VELFÆRD KRÆVER ARBEJDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VELFÆRD KRÆVER ARBEJDE"

Transkript

1 VELFÆRD KRÆVER ARBEJDE AUGUST 29

2

3 VELFÆRD KRÆVER ARBEJDE ARBEJDSMARKEDSKOMMISSIONENS FORSLAG TIL, HVORDAN DE OFFENTLIGE FINANSER KAN STYRKES GENNEM EN ØGET ARBEJDSINDSATS HVIS VI VIL HAVE, AT ALT SKAL FOR BLIVE, SOM DET ER, SÅ MÅ VI ÆNDRE ALT GUISEPPE TOMASI DI LAMPEDUSA: LEOPARDEN AUGUST 29

4 Velfærd kræver arbejde August 29 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Schultz Distribution Herstedvang 1, 262 Albertslund Telefon Fax: Hjemmeside: Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Arbejdsmarkedskommissionen Christiansborg Slotsplads København K Omslag: BGRAPHIC Tryk: Schultz Grafisk Oplag: 1. Pris: 175 kr. inkl. moms Publikationen kan hentes på nedenstående hjemmeside:

5 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Kommissionens overvejelser om opgaven Kommissionens forslag Resume af centrale temaer i Kommissionens rapport Appendiks 1.1 Kommissorium for Arbejdsmarkedskommissionen Appendiks 1.2 Arbejdsmarkedskommissionens medlemmer og aktiviteter Kapitel 2 Øget arbejdstid er en stor udfordring Indledning Statistisk belysning af arbejdstiden Offentlig regulering Aftaler og overenskomster Holdninger til arbejdstid (Arbejdskraftundersøgelse) Appendiks 2.1 Arbejdskraftundersøgelsen Appendiks 2.2 Skattereform og arbejdstid Kapitel 3 Et tidssvarende dagpengesystem Indledning Udvikling i ledigheden og dens sammensætning Mere tidssvarende dagpengeregler Konjunkturafhængighed i dagpengesystemet Større tilslutning til arbejdsløshedsforsikringen Særlige dagpengeregler for unge og dimittender Kapitel 4 En tidligere og mere jobnær beskæftigelsesindsats Indledning Status for den aktive beskæftigelsesindsats En tidligere aktiv beskæftigelsesindsats En mere jobnær aktiv beskæftigelsesindsats Kapitel 5 Udviklingsforløb skal forebygge førtidspension Indledning Potentiale for at forebygge førtidspension Udviklingsforløb skal forebygge førtidspension En konsistent beskæftigelsesindsats Førtidspensionister skal have lov at arbejde Kapitel 6 En målrettet fleksjobordning Indledning Langt flere i fleksjob end ventet Ledighed blandt fleksjobvisiterede Fleksjobansatte og ledighedsydelsesmodtagere

6 6.5 Brugen af fleksjobordningen og sammenhæng med andre ordninger En målrettet og dynamisk fleksjobordning Kapitel 7 Arbejdsmiljø og risiko for afgang fra arbejdsmarkedet Indledning Sammenhæng mellem arbejdsmiljø og førtidspensionering mv Den forebyggende indsats Kapitel 8 Mere effektiv styring af beskæftigelsesindsatsen Indledning Organisering og styring af beskæftigelsesindsatsen Ny model for finansiering af kommunernes udgifter til overførselsindkomster Virkninger af Kommissionens forslag om en ny refusionsmodel Bedre muligheder for at prioritere beskæftigelsesindsatsen Andre forslag til styring af beskæftigelsesindsatsen Appendiks 8.1 Ændringer i refusionsprocenter siden Appendiks 8.2 Overførselsmodtagere fordelt på samlet varighed i offentlig forsørgelse Kapitel 9 Tidligere færdiggørelse af uddannelse Indledning Tidsforbrug i uddannelsessystemet Effekter af tidligere studieafslutning Initiativer for at få unge hurtigere gennem uddannelsessystemet Målsætninger for uddannelsessystemet Kapitel 1 Udenlandsk arbejdskraft Indledning Tilgang af udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft og finanspolitisk holdbarhed Arbejdskraft fra lande uden for Norden og EU Fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft Kapitel 11 Efterløn Indledning Brugen af efterlønsordningen Efterløn og mangelområder Ingen skattefinansiering af frivillig tilbagetrækning Justeringer af efterlønsordningen Bilag Bilag 1 Eksterne analyser

7 KAPITEL 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING

8

9 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Kapitel 1 Indledning og sammenfatning 1.1 Kommissionens overvejelser om opgaven Arbejdsmarkedskommissionen fremlægger med denne rapport sine samlede forslag til, hvordan de offentlige finanser kan styrkes gennem en øget arbejdsindsats. Baggrunden for Kommissionens arbejde er, at de offentlige udgifter i regeringens 215-plan ikke er fuldt finansieret. Der mangler 14 mia. kr. om året eller,8 pct. af BNP. I kommissoriet er det endvidere angivet, at det er regeringens vision at løfte beskæftigelsen mere end det, der kræves for at forbedre den offentlige økonomi med 14 mia. kr. blandt andet med henblik på at øge handlemulighederne i den økonomiske politik. Kommissionens forslag er ikke udformet som en samlet pakke, men som et katalog, der omfatter syv overordnede temaområder. Der er særligt tre områder, der kan levere væsentlige bidrag til at styrke de offentlige finanser gennem øget beskæftigelse: Ændringer i efterløn, så raske ældre trækker sig senere tilbage Ændringer i dagpengesystem mv., så ledige kommer hurtigere i arbejde Tidligere færdiggørelse af uddannelse, så unges beskæftigelse øges Derudover kan der på andre tre områder opnås nogle mindre bidrag: Øget beskæftigelse for personer med nedsat arbejdsevne Øget tilgang af udenlandsk arbejdskraft Ny styring af kommunernes beskæftigelsesindsats, så de får stærkere økonomiske incitamenter til at få offentligt forsørgede i arbejde. Kommissionen har beskæftiget sig med yderligere et temaområde: Højere arbejdstid for beskæftigede hvor der i princippet er et potentiale for at styrke de offentlige finanser. Kommissionen kan dog ikke inden for sit virkefelt pege på konkrete forslag til lovændringer, der mærkbart kan øge den gennemsnitlige arbejdstid. Der er således ikke ubegrænsede valgmuligheder i sammensætningen af en pakke, der kan løse den stillede opgave. Kommissionen må på baggrund af sine analyser konkludere, at det næppe er realistisk at løse opgaven uden at inddrage de områder, der kan levere de største bidrag til at styrke de offentlige finanser, herunder ændringer i efterlønnen. Jo flere områder, der bringes i spil, jo mindre vidtgående er dog kravene til reformer på de enkelte områder. 7

10 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Siden Arbejdsmarkedskommissionen blev nedsat i december 27 er der sket navnlig to ændringer, som umiddelbart påvirker baggrunden for Kommissionens arbejde. For det første vurderes skattereformen fra foråret 29 at øge den gennemsnitlige arbejdstid for beskæftigede og derigennem forbedre de offentlige finanser med ca. 5 mia. kr. årligt på sigt. Dette reducerer umiddelbart kravet til yderligere forbedringer af de offentlige finanser. For det andet er der som bekendt sket et væsentligt skift i konjunktursituationen. Dette skift har flyttet det aktuelle politiske fokus fra problemer med arbejdskraftmangel til problemer med stigende ledighed, men vil derudover sandsynligvis øge behovet for reformer, der styrker beskæftigelsen på lang sigt. Det aktuelle økonomiske tilbageslag vil således øge det samlede langsigtede finansieringsbehov, dels på grund af store budgetunderskud i de nærmeste år, dels fordi tilbageslaget formentlig vil indebære en stigning i den strukturelle ledighed, jf. afsnittet om den ændrede konjunktursituation nedenfor. Eksempelvis vil en stigning i den strukturelle ledighed med ½ pct. indebære et yderligere finansieringsbehov på ca. 4½ mia. kr. De politiske præmisser Præmissen i kommissoriet er, at en forøgelse af danskernes samlede arbejdsindsats er nødvendig for fortsat at kunne finansiere velfærdssamfundet, uden at det fremover bliver nødvendigt enten at hæve skatterne eller at reducere de offentlige udgifter. Kommissionen kan ikke tage stilling til, hvad der i bund og grund er en politisk prioritering mellem forskellige valgmuligheder i den økonomiske politik. Når der er politisk ønske om at øge de offentlige udgifter, kan det enten finansieres ved at sætte skatterne op eller ved at gennemføre reformer, der forbedrer den offentlige økonomi gennem en højere beskæftigelse. Det er dog nødvendigt at vælge mellem de to muligheder, idet der ikke findes andre relevante alternativer. En forøgelse af beskæftigelsen er den løsning, der udover at styrke de offentlige finanser bedst tilgodeser hensynet til at styrke vækst og samlet velstand i samfundet. I modsætning hertil vil højere skat som hovedregel indebære en lavere samlet velstand og lavere vækst. Også på andre måder virker de to redskaber forskelligt. Arbejdsmarkedsreformer vil således typisk rette sig mod afgrænsede målgrupper, mens skatteforhøjelser kan fordeles mere bredt i befolkningen. Uanset valget mellem skatteforhøjelser og arbejdsmarkedsreformer er dette, at sikre finansieringen af de offentlige udgifter, ikke blot et spørgsmål om bogholderi. Varige ubalancer i de offentlige finanser vil på længere sigt berøre alle danskerne, herunder også de, der endnu ikke er født. 8

11 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Konsekvensen af en økonomisk politik, der ikke rettidigt håndterer manglende sammenhæng mellem udgifter og indtægter, er stigende offentlig gæld. En stigende gæld vil udover at overlade problemerne med finansieringen til senere generationer også øge risikoen for, at det kan blive nødvendigt at foretage økonomiske indgreb under ugunstige økonomiske omstændigheder. Sådanne indgreb kan være særlig byrdefulde for de grupper, der er mest afhængige af offentlig forsørgelse og andre skattefinansierede velfærdsydelser. I 215-planen er der som nævnt fastlagt et niveau for de offentlige udgifter frem mod 215 uden, at der samtidig er truffet konkret politisk beslutning om, hvordan disse skal finansieres. Arbejdsmarkedskommissionens opgave er at komme med forslag til initiativer, der kan tilvejebringe en sådan finansiering gennem højere beskæftigelse. Kommissionen har som forudsat i kommissoriet bestræbt sig på at skabe en bred og offentlig debat gennem sin arbejdsproces, blandt andet gennem trepartsmøder med arbejdsmarkedets parter og regeringen og ved deltagelse i debatarrangementer og indlæg i medierne. Kommissionens eksterne aktiviteter er omtalt i appendiks 1.2 og på Kommissionens hjemmeside. Kommissioriets fulde ordlyd er gengivet i appendiks 1.1. Overordnede principper og hensyn Udgangspunktet for Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger er, at man gennem reformer primært af beskæftigelses- og socialpolitikken skal opnå en forøgelse af befolkningens samlede arbejdsindsats, så man samtidig styrker de offentlige finanser. De enkelte reformforslag retter sig mod forskellige målgrupper, men tilsammen indebærer de, at alle aldersgrupper på arbejdsmarkedet kommer til at bidrage til at løse finansieringsudfordringen. Ved primært at fokusere på beskæftigelses- og socialpolitik er Kommissionen ikke gået nærmere ind på emner som trafikal infrastruktur, børnepasning, behandling i sundhedsvæsenet osv., selvom der naturligvis kan være en sammenhæng mellem samfundets infrastruktur i bred forstand og den samlede arbejdsindsats, befolkningen præsterer. Den dobbelte målsætning om øget beskæftigelse og styrkede offentlige finanser gør det irrelevant at overveje forslag, der i væsentligt omfang øger de offentlige udgifter. Der foreligger ikke oplagte muligheder for gennem øgede udgifter, tilskud, skatterabatter mv. at øge beskæftigelsen i et sådant omfang, at de offentlige finanser samlet set forbedres. I samme forbindelse er der grund til at slå fast, at højere produktivitetsvækst som er væsentlig for den samlede velstandsudvikling i samfundet ikke i sig selv styrker de offentlige finanser. Det hænger sammen med den måde, det danske velfærdssamfund er indrettet på. Den øgede vækst vil ganske vist føre til højere indkomster og dermed også til øgede skatteindtægter. Men overførselsindkomsterne og lønnen til de offentligt ansat- 9

12 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning te følger lønudviklingen i den private sektor. Derfor stiger de offentlige udgifter i omtrent samme takt som skatteindtægterne. Kommissionen har i sine overvejelser om udformning af konkrete forslag lagt vægt på tre overordnede principper og hensyn: I. Den danske arbejdsmarkedsmodel (flexicurity) skal fastholdes Dette princip er eksplicit nævnt i kommissoriet. Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt andet kendetegnet ved, at den økonomiske sikring af ledige overvejende er skattefinansieret, mens arbejdsmarkedets parter overvejende har ansvaret for løn og arbejdsvilkår. Den økonomiske sikring af ledige er modstykket til et arbejdsmarked med fleksibel adgang til at afskedige og ansætte medarbejdere. Kommissionen har i sine overvejelser især lagt vægt på, at: balancen mellem den økonomiske sikring for ledige og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet skal påvirkes mindst muligt. Det opnås bedre ved at afkorte varigheden af ydelser end ved at reducere ydelsernes niveau, og derfor foreslås ikke generelle reduktioner i satserne for indkomstoverførsler. tilskyndelsen til, at personer på arbejdsmarkedet forsikrer sig mod ledighed, skal fastholdes og gerne styrkes - både af hensyn til den enkelte og for at bevare fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Derfor indgår vilkårene for arbejdsløshedsforsikring i forslagskataloget. ansvaret for de generelle rammer for arbejdstid, løn mv. skal fortsat ligge hos arbejdsmarkedets parter. Derfor foreslås ikke lovgivning med sigte på at øge den generelle arbejdstid. arbejdsmarkedet skal gøres mere rummeligt uden at forringe virksomhedernes konkurrenceevne. Derfor foreslås ikke lovgivning, der pålægger de enkelte virksomheder omkostningskrævende forpligtelser. II. Virkemidler skal afspejle målgruppens ressourcer Virkemidlerne i social- og beskæftigelsespolitikken omfatter dels økonomiske incitamenter til at arbejde (og søge arbejde), dels offentlige tilbud og foranstaltninger til at forbedre den enkeltes mulighed for at opnå og varetage et arbejde. Effekterne af de to typer af virkemidler på såvel beskæftigelse som målgruppens indkomst afhænger i vidt omfang af målgruppens ressourcer. I valget af virkemidler har Kommissionen lagt vægt på, at: skattefinansierede ordninger, der tillader, at raske mennesker frivilligt kan trække sig ud af arbejdsmarkedet, skal være begrundet i sociale hensyn og bør i modsat fald afvikles. brugen af økonomiske incitamenter skal være målrettet mod grupper, som har tilstrækkelige forudsætninger til at kunne reagere på ændrede økonomiske vilkår. den offentlige indsats i form af tilbud og foranstaltninger skal målrettes mod de grupper, der ressourcemæssigt har de svageste forudsætninger for at klare 1

13 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning sig på arbejdsmarkedet. Samtidig skal det dog altid kunne betale sig at arbejde også når arbejdsevnen er nedsat. III. De offentlige systemer skal have klare mål Det betyder bl.a., at: arbejdsdelingen mellem de forskellige offentlige ordninger skal være klar. Beskæftigelsespolitikken bør udelukkende have fokus på at få ledige i arbejde. I nogle tilfælde kan uddannelsesaktivering med et konkret jobsigte være et hensigtsmæssigt middel hertil, men det bør ikke være et selvstændigt mål for den aktive beskæftigelsesindsats at tilbyde generel uddannelse og kompetenceudvikling det hører hjemme i uddannelsessystemet. styringen af den politisk besluttede kommunale forvaltning af beskæftigelsespolitikken bør være enkel, gennemskuelig og resultatorienteret, så den bidrager mest muligt til at fremme den samlede beskæftigelse i samfundet. der tilstræbes forenklinger, både i lovgivningen og i administrationen heraf, når det er foreneligt med de overordnede målsætninger. Fx er reglerne i den nuværende fleksjobordning unødvendigt stive og komplicerede. Den ændrede konjunktursituation Siden efteråret 28 er der sket et væsentligt skift i konjunktursituationen, som har flyttet det aktuelle politiske fokus fra problemer med arbejdskraftmangel til problemer med stigende ledighed. I tiden op til offentliggørelsen af Kommissionens delrapport i efteråret 28 var der tale om et betydeligt sammenfald mellem den kortsigtede og den langsigtede dagsorden. Mange af de initiativer, som kan styrke finanspolitikkens holdbarhed, ville således også ved en hurtig iværksættelse kunne bidrage til at løse et problem med arbejdskraftmangel på kortere sigt. Dette var baggrunden for, at Kommissionen af regeringen blev anmodet om at fremskynde udarbejdelsen af nogle af sine forslag i efteråret 28. Med den nu hurtigt stigende ledighed er der om end der fortsat er mangel på arbejdskraft på visse områder ikke længere et sådant umiddelbart sammenfald mellem den kortsigtede og den langsigtede dagsorden. Den stigende ledighed fjerner imidlertid ikke behovet for at gennemføre reformer, der styrker de offentlige finanser på længere sigt. Tværtimod må lavkonjunkturen som nævnt påregnes at svække finanspolitikkens holdbarhed og dermed øge behovet for arbejdsmarkedsreformer. Det skyldes for det første, at konjunkturtilbageslaget er meget kraftigt og indebærer en periode med større underskud på de offentlige finanser end tidligere forventet og dermed et større fremtidigt finansieringsbehov end forudsat i 215- planen. Dertil kommer, at en længere periode med høj ledighed erfaringsmæssigt i sig selv kan indebære en stigning i den strukturelle ledighed på samme måde, som de senere års høje beskæftigelse formentlig har bidraget til det hidtidige fald i den 11

14 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning strukturelle ledighed. På nuværende tidspunkt hersker der betydelig usikkerhed om varigheden af lavkonjunkturen. Samtidig vil konjunkturvendingen synliggøre, at det offentlige har store budgetunderskud selv ved en moderat stigning i ledigheden i forhold til det historisk lave ledighedsniveau for blot et år siden. Også under lavkonjunktur er der behov for, at arbejdsmarkedet fungerer fleksibelt, herunder at de lediges jobsøgning er intensiv. Trods den kraftigt stigende ledighed sker der nemlig fortsat mange nyansættelser på det danske arbejdsmarked. Kommissionen fraråder, at der med henvisning til lavkonjunkturen gennemføres tiltag, som permanent eller i en periode mindsker det effektive arbejdsudbud. Sådanne tiltag har uanset konjunkturerne en omkostning, fordi de medfører et fald i den samlede beskæftigelse i samfundet. Overgangsydelsen, der blev indført i starten af 199 erne, er et eksempel herpå. Overgangsydelsen gav mulighed for, at langvarigt ledige mellem 5 og 59 år kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på en ydelse svarende til 82 pct. af dagpengemaksimum. Da ordningen var på sit højeste, var op imod 5. personer på overgangsydelse. Der blev lukket for tilgang til ordningen i Andelen af 5-59-årige i beskæftigelse faldt betydeligt fra midten af 199 erne, mens beskæftigelsen for alle andre grupper steg. I takt med, at overgangsydelsen blev udfaset, steg beskæftigelsen for de 5-59-årige til gengæld kraftigere end for andre aldersgrupper. Samlet set førte overgangsydelsen således til en lavere beskæftigelse, mens antallet af offentligt forsørgede steg. Tiltag, der reducerer arbejdsudbuddet, modarbejder finansieringen af de offentlige udgifter og øger kravene til, hvor omfattende reformerne skal være for at sikre finanspolitisk holdbarhed. Dette kan undgås, hvis man i stedet vælger andre virkemidler til at begrænse faldet i beskæftigelsen under lavkonjunkturen og samtidig træffer beslutninger om reformer, der vil øge beskæftigelsen på længere sigt. Den ændrede konjunktursituation kan naturligt føre til overvejelser om den tidsmæssige indfasning af reformer på arbejdsmarkedet. Det bør dog indgå i sådanne overvejelser, at der fortsat er mangel på arbejdskraft på nogle dele af arbejdsmarkedet, fx i sundheds- og uddannelsessektoren, hvilket isoleret set øger omkostningen ved at udsætte reformers ikrafttræden. Disse mangelsituationer stiller samtidig krav til hvilke redskaber, der kan forventes at have effekt på beskæftigelsen. Således er afvikling af eller begrænsninger i adgangen til efterløn den eneste sikre vej til øget beskæftigelse inden for en kortere årrække i de fag, der ikke har nogen ledige. Hertil kommer naturligvis det generelle forhold, at kravene til initiativernes størrelse øges, jo længere igangsættelsen udskydes. 12

15 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning 1.2 Kommissionens forslag Kommissionens forslag falder som nævnt indenfor syv overordnede temaområder. Der er meget stor forskel på potentialet for at øge beskæftigelsen og styrke de offentlige finanser. Samtidig er der væsentlig forskel på den grad af usikkerhed, der knytter sig til de skønnede effekter af de enkelte forslag. På nogle områder er det reelt ikke muligt at kvantificere effekten. Med disse forbehold skønnes det, at Kommissionens forslag tilsammen muliggør en varig forøgelse af beskæftigelsen med op til i størrelsesordenen 138. personer og en varig forbedring af de offentlige finanser med op til 27 mia. kr. årligt, jf. tabel

16 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Tabel 1.1 Arbejdsmarkedskommissionens forslag hovedoversigt Temaområder Højere arbejdstid for beskæftigede Opfordring til arbejdsmarkedets parter om at tilstræbe uændret eller øget arbejdstid ved aftaler Ledige hurtigere i arbejde Dagpengeperiode på 2 år med konjunkturbetinget forlængelsesmulighed Større tilslutning til arbejdsløshedsforsikringen Særlige dagpengeregler for unge og dimittender Tidligere aktiv beskæftigelsesindsats Mere jobnær aktiv beskæftigelsesindsats Beskæftigelse, personer Offentlige finanser, mia. kr Øget beskæftigelse for personer med nedsat arbejdsevne Nyt udviklingsforløb, der skal forebygge førtidspension Mere målrettet fleksjobtilskud Bedre dokumentation af sammenhængen mellem arbejdsmiljø og afgang fra arbejdsmarkedet Ny styring af beskæftigelsesindsatsen En ny kommunal refusionsmodel Bedre mulighed for kommunerne for at prioritere beskæftigelsesindsatsen Oprettelse af en jobkonsulentuddannelse Tidligere færdiggørelse af uddannelse Omlægning af studiestøtten for at fremme tidlig studiestart, herunder skattefri bonus Målretning af 1. klasse Kun tilskud til voksenlærlinge over 3 år Øget tilgang af udenlandsk arbejdskraft Lettere adgang for udenlandsk arbejdskraft Ændringer i efterløn Efterlønsordningen afvikles gradvist 5. ¾ ¼ eller De besluttede forhøjelser af efterløns- og folkepensionsalderen fremrykkes Pensionsmodregning i hele efterlønsperioden Midlertidig mulighed for tilbagebetaling af efterlønsbidrag Mulige effekter i alt Anm.: Skønnede effekter på beskæftigelse og offentlige finanser er den varige, årlige effekt. Effekterne på kortere og mellemfristet sigt kan afvige væsentligt herfra. 14

17 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Kommissionen har i valget af temaområder og udformningen af de konkrete forslag tilstræbt at forholde sig loyalt til kommissoriet. I kommissoriet er opstillet to konkrete arbejdsmarkedspolitiske mål frem mod 215, som stammer fra regeringens 215-plan. Det ene formulerede krav er, at den (strukturelle) ustøttede beskæftigelse skal øges med mindst 2. personer. Det andet formulerede krav er, at den gennemsnitlige arbejdstid ikke må falde frem mod 215. Denne kravformulering indebærer reelt en hovedvægt på flere arbejdstimer blandt de, der allerede er i beskæftigelse. I princippet er der et betydeligt potentiale i at øge den gennemsnitlige arbejdstid, men inden for rammerne af den danske aftalemodel vil det i praksis helt overvejende være op til arbejdsmarkedets parter, om dette potentiale kan udnyttes. Kommissionen kan derfor som nævnt ikke inden for sit arbejdsfelt pege på konkrete forslag, som effektivt kan øge arbejdstiden. Kommissionen har derfor alene taget udgangspunkt i, at målet om en varig forbedring af de offentlige finanser med mindst,8 pct. af BNP, svarende til 14 mia. kr. årligt, primært skal nås ved, at den samlede arbejdsindsats øges gennem lavere ledighed og større deltagelse på arbejdsmarkedet. Hvor stor en beskæftigelsesstigning, der skal til for at nå målet, afhænger grundlæggende af redskabsvalget. Kravet er mindst 5. ekstra personer i ustøttet fuldtidsbeskæftigelse gennem foranstaltninger, der ikke belaster de offentlige kasser. Fx at 5. er i arbejde frem for at være på efterløn. Kravet er meget større, hvis der er udgifter forbundet med at opnå en beskæftigelsesfremgang, eller hvis de mennesker, der kommer i beskæftigelse, arbejder på nedsat tid eller opnår en indkomst under gennemsnittet. Bidraget til de offentlige finanser af en given beskæftigelsesstigning afhænger også af, hvornår denne stigning opnås jo hurtigere en beskæftigelsesstigning kan opnås, jo større er bidraget til finanspolitikkens holdbarhed. Arbejdsmarkedets rummelighed og bedre beskæftigelsesmuligheder for personer med nedsat arbejdsevne er nævnt specifikt i kommissoriet. Kommissionen fremlægger forslag til, hvordan mennesker med nedsat arbejdsevne i højere grad kan fastholdes på arbejdsmarkedet uanset at bidraget herfra til at løse finansieringsudfordringen er beskedent. Bedre integration af indvandrere og efterkommere er ligeledes fremhævet i kommissoriet som et muligt indsatsområde. For indvandrere og efterkommere, der er på arbejdsmarkedet eller er på offentlige forsørgelsesordninger, er integration ikke et selvstændigt tema, men er tænkt som en integreret del af målene med de foreslåede initiativer. Derimod har Kommissionen ikke fundet forslag, der kan føre til beskæftigelse for de grupper af flygtninge og indvandrere, der hverken er i arbejde eller på offentlig forsørgelse. 15

18 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Boks 1.1 Samlet oversigt over Arbejdsmarkedskommissionens forslag Højere arbejdstid for beskæftigede (Kapitel 2) A.1 Ved kommende offentlige og private overenskomstfornyelser skal der ikke indgås aftaler, der samlet set indebærer kortere arbejdstid på det pågældende overenskomstområde. A.2 Der skal i overenskomsterne gives adgang til at aftale, at den enkelte kan arbejde mere end 37 timer om ugen mod en forholdsmæssig forhøjelse af lønnen (dvs. med samme timeløn). Ledige hurtigere i arbejde Et tidssvarende dagpengesystem (Kapitel 3) B.1 Dagpengeperioden afkortes fra 4 til 2 år. I en lavkonjunktur kan dagpengeperioden midlertidigt forlænges med 2 gange ½ år, så den i perioder med meget høj ledighed kan udgøre op til 3 år. B.2 Beskæftigelseskravet ved genoptjening af dagpengeret øges fra 26 til 52 uger inden for 3 år (harmonisering). B.3 Perioden for beregning af dagpengesatsen udvides fra 13 uger til 52 uger. B.4 For unge under 3 år nedsættes det årlige forsikringsbidrag med 75 pct. fra 3.48 kr. til 87 kr. (29-priser). B.5 For personer over 3 år (ekskl. efterlønnere) halveres det årlige forsikringsbidrag fra 3.48 kr. til 1.74 kr. (29-priser). Samtidig forøges efterlønsbidraget fra 5.75 kr. til 8.12 kr. årligt (29-priser). B.6 A-kassens administrationsbidrag opdeles, således at mindst ¼ betales af de a-kassemedlemmer, der er tilmeldt efterlønsordningen. B.7 Aldersgrænsen for de særlige ungesatser hæves til at omfatte årige uden børn. B.8 Dagpengeperioden afkortes til 1 år for dimittender. Dimittender skal have forudgående a- kassemedlemskab i 1 år for at have dagpengeret efter afslutning af uddannelse. En tidligere og mere jobnær beskæftigelsesindsats (Kapitel 4) C.1 Alle ledige har ret og pligt til en uges jobsøgningsforløb senest efter 3 måneder. C.2 Kontaktforløbet intensiveres, så der afholdes samtaler mindst hver måned i de første 6 måneder. C.3 Aktiveringstilbud senest efter 6 måneder for alle ledige over 3 år. C.4 Der bør fokuseres på jobnær aktivering, inden der igangsættes en mere udvidet indsats. C.5 Opkvalificerings- og vejledningsforløb over 6 ugers varighed kan kun tilbydes personer, som har været ledige i mere end et år. C.6 Forsikrede lediges ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse afskaffes. Øget beskæftigelse for personer med nedsat arbejdsevne Udviklingsforløb skal forebygge førtidspension (Kapitel 5) D.1 Nyt udviklingsforløb til personer, der aktuelt har en ubetydelig arbejdsevne, men hvor arbejdsevnen potentielt kan blive bedre. D.2 Beskæftigelsesfradrag til deltagere i udviklingsforløb, som kommer i ustøttet beskæftigelse. D.3 Mulighed for førtidspension med genoptagelsesfrist afskaffes. D.4 Førtidspensionsbevis til førtidspensionister på ny ordning. En målrettet fleksjobordning (Kapitel 6) E.1 Løntilskuddet omlægges, så fleksjobordningen bliver mere målrettet og dynamisk. E.2 Den statslige udligningsordning for fleksjob omlægges, så den kun omfatter indslusningsfleksjob og ikke fastholdelsesfleksjob. E.3 Ved et i øvrigt uændret refusionssystem nedsættes refusionsprocenten for fleksjobtilskud fra 65 pct. til 35 pct. (svarende til refusionsprocenten for førtidspension). E.4 Samme rettigheder og pligter i forhold til den aktive beskæftigelsesindsats for ledighedsydelsesmodtagere som for dagpengemodtagere. E.5 Arbejdsmarkedet parter opfordres til at bidrage til at øge psykisk syges muligheder for at finde plads på arbejdsmarkedet. 16

19 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Boks 1.1 (fortsat) Samlet oversigt over Arbejdsmarkedskommissionens forslag Arbejdsmiljø og risiko for afgang fra arbejdsmarkedet (Kapitel 7) F.1 Dokumentationen af sammenhænge mellem arbejdsmiljø- og livsstilsfaktorer og afgangen fra arbejdsmarkedet skal styrkes. Effekterne af den eksisterende forebyggelsesindsats skal evalueres systematisk. Ny styring af beskæftigelsesindsatsen (Kapitel 8) G.1 Ny refusionsmodel: Den statslige refusion til kommunernes forsørgelsesudgifter udgør 1 pct. i den første måned en person har været offentligt forsørget, 65 pct. fra måned, 35 pct. mellem 1-3 år og bortfalder efter en periode på 3 år. G.2 Kommunernes administrative udgifter til beskæftigelsesindsatsen løftes ud af servicerammen. G.3 Driftsudgifter til opfølgningssamtaler behandles som udgifter til aktivering. Udgifterne budgetgaranteres. G.4 Samspillet mellem a-kasser og kommuner skal styrkes. Kommunerne skal have mulighed for at anke a-kassernes afgørelser om rådighed mv. Den individuelle plan for jobsøgning skal være tilgængelig for jobcentret. G.5 Der oprettes en jobkonsulentuddannelse. Tidligere færdiggørelse af uddannelse (Kapitel 9) H.1 SU-perioden begrænses til normeret studietid for sene studiestartere. H.2 Skattefri bonus på 1. kr. ved beståelse af 1. år på erhvervskompetencegivende uddannelse senest 3 år efter adgangsgivende eksamen. H.3 Udarbejdelse af analysegrundlag for tilpasninger af uddannelsernes indretning med henblik på at få unge hurtigere igennem uddannelsessystemet. H.4 Målretning af 1. klasse og offentligt tilskud til efterskoleophold på 1. klasseniveau mod unge, der ikke er klar til en ungdomsuddannelse. H.5 Værnepligten skal tilrettelægges, så den forsinker unge mindst muligt i uddannelsessystemet. H.6 Kun personer over 3 år kan starte som voksenlærlinge i forløb med tilskud fra ordningen. Øget tilgang af udenlandsk arbejdskraft (Kapitel 1) I.1 Indkomstgrænsen i beløbsordningen nedsættes fra 375. kr. til 3. kr. I.2 Positivlisten udvides med grupper med korte videregående uddannelser og erhvervsuddannelser. Ændringer i efterløn (Kapitel 11) J.1 Efterlønsordningen afvikles gradvist. eller J.2 Påbegyndelsen af de planlagte forhøjelser af efterløns- og folkepensionsalderen fremrykkes fra 219 til 211. J.3 Pensionsmodregning i hele efterlønsperioden. J.4 Arbejdsmarkedskommissionen opfordrer a-kasserne til at forbedre medlemmernes muligheder for at vurdere de økonomiske konsekvenser af deltidsarbejde ved siden af efterløn. J.5 Midlertidig mulighed for at træde ud af efterlønsordningen og få tilbagebetalt indbetalte efterlønsbidrag skattefrit. 17

20 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning 1.3 Resume af de centrale temaer i Kommissionens rapport I det følgende resumeres Arbejdsmarkedskommissionens analyser og forslag indenfor de syv overordnede temaområder i rapporten. Højere arbejdstid for beskæftigede Det diskuteres ofte, om danskerne i grunden arbejder meget eller lidt i international sammenligning. Svaret er: Hverken-eller. En relativt stor andel af danskerne er på arbejdsmarkedet. Til gengæld er den gennemsnitlige arbejdstid for de, der er på arbejdsmarkedet, relativt lav. Samlet set har danskerne en ret gennemsnitlig arbejdsindsats i forhold til de andre OECD-lande. En samlet arbejdsindsats pr. indbygger, der kun er omkring gennemsnittet, er et problem, når et flertal af befolkningen samtidig ønsker et skattefinansieret velfærdssamfund, der er blandt de mest udbyggede i verden. Et højt skattetryk er den eneste alternative mulighed, hvis et højt niveau for velfærdsydelser ikke bliver finansieret gennem et lige så højt niveau for arbejdsindsatsen. I princippet burde der være gode muligheder for at øge de beskæftigedes gennemsnitlige arbejdstid. Imidlertid findes der ikke virksomme redskaber i lovgivningen (bortset fra skattelovgivningen), der mærkbart kan påvirke arbejdstiden. De rammevilkår, der har væsentlig betydning for arbejdstiden, er overvejende aftalt mellem arbejdsmarkedets parter. Arbejdsmarkedskommissionens forslag om øget arbejdstid for de beskæftigede har derfor karakter af en opfordring rettet til arbejdsmarkedets parter om at ophøre med at aftale overenskomstforbedringer, der indebærer, at arbejdstiden falder. Parterne opfordres endvidere til at skabe bedre muligheder for, at den enkelte kan øge sin arbejdstid. Det kan fx ske ved at udbrede de muligheder for plustid, der allerede findes i nogle overenskomster. En forøgelse af arbejdstiden vil i givet fald kunne styrke den finanspolitiske holdbarhed væsentligt. Hvis eksempelvis hver beskæftiget arbejder én time mere om ugen, vil det varigt forbedre de offentlige finanser med 14 mia. kr. Det svarer til størrelsen af hele den udfordring, som Kommissionen skal komme med løsningsforslag til. Imidlertid er det en betydelig udfordring at øge eller blot fastholde den gennemsnitlige arbejdstid. Flere faktorer, herunder den demografiske udvikling, vil i de kommende år påvirke arbejdstiden i negativ retning. Hertil kommer, at kun få ønsker at arbejde mere. En interviewundersøgelse viser, at de fleste er tilfredse med deres nuværende arbejdstid, en hel del har ønsker om at arbejde mindre, mens kun få vil arbejde mere end i dag. Arbejdstiden i den offentlige sektor er i gennemsnit væsentlig kortere end i den private sektor, hvilket især skyldes en større udbredelse af deltidsbeskæftigelse i den offentlige sektor. Der er i de senere års aftaler og overenskomster taget en række initiativer til at forbedre mulighederne for, at deltidsansatte på det offentlige arbejdsmarked kan arbejde mere. 18

Arbejde, vækst og velfærd

Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske

Læs mere

VELFÆRD KRÆVER ARBEJDE KORT FORTALT

VELFÆRD KRÆVER ARBEJDE KORT FORTALT VELFÆRD KRÆVER ARBEJDE KORT FORTALT AUGUST 2009 VELFÆRD KRÆVER ARBEJDE KORT FORTALT ARBEJDSMARKEDSKOMMISSIONENS FORSLAG TIL, HVORDAN DE OFFENTLIGE FINANSER KAN STYRKES GENNEM EN ØGET ARBEJDSINDSATS AUGUST

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Bilag til Arbejdsmarkedskommissionens delrapport: Arbejde, vækst og velfærd

Bilag til Arbejdsmarkedskommissionens delrapport: Arbejde, vækst og velfærd Bilag til Arbejdsmarkedskommissionens delrapport: Arbejde, vækst og velfærd September 28 Indholdsfortegnelse Bilag 1 Forslagskatalog... 4 A. Et tidssvarende dagpengesystem A.1 Dagpengeperioden afkortes

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Analyse 19. september 2012

Analyse 19. september 2012 19. september 1. Konsekvenser af en kortere dagpengeperiode Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 13 afkortet fra til år. I analysen undersøges lediges afgang fra dagpengesystemet omkring det tidspunkt,

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens delrapport: Arbejde, vækst og velfærd

Arbejdsmarkedskommissionens delrapport: Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionens delrapport: Arbejde, vækst og velfærd September 2008 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Arbejdsmarkedskommissionens opgave... 3 1.2 Beskæftigelsesudsigterne

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning af analysens resultater...3 2. UDVIKLINGEN I FLEKSJOBORDNINGEN...12 2.1. Udviklingen i brugen af ordningen...12

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S AC s høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den

Læs mere

Den danske flexicurity-model tilbage på sporet

Den danske flexicurity-model tilbage på sporet jefr/jehø/liss 11-0012 -18.01.2011 Kontakt: ftf@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Den danske flexicurity-model tilbage på sporet Med udgangspunkt i den danske flexicurity-model perspektiver notatet de seneste

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats. Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg

Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats. Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg Udgangspunkt i tre spørgsmål: Hvordan sikres en beskæftigelsesindsats, der hjælper de ledige

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

En målrettet fleksjobordning skal skabe plads til personer med færrest ressourcer:

En målrettet fleksjobordning skal skabe plads til personer med færrest ressourcer: Fakta om regeringens 16 initiativer En forstærket indsats skal forebygge førtidspension: 1. Udviklingsforløb for unge 2. Kampagne, guide og forsøg med udviklingsforløb 3. Efteruddannelse for medarbejdere

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus,

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesminister Mette Frederikssen og Medlemmer af beskæftigelsesudvalget Kommunerne spekulerer i statsrefusion

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Page 1 of 5 REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Uddannelse til ledige målrettes virksomhedernes behov Styrket kontakt mellem ledige og jobcenter Løft i jobcentrenes service til virksomhederne

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

Appendiks til aftale om afbureaukratisering

Appendiks til aftale om afbureaukratisering Appendiks til aftale om afbureaukratisering Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er enige om en gennemgribende forenkling af reglerne

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune I indeværende notat beskrives hvordan forskellige elementer i beskæftigelsesreformen

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LAB - Lov om en aktiv

Læs mere

Millionen. Bagsiden af den danske flexicurity-model

Millionen. Bagsiden af den danske flexicurity-model Millionen Bagsiden af den danske flexicurity-model Af Stine Bosse, Peter Højland og Lars Haagen Pedersen Internationalt fremhæves Danmark ofte som et land, hvor velfærdssamfundet, virksomhederne og organisationerne

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL En ny model for arbejdsløshedsforsikring foreslået af Ase vil styrke hovedformålet med dagpengesystemet nemlig forsikringen mod indtægtstab ved ledighed. Modellen hæver dagpengeloftet til 26.000 kroner

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Oversigt over ydelser 1

Oversigt over ydelser 1 Arbejdsløshedsdagpenge OBS: reformen vedtages først ved udgangen af 2014. Det beskrevne er fra forligsteksten. Enkelte delelementer træder i kraft jan 2015 og andre juli 2015. : 17.658 kr. Dimittend fuldtid:

Læs mere

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE Kilde: jobindsats.dk Fleksjob: og Fleksjob - 2008 www.finkelstein.dk Hele landet 2004 2005 2006 2007 37.101 36.146 44.197 42.969 49.416 47.996 53.449 51.924 Anm.: Et tæller med, blot det har været i gang

Læs mere

sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob

sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob Februar 2012 En del af fællesskabet reform af førtidspension og fleksjob 3 Indhold En del af fællesskabet 4 Regeringens initiativer 9 Unge

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr.

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr. Regnskabsår 2013 Hele kr. budget Arbejdsmarkedsudvalget i alt Social sikring Udgifter uden overførselsadgang Positive tal = mindreudgifter 126.073.002 301.444.717 175.371.715 42 3.130.205 Negative tal

Læs mere

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Forord En ny reform på beskæftigelsesområdet er lige på trapperne. Denne gang drejer det sig om reformen

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under

Læs mere

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger N OTAT Konsekvenser af refusionsomlægningen og budgetlægning for 2016 Lovforslag om en refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet forventes fremsat i uge 13. I den forbindelse udsender KL et regneark

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Morten Gatzwiller mgw@star.dk

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Morten Gatzwiller mgw@star.dk Fra ufaglært til faglært på rekordtid Relevant beskæftigelseslovgivning Morten Gatzwiller mgw@star.dk Onsdag den 5. marts 2014 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Læs mere

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere