Ishøj Seniorråd Oplæg til Seniorpolitik i Ishøj Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ishøj Seniorråd Oplæg til Seniorpolitik i Ishøj Kommune 2014 2017"

Transkript

1 Oplæg til Seniorpolitik i Ishøj Kommune Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 1

2 Forord: Ishøj Kommunes Byråd har besluttet, at kommunens seniorpolitik skal revideres og herefter være gældende fra Seniorpolitikken defineres som: Seniorpolitikken skal udgøre den overordnede politiske ramme for den kommunale virksomhed på ældreområdet i forhold til Service-, Bolig- og Sundhedslovens regler om tilbud til ældre, skabt i samspil med borgeren, hvor dialog, medansvar, respekt, frihed og livskvalitet skal være i fokus. Derfor er det besluttet ved udarbejdelsen af den nye Seniorpolitik, at starte hos borgerne, i stedet for den normale praksis, hvor administrationen udarbejder et forslag, der efterfølgende sendes til høring hos borgerne og Seniorrådet. Seniorrådet er udpeget til at være forbindelsesled til de ældre borgere (tovholder) for den kommende Seniorpolitik og skal i samarbejde med administrationen udarbejde forslag til den kommende Seniorpolitik. Nærværende oplæg til den kommende Seniorpolitik er udarbejdet af Seniorrådet med start i begyndelsen af Ishøj kommune havde på forhånd udmeldt 5 fokuspunkter som er: Rehabilitering. Demens. Medborgerskab. Teknologisk udvikling og digitalisering. Det nære sundhedsvæsen. Allerede i begyndelsen af januar 2012 havde Seniorrådet indkaldt vores samarbejdspartnere til et SU møde som blev afholdt i seniorlokalerne. Her drøftede vi bl.a. de af kommunens udmeldte fokuspunkter. De fremmødte havde en grundig debat om fokuspunkterne. Endvidere blev der givet udtryk for, at Seniorpolitikken fik et yderligere fokuspunkt, der hedder: Ældreboliger og tilgængelighed. Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 2

3 Dette har Seniorrådet taget a notam, og indstiller at dette emne medtages i Seniorpolitikken. Seniorrådet har besluttet at dele fokuspunkterne mellem Rådets medlemmer. Oplæggene blev efterfølgende sendt til medlemmerne, hvorefter der så er blevet indlæg til fokuspunkterne. Den 3. april 2012 fremlagde Seniorrådet oplæggene til den kommende Seniorpolitik på et borgermøde med ca. 25 fremmødte borgere i Ishøj kultur Café. Herefter er oplæggene til fokuspunkterne blevet revideret og sammenskrevet af formanden Leif Christoffersen og næstformanden Bjarne Gosvig, som det fremgår efterfølgende. Oplæggene omhandler forslag til Seniorpolitikken. Alle oplæg slutter med forslag til handleplan for det pågældende emne. For at få mere sammenhæng i fokuspunkterne har Seniorrådet byttet om på rækkefølgen. Det skal bemærkes, at alle focuspunkter er aktuelle for alle aldersgrupper, men i nærværende oplæg er fokuspunktets opmærksomhed først og fremmest rettet mod de ældre medborgere. Seniorrådet skal påpege, at det er vigtigt at Seniorpolitikken når den er vedtaget bliver evalueret en gang årligt i tæt samarbejde med Seniorrådet. Endvidere finder Seniorrådet det nødvendigt at bemærke, at vi synes det har været en god proces, at man denne gang ved en iværksættelse af den kommende politik er startet hos brugerne og at Seniorrådet er udpeget til tovholder i processen. Det har hidtil været en interessant og spændende forløb, selvom Seniorrådets medlemmer også har lagt rigtige mange arbejdstimer i forløbet. Seniorrådet skal derfor kraftig henstille til, at vi får mulighed for at deltage i resten af processen og at det endelige forslag udarbejdes i tæt samarbejde med Seniorrådet, ligesom vi har en forventning om, at Seniorrådets oplæg bliver anvendt i størst mulig udstrækning, så vi ender med en rigtig positiv oplevelse af dette arbejde, og at Seniorrådets inddragelse i processen ikke bare har været på skrømt. Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 3

4 Det nære sundhedsvæsen. v/ Bjarne Gosvig Definition: Sundhedstilbud tæt på borgerne gennem omsorg, åben dialog, ligeværdighed, troværdighed, respekt, anerkendelse samt mest mulig egen indflydelse i samarbejde med det sociale netværk i kommunen, de praktiserende læger og sundhedsvæsnet i øvrigt. Der bliver flere ældre i de kommende år. Derfor skal sundhedsvæsnet indrettes, så man får mest mulig sundhed for pengene. Det er en kendsgerning at ældre mennesker bliver ramt af sygdomme, såvel akutte sygdomme som influenza, lungebetændelse, maveproblemer, men også af kroniske sygdomme. Hospitalerne nedlægger sengepladser, og i spidsbelastnings situationer oplever vi gang på gang, at der ikke er plads til patienterne på stuerne, og patienterne derfor bliver placeret på gangene i vaskerum og andre nødløsninger. Dette er uværdigt. De fleste mennesker bryder sig ikke om at ligge på hospital og vil hellere behandles i eget hjem eller i egen kommune. Derfor skal der fremover satse på en forebyggelsesfilosofi frem for en indlæggelsesfilosofi, og der er brug for en integreret sundhed i ældreplejen med mere borgerrettet forebyggelse med nære sundhedstilbud til dem, der bliver syge. Det giver ikke mening at indlægge alle på specialiserede og fjerntliggende sygehuse, med lang transport for de pårørende, og oftest er det ikke nødvendigt. Borgerne skal i videst muligt omfang behandles i deres nærområde/egen kommune. Sygdomme skal konstateres hurtigst muligt, af borgeren selv eller via kommunens hjemmepleje og praktiserende læger. Jo hurtigere en sygdom diagnosticeres, jo hurtige bliver borgeren helbredt, og jo billigere bliver det for samfundet. I et samarbejde med Hovedstadsregionen og almen praksis skal de nære sundhedsindsatser styrkes for at sikre et sammenhængende patientforløb, og reducere indlæggelser og Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 4

5 genindlæggelser for kommunens borgere. Kommunens forebyggende og rehabiliterende indsatser rettet mod de ældre borgere samt ældre med kroniske sygdomme og livstilssygdomme er af væsentlig betydning. Det samme er udskrivningsindsatsen fra hospitalerne. Der skal være sammenhæng mellem patientforløbet og indlæggelserne på hospitalerne, behandlingen hos den praktiserende læge og kommunens tilbud, når borgeren udskrives fra hospitalet. Kommunens akutindsats, herunder akutpladser, såvel før egentlig hospitalsindlæggelse som ved udskrivelse fra hospitalerne skal styrkes. Alarmtelefoner til borgeren skal udvides for at undgå unødige opkald til 112 og efterfølgende indlæggelse. Der skal være mulighed for midlertidig udvidelse af pleje til borgeren på mange nødvendige niveauer. På den måde kan mange indlæggelser undgås og ressourcerne anvendes bedre. Der skal mere fokus på den rehabiliterende og patientrettede forebyggelse, og de mange genindlæggelser af de ældre borgere skal undgås, fordi de bliver sendt for tidligt hjem fra hospitalerne uden den nødvendige opfølgning i kommunen. Der skal ydes en forbedret indsats for, at flere kan hjælpes i eget hjem eller i kommunen. Mange ældre borgere kan behandles i eget hjem, og dette vil ofte være et bedre tilbud for dem, da de så undgår transport til læger, hospitaler o.l. samt også indlæggelser. Dette kan ske via specialiserede sygeplejefunktioner, rehabilitering og egenomsorg gennem eksempelvis telemedicin, og bedre samarbejde mellem den praktiserende læge, hospitalerne eller anden lægefaglig kompetence. Ældre borgere med kroniske sygdomme, såsom hjerte-kar sygdomme, kol, diabetes, kan hjælpes til at håndtere disse sygdomme, når de er udredt og sat i behandling i eget hjem eller kommunen. Også akutte sygdomme, som blodpropper, hjerneblødning vil kunne opspores meget tidligere end det sker i dag. Dette kan bl.a. gøres ved løbende helbredskontroller af eksempelvis blodtryk, halvårlige helbredstjek. Det er vigtigt, at få fat i en begyndende sygdom inden den bliver hospitalskrævende. Dette vil forholdsvis let kunne konstateres og iværksættes hos kommunens ældre, der får hjælp fra kommunen i form af sygepleje eller hjemmehjælp. Den store udfordring er hos de ældre, som ikke er kendt i kommunens behandlersystem. Disse ældre kontakter egen læge eller familie, der foranlediger, at den ældre bliver indlagt på hospitalet. Dette kræver nytænkning hos de praktiserende læger og hospitalerne gennem et bedre og udvidet samarbejde. Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 5

6 Samarbejdet mellem kommunerne og almen praksis er i dag ikke effektivt nok i forhold til løsningen af patienternes sygeforløb. Der vil fremover blive tale om at samarbejdet mellem kommunen, den praktiserende læge, hospitalerne skal formaliseres i faste rammer - og knyttes direkte til den enkelte patient. Det vil blandt andet betyde, at kommunens personale lettere og hurtigere kan få en lægelig vurdering af et problem, og råd om den rette behandling. På samme måde kan en Call-centerfunktion på sygehuset sikre kommunernes medarbejdere en kvalificeret hotline, hvis de er i tvivl om en patients behandling. Kommunen skal have akutpladser til ældre, der eksempelvis får en voldsom influenza, lungebetændelse eller lignende symptomer på en sygdom, der normalt medfører indlæggelse, hvis den ældre er alene og ikke kan klare sig selv. Dette kan kræve en udvidelse af plejepersonalet, men vil alt andet være billigere end indlæggelse og den ældre vil foretrække hjælp i nærområdet, og vil formentligt også blive hurtigere rask. Der skal også være tilstrækkelige behandlingspladser til de patienter, der udskrives fra hospitalerne, fordi de ikke længere er hospitalskrævende, men samtidig ikke er raske nok til at kunne klare sig selv i eget hjem, heller ikke med udvidet sygebesøg i hjemmet. For hver dag en patient ligger på hospitalet, efter at hospitalet har besluttet, at det ikke er nødvendigt, koster det mange penge for kommunen for hver dag patienten skal blive på hospitalet. Mange ældre døjer med balancen, der kan medføre faldulykker med alvorlige skader, såsom brud på hofter, ben og arme og andre skader, der kan kræve hospitalsindlæggelse af korte og længere varighed. Her er rehabilitering vigtig, så man forebygger faldulykkerne. Man ved, at hver 3. ældre over 65 år falder mindst 1 gang årligt. Hver 2. over 80 år falder ligeledes mindst 1 gang årligt. Knapt 20 % af disse faldulykker resulterer i en behandlingskrævende skade og ca. 10 % af de behandlingskrævende skader medfører fraktur. Faldulykker defineres som: En hændelse, hvorved en person uden selv at ville det, lander på underlaget. Balance defineres som: Evnen til at holde kroppens tyngdepunkt indenfor understøttelsesfladen. Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 6

7 Årsag til faldulykker er oftest: Svækkelse af muskelfunktion. Lunge- og nyrefunktion. Syn og hørelse. Huden. Hjerte- og hjernefunktion. Nedsat tempo og usikker gang. Selvfølgelige opgaver trætter. Det er uhyre vigtig at man er opmærksom på, at der oftest ligger sygdom bag faldulykker. En forebyggende indsats omkring faldulykker vil kunne forhindre mange hospitalsindlæggelser og lægebehandling i øvrigt. Skader efter faldulykker er tit ret langvarige og oftest kræver faldulykker lang genoptræning. Ved at minimere faldulykker, vil samfundet kunne spare rigtig mange penge. Forebyggelse af de ældres helbred er også i væsentlig grad sund levevis, kaldet "K R A M", der står for: Kost (sund og tilstrækkelig indtagelse af væske), Rygning, Alkohol (misbrug herunder også narkomisbrug) og Motion. Det er alle punkter, der er svære at ændre. Samfundet skal passe på, at samfundet ikke bliver et formyndersamfund. De ældre skal have frihed til at bestemme over eget liv, ud fra den betragtning, at der også skal være plads til de ting, som den ældre opfatter som værende med til, at man har et godt liv. Skal alt kun dreje om det sunde liv, kan det i virkeligheden give den ældre et dårligere liv med diverse sygdomme til følge. Forebyggelse af ensomhed ved eksempelvis besøgsvenner, spisevenner o.l. kan også forebygge sygdomme hos den ældre borger. Det nære sundhedsvæsen: Drejer sig om alle kommunale sundhedsopgaver samt opgaver indenfor praksissektoren. Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 7

8 Hospitalernes opgaver i det nære sundhedsvæsen, der dels er lokale ambulante hospitalstilbud for borgere med en vis afstand til akuthospital (akutklinikker, sundhedshuse). Hospitalsbehandling, som foregår udenfor hospitalet eksempelvis i borgerens eget hjem eller forskellige klinikker. Hospitalerne har en væsentlig rolle i at understøtte det primære sundhedsvæsen med henblik på at sikre den bedst mulige ressourceudnyttelse af det samlede sundhedsvæsen. Kerneopgaverne i det nære sundhedsvæsen er bl.a. borgerens egenomsorg, rehabilitering, forebyggelse og sundhedsfremme, tidlig opsporing af sygdomme, håndtering af en lang række behandlinger samt opgaver indenfor pleje og omsorg. Hospitaler, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde om løsninger, der mindsker behovet for indlæggelser samt reducerer antallet af genindlæggelser. Ligesom forløb og sagsgange udvikles og optimeres, så borgeren oplever en helhedsorienteret indsats på rette tid og på rette sted. Patientrettet indsats har til formål at forebygge, at en sygdom udvikler sig yderligere og at begrænse eller udskyde eventuelle komplikationer. Dette forudsætter, at den enkelte patient har kompetencer, viden og færdigheder til at tage vare på eget helbred og udøve den gode omsorg og understøttelse gennem rehabilitering, patientuddannelse og genoptræning. Telemedicin defineres som: Digitalt understøttet sundhedsfaglig ydelse over afstand. Det handler dels om telemedicinske løsninger mellem patient og sundhedsfagligt personale, dels om telemedicinske løsninger mellem forskellige sundhedsfaglige aktører - også på tværs af sektorer. Der er allerede gode erfaringer med en række telemedicinske initiativer, såsom videokonference, billedudveksling og hjemmemonitorering, og er områder med et særligt potentiale. Telemedicinen vil fremover medføre færre hospitalsindlæggelser ikke mindst for de ældre borgere, idet man ved hjælp af forskelligt teknisk udstyr kan behandle borgeren i eget hjem via hospital eller kommunens hjemmepleje. Ældre patienter vil kunne fortsætte med en al- Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 8

9 mindelig hverdag i hjemmet frem for talrige hospitalsbesøg. Der vil kunne skiftes mange kontrolbesøg på hospitalet ud med registreringer i hjemmet. Et eksempel herpå kan være hjertesvigtspatienten, der selv måler sit blodtryk, puls og vægt, hvorefter måleapparatet sender resultatet til ambulatoriet. Det kan også være app en, som hjælper den depressionsramte med at holde styr på hverdagen, humør, stress og medicinering. Den ældre medicinske patient er typisk karakteriseret ved høj alder, og et eller flere af nedenstående faktorer: Svær sygdom. Flere samtidige sygdomme. Kroniske sygdomme. Nedsat fysisk funktionsniveau. Begrænset egenomsorgskapacitet. Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 9

10 Fremover skal der satses på: Handleplan: Det nære Sundhedsvæsen. At et flertal af sunde borgere og at så få borgere som muligt bliver syge fremover. At der sker hurtig forebyggelse og tidlig opsporing. At behandling og samarbejde sker i eget hjem eller i kommunen. At der skabes de bedste rammer for, at borgere med kronisk sygdom lever godt med deres sygdom. At der arbejdes målrettet på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser. At borgeren kan anvende egenomsorg og mestring af sin sygdom. At der fremadrettet er opmærksomhed på etniske minoriteter, så denne gruppe også tilgodeses med mest mulig støtte. At udnytte teknologien samt anvende telemedicin. At benytte tværsektorielle data. At sætte ind der, hvor man møder borgerne, såsom på de kommunale institutioner, på vej rundt i kommunen og i de forskellige sociale og indkøbsmæssige knudepunkter. At tænke utraditionelt og man er parat til at gå nye veje i forhold til teknologi og i et eventuelt samarbejdet med nye samarbejdspartnere, herunder erhvervslivet og civilsamfundet. At kommunikere gennem personlige samtaler, brochurer, TV spots, lokalaviser m.v. At der sker kompetenceudvikling af personale. At kvaliteten af sundhedsindsatsen øges i kommunen. Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 10

11 At have fokus på, at kommunens sundhedsindsats hele tiden skal foregå i samarbejde med borgerne og deres pårørende, det frivillige netværk og ildsjæle, samt gennem lokale aktiviteter, der kan understøtte en bred kommunal indsats. Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 11

12 Demens. v/ Leif Christoffersen Definition: Demens er en overordnet betegnelse for en række sygdomme i hjernen, hvor der på grund af en nedbrydning af nervecellerne sker en dybgående svækkelse af personens funktionsevner. Symptomer og sygdomsforløb varierer meget og er afhængig af hvor i hjernen sygdommen manifesterer sig. Den almindeligste demens-sygdom er Alzheimers sygdom, (50 60%). Dernæst kommer blodpropper og frontallaps-demens. Demens er en fællesbetegnelse for omkring 200 sygdomme, der svækker hjernens tankefunktioner. Alzheimer er den mest udbredte demensform og er skyld i over halvdelen af tilfældene. Alzheimer-ramte mister langsomt kontakten med omverden. Demenssygdommen er en langsom fremadskridende sygdom, der er invaliderende og resulterer i stigende problemer med at udføre simple dagligdags handlinger, orientere sig og forstå hverdagens sammenhæng. Der kan opstå problemer med at styre følelserne og indgå i sociale relationer. Demens er en sygdom, der rammer bredt og som har store konsekvenser for både den ældre og de pårørende. I begyndelsen af marts 2013, kunne man læse i BT, at Sundhedsstyrelsen, slår alarm. Alle kinder til hukommelsessvigt. Man glemmer at slukke for ovnen, kan ikke finde sine nøgler eller pung eller fjernbetjeningen til fjernsynet, man leder efter det rigtige ord, eller også har man svedt en aftale fuldstændig ud. Men for danskere er det langt mere alvorligt end bare en simpel forglemmelse. De lider nemlig af Demens. En sygdom, der får koncentration - hukommelse og sprogfærdigheder til langsomt at forsvinde og som kan være alt opslidende for både den syge og for de pårørende. Manglende sygdomsindsigt indebærer ofte, at borgeren ikke selv erkender behovet for hjælp. Hvis det omgivende miljø tilpasses de tilbageværende ressourcer, giver det perso- Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 12

13 nen med Demens mulighed for at fastholde sin identitet, vedligeholde og eventuelt genvinde færdigheder. I de kommende år vil sygdommen sprede sig yderligere. I år 2040 forventes det, at omkring danskere vil være ramt af Demens, viser beregninger fra National Videncenter for Demens. Dette sker bl.a. med baggrund i at vi lever længere og dermed også bliver flere ældre. I Ishøj mener man, at der er omkring 200 borgere, som er ramt af Demens og at dette tal forventes at vil stige til omkring 300 borgere i National Videncenter for Demens, mener, at Demens fortsat er et tabubelagt emne. Men vi skal ikke acceptere, at det er i orden at glemme, bare fordi man er blevet ældre. Det er et problem, som man skal kunne tale åbent om i samfundet. Og det gør man da heldigvis i Ishøj kommune. Men vi skal heller ikke glemme de pårørende som rammes hårdt, når sygdommen viser sig hos en i vores nærmeste familie. National Videncenter for Demens mener, at der i øjeblikket er omkring pårørende til et Demens ramt familiemedlem i Danmark. Demente borgere bliver oftest i første fase, passet og plejet i eget hjem af ægtefælle. Men i næste fase af sygdommen bliver det væsentlig sværere. Den demente glemmer f.eks. at spise og drikke, bytter om på kendsgerninger og ting. Det tærer helt naturligt på den raske pårørende. Slutfasen i forløbet vil oftest være anbringelse på plejehjem, da de nærmeste pårørende ikke længere magter at give den demente pasning og pleje. Her er det nødvendigt, at personale har de nyeste elektroniske hjælpemidler rådighed, såsom GPS, der fortæller, hvor den demente befinder sig, alarmer der alarmerer personalet, hvis den dementes værelse eller plejehjemmet forlades. Det kan i nogle tilfælde blive nødvendigt, at bruge fornødent magt over for den demente for at sikre dennes egen sikkerhed. Reglerne om magtanvendelse omfatter følgende muligheder: Alarm og pejlesystemer. Fastholdelse for at forhindre personen i at forlade boligen. Fastspænding med stofseler til kørestol eller andet hjælpemiddel for at forhindre fald. Flytning af borger til anden bolig mod dennes, at have sin ægtefælle vilje. Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 13

14 Det er hårdt arbejde for de nærmeste pårørende, at have en dement ægtefælle. National Videncenter for Demens mener, at pårørende i gennemsnit bruger omkring 6 timer om dagen på omsorg og pleje. Og læg mærke til, at det er et gennemsnits tal. Altså er der også nogen der bruger mere tid. Tænk så på hvad det betyder, hvis den pårørende samtidig skal passe et arbejde. Med hensyn til hvornår Ishøj kommunes Demenskoordinatorer får kontakt til en familie kan variere meget, selv om der i dag er mere opmærksomhed på Demens, hvilket oftest betyder, at man får/har kontakten inden situationen bliver for uholdbar. Det er vigtigt med en tidlig indsats, for at sikre, at både de ældre og pårørende får den rette støtte, så hurtigt som muligt. Samtidig er det vigtigt hele tiden, at udvikle Demensindsatsen, på baggrund af den nyeste viden på området, så kvaliteten i den støtte Ishøj kommune kan tilbyder, er den højst tænkelige. Er der f.eks. brug for støtteforanstaltninger eller hjælpemidler kan det være en god ide, at blive introduceret om dette i den tidlige del af Demens forløbet. I Ishøj kommune har vi et godt Demens team, som bl.a. har oprettet en Demens-Café i Senirlokalerne på Vejlebrovej 105. Her kan Demente og deres pårørende mødes en gang om måneden og udveksle erfaringer og få hjælp, vejledning og støtte. I Ishøj kommune har Demenskoordinatorerne udarbejdet en glimrende lille pjece Demens når hukommelsen svigter. Denne indeholder de 10 mest almindelige tegn, som man skal være opmærksomme på. Det er dog vigtigt at bemærke, at selv om man har lagt mærke til at de 10 velkendte tegn hos sig selv, eller sin ægtefælde, så er det ikke ensbetydende med, at man er ved at blive Dement. Flere af tingene kan være ganske normalt men optræder de hyppigere end de plejer, eller bliver tydeligvis forværret, er det en god ide at bestille tid hos lægen eller kontakte kommunens Dementkoordinatorer. I dag er der til Demente i Ishøj kommune 8 plejehjemspladser samt 1 aflastningsplads på Torsbo. Disse pladser er målrettet borgere med særlige behov. Herudover rummer både Kærbo og Torsbo borgere med Demens, bredt på alle afdelinger og er dermed blandet med de øvrige plejebeboere. Af de borgere der bor i vores plejeboliger har ca % en Demensproblematik. Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 14

15 Fremover skal der satses på: Handleplan. Demens. At der er et stigende behov for pladser til Demente (og psykiske) beboere som har en adfærd som kan være voldelige eller udadreagerende. Disse er svære at rumme på almindelige plejehjemspladser. At der arbejdes på, at sikre en tidlig indsats, ved at oplyse om mulighed for kontakt til kommunens dementkoordinator og kommunens tilbud. At den enkelte borger kan blive i egen bolig, så længe det er muligt og med tidelig indsats i hjemmet af kvalificeret personale, og når behovet for en anden bolig opstår, skal kommunen stille en sådan til rådighed inden for et kortere tidsrum. At mest mulig behandling bør foregå i borgerens eget hjem og nødvendige indlæggelser skal være af kortere varighed. At der sker en fortsat udbygning af Netværksgrupper, såsom Demens-café, pårørende grupper og undervisningstilbud. At elektroniske hjælpemidler skal anvendes for at sikre den demente. At borgerene fortsat kan tilbydes aktivitetsmuligheder i daghjem, og pårørendes mulighed for aflastning. At der sker en målrettet individuel tilrettelæggelse af pleje, aktivitet og en socialpædagogisk praksis uanset boform, der medvirker til at kompensere for funktionsnedsættelsen, og genskabe størst mulig evne til at mestre livet for den enkelte borger med demens og sikre størst mulig selvhjulpenhed og livskvalitet for den enkelte. At den enkelte borger med demens sikres samvær og beskæftigelse, tilpasset den enkeltes ressourcer og behov. Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 15

16 At der sættes fokus på indsatsen for demente borgeres adfærds forstyrrelser. At borgeren tilbydes en bred vifte af forskellige muligheder for aflastning, afløsning, støtte og hjælp, der medvirker til, at den omsorgsydende pårørende får mulighed for at fortsætte samlivet så længe som muligt. At kommunen hjælper borgere med demens med at oprette pleje-testamente i henhold til lovgivning, hvori de kan tilkendegive ønsker for fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg og dette skal så vidt mulig respekteres. At der fremadrettet er opmærksomhed på etniske minoriteter, så denne gruppe også tilgodeses med mest mulig støtte. At medarbejderne indenfor ældreområdet oprustes specielt til at kunne varetage pleje- og omsorgsindsatsen. At der er indgås samarbejdsaftaler med de praktiserende læger og kommunen om arbejdsfordelingen ved gennemførelsen af en hurtig udredning og opfølgning. At nødvendige magtanvendelses indgreb aldrig må erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. At der er opmærksomhed på at være med på seneste nyt indenfor demens området. Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 16

17 Rehabilitering. v/ Ingelise Jensen Definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejds-proces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, skal tilstræbes at genvinde funktionsevnen og at opnå en så høj grad af selvhjulpenhed og egen omsorgsevne som muligt for igen at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger, og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats oftest mellem flere instanser og kommunen. 'Mange mener at rehabilitering først og fremmest er processen med at vende tilbage til arbejdsmarkedet eller tidligere liv efter et uheld eller sygdomsforløb. Rehabilitering er ikke kun revalidering eller genoptræning, men kan rumme begge dele. At modtage genoptræning eller behandling er ikke ensbetydende med en helhedsorienteret, koordineret og sammenhængende proces. Rehabilitering sigter imod, at borgeren kan udføre sine personlige aktiviteter og deltage i samfundslivet. Forskellige behandlings- og genoptræningsformer kan indgå i en rehabiliteringsproces. Det kan være en kortere eller længerevarende proces, som er med til at bevare eller fremme en borgers livskvalitet. Herunder borgerens muligheder for at kan klare sig så meget som han/hun selv ønsker at udfolde sig personligt eller deltage i samfundslivet på trods af sygdom eller handicap. Altså hjælpe til med at nå egne mål Borgere med behov for rehabilitering vil typisk være mennesker, der som følge af sygdom, ulykke eller medfødte funktionsnedsættelser oplever betydelige begrænsninger i livsudfoldelsen. Der kan være behov for rehabilitering med fokus på både arbejdsliv, familierelationer, eller fritid og sociale liv. Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 17

18 Det er ikke de professionelle, der skal rehabilitere borgeren. De professionelle skal assistere borgeren, så denne kan nå de mål, vedkommende har sat sig. Det er deres liv, det handler om, og derfor er det også borgerens egne mål, der er genstand for rehabiliteringsprocessen. Og skal derfor foregå med borgeren i centrum. Borgeren har ret til selvbestemmelse og trods eventuel vedvarende funktionsnedsættelser at kunne deltage i samfundet på egne præmisser. Derfor er det også afgørende, at det er borgerens egen mening der gælder Borgere med behov for rehabilitering skal opleve, at de krav og udfordringer, som de stilles over for, er værd at investere i og har betydning for dem. De skal opleve, at det, de selv gør, giver mening og at de kan påvirke udfaldet. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af et koordineret, sammenhængende og indsats. Efter en hjerneskade, der kan gå ud over både det fysiske og det psykiske vil der være en tid med revalidering og genoptræning, men på et tidspunkt må man se på, hvor langt man kan komme tilbage til sit normale liv - og så er det rehabilitering man må fokusere på. Der kan være besvær med at bruge sine arme, ben eller fingre. Også langtids- og korttidshukommelsen kan være skadet. Er det så muligt at genoptræne hukommelsen eller må man acceptere, at det er nu man skal til at skrive de små sedler. Borgere med medfødte handicap er en anden persongruppe, der vil kunne rehabiliteres, måske er der tidligere bare konstateret at vedkommende har et handicap og derfor skal have hjælp. Men i mange tilfælde er det ikke det, som borgeren ønsker - tværtimod vil personen hellere gøre mange ting selv bl.a. den personlige hygiejne. En tidligere aktiv idrætsmand/kvinde kan have svært ved at affinde sig med inaktivitet. Derfor er det en stor hjælp, hvis man kan hjælpe vedkommende til at dyrke en idrætsgren, der er handicapvenlig. En plan for rehabiliteringen er meget vigtig, men borgeren skal kunne se et formål med at træne for at blive selvhjulpen. Denne plan bør jævnligt tages op til diskussion for at se på udviklingen, samt for at konstatere om målet stadig er det samme Rehabilitering skal ses som en investering i fremtiden. Men det er borgeren, der sætter dagsordenen for hvor meget der skal ydes personligt. Der er personer, der ikke ønsker Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 18

19 rehabilitering. Det kan være personer, der er så gamle, at de føler det er meningsløst. De vil bare have fred og ro og hjælp til det de ikke kan klare i dagligdagen. Skal vi så tvinge dem til rehabilitering eller blot prøve ihærdigt at motivere dem? Hvis det er muligt med forskellige rehabiliteringsforløb bør man diskutere alle og påpege hvilken der er bedst, uden først at tage stilling til hvilken der er billigst, for det er altid billigst i det lange løb at borgeren er tilfreds og føler, at vedkommende selv har indflydelse på sin situation. Inden rehabilitering iværksættes er det vigtigt, at diskutere handlingsforløbet med borgeren og evt. en bisidder. Det kan være en pårørende eller en kontaktperson. Her må man ikke glemme dem, der ikke har nogle pårørende. Her kunne det være en frivillig der kunne følge processen. Det er vigtigt at inddrage pårørende eller anden kontaktperson, som en del af rehabiliteringsforløbet bl.a. fordi de kan have den nære kontakt til borgeren. Dog må det ikke blive sådan, at ansvaret overdrages til den eller de pårørende. Disse skal være på sidelinjen for at følge at afviklingen foregår korrekt. I programmet Danmark direkte på P4 den 2. februar 2013, udtalte formanden for Ældresagen, Bjarne Hastrup, at man skal sørge for en hurtig rehabilitering, da samfundet derved kan spare milliarder af kroner. Der er både fysisk og psykisk rehabilitering. Psykiske begrænsninger, kan ikke altid ses, og derfor er det meget vigtigt at borgeren ikke står alene, så her er det ekstra vigtigt med en pårørende eller anden ansvarlig person der kan hjælpe den pågældende. Det er også vigtigt at fastholde kontakten til borgeren, det være sig elektronisk, telefonisk eller ved personlig henvendelse, da det ellers kan være svært at holde motivationen oppe, hvis forløbet trækker i langdrag. Og det man mindst ønsker er at borgeren giver op. Målet er det, som borgeren selv ser som et værdigt og meningsfuldt liv. For tiden søger Socialstyrelsen kommuner, der vil være med i et projekt, så man kan få lavet en håndbog, der skal indeholde temaer, anbefalinger, metoder og redskaber, som kan danne grundlag for ældre borgeres rehabiliteringsforløb. Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 19

20 Seniorrådets oplæg til Seniorpolitik udarbejdet 25. april 2013 Side 20

Ishøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune

Ishøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Med Seniorpolitikken 2014-2017 ønsker Ishøj Kommune at bidrage til at udvikle gode seniorliv. Politikken tager udgangspunkt i

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 1 Vallensbæk Kommunes værdighedspolitik beskriver de overordnede værdier for de kommunale indsatser og prioriteringer for seniorer og ældre med behov for kommunal

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for : Seniorrådets forslag til ældrepolitik med indbyggede værdighedskriterier 7. Februar 2016 Indledning Fredensborg Kommune har revideret sin ældrepolitik i lyset af den lov om værdighed i ældreplejen, som

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ÆLDREPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE ÆLDREPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ÆLDREPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Værdigrundlag... 5 Vision... 6 ken indsatsområder... 7 1. Et godt ældreliv... 7 2. En tryg hverdag... 8 3. Sundhed

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange

Læs mere

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes ældre- og værdighedspolitik April 2016 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Seniorpolitik Seniorer i Ishøj et aktiv og en ressource

Seniorpolitik Seniorer i Ishøj et aktiv og en ressource ISHØJ KOMMUNE Seniorpolitik Seniorer i Ishøj et aktiv og en ressource 2010-2013 S u n d h e d o g Æ l d r e, I s h ø j S t o r e T o r v 2 0, 2 6 3 5 I s h ø j Vision Ishøj Kommunes Seniorpolitik bygger

Læs mere

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Ulla Vidkjær Fejerskov, demensfaglig udviklingskonsulent Social, Job og Sundhed/Sundhed og Omsorg Onsdag den 23. november 2016 Rehabilitering

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet

Læs mere

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

FICS brevid. 3306973 1

FICS brevid. 3306973 1 FICS brevid. 3306973 1 Politik for digitalisering i Lolland Kommune 1. Baggrund Byrådet i Lolland Kommune ønsker at borgere og virksomheder bosiddende i kommunen altid oplever kommunen som en partner der

Læs mere

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018

KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018 KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018 l i v s k v a l i t et a fl a stn i n g a f på r ø r e n d e d e m e n s fa g l i g s p e c i a l e n h e d ko o r d i n e r et i n d s ats u n d e r s t ø tt

Læs mere

Kildebakken Plejecenter. Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune

Kildebakken Plejecenter. Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune Kildebakken Plejecenter Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune Demensindsatser i Haderslev Kommune Formål: Mellem 80 100.000 danskere rammes

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord Værdighedspolitik Halsnæs Kommune Forord I Halsnæs Kommune skal det være muligt at leve et værdigt liv, hele livet, også når man bliver ældre og måske får brug for hjælp. Med denne værdighedspolitik sætter

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Forebyggende hjemmebesøg

Forebyggende hjemmebesøg Forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79 a Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Ældrepolitik 04.05.14. Center for Ældre

Ældrepolitik 04.05.14. Center for Ældre Ældrepolitik 04.05.14 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre i kommunen. De ældre er i dag mere sunde og raske end nogensinde. Vi lever længere end tidligere, hvor levevilkårene

Læs mere

Ældrestrategi

Ældrestrategi 1 # 6 1 0 /2 1 1 / 29 Ældrestrategi 2017-2021 Forord forord 03 forord Lyngby-Taarbæk Kommune har en vigtig rolle i forhold til at bidrage til det gode og aktive liv som ældre. Vi ønsker som kommune at

Læs mere

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Demensområdet Handling hvilken indsats iværksættes? Tidlig opsporing og indsats. Materiale udarbejdes til rådgivning og vejledning:

Læs mere

Udkast til ny handicappolitik

Udkast til ny handicappolitik Udkast til ny handicappolitik Forord Med den nye handicappolitik Lige muligheder i livet sætter vi endnu en ambitiøs kurs for handicapområdet i Rødovre. Handicapområdet er et fælles ansvar, som indebærer,

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Side 1 af 6 20 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv ydelse Generel definition: tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet

Læs mere

Ældrepolitik. Brøndby Kommune

Ældrepolitik. Brøndby Kommune Ældrepolitik Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Fremtidens udfordringer... 4 Et godt og aktivt ældreliv... 5 Det aktive ældreliv... 6 Dialog og medbestemmelse... 8 Behov for hjælp og omsorg...

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Ballerup Kommune har en række tilbud til demensramte borgere og deres pårørende. Her i pjecen kan

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

Forord og indledning. Vision. ældre. Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar. side. Handleplan for Ældre 2011 2015

Forord og indledning. Vision. ældre. Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar. side. Handleplan for Ældre 2011 2015 Vision Forord og indledning ældre Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar side Handleplan for Ældre 2011 2015 Rammerne for Handleplan for Ældre 2011-2015 Antal plejeboliger og placering Ældreboliger

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Vil du vide mere? Kommunens hjemmeside: www.ballerup.dk Demenslinien - telefonrådgivning: 5850 5850 Alzheimerforeningen: 3940 0488, www.alzheimer.dk www.videnscenterfordemens.dk Når hukommelsen svigter

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune

Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune Godkendt af Byrådet februar 2008 Indholdsfortegnelse Forord 3 Værdigrundlag 4 Målsætning 4 Demens 4 Udredning og diagnosticering 5 Personalets uddannelse 6 Socialpædagogisk

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Værdighedspolitik. Vision for ældreområdet: Vi skaber fremtidens velfærd. Sammen med borgeren, vil vi

Værdighedspolitik. Vision for ældreområdet: Vi skaber fremtidens velfærd. Sammen med borgeren, vil vi Værdighedspolitik Værdighedspolitik Værdighedspolitikken for ældreplejen beskriver kommunens overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet. Værdighedspolitikken danner rammen for hvilke konkrete

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

Alder bedst i Horsens VOKSEN OG SUNDHED

Alder bedst i Horsens VOKSEN OG SUNDHED W EB U D G AV E Alder bedst i Horsens VOKSEN OG SUNDHED Kolofon Alder bedst i Horsens Vedtaget af Horsens Byråd den 28. februar 2012 Kontaktpersoner: Karin Holland, Direktør for Voksen og Sundhed (Malene

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017 Varde kommune Demensstrategi 2013-2017 13/749 5686/13 Indholdsfortegnelse Demensstrategi 2013-2017... 2 Baggrund:... 2 Vision for demensstrategien i Varde Kommune... 3 Målgruppen:... 3 Vision:... 3 Demensstrategien

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed 2/14 Indhold FORORD... 4 PRAKTISKE INFORMATIONER... 5 GENERELLE INFORMATIONER... 7 FORMÅLET... 7 VISIONEN... 7 VURDERING AF DINE BEHOV... 7 KLAGEMULIGHEDER...

Læs mere

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov. Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen?

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Ved SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende hjemmebesøg) Ved Vibeke Reiter, forebyggende

Læs mere

ydelse befordring behandling dagaflastning 1 af :49 Artikler 20 artikler. Dansk:

ydelse befordring behandling dagaflastning 1 af :49 Artikler 20 artikler. Dansk: 1 af 6 15-01-2015 13:49 Artikler 20 artikler. ydelse tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet kan i visse tilfælde også bestå af et tvangsmæssigt tiltag, som

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk. 1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Sundhedsafdelingens strategi og indsatser 2015-2016

Sundhedsafdelingens strategi og indsatser 2015-2016 Sundhedsafdelingens strategi og indsatser 2015-2016 Vision - en sund og livsglad kommune! Tønder Kommunes vision for sundhedspolitikken er: Tønder Kommune vil være kendt for en nyskabende og livsglad tilgang

Læs mere

Livskraft hele livet. En værdig seniorpolitik

Livskraft hele livet. En værdig seniorpolitik Livskraft hele livet En værdig seniorpolitik Forord Det skal være godt og værdigt at blive gammel i Høje- Taastrup Kommune. Vores ældre fortjener en fortsat ordentlig og værdig pleje, der gør dem i stand

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-2 0 2 0 ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Formål... 3 Hvilke ydelser vedrører politikken?... 3 Politiske mål for værdighedspolitikken... 4 Livskvalitet...

Læs mere

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning 2016 Skanderborg Kommune Indhold Kvalitetsstandard - Vedligeholdelsestræning... 4 Kvalitetsstandard - Aktiverende og forebyggende aktiviteter... 6 Kvalitetsstandard

Læs mere

Politik for mødet mellem borger og kommune borgerservice

Politik for mødet mellem borger og kommune borgerservice Indhold Introduktion... 3 Visioner... 4 Skanderborg Kommunes borgerservice kendetegnes ved... 5 Åbenhed i borgerservice... 6 En borgerservice præget af mod og handlekraft... 7 Borgerservice fællesskab

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere