MELIOSMA VEITCHIORUM OG MELIOSMA DILLENIIFOLIA af OLAF OLSEN Botanisk Have, Øster Farimagsgade 2 B, 1353 København K.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MELIOSMA VEITCHIORUM OG MELIOSMA DILLENIIFOLIA af OLAF OLSEN Botanisk Have, Øster Farimagsgade 2 B, 1353 København K."

Transkript

1 MELIOSMA VEITCHIORUM OG MELIOSMA DILLENIIFOLIA af OLAF OLSEN Botanisk Have, Øster Farimagsgade 2 B, 1353 København K. I en stor plantesamling som Botanisk Haves må man arbejde med jævnlig fornyelse på grund af frafald og specielle ønsker fra botanikerne. Dette har bl.a. bevirket, at man i de senere år i højere grad har koncentreret sig om at finde repræsentanter for manglende familier eller slægter til støtte for undervisningen med mere, og dernæst har man afprøvet en række plantearter for deres hårdførhed. En fordel er det, hvis begge mål kan forenes. Derved kunne man spare den knappe væksthusplads. Men et sideløbende mål var også at pege på nye, værdifulde planter til haveplantning. Som en af disse bestræbelser kan nævnes plantning og afprøvning af slægten Meliosma, hvor der plantedes 4 arter i perioden 1954 til Plantningen skulle for øvrigt komme til at gøre nytte på anden måde. Professor Fr. J. Mathiesen havde brug for vedstykker af Meliosma til undersøgelser og sammenligning med grønlandsk, palæontologisk materiale, et forhold der skal behandles senere. Fra er yderligere 3 arter indført i kultur. Repræsentanter for familien Sabiaceae har ikke tidligere været dyrket i Botanisk Have, og den hører blandt de mindre kendte i ordenen Sapindales sammen med bl.a. de mere kendte familier Anacardiaceae, Sumakfamilien; Hippocastanaceae, Hestekastaniefamilien; Aceraceae, Lønfamilien og Staphyleaceae, Blærenødfamilien. Familien Sabiaceae omfatter 4 slægter med henved 90 arter, overvejende vedplanter; nogle er slyngplanter som f.eks. slægten Sabia. Hovedparten er udbredt i tropiske og mere begrænset i subtropiske områder. Nogle få arter har i nutiden mere eller mindre isolerede forekomster i tempererede dele af Kina, Korea og Japan. De hårdføre arter af Meliosma til frilandsdyrkning stammer da også fra disse områder, kendt fra kultur især i England. Et interessant forhold er, at nærbeslægtede arter fra Øst-Asien er udbredt under varmere klimater i Mexico og i Mellem-Amerika. Første blomstring af Meliosma veitchiorum skete i juni 1981 (de øvrige Meliosma-arter har blomstret jævnligt i flere år), og den først sete frugtsætning af Meliosma dilleniifolia i oktober 1981 var så spændende, at slægten her præsenteres ved de 2 nævnte arter. Opdeling af slægten Meliosma Indtil for nylig var Meliosma-slægten med 15 asiatiske og ca. 10 amerikanske arter opdelt i 2 sektioner i henseende til hele og finnede blade, Simplices og Pinnatae. Opdelingen synes kunstig, og en ny, mindre enkel, men mere naturlig underopdeling af slægten er frem-

2 lagt i en nylig udkommet revision og monografi over Meliosma af C.F. van Beusekom, Leiden (Blumea, Vol. XIX, nr. 3, p (1971)). De amerikanske slægter af sektionen Lorenzanea er ikke medtaget i revisionen. Underopdelingen af slægten Meliosma i subgenera og sektioner modsvarer Dandy's revision med opdeling af Magnolia. Opdelingen omfatter 2 subgenera: Kingsboroughia og Meliosma, der henholdsvis er underopdelt i sektionerne Hendersonia og Kingsboroughia, og Meliosma og Lorenzanea. Det nye system er primært baseret på endocarp-karakterer, et forhold, der hidtil har været upåagtet. Det har vist sig, at endocarp-morfologien udgør en særdeles vigtig karakter til adskillelse af grupper. Hos sektion Hendersonia og sektion Kingsboroughia, hvor den sidstnævnte omfatter den her omtalte art, er karstrengene imellem stilk og frøet placeret på ydersiden af endocarpvæggen, hvorimod karstrengene hos subgenus Meliosma er omsluttet af endocarpvæggen (fig. 1). Fig. 1. Skematiske længdesnit af stenfrugter hos Meliosma (delvis efter Beusekom) A. Skematisk længdesnit gennem frugt af Meliosma subg. Kingsboroughia sect. Kingsboroughia (eks. Meliosma veitchiorum). Bundt af karstrenge, der fortsætter i frugtstilken, løber gennem mesocarpen (det kødede lag af frugten), op langs en del af endocarpen (det stenede lag af frugten), gennem åbningen i denne og ind til frøet. (Efter Beusekom). B. Næsten skematisk længdesnit af Meliosma subsekt. Simplices (eks. Meliosma dilleniifolia). Her løber bundtet af karstrenge fra frugtstilken kun et ganske kort stykke i mesocarpen, går derefter gennem åbningen i endocarpvæggen og omsluttes et stykke af denne, inden det (bundtet af karstrenge) når frøet. (Se også fig. 14, A). Del. Marianne Lollesgaard, Botanisk Have.

3 De asiatiske arter er placeret i 3 sektioner, hvoraf sektion Kingsboroughia og sektion Meliosma subsektion Simplices dækker et udbredelsesområde fra det sydvestlige Mellem-Kina til det nordlige Burma og Tonkin. Denne sidste subsektion rummer de kendte frilandsarter M. myriantha og M. dilleniifolia. Sektion Hendersonia og sektion Meliosma subsektion Pinnatae har deres centrum i ^ord-sumatra, Malaya og Nord-Borneo med en nordlig udløber af den løvfældende var. oldhamii, af den i øvrigt tropiske til subtropiske og stedsegrønne M. pinnata (Roxb.) Walp. ssp. arnottiana. Subgenus Meliosma er meget variabel og almindeligt udbredt over et stort område, medens subgenus Kingsboroughia kun omfatter 3 ensartede arter, der i nutiden er begrænsede til mindre, isolerede områder. Som det fremgår af fig. 2, forekommer M. veitchiorum i 3 adskilte arealer. - Den anden art M. alba (= M. beanianum) er lige så hårdfør som M. veitchiorum og har en udbredelse, som overskærer de 2 arealer og udfylder mellemrummet; desuden er arten beskrevet fra Syd-Mexico. M. dilleniifolia ssp. tennis er begrænset til Japan. Fig. 2. Udbredelsen af Meliosma veitchiorum (optrukket linie) og af M. dilleniifolia (stiplet linie). (Efter van Beusekom). Del. Marianne Lollesgaard, Botanisk Have.

4 Fossile fund De omtalte arters områder opfattes som bicentriske, og de udgør nu små reliktarealer, som tidligere var dele i en langt mere omfattende udbredelse. Grundlaget for denne opfattelse danner mange fossile fund fra Amerika og Europa, samt nogle fund fra Grønland. Fund af fossile frugter dominerer fundene fra Europa, medens fundene fra Amerika hidtil udelukkende er fossilt bladmateriale fra Eocæn- til Pliocænperioden i Tertiærtiden. Fra dette materiale kan man slutte, at de 2 omtalte subg. Kingsboroughia sekt. Kingsboroughia (med arten M. veitchiorum) og subg. Meliosma sekt. Meliosma subsekt. Simplices (med arten M. dilleniifolia) var fuldt udviklede på denne tid. De fossile frugter af de nævnte arter er fundet i et område, der strækker sig fra Mellem-Sibirien til Mellem- og Vest-Europa. Efter de hidtidige undersøgelser slutter man, at Meliosma-arterne voksede i blandede skovsamfund under varmt tempererede klimabetingelser. Det overvejende antal nulevende arter vokser under lignende betingelser i tropiske og subtropiske zoner, og kun få repræsentanter fra de to nævnte subgenera danner de nordligste udbredelser. Interessant i denne forbindelse er, at M. veitchiorum har meget begrænsede og stagnerende forekomster inden for udbredelsen, hvorimod subsekt. Simplices ikke viser nogen mangel på vitalitet i det samlede udbredelsesområde og heller ikke i de delområder, hvor den vokser sammen med M. veitchiorum og M. alba. Botanisk beskrivelse Fra flere botanikere har man udtrykt tvivl om Meliosma's placering i Sabiaceae og foreslået en særskilt familie Meliosmaceae. I modsætning til slægten Sabia, som har 5 fertile støvblade, er hos slægten Meliosma 3 af de 5 støvblade omdannet til staminodier. Generelt for Sabiaceae er, at knapbåndet hos støvknapperne og staminodierne ses vokset ud til et todelt, bægerformet vedhæng, der fungerer som nektarium. Blomsterbygningen hos Meliosma er bemærkelsesværdig. Der har været ført adskillige diskussioner, om der var 3- eller 5-tal, om forblad kontra bægerblad o.s.v. - Efter de seneste forskningsresultater anses blomsten for 5-tallig, med støvdragerne stående ud for kronbladene og med en række reduktioner eller tilpasninger. Mange arter har 3 taglagte bægerblade, hos nogle er 1 eller 2 fra den ydre kreds reduceret, undertiden er det ene bægerblad rykket lidt ned på stilken. Herpå følger 3 store, taglagte, ydre kronblade, der er sammenvoksede med 3 skælagtige staminodier. Disse omslutter støvknapperne på de to fertile støvdragere i knopstadiet. Næste kreds består af to indre, oftest stærkt reducerede kronblade, som er sammenvoksede med de to fertile støvdragere. Disse indre kronblade er tit spaltede i spidsen og for det meste hindeagtige. Af de tre staminodier (reducerede, sterile støvdragere) er det ene, det, der står mellem de to fertile støvdragere,»dobbelt«, de to andre staminodier er»halve«. Dernæst følger de to fertile støvdragere. Frugtknuden omgives af en oftest 5-lappet discus, hvor de 4 lapper sidder parvis

5 A' Fig. 3. Blomsterbygning hos Meliosma veitchiorum. A. Åben blomst set fra oven. Ai. Åben blomst set fra undersiden. Man ser 4 uens store bægerblade og 3 udrandede ydre kronblade. B. Ydre kronblade set fra forsiden med det med dette sammenvoksede, dobbeltrummede staminodie. C. Indre tospaltet kronblad set fra bagsiden, sammenvokset med den ene af de to fertile støvdragere. D. Den femlappede discus. Hulheden i midten er mærket efter frugtknuden. De 4 parvis stillede lapper sidder ved grunden af de to fertile støvdragere. Den femte lap står midt mellem de to enkeltrummede staminodier. E. Blomsterdiagram i store træk dækkende subg. Kingsboroughia og subgen. Meliosma. (Delvis efter Beusekom). a. Stort bægerblad g. Torummet staminodie b. Ofte lille bægerblad h. Enrummet staminodie c. Ydre (stort) kronblad i. Discus d. Blomsterstilk k. Frugtknude e. Støvsæk fs. Fertil støvdrager f. Indre kronblad Del Marianne Lollesgaard, Botanisk Have.

6 ved grunden af de to fertile støvdragere, den femte lap mellem de to»halve«staminodier (fig. 3). Frugtknuden har to rum, hvert indeholdende to frøanlæg. Kun ét frøanlæg i alt udvikles. Frugten er en stenfrugt med een sten. Stenen er elliptisk til rundagtig, ofte med netåret overflade og en tydelig køl. Om stenen sidder et tyndt, kødet lag. På bagsiden ses en smal pore, hvor igennem karstrengen danner forbindelse imellem fres op stilk F 1 H Fig. 4. Meliosma dilleniifolia aff. ssp. tennis. (Subgen. Meliosma, Sekt. Meliosma, Subsekt. Simplices). A + Ai. Ung knop set fra to sider. B. Ung knop set fra undersiden. Man ser 5 taglagte bægerblade, de 4 store, det femte lille, rykket ned på blomsterstilken. Bi. Samme som B, men set ovenfra. Yderst de 4 (af 5) fint randhårede bægerblade, inderst de 3 taglagte, ydre kronblade. C. Samme som B, men åbnet med magt. D. Ydre kronblad med tilhæftet torummet staminodie set fra indersiden. E. Lille, trelappet kronblad med tilhæftet fertil støvdrager set fra ydersiden. F. Indre kronblade, hvoraf sidelapperne ses ved grunden af de 2 fertile støvdragere, der er vredet ud til siden. Den femlappede discus, der ligger under frugtknuden. Frugtknuden med 2 støvfang (svarende til de 2 frugtblade). G. Løvblad set fra oversiden. H. Del af løvblad set fra undersiden. Bemærk brodspidserne i fortsættelse af blad- nerver. a. Stort bægerblad b. Ofte lille bægerblad c. Ydre (stort) kronblad d. Blomsterstilk e. Støvsæk f. Indre kronblad Del. Marianne Lollesgaard, Botanisk Have. g. Torummet staminodie h. Enrummet staminodie i. Discus k. Frugtknude fs. Fertil støvdrager

7 Allerede i knopstadiet modner pollenet, og støvknapperne åbnes, men pollenet kan ikke slippe ud, da støvknapperne er lukket inde af staminodierne. Når knopperne er fuldt udviklede, brister de ved den ringeste berøring, og støvdragerne smækker bagud, hvorved pollenet slynges ud. I løbet af kort tid afkastes både kronblade og støvdragere. Pollenets udslyngningsmekanisme forekommer kun i subg. Meliosma, f.eks. hos den her beskrevne M. dilleniifolia (fig. 4), men ikke i subg. Kingsboroughia hos f.eks. M. veitchiorum. Meliosma veitchiorum Hemsl. På Dansk Dendrologisk Forenings ekskursion i 1975 til Syd-England blev en af de store dendrologiske oplevelser det store, blomstrende eksemplar af M. veitchiorum i haven hos Nyman's i Sussex (6. juni Fig. 5. Meliosma veitchiorum (subg. Kingsboroughia). A. Uligefinnet blad (mindre eksemplar). B. Grenspids i vinterstadie med store, brune, hårede endeknopper og meget tydelige bladar. C. Del af blomsterstand. Del. Marianne Lollesgaard, Botanisk Have.

8 Fig. 6. Botanisk Haves eksemplar af Meliosma veitchiorum fotograferet i juni Foto: J. Nilaus Jensen. 1975). Træet målte på dette tidspunkt ca. 17 m i højden med et stammeomfang på ca. 95 cm i brysthøjde. Det, der imponerede mest, var træets regelmæssige, etageagtige opbygning, de store indtil 60 cm lange, uligefinnede blade (fig. 5) og de store, hængende, gullighvide blomstertoppe, ca. 45 cm lange og ca. 30 cm brede. Bladenes udseende fremhævedes af den kraftige, røde midterribbe med 9-11 lidt asymmetriske, omvendt ægformede småblade, ca cm lange og 4,5-9 cm brede med en på undersiden purpurrødfarvet hovedribbe samt store, omsvulmede bladfødder (fig. 11). Når dette træ fremhæves, er det, fordi det repræsenterer den første indførsel i Europa i 1901, indsamlet af E.H. Wilson fra Hupeh i Kina, hvor det voksede sammen med andre kendte indførsler som f.eks. Acer griseum, A. davidii, Actinidia chinensis, Buddleia davidii, Cotoneaster dielsiana, Davidia involucrata, Dipelta floribunda, Rhododendron discolor, R. fargesii og Viburnum rhytidophyllum. Sammenlignet med Wilsons optegnelser er træet hos Nyman af samme størrelse, som de bedst udviklede han så i naturen. Arten blev bestemt af W.B.

9 Fig. 7. Sidegrenenes udvikling hos Meliosma veitchiorum. Foto: J. Nilaus Jensen. Hemsley i 1910 og beskrevet i Kew Bull. og kendes nu fra Vest- og Mellem-Kina i provinserne Syd-Anhwei, Nord-Honan, Changyang Hsien, Vest-Hupeh, Øst-Szechuan og Yunnan. M. veitchiorum vokser i blandede skovsamfund i bjergene eller ved flodbredderne fra m til m. I de sydligste udbredelser i Yunnan vokser arten i højder fra til m. Botanisk Haves eksemplar blev købt hos firmaet Hillier i Det var ca. 50 cm højt og måler nu 5,70 m i 1982 (fig. 6). Efter etableringen har træet haft en årlig tilvækst på ca. 0,45 m. Højdevæksten er sket på bekostning af sidegrenene, som kun er vokset fra få cm til 20 cm pr. år, et forhold som også er iagttaget på yngre træer i England. De længste sidegrene måler i 1982 fra 95 cm til 140 cm (fig. 7). Først på et senere stadium af træets udvikling forstærkes væksten på forgreningerne, uden at træet dog mister det oprindelige, etageagtigt opbyggede grenskelet, som det f.eks. også kendes fra Idesia polycarpa. Men i modsætning til Idesias vandrette forgrening er grenene hos M. veitchiorum svagt buede, skråt opadrettede, og det giver kronen et kurvformet udseende. Grenenes noget grove struktur (fig. 8) med tætsiddende, store bladar falder godt sammen med den forholdsvis kraftige, gråbrune stammes fremtrædende barkfurer, en fremtoning, der allerede er

10 Fig. 8. Grenenes noget grove struktur med tætsiddende, store bladar. Foto: J. Nilaus Jensen. typisk på unge stammer (fig. 9). Om vinteren forstærkes træets markante opbygning ved store, løgformede, endestillede knopper, der er mørkebrune og tæt filthårede (fig. 5). Løvet er endestillet (fig. 10) og udfoldes skærmagtigt sidst i maj, og når de uligefinnede blade har nået 1/3 af deres længde, har blomsterstanden udviklet den fulde længde. Blomsterne udfoldes nu i jævn rækkefølge i (maj) juni. Den enlige blomst afblomstrer meget hurtigt og holder næppe mere end 2 dage. Blomsterne er ca. 5 mm store, gullighvide, og de har en sødlig honningduft, hvilket også hentydes i slægtsnavnet, som er dannet af de 2 græske ord: meli = honning og osma = duft. De ydre kronblade er ca. 2 mm lange og 1,5 til 3,5 mm brede, medens de indre kronblade er ca. 1 mm i diameter. Frugtsætning kendes ikke i kultur for denne art. I naturen er frugtsætningen sparsom, og fra nogle områder er frugtsætning

11 mmi Fig. 9. Stammedel med fremtrædende barkfurer. Foto: J. Nilaus Jensen. ukendt. Den modne frugt er rundagtig, ca. 1 cm i diameter, omgivet af et jævnt, tykt, violetfarvet, kødet lag. Stenen er 6-8,5 mm lang og 5,5-8 mm bred med en glat overflade. Kimen har foldede kimblade og en krum kimrod. I de år, arten har været dyrket i Botanisk Have, har man aldrig iagttaget vinterskader på træet. De to sidste vintre 1980/81 og 1981/82 har haft lange frostperioder, ned til 20 C, med vedvarende, kolde østenvinde. M. veitchiorum har vist en overraskende hårdførhed under danske klimaforhold, og sammenholdt med de mange gode egenskaber vil arten kunne anbefales til dyrkning under specielle forhold på linie med f.eks. Gymnoclados dioica og Idesia polycarpa.

12 Fig. 10. Skærmagtige, endestillede blade, fotograferet i august Midterribben kraftig rød. Foto: J. Nilaus Jensen. Fig. 11. Placeringen af de endestillede blade med store, opsvulmede bladfødder. Foto: J. Nilaus Jensen.

13 Meliosma dilleniifolia Walp. aff. ssp. tenius Denne art kom som M. myriantha Sieb. & Zucc. fra Botanisk Have, Kyoto. Frøene blev sået i 1961, og planterne blev plantet ud i planteskolen fra og plantet på stenhøjens nordlige side i Efter en revision i 1981 bestemtes planten til M. dilleniifolia aff. ssp. tenius. De to arter står hinanden nær, og M. myriantha skelnes fra M. dilleniifolia, som har kileformet bladbasis, ved, at den har en svagt afrundet bladbasis. For blomsternes vedkommende er de indre kronblade hos M. myriantha lancetformede, 1 3 A - l 1 /* mm store, medens M. dilleniifolia 9 s indre kronblade er 2 h - V/3 mm store og2-lappede. M. dilleniifolia er delt op i 5 subspecies, som overvejende vokser i næsten adskilte områder i hhv. Himalaya/Sikkim/Assam; Sydvest- Kina fra Yunnan til Syd-Kansu og det østlige Mellem-Kina. M. dilleniifolia ssp. tenius har den østligste udbredelse, begrænset til det mellemste og til Syd-Japan, hvor underarten er almindelig udbredt i løvfældende skove i bjergene fra 600 m til m's højde. I Botanisk Have har denne art dannet en kuppelformet busk og har i 1982 en højde på 2.50 m med en bredde på 3.30 m (fig. 12). De smukke, græsgrønne, hele og omvendt ægformede, dybt takkede Fig. 12. Meliosma dilleniifolia aff. ssp. tenuis fotograferet i juni Foto: J. Nilaus Jensen.

14 Fig. 13. Blomsterstand hos Meliosma dilleniifolia aff. ssp. tennis. Foto: J. Nilaus Jensen. blade er fra 3-16 cm lange og cm brede med 8-14 par parallelle nerver. Siden 1972 har den blomstret hvert år, og busken har været dækket af de svagt overhængende, 5-15 cm lange, toppe (fig. 13). Men de hvidlige blomster er små og kortvarende, kun ca. 2 mm store. I oktober 1981 iagttoges den første frugtsætning af glinsende sorte frugter med et tyndt kødet lag og med en overvejende glat sten (fig. 14). Afslutning I den foreliggende beskrivelse er der givet en karakteristik af de vigtigste botaniske og dendrologiske data for Meliosma-slægten, hvor de 2 subgenera er repræsenteret med 1 art hver. De fleste buskagtige arter har overvejende botanisk interesse. Indtil videre kan man pege på M. veitchiorum som et dyrkningsværdigt lille træ med flere fremtrædende, skulpturelle egenskaber. Fra samme sektion med lignende gode vækstegenskaber skulle følgende art have en dyrkningsmæssig chance for friland: M. alba (Schldl.) Walp. (= M. beaniana Rehder & Wils.). Fra sekt. Meliosma subsekt. Pinnatae

15 kunne man pege på den løvfældende art M. pinnata ssp. arnottiana var. oldhamii, udbredt i det mellemste Øst-Kina, Syd-Kina og Syd-Japan. Begge arter har i Kew Gardens på linie med M. veitchiorum udviklet særprægede småtræer; men forsøgsplantningen i Danmark må give det endelige svar, da man ikke uden videre kan overføre vækstresultaterne fra Kew Gardens til danske forhold. Fig. 14. Endocarp (sten) af Meliosma dilleniifolia aff. subsp. tenuis (se også fig. 1, b). A. Stenen set fra undersiden. Bemærk den tydelige køl samt den cirkelrunde åbning, hvorigennem karstrengene løber fra frugtstilken ind til frøet. Resten af karstrengene sidder stadig i åbningen. B. Stenen set fra siden. Del. Marianne Lollesgaard, Botanisk Have. B

16 SUMMARY In order to deliver special plant material for educational purposes and to test the plants outdoors the Botanical Garden, Copenhagen, has plantet several species of Meliosma (Sabiaceae) during the years and In the present paper 2 of the species are presented, Meliosma veitchiorum (received from Hillier 1963), which flowered for the first time in June 1981, and Meliosma dilleniifolia ssp. tenuis (received from Kyoto 1961), which set fruit for the first time in October In a recently issued monography over the Asiatic Meliosma by C.F. van Beusekom a new division of the genus Meliosma into subgenera is presented, based on endocarpic characters instead of the previous division into 2 sections, based on entire or pinnate leaves. The partly limited geographical distribution of the existing species is discussed on the basis of the available fossil material (fruits and leaf prints) which has been found in i.a. Sibiria, Western Europe and Greenland. From the finds it can be concluded that more species were fully developed in the Tertiary. The botanical characters for Meliosma are described, and the investigations are illustrated in Marianne Lollesgaard's drawings specially regarding M. veitchiorum and M. dilleniifolia aff. ssp. tenuis (fig. 3 & fig. 5). The Garden's plant of M. veitchiorum measures 5.70 m in 1982 and has had an annual growth of about 45 cm. The latest hard winters with temperatures down to 20 C have not damaged or affected the growth of M. veitchiorum. Finally M. dilleniifolia aff. ssp. tenuis is described and composition of the flower, and the fruit is shown (fig. 4 & fig. 14).

CLADRASTIS SINENSIS HEMSL. af OLAF OLSEN Botanisk Have, Øster Farimagsgade 2 B, 1353 København K.

CLADRASTIS SINENSIS HEMSL. af OLAF OLSEN Botanisk Have, Øster Farimagsgade 2 B, 1353 København K. CLADRASTIS SINENSIS HEMSL. af OLAF OLSEN Botanisk Have, Øster Farimagsgade 2 B, 1353 København K. Ikke andre repræsentanter i planteriget tegner sig for så udtryksfulde og særprægede profiler som træagtige

Læs mere

NOGLE PLANTEPORTRÆTTER.

NOGLE PLANTEPORTRÆTTER. NOGLE PLANTEPORTRÆTTER. Eucryphia glutinosa tilhører familien Eucryphiaceae, som har to arter i Australien (E. moorei i New south Wales og E. lucida på Tasmanien) og to i Sydamerika E. cordifolia og E.

Læs mere

OM SLÆGTEN EVODIA. Af H. NILAUS JENSEN

OM SLÆGTEN EVODIA. Af H. NILAUS JENSEN OM SLÆGTEN EVODIA Af H. NILAUS JENSEN Til familien Rutaceae, hvis vigtigste repræsentanter blandt de træagtige frilandsplanter er slægterne Ptelea, Phellodendron og Zanthoxylum, hører også slægten Evodia.

Læs mere

Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder:

Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder: Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Sagsbehandler Dan Overgaard Direkte telefon 20343906 E-post Dan.overgaard@rksk.dk

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Nøgle til subsektion Lapponica

Nøgle til subsektion Lapponica RF. Samlemappe 3.6.2.13 side 1 Nøgle til subsektion Lapponica Allerede i 1916 brugte Sir Bayley Balfour skjoldhårene på bladundersiderne til at opdele subsektion Lapponica i seks undergrupper. Desværre

Læs mere

Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver.

Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver. Nye skud på ståmmen Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver. Bambusmanden alias Søren Ladefoged

Læs mere

KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE

KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE af KNUD IB CHRISTENSEN Botanisk Have 0. Farimagsgade 2B 1353 København K Crataegus rhipidophylla

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm.

Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm. Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm. Nøglen er beregnet til praktisk brug og derfor er direkte anvendelige karakterer fremhævet (fede!). Tília lind er

Læs mere

Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia?

Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia? Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia? Så læs med her! Hortensie er nok en af de mest elskede blomsterplanter i haverne, men også en af de planter der giver flest spørgsmål til eksperterne. Læs

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

HAMAMELIS JAPOLLIS hybr. n.

HAMAMELIS JAPOLLIS hybr. n. HAMAMELIS JAPOLLIS hybr. n. Af JOHAN LANGE I Forstbotanisk Have, Charlottenlund er der spontant fremkommet en krydsning mellem Hamamelis japonica S. & Z. og Hamamelis mollis Oliv. Den selvsamme krydsning

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

Planteleverancen skal være i overensstemmelse med følgende standarder, eller tilsvarende standarder som tilgodeser kravene heri:

Planteleverancen skal være i overensstemmelse med følgende standarder, eller tilsvarende standarder som tilgodeser kravene heri: HCA_TP_BILAG 1 DET NY H. C. ANDERSENS HUS 12-02-2018 Kvalitetsbeskrivelser Leverancen, Alment Planteleverancen skal være i overensstemmelse med følgende standarder, eller tilsvarende standarder som tilgodeser

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 43

Tid til haven. Havetips uge 43 Tid til haven Havetips uge 43 Af: Marianne Bachmann Andersen Hvad bruger man kvæder til? Billede: Kvaeder.jpg Lige nu er det tid til at få høstet kvæderne. De klart lysende frugter på de hårdt belastede

Læs mere

Wollemia nobilis en ny australsk slægt og art

Wollemia nobilis en ny australsk slægt og art Wollemia nobilis en ny australsk slægt og art af JETTE DAHL MØLLER Botanisk Have Københavns Universitet Ø.Farimagsgade 2B, 1353 København K Wollemia nobilis a new Austrialian genus and species Key words:

Læs mere

Genetisk styring af blomsterdannelsen

Genetisk styring af blomsterdannelsen Genetisk styring af blomsterdannelsen 5 Signe Frederiksen, cand. scient.*, signef@snm.ku.dk Bo Johansen, ph.d.*, boj@snm.ku.dk * Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet Man regner med, at

Læs mere

Om planterne. Læge-alant. Bumleurt. Glat burre

Om planterne. Læge-alant. Bumleurt. Glat burre Om planterne Læge-alant Planten hører til den gruppe, vi i dag kalder kurvblomstfamilien. Hos denne familie er det, vi opfatter som én blomst, faktisk mange blomster samlet på en skive, i en kurv. Hos

Læs mere

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012 B01 Prydbuske. Prydbuske bruges solitært (= enkeltstående) eller i grupper. Oplevelsen sker primært i kraft af buskenes blomstring, løv, høstfarve, frugter eller anden særlig karakter. Den enkelte plantes

Læs mere

AESCULUS CALIFORNICA af OLAF OLSEN Botanisk Have, Øster Farimagsgade 2B, 1353 København K.

AESCULUS CALIFORNICA af OLAF OLSEN Botanisk Have, Øster Farimagsgade 2B, 1353 København K. AESCULUS CALIFORNICA af OLAF OLSEN Botanisk Have, Øster Farimagsgade 2B, 1353 København K. Kendskab til og dyrkning af hestekastanie-arten i Danmark indskrænker sig i overvejende grad ti\ Aesculus hippocastanum

Læs mere

Datablad: Nature Impact Roof modul

Datablad: Nature Impact Roof modul 1 Datablad: Nature Impact Roof modul Modul: Modulmål: 535 X 405 mm. Højde grundmodul: 40 mm. Højde vækstlag: ca. 6 cm. Total byggehøjde: ca. 6 cm + planter Vægt fuld vandmættet: 45 kg./m 2. Vandtilbageholdelse:

Læs mere

DanSeed Symposium. Bestøvningsforhold i relation til frøudvikling på de vilde, vestafrikanske frugttræer Parkia og Shea. Kristin Marie Lassen

DanSeed Symposium. Bestøvningsforhold i relation til frøudvikling på de vilde, vestafrikanske frugttræer Parkia og Shea. Kristin Marie Lassen DanSeed Symposium Bestøvningsforhold i relation til frøudvikling på de vilde, vestafrikanske frugttræer Parkia og Shea Kristin Marie Lassen Kobæk Strand Konferencecenter 12.03.2013 Introduktion PhD-studerende

Læs mere

Vækst Opret og regelmæssig co. 10b Højde 2-3 m Løv Mørkegrønne læderagtige buske co nåle med lysere underside

Vækst Opret og regelmæssig co. 10b Højde 2-3 m Løv Mørkegrønne læderagtige buske co nåle med lysere underside Buske, træer og stedsegrønne Taxus Taxus baccata Almindelig taks bredde cm. 1 stk. 10 stk. 100 stk. Vækst Stedsegrøn busk med høj hækpl. br. 20-40 og bred vækst co 1l 20-30 Højde 3-5 m. buske co.mk. 30-40

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

Primula auricola. Primula auricula

Primula auricola. Primula auricula Primula auricola Filename: DSCF1465.JPG Description: Stammer fra Alperne, Karpaterne og Appeninerne hvor de vokser i klippespalter i kalkstensområder. Dufter. De findes også på fugtige græsenge. I haverne

Læs mere

Beskæring af frugttræer

Beskæring af frugttræer Sunde træer, lækker frugt Hvorfor er det så vigtigt, at du beskærer frugttræer? Hvor og hvornår skal æble, pære, blomme, valnød, kirsebær, fersken beskæres? Brug det rigtige værktøj og professionel beskæringsteknik

Læs mere

Hede. Djævelsbid (Succisa pratensis) Blomsteroversigt til kvalitetsbedømmelse af lysåbne naturtyper. Karakteristiske og let kendelige positivarter

Hede. Djævelsbid (Succisa pratensis) Blomsteroversigt til kvalitetsbedømmelse af lysåbne naturtyper. Karakteristiske og let kendelige positivarter Visse (Genista sp.) 10-40 cm. Halvbusk med grentorne (Engelsk-Visse) (Håret- eller Farve-Visse: uden torne). (Håret-Visse: hårede grene og underside af blade. Farve-Visse: glatte eller randhårede blade).

Læs mere

Blomsten. Blomsten. Opbygning Funktion Bestøvningsmåder Befrugtning Frødannelse 28-07-2015

Blomsten. Blomsten. Opbygning Funktion Bestøvningsmåder Befrugtning Frødannelse 28-07-2015 Opbygning Funktion Bestøvningsmåder Befrugtning Frødannelse Enkimbladet blomst Tokimbladet blomst Flerkimbladet blomst www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1 Bestøvningstyper:

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard for Vejtræer -Højstammede træer til by- og vejformål

Forslag til kvalitetsstandard for Vejtræer -Højstammede træer til by- og vejformål PartnerLandskab Palle Kristoffersen 13. august 2010 Forslag til kvalitetsstandard for Vejtræer -Højstammede træer til by- og vejformål Dette forslag til kvalitetsstandard er udarbejdet i regi af PartnerLandskab

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Høst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst?

Høst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst? Høst-vejledning Haver til Mavers guide til høst i skolehaven Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst? Hvordan kan du høste på en god måde? Målgruppe: Elever 3.-6.klasse Læringsmål: Eleven

Læs mere

Avancerede bjælkeelementer med tværsnitsdeformation

Avancerede bjælkeelementer med tværsnitsdeformation Avancerede bjælkeelementer med tværsnitsdeformation Advanced beam element with distorting cross sections Kandidatprojekt Michael Teilmann Nielsen, s062508 Foråret 2012 Under vejledning af Jeppe Jönsson,

Læs mere

Kvalitetsstandard for planteskoletræer

Kvalitetsstandard for planteskoletræer Kvalitetsstandard for planteskoletræer Udarbejdet i regi af PartnerLandskab juli 2012. Skov & Landskab, Palle Kristoffersen Denne kvalitetsstandard for planteskoletræer omfatter følgende typer: Højstammede

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Kirsebærparken II - 4 Ændringer af rækkehusbebyggelsens udseende

Vedtægter for grundejerforeningen Kirsebærparken II - 4 Ændringer af rækkehusbebyggelsens udseende Vedtægter for grundejerforeningen Kirsebærparken II - 4 Ændringer af rækkehusbebyggelsens udseende 4.1: Enhver ændring af rækkehusenes udseende og karakter kan alene ske efter forudgående beslutning på

Læs mere

Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug

Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer English summery Title: Deposition on small plants when spraying through fleece with conventional

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er behårede og ovale til cirkulære med hel bladrand. Der er en indskæring i spidsen af bladet. Løvbladene er ovale til ægformede med skarpt, savtakket bladrand. De er beklædt med brandhår. Liden

Læs mere

Beplantningsplan 2015

Beplantningsplan 2015 Beplantningsplan 2015 Ifølge beslutning på Generalforsamlingen i 2014 er der blevet udarbejdet en lille oversigt over de for vort område mest velegnede træsorter (kilde: wikipedia m.fl. - afpasset til

Læs mere

Udplantning af persillerod

Udplantning af persillerod Udplantning af persillerod Kan man plante gulerødder? I flere andre grønsagskulturer har man løst udfordringerne med ukrudtbekæmpelse i økologisk produktion ved at skifte fra såning til udplantning. Generelt

Læs mere

FORMÅL: A-Plant 2000 ApS har følgende

FORMÅL: A-Plant 2000 ApS har følgende www.nordicplants.dk Sorter der er mærket med betyder at disse sorter er A-Plant 2ooo s egne udviklede d og selekterede sorter. Alle planter i dette katalog er udvalgt af A-Plant og fundet kvalificeret

Læs mere

Sphagnum-feltguide. Irina Goldberg

Sphagnum-feltguide. Irina Goldberg Sphagnum-feltguide Irina Goldberg Sphagnum-feltguide 2013 Aglaja 2. udgave 1. oplag, august 2013 Tekst: Irina Goldberg Fotos (hvor intet andet er angivet): Aglaja Tryk: PrinfoParitas Digital Service ISBN

Læs mere

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.

Læs mere

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat

Læs mere

BROMØLLETAKSENS ALDER

BROMØLLETAKSENS ALDER BROMØLLETAKSENS ALDER Af JOHAN LANGE I krohaven vis å vis Bromølle kro i Holmstrup sogn syd for Jyderup i Vestsjælland står der to berømte hunlige takstræer, hvoraf særlig den ene (den enstammede nærmest

Læs mere

Blomsterformer. Materialeegenskaber. Rund form. Eksempler på blomster med kompakt rund form. Rund luftig form

Blomsterformer. Materialeegenskaber. Rund form. Eksempler på blomster med kompakt rund form. Rund luftig form Blomsterformer Der er 3 grundformer, rund, trekantet og firkantet. Rund form Mange blomster har en rund form. Selv om de har samme form kan de variere meget. Hvis de er kompakte som her, kan de tåle tætte

Læs mere

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Dette forløb

Læs mere

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede Af Anita Banner og Susie Helsing Nielsen. Foto: Sari Tammikari Dyrk dem i Himmelsk hortensia Hortensia er et elsket indslag i haven, uanset om den vokser i større busketter, midt i staudebedet eller i

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet

Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Som lovet, vil jeg hermed komme med forslag og anbefalinger, som forhåbentlig vil gøre det lidt nemmere, når vi skal vælge hvilken hæk der skal plantes omkring

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16

En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16 En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster Side 1 af 16 Side 2 af 16 Zonale Pelargonier: Zonale pelargonier er dem med den kraftigste vækst og er de mest almindelige sorter på markedet. De vokser hurtigt

Læs mere

SUNNY CLASSIC SORTSBESKRIVELSER PR (Nyhed 2013)

SUNNY CLASSIC SORTSBESKRIVELSER PR (Nyhed 2013) SUNNY CLASSIC SORTSBESKRIVELSER PR.27.09.2013 (Nyhed 2013) Sunny Classic DINA Blomst: Varm pink farve med intenst blåt øje og orange pollen. Starter lidt lysere og farver så op. Stor blomst med diameter

Læs mere

Projekt planter på lager

Projekt planter på lager Projekt planter på lager Afprøvning i konsulenthuset 2004/2005. Baggrund Mange af vores udplantningsplanter reagerer positivt på en kuldebehandling eller dyrkning ved lav temperatur. Væksten bliver mere

Læs mere

Udvalg af Hydrangea macrophylla Magical

Udvalg af Hydrangea macrophylla Magical Udvalg af Hydrangea macrophylla Magical Magical Four Seasons Specielt udvalgt Ændrer farve med årstiden Pragtfuld gave De fire årstider med Magical Hydrangea macrophylla Magical er en fryd for øjet. Smuk

Læs mere

Chili og Jalapeños i haven

Chili og Jalapeños i haven Apache Cap.annuum 5 cm lang middelstærk chili. Først grøn så dybrød. Stort udbytte som modner fra midt august. Utrolig rigtbærende og tidlig høstudbytte. En lav sort, som egner sig bedst til krukke, hvor

Læs mere

Celastrus orbiculatus Højde cm. Kr. pr. stk. ved Træmorder 1 stk. 10 stk. Vækst Meget kraftigvoksende, slyngende co. opb. Grønt, gul høstfarve

Celastrus orbiculatus Højde cm. Kr. pr. stk. ved Træmorder 1 stk. 10 stk. Vækst Meget kraftigvoksende, slyngende co. opb. Grønt, gul høstfarve Actinidia kolomikta Højde cm. Kr. pr. stk. ved Kamæleonbusk 1 stk. 10 stk. Vækst Svagt slyngende co. opb. Grønt med hvide/rosa skudspidser sol. 7,5 l co. opb. 150-200 Små hvide med duft, delvis skjult

Læs mere

Kursus i flower mapping af jordbær

Kursus i flower mapping af jordbær Kursus i flower mapping af jordbær den 9. december 2014 v/nauja Lisa Jensen, GartneriRådgivningen A/S Jordbær- og hindbærkonsulent E-mail: nlj@vfl.dk Mobiltelefon: +45 21 33 80 48 E-mail: nlj@vfl.dk www.gartneriraadgivningen.dk

Læs mere

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.

Læs mere

Jeg ønsker dig god fornøjelse med læsningen og efterfølgende med plantningen. På planteskolens vegne

Jeg ønsker dig god fornøjelse med læsningen og efterfølgende med plantningen. På planteskolens vegne Kære læser Det katalog, du nu sidder med, er tænkt som inspirationskilde og dit opslagsværk, når det gælder om at fi nde den rigtige plante til et konkret blivested. Kataloget er blevet til på baggrund

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1

Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Grøndlandspagajer laves normalt i cedertræ fordi det er en let træsort. En pagaj lavet i cedertræ kan normalt laves i en færdig vægt lidt

Læs mere

Lærevejledning til klimaplanteskolen

Lærevejledning til klimaplanteskolen Lærevejledning til klimaplanteskolen Trin: 1. klasse Emne: fra frø til plante Adresse: Krogevej 21, 3050 Humlebæk Medbring: Praktisk tøj og sko Sæson: oktober/november 2016: kl.9.00-13.00 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Analyse af vækstproblemerne på torvet i Haderslev by (ved Gravene)

Analyse af vækstproblemerne på torvet i Haderslev by (ved Gravene) Analyse af vækstproblemerne på torvet i Haderslev by (ved Gravene) udarbejdet af Christian Nørgård Nielsen, dr.agro, cand.silv, HD www. Skovbykon.dk 30. april 2013 1 Resultater fra prøvegravningen den

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

USDA hårdførhedszoner.

USDA hårdførhedszoner. USDA hårdførhedszoner. En hårdførhedszone er en geografisk defineret zone, hvori bestemte planter er i stand til at modstå og overleve zonens minimumstemperaturer. Det amerikanske landbrugsministerium

Læs mere

Celastrus orbiculatus Højde cm. Kr. pr. stk. ved Træmorder 1 stk. 10 stk. Vækst Meget kraftigvoksende, slyngende co. opb. Grønt, gul høstfarve

Celastrus orbiculatus Højde cm. Kr. pr. stk. ved Træmorder 1 stk. 10 stk. Vækst Meget kraftigvoksende, slyngende co. opb. Grønt, gul høstfarve Actinidia kolomikta Højde cm. Kr. pr. stk. ved Kamæleonbusk 1 stk. 10 stk. Vækst Svagt slyngende co. opb. Grønt med hvide/rosa skudspidser sol. 7,5 l co. opb. 150-200 Små hvide med duft, delvis skjult

Læs mere

Slyngplanter. Frugttræer

Slyngplanter. Frugttræer Slyngplanter Parthenocissus quin. 'Engelmannii' Højde cm. Klatrevildvin Vækst Kraftig, klatre med hæfteskiver co. opb. Løv Mørkegrønt og 5-koblet, smuk rød høstfarve sol. 7,5 l co. opb. 150-175 Blomst

Læs mere

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at

Læs mere

MORFOLOGISKE UNDERSØGELSER AF VEGETATIVE VINTERKNOPPER HOS TRÆER OG BUSKE II.

MORFOLOGISKE UNDERSØGELSER AF VEGETATIVE VINTERKNOPPER HOS TRÆER OG BUSKE II. MORFOLOGISKE UNDERSØGELSER AF VEGETATIVE VINTERKNOPPER HOS TRÆER OG BUSKE II. af SIMON LÆGAARD Botanisk Institut, Århus Universitet Fortsat fra Dansk Dendrologisk Årsskrift 3 III 1973. Undersøgelserne

Læs mere

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Træer og Buske sygdomme v4.0

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Træer og Buske sygdomme v4.0 DSC00058.JPG fejagtigt beskåret. Hele den højre side burde været skåret af med skråsnit ved den levende hovedgren Modified: 18-10-2004 12:05:44 File Size: 2355 K DSC00059.JPG Vanskelig beskæring ved to

Læs mere

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Plantning og forankring af større træer Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright november, 2008 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Help / Hjælp

Help / Hjælp Home page Lisa & Petur www.lisapetur.dk Help / Hjælp Help / Hjælp General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. The Association

Læs mere

Sådan bekæmpes de store pileurter

Sådan bekæmpes de store pileurter Sådan bekæmpes de store pileurter Pileurt en meget modstandsdygtig plante, som kan skyde op igennem bygningsfundamenter Introduktion Kæmpepileurt, japanpileurt og hybriden imellem de to kaldes samlet de

Læs mere

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver Lærervejledning Matematik for indskoling Primær målgruppe elever i 1.-3. klasse 10 opgaver i Kærehave Skov Med udgangspunkt

Læs mere

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde.

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Notat Vurdering af beplantningsbælte/hegn omkring Helnæs Campingplads Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Revideret

Læs mere

Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN UFFE CHRISTOFFERSEN

Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN UFFE CHRISTOFFERSEN Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN af UFFE CHRISTOFFERSEN 2014 PORTRÆTTET og FARVEN Maleriet byder konstant på nye udfordringer. Den seneste opgave har været et portræt af tidligere regionrådsformand Vibeke

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Ny præmie Trolling Master Bornholm fylder 10 år næste gang. Det betyder, at vi har fundet på en ny og ganske anderledes præmie. Den fisker,

Læs mere

Gågade på vej i 1974-kvarteret

Gågade på vej i 1974-kvarteret Gågade på vej i 1974-kvarteret Berit Guldmann Andersen Gågaderne blev almindelige i begyndelsen af 1970 erne, og i 1974 havde de fleste købstæder af en vis størrelse mindst en gågade. Det er baggrunden

Læs mere

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Tabel 1. Beskrivelse af element 9 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Tilstandskrav - krav til elementets tilstand skal altid være opfyldt. Udførelseskrav - vil blive udført det angivne antal gange. Antal gange pr.

Tilstandskrav - krav til elementets tilstand skal altid være opfyldt. Udførelseskrav - vil blive udført det angivne antal gange. Antal gange pr. 1 april - 31 oktober Brugsplænen har en rimelig jævn ensartet overflade med regelmæssige kanter og en græsartssammensætning der tåler et vist slid og tørke Brugsplænens primære formål er at tjene som underlag

Læs mere

rækkehushave før design - 2 rækkehushave - 3

rækkehushave før design - 2 rækkehushave - 3 rækkehushave før haveplan - 1 Filename: 2005 Have.jpg Description: rækkehushave som jeg så den, da jeg blev bedt om at designe en surbundshave Familien har racekatte, så havens ejere ville opbygge en ny

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

REGNSKOVENS PLANTER KÆMPERNE

REGNSKOVENS PLANTER KÆMPERNE REGNSKOVENS PLANTER KÆMPERNE Regnskovens træer, overliggerne, kan blive op til 80 meter høje. Altså højere end både Rundetårn og tårnet i København ZOO! Men hvor høje bliver træerne i Danmark egentlig?

Læs mere

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden

Læs mere

Taxus. Buske, træer og stedsegrønne. Taxus bacc. 'Brande' Taxus bacc. 'Fastigiata Aurea' Taxus bacc. 'Fastigiata Robusta' Stamm. omf.

Taxus. Buske, træer og stedsegrønne. Taxus bacc. 'Brande' Taxus bacc. 'Fastigiata Aurea' Taxus bacc. 'Fastigiata Robusta' Stamm. omf. Taxus Taxus bacc. 'Brande' Almindelig taks Opret og regelmæssig co. 10b 15 20 2 3 m. 20 30 Mørkegrønne læderagtige buske co. nåle med lysere underside 40 50 Uanseelige og brunlige i marts Pr. lbm. 8 I

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

Registreringsopgørelser, forventninger og faglige problemstillinger:

Registreringsopgørelser, forventninger og faglige problemstillinger: Viborg Kommune Teknik & Miljø, Trafik og Veje Prinsens Alle 5 8800 Viborg Vurdering af rønneallé ved Møldrup Undertegnede har d. 4. juli 2012 foretaget registreringer i alleen vedrørende dens sammensætning

Læs mere

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og

Læs mere

DesignPro II Side 11. Grupper

DesignPro II Side 11. Grupper DesignPro II Side 11 Grupper Hvis man arbejde helt fra grunden, er det ofte en fordel at kunne samle tekst, billeder og baggrund til en fast gruppe, som så kan flyttes rundt, og ændres i størrelsen. I

Læs mere

KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG

KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG Afdelingsleder Richard Thomsen Natur og Miljø, Århus Amt ATV MØDE KLIMAÆNDRINGERS BETYDNING FOR VANDKREDSLØBET HELNAN MARSELIS HOTEL 4. oktober 2006 INDLEDNING

Læs mere

Historien om en ikonisk vase

Historien om en ikonisk vase Varekatalog 2016 ...tilbage til de danske hjem Historien om en ikonisk vase Lyngby by Hilfling er en dansk virksomhed, der genopdager og genskaber brugskunst fra vores fælles skandinaviske designarv og

Læs mere