Elevhåndbog folkeeventyr

Transkript

1 Elevhåndbog folkeeventyr Navn: Klasse: Side 1 af 31

2 Indhold Eventyr... 3 Opdeling... 3 Trylleeventyr kan opdeles i undergrupper... 3 Folkeeventyrets historie og funktion... 4 Folkeeventyr er svar på fundamentale livsspørgsmål... 5 Folkeeventyr død i folkemunde - nyt liv i bogen... 5 Folkeeventyrets univers og temaer... 6 Frigørelsestema... 6 Genretræk i folkeeventyr... 7 Formelsprog... 7 Sproget - personer - miljøer - gentagelser - rim - formler... 7 Personerne i folkeeventyr... 8 Miljøer i folkeeventyr... 8 Miljøer i Guldfuglen... 9 Opbygning - komposition Kontraktmodellen og aktantmodellen Prøverne Kontraktmodellen Aktantmodellen Sådan bruger du aktantmodellen Episke love Motiver Tolkninger og temaer Udviklingsmodel Budskaber Eventyrets lov Analysemodel til folkeeventyr Analyse, fortolkning, vurdering og perspektivering Eventyrets symbolverden Symboler i eventyret Side 2 af 31

3 1. Eventyr Genren er epik, da der er en fortæller, en handling, som foregår i ukendt tid og sted. EVENTYR kommer af det latinske ADVENTURA, som betyder: Hændelse, oplevelse, begivenhed, det som kommer, som foregår i: Sin egen verden Sin egen tid Har egne regler og love Et folkeeventyr er et eventyr uden en egentlig forfatter. I stedet er det blevet fortalt fra mund til mund i generationer og siden nedskrevet. Inden for folkeeventyr findes igen flere undertyper, hvoraf de vigtigste er trylleeventyr og skæmteeventyr. Opdeling Eventyr kan opdeles i Trylleeventyr Novelleagtige eventyr Legendeeventyr Skæmteeventyr Fabler Trylleeventyr kan opdeles i undergrupper 1. Overnaturlige modstandere, som besejres ved magt og list 2. Overnaturlige eller fortryllede ægtefæller 3. Overnaturlige opgaver 4. Overnaturlige hjælpere, som kan være dyr eller mennesker med særlige evner. 5. Magiske genstande Side 3 af 31

4 6. Overnaturlig kunnen eller viden, trolddom eller forhekselse af mennesker og dens ophævelse. 2. Folkeeventyrets historie og funktion Du kan se og høre om folkeeventyr på You Tube Eventyrbogen-25 klassiske folkeeventyr tegnet og fortalt af Peter Madsen Folkeeventyr findes over hele verden. Fx har Grønland, Afrika, Tyskland, Norge og Danmark hver sine folkeeventyr. De er præget af landets sprog, historie og kultur. Folkeeventyr har en lang mundtlig tradition. De er gået fra mund til mund i generationer. Hvem, ophavsmanden til de enkelte eventyr er, står hen i det uvisse. Folkeeventyr er en kulturarv af ukendt oprindelse. Glæden over et godt eventyr er urgammel. Fortælleglæden og glæden over at lytte har altid været til stede. Fortælleren har været en central samlingsperson. Eventyr er blevet brugt som underholdning, opbyggelse, virkelighedsflugt og som lykkefortællinger. Selv om du er fattigt, kan du godt vinde prinsessen og det halve kongerige. I Danmark er de internationale vandrerhistorier kommet hertil. Jyske studehandlere, som har vandret via Hærvejen til Tyskland for at sælge stude eller vejfarende og soldater, har bragt folkeeventyrene hertil. Det er interessant, at folkeeventyrene rundt om i Europa i høj grad ligner hinanden. Det er ofte de samme eventyr, blot med små ændringer og forskydninger. Dette viser, at eventyrene er vandret gennem Europa fra mund til mund, og at de i høj grad er folkelige. De er udtryk for fælles folkelige forestillinger, drømme og konflikter. På den måde kan eventyr være med til at sige noget grundlæggende om den menneskelige psyke og måde at opfatte verden på. Side 4 af 31

5 Eventyrene har fået deres eget lokale præg og eventuelt ændret titel. I forbindelse med nedskrivningen har folkeeventyret fået sin titel. Det samme eventyr kan således optræde med forskellige titler og i forskellige varianter. 3. Folkeeventyr er svar på fundamentale livsspørgsmål Folkeeventyr handler netop om fundamentale livsspørgsmål, som er fælles for alle mennesker til alle tider. Det er helt centralt, at eventyr sætter eksistentialistiske spørgsmål på højkant. Folkeeventyr handler om dig og mig og om vores liv og vores eksistentielle spørgsmål. Vi kan spejle os i eventyret og prøve at finde en identitet og udvikling. Derfor er det godt at læse eventyr, da du og jeg kan blive klogere på os selv og livet. Folkeeventyr handler om mennesket adfærd. Det er hovedpersonens karakter, som skal afgøre, om det er godt eller ondt. Hvad er mening med livet? Hvordan får jeg styr på tilværelsen? Hvilke kræfter ødelægger livet? - det onde. Hvad skal jeg gøre for at opnå lykken? - det gode. Folkeeventyret skulle være svar på de spørgsmål eller drømme, som den enkelte har/havde bevidst eller ubevidst. Eventyr indfrier behov. Eventyr var virkelighedsflugt, som afledte tankerne væk fra den barske hverdag. Eventyr stimulerer fantasien. Eventyr er optimistiske - Det gode sejrer over det onde. Eventyr ender lykkeligt. 4. Folkeeventyr død i folkemunde - nyt liv i bogen Som ovenfor nævnt har folkeeventyr en lang mundtlig tradition. De er blevet overleveret fra slægt til slægt. I 1800-tallet, hvor Romantikken var i højsædet fra , var idéen, at alt var ét. Selv historie, natur og kultur var ét og af samme ånd. Alt var ét væsen og levende, således også folkeminderne. Side 5 af 31

6 For at sikre sig, at denne kulturskat ikke blev gemt og glemt, sendte man folkemindesamlere ud i landet for at indsamle folkeminder som: Folkeviser, sagn og folkeeventyr. Den mundtlige tradition var i forfald; men påvirket af Brødrene Grimm prøvede man at redde folkeeventyr fra total glemsel. Folkeeventyrene blev indsamlet af folkemindeindsamlere, de blev skrevet ned og i udgav Brødren Grimm: Grimms eventyr. Brødrene Grimm er ikke forfattere til eventyrene; men udgivere af disse. I Danmark var det Svend Grundtvig og Evald Tang Kristensen, som forestod et lignende arbejde. Folkeeventyr døde i folkemunde; men fik nyt liv i bogen. 5. Folkeeventyrets univers og temaer I folkeeventyret møder du et forenklet univers. Verden er enten god eller ond. Det er det godes kamp mod det onde. Det onde skal bekæmpes, hvilket peger hen på et frigørelsestema. Temaer 6. Frigørelsestema Individets udvikling: Folkeeventyr handler ofte om, at individet skal finde sin plads i samfundet gennem nogle farefulde prøver. Sociale ønskedrømme: Helten ender som regel med at vinde det halve kongerige til sidst. Denne slags eventyr er ofte udtryk for folkelige ønskedrømme om social opstigning i samfundet, hvilket i realiteten var umuligt i middelalderen grundet det feudale samfundssystem. Overgangsfaser: Overgangsfaser fra barn til voksen, fra ugift til gift er ofte i fokus. Netop overgangsfasen fra barn til voksen er central i mange folkeeventyr, som kan betragtes som en manddomsprøve eller et overgangsrite. Når man har løst opgaven, er man voksen; men er blevet konge eller dronning i sit eget liv. Side 6 af 31

7 7. Genretræk i folkeeventyr Fælles for folkeeventyr er, at de er fast opbyggede, underholdende fortællinger om underfulde og overnaturlige hændelser. Formelsprog Formelsprog: Der var engang, De levede lykkeligt til deres dages ende Formelsproget gør det mundtligt overleverede eventyr lettere at huske og genkende. Der var engang er en trylleformular. Hverdagen svinder hen i tåger, for en tid kan man glemme hverdagen - virkelighedsflugt. Denne indgangsreplik hænger sammen med indledningen hvilelov. Ligeledes hænger replikken: og de levede lykkeligt tilderes dages ende sammen med: Afslutningens hvilelov. Ordet ENGANG åbner en helt ny virkelighed, hvor særlige regler gælder, og hvor alt kan ske. Sproget - personer - miljøer - gentagelser - rim - formler Sproget og sætningerne er enkle. Bruger og/at. Ordvalget er hverdagsagtigt. Der er ikke beskrivelser og refleksion. Alt er beskrevet efter faste formler. Det er flade figurer og arketyper, som optræder. Fx: Stor skov, god konge, ond heks, dejlig kongedatter, almindelige navne som: Per, Poul og Esben. Kun hovedpersonen har til tider et navn, andre er navnløse, hvilket understøtter eventyrs eksistentielle præg. Forældrene er navnløse: Fader, moder, stedmoder, fattig fisker, brændehuggeren, feer, hekse, kæmpen Konge og dronning er forklædning for far og mor. Prins og prinsesse er forklædning for dreng og pige Personerne er arketyper og flade figurer. De stereotype personer, miljøer og temaer gør, at eventyrene får karakter af at være fortællinger om noget, som kunne gælde for alle mennesker. Folkeeventyr indeholder mange gentagelser, de får deres fylde fra gentagelser. Folkeeventyr kan indeholde rim og remser. Fx Lille spejl på væggen der, hvem er smukkest i landet her? Side 7 af 31

8 Personerne i folkeeventyr Handlingen er knyttet til få personer, som færdes i folkeeventyrets univers og miljøer. Personerne er faste, flade figurer, som optræder som arketyper. Personerne er skildret sort/hvid. De er enten gode eller onde. Personerne er bærere af forskellige egenskaber og er modsætninger. Fx flittig/doven, ond/god, smuk/grim. Der er ingen nuanceret personkarakteristik, da det er faste og flade figurer. Personerne er arketyper, som kan bruges som identifikationsobjekt. Personkarakteststikken er den for folkeeventyr karakteristiske. Personerne beskrives indirekte gennem handlinger og væremåde. Personernes egenskaber: God/ond, hjælpsom/grisk, bærer dem frem i eventyret og dets univers. Den direkte personkarakteristik er enkel, da det fx fortælles, om personen er god, ond, grim, smuk, modig Personerne skildres indirekte gennem sprog- hvad de siger og overvejende gennem handlinger- hvad de gør. Miljøer i folkeeventyr Miljøerne er de fire for eventyr karakteristiske miljøer: Rig, fattig, natur og magisk miljø. Miljøerne er arketypiske universer. Det er kulisser, hvori eventyret udspiller sig. Miljøerne befolkes af de for eventyr karakteristiske arketyper / personer. Personerne er bærere af forskellige egenskaber, gode eller onde. Miljøkarakteristikken er flad. De for folkeeventyr karakteristiske miljøer kan opstilles i et skema. Miljøerne befolkes af eventyrets personer, og miljøerne optræder som faste kulisser. Som eksempel kan et miljøskema for eventyret Guldfuglen se således ud: Side 8 af 31

9 Miljøer i Guldfuglen Rig Fattig Natur Magisk 1.konge(guldæbler) Haven Guldæbler 3 sønner Guldfugl 2 ældste Skov ræv Ræven Yngste søn Kroer Slot: Guldfugl Guldfugl 2. konge Soldater 2. konge Guldfugl Slot Staldkarle Gyldne hest 3. konge Gyldne slot Gyldne slot Kongedatter prinsesse 4. Konge/dronning Bjerg Landsby To brødre Yngste bror Prinsessen Brønd Fattig gl. mand Vagter Ræv = fortryllet prins Side 9 af 31

10 Opbygning - komposition Folkeeventyret har en karakteristisk komposition i form af forfelt, centralfelt og slutfelt. Kompositionen er oftest kronologisk; men der kan forekomme brudt kronologi. I folkeeventyr er der nogle karakteristiske eventyrtræk. Handlingen er énstrenget og for det meste kronologisk. Handlingen og kompositionen kan skitseres efter følgende mønster: Forklaring til tegningen 1. Hovedpersonen - helten bliver sendt væk hjemmefra. 2. Helten bliver udsat for prøver; men kan ikke klare disse alene. 3. Helten får nogle hjælpere: overnaturlige væsner, talende dyr, forhekset prins, en gammel kone. 4. Magiske ting: Spejlet i Snehvide, Sværdet i Det gode sværd. 5. Naturen og dens betydning. 6. Tallene: 3, 5, 7, 9, 10, 12 Side 10 af 31

11 7. Afslutningens hvilelov. Helten har vundet det halve kongerige og er blevet konge i sit eget liv. Punkt 1 kaldes forfeltet Punkt 2 kaldes centralfeltet Punkt 3 kaldes slutfeltet Handlingen: Handlingen er bygget op på en enkel måde med fokus på hovedpersonen. Der er én hovedhandling og ikke nogen afstikkere. Ofte skal en helt overvinde tre prøver for at opnå lykken. Kontraktmodellen og aktantmodellen Aktantmodellen Se kontaktmodellen og aktantmodellen på You Tube Kontraktmodellen i en anden udgave Side 11 af 31

12 En kontraktmodel hjælper med at beskrive det dramatiske handlingsforløb, og kan især bruges som model i analysen af et folkeeventyr. Kontraktmodellen vil også være kendt under begrebet: hjem-ud-hjem modellen. Hovedpersonen bevæger sig fra det sikre (hjemmet/harmonien) til det ukendte (ude/disharmoni), indtil han/hun når tilbage til det kendte (hjem/harmoni). Skal kontraktmodellen forklares i flere detaljer, kan man se sådan på det: Kontrakt: Her befinder hovedpersonen sig i harmoni. Enten med sig selv eller andre. Han er hjemme, hvilket kan betyde, at han både kan være fysisk hjemme eller i overført betydning være hjemme i sig selv. Alting er overordnet godt. Eksempel: Den fattige møllerdreng går hjemme og passer sig selv. Han har egentlig et godt liv. Kontraktbrud: I historien opstår et kontraktbrud, og der opstår en form for disharmoni i enten hovedpersonens fysiske eller psykiske miljø. I eventyr vil han oftest bevæge sig ud i verden, for at finde sig selv, eller ordne det, der har skabt kontraktbruddet. Kontrakt: Når alt når sin ende, og vores hovedperson har været igennem disharmoni, er det på tide at vende hjem og opnå harmoni, så kontrakten genoprettes. Dette sker oftest på et højere plan end udgangspunktet. Alting ender altså godt, endda bedre end det begyndte. Side 12 af 31

13 Prøverne I folkeeventyr forekommer tre forskellige slags prøver. Der kan optræde flere forskellige prøver af hver type. Oftest optræder de principielle prøver 3 gange, eller 2 x 3 gange. Det er talmagi og symbolsk, hvilket kan pege på en fortolkning. Side 13 af 31

14 Den kvalificerende prøve Denne prøve finder som regel sted i forfeltet. Hovedpersonen slutter kontrakt med hjælperen og får nogle midler til kamp og prøverne. Den kvalificerende prøve kan også bestå i egenskaber hos hovedpersonen fx godhed, mod, skønhed og hjælpsomhed, som kvalificerer hovedpersonen til det videre forløb. Den eller de principielle prøver Det er den eller disse prøver, som er den egentlige kamp, som fører hovedpersonen til slutmålet, som kan være at opnå prinsessen og det halve kongerige. Prøverne er i centralfeltet. Den glorificerende prøve Denne prøve fører endegyldigt hovedpersonen ind i den sociale orden igen. Hovedpersonen kommer hjem igen. Prøven glorificerer hovedpersonen. Prøven er i slutfeltet. Fx i Per, Poul og Esben gav Esben gården til brødrene. Kontraktmodellen Side 14 af 31

15 Aktantmodellen Aktantmodellen er en ganske enkelt model for analyse af personernes roller i fortællinger, især eventyr. Aktantmodellen afdækker personernes indbyrdes relationer. Hvem er på hold med hvem? Hvem er de gode? Hvem er de onde? Hvad vil personerne opnå? Endvidere er aktantmodellen god til at afdække tekstens temaer. Vær opmærksom på, at aktantmodellen ikke visen nogen handling. Du kan tegne eller indsætte flere aktantmodeller i din tekst og vælge forskellige aktører forskellige steder i teksten. Hvad kan aktantmodellen bruges til? Aktantmodellen fra You Tube Side 15 af 31

16 Sådan bruger du aktantmodellen Aktantmodellen bruges mest til eventyr, men kan også bruges til andre fortællinger. Den bruges til at forstå forholdet mellem personerne og til at finde ud af, om eventyret ender lykkeligt. GIVER: Er den person, der udlover en belønning (Prinsessen, det halve kongerige, guld/sølv. Det er ofte KONGEN.) HJÆLPER: Er de personer/ting, som hovedpersonen møder undervejs og som vil hjælpe. (Heks, fe, gammel kone, kat, magisk sværd osv.) OBJEKT/MÅL: Er selve belønningen (Prinsessen, det halve kongerige, guld/sølv.) SUBJEKT: Er den person (hovedpersonen?) i eventyret, som må igennem prøvelserne. MODTAGER: Er som regel hovedpersonen i eventyret, Er den som får belønningen. (Prinsen, den fattige unge mand.) MODSTANDER: Er de personer/væsner/ting som hovedpersonen kæmper med for at få belønningen( brødre, andre friere, trolde, hekse osv. Sæt eventyrets personer/detaljer ind i skemaet! Hvis SUBJEKT og MODTAGER er den samme person, ender eventyret lykkeligt. En aktantmodel er lettest at bruge til analyse af eventyr og rollefordelingen i disse fortællinger, men kan også sagtens bruges på andre tekster, som film, reklamer, noveller osv. Vær dog opmærksom på, at det ikke er altid, at alle rollerne kan udfyldes. I nogle tilfælde vil samme person/objekt tage flere roller, fx. er Klodshans både subjekt og modtager i eventyret om Klodshans. Det behøver heller ikke nødvendigvis være personer, der absolut skal være i besiddelse af rollerne. Det kan sagtens være ting eller dyr. Som i Klodshans, hvor hjælperne er pludder, træskoen og kragen. En aktantmodel er velegnet til hurtigt at definerer historiens konflikt, herunder de to modpoler der etablerer spændingsfladen, og dermed historiens plot. Side 16 af 31

17 Aktantmodellen er bestående af seks roller: 1. Subjekt (Hvem er hovedpersonen?) 2. Objekt (Hvad vil hovedpersonen/subjektet gerne have fat i? Det kunne være prinsessen, lykke.) 3. Hjælper (Hvem/hvad hjælper Subjektet med at opnå objektet?) 4. Modstander (Hvem/hvad prøver at forhindre subjektet i at nå objektet?) 5. Giver (Hvem/hvad giver objektet væk?) 6. Modtager (Hvem/hvad får objektet til sidst?) Eksempel Klodshans: 1. Subjekt (Klodshans) 2. Objekt (Prinsessen) 3. Hjælper (Far, ged/pludder/krage/træsko, sit gode humør/optimisme) 4. Modstander (Prinsessen, brødrene) 5. Giver (Kongen) 6. Modtager (Klods Hans) Episke love Et genretræk i folkeeventyr er de episke love, som er udtryk for, hvad der er karakteristisk for folkeeventyrs måde at fortælle og opbygge historien på. Der er love, som er gennemgående i alle folkeeventyr. Vær opmærksom på, at ikke alle episke love findes i alle folkeeventyr, så skal du gå forbi disse love. Koncentrer dig om den tekst, du sidder med, og find ud af, hvilke episke love, der er i din tekst. Indledningens hvilelov i forfeltet Eventyret begynder i ro og mag og bevæger sig til det voldsommere. Handlingen er ikke begyndt endnu. Vi føres ind i en ubestemt tid og et ubestemt sted. (Der var engang, Østen for solen og vesten for månen) Fortælleren har ordet, og vi er i forfeltet. Side 17 af 31

18 Handlingens enstrengethed Eventyret fortælles med en fast synsvinkel, der er kun ét handlingsforløb, som oftest er kronologisk. Kompositorisk kan handlingen deles op i: Forfelt, centralfelt og slutfelt. Eventyrets logik I eventyr er naturlovene sat ud af kraft. I eventyr er det ikke logikken, der råder; men magien. Talende ræv, fortryllede mennesker, trolddom, formler Afslutningens hvilelov Afslutningen hvilelov optræder i slutfeltet. Fortælleren dæmper spændingen og fortæller om personernes videre skæbne og de levede lykkeligt til deres dages ende, således blev de blinde for resten af deres liv til straf for, at de havde været så onde. Gentagelsesregler Eventyrets fylde kommer fra gentagelserne. Det kan være handlinger, remser, formler og prøver, som gentages flere gange. Tretalsloven og andre tal Tre er meget anvendt i eventyr. 3-talsloven dækker over flere ting. 3 er et magisk tal, hændelser sker ofte 3 gange i varieret form. 3 prøver, 3 personer, 3 begivenheder, 3 ting, 3 brødre, 3 metaller Når 3-tallet bruges kan der være tale om en helt ensartet gentagelse, hvilket giver eventyret fylder og gør det lettere at huske. Tallene: 2, 3, 5, 7, 9, 10 og 12 optræder ofte i folkeeventyr og kan have en symbolsk betydning. Forvægtsloven Den person, der har højest social status nævnes først. Kongen før dronningen, manden før kvinden, faderen før sønnen Side 18 af 31

19 Bagvægtsloven Den person, der i episk forstand er vigtigst, nævnes sidst og er som regel hovedperson. Fx Per, Poul og Esben. Esben er hovedperson. Det samme gør sig gældende i Klods Hans. Den egentlige handling begynder først, når bagvægtsloven er trådt i kraft, og fortælleren har taget over. Løsrivelsesloven Løsrivelsesloven hænger sammen med løsrivelsesmotivet (Se under motiver). En person bliver stærk, når han bryder med sit gamle fællesskab og bringer sig ud i en ny og ukendt situation. Løsrivelsesloven optræder, hvor der sker et kontraktbrud i slutningen af forfeltet eller i begyndelsen af centralfeltet. Tvillingeloven Når to personer optræder med samme egenskaber fx kloge og i samme rolle er de svagere end en enkelt person. Fx de to ældste brødre i Klods Hans og Per og Poul i: Per, Poul og Esben. Den sceniske totalslov I folkeeventyr er der oftest kun to handlende personer/aktører på scenen ad gangen. Hvis der er en tredje, vil personen forholde sig passivt eller være skjult. I eventyret Den grådige kat optræder 7 piger i en dans og 5 fugle i en flok. De skal betragtes som én person og kommer på den måde ind under totalsloven. Magiske ting I folkeeventyr er vi i magiens verden, hvor feer, trolde, talende dyr, forvandling, fortryllelse er en del af eventyrets univers. Onde elementer kan beherskes af magiske rekvisitter. Motiver I folkeeventyr er der forskellige handlingsmotiver som: Løsrivelsesmotivet, rivaliseringsmotivet, barnløshedsmotivet, umodenhedsmotivet og kannibalisme motivet. Side 19 af 31

20 Der kan optræde flere eller færre motiver i de enkelte eventyr; men læg godt mærke til dem, da de peger mod en tolkning af teksten. Barnløshedsmotivet Det barnløse ægtepar får et barn ofte ved hjælp af overnaturlige magter og er næsten ved at miste barnet igen. Fx Tornerose og Klokkeblomst. Rivaliseringsmotivet Hovedpersonen er i et modsætningsforhold til enten to ældre søskende, stedsøstre eller stedmoderen. Ofte er konkurrence, misundelse og rivalisering i hjemmet årsag til opbrud fra hjemmet. Helten er oprørsk og lever i begyndelsen ikke op til forældrenes forventninger, han betragtes som både dum og doven. Fx Klods Hans, Per, Poul og Esben. Heltinden er i begyndelsen den smukke, gode, dydige, uselviske og lydige, som ikke forsvarer sig over for modparten; men det ændrer sig i løbet af eventyret. Fx Askepot og Klokkeblomst. Kannibalismemotivet Det er ikke nok for stedmoderen eller heksen at dræbe helten eller heltinden, som også skal spises eller dele af dem skal spises. Fx Hans og Grethe og Snehvide. Fortryllelsesmotivet En person er fortryllet til et dyr eller til en ond og grusom person. Fortryllelsen er foretaget af en ond person eller dæmonisk magt. Fortryllelsen kan kun ophæves gennem en forløsning, der sker ved kærlighed forenet med mod og handlekraft. Fx i Per, Poul og Esben hugger Esben hovedet af den fortryllede kat, som bliver til den smukkeste jomfru. Umodenhedsmotivet Umodenhedsmotivet er udtryk for: Side 20 af 31

21 Den unge mands angst for at vælge fast erhverv, ægteskab og fast bopæl. Den unge piges angst for: at forlade hjemmet, at blive gift, at blive moder og for seksuallivet. Fx Snehvide, Klokkeblomst, De hullede sko, Guldfuglen og Tornerose. Løsrivelsesmotivet Det går ud på, at en person, som i sine vante omgivelser er forudbestemt til at være svag, - af psykologiske, familiemæssige eller sociale grunde. Han (hun) løsriver sig, bryder med sit gamle fællesskab og bringer sig ud i en ny og ukendt situation. Løsrivelsesmotivet hænger sammen med løsrivelsesloven. Syndefaldsmotivet Syndefaldsmotivet, hvor en begærlig kvinde lokker manden til at foretage en tvivlsom handling. Myten om Adam og Eva, slangen og Guds straf er at finde mere eller mindre skjult i mange eventyr. Tekster, der handler om barnets udvikling fra sit naive og uskyldige stadie, til ungdomsperioden, hvor fristelser afprøves og udforskes som led i den unges identitetsdannelse, kan også som en slags syndefaldshistorie. 8. Tolkninger og temaer Gennem en analyse af folkeeventyrets elementer, herunder handlingsmotiver, komposition, episke love, person-og miljøkarakteristik og prøverne kan du ud fra teksten og analysen komme frem til fortolkninger af teksten. Du kan lave forskellige fortolkninger og perspektiveringer. Nutidig og psykologisk fortolkning, hvis eventyret handler om overgangen fra barn til voksen. Hvordan barndommens uselvstændighed og afhængighed til voksenalderens selvstændighed og ansvarlighed kommer til udtryk. Det handler om en udvikling. Det handler om at blive konge og dronning i sit eget liv. Side 21 af 31

22 Du kan perspektivere teksten til dit eget liv og din udvikling fra barn til voksen. Du kan opstille det i nedenstående model og bruge det i din fortolkning. 9. Udviklingsmodel En udviklingsmodel beskriver de forskellige faser hovedkarakteren gennemgår i et eventyr. De klassiske folkeeventyr (Hans og Grethe, Klodshans, Askepot) er gode eksempler på fortællinger, der følger udviklingsmodellen. Kompositorisk udvikling: indledning-midterdel-afslutning Side 22 af 31

23 Geografisk udvikling: hjem-ud- hjemme igen betyder at hovedkarakteren indledningsvis befinder sig hjemme, men på baggrund af en begivenhed bevæger han/hun sig ud i verden, inden han/hun opnår noget og vender hjem. Det behøver ikke nødvendigvis at være hjem til starten, men måske et nyt (og bedre) hjem. Fx i Klodshans begynder han hjemme på sin fars gård, men begiver sig derefter ud i verden for at opnå noget (han vil gerne giftes med prinsessen), og til sidst vender han hjem (han bliver gift med prinsessen og får en plads på slottet) Plottets udvikling: konfliktpræsentation-konfliktoptrapning-konfliktløsning. Som i Hans og Grethe opstår der en konflikt, da de bliver overladt til sig selv i skoven, og de finder heksens hus. Konflikten optrappes, da de spiser af heksens hus, og hun sætter dem i bur for senere at spise dem. Konflikten løses, da Grethe skubber heksen ind i ovnen, da hun vil spise Hans, og begge børn kan gå fri. Stemningsmæssig udvikling: Harmoni- disharmoni- ny harmoni. I Den lille havfrue er der harmoni, alt imens den yngste søster kun længes efter at stige op til overfladen og se menneskenes verden og får fortalt historier fra sine søstre. Disharmonien opstår, da den yngste søster endelig fylder 15 år og stiger op til overfladen, men forelsker sig i en ung prins, hvorefter hun brændende ønsker at blive menneske. Her indgår hun en pagt med havheksen, som giver hende ben i bytte for hendes stemme. Men prinsen er allerede lovet bort til en anden prinsesse, og efter giftermålet tilbydes den lille havfrue at få sin hale igen, hvis hun tager prinsens liv. Den nye harmoni opstår, da Den lille havfrue dør for at redde sin store kærlighed, og hun ophæves til luftens søstre, som opnår en udødelig sjæl ved altid at stræbe efter at gøre det gode. Personlig udvikling: umoden modning moden. Her kan den personlige udvikling, som Den lille havfrue gennemgår i eventyret Den Lille Havfrue, som nævnes oven for. Side 23 af 31

24 10. Budskaber Kampen mod alvorlige vanskeligheder i livet er uundgåeligt; men hvis man ikke viger tilbage og vover at engagere sig, vil alle hindringer kunne overvindes. Helten eller heltinden vil går sejrrig ud af kampen, hvis han/hun ikke giver op. Det onde findes; men kan bekæmpes via og med det gode. 11. Eventyrets lov Eventyret giver ingen nemme og behagelige løsninger. Det er eventyrets lov, at man skal igennem det onde, før man kan besejre det. Det udtrykker et lykkeligt syndefald kaldet Felix Culpa. Men livet er mirakuløst underet eksisterer, og de gode magter hjælper det menneske, som har viljen til at hjælpe sig selv. 12. Analysemodel til folkeeventyr Analysemodellen til folkeeventyr er som alle andre analysemodeller ikke et sæt opgaver; men en vejledning og hjælp til din analyse, som altid skal tage udgangspunkt i den konkrete tekst. Det er teksten, du prøves i og ikke analysemodellen. Lav tekstnedslag, find svar i teksten, bevis og begrund ud fra teksten. Lav tekstiagttagelse. Skriv og high light i teksten. 13. Analyse, fortolkning, vurdering og perspektivering Du skal lære at: Analysere Fortolke Perspektiver Vurdere Side 24 af 31

25 14. Eventyrets symbolverden De to mest almindelige formler Eventyr begynder ofte med: 1. "Der var engang " og slutter med: " 2. og de levede lykkeligt til deres dages ende. Hermed er selve eventyrets handling sat ind i en slags magisk ramme, der skal vise, at alting har sin begyndelse og - ofte lykkelige - slutning. Mange eventyr får derfor følgende forløb: (hjem-ude-hjem) 1. barndom - 2. pubertet - 3. voksen - 4.? Pubertetsfasen har to hovedformål 1. Opgør med forældrebindingen, hvor den unge må klare sig selv uden forældrene. 2. Etablering af en kontakt med alt det nye, farlige og tilsyneladende destruktive, som udtrykkes ved konfrontation med det dæmoniske. Dette er hovedpunkter i ethvert menneskes liv. Usikkerhed og angst følger det menneske, der står over for de store forandringer: at træde ind i puberteten - eller at blive voksen. Mange eventyr handler om disse afgørende tidspunkter i livet (at blive voksen: at skulle giftes), og hjælper den enkelte til at forstå de følelser og den usikkerhed, der er forbundet med forandringen. Ved hver overgangsfase gribes mennesket af angst. Symboler i eventyret Symboler er en del af eventyrets sprog - det kan også kaldes et mytesprog. I eventyrets "drømmeverden" betyder tingene nogle gange mere eller andet end i virkelighedens verden. Side 25 af 31

26 Eksempler 3-tallet kan i religiøs betydning symbolisere liv, død og genopstandelse 4-tallet kan stå for de 4 ur-elementer: jord, vand, luft og ild. 12-tallet kan symbolisere det fuldendte. At finde guldet: Hovedpersonen skal ofte gå gennem ild og vand for at blive helt. At blive helt vil sige at blive hel - et helt menneske: et menneske, der kender sig selv. "Guld" symboliserer her kærlighed, lykke og visdom. Som regel har også tingene i eventyrene en symbolsk betydning: Bjerget kan betyde det uoverkommelige, men det kan også rumme "guldet", "skatten" og så er det symbolet på menneskets inderste. Vandet kan symbolisere det dybe og ukendte i mennesket - det ubevidste. Her kan skatten også findes. Havet: ligesom jord og vand er havet i vores kultur et feminint symbol, en moderarketype. Hos Jung symboliserer det det kollektive ubevidste med destruktive og progressive aspekter som det livgivende og det dødbringende. Skoven står for det dunkle, ukendte og ubevidste (i lighed med havet, hulen og ødemarken) - her er mennesket tit bange for at gå ind (i modsætning til slottet og huset). Ved overgangsfasen i puberteten skal eventyrets hovedpersoner ofte forcere en skov, hvor de møder væsner, der enten er hjælpere, eller modstandere. Ilden kan være symbolet selve livskraften eller kærligheden (tænk på vendinger som brændende eller glødende kærlighed). Hesten kan også være et symbol på livskraften eller driften (seksualdriften - tænk på "Prinsessen på glasbjerget") Brønden er livets dyb - det ubevidste. Side 26 af 31

27 Spinderokken eller -tråden kan symbolisere livets gang eller skæbnens hjul. Sværdet er et tegn på manddomskraft. Den aktive maskuline kraft eller vilje. Glaskisten kan være et tegn på det utilnærmelige, måske jomfruelige. Glas kan i det hele taget betyde en forhindring. Den passive, feminine kraft eller vilje. Aske: I trylleeventyr symboliserer aske som regel det tilsyneladende simple og mindreværdige, der i virkeligheden rummer det ædle og værdifulde. Aske kan også være symbol på sorg. Blomst: et af de mest udbredte symboler i verden. Ofte symboliserer blomsten det unge, nye liv eller selve livsdriften og kærligheden. Bryllup: langt de fleste trylleeventyr har et trefaset forløb: fra barn - via pubertet - til voksen. til hver overgangsfase knyttes et ritual, fx en dåb, en modenhedsprøve og som regel et bryllup ved overgang til den tredje fase. Brylluppet forener "hjemme og ude". Bælte/bånd: kan symbolisere beskyttelse og troskab. Styrke. (eller i Snehvide, hvor det er livstruende). Drage: symbolikken hænger sammen med slangen i den kristne kultur eller Djævelen. Trolden og heksen kan optræde i stedet for dragen. I eventyret må dragen bekæmpes for at hovedpersonen kan bevise, at han er en helt. Jeget skal på godt og ondt overvinde sine forældrebindinger eller andre komplekser, finde sin partner på såvel ydre som indre plan og som et helt menneske blive "herre i eget hus". (hos psykologen Jung er dragen et symbol på "selvet"). Dronning: Dronningen kan på den ene side betragtes som et positivt modersymbol ved at være den, der føder og beskytter barnet - og også opfattes som negativt modersymbol - enten ved at knytte sønnen til sig med en Side 27 af 31

28 hæmmende moderbinding eller direkte ved at ville hævne sig på sted- eller svigerdatteren. Drømmen: vejleder for eventyrets personer. Dyr: bærer ofte menneskelige dyder eller laster fra mennesket (set fra psykologisk synsvinkel). duen = fred, svanen= uskyldsren, lammet= fromt, uglen=klog, løven/ørnen= ædel og majestætisk, hunden= trofast, myren=flittig, æslet=usselt, kragen/torsken=dum, ræven=listig, ulven=glubsk, slangen=ond. Dør/port: som symbol på indgangen til den ukendte verden eller til en ny udviklingsfase for hovedpersonen møder vi døren eller porten. Fange/fangenskab: det symboliserer ud fra en dybdepsykologisk synsvinkel, at enten en side af jeget eller det ubevidste er blokeret/fortrængt. Rapunzel, Hans og Grethe handler om det kvindelige og mandlige jegs tilfangetagelse hos heksen, som også kan ses som en moderbinding. Flaske: livgivende symbolik som ikke må knuses (fx i Rødhætte). Forældre: i trylleeventyrets begyndelse træffer vi ofte hovedpersonens forældre hjemme på gården eller i slottet. Vi identificerer os med eventyret, da forældrene ofte minder om forældre fra vores verden. Dybdepsykologisk kan de hjemlige forældre opfattes som repræsentanter for den kollektive bevidsthed, der i løbet af personlighedsudviklingen kan afsløres som en forældet jeg-indstilling, som må vige pladsen for det nye "genfødte" jeg. Frugt/plante/urt: I mange trylleeventyr optræder frugten (ligesom "fjer" og ting af guld) som et ledemotiv for hovedpersonens udvikling. Æblet: generelt symboliserer det kærlighed og frugtbarhed. Æblet i Snehvide kan tolkes som fristelse, synd og død (jf. Syndefaldet). I Snehvide er den hvide Side 28 af 31

29 side det uskyldsrene modsat den røde sides seksualitet, som Snehvide ikke er moden til. Guld: symboliserer det ædle, rene, fuldendte, åndelige og kan desuden, ligesom solen, sammenkædes med visdom og lys. Hos Jung symboliserer guld personlighedsudviklingens endelige mål, lykken, kongeværdigheden. Gåde: for at vinde den udkårne partner kan det hænde, at hovedpersonen først må løse en eller flere gåder. Heksen: Kan opfattes (iflg. Jung) som en negativ moderarketype fra det kollektive ubevidste i modsætning til den gode fe. Hue (hat mm): Ofte har hovedpersonen et kendemærke, en særlig påklædning. Rødhættes hætte kan tolkes som: - symbol på hendes menstruation (ulven er hendes pubertetskompleks) - Erich Fromm - symbol på frihed (politisk) - Hans-Wolf Jäger - symbol på et revolutionært og socialistisk symbol (marxismen) - symbol på pigens uskyldighed. Hos Freud er en hat et "fallossymbol". Huset: modersymbol (som "hulen"). Hår: symbol på sædet for styrke, vitalitet (fx i Djævelens 3 guldhår). Is/sne: Fysisk og psykisk kulde, ufrugtbarhed. Smeltende is kan derfor betyde en optøning af det kolde og hårde hjerte. Is og sne kan betyde (psykologisk) en stagnation i personlighedsudviklingen (måske kan Snehvide forstås sådan?). Motiv: tekstens emne eller indholdsmæssige mindsteenhed kaldes et motiv i modsætning til et tema, som udgør tekstens samlede udsagn eller overordnede betydning. Side 29 af 31

30 Nøgenhed: i symbolmæssig sammenhæng betyder nøgenhed menneskets oprindelige, naturlige uskyld. Prinsen/prinsessen: i trylleeventyr skal de forstås i symbolsk betydning som idealet for hovedpersonen, som partneren. Rejsen: Forandring, udvikling eller overgang fra én tilstand til en anden. Søgen efter identitet og lykke. 2 faser: rejsen ud i fantasilandet, hvor prøven skal bestås. 2. Rejsen tilbage til det nye hjem. Ring: Det evige og fuldendte, eller selve livets cyklus. Skatten: Noget som helten selv må skaffe. Symbolsk betyder skatten "indre" rigdom og forædling... forstået som personlighedsudviklingens mål. Skib/båd: det beskyttende og trygge (som huset og kirken). Kan ses som en moderarketype. Sko/støvler: generelt symboliserer sko "frihed" (hos Freud: det kvindelige kønsorgan). Støvler demonstrerer det maskuline. Skyggen: 1. Dobbeltgænger. 2. et menneske der ikke kaster en skygge er besat af Djævelen. At miste skyggen varsler om snarlig død. 3. Hos Jung: fortrængte, ubevidste aspekter af jeget. I "skyggen" af H.C. Andersen: en magtkamp mellem den lærde mands bevidste og ubevidste sider, et opgør, som han må tabe, fordi han har været for optaget af den lærde/bevidste verden, og ikke har taget sin skygge (her: kærlighedslivet) alvorligt. Slot: (ligesom borgen og tårnet) symboliserer slottet i mange tilfælde en lukket verden, som må åbnes. Side 30 af 31

31 Spejl: symbolsk betragtet er det ambivalent: det kan fastholde og tilbagekaste. Det kan tryllebinde og afsløre det som spejles. Søvn: Nogle eventyr fungerer søvnen som en symbolsk død, ved overgangsfasen i puberteten (fx Tornerose). Træ: Symbol på livet. Kan være en beskyttelse af og frigørelse fra moderbindingen (psykologisk synsvinkel). God fornøjelse Side 31 af 31