DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT
|
|
- Helena Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT September 2003
2 Den Europæiske Centralbank, 2003 Adresse Kaiserstraße 29 D Frankfurt am Main Postadresse Postfach D Frankfurt am Main Telefon Internet Fax Telex ecb d ECBs direktion er ansvarshavende for denne månedsoversigt. De nationale centralbanker står for udarbejdelse og offentliggørelse af oversættelserne. Alle rettigheder forbeholdt. Fotokopiering til uddannelsesformål eller i ikke-kommercielt øjemed er tilladt, såfremt kilden angives. Skæringsdato for statistik i denne Månedsoversigt var den 3. september ISSN ISSN (online) 2 ECB Månedsoversigt September 2003
3 Indholdsfortegnelse Leder 5 Den økonomiske monetære udvikling i euroområdet 7 Den monetære og finansielle udvikling 7 Prisudviklingen 34 Udviklingen i produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked 41 Udviklingen i de offentlige finanser 50 De globale makroøkonomiske forhold, valutakurser og betalingsbalancen 51 Bokse: 1 Forbedringer af den monetære statistik for euroområdet 9 2 Pengepolitiske operationer og likviditetsforhold i den reservekravsperiode, der sluttede den 23. august Euroområdets aktuelle renter i et historisk perspektiv 24 4 Bestemmelse af inflationsforventninger i euroområdet ud fra inflationsregulerede swaps 30 5 Årsager til kortsigtet volatilitet i HICP-inflationen 38 6 Den seneste udvikling i investeringer efter produkttype 42 7 Fremskridt og mangler i forbindelse med euroområdets konjunkturstatisik 44 Statistik for euroområdet 1* Kronologisk oversigt over Eurosystemets pengepolitiske tiltag 95* Target-systemet (Trans-European Automated Real-Time Gross settlement Express Transfer) 99* Den Europæiske Centralbanks publikationer 103* ECB Månedsoversigt September
4 Forkortelser Lande BE DK DE GR ES FR IE IT LU NL AT PT FI SE UK JP US Belgien Danmark Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien Luxembourg Holland Østrig Portugal Finland Sverige Storbritannien Japan USA Andre forkortelser BIS Den Internationale Betalingsbank BPM5 IMFs 5. betalingsbalancemanual CD Indskudsbeviser c.i.f Omkostninger, fragt og forsikring til importørens grænse CPI Forbrugerprisindeks ECB Den Europæiske Centralbank ECU Den europæiske regningsenhed EER Effektiv valutakurs EMI Det Europæiske Monetære Institut ENS95 Det europæiske nationalregnskabssystem 1995 ESCB Det Europæiske System af Centralbanker EU Den Europæiske Union EUR Euro f.o.b. Frit ombord ved eksportørens grænse BNP Bruttonationalprodukt HICP Harmoniseret forbrugerprisindeks ILO Den Internationale Arbejdsorganisation IMF Den Internationale Valutafond MFIer Monetære finansielle institutioner NACE Rev. 1 Generel nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab NCBer Nationale centralbanker PPI Producentprisindeks Repoer Genkøbsforretninger SITC Rev. 3 International varefortegnelse for udenrigshandel (3. reviderede udgave) ULCM Enhedslønomkostninger i fremstillingssektoren ULCT Enhedslønomkostninger i den samlede økonomi ØMU Den Økonomiske og Monitære Union I overensstemmelse med Fællesskabets praksis anføres EU-landenes navne i denne oversigt i alfabetisk rækkefølge efter det nationale sprog. 4 ECB Månedsoversigt September 2003
5 Leder ECBs Styrelsesråd besluttede på mødet den 4. september 2003 at fastholde minimumsbudrenten på Eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten blev også fastholdt på henholdsvis 3,0 pct. og 1,0 pct. Beslutningen om at fastholde renterne afspejler Styrelsesrådets vurdering af, at udsigterne for prisstabiliteten fortsat er gunstige på mellemlangt sigt. Den nuværende pengepolitiske stilling er derfor stadig passende. Det historisk lave renteniveau understøtter den økonomiske aktivitet. Styrelsesrådet vil omhyggeligt overvåge alle faktorer, der kan påvirke denne vurdering. For så vidt angår den økonomiske analyse, der ligger til grund for vurderingen, bekræfter de nyeste data, at den økonomiske aktivitet i euroområdet var meget svag i 2. kvartal Eurostats første skøn viser således et lille fald i realt BNP (kvartal-til-kvartal). Konjunkturbarometrene og den seneste udvikling på de finansielle markeder afspejler dog en forbedring af tilliden og understøtter forventningen om øget økonomisk aktivitet. Hovedscenariet er derfor stadig et gradvist opsving i væksten i realt BNP, der begynder i 2. halvår 2003, og som styrkes yderligere i løbet af Dette er i overensstemmelse med foreliggende prognoser og fremskrivninger. Det forventede opsving skulle blive understøttet af forhold både i og uden for euroområdet. De nyeste data viser, at der allerede er et økonomisk opsving på vej i forskellige dele af verden. Den dermed forbundne styrkelse af den udenlandske efterspørgsel skulle føre til en stigning i euroområdets eksport, hvilket vil modvirke effekten af faldet i priskonkurrenceevnen som følge af euroens tidligere appreciering og også påvirke erhvervsinvesteringerne positivt. De tilpasningsbestræbelser, der for tiden bliver gjort for at øge virksomhedernes rentabilitet i euroområdet, skulle forbedre betingelserne for et økonomisk opsving. Det lave renteniveau fremmer denne tilpasning og øger incitamentet til at investere. Den disponible realindkomst i euroområdet skulle endvidere blive positivt påvirket af bytteforholdseffekterne fra den tidligere appreciering af euroen. De nedadrettede risici i hovedscenariet for økonomisk vækst er aftaget i de sidste par måneder, men de er ikke forsvundet. Der findes stadig makroøkonomiske ubalancer i nogle dele af verden. Selv om dette ikke nødvendigvis påvirker den økonomiske udvikling på kort sigt, udgør det en risiko på længere sigt. Udviklingen i oliepriserne skal også ses som en risiko for den økonomiske aktivitet. For så vidt angår prisudviklingen, viser Eurostats foreløbige skøn, at den årlige HICP-inflation i august var 2,1 pct. Mens den seneste udvikling i oliepriserne indebærer et vist opadrettet pres på inflationen på kort sigt, er det generelle billede fortsat stort set uændret, dvs. en årlig HICPinflation, der resten af året svinger omkring eller en smule over 2 pct. I 2004 skulle den årlige inflationstakt falde til under 2 pct. og stabilisere sig på et niveau, der er foreneligt med prisstabilitet. Denne forventning er baseret på antagelsen om en moderat lønudvikling under et gradvist økonomisk opsving. Den tidligere markante styrkelse af euroens eksterne værdi skulle fortsat have effekter, der på trods af den senere tids fald i eurokursen vil begrænse et opadrettet pres på priserne. På længere sigt synes inflationsforventningerne i euroområdet at være fast forankrede på et niveau under, men tæt på 2 pct. Det fremgår af den monetære analyse, at væksten i pengemængden fortsat var kraftig i de seneste måneder, og at der er betydeligt mere likviditet til rådighed i euroområdet end nødvendigt for at finansiere en ikke-inflationær vækst. Dette skyldes delvis tidligere porteføljeomlægninger og formentlig også en stigning i de likvide beholdninger, der kan tilskrives forsigtighedsmotiver. Hertil kommer, at den fortsat kraftige pengemængdevækst sandsynligvis er relateret til det lave renteniveau, der betyder lave alternativomkostninger for at besidde likvide aktiver. Det nuværende renteniveau virker også som modvægt til den afdæmpede økonomiske væksts negative indvirkning på låneefterspørgslen. Væksten i ud- ECB Månedsoversigt September
6 lånet til den private sektor har således været relativt robust siden årets begyndelse. På nuværende tidspunkt forventes den rigelige likviditet ikke at udmønte sig i et inflationspres. Det er imidlertid nødvendigt at overvåge væksten i pengemængden nøje, idet et betydeligt likviditetsoverskud kunne være betænkeligt, hvis det fortsat var tilstede, når den økonomiske aktivitet styrkes markant. Sammenfattes og krydstjekkes informationen fra de to søjler, bekræfter den økonomiske analyse forventningen om et fortsat afdæmpet prispres i sammenhæng med et gradvist økonomisk opsving og en moderat udvikling i importpriser og lønninger. I lyset af den økonomiske situation bør den kraftige pengemængdevækst ikke opfattes som en negativ påvirkning af disse udsigter på nuværende tidspunkt. Alt i alt er udsigterne for prisstabiliteten på mellemlangt sigt derfor fortsat gunstige. Den seneste udvikling i de offentlige finanser i euroområdet er meget foruroligende. Der er stadig flere tegn på, at de fleste lande vil overskride deres budgetmål for 2003 betydeligt. De forværrede budgetsaldi afspejler hovedsagelig en lavere økonomisk vækst end forventet, men det giver anledning til bekymring, at der endnu er lande med alvorlige ubalancer, der ikke har truffet de nødvendige konsolideringsforanstaltninger. For at ØMUens institutionelle og økonomiske grundlag kan forblive troværdigt, er det afgørende, at bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten overholdes fuldt ud. I de budgetter, der for tiden udarbejdes for 2004, er det meget vigtigt, at uforholdsmæssigt store underskud bliver korrigeret i de pågældende lande inden for den fastsatte tidsramme. I andre lande med ubalancer i de offentlige finanser er en strukturel konsolidering på mindst 0,5 pct. af BNP årligt nødvendig. Budgetplanerne bør indgå i en gennemgribende og troværdig mellemfristet planlægning, der lægger vægt på udgiftsbegrænsninger og en vækstorienteret omstrukturering af udgifterne. En sund finanspolitik vil bidrage til at styrke investorernes og forbrugernes tillid og forbedre udsigterne til kraftigere økonomisk vækst i euroområdet. Strategierne for budgetkonsolidering bør ledsages af fremskridt på strukturreformområdet. I denne sammenhæng fortjener bestræbelser på at gøre offentlige pensionssystemer holdbare og videreudvikle private pensionssystemer at blive støttet. Samtidig er der behov for yderligere reformer for at reducere de strukturelle stivheder på arbejds- og varemarkederne. Disse reformer er afgørende for at kunne løse det, der anses for at være euroområdets største økonomiske problem: den høje strukturarbejdsløshed. 6 ECB Månedsoversigt September 2003
7 Den økonomiske og monetære udvikling i euroområdet 1 Den monetære og finansielle udvikling ECBs Styrelsesråds pengepolitiske beslutninger På mødet 4. september 2003 besluttede ECBs Styrelsesråd at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer, der udføres som auktioner til variabel rente, uændret på 2,0 pct. Renten for både den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten blev også fastholdt på henholdsvis 3,0 pct. og 1,0 pct. (se figur 1). Figur 2 Vækst i M3 og referenceværdien (Sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter) 10,0 9.,0 8,0 M3 (årlig vækstrate) M3 (3-måneders centreret glidende gennemsnit af årlig vækstrate) M3 (6-måneders vækstrate på årsbasis) Referenceværdi (4½ pct.) 10,0 9,0 8,0 Den årlige vækst i M3 var fortsat kraftig i juli 7,0 6,0 7,0 6,0 Den kraftige pengemængdevækst, der er observeret siden medio 2001, er fortsat i den seneste tid. I juli 2003 steg den årlige vækst i det brede pengemængdemål, M3, til 8,5 pct fra 8,4 pct. måneden før. 3-måneders gennemsnittet af de årlige vækstrater for M3 var 8,5 pct. i perioden maj-juli 2003, dvs. uændret i forhold til perioden apriljuni 2003 (se figur 2). 5,0 5,0 4,0 4,0 3,0 3,0 2, , Kilde: ECB. Figur 1 ECB-renter og pengemarkedsrenter (I pct. p.a.; daglige observationer) 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 Marginal udlånsrente Indlånsrente Minimumsbudrente for de primære markedsoperationer Dag-til-dag rente (Eonia) Marginal rente for de primære markedsoperationer 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 0,5 3. kvt Kilder: ECB og Reuters. Den monetære udvikling frem til juli tyder på en begrænset omgørelse af tidligere porteføljeomlægninger trods aftagende geopolitiske spændinger og en tendens til normalisering på aktiemarkederne i forhold til de foregående måneder. Private ikke-mfi-investorer tøver tilsyneladende stadig med at geninvestere i aktier på baggrund af de betydelige tab, de har lidt på aktieinvesteringer i de seneste år. Den vedvarende kraftige pengemængdevækst skyldes sandsynligvis hovedsagelig de lave renter over hele løbetidsspektret. Det har medført lave alternativomkostninger ved at besidde navnlig de meget likvide monetære aktiver i det snævre pengemængdemål, M1. Den markante volatilitet på obligationsmarkedet i de seneste måneder kan også have fremmet de private ikke-mfi-investorers præference for kortfristede likvide og sikre aktiver. Endelig kan de økonomiske aktørers udprægede præference for likvide aktiver også skyldes usikkerheden med hensyn til udsig- ECB Månedsoversigt September
8 terne for beskæftigelsen, hvilket kan have øget opsparingen til beredskabsformål. Den langvarige periode med kraftig pengemængdevækst har medført en opbygning af væsentlig mere likviditet i euroområdet end nødvendigt for at finansiere en holdbar, ikke-inflationær vækst, hvilket indikeres af den fortsat kraftige stigning i målene for det nominelle og reale pengegab (se figur 3). Det nominelle pengegab er forskellen mellem det faktiske M3-niveau og det M3-niveau, som ville have været tilfældet med en pengemængdevækst i overensstemmelse med referenceværdien (4½ pct. p.a.) siden december Det reale pengegab viser forskellen mellem det faktiske M3-niveau deflateret med HICP og det reale M3-niveau, som ville have været tilfældet med en nominel M3-vækst i overensstemmelse med referenceværdien og en HICP-inflation i overensstemmelse med definitionen af prisstabilitet, igen med december 1998 som referenceperiode. Selv om valget af referenceperiode er ret tilfældigt, er det tydeligt, at der er opbygget Figur 3 Estimater for det nominelle og reale pengegab (I pct. af M3-beholdningen) 9,0 8,0 7,0 6,0 Nominelt gab 1) Realt gab 2) 9,0 8,0 7,0 6,0 Figur 4 Realt M3, realt BNP og alternativomkostninger (4-kvartalers glidende gennemsnit af ændring i pct. år/år; sæsonkorrigeret) 6,0 4,0 2,0 0, ,0 3,0 1,0-1,0-3,0 Vækst i realt BNP Vækst i realt M3 (med BNP som deflator) Ændring i alternativomkostninger for M3 (højre akse) 1) Vækst i realt M3 minus vækst i realt BNP (venstre akse) 2) -5, ,0 Kilde: ECB. Anm.: Det antages, at den årlige vækstrate for BNP og BNP-deflatoren i 2. kvt er uændret i forhold til 1. kvt. 1) Alternativomkostninger for M3 defineres som spændet mellem 3-måneders pengemarkedsrenten og egenforrentningen af M3. 2) Beregnet som forskellen mellem væksten i M3 med BNP som deflator og væksten i realt BNP. 6,0 4,0 2,0 0,0 2,0 1,0 0,0-1,0 5,0 4,0 3,0 5,0 4,0 3,0 et meget stort likviditetsoverskud i de sidste to år. 2,0 1,0 0,0-1,0-1,0-2,0-2, Kilde: ECB. 1) Den faktiske M3-beholdnings afvigelse fra det niveau, som er i overensstemmelse med referenceværdien for pengemængdevæksten. December 1998 benyttes som referenceperiode. 2) Det nominelle pengegab minus forbrugerprisernes afvigelse fra definitionen af prisstabilitet. December 1998 benyttes som referenceperiode. 2,0 1,0 0,0 En væsentlig del af dette likviditetsoverskud skyldes tidligere porteføljeomlægninger, der primært kunne tilskrives høj volatilitet på aktiemarkedet og det fortsatte fald i aktiekurserne mellem medio 2001 og primo Den opadrettede effekt på pengegabene skønnes at være 3-5 procentpoint i 2. kvartal 2003 (se også boksen "Vurdering af størrelsen af porteføljeomlægninger fra ejerandelsbeviser til penge" på side 11 i Månedsoversigten for maj 2003). Som det fremgår af den store spredning, er sådanne skøn for- 8 ECB Månedsoversigt September 2003
9 bundet med stor usikkerhed og skal derfor fortolkes med stor forsigtighed. At usædvanlige faktorer har påvirket den monetære udvikling betydeligt i de seneste år bekræftes også af, at den årlige vækst i M3 i 2. kvartal 2003 fortsat lå over, hvad der ville have været i overensstemmelse med udviklingen i de traditionelle bestemmende faktorer, dvs. realt BNP og alternativomkostningerne relateret til M3. Som figur 4 viser, er der et betydeligt gab mellem væksten i realt M3 og væksten i realt BNP. Det kan kun delvis forklares ved de lave alternativomkostninger relateret til M3. Med offentliggørelsen af dataene for juli 2003 har ECB udbygget serien af sæsonkorrigerede data for M3s hovedkomponenter og modposter betydeligt (se boks 1). Alle M3s hovedkomponenter bidrog til den kraftige vækst I juli 2003 var den årlige vækst i det snævre pengemængdemål, M1, stort set stabilt på 11,5 pct. (se tabel 1). Den årlige vækst i seddel- og møntomløbet aftog ganske vist (til 30,3 pct. i juli fra et toppunkt på 39,1 pct. i 1. kvartal 2003), men var stadig meget kraftig. Den kraftige vækst afspejler fortsat den stigende tendens i seddel- og møntomløbet siden overgangen til euro 1. januar 2002 som følge af genopbygningen af kontantbeholdninger hos residenter både i og uden for euroområdet. Den årlige vækst i indlån på anfordring er steget yderligere i de seneste måneder. I juli 2003 lå den på 8,8 pct. i forhold til et lavpunkt på 6,6 pct. i 1. kvartal Efterspørgslen efter indlån på anfordring aftog som følge af genopbygningen af kontantbeholdninger, hvilket dog blev rigeligt opvejet af den positive effekt af både de lave alternativomkostninger ved indlån på anfordring og porteføljeomlægninger til likvide og sikre aktiver i en periode med stor usikkerhed. Desuden er efterspørgslen efter indlån på anfordring tilsyneladende øget som følge af den tiltagende anvendelse af e-banking, hvor MFIerne tilbyder yderst attraktive renter for særlige typer indlån på anfordring. Boks 1 Forbedringer af den monetære statistik for euroområdet Denne Månedsoversigt indeholder for første gang mere omfattende og forbedret monetær statistik for euroområdet. Statistikken er udledt af de monetære finansielle institutioners (MFIers) balance (se tabel i afsnittet "Statistik for euroområdet"). Efter at ECBs forordning ECB/2001/13 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren trådte i kraft 1. januar 2003, indberettes en række fordelinger af indlån og udlån nu månedsvis i stedet for kvartalsvis fra og med januar Der beregnes nu månedsserier for sektorfordelingen af MFIernes indlån (efter løbetid, valuta og type) fra forsikringsselskaber og pensionskasser, andre finansielle formidlere (fx investeringsforeninger), ikkefinansielle selskaber og husholdninger. På aktivsiden af MFIernes balance foreligger der nu månedlige observationer af MFIernes udlån til disse fire sektorer. Desuden foreligger der nu en månedlig fordeling af udlån til husholdninger efter formål ("forbrugerkredit", "lån til boligkøb" og "udlån i øvrigt"). Den udvidede statistik giver mulighed for at udlede pengemængdemålene M1 og M2 på månedsbasis for de enkelte sektorer (på grundlag af et skøn over sektorernes kontantbeholdninger). Når der foreligger en tilstrækkelig lang dataserie, og den årlige vækst kan bregnes månedsvis, kan en sektoranalyse bidrage til at øge forståelsen af faktorerne bag væksten i pengemængden. De sektorfordelte pengemængdemål kan desuden have et vist informationsindhold for økonomiske variabler som investeringer eller forbrug. ECB Månedsoversigt September
10 I tabellen viser den øverste del sektorfordelingen i pct. efter instrument, mens den nederste del viser instrumentfordelingen i pct. efter sektor ultimo juli Det fremgår, at både finansielle og ikke-finansielle selskabers kontantbeholdninger er koncentreret i indlån på anfordring og kortfristede tidsindskud, mens husholdningernes kontantbeholdninger er spredt over flere instrumenter. Kortfristede opsparingsindskud (indlån med et opsigelsesvarsel på op til 3 måneder) udgør fx en betydelig del af husholdningernes beholdninger. Samtidig tegner husholdningerne sig for over halvdelen af alle indlånskategorier undtagen genkøbsforretninger MFI-indskud fordelt efter instrument og sektor (Værdier i pct. pr. 1. juli 2003) Forsikringsselskaber og pensionskasser Andre finansielle institutioner Ikke-finansielle selskaber Husholdninger I alt 1) Fordelt efter instrument Indlån på anfordring Tidsindskud med en løbetid på op til 1 år Tidsindskud med en løbetid på over 1 år og op til 2 år Indlån med et opsigelsesvarsel på op til 3 måneder Genkøbsforretninger I alt 1) Fordelt efter sektor Indlån på anfordring Tidsindskud med en løbetid på op til 1 år Tidsindskud med en løbetid på over 1 år og op til 2 år Indlån med et opsigelsesvarsel på op til 3 måneder Genkøbsforretninger I alt 1) Kilde: ECB. 1) Uoverensstemmelser mellem de samlede beløb kan forekomme som følge af afrunding. Statistikken er også forbedret ved, at MFIerne nu månedligt indberetter revaluering af priserne på deres indlån og værdipapirbeholdninger samt af- og nedskrivninger (dvs. ændringer i værdien af lån, efter at tvivlsomme lån er fjernet fra balancen. Disse oplysninger forelå tidligere kun kvartalsvis i form af skøn fra eurolandenes nationale centralbanker. Desuden sæsonkorrigeres alle de vigtigste M3-komponenter og modposter, og de justeres endvidere for kalendereffekter. De nye serier starter i september Figuren nedenfor viser relevansen af sæsonkorrektion af de nye monetære serier. Væksten år/år og 6-måneders vækstraten på årsbasis vises for serien vedrørende andele i pengemarkedsforeninger og er beregnet på grundlag af sæsonkorrigerede strømme. Overvågning af udviklingen på kort sigt kan gøre det nemmere at opdage eventuelle ændringer i den langsigtede udvikling på et tidligt tidspunkt. Andele i pengemarkedsforeninger er fx særligt godt egnede til at parkere penge, hvis der hersker stor usikkerhed. Overvågning af sæsonkorrigerede serier kan således bidrage til at konstatere ændringer i de relevante økonomiske aktørers opfattelse. Bemærkninger om metoder og længere dataserier, inkl. historiske tidsserier fra 1970 for de vigtigste pengemængdemål, findes på ECBs websted ( under "Monetary Statistics". ECBs forordning ECB/2001/13 er nærmere beskrevet i artiklen "Udvidelse af balance- og rentestatistikken for MFIsektoren" i Månedsoversigten for april Vækst i andele i pengemarkedsforeninger (Ændringer i pct. år/år, årlig 6-måneders vækstrate; sæsonkorrigeret) Kilde: ECB. Ændring i pct. år/år Årlig 6-måneders vækstrate ECB Månedsoversigt September 2003
11 Den årlige vækst i andre kortfristede indskud var robust på 5,7 pct. i forhold til et lavpunkt på 4,3 pct. i 1. kvartal Den kraftigere vækst i denne M3-komponent kan alene tilskrives udviklingen i opsparingsindskud, hvor den årlige vækst steg til 10,9 pct. fra 7,3 pct. i 1. kvartal Dette kan afspejle et skift fra tidsindskud i overensstemmelse med indsnævringen af spændet mellem bankrenterne for de to typer indskud (se figur 5), men kan også være forbundet med euroområdets husholdningers øgede opsparing til beredskabsformål. Euroområdets private ikke-mfi-investorers markante præference for sikre og likvide instrumenter kommer også til udtryk i den kraftige vækst i omsættelige instrumenter, der indgår i M3, især andele i pengemarkedsforeninger, der ligesom indlån på anfordring er velegnede til parkering af penge i perioder med stor usikkerhed. I juli var den årlige vækst i andele i pengemarkedsforeninger 18,2 pct. i forhold til 16,6 pct. i 1. kvartal Samtidig var den årlige ændring i de øvrige omsættelige instrumenter genkøbsforretninger og kortfristede gældsinstrumenter udstedt af MFIer fortsat meget lav. Væksten i udlån til den private sektor stabiliserede sig Hvad angår M3s modposter på euroområdets MFI-sektors konsoliderede balance, tiltog den Figur 5 Kortfristede opsparings- og tidsindskud og spænd mellem bankrenter (Spænd i procentpoint; ændring i pct. år/år; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter) 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0-10,0 Kilde: ECB. Spænd mellem renterne for tidsindskud og opsparingsindskud (højre akse) Kortfristede opsparingsindskud (indlån med et opsigelsesvarsel på op til 3 måneder) (venstre akse) Kortfristede tidsindskud (tidsindskud med en løbetid på op til 2 år) (venstre akse) 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0-1,0-2, årlige vækst i den samlede kreditgivning til residenter i euroområdet fortsat til 5,3 pct. i juli 2003 fra et lavpunkt på 4,1 pct. i 4. kvartal 2002 (se tabel 2). Det skyldes en stigning i den årlige vækst i både kreditgivning til den offentlige sektor og kreditgivning til den private sektor. Den årlige vækst i kreditgivning til den offentlige sektor steg til 4,6 pct. i juli 2003 i forhold til et lavpunkt på 1,1 pct. i 3. kvartal Med hensyn Tabel 1 Komponenter i M3 (Ændring i pct. år/år; kvartalsvise gennemsnit; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter) kvt kvt kvt kvt kvt. M1 6,6 7,6 8,8 10,3 11,4 11,5 Seddel- og møntomløb -20,0-7,7 12,9 39,1 35,7 30,3 Indlån på anfordring 11,8 10,3 8,1 6,6 8,1 8,8 M1 - M2 (= andre kortfristede indskud) 6,3 5,5 4,9 4,3 5,4 5,7 Tidsindskud med en løbetid på op til 2 år 2,7 1,4 1,5 0,5 0,0-1,1 Indlån med et opsigelsesvarsel på op til 3 måneder 9,4 8,8 7,7 7,3 9,6 10,9 M2 6,5 6,5 6,7 7,1 8,2 8,4 M3 - M2 (= omsættelige instrumenter) 12,4 10,4 8,5 10,5 9,8 8,9 Genkøbsforretninger 2,1 3,2 2,2 8,4 2,5 0,2 Andele i pengemarkedsforeninger 25,2 22,5 18,5 16,6 17,5 18,2 Gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år -3,1-9,5-8,8-5,6-5,4-13,9 M3 7,3 7,0 7,0 7,6 8,4 8,5 Kilde: ECB Juli ECB Månedsoversigt September
12 Figur 6 Bevægelser i M3 og dets modposter (Årlige strømme, ultimo perioden; milliarder euro; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter) kvt Juli 2003 M3 Hvad angår M3s øvrige modposter, tiltog den årlige vækst i MFIernes langfristede finansielle passiver (ekskl. kapital og reserver) fortsat til 5,5 pct. i juli fra 5,0 pct. i 1. kvartal Det afspej- Kreditgivning til den private sektor (1) Kilde: ECB. M3 = Kreditgivning til den offentlige sektor (2) Nettofordringer på udlandet (3) Langfristede finansielle passiver (ekskl. kapital og reserver) (4) Andre modposter (inkl. kapital og reserver) (5) til fordelingen efter instrument blev den årlige ændring i MFIernes udlån til den offentlige sektor positiv i juli. Den årlige vækst i MFIernes gældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor fortsatte også den stigende tendens. Den vedvarende stigning i væksten i kreditgivning til den offentlige sektor afspejler sandsynligvis et øget finansieringsbehov på baggrund af den svage økonomiske vækst i euroområdet. 0 effekt af bankernes lave udlånsrenter i euroområdet opvejer tilsyneladende stadig den negative indvirkning af den svage økonomiske vækst. Nyere data bekræfter, at den faldende tendens i væksten i udlån til den private sektor ophørte i slutningen af Det er dog stadig for tidligt at vurdere, om der er tale om et omsving. Den årlige vækst i udlån til den private sektor ligger i øjeblikket under gennemsnittet på langt sigt, men synes realt at være forholdsvis robust i forhold til tidligere perioder med længerevarende lav økonomisk vækst. Data vedrørende sektorfordelingen af MFIernes udlån til den private sektor frem til 2. kvartal 2003 tyder på, at den årlige vækst i både udlån til ikke-finansielle selskaber og udlån til husholdninger lå inden for et forholdsvis lille interval i de foregående fire kvartaler. I 2. kvartal 2003 var den årlige vækst i udlån til ikke-finansielle selskaber 3,6 pct. i forhold til 3,8 pct. og 3,5 pct. i henholdsvis 1. kvartal 2003 og 4. kvartal Samtidig var den årlige vækst i udlån til husholdninger 5,5 pct. i 2. kvartal 2003 i forhold til 5,9 pct. i de foregående to kvartaler. Udviklingen i sektorfordelingen af udlån analyseres nærmere i afsnittet om den ikke-finansielle sektors samlede gældsstiftelse (se nedenfor). Den årlige vækst i MFIernes udlån til den private sektor var 4,9 pct. i juli og lå således fortsat inden for intervallet mellem 4,5 pct. og 5 pct., hvor den har ligget siden slutningen af Den positive Tabel 2 M3s modposter (Ændring i pct. år/år; kvartalsvise gennemsnit; sæsonkorrigeret eller korrigeret for kalendereffekter) kvt kvt kvt kvt kvt. Langfristede finansielle passiver (ekskl. kapital og reserver) 4,0 5,1 5,2 5,0 5,2 5,5 Tidsindskud med en løbetid på over 2 år 0,9 1,9 2,7 3,4 3,8 4,2 Indlån med et opsigelsesvarsel på over 3 måneder -13,1-11,2-9,1-7,9-9,1-12,5 Gældsinstrumenter med en løbetid på over 2 år 7,8 8,8 8,1 7,1 7,1 7,5 Kreditgivning til residenter i euroområdet 4,5 4,2 4,1 4,2 4,7 5,3 Kreditgivning til den offentlige sektor 1,8 1,1 2,0 2,0 3,4 4,6 Værdipapirer undtagen aktier 3,7 2,5 4,1 4,3 6,0 7,2 Lån -0,9-0,9-1,2-1,2-0,5 0,8 Kreditgivning til andre residenter i euroområdet 5,3 5,0 4,7 4,8 5,1 5,5 Værdipapirer undtagen aktier 14,8 7,6 6,9 8,6 14,3 15,2 Aktier og andre ejerandelsbeviser -2,9 0,9 2,6 1,0 4,8 6,7 Lån 5,5 5,3 4,8 4,9 4,6 4,9 Kilde: ECB Juli 12 ECB Månedsoversigt September 2003
13 lede en vedvarende stigning i den årlige vækst i tidsindskud med en løbetid på over 2 år (til 4,2 pct. i juli fra 3,4 pct. i 1. kvartal) og i gældsinstrumenter med en løbetid på over 2 år udstedt af MFIer (til 7,5 pct. i juli fra 7,1 pct. i 1. kvartal). I juli 2003 faldt euroområdets MFI-sektors nettofordringer på udlandet med 37 mia. euro. I de 12 måneder frem til juli steg euroområdets MFIsektors nettofordringer på udlandet dog med 211 mia. euro (se figur 6). Euroområdets betalingsbalancetal frem til 2. kvartal 2003 tyder på, at euroområdets MFI-sektors fortsat store positive årlige strøm af nettofordringer på udlandet hovedsagelig var forbundet med, at residenter uden for euroområdet foretog betydelig køb af gældsinstrumenter udstedt i euroområdet. (Selv om størstedelen af gældsinstrumenterne formentlig er udstedt af den offentlige sektor, kan nogle af disse køb også være registreret under "køb af langfristede gældsinstrumenter" udstedt af MFIer, dvs. ikke under MFIernes "eksterne passiver". I øjeblikket giver statistikken for euroområdet ikke mulighed for at konstatere, i hvilken udstrækning langfristede gældsinstrumenter udstedt af MFIer købes af residenter i eller uden for euroområdet.) Fortsat rigelig likviditet i euroområdet Som følge af den kraftige vækst i M3 er der i de sidste to år opbygget væsentlig mere likviditet end nødvendigt for at finansiere en ikke-inflationær vækst på mellemlangt sigt. Likviditetsoverskuddet giver ikke umiddelbart anledning til bekymring, eftersom den økonomiske vækst på nuværende tidspunkt er afdæmpet. Selv hvis en stor del af likviditetsoverskuddet er forbundet med tidligere porteføljeomlægninger, kan dannelsen af et inflationspotentiale på mellemlangt sigt dog ikke udelukkes, hvis overskuddet fortsat består, når den økonomiske aktivitet i euroområdet igen styrkes betydeligt. På baggrund heraf bør den monetære udvikling stadig overvåges nøje, især i betragtning af, at de lave renter også har bidraget til den kraftige pengemængdevækst. Figur 7 Årlig vækst i værdien af euroområdets investeringsforeningers samlede aktiver fordelt efter investeringsformål (Ændring i pct. år/år; beholdning ultimo perioden) 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0-20,0-30,0 Total Obligationer Blandet Ejendom Aktier Andet 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0-20,0-30,0-40, , Kilde: ECB. Investeringsforeningernes aktiver faldt igen i 1. kvartal 2003 Den årlige ændring i værdien af euroområdets investeringsforeningers samlede aktiver var -15,6 pct. ultimo 1. kvartal 2003 i forhold til -10,3 pct. ultimo kvartalet før (se figur 7). Nedgangen i investeringsforeningernes samlede aktiver dækkede over divergerende tendenser i investeringsforeningernes aktiver alt efter investeringsformål. Disse tendenser skyldtes overvejende udviklingen i priserne på finansielle aktiver. Det årlige fald i investeringsforeningernes beholdninger af ejerandelsbeviser var 39,0 pct. i slutningen af 1. kvartal 2003, men det årlige fald i Dow Jones Euro Stoxx-indekset og Standard & Poor's 500- indekset var henholdsvis 43 pct. og 25 pct. Samtidig var den årlige vækst i euroområdets obligationsafdelingers balancesum positiv i denne periode, nemlig 1,4 pct., hvilket til dels skyldtes stigende obligationskurser. ECB Månedsoversigt September
14 Figur 8 Euroområdets forsikringsselskabers og pensionskassers finansielle investeringer (Årlig vækst; bidrag i procentpoint) Total Forsikringstekniske reserver Værdipapirer undtagen aktier Andele i investeringsforeninger Børsnoterede aktier Indskud hos euroområdets MFIer Udlån retning af mere likvide og mindre risikobetonede finansielle aktiver i 1. kvartal Med hensyn til sektorens passiver stabiliserede den årlige vækst i forsikringstekniske reserver der tegner sig for ca. 95 pct. af forsikringsselskabernes og pensionskassernes passiver og hovedsagelig afspejler husholdningernes og selskabernes investeringer i forsikrings- og pensionsprodukter sig på 6,6 pct. i 1. kvartal Det svarer til væksten i 4. kvartal 2002 og er en nedgang i forhold til året før, hvor den var 7,8 pct Kraftig vækst i virksomhedernes udstedelse af gældsinstrumenter i 2. kvartal Kilde: ECB. Forsikringsselskabers og pensionskassers finansielle aktiver viste lavere vækst i 1. kvartal 2003 Den årlige vækst i euroområdets forsikringsselskabers og pensionskassers finansielle aktiver faldt fra 7,2 pct. i 4. kvartal 2002 til 6,5 pct. i 1. kvartal 2003 (se figur 8). Nedgangen afspejlede til dels lavere årlig vækst i investeringer i langfristede gældsinstrumenter, dvs. 8,2 pct. i 1. kvartal 2003 i forhold til 10,0 pct. i kvartalet før. Desuden aftog den årlige vækst i investeringer i børsnoterede aktier fra 3,8 pct. i 4. kvartal 2002 til 2,2 pct. i 1. kvartal Nedgangen i investeringer i aktier skyldes formentlig aktiekursfaldet i tidligere perioder, men bidrog samtidig til dette fald, da forsikringsselskaber og pensionskasser er institutionelle storinvestorer i euroområdet. I 1. kvartal 2003 var den årlige vækst i investeringer i andele i pengemarkedsforeninger og kortfristede værdipapirer undtagen aktier derimod kraftig på henholdsvis 17,7 pct. (i forhold til 20,4 pct. kvartalet før) og 19,0 pct. (i forhold til 17,6 pct. kvartalet før). Forsikringsselskaber og pensionskasser fortsatte således udviklingen i 0-2 I 2. kvartal 2003 steg den gennemsnitlige årlige vækst i udestående gældsinstrumenter udstedt af residenter i euroområdet til 7,1 pct. fra 6,9 pct. i 1. kvartal (se figur 9). Det dækker over en stigning i den gennemsnitlige årlige vækst i udestående kortfristede gældsinstrumenter til 19,0 pct. Figur 9 Eurodenominerede gældsinstrumenter udstedt af residenter i euroområdet, fordelt efter løbetid (Ændring i pct. år/år) Samlet udstedelse Kortfristede udstedelser Langfristede udstedelser Kilde: ECB. Anm.: Den årlige vækstrate er baseret på finansielle transaktioner og er korrigeret for omklassifikationer, revalueringer, kursforskelle og evt. andre ændringer, der ikke vedrører transaktioner ECB Månedsoversigt September 2003
15 Figur 10 Eurodenominerede gældsinstrumenter udstedt af residenter i euroområdet, fordelt efter sektor (Ændring i pct. år/år) Samlet udstedelse MFIer Ikke-finansielle selskaber Ikke-monetære finansielle selskaber Den offentlige sektor Kilde: ECB. Anm.: Den årlige vækstrate er baseret på finansielle transaktioner og er korrigeret for omklassifikationer, revalueringer, kursforskelle og evt. andre ændringer, der ikke vedrører transaktioner. i 2. kvartal fra 17,5 pct. i 1. kvartal, mens den gennemsnitlige årlige vækst i udestående langfristede gældsinstrumenter var uændret på 5,8 pct. i samme periode. Væksten i ikke-finansielle selskabers udstedelse af gældsinstrumenter var særlig kraftig. Valutafordelingen viser, at den gennemsnitlige årlige vækst i udestående eurodenominerede gældsinstrumenter udstedt af residenter i euroområdet steg med 0,3 procentpoint til 6,7 pct. i 2. kvartal. Den gennemsnitlige årlige vækst i ikkeeurodenominerede gældsinstrumenter udstedt af residenter i euroområdet faldt derimod med 1,3 procentpoint til 11,3 pct. Hvad angår sektorfordelingen af udstedelsen af eurodenominerede gældsinstrumenter, faldt den gennemsnitlige årlige vækst i udestående gældsinstrumenter udstedt af MFIer til 4,0 pct. i 2. kvartal fra 4,6 pct. i 1. kvartal (se figur 10). Ifølge MFI-sektorens konsoliderede balance var denne vækst 2,0 pct. i 2. kvartal, hvilket tydede på, at en væsentlig del af MFIernes udstedelser blev købt af andre MFIer. Den forholdsvis lave vækst både ud fra konsoliderede og ikke-konsoliderede tal kan indikere et lavere finansieringsbehov hos MFIerne, især i lyset af den kraftige vækst i bankindskud. Et andet karakteristisk træk ved den underliggende dynamik er den kraftige udstedelse af kortfristede gældsinstrumenter, der bekræfter tendensen siden 3. kvartal Den gennemsnitlige årlige vækst i udestående gældsinstrumenter udstedt af ikke-finansielle selskaber steg med 6,1 procentpoint fra 1. kvartal til 12,7 pct. i 2. kvartal Det synes at bekræfte, at den nedadgående tendens siden slutningen af 2001 nu er vendt. Den kraftige vækst dækker over øget vækst i udstedelsen af både kortfristede og langfristede gældsinstrumenter. Den gennemsnitlige årlige vækst i udestående kortfristede gældsinstrumenter udstedt af ikkefinansielle selskaber tiltog betydeligt til 11,7 pct. i 2. kvartal fra -3,3 pct. i 1. kvartal. Hvad angår langfristede gældsinstrumenter, steg væksten til 13,0 pct. fra 9,3 pct. i det foregående kvartal. Udstederne kan være blevet tiltrukket af de lavere finansieringsomkostninger på erhvervsobligationsmarkedet som følge af det fortsatte fald i erhvervsobligationsrenten i de foregående måneder. Samtidig medførte de meget lave renter, at mange investorer søgte aktiver med en højere forrentning end statsobligationer. Den gennemsnitlige årlige vækst i gældsinstrumenter udstedt af ikke-monetære finansielle selskaber tiltog til 30,7 pct. i 2. kvartal fra 29,9 pct. i 1. kvartal. Den vedvarende kraftige udstedelse i denne sektor har typisk været koncentreret i nogle få lande, hvor MFIer og ikke-finansielle selskaber hovedsagelig af skatte- eller lovgivningsmæssige årsager har fundet det praktisk at anvende særlige finansieringsbureauer såsom "special purpose vehicles" til at skaffe kapital via obligationsmarkedet. Med hensyn til den offentlige sektor var den gennemsnitlige årlige vækst i udestående gældsinstrumenter udstedt af staten 4,4 pct. i 2. kvartal 2003 i forhold til 4,2 pct. i 1. kvartal. Staten øgede sin låntagning via udstedelse af kortfristede ECB Månedsoversigt September
16 Tabel 3 Euroområdets ikke-finansielle sektorers finansiering Udeståender i pct. af samlet (sektor) finansiering 1) kvt kvt kvt kvt. Årlig vækst 2) kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 2 Ikke-finansielle sektorer 100 6,5 6,6 5,9 5,2 4,6 4,2 4,0 3,8 4,1. heraf: langfristet finansiering 3) 84,4 5,6 5,9 5,5 5,0 4,9 4,6 4,6 4,0 4,0. Gældsfinansiering 4) 86,3 7,3 7,2 6,7 6,1 5,4 5,2 4,8 4,8 5,3 5½ heraf: kortfristet gældsstiftelse 15,6 13,2 11,1 8,5 6,6 2,5 1,5 0,6 2,2 5,0 5¾ heraf: langfristet gældsstiftelse 70,8 6,1 6,3 6,3 6,0 6,1 6,1 5,8 5,4 5,4 5½ Husholdninger 4)5) 23,3 7,0 6,9 6,4 6,3 5,8 6,2 6,5 6,7 6,7 6¼ heraf: kortfristet gældsstiftelse 7,7 5,5 4,0 2,4 1,0-0,6 1,1 1,2 2,9 1,3-1½ heraf: langfristet gældsstiftelse 92,3 7,1 7,2 6,8 6,8 6,4 6,7 7,0 7,0 7,1 7 Ikke-finansielle selskaber 42,3 9,3 9,1 7,9 6,2 4,4 3,4 2,7 2,3 2,6. heraf: langfristet finansiering 79,4 7,4 7,8 7,3 6,1 5,2 4,9 4,2 3,3 3,2. Gældsfinansiering 4) 67,7 15,6 14,2 12,5 10,0 6,7 5,8 4,2 4,0 5,0 5 heraf: kortfristet gældsstiftelse 20,6 21,4 16,8 10,9 6,9 0,6-3,1-3,8-2,7 0,2 2¾ heraf: langfristet gældsstiftelse 47,1 12,9 12,9 13,4 11,5 9,9 10,3 8,1 7,2 7,2 6 heraf: lån 55,2 15,1 13,1 11,3 8,5 5,5 5,3 3,7 3,9 4,5 3¾ heraf: værdipapirer undtagen aktier 8,6 26,6 28,4 26,6 24,4 16,3 9,7 7,1 4,1 8,1 12¾ heraf: pensionskassereserver 3,9 5,0 5,1 5,2 4,8 4,8 4,9 5,1 5,4 5,4 5¼ Børsnoterede aktier 32,3 4,5 5,0 3,8 2,7 1,8 0,8 0,6 0,2-0,2. Den offentlige sektor 4) 34,3 1,3 1,9 2,2 2,8 4,1 4,0 4,3 4,1 4,7 5½ heraf: kortfristet gældsstiftelse 14,7 1,5 3,4 6,3 8,6 8,0 11,6 9,7 12,0 16,2 14¼ heraf: langfristet gældsstiftelse 85,3 1,3 1,7 1,6 1,9 3,6 2,8 3,4 2,9 2,9 4 heraf: lån 16,5-1,3-2,4-1,3-0,2 0,6-0,5-0,7-2,1-2,2 -½ heraf: værdipapirer undtagen aktier 79,9 1,9 2,8 2,9 3,3 4,6 4,6 5,0 5,2 6,0 6¾ heraf: statens indlånspassiver 3,6 4,4 4,9 5,7 8,6 12,9 13,2 13,6 12,7 10,9 10¼ Kilde: ECB. Anm.: Yderligere oplysninger findes i fodnoten til tabel 6.1 i afsnittet "Statistik for euroområdet" i Månedsoversigten. 1) Ultimo 1. kvt Kortfristet og langfristet (gælds)finansiering og sektorfinansiering i pct. af den samlede finansiering. Sektorernes kortfristede og langfristede (gælds)finansiering og finansieringsinstrumenter i pct. af den samlede sektorfinansiering. Uoverensstemmelser mellem de samlede beløb kan forekomme som følge af afrunding. 2) Tallene for det seneste kvartal er tilnærmet på basis af penge- og bankstatistikken samt værdipapirstatistikken. 3) Langfristet finansiering, dvs. med en oprindelig løbetid på over 1 år, omfatter langfristede lån, udstedte langfristede gældsinstrumenter, udstedte børsnoterede aktier samt ikke-finansielle selskabers pensionskassereserver. 4) Gældsstiftelse omfatter lån, udstedte gældsinstrumenter, ikke-finansielle selskabers pensionskassereserver og statens indlånspassiver. Kortfristet gældsstiftelse, dvs. med en oprindelig løbetid på op til 1 år, omfatter kortfristede lån, udstedte kortfristede gældsinstrumenter og statens indlånspassiver. Langfristet gældsstiftelse svarer til langfristet finansiering ekskl. udstedte børsnoterede aktier. 5) Inkl. non-profit institutioner rettet mod husholdninger. gældsinstrumenter, der viste en årlig vækst på 22,0 pct. i 2. kvartal i forhold til 21,7 pct. i 1. kvartal. Samtidig faldt den gennemsnitlige årlige vækst i udestående gældsinstrumenter udstedt af andre dele af den offentlige sektor (hovedsagelig regionale og lokale myndigheder) til 27,3 pct. i 2. kvartal fra 30,4 pct. i 1. kvartal. Disse delsektorers udstedelse er begrænset til nogle få lande, og den kraftige vækst afspejler snarere udviklingen i disse lande end en stigning i antallet af udstederlande. Væksten i den ikke-finansielle sektors samlede gældsstiftelse var stort set stabil i 2. kvartal 2003 Alt i alt skønnes den årlige vækst i den samlede ikke-finansielle sektors gældsstiftelse at have været stort set stabil i 2. kvartal 2003 på ca. 5,5 pct. (se tabel 3). Den årlige vækst i husholdningernes gældsstiftelse aftog, men var fortsat robust. Derimod skønnes den årlige vækst i de ikke-finansielle selskabers gældsstiftelse at have været stabil i 2. kvartal, og den årlige vækst i den offentlige 16 ECB Månedsoversigt September 2003
17 Figur 11 Ikke-finansielle sektorers gældsstiftelse (Ændring i pct. år/år) 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 Husholdninger Ikke-finansielle selskaber Den offentlige sektor 16,0 14,0 12,0 10,0 0,0 0, Kilde: ECB. Anm.: Yderligere oplysninger findes i tabel 3. sektors gældsstiftelse skønnes at være steget yderligere (se figur 11). Afdæmpningen af den årlige vækst i husholdningernes gældsstiftelse fra 6,7 pct. i 1. kvartal 2003 til omkring 6,25 pct. i 2. kvartal skyldes hovedsagelig udviklingen i kortfristede gældsinstrumenter. Den årlige ændring i den kortfristede gældsstiftelse (hovedsagelig forbrugerkredit og 8,0 6,0 4,0 2,0 udlån i øvrigt) var fortsat meget afdæmpet i 2. kvartal, hvilket til dels var udtryk for svag forbrugertillid. Desuden afspejler det til en vis grad den svage vækst i udlån til små virksomheder, der indgår i kategorien "andre lån til husholdninger" (se tabel 4). Samtidig lå den årlige vækst i boliglån, der hovedsagelig er langfristede, fortsat robust på 7,0 pct. i 2. kvartal. Den lave realkreditrente og den fortsat ret kraftige stigning i huspriserne i nogle eurolande opvejede den nedadrettede effekt af den ret afdæmpede vækst i den disponible realindkomst og de usikre økonomiske udsigter. Trods den aftagende vækst i husholdningernes gældsstiftelse skønnes deres gæld som andel af BNP at være steget en smule i 2. kvartal 2003 til 51,5 pct., til dels som følge af den svage økonomiske vækst (se figur 12). Den årlige vækst i de ikke-finansielle selskabers gældsstiftelse skønnes at have ligget stabilt på 5 pct. i 2. kvartal 2003 efter en mindre stigning i 1. kvartal. Den årlige vækst i udlån til ikke-finansielle selskaber afdæmpedes en smule i 2. kvartal, hvor den lå på stort set samme niveau som ultimo 2002, mens den årlige vækst i gældsinstrumenter udstedt af ikke-finansielle selskaber steg yderligere. Der er tegn på, at de ikke-finansielle selskaber delvis har omstruktureret deres gæld Tabel 4 MFI-lån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber (Ultimo kvartalet; ikke sæsonkorrigeret eller korrigeret for kalendereffekter) Udestående i pct. af total 1) kvt kvt kvt. Årlig vækst kvt kvt kvt. Ikke-finansielle selskaber 47,0 5,0 4,4 3,5 3,5 3,8 3,6 Op til 1 år 33,0-1,6-3,1-2,6-2,6-1,0-0,1 Over 1 år 67,0 8,8 8,8 6,9 6,8 6,4 5,5 Over 1 år og op til 5 år 16,9 12,3 12,2 8,9 6,3 5,8 2,7 Over 5 år 50,1 7,7 7,6 6,2 7,0 6,6 6,5 Husholdninger 2) 53,0 5,4 5,7 5,8 5,9 5,9 5,5 Forbrugerkredit 3) 14,8 4,0 3,4 3,6 3,8 3,3 3,5 Lån til boligkøb 3) 66,1 7,2 7,7 7,7 7,6 7,2 7,0 Andre lån 19,1 0,6 1,4 1,7 1,8 3,6 2,1 Kilde: ECBs penge- og bankstatistik. Anm.: Yderligere oplysninger findes i fodnoterne til tabel 2.5 i afsnittet "Statistik for euroområdet" i Månedsoversigten og i de relevante tekniske noter. 1) Pr. udgangen af 1. kvartal Sektorlån i pct. af de samlede MFI-lån til den ikke-finansielle private sektor; fordeling efter løbetid og formål i pct. af MFI-lån til den pågældende sektor. Uoverensstemmelser mellem de samlede beløb kan forekomme som følge af afrunding. 2) I overensstemmelse med definitionen af husholdninger i ENS95. 3) Definitionen af forbrugerkredit og lån til boligkøb varierer på tværs af euroområdet. ECB Månedsoversigt September
18 Figur 12 Ikke-finansielle sektorers gælds andel af BNP (I pct.) Husholdninger Ikke-finansielle selskaber Den offentlige sektor 85,0 85,0 80,0 75,0 70,0 65,0 60,0 55,0 50,0 45,0 80,0 75,0 70,0 65,0 60,0 55,0 50,0 45,0 40, ,0 Kilde: ECB. Anm.: Yderligere oplysninger findes i tabel 3. Sammenlignet med de årlige finansielle sektorkonti er gældens andel af BNP noget lavere i de kvartalsvise finansielle sektorkonti, hovedsagelig fordi lån udstedt af ikke-finansielle sektorer og banker uden for euroområdet ikke er medtaget. Den offentlige sektors gæld som andel af BNP stemmer ikke helt overens med Maastricht-definitionen som følge af forskelle i værdiansættelse, dækning og behandling af påløbne renter. På baggrund af den svage økonomiske aktivitet og det stigende budgetunderskud skønnes den årlige vækst i den offentlige sektors gældsstiftelse at være steget yderligere til 5,5 pct. i 2. kvartal. Den årlige vækst i kortfristet gældsstiftelse skønnes at være aftaget lidt, mens den årlige vækst i langfristet gældsstiftelse skønnes at være tiltaget. Data vedrørende de ikke-finansielle selskabers udstedelse af ejerandelsbeviser foreligger kun frem til 1. kvartal I modsætning til udviklingen i gældsstiftelse var de ikke-finansielle selskabers kvartalsvise udstedelse af børsnoterede aktier negativ for tredje kvartal i træk i 1. kvartal, hvilket til dels kunne tilskrives de høje omkostninger ved egenkapitalfinansiering. Den årlige ændring i børsnoterede aktier udstedt af ikke-finansielle selskaber var -0,2 pct. Ifølge private databaser skete der et vist opsving i udbud på det sekundære aktiemarked (SPO) i 2. kvartal, mens aktiviteten inden for børsemissioner (IPO) fortsat var meget afdæmpet. og skiftet fra lån til gældsinstrumenter for at udnytte de lave omkostninger ved at finansiere via gældsinstrumenter. Væksten i de ikke-finansielle selskabers kortfristede gældsstiftelse tiltog fortsat på grund af både kortfristede lån og især udstedelse af kortfristede gældsinstrumenter. Den årlige vækst i den langfristede gældsstiftelse skønnes derimod at være faldet en del i 2. kvartal til 6 pct. (delvis forbundet med en basiseffekt) som følge af en nedgang i den årlige vækst i langfristede lån, mens den årlige vækst i langfristede gældsinstrumenter tiltog. Denne udvikling tyder på, at de ikke-finansielle selskaber skaffede yderligere kapital til finansiering af den daglige drift på grund af en forholdsvis svag omsætning og eventuelt forsinket betaling af tilgodehavender, men (på årsbasis) behøvede mindre kapital til langfristede investeringsprojekter. Som følge af udviklingen i de ikke-finansielle selskabers gældsstiftelse og den svage økonomiske vækst skønnes deres gæld som andel af BNP at være steget en smule i 2. kvartal 2003 til 63 pct. Store beholdninger af likvide aktiver i den ikke-finansielle sektor i 1. kvartal 2003 Der foreligger kun data om den ikke-finansielle sektors finansielle aktiver frem til 1. kvartal Den årlige vækst i den ikke-finansielle sektors finansielle aktiver faldt yderligere i dette kvartal til 4,3 pct. fra 4,5 pct. i 4. kvartal Det afspejlede en afdæmpet vækst i husholdningernes disponible indkomst og en generelt svag overtagelsesaktivitet blandt selskaberne i begyndelsen af 2003 (se tabel 5). Nedgangen i den årlige vækst i de finansielle aktiver skyldtes en afmatning i både de kortfristede og de langfristede investeringer. Den årlige vækst i sedler og mønter samt indskud steg fortsat, mens den ikke-finansielle sektors beholdninger af kortfristede gældsinstrumenter faldt. De ikkefinansielle investorers øgede beholdninger af indskud kan tilskrives den forholdsvis attraktive forrentning af visse former for indlån på anfordring i forhold til andre kortfristede investeringer. 18 ECB Månedsoversigt September 2003
ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005
ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet
Læs merepengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.
LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den
Læs mereECB Månedsoversigt Marts 2009
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets
Læs mereend på et historisk lavt niveau. Disse indikationer bør dog bekræftes på et bredere grundlag.
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. februar 2009 at fastholde s officielle renter. Som Styrelsesrådet forudså i forbindelse med
Læs mereECB Månedsoversigt September 2004
LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 2. september 2004 at fastholde minimumsbudrenten på Eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten
Læs mereECB Månedsoversigt September 2006
LEDER Styrelsesrådet besluttede på mødet den 31. august 2006 at fastholde s officielle renter. De informationer, der var blevet tilgængelige siden det forrige møde, underbyggede yderligere ræsonnementet
Læs mereECB Månedsoversigt September 2014
LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. september 2014 at nedsætte renten ved Eurosystemets primære markedsoperationer med 10 basispoint
Læs mereECB Månedsoversigt Oktober 2007
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. oktober 2007 at fastholde s officielle renter. Den information, der er blevet tilgængelig
Læs mereECB Månedsoversigt September 2011
LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 8. september 2011 at fastholde s officielle renter uændret. Inflationen er fortsat høj og vil
Læs mereville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.
LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten
Læs mereECB Månedsoversigt Oktober 2006
LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 5. oktober 2006 at forhøje minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer med 25 basispoint til 3,25 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet
Læs mereØkonomisk Bulletin. Oversigt
Økonomisk Bulletin Oversigt 4. udgave / 2018 Den økonomiske og monetære udvikling 1 Oversigt På det pengepolitiske møde 14. juni 2018 konkluderede Styrelsesrådet, at der indtil videre er gjort betydelige
Læs mereECB Månedsoversigt August 2009
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort
Læs meredisponible realindkomst opstår der desuden et spillerum for et opsving i det private forbrug i euroområdet.
LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 7. oktober 2004 at fastholde minimumsbudrenten på Eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten
Læs mereECB Månedsoversigt December 2009
LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 3. december 2009 at fastholde s officielle renter. s aktuelle renter er fortsat passende. Tages
Læs mereECB Månedsoversigt Marts 2011
LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 3. marts 2011 at fastholde s officielle renter. De data, som er blevet tilgængelige siden mødet
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT Oktober 2003 Den Europæiske Centralbank, 2003 Adresse Kaiserstraße 29 60311 Frankfurt am Main Tyskland Postadresse Postfach 16 03 19 60066 Frankfurt am Main Tyskland
Læs mereECB Månedsoversigt December 2006
LEDER Styrelsesrådet besluttede på mødet den 7. december 2006 at forhøje minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer med 25 basispoint til 3,50 pct. Det blev ligeledes besluttet at forhøje
Læs mereECB Månedsoversigt November 2006
LEDER Styrelsesrådet besluttede på mødet den 2. november 2006 at fastholde s officielle renter. De informationer, der var blevet tilgængelige, siden Styrelsesrådet den 5. oktober besluttede at forhøje
Læs merePå en telekonference har ECBs styrelsesråd truffet følgende pengepolitiske beslutninger:
BESLUTNINGER AF 8. OKTOBER 2008 for denne måned var afsluttet inden Styrelsesrådet den 8. oktober 2008 besluttede at nedsætte s officielle rentesatser og ændre auktionsproceduren og rentekorridoren for
Læs mereØkonomisk Bulletin. Oversigt
Økonomisk Bulletin Oversigt 4. udgave / 2019 Den økonomiske og monetære udvikling Oversigt På baggrund af en grundig vurdering af udsigterne for økonomien og inflationen i euroområdet og under hensyntagen
Læs merefremskrivningerne til at ligge mellem 2,4 pct. og 2,8 pct. i 2007, mellem 1,5 pct. og 2,5 pct. i 2008 og mellem 1,6 pct. og 2,6 pct. i I forhold
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. december 2007 at fastholde s officielle renter. Den information, der er blevet tilgængelig
Læs mereAlle ekstraordinære foranstaltninger truffet i løbet af perioden med akutte spændinger på de finansielle markeder er midlertidige i deres udformning.
LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. oktober 2011 at fastholde s officielle renter uændret. Inflationen er fortsat høj, og nye
Læs mereECB Månedsoversigt Juni 2014
LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere
Læs mereECB Månedsoversigt August 2006
LEDER Styrelsesrådet besluttede på mødet den 3. august 2006 at forhøje minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer med 25 basispoint til 3,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet
Læs mereD E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 12 I 2005 MÅNEDSOVERSIGT DECEMBER MÅ NEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK
DA D E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 12 I 25 MÅNEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK 1125 2125 3125 4125 5125 6125 7125 8125 9125 1125 11125 12125 MÅ NEDSOVERSIGT DECEMBER DEN EUROPÆI SKE CENTRALBANK
Læs merevækstøkonomier, ventes den eksterne efterspørgsel også fremover at understøtte euroområdets eksport.
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 10. januar 2008 at fastholde s officielle renter. I henhold til den information, der er blevet
Læs mereECB Månedsoversigt Januar 2010
LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 14. januar 2010 at fastholde s officielle renter. s aktuelle renter er fortsat passende. Tages
Læs mereØkonomisk Bulletin. Oversigt
Økonomisk Bulletin Oversigt 6. udgave / 2019 Den økonomiske og monetære udvikling Oversigt På det pengepolitiske møde den 12. september traf Styrelsesrådet en række pengepolitiske beslutninger i bestræbelsen
Læs mereECB Månedsoversigt November 2013
LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet
Læs mereECB Månedsoversigt November 2007
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 8. november 2007 at fastholde s officielle renter. Den information, der er blevet tilgængelig
Læs mereMAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB
Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB De nuværende økonomiske udsigter er meget usikre, da de helt afhænger af forestående politiske beslutninger og af, hvordan repræsentanter
Læs merePRESSEMEDDELELSE. Første offentliggørelse af rentestatistik for MFI-sektoren i euroområdet 1
10. december 2003 PRESSEMEDDELELSE Første offentliggørelse af rentestatistik for MFI-sektoren i euroområdet 1 Den Europæiske Centralbank (ECB) offentliggør i dag en ny, harmoniseret rentestatistik. Fra
Læs mereECB Månedsoversigt August 2007
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 2. august 2007 at fastholde s officielle renter. Den information, der er blevet tilgængelig siden
Læs mereMakroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab
Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 17. maj 2004, udarbejdet fremskrivninger
Læs mereMakroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab
Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af
Læs mereMAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB
MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 20. november 2008, udarbejdet fremskrivninger
Læs mereMAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB
MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 19. november 2010, udarbejdet fremskrivninger
Læs mereMAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB
Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB 's stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 22. februar 2013, udarbejdet fremskrivninger af den makroøkonomiske
Læs mereløbende balancetilpasning i forskellige sektorer, forventningen om en lav kapacitetsudnyttelse og svage udsigter for arbejdsmarkederne.
LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. maj 2010 at fastholde s officielle renter. s aktuelle renter er fortsat passende. Tages alle
Læs mereKonjunkturNYT - uge 18
KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning
Læs mereMAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB
MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 20. maj 2008, udarbejdet fremskrivninger
Læs mereD E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 06I 2005 MÅNEDSOVERSIGT JUNI MÅ NEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK
DA D E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 6I 25 MÅNEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK 1125 2125 3125 4125 5125 6125 7125 8125 9125 1125 11125 12125 MÅ NEDSOVERSIGT JUNI DEN EUROPÆI SKE CENTRALBANK
Læs mereKonjunkturNYT - uge 42
KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion
Læs mereMAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB
MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 20. november 2009, udarbejdet fremskrivninger
Læs mereDDA 09I 2006 MÅNEDSOVERSIGT SEPTEMBER MÅ NEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK
DDA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 9I 26 MÅNEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK 1126 2126 3126 4126 5126 6126 7126 8126 9126 1126 11126 MÅ NEDSOVERSIGT SEPTEMBER DEN EUROPÆI SKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT
Læs mereMAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB
MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 27. maj 2010, udarbejdet fremskrivninger
Læs mereECB Månedsoversigt Oktober 2012
LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. oktober 2012 at fastholde 's officielle renter. Som følge af de høje energipriser og stigningerne
Læs mereMAKROØONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB
MAKROØONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 24. maj 2012, udarbejdet fremskrivninger
Læs mere2007 M Å N E D S O V E R S I G T 2007 M A R T S
1127 2127 3127 4127 5127 6127 7127 8127 9127 1127 11127 MÅNEDSOVERSIGT MARTS I 27 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 2 euro pengeseddel M Å NEDSOVERSIGT MARTS 27 Den Europæiske Centralbank,
Læs meremarkedsoperationer i den pågældende markedsoperations løbetid. Renten betales, når den respektive markedsoperation udløber.
LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 8. december 2011 at nedsætte 's officielle renter med 25 basispoint efter nedsættelsen med 25
Læs mereMAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB
MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 22. maj 2009, udarbejdet fremskrivninger
Læs mereMAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB
MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 25. november 2011, udarbejdet fremskrivninger
Læs mereMAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB
MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 23. november 2012, udarbejdet fremskrivninger
Læs mereDe Europæiske Fællesskabers Tidende
L 57/34 27.2.2002 BERIGTIGELSER Berigtigelse til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 2423/2001 af 22. november 2001 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære institutioner) (ECB/2001/13)
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT April 2003 Den Europæiske Centralbank, 2003 Adresse Kaiserstraße 29 D-60311 Frankfurt am Main Tyskland Postadresse Postfach 16 03 19 D-60066 Frankfurt am Main
Læs mereForårsprognose : mod en langsom genopretning
EUROPA-KOMMISSIONEN PRESSEMEDDELELSE Forårsprognose 2012-13: mod en langsom genopretning Bruxelles, den 11. maj 2012 Efter nedgangen i output sidst i 2011 skønnes økonomien i EU i øjeblikket at være inde
Læs mereOFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:26 3. november Offentligt underskud og gæld i EU 2007 (oktober-opgørelse) 1.
STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER 2008:26 3. november 2008 Offentligt underskud og gæld i EU 2007 (oktober-opgørelse) Resumé: Samlet set opfyldte de 27 EU-lande ØMU-kriterierne for både det
Læs mereKonjunkturNYT - uge 44
KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv
Læs mereEU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld
EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom
Læs mereHovedpunkter for statsgældspolitikken
7 Hovedpunkter for statsgældspolitikken Det danske statspapirmarked var velfungerende i 212. Efterspørgslen efter danske statspapirer var høj, og renterne var historisk lave. Det afspejlede Danmarks AAA-kreditvurdering,
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereRentevåbnet løser ikke vækstkrisen
. marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING 2002 Den Europæiske Centralbank, 2003 Adresse Kaiserstraße 29 60311 Frankfurt am Main Tyskland Postadresse Postfach 16 03 19 60066 Frankfurt am Main Tyskland Telefon
Læs mereMAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB
Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB 's stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 23. august 2013, udarbejdet fremskrivninger af den makroøkonomiske
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion
Læs mereNy balancestatistik for monetære finansielle institutioner
3 Ny balancestatistik for monetære finansielle institutioner Kjeld Ole Nielsen og Anders Mølgaard Pedersen, Statistisk Afdeling INDLEDNING Statistik opstillet efter internationale retningslinjer er et
Læs mereMAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB 1
MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB 1 Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 22. maj 2013, udarbejdet fremskrivninger
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser og tvangsauktioner Renter
Læs mereFinansrapport. pr. 31. juli 2014
pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ECB EZB EKT BCE EKP ÅRSBERETNING
DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ECB EZB EKT BCE EKP ÅRSBERETNING 1999 ÅRSBERETNING 1999 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING 1999 Den Europæiske Centralbank, 2000 Adresse Kaiserstrasse
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken
DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken
Læs mereKonjunkturNYT uge 43. Omtrent uændret forbrugertillid i oktober oktober Internationalt. Danmark
KonjunkturNYT uge 43 3.- 7. oktober 7 Omtrent uændret forbrugertillid i oktober Nettottal 7, 3 4 6 7 8 9 3 4 6 7 Danmark Omtrent uændret forbrugertillid i oktober Lille stigning i udlånet fra MFI-sektoren
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,
Læs mereSæsonkorrigeret finansiel statistik
9 Sæsonkorrigeret finansiel statistik Mette Kramer Pedersen, Statistisk Afdeling INDLEDNING Fra efteråret 2006 begynder Nationalbanken at offentliggøre finansiel statistik, hvor der er korrigeret for sæsonudsving.
Læs mereOFFENTLIGE FINANSER. 2005: marts Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2004
OFFENTLIGE FINANSER 2005:10 30. marts 2005 Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2004 Nettogælden faldt 7 mia. kr. i forhold til kvartalet før. Der har i seneste kvartal
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014
DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK ØKONOMISK UDVIKLING I DANMARK OG UDLANDET Nationalbankdirektør Per Callesen, Vækst og Ledelse 219 Kan vi undgå, at højkonjunkturen følges af et markant tilbageslag? Dybe lavkonjunkturer
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK Den Europæiske Centralbank,2000 Adresse Kaiserstraße 29 D-60311 Frankfurt am Main Tyskland Postadresse Postfach 16 03 19 D-60066 Frankfurt am Main Tyskland Telefon +49 69 1344
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 8.5.2003 KOM(2003) 242 endelig 2003/0095 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om finansielle kvartalsregnskaber for den
Læs mereDen økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation
Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk
Læs mereLønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad
Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK UDFORDRINGER FOR DEN DANSKE PENSIONSSEKTOR Nationalbankdirektør Lars Rohde, præsentation for Den Danske Aktuarforening 6. februar 2019 Disposition af dagens præsentation 1.) Lavere
Læs mereGLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN
GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk
Læs mereDette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
2003O0002 DA 17.02.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 6. februar 2003 om visse krav
Læs mereFaktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?
Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats
Læs merePrisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte
Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan
Læs merekan fremgangen fortsætte?
De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep
Læs mereRETNINGSLINJER. Artikel 1. Ændringer
19.6.2015 L 154/15 RETNINGSLINJER DEN EURPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2015/948 af 16. april 2015 om ændring af retningslinje ECB/2013/7 om statistik over beholdninger af værdipapirer (ECB/2015/19)
Læs mereDEN EUROPÆISKE PENGEPOLITIK
DEN EUROPÆISKE PENGEPOLITIK Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) omfatter ECB og alle EUmedlemsstaternes centralbanker. Hovedmålet for ESCB er at fastholde prisstabilitet. For at nå sin primære
Læs mereINVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012
INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
L 334/24 DA 11.12.2002 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 21. november 2002 om Den Europæiske Centralbanks statistiske rapporteringskrav inden for kvartalsvise finansielle
Læs mereKonjunkturNYT - uge 18
KonjunkturNYT - uge. april. maj Danmark Fald i ledigheden i marts Erhvervenes konjunkturbarometre faldt en smule i april, men peger stadig på fremgang Stigende priser på ejerlejligheder i februar Internationalt
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereFigur 1: MFI-renter på kortfristede indlån og en sammenlignelig markedsrente (I pct. p.a.; renten på nye forretninger)
- 4 - Figur 1: MFI-renter på kortfristede indlån og en sammenlignelig markedsrente (I pct. p.a.; renten på nye forretninger) 2,5 1,5 0,5 Husholdninger, indlån på anfordring Husholdninger, tidsindskud med
Læs mereForårsprognose 2013: EU s økonomi er langsomt ved at komme sig efter en langvarig recession
EUROPA-KOMMISSIONEN PRESSEMEDDELELSE Bruxelles, den 3. maj 2013 Forårsprognose 2013: EU s økonomi er langsomt ved at komme sig efter en langvarig recession Efter den recession, der kendetegnede 2012, forventes
Læs mere