har ca % en Demensproblematik. Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 14

15 Fremover skal der satses på: Handleplan. Demens. At der er et stigende behov for pladser til Demente (og psykiske) beboere som har en adfærd som kan være voldelige eller udadreagerende. Disse er svære at rumme på almindelige plejehjemspladser. At der arbejdes på, at sikre en tidlig indsats, ved at oplyse om mulighed for kontakt til kommunens dementkoordinator og kommunens tilbud. At den enkelte borger kan blive i egen bolig, så længe det er muligt og med tidelig indsats i hjemmet af kvalificeret personale, og når behovet for en anden bolig opstår, skal kommunen stille en sådan til rådighed inden for et kortere tidsrum. At mest mulig behandling bør foregå i borgerens eget hjem og nødvendige indlæggelser skal være af kortere varighed. At der sker en fortsat udbygning af Netværksgrupper, såsom Demens-café, pårørende grupper og undervisningstilbud. At elektroniske hjælpemidler skal anvendes for at sikre den demente. At borgerene fortsat kan tilbydes aktivitetsmuligheder i daghjem, og pårørendes mulighed for aflastning. At der sker en målrettet individuel tilrettelæggelse af pleje, aktivitet og en socialpædagogisk praksis uanset boform, der medvirker til at kompensere for funktionsnedsættelsen, og genskabe størst mulig evne til at mestre livet for den enkelte borger med demens og sikre størst mulig selvhjulpenhed og livskvalitet for den enkelte. At den enkelte borger med demens sikres samvær og beskæftigelse, tilpasset den enkeltes ressourcer og behov. Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 15

16 At der sættes fokus på indsatsen for demente borgeres adfærds forstyrrelser. At borgeren tilbydes en bred vifte af forskellige muligheder for aflastning, afløsning, støtte og hjælp, der medvirker til, at den omsorgsydende pårørende får mulighed for at fortsætte samlivet så længe som muligt. At kommunen hjælper borgere med demens med at oprette pleje-testamente i henhold til lovgivning, hvori de kan tilkendegive ønsker for fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg og dette skal så vidt mulig respekteres. At der fremadrettet er opmærksomhed på etniske minoriteter, så denne gruppe også tilgodeses med mest mulig støtte. At medarbejderne indenfor ældreområdet oprustes specielt til at kunne varetage pleje- og omsorgsindsatsen. At der er indgås samarbejdsaftaler med de praktiserende læger og kommunen om arbejdsfordelingen ved gennemførelsen af en hurtig udredning og opfølgning. At nødvendige magtanvendelses indgreb aldrig må erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. At der er opmærksomhed på at være med på seneste nyt indenfor demens området. Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 16

17 Rehabilitering. v/ Ingelise Jensen Definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejds-proces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, skal tilstræbes at genvinde funktionsevnen og at opnå en så høj grad af selvhjulpenhed og egen omsorgsevne som muligt for igen at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger, og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats oftest mellem flere instanser og kommunen. 'Mange mener at rehabilitering først og fremmest er processen med at vende tilbage til arbejdsmarkedet eller tidligere liv efter et uheld eller sygdomsforløb. Rehabilitering er ikke kun revalidering eller genoptræning, men kan rumme begge dele. At modtage genoptræning eller behandling er ikke ensbetydende med en helhedsorienteret, koordineret og sammenhængende proces. Rehabilitering sigter imod, at borgeren kan udføre sine personlige aktiviteter og deltage i samfundslivet. Forskellige behandlings- og genoptræningsformer kan indgå i en rehabiliteringsproces. Det kan være en kortere eller længerevarende proces, som er med til at bevare eller fremme en borgers livskvalitet. Herunder borgerens muligheder for at kan klare sig så meget som han/hun selv ønsker at udfolde sig personligt eller deltage i samfundslivet på trods af sygdom eller handicap. Altså hjælpe til med at nå egne mål Borgere med behov for rehabilitering vil typisk være mennesker, der som følge af sygdom, ulykke eller medfødte funktionsnedsættelser oplever betydelige begrænsninger i livsudfoldelsen. Der kan være behov for rehabilitering med fokus på både arbejdsliv, familierelationer, eller fritid og sociale liv. Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 17

18 Det er ikke de professionelle, der skal rehabilitere borgeren. De professionelle skal assistere borgeren, så denne kan nå de mål, vedkommende har sat sig. Det er deres liv, det handler om, og derfor er det også borgerens egne mål, der er genstand for rehabiliteringsprocessen. Og skal derfor foregå med borgeren i centrum. Borgeren har ret til selvbestemmelse og trods eventuel vedvarende funktionsnedsættelser at kunne deltage i samfundet på egne præmisser. Derfor er det også afgørende, at det er borgerens egen mening der gælder Borgere med behov for rehabilitering skal opleve, at de krav og udfordringer, som de stilles over for, er værd at investere i og har betydning for dem. De skal opleve, at det, de selv gør, giver mening og at de kan påvirke udfaldet. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af et koordineret, sammenhængende og indsats. Efter en hjerneskade, der kan gå ud over både det fysiske og det psykiske vil der være en tid med revalidering og genoptræning, men på et tidspunkt må man se på, hvor langt man kan komme tilbage til sit normale liv - og så er det rehabilitering man må fokusere på. Der kan være besvær med at bruge sine arme, ben eller fingre. Også langtids- og korttidshukommelsen kan være skadet. Er det så muligt at genoptræne hukommelsen eller må man acceptere, at det er nu man skal til at skrive de små sedler. Borgere med medfødte handicap er en anden persongruppe, der vil kunne rehabiliteres, måske er der tidligere bare konstateret at vedkommende har et handicap og derfor skal have hjælp. Men i mange tilfælde er det ikke det, som borgeren ønsker - tværtimod vil personen hellere gøre mange ting selv bl.a. den personlige hygiejne. En tidligere aktiv idrætsmand/kvinde kan have svært ved at affinde sig med inaktivitet. Derfor er det en stor hjælp, hvis man kan hjælpe vedkommende til at dyrke en idrætsgren, der er handicapvenlig. En plan for rehabiliteringen er meget vigtig, men borgeren skal kunne se et formål med at træne for at blive selvhjulpen. Denne plan bør jævnligt tages op til diskussion for at se på udviklingen, samt for at konstatere om målet stadig er det samme Rehabilitering skal ses som en investering i fremtiden. Men det er borgeren, der sætter dagsordenen for hvor meget der skal ydes personligt. Der er personer, der ikke ønsker Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 18

19 rehabilitering. Det kan være personer, der er så gamle, at de føler det er meningsløst. De vil bare have fred og ro og hjælp til det de ikke kan klare i dagligdagen. Skal vi så tvinge dem til rehabilitering eller blot prøve ihærdigt at motivere dem? Hvis det er muligt med forskellige rehabiliteringsforløb bør man diskutere alle og påpege hvilken der er bedst, uden først at tage stilling til hvilken der er billigst, for det er altid billigst i det lange løb at borgeren er tilfreds og føler, at vedkommende selv har indflydelse på sin situation. Inden rehabilitering iværksættes er det vigtigt, at diskutere handlingsforløbet med borgeren og evt. en bisidder. Det kan være en pårørende eller en kontaktperson. Her må man ikke glemme dem, der ikke har nogle pårørende. Her kunne det være en frivillig der kunne følge processen. Det er vigtigt at inddrage pårørende eller anden kontaktperson, som en del af rehabiliteringsforløbet bl.a. fordi de kan have den nære kontakt til borgeren. Dog må det ikke blive sådan, at ansvaret overdrages til den eller de pårørende. Disse skal være på sidelinjen for at følge at afviklingen foregår korrekt. I programmet Danmark direkte på P4 den 2. februar 2013, udtalte formanden for Ældresagen, Bjarne Hastrup, at man skal sørge for en hurtig rehabilitering, da samfundet derved kan spare milliarder af kroner. Der er både fysisk og psykisk rehabilitering. Psykiske begrænsninger, kan ikke altid ses, og derfor er det meget vigtigt at borgeren ikke står alene, så her er det ekstra vigtigt med en pårørende eller anden ansvarlig person der kan hjælpe den pågældende. Det er også vigtigt at fastholde kontakten til borgeren, det være sig elektronisk, telefonisk eller ved personlig henvendelse, da det ellers kan være svært at holde motivationen oppe, hvis forløbet trækker i langdrag. Og det man mindst ønsker er at borgeren giver op. Målet er det, som borgeren selv ser som et værdigt og meningsfuldt liv. For tiden søger Socialstyrelsen kommuner, der vil være med i et projekt, så man kan få lavet en håndbog, der skal indeholde temaer, anbefalinger, metoder og redskaber, som kan danne grundlag for ældre borgeres rehabiliteringsforløb. Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 19

20 Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 20

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Demensområdet Handling hvilken indsats iværksættes? Tidlig opsporing og indsats. Materiale udarbejdes til rådgivning og vejledning:

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Hvornår får du svar?

Hvornår får du svar? Hvornår får du svar? I denne pjece kan du læse mere om svarfrister og sagsbehandlingstider på social- og sundhedsområdet i ishøj Kommune Ishøj Kommune 1 Nyttige adresser Ishøj Rådhus Ishøj Store Torv 20

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens 25-29 204 Social

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Kontor for borger.dk og digital kommunikation - Landgreven 4 - Postboks 2193-1017 København K. Tlf. 33 92 52 00 - digst@digst.dk - www.digst.

Kontor for borger.dk og digital kommunikation - Landgreven 4 - Postboks 2193-1017 København K. Tlf. 33 92 52 00 - digst@digst.dk - www.digst. Kontor for borger.dk og digital kommunikation - Landgreven 4 - Postboks 2193-1017 København K. Tlf. 33 92 52 00 - digst@digst.dk - www.digst.dk Det er nemmere, end du tror Her kan du læse, hvordan du kommer

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Hjælp til borgere med særlige behov i forbindelse med obligatorisk digital selvbetjening

Hjælp til borgere med særlige behov i forbindelse med obligatorisk digital selvbetjening Hjælp til borgere med særlige behov i forbindelse med obligatorisk digital selvbetjening NB: Informationer vedrørende Digital Post findes i et særskilt faktaark på For myndigheder på www.borger.dk/kampagne

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Snitflader omkring UDK, SKAT og kommunen

Snitflader omkring UDK, SKAT og kommunen Bilag 2 - notat Snitflader omkring, SKAT og kommunen Notatet indeholder en skematisk oversigt over fordelingerne af serviceopgaver mellem Udbetaling Danmark, SKAT og kommunerne. Endvidere indeholder notatet

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet Et godt liv på trods af en demenssygdom PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Tiltag på demensområdet Nr. 08 den 4. juni 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet et ønske/behov for en drøftelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig Sorø Kommune Kvalitetsstandard Pleje- og ældrebolig 1 Indhold Generel information om kvalitetsstandarder... 3 Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 Værdigrundlag... 3 Boformer... 4 Lovgrundlag... 4 Sagsgang

Læs mere

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Nr. 01 den 12. august 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har på møde den

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

ÅRSRAPPORT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG

ÅRSRAPPORT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER.3 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET...3

Læs mere

8. maj 2012. Lena Baungård, demenskonsulent

8. maj 2012. Lena Baungård, demenskonsulent Introduktion o til demens e Den socialfaglige li opfølgning 8. maj 2012 Lena Baungård, demenskonsulent Program Kommunernes opgaver er defineret i forløbsprogrammer sundhedsaftaler d mellem Regioner og

Læs mere

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Forord Hillerød Kommunes Kanal- og Servicestrategi er en samlet strategi for kommunikation mellem kommune og borgere, virksomheder og foreninger. Service over

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Lov om social service 124-129 Juli 2014 Sagsnr. 12-7795 Dok.nr. 952226-12 1/20 Indholdsfortegnelse INDLEDNING: MAGTANVENDELSE SIDSTE LØSNING....

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 1 Indholdsfortegnelse 1 Åben - Valg af formand og næstformand for Sundhedsuvalget 2 Åben - Meddelelser til udvalgets

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012 Demenspolitik Demenspolitik for Kerteminde Kommune Indholdsfortegnelse Fakta om demens...1 Demens - vi har alle et ansvar...1 Hvad er demens?...1

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2)

Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2) Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2) Udstedt: 12. februar 2015 Godkendt af: Myndighedschef Ove G. Jensen 1.0 Opbygning Magtinstruksen er rent teknisk opdelt i en generel instruks,

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer Magtanvendelse psykiatri og handicap 2013 Dato: 26. maj 2014 1. Lovhjemmel I Serviceloven pålægges kommunerne at yde hjælp til borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

Rehabilitering ved demens?

Rehabilitering ved demens? Rehabilitering ved demens? Netværksmøde 17.09.2013 Netværket Hverdagsrehabilitering i plejeboligen Oplægsholder : Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Overskrifter: 1. Hvad vil det sige at rehabilitere?

Læs mere

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af inspirationsmaterialet fra ansøgningspuljens anvendelsesområder og med inspiration fra Ældrekommissionens og

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015

Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015 Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015 INDHOLD FORORD 3 BAGGRUND 4 OVERORDNEDE MÅL 5 TVÆRGÅENDE INDSATSER OG DELMÅL 6 SERVICEUNDERSTØTTELSE 8 KANALER 9 PRINCIPPER 10 IMPLEMENTERING 11 FORORD Herning

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Hvornår får jeg svar?

Hvornår får jeg svar? Københavns Kommune Socialforvaltningen Hvornår får jeg svar? Denne pjece informerer om Socialforvaltningens sagsbehandlingsfrister. Det vil sige frister for, hvor lang tid der normalt må gå, inden der

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE Lov om social pension Udvidet helbredstillæg, udskrivning af helbredskort Borgerservice Beslutning om overgang til behandling på det foreliggende grundlag Beslutning om overgang til behandling efter reglerne

Læs mere