bred kritik af universitetslov
|
|
- Susanne Christensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 bred kritik af universitetslov Universitetsloven fra 2003 har forringet forskningsvilkårene, mener seks ud af ti forskere ved universiteterne. DM kræver beskyttelse af den individuelle forskningsfrihed. af Thomas Bøttcher Seks ud af ti forskere mener, at universitetsloven har forringet forskningsvilkårene. Det viser en undersøgelse, som Magisterbladet har foretaget blandt forskere ved seks universiteter. Ifølge DM s formand sender tallet et klart signal til de partier, der til næste år skal se loven efter i sømmene. Et af de helt store problemer er lovens afgrænsning af den individuelle forskningsfrihed. I dag er det universitetets og ikke forskernes ret til at forske frit, der er beskyttet. Men forskningsfrihed bør ikke afhænge af, om en tilfældig leder er villig til at give de ansatte mulighed for at forske, siger Ingrid Stage. Derfor ønsker hun, at en kommende revision af loven som minimum præciserer, at forskerne reelt skal have tid til at forske frit. Som det er nu, garanterer loven ikke denne ret, hvis institutlederen ønsker at pålægge de ansatte andre opgaver. Ingrid Stage mener samtidig, at politikerne formelt bør sikre medarbejderne indflydelse på de beslutninger, der træffes på institutniveau. Vi siger ikke, at man bare skal vende tilbage til tiden før Men man har koncentreret en masse magt hos institutledelsen, uden at de ansatte har medindflydelse eller mulighed for at sige fra. Det er en meget uheldig situation, fordi det hele står og falder med, om man har en god leder, der er villig til at lytte til de ansatte. Derfor bør der være mulighed for kollegial indflydelse. Politisk prioritering har skabt selvcensur Undersøgelsen peger også på, at forskerne opfatter spørgsmålet om forskningsfrihed som uløseligt forbundet med vilkårene for at finansiere forskningen. Her siger syv ud af ti forskere, at økonomi inden for det sidste år har begrænset deres mulighed for at forske i selvvalgte emner. Halvdelen af forskerne nævner også, at de er blevet mere afhængige af eksterne forskningsmidler, efter at universitetsloven trådte i kraft. Den største hindring for den frie forskning er den politisk betingede begrænsning af de forskningsemner, man overhovedet kan gøre sig håb om at søge støtte til, og den selvcensur, der er resultatet, lyder det fra en forsker i undersøgelsen. Forskningsminister Helge Sander (V) har klart tilkendegivet, at regeringen fortsat ønsker at øge andelen af politisk prioriterede forskningsmidler. Ifølge Ingrid Stage er det ikke nogen stor trøst, at oppositionen i forbindelse med forhandlingerne om globaliseringsmidlerne til forskning fik hævet andelen af basismidler til universiterne fra 10 til 25 procent. Selvom der efter et voldsomt pres kommer lidt flere basismidler, er der stadigvæk utrolig mange begrænsninger i, hvad universiteterne og forskerne må og kan, når det gælder finansieringen. Man må acceptere, at gennembrud i forskning for det første tager tid og for det andet ikke kan forudsiges, siger Ingrid Stage. Læs hele forskningstemaet på siderne Flere resultater, tal og fakta fra undersøgelsen kan læses i de to følgende numre (nr. 19 og 20) af Magisterbladet. Magisterbladet har spurgt 400 lektorer og professorer ved seks universiteter om deres holdninger til universitetsloven fra Tallene angiver procenter. Hvordan har universitetsloven påvirket forskningsvilkårene? Ved ikke: 7,31 Er du blevet mere afhængig af eksterne finansieringskilder, efter at universitetsloven fra 2003 trådte i kraft? Ved ikke: 8,22 Har økonomi begrænset din mulighed for at forske i selvvalgte emner inden for det sidste år? Ved ikke: 2,29 Hverken negativt eller positivt: 29,68 Negativt: 59,39 Uændret: 39,27 Ja: 50,68 Nej: 26,61 Ja: 71,11 Positivt: 3,66 Nej,w mindre: 1,83 5
2 lov har forringet forskningsvilkårene Seks ud af ti forskere ved landets universiteter mener, at forskningsvilkårene er blevet forringet efter indførelsen af universitetsloven i Tillidsrepræsentanter vil nu sætte grænser for institutledelsens magt. af Thomas Bøttcher tb@dm.dk 60 procent af forskerne ved landets universiteter mener, at universitetsloven fra 2003 har forringet forskningsvilkårene. Tallet stammer fra en undersøgelse, som Magisterbladet har foretaget blandt DM-medlemmer på seks universiteter. Undersøgelsen viser også, at en tredjedel af forskerne har oplevet, at loven har begrænset deres forskningsfrihed. Desuden svarer halvdelen af forskerne, at de er blevet mere afhængige af eksterne forskningsmidler, siden universitetsloven trådte i kraft, og 71 procent mener, at økonomi har begrænset dem i at forske i selvvalgte emner. Som en forsker siger i undersøgelsen: Den nye universitetslov har gjort universitetet til en forretning. Vi mister vores faglige identitet og bliver i stedet handlende i en bizar verden, hvor alle kæmper om pengene. Vi skal knokle for at få mulighed for at finansiere det arbejde, vi er uddannede og ansat til. Det er til at tude over. Utilfredsheden med forskningsvilkårene er ifølge næstformand for universitetslærerne i DM og fællestillidsrepræsentant på Humaniora på KU Henrik Prebensen udtryk for en klar tendens, på trods af at universitetsloven nogle steder endnu kun har virket i et par år. Det er især problemet med finansieringsformerne, der er slået igennem, hvilket ikke er direkte afledt af universitetsloven. Men der er grund til stor bekymring, fordi Det er rigtig nok, at der i loven klart står, at man skal værne om forskningsfriheden. Problemet er bare, at man har fjernet muligheden for at værne om forskningsfriheden, siger ekspert i forvaltningsvidenskab Nils Bredsdorff om afskaffelsen af den kollegiale medbestemmelse på universiteterne. loven ikke giver forskerne mulighed for at modarbejde nogle af de her tendenser, siger han. Henrik Prebensen henviser til, at den individuelle forskningsfrihed er sat under pres i den nye lov på grund af de beføjelser, der er tildelt ledelsen. Den negative holdning til forskningsvilkårene i undersøgelsen skal da også ses som udtryk for udpræget bekymring for forskningsfriheden, mener Henrik Prebensen. Uindskrænket magt Forskningsminister Helge Sander (V) har tidligere givet udtryk for, at den enkelte forskers forskningsfrihed er slået fast med syvtommersøm i den nye lov. Men det er en sandhed med modifikationer, påpeger ekspert i forvaltningsvidenskab ved RUC Nils Bredsdorff. Det er rigtigt nok, at der i loven klart står, at man skal værne om forskningsfriheden. Problemet er bare, at man har fjernet muligheden for at værne om den fra forskerne og overladt det til en udpeget institutbestyrer at bestemme over forskningen, siger Nils Bredsdorff. Striden står blandt andet om den såkaldte instruktionsbeføjelse, der bemyndiger institutlederen til at give de ansatte ordrer til at udføre bestemte opgaver. I 2003-loven er beføjelsen så vidtgående, at de videnskabelige medarbejdere kun har ret til at forske frit i den tid, de ikke er pålagt sådanne opgaver. Eller som Nils Bredsdorff udlægger det: Institutlederen har i praksis total magt over den enkeltes tid. Selvom beføjelsen i mere moderat form også gjaldt før 2003, har den en helt anden betydning i dag, hvor forskerne med Nils Bredsdorffs ord ikke længere har nogen modstandsret i form af kollegial medbestemmelse. Der er skabt en fuldstændig enevældig magt, der åbner op for en ladeport af misbrugsmuligheder. Nepotisme, karriereinteresser, ambitioner om at blive en god administrator eller at bygge et stort og fint institut kan blive det, der prioriterer forskningen, fordi disse hensyn eller inte- Foto: Martin Søby 16
3 resser ingen forskningsmæssig relevans har. Og dertil har du en fuldstændig enevældig magt. Frustration over hierarki Ligesom Henrik Prebensen mener institutleder ved Medievidenskab på Aarhus Hvis man har en rigtig god institutleder (de findes), og der hersker stor enighed om forskningspolitik, påvirker den nye universitetslov mere indirekte: pres for at indhente eksterne forskningsmidler, publiceringspres osv.. Universitet Steffen Brandorff, at det er for tidligt at vurdere den fulde effekt af loven. Ifølge ham har man på Medievidenskab først mærket til konsekvenserne af loven det sidste års tid. Steffen Brandorff har selv været meget i tvivl om betydningen af instruktionsbeføjelsen. For mig betyder den, at jeg kan sige til en ansat, at han har ansvaret for det og det, fx en seminarrække, eller at han skal undervise meget ét år og forske mere et andet. Jeg har været i tvivl om, hvorvidt jeg kan bruge den til at bestemme over forskningen, men jeg har sagt, at jeg ikke blander mig i det, folk forsker i. Mange medarbejdere har dog reageret negativt, fordi de ikke kan være sikre på, at en anden institutleder fortolker beføjelsen anderledes, siger han. Mens enkelte deltagere i undersøgelsen giver udtryk for, at den nye ledelse er bedre end den gamle, giver flere dog udtryk for det modsatte synspunkt. Gennemgående er der frustration over fraværet af kollegial medindflydelse. Vi har fået en mere hierarkisk opbygning, som gør adgangen til ledelsen mere besværlig, og som desværre har fået den virkning, at vi ikke længere har nogen rigtig indflydelse på, hvordan instituttet skal udvikle sig, lyder det blandt andet. Vigtige ændringer i forskningsfrihedens paragraffer Styrelsesloven stk. 2: Institutrådet kan ikke træffe beslutning om den enkelte forskers valg af forskningsopgave. Universitetsloven fra stk. 3: Institutlederen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver med respekt for deres frie valg af videnskabelige metoder. Universitetsloven fra stk. 2: Institutlederen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver. I den tid, hvor de videnskabelige medarbejdere ikke er pålagt sådanne opgaver, forsker de frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer. Behov for ændringer Ifølge Nils Bredsdorff har politikerne et helt legitimt krav om indsigt i, hvad der foregår på universiteterne, når det offentlige hvert år pumper flere milliarder kroner ind i systemet. Han anser det også for urealistisk at vende tilbage til gamle dage. Universitetsbefolkningen har tidligere udvist en katastrofal mangel på effektivitet ikke mindst i ledelsen, og det var ikke unormalt med tvangsudpegninger af institutledere, fordi ingen reelt ønskede jobbet. Så det er klart, at noget skulle ske. Men det var forkert at stramme så meget, som man har gjort. Institutledelsen bliver nødt til at forholde sig til en kollegial forsamling, der i værste fald har mulighed for at afsætte den, fx i et institutråd, således at de faglige beslutninger, der tages, udsættes for den nødvendige åbenhed og kritik, siger Nils Bredsdorff, der ellers er villig til at acceptere både bestyrelser med eksterne flertal og udpegede rektorer. Også Henrik Prebensen mener, at der er behov for en lovrevision, når det gælder institutledelsens magt. Man skal sørge for, at der kommer nogle slagkraftige kollegiale organer på institutniveau, hvor alle aktørerne er forpligtede til at involvere sig, både ledelse, forskere, TAP ere og studerende. Det er afgørende, at medarbejderne har mulighed for at sanktionere ledelsen, og at ledelsens forslag og idéer afprøves kollegialt. Som optakt til næste års evaluering af universitetsloven har Magisterbladet spurgt 400 lektorer og professorer ved seks universiteter om deres holdninger til universitetsloven fra Tallene angiver procenter. Hvordan har universitetsloven påvirket forskningsvilkårene? Ved ikke: 7,31 Hverken negativt eller positivt: 29,68 Positivt: 3,66 Negativt: 59,39 Hvordan har universitetsloven påvirket din forskningsfrihed? Ved ikke: 4,57 Hverken positivt eller negativt: 62,10 Negativt: 32,42 Positivt: 0,91 Har institutionens forskningsstrategi forhindret dig i at forske i selvvalgte emner? Ved ikke: 10,05 Nej: 57,53 Ja: 32,42 17
4 ekstern finansiering Foto: Scanpix Jeg forstår ikke de mennesker, der jamrer sig over, at de ikke kan lave fri forskning, siger Povl Krogsgaard- Larsen, direktør i Carlsbergfondet. Den voksende afhængighed af ekstern forskningsfinansiering er godt på vej til at underminere forskningsfriheden, lyder den frustrerende melding fra landets universiteter. Inden for det sidste år har syv ud af ti forskere oplevet, at økonomi har begrænset deres mulighed for at forske i selvvalgte emner. af Thomas Bøttcher tb@dm.dk Halvdelen af min løn er eksternt finansieret. Godt nok er mine forskningsopgaver selvvalgte, men det betyder, at jeg søger midler der, hvor chancerne er store for at få penge, og ikke, at jeg forsker i det, som jeg finder væsentligt. Det er yderst frustrerende at være universitetsansat i dag. Sådan lyder en ledsagende kommentar til Magisterbladets undersøgelse af forskningsfriheden på landets universiteter, og ordlyden er langtfra enestående. Mange forskere i undersøgelsen giver udtryk for frustrationer over det øgede pres for at søge eksterne finansieringsmidler, og mere end halvdelen svarer, at de er blevet mere afhængige af ekstern finansiering, efter universitetsloven trådte i kraft. Ligeledes siger 71 procent af forskerne, at økonomi inden for det sidste år har begrænset deres mulighed for at forske i selvvalgte emner. Mange oplever, at graden af ekstern finansiering ikke mindst strategisk og politisk øremærkede midler udgør en større trussel mod den individuelle forskningsfrihed end fx universitetslovens opgør med medarbejdernes medbestemmelse. Den største hindring for den frie forskning er den politisk betingede begrænsning af de forskningsemner, som man overhovedet kan gøre sig håb om at få ekstern støtte til, og den selvcensur, som er resultatet, lyder således en anden typisk kommentar. Kræftens gåde Det konservative ugeblad The Economist argumenterede for nylig i en leder for, at strategisk forskning ikke kan erstatte fri forskning, idet bladet henviste til ny forskning, der kan betyde et gennembrud for behandlingen af kræft, forskning, der vel at mærke er inspireret af arbejde skabt langt fra kræftforskningsindustriens mainstream, Er der forskningsprojekter, du har måttet opgive, fordi ledelsen ikke ville støtte dem? Er du blevet mere afhængig af eksterne finansieringskilder, efter at universitetsloven fra 2003 trådte i kraft? Har økonomi begrænset din mulighed for at forske i selvvalgte emner inden for det sidste år? Ved ikke: 5,02 Ja: 11,42 Ved ikke: 8,22 Ved ikke: 2,29 Nej: 83,56 Uændret: 39,27 Ja: 50,68 Nej: 26,61 Ja: 71,11 Nej: 1,83 18
5 har nået smertegrænsen Frie forskningsmidler er langt mere effektive til at drive vækst frem end strategiske. Væksteffekten af 100 dollars investeret i forskning var 2,5 gange større i stater, hvor universiteterne har stor forskningsfrihed og autonomi. Faktor 2,5 er en meget stor forskel. Christian Bjørnskov, lektor, Handelshøjskolen i Århus i dette tilfælde inden for stamcelle-forskningen. Hvis det viser sig at være rigtigt, at kræft stammer fra defekte stamceller, som teorien lyder, kan det føre til en helt uventet videnskabelig revolution. Men selvom man aldrig ved, hvor svaret skal findes i videnskaben, gives flere og flere midler på baggrund af politisk udpegede satsningsområder ikke mindst i Danmark, hvor det er regeringens politik at reducere andelen af offentlige midler til fri forskning. Heller ikke i et stort privat fond som Carlsbergfondet, der ellers uddeler millioner af kroner som frie midler, møder forskerne forståelse for deres frustrationer. Jeg forstår ikke de mennesker, der jamrer sig over, at de ikke kan lave fri forskning. Muligheden for at få midler er efter min mening udmærkede. Selv inden for den strategiske forsknings rammer, og hvis der i øvrigt er en kompetent forskningsledelse, er der rimelig plads til, at den enkelte kan få lov til at udfolde sig, hvis kvaliteterne og evnerne er der, siger Povl Krogsgaard- Larsen, formand for Carlsbergfondets direktion. Et tilsvarende synspunkt finder man hos direktør i Lundbeckfonden Steen Hemmingsen. Jeg synes, debatten er lidt følelsesladet, for der kan jo godt laves fri forskning inden for et strategisk område. Det er fx strategisk at satse på cancerforskning, men meget af den forskning, der finder sted i Kræftens Bekæmpelse, vil jeg betegne som helt fri forskning, som er styret af forskernes kvalifikationer og interesser. Steen Hemmingsen mener dog samtidig, at der skal være frie forskningsmidler til universiteterne, og gerne flere end i dag. Universiteterne burde have en lidt større andel af frie midler, end den vi ser i dag. En god model kunne være, at Forskningsministeriet lagde procent til fri disposition oven i de eksterne midler, som universiteterne selv er i stand til at skaffe, siger han. Hønen eller ægget Men dette synspunkt møder ikke forståelse hverken i DM eller på universiteterne, der betragter ordningen som en de facto konkurrenceudsættelse af basismidlerne, der i forvejen er blevet færre år for år. Men måske kan hjælpen komme fra uventet kant. Ifølge Christian Bjørnskov, lektor ved Handelshøjskolen i Århus, er det lykkedes et amerikansk forskerteam at påvise, at frie forskningsmidler giver et større økonomisk afkast end strategiske. For at nå dertil måtte teamet af topforskere under ledelse af Standford-økonomen Caroline Hoxby i første omgang løse en gammel hønen eller ægget-problematik, nemlig om vækst skaber investeringer i forskning og uddannelse, eller om det forholder sig omvendt. For at løse problemet fokuserede gruppen på det amerikanske senats budgetkomite, der er sammensat på baggrund af politikernes anciennitet i senatet. Det er altså ikke velstanden i den enkelte stat, men politikernes indflydelse i komiteen, der afgør, hvor mange penge den enkelte stat får til forskning. Resultatet viste, at de politisk tilfældige midler til forskning og udvikling fører til betragtelig vækst, forklarer Christian Bjørnskov. Han kalder et andet af gruppens fund sensationelt: Resultaterne peger også på, at frie forskningsmidler er langt mere effektive til at drive vækst frem end strategiske. Faktisk kunne de se, at væksteffekten af 100 dollars investeret i forskning var 2,5 gange større i stater, hvor universiteterne har stor forskningsfrihed og autonomi. Faktor 2,5 er en meget stor forskel. Den nye universitetslov har gjort universitetet til en forretning. Vi mister vores faglige identitet og bliver i stedet handlende i en bizar verden, hvor alle kæmper om pengene. Vi skal knokle for at få mulighed for at finansiere det arbejde, vi er uddannede og ansat til. Det er til at tude over. Jeg oplever den nye ledelse som bedre end de tidligere skiftende ledelser. Men det afhænger selvfølgelig meget af lederen. Den nye universitetslov har aflivet arbejdsglæden og skabt et dårligere og hårdt fagligt miljø, hvor det er de hurtige og dygtige markedsførende forskere, som bliver prioriteret, og hvor det er den forudsigelige forskning, som får støtte. 19
6 De har lavet et frygteligt svineri og er ved at forstå omfanget af det. I Vesten er der til gengæld rigtig megen viden om emnet, og den viden er vi så ved at overføre til blandt andet kineserne. Vi er gode til at undersøge algerne og hurtige til at vurdere konsekvenser og risici. Faktisk afholder vi kurser over hele verden, fortæller Øjvind Moestrup. Men hvorfor tog asiaterne fejl? Fordi de benyttede sig af molekylær genetik eller rettere: molekylær genetik alene. Det ikke, fordi der er noget i vejen med dnaforskning, tværtimod. Det er en effektiv og hurtig metode, der har revolutioneret videnskaben. Men dna-forskningen har vist sig at indeholde fejl, og det er her, elektronmikroskopet under Biologisk Institut i København kommer ind i billedet. Ved at kombinere de to metoder fandt Moestrup og en ph.d.-studerende frem til, at der var fejlkilder i asiaternes forskning. Jeg har beskæftiget mig med encellede alger de sidste 35 år og blev udlært i brugen af elektronmikroskopet hos en ekspert i England. Det er en tidskrævende og besværlig metode, hvor man først skal dyrke materialet op i store kulturer og herefter fiksere dem og indsvøbe dem i plastik for til sidst at snitte dem i 600 nanometer tynde stykker, hvilket er dødsvært. Dnalangt fra mainstream Professor Øjvind Moestrup studerer giftige alger. Langt fra den politisk prioriterede forsknings søgelys. Halvdelen af min løn er eksternt finansieret. Godt nok er mine forskningsopgaver selvvalgte, men det betyder, at jeg søger midler der, hvor chancerne er store for at få penge, og ikke, at jeg forsker i det, som jeg finde væsentligt. Det er yderst frustrerende at være universitetsansat i dag. Den største hindring for den frie forskning er den politisk betingede begrænsning af de forskningsemner, som man overhovedet kan gøre sig håb om at få ekstern støtte til, og den selvcensur, der er resultatet. Den største ændring, jeg oplever, er, at vi har fået en mere hierarkisk opbygning, som gør adgangen til ledelsen mere besværlig, og som desværre har fået den virkning, at vi ikke længere har nogen rigtig indflydelse på, hvordan instituttet skal udvikle sig. af Thomas Bøttcher tb@dm.dk Men kan kalde det en akademisk ønskesituation. For tre uger siden var Øjvind Moestrup indledende forelæser på en international konference i Hongkong om skadelige alger. Efter måneders hemmeligholdelse og arbejde med at slibe argumenterne til offentliggjorde han her resultater, der gav røde ører hos konkurrerende asiatiske kolleger. Øjvind Moestrup punkterede en antagelse om giftige kiselalgers genetiske struktur, der er blevet publiceret vidt og bredt af et koreansk-japansk forskerteam, der deltog i konferencen. For at forstå sammenhængen skal algerne forstørres omkring gange i et elektronmikroskop. På verdensplan er der omkring 10 personer, der gør det en af dem er professor Øjvind Moestrup, der har mikroskopet stående i en kælder under Biologisk Institut i København. Algerne er den i danske og andre farvande helt almindelige planktonalge Dinophysis, der producerer et giftstof, der ophobes i blandt andet muslinger. Striden mellem det asiatiske forskerteam og Moestrup og hans kolleger skyldes, at Dinophysis ikke bare er en plante, der ernærer sig ved fotosyntese, men at den også opfører sig som et dyr og spiser andre planter. Asiaterne har hævdet, at Dinophysis er i stand til at lave fotosyntese takket være en cellekomponent, som den får via de organismer, den spiser. Moestrup og hans kolleger derimod kunne på konferencen påvise, at Dinophysis tværtimod har haft denne komponent i sig i hvis ikke millioner af år. Dna-fejl Når konferencen foregik i Hongkong, skyldes det, at kineserne efter årtier med ukontrolleret udledning af spildevand har fået temmelig mange skadelige alger i deres søer og havmiljøer. Hvis der er muligheder i en privat fond, så søger jeg hellere dem. De private fonde fx Carlsbergfondet ved godt, at de skal gå efter den grundforskning, der har den højeste kvalitet. Det burde forskningsrådene også gøre, siger professor på Biologisk Institut på Københavns Universitets Øjvind Moestrup. Han har valgt forskningsrådene fra. 20
7 Foto: Henrik Petit. metoden indgår i dag i næsten alle mine projekter, og det er netop kombinationen af de to metoder, der er interessant, fordi vi derved kommer tættere på sandheden, siger Moestrup. Opgav forskningsråd Det er ikke bare svært, det er også hundedyrt. Mikroskopet koster 2 mio. kroner, og bare servicekontrakten løber op i kroner om året. Det er et pænt beløb, når man som Moestrup og hans øvrige kolleger på instituttet har været udsat for nedskæringer de sidste otte år. I dag får de hver især kroner om året til forskning plus nogle ekstra kroner for vejledning af studerende. Vi skal bruge kroner om året til at holde mikroskopet ved lige. Pengene skraber jeg ind blandt brugerne, hvilket vil sige fra deres eksterne bevillinger, for det er dem, vi lever af. Har man ikke en bevilling, slipper man billigt, mens dem med en god bevilling bliver bedt om at hoste op med større beløb, siger Øjvind Moestrup. Besværet med at indsamle penge til mikroskopets drift overskygges dog let af udfordringen i at skaffe eksterne forskningsmidler fra offentlige puljer i en tid, hvor færre og færre penge gives til den type forskning, Øjvind Moestrup laver: grundforskning. Sidste år opgav han at skaffe penge fra forskningsrådene og koncentrerede i stedet for indsatsen om en stor ansøgning internt på fakultetet. Forskningsrådene har en tendens til at give penge til det, det er oppe i tiden, og flere og flere midler er øremærkede, lyder hans forklaring. Men fakultetsansøgningen gik ikke igennem. Jeg brugte en måned på at lave ansøgningen og involverede en frygtelig masse mennesker. Sanders fejlslutning Der er alternativer til det danske finansieringssystem, ikke mindst EU-midlerne, men det er en lang og sej kamp, som ofte fører til afslag, nye ansøgninger og afslag, før man kan gøre sig håb om at få midler, mener Øjvind Moestrup. Hvis der er muligheder i en privat fond, så søger jeg hellere dem. De private fonde fx Carlsbergfondet ved godt, at de skal gå efter den grundforskning, der har den højeste kvalitet. Det burde forskningsrådene også gøre. Og det burde forskningsminister Helge Sander også forstå, påpeger Øjvind Moestrup og fortæller om en af sine tidligere kolleger for at forklare, hvad det er, Sander Efter den nye ledelsesstruktur har min nærmeste leder flere gange forsøgt at få mig til at ændre min forskning. med hans politisk øremærkede midler har overset. Grete Hasle var professor ved Oslo Universitet og interesserede sig meget for de encellede alger, der heder kiselalger. I mange år regnede man det for uinteressant, og da jeg besøgte hende i 1970 erne, havde hun stort besvær med at skaffe midler. Men så i 1987 begyndte folk at dø oppe på Prince Edward Island i Canada, og det viste sig, at det netop var de kiselalger, hun arbejdede med 20 år før, der var årsagen. Hun fik identificeret planterne, og i løbet af voldsom kort tid blev hun en meget eftertragtet person, også fordi giftstoffet i algerne begyndte at dukke op andre steder i verden. Så den forskning, hun lavede for tyve år siden, og som ingen syntes var relevant, blev pludselig voldsom relevant. 21
Resultater Spor 2: Arbejdsvilkår
Resultater Spor 2: Arbejdsvilkår Sektorforskerne bruger størstedelen af deres tid (37%) på forskning, men der bruges også meget tid på rådgivning/myndighedsbetjening (31%). I alt bruges 42,3 timer, hvilket
Læs mereResultater Spor 1: Arbejdsvilkår
Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Næsten 40% af de universitetsansattes tid bliver brugt til forskning og lidt under 30% af tiden bruges på undervisning. Når alle timerne lægges sammen, så får man en arbejdsuge
Læs mereForskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2
Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed
Læs mereForskelle mellem Hovedfag
Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab
Læs mereForskerundersøgelsen. Resultater for sektorforskere Spor 3
Forskerundersøgelsen Resultater for sektorforskere Spor 3 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Forskningsfrihed 6. Medindflydelse 7.
Læs mereHenrik Prebensen Københavns Universitet lektor 1965 2012 (Frankrig og Danmark)
Henrik Prebensen Københavns Universitet lektor 1965 2012 (Frankrig og Danmark) fransk sprog, fransk historie, matematisk og datalingvistik, universitetspædagogik Medlem af DM s hovedbestyrelse siden 1998
Læs mereStudenterrådet ved Aarhus Universitet
S t u d e n t e r r å d e t v e d A a r h u s U n i v e r s i t e t Studenterrådets bidrag til AU s samlede evaluering af universitetsområdet Som led i evalueringen af universitetsområdet, indsender Studenterrådet
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereForsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker
Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker Som leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse er Lotte Bøgh Andersens fornemste opgave at koble akademisk viden om ledelse til
Læs mereBindinger på universiteternes basismidler til forskning
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 17. august 2009 KS Baggrundsnotat Bindinger på universiteternes basismidler til forskning I princippet skulle basismidlerne til universiteterne være
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereForskerundersøgelsen
Forskerundersøgelsen Arbejdsvilkår blandt universitetsforskere og andre forskere Udarbejdet til: Forskerforum Udarbejdet af: Rådgivende Sociologer Dato: 23 maj 2012 Om undersøgelsen Formålet med undersøgelsen
Læs mereIVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00
IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 Del: I 2015 faldt andelen af nye kvindelige iværksættere til et nyt lavpunkt. Og dem, der prøver,
Læs mereForskerundersøgelsen. Resultater for universitetslærere Spor 1
Forskerundersøgelsen Resultater for universitetslærere Spor 1 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt
Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir
Læs mereForslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet
Læs mereHvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant?
HH, d.. november 2013 Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? 3F har gennem de sidste 3 år spurgt 3F arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR erne), hvordan de oplever det er at fungere i en arbejdsmiljøorganisation.
Læs mereHøring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven
Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade 43 1260 København K Den 15. december 2010 BBA/ka Att.: Helga Øregaard Dam ubst@ubst.dk Høring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven
Læs mereTILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00
TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige
Læs mereDEN SÆLGENDE KUNDESERVICE SÆT FART PÅ SALGET I KUNDESERVICE UDEN AT DEN GODE SERVICE RYGER I SVINGET
DEN SÆLGENDE KUNDESERVICE SÆT FART PÅ SALGET I KUNDESERVICE UDEN AT DEN GODE SERVICE RYGER I SVINGET KRAV OPPEFRA: SÆLG SÆLG SÆLG! Detailhandlen er under pres i Danmark. Det betyder, at vi som virksomhed
Læs mereTransparens og ledelse en introduktion til udfordringer og dilemmaer i ligestillingen
Transparens og ledelse en introduktion til udfordringer og dilemmaer i ligestillingen Institutleder Rikke Leth-Larsen, formand for Ligestillingsudvalget på SUND Institutleder Jørgen Povlsen, medlem af
Læs mereUndersøgelse om ros og anerkendelse
Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til
Læs mereTALEPAPIR. Tale - samråd om regeringens indsats overfor hormonforstyrrende stoffer. Samrådsspørgsmål G (stillet af Pia Olsen Dyhr, SF)
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 212 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPSHM Sagsnr.: 1505351 Dok.
Læs mereAvisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet
Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til
Læs mereDanskerne stoler ikke på offentlig ældrepleje - UgebrevetA4.dk. VELFÆRDS-TVIVL Danskerne stoler ikke på offentlig ældrepleje
VELFÆRDS-TVIVL Danskerne stoler ikke på offentlig ældrepleje Af Thomas Bro Sæhl @ThomasSaehl Onsdag den 29. august 2018 Blot hver fjerde af os mener, at den offentlige sektor sikrer ældre en værdig alderdom,
Læs mereTTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?
TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.
Læs mereTo ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47
JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18 UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Københavns Universitet Att. Rektor Henrik C. Wegener Nørregade 10 Postboks 2177 DK-1017 København K Sendt
Læs mereArbejdsmiljøekspert dumper gymnasiers trivselsmålinger
Arbejdsmiljøekspert dumper gymnasiers trivselsmålinger Mange gymnasier bruger konsulentfirmaet Ennova, når arbejdsmiljøet på skolen skal undersøges. Men de trivselsundersøgelser, der kommer ud af det,
Læs mereRektors tale til Jens Bigum ved receptionen 1. februar Kære Jens
Rektors tale til Jens Bigum ved receptionen 1. februar 2011 Kære Jens Da universitetsloven blev vedtaget i 2003 fik universiteterne bestyrelser med et flertal af medlemmer udefra. Vi fik selv lov til at
Læs mereStudenterrådet ved KU s høringssvar til Forslag til Lov om ændring af universitetsloven
Studenterrådet ved KU s høringssvar til Forslag til Lov om ændring af universitetsloven Studenterrådet ved Københavns Universitet har med stor interesse læst Forslag til Lov om ændring af universitetsloven.
Læs mere2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse
2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker
Læs mereDet er nemmere at være kollegaer end det er at være gift! Derfor skal vores team ligne en arbejdsplads og ikke et ægteskab:
Det er nemmere at være kollegaer end det er at være gift! Derfor skal vores team ligne en arbejdsplads og ikke et ægteskab: Giver en gemmeleg mening hvis man ved hvor den anden er????? VIGTIGT!!!!!!! Vi
Læs mereForskningsansatte ingeniører
januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der
Læs mereAnalyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget
Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende
Læs mereGodkendt referat af FSU-møde (ekstraordinært).
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T Det Humanistiske Fakultets Samarbejdsudvalg (FSU) Godkendt referat af FSU-møde (ekstraordinært). Dato: Torsdag den
Læs mereTale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005
Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Hvordan der kan skabes bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv er og bør altid
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mereDET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Rektor Høringssvar i forbindelse med Universitetsevalueringen 2009 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Birgit Honoré souschef Dato: 02.04.2009 Dir.: 89424120 Mobiltlf.: 23382444 Fax: 86128316 E-mail: bh@sun.au.dk
Læs mereSØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ
SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2
Læs mereUndervisningsevaluering Kursus
Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede
Læs mereFrivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!
idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport
Læs mereMellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne
1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at
Læs mereER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?
1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt
Læs mere06. juni 2007 København. Ejerleder 2016
06. juni 2007 København Ejerleder 2016 Kort om analysen Nykredit Ejerlederanalyse gennemføres hvert andet år blandt ca. 1.000 ejerledere. Ejerledere er i denne sammenhæng defineret som en person, der både
Læs mereTør du indrømme, du elsker den?
Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereStandardforretningsorden for Institutråd ved Københavns Universitet
Standardforretningsorden for Institutråd ved Københavns Universitet 1. I henhold til 22, stk. 6 i vedtægten for Københavns Universitet fastsætter rektor hermed en standardforretningsorden til brug for
Læs mereFem danske mødedogmer
Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,
Læs mereUndersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed
Notat 6. august 2018, opdateret 1. november 2018 MEB+JT+NP Side 1 af 18 Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed Dansk Socialrådgiverforening (DS) gennemførte i 2017 en undersøgelse blandt vore medlemmer
Læs mereSF: Kommissorium ligner bestillingsarbejde
SF: Kommissorium ligner bestillingsarbejde SF kalder kommissoriet for evalueringen af universitetsloven amatøragtigt, og DM mener ikke, at evalueringspanelet er så uafhængigt, som ministeren hævder. Evalueringsekspert
Læs mereIværksætterlyst i Danmark
Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe
Læs merePINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00
PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal
Læs mereDM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab
DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for
Læs mereNej Ja, leder af ledere Ja, leder af ledere og medarbejdere Ja, leder af medarbejdere
BILAG 2 VIP SPØRGESKEMA ÅRLIG MÅLING AF TRIVSEL OG TILFREDSHED KU ønsker at være en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og hvor den administrative understøttelse fungerer godt. I forlængelse af strategi
Læs mereInspiration hentes fra udlandet
2014 tidsskrift om personaleledelse I 6 udgivet af Dansk HR Inspiration hentes fra udlandet HR til gavn for hele universitetet Lisbeth Møller, Vicedirektør for HR & Organisation på Københavns Universitet
Læs mereDet Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.
Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været
Læs mereVedrørende universitets-evalueringen
Rektor for Aarhus Universitet Lauritz B. Holm-Nielsen Rektoratet, Administrationen Ndr. Ringgade 1 8000 Århus C Vedrørende universitets-evalueringen Psykologisk Institut Det Psykologiske Studienævn Dato:
Læs mereUniversitets- og Bygningsstyrelsen DM sagsnr Videnskabsministeriet 9. december 2010
Universitets- og Bygningsstyrelsen DM sagsnr. 10-8769 Videnskabsministeriet 9. december 2010 att. Helga Øregaard Dam heo@ubst.dk / ubst@ubst.dk Vedr. høring om ændring af Universitetsloven sagsnr. 10-088435
Læs mereSelvværd en styringsteknik?
Selvværd en styringsteknik? Kirsten Marie Bovbjerg DPU Centrale spørgsmål Stress og intervention, nye ledelsesformer og grænseløst arbejde i offentlige organisationer Hvilke forestillinger om det nye arbejdsliv
Læs merePolitisk åbningstale. Lad mig uddybe, hvad det er, der hidser mig op. Hvad det er for smædekampagner, vi ikke skal finde os i:
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 Politisk åbningstale Kære delegerede, observatører, gæster og medarbejdere: Hjertelig velkommen! Velkommen til
Læs mereJeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.
1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos
Læs mereJeg har ved tidligere lejligheder talt om traditioner og hvor Skt. Hans stammede fra og om at brænde fordomme på bålet.
Skt. Hans tale Jeg har ved tidligere lejligheder talt om traditioner og hvor Skt. Hans stammede fra og om at brænde fordomme på bålet. Det vil jeg afholde mig fra i år og prøve at tage nogle aktuelle ting
Læs mereUS AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET
US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...
Læs mereBilag 3 til spritstrategien 2011-13
Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo
Læs mere5. høringsoplæg: KU-direktør Else Sommer: De økonomiske rammer, de pålagte opgaver og rammerne for den akademiske frihed / selvforvaltning.
B: Høringstema: Økonomi 5. høringsoplæg: KU-direktør Else Sommer: De økonomiske rammer, de pålagte opgaver og rammerne for den akademiske frihed / selvforvaltning. Jeg skal sige noget om økonomi og rammerne
Læs mereKonflikthåndtering mødepakke
Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt
Læs mereKøn, uddannelse og karriere
Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke
Læs merePORTRÆT // LIVTAG #6 2011
P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereTyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig
9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk
Læs mereANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET
ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET Regeringen fremlagde d. 27. august 2013 sit forslag til finansloven for 2014. Det er på mange måder en finanslov, der særligt
Læs mere1 MILLIARD EKSTRA TIL DEN TEKNISKE FORSKNING Budskaber
1 MILLIARD EKSTRA TIL DEN TEKNISKE FORSKNING Budskaber 1 Budskabs-kæden Præmis Hovedbudskaber Argumenter Defensives Q&A 2 Præmis Danmark mister konkurrenceevne og taber derfor produktionsarbejdspladser.
Læs mereDrikker dit barn for meget?
Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af
Læs mereBørn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp
Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mere07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark
7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereSYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE
50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt
Læs mereL 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).
Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren
Læs mereAf Jens Jonatan Steen Chefredaktør for Netavisen Pio - Piopio.dk
ANALYSE Nu må privatskolerne til at løfte ansvaret for udsatte børn Mandag den 10. september 2018 Privatskolerne får flere og flere elever. Med deres vækst må også følge et ansvar for i højere grad at
Læs mere[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.
[ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi
Læs mereAkademikernes kommentarer til Epinions undersøgelse. Opfølgning på ændringerne i universitetsloven i 2011 om medbestemmelse og medinddragelse
Opfølgning på ændringerne i universitetsloven i 2011 om medbestemmelse og medinddragelse Den 27. maj 2014 Sag.nr. S-2013-856 Dok.nr. D-2014-10561 bba/ka Universitetsevalueringen i 2009 rettede en berettiget
Læs mereDanmark behandler børneastma ineffektivt
Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,
Læs mereBilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012
Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereBilag om bevillinger til offentlig forskning 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november
Læs mereBilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.
Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3
Læs mereHver anden virksomhed skriger på dygtige it-folk: Tvunget til at hente itspecialister
Hver anden virksomhed skriger på dygtige it-folk: Tvunget til at hente itspecialister i Italien Af Morten Olsen Tirsdag den 27. juni 2017 Nye tal viser, at det er sværere end nogensinde for danske virksomheder
Læs mere7. høringsindlæg: Dekan Tage Bild: Samfundets styring af universiteterne:
C. Høringstema: Samfundets styring 7. høringsindlæg: Dekan Tage Bild: Samfundets styring af universiteterne: Der er stor konkurrence om at definere de samfundsinteresser, som universiteterne skal varetage,
Læs mereDårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet
Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og
Læs mereEr der stadig behov for brugeruddannelse?
Er der stadig behov for brugeruddannelse? Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 ER DET NØDVENDIGT MED BRUGERUDDANNELSE ANNO 2013? Er det virkelig stadig relevant at afholde it-brugerkurser. Er vi ikke nået
Læs mereIndenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk
Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen - UgebrevetA4.dk 14-01-2016 22:00:42 LØNPRES Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen Af Mathias Svane
Læs mereBaggrundsartikel København 24. juni 2003
Baggrundsartikel København 24. juni 2003 Ledelse på kryds og tværs En undersøgelse af ledernes ændrede rolle i krydsfeltet mellem topledelsen og medarbejderne på de sociale institutioner og sygehuse i
Læs meredet samfundsvidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2013
det samfundsvidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 213 Forord Denne folder forklarer fakultetets budgetmodel og beskriver hovedtallene i fakultetets budget for 213. Budgetmodellen er en
Læs mereBilag 1 interview med Ole P. Nielsen
Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen AL: Det opgaven handler om er hvad man kan ligge til grund for sammenbruddet i Roskilde Bank. Sådan som jeg har det er aktieoptionsordningen fra 2002 en stor del af
Læs mereDM fagforening for højtuddannede. DM Leder
DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange
Læs mereEt eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet
1 Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet 2 Find evt. et par gode billeder der passer til! Kort indledende præsentation 3 4
Læs mere