Generalforsamling. lørdag den 31. marts på Comwell Kolding

Transkript

1 Generalforsamling lørdag den 31. marts 2012 på Comwell Kolding Side 1 af 10

2 ITD s generalforsamling 1. Indledning Vanen tro har ITD s adm. direktør Jacob Chr. Nielsen og jeg delt beretningen imellem os her på generalforsamlingen. Jeg vil i min gennemgang dykke ned i nogle af de politiske sager, som ITD har arbejdet med henover året. Bagefter vil vores adm. direktør trække linjerne op i forhold til det foreningsmæssige. 2. Turbulent år økonomisk og politisk På den politiske front var 2011 et turbulent år. Fra starten af året var der folketingsvalg i luften. Men vi skulle som bekendt helt hen til september, før valget blev udskrevet. Den lange optakt til valget betød, at den politiske beslutningsproces blev mere og mere kortsigtet og taktisk betonet. Dog fik regeringen gennemført den længe ventede og nødvendige tilbagetrækningsreform i foråret, ligesom også Hans Chr. Schmidt formåede at få gennemført flere nødvendige initiativer trods den politiske uro i de sidste måneder før valget. Bl.a. havde vi nogle meget konstruktive forhandlinger med ham om at begrænse overhalingsforbuddet, hvilket vi som bekendt blev enige om. Ny regering Valget resulterede i en S-R-F regering, og selv om det måske ikke var ITD s foretrukne konstellation, har vi naturligvis forholdt os åbent og dialogorienteret til den nye regering. Både fra den nye transportminister og fra den nye formand for Folketingets Transportudvalg har vi også fortsat oplevet en god og konstruktiv tone selv om vi som udgangspunkt ikke er enige om alt. Markedssituationen Også når det gælder den markedsmæssige situation for transportbranchen, har turbulens og usikkerhed været nøgleord i det forgangne år. På positivsiden var, at der igen kom gang i udenrigshandlen. Eksporten kom op over 2008-niveau, mens importen stadig haltede en smule efter. Det blev også understreget af ITD s grænsetællinger. Her kunne vi registrere en lastbiltrafik ind i landet, som lå på niveau med 2006, svarende til godt lastbiler ind over de danske grænser i døgnet henover De positive tendenser i samhandlen fik igen så småt gang i de allermest nødvendige investeringer i materiel i vejgodstransporten med en lille fremgang i antallet af nyregistrerede lastbiler i forhold til Vi oplevede dog stadig et fald i det samlede antal godskørselstilladelser og registrerede vognmandsvirksomheder. Men faldet bremsede op i 2011 i forhold til de foregående år. Side 2 af 10

3 De positive tendenser til trods kan jeg vist roligt sige, at 2011 langt fra har været nogen dans på roser i vognmandsbranchen. Stigende brændstofpriser og hård konkurrence har gjort overlevelse til en kamp for de fleste af os. Og effektiviseringer har været en del af dagens orden i virksomhederne frem for langsigtede investeringer og nyudviklinger. Der er grund til, at vi alle sammen husker at takke vores medarbejdere efter så udfordrende et år, hvor vi konstant har været nødt til at presse de sidste dråber af effektivitet ud af produktionsapparatet. I et vanskeligt år har der desværre også været et pres på transportpriserne. Brændstofprisernes himmelflugt har ikke gjort presset mindre, og desværre har alt for mange vognmænd givet efter og har i mange tilfælde betalt penge for at køre rundt med gods. Det er en meget uheldig udvikling, og det kan ikke gentages for tit, at en professionel vognmand skal kunne sige nej til de kørsler, der ikke kan hænge økonomisk sammen. Man hjælper hverken sig selv eller branchen ved at sige ja til dårlige aftaler. 3. ITD s linje har ligget fast Trods turbulensen på både den politiske front og på markedet har vi i ITD holdt en fast linje i vores initiativer. Selv om ITD i dag favner meget bredere end tidligere, hvor vi var eksportvognmændenes organisation, så har vi stadig bevaret det internationale udsyn som et varemærke i ITD. Det indre marked sætter rammerne Vores udgangspunkt er den danske vognmand, men vi ser hans muligheder i en international sammenhæng. Uanset om vognmanden kører nationalt, internationalt eller begge dele, er det i stigende grad EU s indre marked, der sætter rammerne. Det betyder også, at konkurrencen bliver hårdere og mere international selv for den nationalt kørende danske vognmand. Denne udvikling er vi i udgangspunktet ikke bange for i ITD. Vi har en stærk tiltro til den danske vognmand, og til at han kan klare sig, hvis bare han får plads og frihed til at udvikle sin virksomhed. Derfor har vi gennem årene lagt en linje, hvor vi har bekæmpet enhver dansk særregel, som har sat de danske vognmænd tilbage i konkurrencen i forhold til deres udenlandske kolleger. Og denne tilgang bliver næppe mindre vigtig i fremtiden, eftersom vi forventer, at den internationale konkurrence kun vil tage til i de kommende år. Vi er simpelthen nødt til at forbedre konkurrencevilkårene for den danske vognmand, hvis han også skal være her om fem-ti år. Svaret er ikke at lukke konkurrencen helt ude af det danske marked, men at sikre nogle rammevilkår for de danske virksomheder, som understøtter dem i stedet for at hæmme dem i konkurrencen. Side 3 af 10

4 Tre mærkesager Ud fra denne tankegang arbejder ITD fast for nogle overordnede mærkesager: 1. Enklere regler og mindre bureaukrati. Reglerne skal sikre ordnede forhold i branchen, men reglerne skal aldrig være mere komplicerede, end at de kan kontrolleres nemt og effektivt i praksis. Og reglerne skal som udgangspunkt understøtte markedet og den fri konkurrence ikke begrænse den. 2. Innovation og udvikling. Branchen skal stimuleres til hele tiden at tænke i nye og mere effektive løsninger. Udgangspunktet er, at de gode ideer opstår ude i virksomhederne i tæt samspil med kunderne. Derfor handler det om, at lovgivningen skal understøtte nytænkning og eksperimenter i stedet for at begrænse dette og få alle til at agere ens på markedet. 3. Fri konkurrence. Frie og lige markedsbetingelser er en forudsætning for en sund og effektiv transportsektor. Derfor er det vigtigt at sige fra over for statstilskud og andre beskyttende foranstaltninger, der sætter markedskræfterne ud af spil. Disse er principper, som jeg har arbejdet for i mine otte år som formand, og som jeg inderligt håber, at ITD vil blive ved med at fokusere på. Vi har en udfordring i at sikre, at de danske vognmandsvirksomheder hele tiden er et skridt foran konkurrenterne i EU s indre marked. Derfor er det internationale udsyn i ITD s arbejde så vigtigt. Hvis vi stirrer os blinde på bare at holde den internationale konkurrence væk fra Danmark, mister vi også evnen til at tage konkurrencen op og det er livsfarligt! ITD mener, at overgangen til EU s indre marked skal reguleres på en måde, så alle har en fair chance for at forberede sig og komme med. Men i ITD lever vi ikke i en dansk osteklokke; vi har fortsat blik for den internationale udvikling og ser det som vores allervigtigste rolle at støtte de danske vognmænd, så de er bedst muligt forberedt på at tage konkurrencen op, efterhånden som den bliver stærkere. EU s indre marked betyder et udvidet marked med 480 mio. mennesker for de danske virksomheder. Men hvis vi går i flyverskjul, høster vi ikke den positive gevinst. I det lys kan udflagning have mange positive aspekter, som vi ikke skal overse. Og det vil fortsat være en opgave for ITD at støtte den positive udflagning, der består i, at transportvirksomhederne søger tættere på de internationale kunder. Den negative udflagning derimod, som består i, at transportvirksomhederne flygter fra de danske rammevilkår, skal vi have stoppet. Men midlet hertil er og bliver, at vi fra en enig branches side går i kødet på problemerne i den hjemlige lovgivning! 4. Kampen mod bureaukrati og snørklede regler En af de mærkesager, jeg nævnte før, er kampen mod bureaukrati og snørklede regler. Ja, det er faktisk samlebetegnelsen for det meste af ITD s politiske indsats. Side 4 af 10

5 Den forrige regering nedsatte en regelforenklingsgruppe, der skulle se på, hvordan der kunne luges ud i det værste bureaukrati inden for vores branche. Og det er yderst glædeligt, at den nuværende transportminister netop har skubbet gruppen i gang igen. Nu mangler vi blot nogle klare målsætninger, så der virkelig kan sættes skub i arbejdet og holdes fast! Revidering af Godskørselsloven I 2011 har vi brugt mange ressourcer på revideringsarbejdet af Godskørselsloven. Revideringen blev sat i gang for at tilpasse loven til EU s vejtransportpakke, og disse ændringer trådte i kraft i december Men ud af diskussionerne om vejtransportpakken kom der en række andre forslag på bordet. Forslagene blev delt op i to halvdele, hvoraf den første halvdel netop er vedtaget i Folketinget her i marts. Det handler om en række bødeforhøjelser samt indførelsen af EU s arbejdstidsdirektiv for selvkørende vognmænd. Begge dele har vi fra ITD s side været skeptiske overfor. Vi mener, der skal være høje bøder for bevidst svindel, men fejl og forglemmelser skal ikke kunne true chauffører og vognmænd på levebrødet i enkeltstående tilfælde. Derfor argumenterede vi for afbalancerede bødeforhøjelser. Via forhandlinger med Trafikstyrelsen, via et skriftligt svar fra transportministeren samt via en afgørelse ved retten i Herning lykkedes det at få accept af, at små fejl kan give en advarsel - og altså ikke automatisk medfører en stor bøde. Omkring arbejdstidsdirektivet for selvkørende vognmænd er ITD s holdning den, at dette direktiv aldrig burde være vedtaget af EU. Men nu er det der, og vi skal rette os efter det. Direktivets udformning i dansk ret er heldigvis - efter at ITD har været inde over processen acceptabelt, idet mange arbejdsopgaver ikke medregnes som arbejde i direktivets forstand. Kun arbejdsopgaver i forhold til arbejdet i og omkring lastbilen er medtaget. Arbejde som fx kundekontakt, salgsarbejde o.l. er ikke med i direktivet. Anden halvdel af ændringsforslagene til godskørselsloven er netop fremsat i Folketinget. Hvad denne pakke indeholder, vil Jacob komme ind på i sin gennemgang. Sammenfattende kan jeg sige, at intentionen fra EU s side om at få indført fælles regler og retningslinjer i alle lande er god, og det er en nødvendig forudsætning for, at EU s indre marked på sigt kan fungere. Men det er yderst uheldigt, at kræfter i den danske branche bliver ved med at holde fast i danske særregler. For eksempel er det svært at se fornuften i, at vi i Danmark skal have anderledes krav for etablering af vognmandsvirksomhed end resten af EU, ligesom det omfattende bureaukrati til kontrol af overenskomster også savner enhver saglig begrundelse. Følelsesladet cabotagedebat En af de ting, der har fået sindene i kog på det seneste, er spørgsmålet om cabotagekørsel. Det er desværre en debat, der mere er styret af følelser end fornuft. Det fyger gennem luften med beskyldninger om ulovligheder, beskyldninger som pressen desværre er mere end villige til at viderebringe uden nogen former for dokumentation. Side 5 af 10

6 Debatten har fået politikerne til at sætte målrettede cabotagekontroller i gang. Men fakta herfra står i stor kontrast til de dommedags-meldinger, som strømmer ud fra organisationerne DTL og FDL, som efterhånden er svære at skelne fra hinanden i medierne. Ved en nylig kontrol stoppede Rigspolitiet eksempelvis 81 udenlandske lastbiler, og heraf viste det sig, at kun en enkelt af disse havde overtrådt cabotagereglerne. Lad mig slå fast, at jeg bakker 100 procent op om, at reglerne bliver kontrolleret og overholdt. ITD får mange henvendelser fra medlemmer om fortolkningen af reglerne, der kan være svære at forstå i detaljen. Viljen til at overholde reglerne er der hos langt de fleste, og der hvor viljen ikke er der, og hvor der bliver svindlet bevidst og systematisk, bakker vi fuldt op om hårde og kontante straffe. Men der er ikke grundlag for at kriminalisere al cabotagekørsel. Cabotagemuligheden er primært positiv i og med, at den er med til at optimere transporterne og hjælpe miljøet ved at nedbringe lastbilernes tomme kilometer. Det er naturligvis hårdt for en dansk vognmand at se en udenlandsk lastbil køre med varerne for næsen af ham. Men det er forkert og kortsigtet at gøre cabotagen til problemet. I stedet skal vi have sat fokus på det vigtige spørgsmål om, HVORFOR den udenlandske lastbil kører med varerne. Svaret er jo, at den danske vognmand er bundet til nogle danske særregler, som gør hans omkostninger højere end udlændingens. Det er disse særregler, der er det fundamentale problem, og som skal bekæmpes ikke udlændingen! Myter er der mange af omkring social dumping på transportområdet. De fleste glemmer imidlertid, at de udenlandske chauffører, som krydser Danmarks grænser og kører internationale kørsler og lovlig cabotage i vores land, er bosat i deres hjemlande, og derfor også er ansat på de vilkår, der gælder der. Typisk har en bulgarsk eller polsk eksportchauffør en relativt høj løn i forhold til det land, de lever og bor i. At kalde det social dumping, fordi de kører en tur eller tre på de danske veje, er ude af enhver proportion. Langt de fleste chauffører, der kører på de danske veje udenlandske som danske har rent faktisk ordnede forhold, og det er ærgerligt, at organisationer som DTL og 3F for tiden bruger så meget krudt på smædekampagner, der skal få virkeligheden til at tage sig anderledes ud i branchens, befolkningens og lovgivernes øjne. For fakta er alvorlige nok: Danske vognmænd og chauffører bliver for tiden udkonkurreret af udlændinge det burde vi være enige om at gøre noget konkret og konstruktivt ved frem for at fylde hinanden og omverdenen med løgn og halve sandheder. 5. Investeringer i at mindske trængsel infrastruktur og nytænkning Ud over opgøret med særregler og bureaukrati er nytænkning, effektiviseringer og bedre infrastruktur andre vigtige nøgler til at højne niveauet og konkurrenceevnen hos den danske vognmand. Herunder også at forbedre udnyttelsen af den eksisterende infrastruktur og af vores materiel og vores systemer. Og det er derfor en anden vigtig søjle i den indsats, som ITD gør for medlemmerne. Side 6 af 10

7 ITD er involveret i en række projekter, hvor vi eksperimenterer med og diskuterer nye veje at gå inden for varedistribution og godstransport. Natkørsel Et af dem er projektet omkring distribution af varer uden for myldretiderne herunder også om natten. Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt, at vi får spredt varetransporterne ud på alle døgnets 24 timer. Hermed mindsker vi kø-kørsel og får varerne langt mere effektivt frem til hylderne. Derfor er det også glædeligt, at det forsøg i region Syddanmark, som ITD har været tæt involveret i i et par år, nu har fået en ekstrabevilling på 3 mio. kr. fra Trafikstyrelsen, lige som også et par andre spændende projekter med samme sigte andre steder i landet har fået bevillinger. Flere og mere sikre rastepladser Der er rastepladsmangel på vejnettet i Danmark og Europa. Fokus er blevet bedre de senere år, men der er stadig lang vej, inden forholdene er tilfredsstillende. Det er uhensigtsmæssigt, at der med udvidelsen af vestfynske motorvej frem til nord for Vejle ikke er afsat midler til en forøgelse af rastepladskapaciteten på netop denne strækning der er en af Danmarks mest befærdede! Det nye anlæg på Ustrup Rasteplads blev indviet i årets løb. Her er der tale om en helt ny form for gratis parkeringsmulighed for lastbiler. Parkering sker efter samme principper som i et færgeleje, og de første erfaringer er gode. Arbejdet med at få etableret sikre rastepladser i Danmark går langsomt men sikkert fremad. Der ligger nu et konkret projekt i Padborg ved Statoil, der inden sommerferien har et driftsklart anlæg i gang med 52 pladser. Det hilser ITD velkommen. Sikkerhed og effektivitet hænger sammen, og vi håber på flere af disse pladser, og vi ved, at der arbejdes med mere eller mindre konkrete projekter i landet. Jeg vil også fremhæve det gode samarbejde, vi har med politiet og erhvervslivet i mit eget område, nemlig Sønderjylland, omkring kriminalitetsforebyggelse. ITD har været aktivt involveret i dette arbejde, hvor der er lavet en fælles sikringsmanual og er foretaget tryghedsvandringer, som har været med til at synliggøre og videreudvikle indsatsen. Resultaterne fra Padborg inspirerer også resten af landet. Der er nemlig nedsat en national indsatsgruppe, der under ledelse af Rigspolitiet vil formidle og videreudvikle resultaterne fra Padborg-projektet. Her er ITD naturligvis også med. Højere vægtgrænser og modulvogntog På effektiviserings-fronten tæller de danske tilpasninger af vægt- og dimensionsreglerne absolut også med på positivsiden. Totalvægtene på en række køretøjer er blevet hævet, så det nu i højere grad er muligt at udnytte lastbilernes egentlige kapacitet og transportere mere gods med det samme brændstof. Det gavner miljøet, samfundet og den enkelte vognmand. En lignende gevinst ligger der i udnyttelsen af modulvogntog. Transportministeriet kom i december med en midtvejsevaluering af det danske forsøg med modulvogntog, og rapporten dokumenterede, at modulvogntogene øger effektiviteten i logistikken og sparer diesel og CO 2 - udledninger, samtidig med at trafiksikkerheden ikke er blevet belastet i forsøgets første tre år. Side 7 af 10

8 Nu forestår der blot at få de gode danske erfaringer med modulvogntogene eksporteret til resten af Europa. Hidtil har EU-regler blokeret for grænseoverskridende kørsler med modulvogntog, men denne forhindring ser nu ud til at være ryddet af vejen ikke mindst takket være en fin indsats fra den danske transportminister Henrik Dam Kristensen. Tyskland er naturligvis et af de mest interessante lande for de danske modulvogntog, og her er det positivt, at der nu er åbnet op for et forsøg, men mindre positivt at de tyske myndigheder foreløbigt lægger op til meget skrappe tekniske krav og restriktioner for modulvogntogene. Men al begyndelse er svær, og vi håber, at tyskerne vil bløde gradvist op i takt med, at de positive erfaringer også der begynder at spire. Afgifter ender hos Hr. Jensen Ekstra afgifter og skatter er noget, der hænger endnu mere løst efter regeringsskiftet. Regeringsgrundlaget fra 2011 indeholder eksempelvis en plan om at påføre lastbiltransporten en ekstra afgift for vejbenyttelse i Danmark på 1,5 mia. kr. Desværre lever mange politikere i en drømmeverden, hvor højere afgifter på lastbiltrafik automatisk flytter varerne over på togbaner og grønne el-varevogne. Problemet er bare, at alternativerne ikke eksisterer i virkeligheden, og derfor hjælper det ikke spor at pålægge lastbilerne nye afgifter. Eneste resultat er, at varerne bliver dyrere for forbrugerne. Fra ITD side er vi altid klar til at diskutere omlægning af afgifter. Men vores stående råd til enhver regering er at hive pengene direkte op af borgernes lommer i stedet for at bruge transportbranchen som indirekte skatteopkrævere ved at pålægge meningsløse afgifter på transport, som alligevel ender hos slutkunden. Gør det store H til det dobbelte H Det stort anlagte prestigeprojekt omkring en trængselsring i København endte som bekendt med en alvorlig maveplasker for regeringen. Og bortset herfra har der ikke været meldt mange store tanker ud omkring, hvordan regeringen har tænkt sig at sikre mobiliteten og mindske trængslen på de danske veje. Der er ellers nok at tage fat i. ITD s faste holdning er fortsat, at Det Store H med to nord-syd motorveje samt en øst-vest skal udbygges til Det Store Dobbelte H. H et skal gøres dobbelt for at undgå, at trafikken på vores livsvigtige motorvejsforbindelser sander til. Det ser vi allerede i dag tendenser til på E20 og på E45, specielt omkring Trekantsområdet. Prioriteringen bør efter vores mening være anlægget af en helt ny Hærvejsmotorvej, som kan aflaste E45 og skabe fornyet vækst i den midt- og vestjyske region. Herefter vil det være relevant at se på en Kattegatforbindelse som aflastning af E20 henover Fyn. Det er naturligvis lidt sværere at skaffe ørenlyd for sådanne ønsker i en tid, hvor riget fattes penge. Men her kunne man evt. kigge til den motorvej, som i denne weekend åbnes mellem Sønderborg og Kliplev et eksemplarisk offentligt-privat partnerskab, som både har vist sig enormt effektivt og økonomisk på samme tid. Det er værd at huske på, at der også er penge i at være på forkant med infrastrukturen. Anlægsprojekter giver i sig selv gang i Side 8 af 10

9 hjulene, men endnu vigtigere: Det er nærmest en naturlov, at infrastruktur og mobilitet giver vækst. Derfor skal der lyde en direkte opfordring til de forsamlede politikere: Lad os nu komme i gang! 6. Samarbejde på tværs af branchen Her til sidst vil jeg gerne fremhæve nødvendigheden af et fortsat godt samarbejde på tværs af branchen og imellem branchen og politikerne. Som bekendt bliver det ikke mig, der skal stå for at videreføre de gode samarbejder, vi allerede har i gang. Men tag de følgende ord som mine personlige ønsker for ITD s fremtid her på falderebet som formand. Det organisatoriske billede med både ITD, DTL og DI Transport - samt FDL til at komme med vrede tilråb ude fra sidelinjen - er for bredt til den danske vognmandsbranche. Der er ikke i længden grundlag for så mange forskellige stemmer fra branchen. Og det er dybt betænkeligt, at DTL ud af ren og skær behov for at gøre opmærksom på sig selv, her på det seneste forfalder til Ekstrabladsniveau og skaber bulder og brag om påståede ulovligheder på landevejene. Vel at mærke ulovligheder, som er teknisk komplicerede at bevise og derfor nemt forvrænges og misforstås i den hurtige mediestrøm. Vores rolle som organisationer er at bidrage med fakta og frem for alt løsninger - ikke at profilere os selv på bekostning af branchens samlede omdømme. Problemer og ulovligheder skal ikke forties, men de skal bekæmpes på et sagligt og dialogorienteret grundlag. Og her skal vi hjælpe hinanden i stedet for at bekæmpe hinanden på tværs af branchen. Trods alt er vi enige om langt det meste, og vi gør det alt for nemt for politikerne at forholde sig passivt over for vores reelle problemer, når vi taler med flere forskellige stemmer, og når vi eskalerer dramaet langt mere, end vi har faktuelt belæg for, blot for at profilere os hver især i mængden. Vores imagekampagne, som Jacob senere vil komme ind på, er et eksempel på et projekt, som vi har kunnet samles om på tværs af organisationerne. Vi har haft gode fælles oplevelser med hinanden på rastepladser, ved møder og på messer, og det skal vi bygge videre på. Der skal ikke herske et øjebliks tvivl om, at vi fra ITD s side er klar til et konstruktivt samarbejde med DTL og alle andre seriøse organisationer når som helst. Men det er ikke på Ekstrablads-niveau, vi skal mødes, men ud fra det fælles ønske om at kæmpe for dansk lastbiltransport med seriøse og konstruktive løsninger på de problemer, vi som branche står overfor. På samme måde er vi åbne over for ethvert samarbejde med vejtransportens kunder. Vi skal til enhver tid huske, at vi som vejtransportvirksomheder er et led i en større kæde. Lastbiler eksisterer ikke for lastbilejernes egen skyld, men for de virksomheder og kunder, som skal have gods transporteret. Side 9 af 10

10 Derfor er vores gode samarbejde med DI Transport og Speditørforeningen så vigtigt Og vores samarbejdsaftale med DI er værdifuld i forhold til at sikre vejtransporten en plads på den erhvervspolitiske dagsorden. Mit ærlige ønske for branchens fremtid er, at vi bliver endnu bedre til at løfte i samlet flok, og at branchen får én stærk og samlet stemme i dialogen med politikerne. På den måde kan vi få skabt nogle rammer om den danske vejtransport, som kan sikre, at Danmark bliver en førende transportnation i fremtidens Europa. Diverse tak Tilbage har jeg kun at rette en stor tak for nogle gode og spændende år som formand for ITD. Tak til Transportministeriet, politikere, myndighedspersoner og organisationsrepræsentanter, som jeg har haft et tæt og givende samarbejde med gennem årene. Jeg vil også takke pressens repræsentanter for deres interesse og gode samarbejde. Frem for alt skal der lyde en stor tak til alle ITD s medlemmer for opbakning, gode råd og konstruktiv dialog gennem alle mine år som formand. Jeg har altid oplevet en engageret og aktiv medlemsflok, som for de flestes vedkommende har været gode til at stille op til medlemsmøder, generalforsamling og debatter. Jeg håber, at dette engagement også fortsætter i fremtiden, for det er forudsætningen for en sund og levende organisation. En særlig tak skal der lyde til mine kolleger i bestyrelsen. Her er jeg helt sikker på, at det høje engagement og den gode dialog fortsætter i de kommende år! Endelig en stor tak til ITD s og FDE s mange dygtige medarbejdere og direktion. I er den daglige drivkraft i ITD og FDE, og jeres resultater taler for sig selv. Tak for det gode samarbejde og jeres altid store og konstruktive engagement samt ikke mindst jeres gode humør, som smitter! Det var så ordene herfra. Som sædvanligt har det været svært at få plads til alle detaljerne, men jeg håber, at I har fået et indtryk af de temaer, der har rørt sig i mit sidste år som formand for ITD. Tak for jeres opmærksom og de varmeste ønsker for ITD i fremtiden! Side 10 af 10