Dato for gyldighed 22. december 2014

Transkript

1 Miljøgodkendelse af husdyrbruget Skævevej Dybvad 12, stk. 2 Lovbekg. nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug * Dato for gyldighed 22. december 2014

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 0 Datablad Resumé og samlet vurdering Ikke teknisk resumé Offentlighed Generelle forhold Forudsætninger for miljøgodkendelsen Tidligere afgørelser efter husdyrloven Meddelelsespligt anlæg, arealer, ejerforhold Gyldighed Retsbeskyttelse Revurdering af miljøgodkendelsen Beliggenhed og planmæssige forhold Lokalisering i forhold til beboelser, bygge- og fredningslinier mv Placering i landskabet Husdyrhold, staldanlæg og drift Husdyrhold, staldindretning og ventilation Fodring Ensilage Energi- og vandforbrug Spildevand herunder regnvand Affald, døde dyr, olie, pesticider og øvrige kemikalier Driftsforstyrrelser eller uheld Gødningsproduktion og -håndtering Gødningstyper og mængder Opbevaring og udbringning af husdyrgødning Forurening og gener fra husdyrbruget Ammoniak og natur nær anlægget Lugt Fluer og skadedyr... 20

4 6.4 Transport Støj, støv og lys Påvirkning fra arealerne Udbringningsarealerne Påvirkninger af søer og vandløb Kvælstof og fosfor til fjord & hav Kvælstof til grundvand Påvirkning af natur, Natura 2000 samt Bilag IV arter Bedste tilgængelige teknik (BAT) Management og egenkontrol Samlet vurdering vedrørende BAT på bedriften Alternative løsninger og 0-alternativet Bilag 1 bygningsoversigt

5 DATABLAD Titel: 12, stk. 2 miljøgodkendelse J.nr. 14/5615 Skema ID ( Dato for godkendelse: 22. december 2014 Virksomhedens navn: Hugdrupgård CVR-nr: CHR-nr: Ejendomsnummer: Matr. nr: Adresse: Ansøger: Konsulent: Kommunens sagsbehandler: Tilsynsmyndighed: 9a, Den nordlige Del, Skæve Skævevej 56, 9352 Dybvad Erik Madsen, Skævevej 56, 9352 Dybvad Tlf Mail: hellemadsen@gmail.com AgriNord, Rune Hjortbak. Mail: ruh@agrinord.dk Anne Marie Henriksen Mail: anmh@frederikshavn.dk Frederikshavn Kommune Rådhus Allé Frederikshavn tlf tf@frederikshavn.dk 2

6 1 RESUMÉ OG SAMLET VURDERING 1.1 IKKE TEKNISK RESUMÉ Erik Madsen har søgt om en miljøgodkendelse for husdyrbruget Hugdrupgård, Skævevej 56, 9352 Dybvad. Der er søgt om nedenstående projekt: Udvidelse af husdyrproduktionen fra 242,26 DE 1 (dyreenheder) til fremover 310,59 DE. Kvægproduktionen udvides fra 165 malkekøer, 38 småkalve (0-6 mdr.) og 120 kvier (6 mdr.- kælvning) til fremover 196 malkekøer, 49 småkalve (0-6 mdr.) og 155 kvier (6 mdr.- kælvning). Fremover er der desuden 98 tyrekalve (25-50 kg) og 2 heste (> 700 kg) på bedriften. Udvidelsen sker indenfor ejendommens eksisterende bygningsmæssige rammer og der er således ingen nybyggeri i forbindelse med udvidelsen af husdyrproduktionen Husdyrgødningen udbringes med op til 2,3 DE/ha på ejet og lejet areal. Der indgår desuden aftaleareal svarende til ca. 38 ha, samt afsætning af 50,34 DE til biogasanlæg. Miljøgodkendelsen omfatter desuden alle dyrkningsarealer tilknyttet CVR nr Ansøgningen om miljøgodkendelse er indsendt til Frederikshavn Kommune gennem Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem med skema nr , første gang den 25. marts Kommunen har vurderet, at den ansøgte udvidelse af produktionen på Hugdrupgård vil kunne ske i overensstemmelse med Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 2 samt habitatdirektivet når virksomheden drives på de vilkår som fremgår af nærværende Miljøgodkendelse. Det vurderes at husdyrbruget kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Det vurderes endvidere, at der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknik. Der skal gøres opmærksom på, at etablering af nye anlæg ikke må igangsættes, før der er givet en byggetilladelse og eventuelle andre nødvendige tilladelser fra Frederikshavn Kommune. Miljøgodkendelsen er baseret på oplysningerne i ansøgningen samt efterfølgende beregninger og betinget af følgende centrale vilkår: DEN MAKSIMALE HUSDYRPRODUKTION (VILKÅR 1 OG 2) ETABLERING AF SKRABERE I EKSISTERENDE KOSTALD (VILKÅR 3 OG 4) VILKÅR OM AFSÆTNING AF HUSDYRGØDNING TIL BIOGAS/ANDRE AREALER (VILKÅR 6) 1 De angivne DE er opgivet i henhold til bekendtgørelse nr. 853 af om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., med senere ændringer. 2 Lovbekg. nr af om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, med senere ændringer. 3

7 1.2 OFFENTLIGHED Ansøgningen blev offentliggjort på Frederikshavn Kommunes hjemmeside ( den 22. maj Der indkom ingen bemærkninger til ansøgningen i forbindelse med denne forannoncering. Udkast til miljøgodkendelse eller orientering herom blev den 5. november 2014 sendt i 6-ugers høring hos naboer og andre berørte, skønnede parter i sagen samt ansøger selv. Andre berørte er fastlagt som ejendomme der ligger indenfor den beregnede, ukorrigerede geneafstand til byzone (svarende til ejendomme indenfor en afstand af ca. 245 m fra den aktuelle ejendom). Der indkom ingen bemærkninger i forbindelse med denne partshøring. 4

8 2 GENERELLE FORHOLD 2.1 FORUDSÆTNINGER FOR MILJØGODKENDELSEN Godkendelsen omfatter landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Skævevej 56, 9352 Dybvad. Ejendommen skal fremover indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for denne godkendelse, og i overensstemmelse med vilkår, der fremgår af denne miljøgodkendelse. Ejendommen skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af denne miljøgodkendelse på ejendommen. Den ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med godkendelsens vilkår. På tilsynsmyndighedens forlangende skal virksomheden dokumentere overholdelse af denne godkendelses vilkår, ved at kunne fremlægge tilstrækkelig dokumentation f.eks. markplan, gødningsplan og kortbilag. 2.2 TIDLIGERE AFGØRELSER EFTER HUSDYRLOVEN Der blev den 4. august 2010 meddelt afgørelse om etablering af tilbygning på 450 m 2 til ejendommens eksisterende maskinhus. Afgørelsen blev meddelt i medfør af godkendelsesbekendtgørelsens 19 og er udnyttet. Der blev den 8. september 2010 meddelt miljøgodkendelse efter husdyrgodkendelseslovens 12,2 til en udvidelse af kvægproduktionen på ejendommen. Godkendelsen blev meddelt med en udnyttelsesfrist på 5 år og er ikke blevet udnyttet. Det er kommunens vurdering, at det ansøgte afviger så meget fra det projekt der er omfattet af godkendelsen fra 2010, at der skal meddeles en ny godkendelse (frem for et tillæg til godkendelsen fra 2010). 2.3 MEDDELELSESPLIGT ANLÆG, AREALER, EJERFOR- HOLD Husdyrbruget må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, før udvidelsen eller ændringen er godkendt af kommunen, jf. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Udskiftning af arealer der er omfattet af denne godkendelse skal anmeldes til kommunen. Dette skal ske senest d. 1. august forud for det kommende dyrkningsår. 2.4 GYLDIGHED Udvidelsen skal være gennemført og udnyttet inden 2 år fra godkendelsens meddelelse. Godkendelsen anses for udnyttet ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder. Såfremt godkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år. Ved ophør af driften skal stalde og gyllekummer rengøres. Gyllebeholdere, som ikke fortsat skal anvendes, skal tømmes og rengøres. 2.5 RETSBESKYTTELSE Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Kommunen kan dog i særlige tilfælde meddele forbud eller påbud før der er forløbet 8 år, jf. 40, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 5

9 2.6 REVURDERING AF MILJØGODKENDELSEN Virksomhedens miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tages op til revurdering, jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første revurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år fra denne godkendelse. 6

10 3 BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD 3.1 LOKALISERING I FORHOLD TIL BEBOELSER, BYGGE- OG FREDNINGSLINIER MV. Husdyrbruget er placeret i landzone, med ca. 200 meter til nærmeste beboelse, der ligger vest for anlægget. Der er ingen samlet bebyggelse indenfor 1 km fra anlægget. Der er ca. 1,1 km til nærmeste byzone som er Dybvad. Ejendommens placering i forhold til nærmeste nabo m.m. fremgår af figur 1. Kommunen har vurderet at alle afstandskrav til byzone, sommerhusområde, vandforsyning, vej og naboskel mv. i henhold til 6 og 8 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, er overholdt. Kommunen har desuden vurderet, at anlægget ligger udenfor fredninger, strand- klit-, sø- å- og fortidsmindebeskyttelseslinier. FIGUR 1 PLACERING AF HUSDYRBRUGET I FORHOLD TIL NÆRMESTE NABO- ER OG BYZONE 3.2 PLACERING I LANDSKABET Ejendommen ligger i et åbent landskab præget af mindre landbrugsejendomme med spredt landbrugsbebyggelse og beboelse. En del markskel er markeret med levende hegn. Området er lidt bakket og landskabet hæver sig fra Skævevej mod nord op til anlægget. Nordøst for anlægget falder terrænet en del ned mod området omkring vandløbet. 7

11 I forbindelse med udvidelsen etableres der en række kalvehytter i umiddelbar tilknytning til ejendommens eksisterende produktionsanlæg. Derudover er der ikke nybyggeri i forbindelse med udvidelsen. Anlægget ligger i et område, der i kommuneplan for Frederikshavn Kommune er udpeget til jordbrugsområde. I jordbrugsområde skal hensynet til jordbrugserhvervene varetages i balance med hensynet til de øvrige åben land-interesser. Anlægget ligger ikke i økologisk forbindelse. Anlægget ligger desuden inden for særligt værdifuldt landskab. Disse udpegninger fremgår af kommuneplan for Frederikshavn Kommune. De særligt værdifulde landskaber skal så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet, jf. retningslinje Kalvehytterne opstilles i direkte tilknytning til de eksisterende driftsbygninger og vil ikke fremstå synlige fra Skævevej eller naboejendomme. Det vurderes, at den eksisterende beplantning omkring ejendommen i øvrigt, samt de eksisterende læhegn øst og vest for gyllebeholderne, er nok til at sikre, at anlægget i øvrigt ikke virker for dominerende i landskabet. Læhegnene skal derfor bibeholdes og stedse vedligeholdes. Der gøres opmærksom på retningslinje i kommuneplan Retningslinjen fastlægger at der ikke må etableres stærk lysudsendelse i form af dominerende lysreklamer, lysende vartegn, projektører og lignende i det åbne land. 8

12 4 HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT 4.1 HUSDYRHOLD, STALDINDRETNING OG VENTILATION Det ansøgte dyrehold med tilhørende staldsystemer fremgår af tabel 1. De enkelte staldafsnit fremgår af anlægstegningen på figur 2. TABEL 1 OVERSIGT OVER GODKENDT DYREHOLD OG STALDTYPER. STALDAFSNIT FREMGÅR AF FIGUR 2 Produktions- og staldtype Korrektioner Staldafsnit Antal DE Malkekøer, jersey. Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) og skraber Malkekøer, jersey. Sengestald med fast gulv Malkekøer, jersey. Dybstrøelse (hele arealet) Småkalve, jersey Dybstrøelse (hele arealet) kg EKM A , kg EKM B 20 24, kg EKM E 5 6, mdr. D 33 6,18 Småkalve, jersey Dybstrøelse (hele arealet) Opdræt, jersey Dybstrøelse (hele arealet) Opdræt, jersey Sengestald med fast gulv Opdræt, jersey Dybstrøelse (hele arealet) Opdræt, jersey Sengestald med fast gulv På græs 6 mdr. u.f. udbringningsareal Opdræt, jersey Dybstrøelse (hele arealet) Tyrekalve, jersey Dybstrøelse (hele arealet) Heste, over 700 kg På græs 6 mdr i.f. udbringningsareal 4-6 mdr. C 16 3,61 6-8,5 mdr C 20 5,24 8,5-12 mdr B 29 8, mdr C 41 14, mdr. B 57 24, mdr. E 8 3, kg D 98 1,78 - C 2 1,05 Dyreenheder i alt ,60 9

13 FIGUR 2 STALDAFSNIT PÅ HUGDRUPGÅRD. DET FREMGÅR AF TABEL 1 HVILKET DYRE- HOLD DER ER OPSTALDET I DE ENKELTE STALDAFSNIT Udvidelsen sker indenfor ejendommens eksisterende bygningsmasse, idet en række ældre produktionsbygninger inddrages til staldformål. Ejendommens nyeste kostald fra 2003 (afsnit A) anvendes både før og efter til opstaldning af malkekøer. Stalden er etableret som sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal). I forbindelse med udvidelsen etableres der skrabere ovenpå spalterne. Dette giver en reduktion i ammoniakfordampningen fra stalden. Ejendommens maskinhus (afsnit C) nyindrettes med et dybstrøelsesareal. Maskinhuset skal fremover anvendes til opstaldning af småkalve (4-6 mdr.), opdræt (6-8,5 mdr. og mdr.) samt ejendommens 2 heste. Den tidligere kostald (afsnit B), der er indrettet som sengestald med fast gulv, skal fremover huse dels goldkøer og dels opdræt (8,5-12 mdr. og mdr.). En tidligere småkalvestald (afsnit E) indrettes som kælvnings- og skånestald med dybstrøelse. Derudover er der opstaldning af småkalve i udendørs kalvehytter (afsnit D). I det omfang der er omfattende renovering af eksisterende bygninger - herunder især ændring af gulvtype - betragtes det som et nyt staldanlæg. Det har betydning for vurderingen af anvendelsen af Bedst Tilgængelig Teknologi (BAT). I den konkrete sag betragtes indretningen af et staldafsnit i det eksisterende maskinhus som nyanlæg. For de øvrige staldafsnit er der tale om eksisterende stalde, hvor der ikke foretages ændring af gulvtype eller sker omfattende renovering. Selve beregningen af BAT fremgår af afsnit 8. 10

14 KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Frederikshavn Kommunes vurdering af BAT for staldtyper og staldteknologi fremgår af miljøgodkendelsens afsnit 8. Kommunen tager i BAT-vurderingen udgangspunkt i Miljøstyrelsens principper bag de vejledende emissionsgrænseværdier. Ansøger kan godt vælge staldtyper eller teknologier, som isoleret set giver anledning til en større forurening, end hvis den mindst forurenende teknologi blev valgt. Dette kan lade sig gøre, hvis blot anlægget samlet set overholder de udledningskrav, som kommunen vurderer, er mulige på det aktuelle anlæg med baggrund i anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi. Den samlede vurdering af, om udledningskravene overholdes, fremgår af kapitel 8. Der stilles følgende vilkår for drift af husdyrholdet: 1. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretningen udført i overensstemmelse med ovenstående tabel. Produktionen må ikke overstige de anførte antal DE. 2. Der må ikke ændres på sammensætningen af dyregrupper og arter eller i staldindretning og andre forhold, uden at kommunen har vurderet effekten heraf. En ændring af sammensætningen af dyregrupper på maksimalt 5 % af den samlede husdyrproduktion kan dog ske uden yderligere vurdering fra kommunen, så længe det ikke medfører overskridelse af det tilladte maksimale antal DE. 3. Der skal etableres spalteskrabere i den eksisterende kostald (staldafsnit A på figur 2) senest 3 måneder efter meddelelse af denne miljøgodkendelse 4. Der skal hver dag foretages skrabning af spaltegulvet mindst hver 4. time 4.2 FODRING Der fodres med hjemmeavlet grovfoder samt indkøbte foderblandinger. Det fremgår af ansøgningen, at andelen af græsmarksafgrøder i foderrationen til malkekøer og opdræt ikke overstiger 25 %. Ansøgningen er baseret på normtal i forhold til fodring (FE pr. dyr, g råprotein pr FE og g fosfor pr FE). Med hensyn til fosfor har mange fodermidler til kvæg i praksis et fosforindhold der overstiger koens fysiologiske behov uden brug af mineralsk fosfor. Fodermidlernes naturligt høje indhold af fosfor vil derfor i mange tilfælde begrænse muligheden for at optimere fosfortildelingen i praksis. Adgang til foderanalyser for fosfor kunne i praksis give mulighed for at planlægge tildelingen af fosfor mere præcist, men manglende viden om fordøjeligheden af foderets fosforindhold betyder at der fortsat skal være en sikkerhedsmargen i fodringsnormerne og fodringsplanlægningen der tager hensyn hertil. Fosforoptimering ved kvægfodring indgår derfor ikke i miljøstyrelsens fastlæggelse af emissionskrav for BAT 3. Det vurderes, at ejendommen gennem foderplanlægning og egenkontrol (EFK) lever op til BATkrav for så vidt angår fodring. Ansøger har ikke valgt fodring som virkemiddel til overholdelse af miljøkrav eller til overholdelse af BAT-emissionsniveau. Der stilles derfor ikke vilkår i forhold til foder. 3 Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) for husdyrbrug med konventionel produktion af malkekvæg (gyllebaserede staldsystemer) - omfattet af husdyrbrugslovens 11 og 12 (2010) 11

15 4.3 ENSILAGE Ensilage opbevares i markstakke. Under forudsætning af, at placering og indretning af markstakke sker i henhold til gældende lovgivning, er det kommunens vurdering, at der ikke er risiko for væsentlige påvirkninger af miljøet eller omgivelserne i øvrigt. Kommunen har derfor vurderet at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår i forhold til opbevaring af ensilage. 4.4 ENERGI- OG VANDFORBRUG Ejendommens energi- og vandforbrug fremgår af tabel 2. TABEL 2 ENERGI- OG VANDFORBRUG Art Dieselolie til traktorer m.v. Elforbrug til maskiner, lys, ventilatorer m.v. Forbrug/år l kwh Vand til drikkevand og rengøring m.v m 3 Elektricitet anvendes til malkning, køling af mælk, gyllepumpe, belysning, spalteskrabere med mere. Alle stalde er med naturlig ventilation så der er ikke energiforbrug til dette. Bedriftens årlige elforbrug til gårdens drift forventes at stige fra til kwh i forbindelse med udvidelsen. Der anvendes dieselolie til traktorer m.v. Stalden forsynes med vand fra offentligt vandværk. Det forventede vandforbrug jf. ovenstående tabel dækker drikke og vaskevand i produktionen. Ifølge ansøger er der iværksat følgende initiativer til reduktion af energi- og vandforbruget: I forbindelse med løbende udskiftning af lysstofrør indkøbes lavenergi lysstofrør. Lyset i staldene er styret af en timer. Der er natbelysning mellem Der er etableret varmegenvinding i forbindelse med mælkenedkølingen. Varmen anvendes til at opvarme køernes drikkevand med og til at opvarme stuehuset og til opvarmning af brugsvand i stuehus/driftsbygning. Der er installeret et CIP-anlæg (Cleaning in place) til vask af malkestald og køletank. Dette anlæg reducerer forbruget af vand, rengøringsmidler og el. Vakuumpumpen til malkeanlægget er frekvensstyret og derved energibesparende. Vandet der anvendes til vask af malkeanlægget bliver genbrugt til at spule malkestalden. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild og der er få eller ingen drikkeventiler uden opsamling af spildvand. Ifølge BREF-dokumentet er det med hensyn til reduktion af energiforbruget i svinestalde BAT at optimere ventilationssystemet i mekanisk ventilerede stalde, herunder at undgå modstand i ventilationssystemer gennem hyppig rengøring og eftersyn af kanaler m.m.. Desuden er det BAT at anvende lavenergibelysning. Miljøstyrelsen har ikke opstillet egentlige branchespecifikke krav til vand- og energiforbruget i forbindelse med fastlæggelsen af de vejledende BAT-standardvilkår. Baggrunden for dette er ifølge Miljøstyrelsen, at disse elementer vil afhænge af de driftsmæssige forhold på den enkelte ejendom. 12

16 Kommunen har ud fra virksomhedens produktion og teknologivalg vurderet at der er truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på reduktion af energi- og ressourceforbruget og at virksomheden dermed lever op til BAT. I forbindelse med kommende revurderinger af virksomheden vil spørgsmålet om anvendelsen af BAT blive et fast punkt. Kommunen vurderer at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår til virksomhedens energi- og ressourceforbrug. 4.5 SPILDEVAND HERUNDER REGNVAND Afledning af spildevand fremgår af tabel 3. Sprøjtning af markafgrøder udføres af maskinstation og der er således ikke overfaldevand fra sprøjteplads på ejendommen. Kommunen vurderer, at kapaciteten i gyllebeholderen er tilstrækkelig til at rumme de givne mængder spildevand. Ligeledes vurderer kommunen, at den samlede håndtering af spildevand herunder regnvand sker på forsvarlig vis. TABEL 3 AFLEDNING AF SPILDEVAND Afløb: Overfladevand fra møddingsplads og fra kalvehytter Tagvand fra stalde Afledning til: Gylletank Via rør til sø vest for ejendommens bygninger samt til krat øst for ejendommens bygninger 4.6 AFFALD, DØDE DYR, OLIE, PESTICIDER OG ØVRIGE KE- MIKALIER Ansøger har redegjort for nedenstående forhold omkring opbevaring og bortskaffelse af affald, døde dyr, olie, pesticider og øvrige kemikalier. Sprøjtning af markafgrøder udføres af maskinstation og der er således ikke opbevaring eller håndtering af sprøjtemidler, rester eller emballage fra sprøjtemidler på ejendommen. Jern- og metalskrot opbevares ved maskinhus og afhentes af produkthandler. Klinisk risikoaffald (medicinglas, medicinrester samt brugte kanyler)opbevares ved vacuumpumpe i mellembygning og afleveres løbende til dyrlæge. Husholdningsaffald, pap, papir og plast opbevares i containere og afhentes af renovationsfirma. Akkumulatorer, oliefiltre, spraydåser o lign. Sorteres og afleveres på kommunens genbrugsplads. Spildolie, oliefiltre m.v. afleveres endvidere i forbindelse med service af maskiner på værksted. Døde dyr opbevares under pressening/kadaverkappe ved gylletanken frem til afhentning gennem DAKA. Afhentningssted for døde dyr fremgår af figur 3. Der henvises i øvrigt til Frederikshavn Kommunes regulativ for erhvervsaffald der kan findes på kommunens hjemmeside ( 13

17 FIGUR 3 AFHENTNING AF DØDE DYR Kommunen vurderer, at der ikke vil være problemer med hensyn til opbevaring af olie, kemikalier m.v. på virksomheden. Ligeledes vurderer kommunen bortskaffelsen af affald fra virksomheden sker på miljømæssig forsvarlig vis. 4.7 DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD Der kan være risiko for spild af gylle i forbindelse med pumpning til og fra gyllebeholdere. Derudover kan der være risiko for spild af kemikalier /rengøringsmidler samt for spild af dieselolie ved påfyldning af dieseltank. Ved eventuel lækage af gyllebeholdere eller dieseltank kan der endvidere være risiko for spild. På bedriften er der udarbejdet en beredskabsplan, hvori der er beskrevet, hvilke forholdsregler, der skal tages i forbindelse med brand, overløb af gylle, kemikalie- og oliespild samt ved transport af bekæmpelsesmidler. Kommunen vurderer, at risikoen for uheld der kan skade det omgivende miljø er tilstrækkelig reduceret med de anførte tiltag samt følgende vilkår og finder ikke anledning til at stille yderligere vilkår. Frederikshavn Kommune har konstateret at det generelle krav om at der skal udarbejdes en beredskabsplan er opfyldt. Det er imidlertid ansøgers eget ansvar at beredskabsplanen er anvendelig, tilgængelig og i det hele taget tager højde for de specifikke forhold der gør sig gældende på ejendommen. 5. Ejendommens beredskabsplan skal revideres årligt og være tilgængelig på bedriften. 14

18 5 GØDNINGSPRODUKTION OG -HÅNDTERING 5.1 GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER I nedenstående tabel 4 ses en oversigt over de forskellige typer husdyrgødning m.v. der produceres, modtages og afsættes i den ansøgte produktion. TABEL 4 PRODUCERET, MODTAGET OG AFSAT HUSDYRGØDNING. HUSDYRGØDNING SVARENDE TIL 12,42 DE KVÆG AFSAT VED AFGRÆSNING PÅ AREALER UDENFOR UD- BRINGNINGSAREALET INDGÅR IKKE I NEDENSTÅENDE Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE Produceret kvæggylle ,62 Produceret dybstrøelse ,0 Afsat ved afgræsning på harmoniareal ,52 Produceret i alt 1) ,14 Kvæggylle afsat til biogas ,34 Kvæggylle afsat til Arne Rasmussen, Kærsgårdvej 8, 9352 Dybvad. CVR: Kvæggylle afsat til Carsten Sørensen, Fjembevej 63, 9352 Dybvad. CVR: , ,4 Afsat i alt til aftalearealer og biogas ,34 Til udbringning på ejet og lejet areal ,8 Med de anførte fraførsler af husdyrgødning udbringes der op til 2,3 DE/ha på ejet og forpagtet areal. Det fremgår af ansøgningen, at der skal afsættes 50,34 DE til biogasanlæg. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt kontrakt med et biogasanlæg om afsætning af husdyrgødning. Alternativt skal denne mængde gylle udbringes på aftalearealer eller på nye ejede/ lejede arealer. Der stilles vilkår om, at der skal foreligge en skriftlig aftale med et biogasanlæg eller alternativt arealer der er godkendt i medfør i husdyrloven før husdyrbruget kan udvides udover de 260,26 DE. 6. Udvidelse af dyreholdet udover 260,26 DE kan ikke igangsættes, før der foreligger skriftlige aftaler om afsætning af de resterende DE til biogasanlæg eller til arealer, der er godkendt i medfør af husdyrgodkendelsesloven 15

19 5.2 OPBEVARING OG UDBRINGNING AF HUSDYRGØDNING Ejendommens opbevaringskapacitet til flydende husdyrgødning fremgår af nedenstående tabel 5. TABEL 5 OPBEVARING AF FLYDENDE HUSDYRGØDNING Opbevaringsanlæg Byggeår Kapacitet (m3) Overdækning Gylletank Flydelag Gylletank Flydelag Gyllekanaler I alt Ved den ansøgte produktion er der en årlig produktion af tons flydende husdyrgødning og 440 tons dybstrøelse. Med ejendommens eksisterende opbevaringskapacitet er der dermed ca. 9 måneders opbevaring af flydende husdyrgødning. Gylletanke skal gennemføre 10 års beholderkontrol og i øvrigt overholde regler omkring opbevaring og håndtering af husdyrgødning jf. gældende lovgivning.. Der er desuden en møddingsplads på ejendommen til opbevaring af dybstrøelse m.v.. Møddingspladsen er indrettet i en tidligere plansilo og har afløb til gylletank. Det fremgår af ansøgningen, at der muges ud fra kalvehytter ca. hver 4. uge og fra dybstrøelsesafsnittet i maskinhuset ca. hver 6. uge. Det fremgår endvidere af ansøgningen, at 65 % af dybstrøelsen køres direkte ud fra stalden og pløjes ned - dette svarer til normtal. Under forudsætning af, at den faste gødning opbevares og håndtres i overensstemmelse med gældende regler og lovgivning, har kommunen ikke fundet anledning til at stille yderligere vilkår til opbevaring og håndtering af fast og flydende husdyrgødning. I henhold til EU-kommissionens referencedokument om Bedst Anvendelig Teknologi (BAT) for svineog fjerkræhold fra 2003 er det BAT at opbevare gylle i en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Beholderens bund og vægge skal være tætte og korrosionsbeskyttede. Beholderens skal tømmes jævnligt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse normalt 1 gang årligt. Det er endvidere BAT at overdække beholderen med fast låg eller med et naturligt flydelag eller et flydelag, der etableres med snittet halm eller tilsvarende. Med hensyn til udbringning af husdyrgødning er det ifølge BREF-dokumentet BAT at afbalancere tilførslen af gødning med afgrødens behov for næringsstoffer. Det er endvidere BAT at reducere risikoen for forurening af omgivelserne ved ikke at tilføre gødning til vandmættede, oversvømmede, frosne eller snedækkede arealer. Endvidere at undlade at tilføre gødning til arealer der skråner, støder direkte op til vandløb samt at udbringe gødning så tæt som muligt på tidspunktet for afgrødens optagelse af næringsstoffer. Det er endvidere BAT at tilrettelægge udbringningen af husdyrgødningen, således at risikoen for lugtgener for omgivelserne minimeres. Kommunen har samlet vurderet, at opbevaring samt udbringning af husdyrgødning lever op til kravet om anvendelse af BAT. 16

20 6 FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET 6.1 AMMONIAK OG NATUR NÆR ANLÆGGET Beregninger foretaget i IT-ansøgningen viser, at fordampningen af ammoniak fra nudriften er kg kvælstof pr. år og i ansøgt produktion kg kvælstof pr. år. Projektet medfører således et lille fald i ammoniakemissionen på 115 kg N/år. Der er et generelt krav i Husdyrbrugsloven om, at der for miljøgodkendelser skal ske en 30 % reduktion af ammoniakfordampningen i forhold til bedste staldsystem med normtal 2005/2006 som udgangspunkt. Reduktionskravet gælder som udgangspunkt for udvidelser samt for stalde, som renoveres. I forhold til udvidelsen på Hugdrupgård er dette reduktionskrav overholdt. Der er i miljøgodkendelsen stillet en række vilkår vedrørende dyrehold, staldtyper, fodring m.m. der er en forudsætning for at reduktionskravet er opfyldt. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug har udpeget visse naturarealer og inddelt dem i 3 kategorier, samt angivet nogle beskyttelsesniveauer i forhold til de forskellige kategorier af natur, som skal overholdes i forbindelse med miljøgodkendelser. Derudover skal kommunen vurdere de resterende beskyttede naturtyper i forhold til naturbeskyttelsesloven. Det ansøgte projekt består i udvidelse af kvægholdet i eksisterende bygninger samt etablering af kalvehytter. Den omkringliggende natur, overdrev, mose og eng ligger primært omkring vandløbet øst for ejendommen. Der er foretaget beregninger af ammoniakdepositioner på de nærmeste naturarealer, i de forskellige retninger samt til de naturarealer hvor der forventes at kunne være en problemstilling. På den baggrund er der foretaget en vurdering af hvilken kategori (1, 2, 3 eller øvrig natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3) de forskellige naturarealer hører til og til projektets naturpåvirkning generelt. Og der er foretaget en besigtigelse af de relevante naturarealer. Ifølge 9 i bekg. om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug skal beskyttelsesniveauerne i bilag 3 til bekendtgørelsen overholdes. Kommunens beregninger af ammoniakdeposition fremgår af tabel 6, mens placeringen af beregningspunkterne fremgår af figur 4. TABEL 6 BEREGNING AF N-DEPOSITION TIL NÆRLIGGENDE NATUR Pkt. (se kort) Kategori Naturtype Beregnet merdep. (kg N/ha/år) Beregnet totaldep. (kg N/ha/år) 1 2 Overdrev 0,0 0,2 2 3 Overdrev 0,3 10,1 17

21 FIGUR 4 NATUR I OMRÅDET VED HUSDYRBRUGET SAMT MARKERING AF DE PUNKTER SOM DER ER BEREGNET AMMONIAKDEPOSITION TIL Nærmeste kategori 1 natur ligger i habitatområde nr. 217 (Nymølle Bæk og Nejsum Hede). Kategori 1 naturområdet rummer de ammoniakfølsomme habitatnaturtyper kildevæld og rigkær. Området ligger ca. 6 km nordvest for Skævevej 56. Grundet afstanden vurderer Frederikshavn Kommune at belastningen fra stald og lager vil have en neutral effekt på naturtyper og arter indenfor det internationale beskyttelsesområde. Naturarealerne er derfor ikke nærmere besigtiget og der er ikke udført en konkret beregning til kategori 1 naturområdet. Nærmeste kategori 2 natur, er et overdrev der i sig selv er større end 2,5 ha. Overdrevet ligger ca. 800 m nordøst for Skævevej 56 (beregningspunkt 1). Den maksimalt tilladte totaldeposition på kategori 2 natur er 1,0 kg N/ha/år. Den beregnede totaldeposition er 0,2 kgn/ha/år og afskæringskriteriet er dermed overholdt. Naturarealet er ikke nærmere besigtiget. Beregningspunkt 2 rummer kategori 3-naturtypen overdrev. Overdrevet er fastholdt som 3 beskyttet i den landsdækkende 3 gennemgang Til kategori 3 natur kan der ikke stilles krav om en merdeposition < 1,0 kg N/ha/år. Den beregnede merdeposition på 0,3 kgn/ha/år overholder hermed afskæringskriteriet. Øvrig natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 Indenfor 1000 meter fra anlægget ligger der en lang række 3 beskyttede naturarealer. Det drejer sig både om enge, overdrev, søer, moser og skove. Naturarealerne ligger i områder, der i kommuneplan for Frederikshavn Kommune er udpeget til jordbrugsområde. I jordbrugsområder skal hensynet til jordbrugserhvervene varetages i balance med hensynet til de øvrige åbne landinteresser. Ifølge DMU er den faglige vurdering, at det vil være vanskeligt at påvise en effekt på et naturområde, som følge af belastning fra en enkelt kilde, ved en merbelastning på < 1 kg N/ha. Det er altså Frederikshavns kommunes vurdering, at 3 i naturbeskyttelsesloven umiddelbart vil 18

22 være overholdt ved en ammoniak merbelastning på < 1 kg N/ha/år til naturarealer. I beregningspunkt 2, der ligger umiddelbart op af ejendommen er der beregnet en merbeiastning på 0,2 kgn/ha/år. Det vurderes derfor, at merbelastningen på de øvrige 3 arealer er < 1 kg N/ha/år. Der sker dermed ingen tilstandsændring på naturarealerne i nærområdet som følge af udvidelsen, hvorfor 3 i naturbeskyttelsesloven er overholdt. Bilag IV-arter En række dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring ejendommen. På baggrund af faglig rapport nr. 322 fra DMU samt øvrig kendskab til området vurderes umiddelbart, at det kunne være: Spidssnudet Frø, Markfirben, Odder, Dværgflagermus, Skimmelflagermus, Langøret Flagermus og Vandflagermus. Det ansøgte projekt vurderes at have en neutral effekt på levesteder samt yngle- og rasteområder for de nævnte arter. Dette tilskrives, at projektet vurderes ikke at medføre nogen ændring i naturtilstanden af nærliggende naturarealer. Potentiel forekomst i området af de nævnte bilag IV-arter vurderes knyttet til områdets beskyttede naturarealer, småskove, vandløb og udyrkede arealer i øvrigt. For mange flagermusarter er det vigtigt at bevare gamle hule og revnede træer, løvskove samt ydre og indre skovbryn. Vær generelt opmærksom på at de beskyttede 3 naturtyper samt beskyttede sten- og jorddiger danner levested for størstedelen af de udpegede bilag IV arter. Kommunens samlede vurdering Kommunen har vurderet, at udvidelsen ikke vil modvirke målsætning om gunstig bevaringsstatus for naturtyper eller arter, der er på udpegningsgrundlaget for nærmeste Natura 2000-område. Kommunen har desuden vurderet, at projektet ikke vil føre til en væsentlig påvirkning af naturarealer, herunder kategori 1-, 2- og 3-natur. Frederikshavn Kommune vurderer, at projektet ikke vil forringe levevilkårene for dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. En forudsætning for ovenstående beskrivelse og vurdering af påvirkningen af beskyttet natur omkring ejendommen er, at den beregnede ammoniakfordampning er på kg N om året. Denne ammoniakfordampning er et resultat af sammensætningen af dyreholdet, valg af staldtyper, staldteknologi, foderkorrektioner, afgræsningsstrategi, m.m. 6.2 LUGT Miljøstyrelsens ansøgningssystem (skema ID 61403, version 4) har beregnet hvilke afstande, der mindst skal være fra staldene til forskellige områder, se tabel 7. Her ses også den vægtede gennemsnitsafstand til de respektive områdetyper. Geneafstanden måles fra et vægtet lugtcentrum på ejendommen (typisk centrum af staldanlægget) og til nærmeste punkt hos naboen eller på zonegrænsen. TABEL 7 LUGTGENEAFSTANDE Områdetype (Beregningsmodel) Ukorrigeret geneafstand Vægtet gennemsnitsafstand Byzone / Sommerhusområde (NY) 210 m Over 1,2 gange geneafstanden Samlet bebyggelse (NY) 119 m Over 1,2 gange geneafstanden Enkelt bolig (NY) 66 m Over 1,2 gange geneafstanden Som det fremgår af ovenstående tabel overholder den ansøgte produktion lovens minimumskrav til lugtgeneafstande i forhold til de angivne områdetyper. Kommunen vurderer derfor, at lugt fra staldene ikke vil give væsentlige gener for naboerne. Der er stillet følgende vilkår vedrørende lugt fra anlægget. 19

23 7. Såfremt der efter kommunens vurdering opstår væsentlige lugtgener, der vurderes at være væsentligt større end der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen, kan kommunen meddele påbud om, at der skal indgives og gennemføres projekt for afhjælpende foranstaltninger. 8. Ejendommen skal på kommunens forlangende sørge for, at der bliver lavet lugtmålinger og/eller beregninger til vurdering af gener. Udgifterne til måling, beregning og afrapportering afholdes af ejendommen. Periodiske lugtgener kan forekomme, når der pumpes gylle til og fra gylletankene, samt når der spredes gylle på markerne. Bedriften skal overholde de generelle regler i Husdyrgødningsbekendtgørelsen vedr. blandt andet tidspunkter for udbringning af husdyrgødning på arealer nærmere end 200 m fra byzone samt områder i landzone udlagt til boligformål. Det er kommunens vurdering, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedr. udbringning af husdyrgødning. 6.3 FLUER OG SKADEDYR I forbindelse med dyreholdet kan der forekomme gener fra skadedyr (rotter, mosegrise m.v.), som straks skal afhjælpes, samt gener fra fluer, som skal bekæmpes effektivt. Skadedyr skal generelt bekæmpes i henhold til Statens Skadedyrsbekæmpelse og kommunens anvisninger. Dybstrøelse opbevares på møddingspladsen. Der muges ud ca. hver 4. uge i kalvehytterne og hver 6. uge i maskinhuset. Ifølge ansøgningen bekæmpes fluelarver i dybstrøelsen med Neporex. Med hensyn til rottebekæmpelse er der fast aftale med privat firma, der gennemgår ejendommen med faste intervaller og ved behov. Det vurderes, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende og at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår. 6.4 TRANSPORT Transport til og fra ejendommen sker af Skævevej, hvorfra der via Dybvad er forbindelse til motorvejen. Hovedparten af transporterne sker indenfor normal arbejdstid. Der er gode udkørselsforhold fra ejendommen til Skævevej og ingen nabobeboelser i umiddelbar nærhed til ejendommens ind- og udkørsel. Markdriften af de nærmeste marker kan ske uden brug af offentlige veje. Hovedparten af udbringningsarealerne ligger forholdsvis tæt på ejendommen og der er dermed begrænset transport på offentlig vej. Der er ligeledes begrænset transport med landbrugsmaskiner gennem landsbyer / byzone. Gylletransporter og transporter med markafgrøder er sæsonbetonet, mens den øvrige transport med mælk, foder m.v. er jævnt fordelt over hele året. I forbindelse med udvidelsen vil der ske en stigning i antallet af transporter med dyr, foder, gylle m.m. Øvrige transporter vil fortsætte i omtrent samme antal som i nudriften, delvist grundet større kapacitet pr. transport. 20

24 Nedenstående tabel 8 viser skønnede antal transporter. TABEL 8 ANTAL TRANSPORTER FØR OG EFTER ÆNDRINGEN Art Antal transporter før udvidelse Antal transporter efter udvidelse Mælk Udbringning af gylle Udbringning af dybstrøelse Indkøbt foder (kraftfoder, soja, mineraler m.v.) Brændstof 6 7 Dyr til slagteri samt afhentning af døde dyr Diverse I forhold til husdyrloven skal kommunen vurdere, om til- og frakørsel til husdyrbruget vil kunne ske uden væsentlige miljømæssige gener for de omboende. For husdyrbrugets egne køretøjer kan der endvidere stilles vilkår om hvilke veje der benyttes ved til - eller frakørsel. Selve belastningen af det lokale vejnet reguleres af den relevante vejlovgivning, mens færdsel på offentlig vej reguleres af færdselsloven og håndhæves af politiet. Det er generel praksis, at betragte landzonen som landbrugets erhvervsområde og beboere af ejendomme i landzonen må derfor acceptere visse ulemper, som kan være forbundet med nærheden til landbrug. Det er kommunens vurdering, at der ikke er forhold der giver anledning til at der skal stilles vilkår vedr. til- og frakørsel eller valg af transportveje. STØJ 6.5 STØJ, STØV OG LYS Ejendommens støjkilder er hovedsageligt fuldfodervogn, malkeanlæg, gyllepumpe, kompressor samt den daglige brug af traktor og transporter til/fra ejendommen. Brugen af traktor vil normalt begrænses til at foregå i dagtimerne, dog må der påregnes sæsonbestemt arbejde (eksempelvis ensilering og efterårsarbejde i marken), der går udover dagtimerne. Malkeanlægget anvendes dagligt i tidsrummet og Kompressoren anvendes indimellem i tidsrummet Malkestalden er i lydisoleret rum, således at støjen er reduceret mest muligt. Kompressor er placeret i maskinhus, hvorved støjgener begrænses mest muligt. Miljøstyrelsen har ikke udarbejdet egentlige branchespecifikke emissionskrav for støj, som derfor skal reguleres efter husdyrgodkendelseslovens generelle regler med udgangspunkt i lokale forhold. Ud fra en vurdering af afstanden fra anlægget til nærmeste naboer samt beplantning omkring ejendommen, har Frederikshavn Kommune vurderet, at støj fra ejendommen ikke er eller forventes at blive et problem for de omkringboende. STØV I forbindelse med levering af kraftfoder og mineraler kan der opstå støvgener, hvilket dog oftest er af begrænset karakter. Der er monteret støvcykloner/støvposer på siloerne. Kraftfoder tippes af som løsvare. Der anvendes ikke strømaskine. 21

25 Ved beboelser langs grusveje er der ved transport med gylle og grovfoder megen opmærksomhed rettet mod disse. Der køres efter forholdene Da der sker en mindre stigning i antallet af transporter, kan det ikke udelukkes, at der kan forekomme flere støvgener, som dog vil være af yderst begrænset karakter. Miljøstyrelsen har ikke udarbejdet egentlige branchespecifikke emissionskrav for støv, som derfor skal reguleres efter husdyrgodkendelseslovens generelle regler med udgangspunkt i lokale forhold. Ud fra en vurdering af afstanden fra anlægget til nærmeste naboer samt eksisterende og kommende beplantning har Frederikshavn Kommune vurderet, at støv fra ejendommen ikke er eller forventes at blive et problem for de omkringboende. LYS Der er installeret automatisk tænd/sluk funktion i alle staldafsnit, således lyset automatisk er på vågeblus i tidsrummet Arbejdslys skal manuelt aktiveres i denne periode. Der er udendørs lys ved malkerum og foderlade, og begge steder skal lyset tændes manuelt. Lyset er kun tændt ved levering af mælk og ved blanding af foder. Det er kommunens vurdering, at afstanden til de nærmeste naboer vil medvirke til, at der ikke vil forekomme væsentlige lysgener. Kommunen forventer ligeledes ikke, at belysningen på ejendommen vil medføre væsentlige gener for trafikanter. 22

26 7 PÅVIRKNING FRA AREALERNE 7.1 UDBRINGNINGSAREALERNE Nedenstående tabel 9Tabel 9 viser hvordan bedriftens ejede og forpagtede areal ligger i forhold til kvælstof- og fosforfølsomme områder: TABEL 9 OVERSIGT OVER AREALER Areal I alt, ha I NO3-følsomt indvindingsområde I nitratklasse 1, 2 & 3 I fosforklasse Ejet og lejet areal 98,63 16,33 0,0 0,0 Udover ejet og forpagte areal indgår i alt ca. 38 ha aftalearealer. Alle aftalearealer ligger robust i forhold til grund- og overfladevand og der er derfor ikke udarbejdet arealgodkendelse ( 16) for disse aftalearealer. Ejendommens husdyrgødning udbringes på de arealer, som fremgår af figur 5 og 6. Der udbringes med et dyretryk på op til 2,3 DE/ha på eget og forpagtet jord og et dyretryk på op til 1,4 DE/ha på aftalearealer. Arealerne fremstår i IT-ansøgningen med jordbundstyperne JB2, JB4 og JB11 (mark 40-0). Ifølge jordklassificeringen (fra Dansk Jordbrugsforskning, ) er arealerne i området klassificeret som dels finsandet jord og dels lerblandet sandjord. Mark 40-0 er klassificeret som humusjord. Det vurderes på den baggrund at jordtyperne er angivet korrekt. Arealerne er i IT-ansøgningen markeret som ikke-drænede. Kommunen har ikke undersøgt dette nærmere. Idet arealerne ikke ligger i opland til Natura 2000-område der er overbelastet med fosfor, vurderes det, at det er uden betydning for sagens behandling hvorvidt arealerne er drænet eller ej. FIGUR 5 UDBRINGNINGSAREALER KORT 1/2. AREALER VEST FOR DYBVAD. RØD STREG = EJET OG LEJET AREAL. BLÅ STREG = AFTALEAREAL. 23

27 FIGUR 6 UDBRINGNINGSAREAL - KORT 2/2. AFTALEAREAL SYD FOR SÆBY 7.2 PÅVIRKNINGER AF SØER OG VANDLØB En række af arealerne grænser op til vandløb. Der er ingen A-målsatte søer i nærheden af ejendommen eller udbringningsarealerne. Der er ikke stærkt skrånende arealer ned mod vandløb inden for udbringningsarealerne. Under forudsætning af, at lovgivningens generelle krav om dyrkningsfri bræmmer samt regler for udbringning af flydende og fast husdyrgødning overholdes, vurderes udbringning af husdyrgødning ikke at udgøre en risiko i forhold til vandløb. 7.3 KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL FJORD & HAV Udbringningsarealerne ligger ikke i oplande, der afvander til kvælstofsårbare Natura 2000-områder der er udlagt som nitratklasse 1, 2 eller 3. Ligeledes er der er ingen af arealerne, der ligger i opland til Natura 2000-områder der er overbelastet med fosfor (fosforklasse I, II eller III) i henhold til Danmarks arealinformation. Der er derfor som udgangspunkt ikke restriktioner i forhold til udbringning af kvælstof og fosfor med husdyrgødning på arealerne. Hovedparten af arealerne svarende til ca. 130 ha afvander til Kattegat via Voer Å-systemet. Et mindre areal svarende til 6 ha afvander direkte til Kattegat. 24

28 Voer Å har udløb i Natura 2000-område nr. 14 (Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord). På grund af strømforholdene i Kattegat, vurderer kommunen, at der sker en udpræget opblanding af vandene og at der derfor generelt skal foretages en vurdering efter habitatdirektivet for projektets eventuelle påvirkning af de marine Natura 2000-områder i Kattegat. Der er derfor foretaget en samlet vurdering af projektets påvirkning af samtlige marine Natura 2000-områder i Kattegat. Udpegningsgrundlaget for de marine Natura 2000-områder i Kattegat er bl.a. arter af sæl, odder, terner og trækfugle samt forskellige marine naturtyper. En forøget næringsstofbelastning kan mindske fødegrundlaget i form af fisk, snegle, muslinger, krebsdyr, bundvegetation m.v. for de pågældende arter. Ændringer i næringsstofindholdet kan desuden ændre artssammensætningen, størrelse og udbredelse af bundflora og fauna i en række af de marine naturtyper der indgår i udpegningsgrundlaget. Miljømålet for Nordlige Kattegat er opfyldt når vandområdet mindst er i god tilstand. Det fremgår af Vandplan , at den hidtil gennemførte vandmiljøindsats her reduceret udledningen af næringsstoffer fra land. Dette har gennem 1990 erne og fremefter medført faldende koncentrationer af kvælstof, fosfor og til dels klorofyl i kystvandene. På trods af disse forbedringer er miljøtilstanden i det Nordlige Kattegat fortsat ikke god vurderet ud fra den nuværende tilstand af ålegræssets dybdegrænse. Kvælstofpåvirkningen synes at være den primære udslagsgivende faktor for den manglende opfyldelse af miljømålet. Påvirkningen med fosfor er under fortsat vurdering, men menes ifølge Vandplanen at have en mindre betydende rolle i de åbne farvande. Det er derfor kommunens vurdering, at enhver yderligere tilførsel af næringsstoffer fra oplandet vil forringe mulighederne for at opnå denne målsætning og bidrage til, at den samlede påvirkning af vandområdet øges, hvormed man bevæger sig i den forkerte retning i forhold til målsætningen. Miljøstyrelsen har opstillet en række afskæringskriterier for, hvornår at projekt ikke kan medføre skadevirkning på overfladevande som følge af nitratudvaskning. Herunder at 1. Nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug maksimalt må udgøre 5% af den samlede udvaskning til det aktuelle område dog max. 1% hvis der er tale om vandområder der kan karakteriseres som et lukket bassin og/eller er meget lidt eutrofieret (påvirkning fra projektet i sig selv) 2. Dyretrykket i det aktuelle opland ikke må have været stigende siden 1. januar 2007 (projektet i kumulation med andre planer og projekter) Påvirkning fra projektet i sig selv afskæringskriteriets punkt 1 Oplandet, som antages at påvirke vandområdet Nordlige Kattegat, kaldes i Statsforvaltningens opgørelse over dyretryk for Nordlige Kattegat og Læsø, hvilket er sammenfaldende med den del af hovedvandopland 1.1 som i forslag til vandplaner betegnes Nordlige Kattegat. I udpegningsgrundlaget for habitatområdet Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord (H14) indgår marine naturtyper, der kan karakteriseres som lavvandede områder med langsom vandudskiftning. Det drejer sig om flodmundinger (naturtype nr. 1130), kystlaguner og strandsøer (naturtype nr. 1150) og større lavvandede bugter og vige (naturtype nr. 1160). På den baggrund vurderer Frederikshavn Kommune, at næringsstofudvaskningen fra det konkrete projekt maksimalt må udgøre 1 % af den samlede udvaskning, jf. afskæringskriterie 1 ovenfor. Oplandet til Nordlige Kattegat og Læsø har et samlet areal på ha. Den samlede udvaskning fra diffuse kilder (dyrkede og udyrkede arealer samt spredt bebyggelse) beregnes ud fra følgende forudsætninger: 4 Vandplan Nordlige Kattegat og Skagerak. Hovedvandopland 1.1, Vanddistrikt: Jylland og Fyn. Miljøministeriet, Naturstyrelsen,

29 Ifølge vandplanen for Nordlige Kattegat og Skagerak er den samlede kvælstofafstrømning fra vandoplandet (diffuse kilder) på ca tons N. Hvis denne mængde opdeles på henholdsvis Nordlige Kattegat og Skagerak ud fra forholdstal i DMU faglig rapport nr (NOVANA) bliver udledningen til det Nordlige Kattegat tons N/år. Der indgår 98,63 ha ejet og lejet udbringningsareal, hvor der udbringes op til 2,3 DE/ha. Derudover indgår der ca. 38 ha aftaleareal, hvor der udbringes op til 1,4 DE pr. ha. Ifølge IT-ansøgningen er der en udvaskning fra de ejede og lejede arealer på 47,8 kg N/ha. Der er ikke tale om en merudvaskning som følge af udbringning af husdyrgødning. Udvaskningen fra en markdrift svarende til planteavlsbrug (uden husdyrgødning) er således beregnet til 57,3 kg N/ha. Udvaskningen fra aftalearealerne er ikke beregnet direkte i IT-ansøgningen. Det kan antages, at der er en merudvaskning som følge af anvendelse af husdyrgødning på 5,0 kg N/ha på aftalearealet. Reduktionspotentialet for de pågældende arealer er i gennemsnit på 63 %. Den del af nitratudvaskningen der stammer fra husdyrgødning giver dermed anledning til en samlet påvirkning af Natura området på ca. 70 kg N i alt. Det udgør dermed langt under 1 % af den samlede udvaskning. Påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter (afskæringskriteriets punkt 2) Med hensyn til udvikling i dyretrykket i opland til det nordlige Kattegat, er der i perioden fra 2007 til 2012 sket en reduktion i det samlede antal DE fra til DE 5. Antallet af dyreenheder er opgjort på baggrund af det Centrale Husdyr Register (CHR-registret). Tallene er korrigeret for ændringer i omregningsfaktorer for DE, således at disse ændringer indgår progressivt gennem en årrække og ikke giver anledning til store stigninger/fald i det enkelte år, hvor omregningsfaktoren ændres. Miljøstyrelsen vurderer, at usikkerheden i CHR-dataene er på 5-10% 6. Lineær regression viser et sikkert fald i antallet af DE i oplandet med en forklaringsgrad (r 2 ) på mere end 0,5. Udviklingen i antallet af dyreenheder afspejler den strukturudvikling der er sket indenfor husdyrproduktionen gennem en længere årrække. Samtidig med, at der sker nyetableringer og udvidelser af husdyrbrug, er der således husdyrbrug der reducerer produktionen eller lukker helt ned. Den registrerede udvikling i dyretrykket gennem CHR skal sammenholdes med kommunens egne oplysninger om ophørte/reducerede husdyrbrug samt med de tilladelser/godkendelser der er givet af kommunen og som stadig kan udnyttes. Det i CHR registrerede fald i antallet af DE stemmer overens med kommunens erfaringer i forbindelse med tilsyn m.v.. Idet der er tale om et stort opland (> ha) og et stort antal DE (> DE) i oplandet vurderer Frederikshavn Kommune, at der ikke er grund til at supplere med lokal viden omkring udviklingen i dyrehold i oplandet. Kommunen mangler desuden en sikker opgørelsesmetode til indmelding af reducerede og/eller lukkede brug Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk. Miljøministeriet, Miljøstyrelsen Erhverv. Notat af 14. marts

30 Det vurderes endvidere, at der ikke er andre kilder til nitratudvaskning spildevand fra det åbne land, dambrug eller tilsvarende der har givet anledning til stigende nitratudvaskning i det aktuelle opland i perioden fra 2007 og fremefter. Med hensyn til spildevand fra det åbne land, er der gennem den seneste årrække sket en stadig forbedret rensning af spildevand som led i kommunens spildevandsplanlægning. Som tidligere nævnt, er der ingen af arealerne der ligger i opland til fosforfølsomt Natura område (fosforklasse I, II eller III). Husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveauer for fosfor er målrettet fosforoverskuddet og sikrer de oplande, hvor der er størst risiko for fosforbelastning. Vandplanernes indsats i forhold til fosfor er særligt målrettet de direkte tab fra dyrkningsfladen til vandområderne og der er således ikke i vandplanerne fastsat krav til fosforoverskud på landbrugsarealerne. Ifølge vandplanen for Nordlige Kattegat og Skagerak er påvirkningen af disse vandområder med fosfor fortsat under vurdering, men fosfor menes at have en mindre betydende rolle i de åbne farvande. Med hensyn til fosfor, kan der ud fra retningslinjerne i Miljøstyrelsens digitale vejledning samt ansøgningens konkrete tal, beregnes en worst case påvirkning fra husdyrbruget på 3,8 kg P. Forudsætningen herfor er et fosforoverskud på arealerne på 7,0 kg P/ha svarende til en forøgelse af jordens fosforindhold på 2,8 % i godkendelsesperioden (8 år), et samlet udbringningsareal (ejet, lejet og aftaleareal) på knap 137 ha og en worst case udvaskning på 1 kg P/ha. Med udgangspunkt i vandplanen for Nordlige Kattegat og Skagerak (korrigeret med forholdstal for de enkelte deloplande) er den samlede fosforafstrømning til Nordlige Kattegat på ca. 80 t P/år. Det betyder, at husdyrbrugets del af påvirkningen svarer til % af den samlede påvirkning. Som for nitrat vurderes det, at en fosforpåvirkning med under 1 henholdsvis 5 % af den samlede påvirkning ikke kan måles med de nuværende biologiske målemetoder. Der er endvidere foretaget en landskabelig risikovurdering for at afklare transportveje for fosfor fra mark til vandløb og videre til de marine områder. Der er ingen af udbringningsarealerne der er stærkt skrånende mod vandløb og det vurderes på den baggrund, at risikoen for overfladetab af fosfor fra arealerne er begrænset. På baggrund af ovenstående vurderes det, at projektet hverken i sig selv eller i kumulation med andre projekter kan give anledning til væsentlig kvælstof- eller fosforpåvirkning af de marine Natura 2000-områder i Kattegat. 7.4 KVÆLSTOF TIL GRUNDVAND Dele af udbringningsarealerne svarende til godt 16 ha ligger inden for nitratfølsomt indvindingsområde. Området er samtidig indvindingsopland til Dybvad Vandværk. Overlap mellem udbringningsarealer, nitratfølsomme indvindingsområder og indvindingsoplande fremgår af figur 7. Frederikshavn Kommunes Byråd vedtog den 26. februar 2014 en indsatsplan for bl.a. dette grundvandsområde. Der skal i miljøgodkendelsen fastsættes vilkår, så godkendelsen lever op til indsatsplanen. Det fremgår af indsatsplanen for Dybvad Vandværk, at for arealer beliggende i indsatsområder med hensyn til nitrat (ION) stilles der som udgangspunkt krav om en maksimal udvaskning fra rodzonen på 50 mg nitrat/l. Der er dog ikke krav om en udvaskning lavere end den udvaskning der vil være ved dyrkning uden husdyrgødning (planteavlsregel). Det fremgår af IT-ansøgningen (skema ID 61403, version 4) at der er en udvaskning fra rodzonen på 62 mg nitrat/l fra de pågældende arealer. Beregningen af nitratudvaskningen er foretaget med sædskifte K12. Referencesædskiftet er ligeledes K12. Udvaskningen fra de samme arealer ved dyrkning uden husdyrgødning er beregnet til 74 mg nitrat/l. Udvaskningen fra de konkrete arealer ved det ansøgte projekt er således lavere end udvaskningen ville være ved dyrkning uden husdyrgødning. 27

31 Samlet konkluderer kommunen, at den ansøgte produktion, under de givne forudsætninger, ikke vil udgøre en væsentlig risiko for forurening med nitrat af grundvandsforekomsterne i området. FIGUR 7 OVERLAP MELLEM UDBRINGNINGSAREALER OG INDVINDINGSOPLAND TIL DYBVAD VANDVÆRK OMFATTET AF INDSATSPLAN (GRØN SKRAVERING) 7.5 PÅVIRKNING AF NATUR, NATURA 2000 SAMT BILAG IV ARTER Ejendommens udbringningsarealer ligger i områder, der er udpeget som hhv. jordbrugsområde og naturområde. Udbringningsarealerne 13-0 til 13-3 ligger indenfor en tør økologisk forbindelse. Da arealanvendelsen ikke ændres væsentligt, medfører udvidelsen af husdyrbruget ikke forringelser af levesteder eller spredningsmuligheder for planter eller dyr i relation til områdets funktion som økologisk forbindelse. Arealer beskyttet efter naturbeskyttelsesloven 3 Områdets arealer med beskyttet natur efter Naturbeskyttelseslovens 3 fremgår af figur 8 og 9. På enkelte arealer var der større eller mindre overlap mellem 3-registreret natur og udbringningsarealerne. De pågældende 3 udpegninger er alle vurderet gennem den landsdækkende 3 opdatering i Det er i den forbindelse afklaret at der er tale om fejl i 3 registreringen og 3 registreringen tilrettes i overensstemmelse hermed. Der er således ikke tale om ulovlig opdyrkning af 3-arealer. Der er desuden overlap mellem mark 36-0 og 3-beskyttet kultureng. Beskyttede naturtyper kan ikke indgå i projektet som udbringningsarealer. Undtaget er dog kulturenge, der må drives og gødes i det omfang, det var praksis ved lovens ikrafttræden i Mark 36-0 er tidligere godkendt som udbringningsareal og denne godkendelse fortsættes i forbindelse med det ansøgte projekt. 28

32 En række af udbringningsarealerne ligger umiddelbart op ad beskyttede naturarealer. Frederikshavn Kommune har vurderet, at en fortsættelse af den hidtidige drift på de omkringliggende udbringningsarealer ikke vil medføre tilstandsændring af naturarealerne. Randpåvirkning som følge af sprøjtning og gødskning af de beskyttede arealer, der grænser op til udbringningsarealerne ses allerede i dag, og vil ikke ændres med det ansøgte projekt. FIGUR 8 UDBRINGNINGSAREALER OG 3. KORT 1/2 FIGUR 9 UDBRINGNINGSAREALER OG 3. KORT 2/2 29