Teknisk anvisning for marin overvågning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknisk anvisning for marin overvågning"

Transkript

1 NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 4.3 Filtrerende organismer Jens Kjerulf Petersen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 4.3-1

2 4.3 Filtrerende organismer Filtratorer i niveau 2+ områder Områder med epifaunale arter fortrinsvis blåmuslinger Områder med infauna-arter, som lever relativt dybt i sedimentet Områder med infauna-arter, som lever relativt nær sedimentoverfladen Kvalitetssikring Dataindberetning Referencer

3 4.3 Filtrerende organismer Filtratorer i niveau 2+ områder Undersøgelser i de seneste år har dokumenteret, at bentiske filtratorer har stor betydning som regulatorer af mængden af fytoplankton i relativt lavvandede lokaliteter såsom de fleste danske marine områder. De bentiske filtratorer har således mulighed for at begrænse produktionen af fytoplankton i perioder, hvor opblandingen af vandsøjlen er tilstrækkelig stor. Med henblik på at beskrive dynamikken i niveau 2+ områderne er det derfor vigtigt at kende mængden af filtratorer for på den måde at kunne estimere den potentielle betydning af disse filtratorers græsning. De dominerende bentiske filtratorer udgøres i mange områder af blåmuslinger, men i andre områder udgør infaunale muslinger, som fx sandmusling, eller børsteorme de mest betydningsfulde filtratorer. Endelig kan der i enkelte områder være tale om epifauna-arter, såsom søpunge o.l. Dette medfører naturligvis, at man bør tilpasse prøvetagningsmetoden efter hvilken art, der dominerer på den pågældende lokalitet. Indsamlingsprocedurer for filtratorer i typefjorde vil afhænge af arten og i det følgende er beskrevet procedurer for forskellige typer alt afhængig af deres levested ovenpå bunden, nedgravet i overfladesedimentet eller dybt nedgravet i bunden. Fælles for alle typer af filtratorer er, at deres udbredelse i typefjorden, eller evt. modelområdet, bør kortlægges fortrinsvis før prøvetagningen og minimum én gang i løbet af perioden Ved kortlægningen bestemmes den omtrentlige geografiske udbredelse af en given filtrator og udbredelsesområdets areal bestemmes tilnærmelsesvist. Efterfølgende prøvetagning kan derefter koncentreres til den givne filtrators udbredelsesområde. En given filtrators udbredelsesområde indenfor typefjorden bestemmes kun 1-2 gange i undersøgelsesperioden eller hvis betydende episoder som isvinter eller kraftigt iltsvind kan antages at have ændret udbredelsen væsentligt Områder med epifaunale arter fortrinsvis blåmuslinger Forekomsten af epifaunale arter, og specielt blåmuslinger, varierer fra område til område. Prøvetagningsstrategien bør tilpasses forekomsten og fordelingen afhængig af om muslingerne er relativt jævnt fordelt eller forekommer koncentreret i banker. Uanset fordeling af filtratorerne bør indsamlingen dog fortrinsvis foregå om efteråret i perioden september-november, da biomasse-bestemmelser om foråret og sommeren vil være behæftet med fejl pga. af variabel gonade-modning. Hvis blåmuslingerne ikke forekommer i deciderede banker, udlægges et net af stationer (15-25) indenfor udbredelsesområdet. Rent 4.3-3

4 formelt bør stationerne udvælges med tilfældig placering i området for at sikre uafhængighed, men der er ikke umiddelbart grund til at forvente, at der er en systematisk regelmæssig variation. Stationerne placeres indenfor blåmuslingernes udbredelsesområde langs dybdegradienter således, at der tages prøver i hele det dybdespektrum, hvor der forekommer muslinger. Endvidere tages der ved placering af stationer hensyn til, at den horisontale variation dækkes. Kortlægning af blåmuslingernes udbredelsesområde koordineres med ålegræsprogrammet således, at kortlægningen er baseret på en kombination af flyfotografering og transektdykning. For nærmere beskrivelse heraf henvises til de tekniske anvisninger for ålegræs. I forbindelse med ålegræsprogrammet indsamles desuden oplysninger om dækningsgrader og udbredelse af blåmuslinger i et antal repræsentative områder. Der udføres punktdyk på de valgte stationer. På hver station observerer en dykker dækningsgraden i punktet samt på stationen generelt. Der kan evt. laves en video-optagelse i maksimal afstand fra bunden, der sikrer identifikation af muslinger til brug som backup for dykkerens observationer. Dykkeren udtager derefter på hver station 3 kvantitative prøver á 0,0625 m 2 (svarende til en ramme på 25 x 25 cm) i et område med maksimal og helst 100% dækningsgrad. Derudover tager dykkeren på min. 8 af stationerne fordelt i hele indsamlingsområdet én kvalitativ prøve på min. 100 levende muslinger i forskellig størrelse, ligeledes i et område med maksimal og helst 100% dækning. Prøverne bringes til båden. De kvantitative prøver kan fryses enten på båden eller efter hjemkomst til laboratoriet. De kvalitative prøver opbevares under et fugtigt klæde og bringes til laboratoriet, hvor de opbevares koldt og fugtigt. De kvalitative prøver skal oparbejdes hurtigst muligt og fortrinsvis indenfor 48 timer efter indsamlingen. I de repræsentative områder indsamler dykkeren 3 prøver, som analyseres for antal og størrelsesfordeling. Hvis blåmuslingerne udelukkende forekommer i veldefinerede banker, kortlægges bankernes arealmæssige udbredelse gennem transektdykning eller alternativt ved flyovervågning. Med mindre der opstår væsentlige ændringer af bankerne kan deres arealmæssige udbredelse bestemmes med en lavere frekvens end årligt. Kvantitative og kvalitative prøver indsamles på banken således, at der indsamles såvel langs kanterne som i midten af banken og så der indsamles langs den dominerende strømretning. Efter optøning af de kvantitative prøver sorteres prøverne, og der bestemmes total vådvægt af skaller og bløddele samt antal "levende" muslinger i hvert replikat. Størrelsesfordelingen bestemmes i ét replikat på hver station ved at opdele muslingerne i intervaller af 5 mm og tælle antallet i hvert interval. Fra den friske kvalitative prøve udtages 10 dyr (eller så mange der er) i hvert størrelsesinterval over 5 mm. Muslingerne åbnes og stilles til afdrypning. Længden af hver musling bestemmes ved hjælp af en elektronisk skydelære, hvorefter bløddelene uddissekeres og tørres ved 60 C i min. 48 timer eller til den tid, hvor yderligere tørring ikke leder til tab i vægt. Efter tørring vejes bløddelene på en elektronisk vægt. Den allometrisk relation 4.3-4

5 mellem længde og tørvægt af bløddele bestemmes på kvalitative prøver af muslinger, der ikke har været nedfrosset, da der er dokumenteret et betydeligt og signifikant vægttab af muslingernes bløddele ved nedfrysning og efterfølgende optøning. Hvis den dominerende epifauna-art er søpunge udlægges på hver station 3 rammer på 50 x 50 cm og alle søpunge indenfor rammen optælles af dykkeren. I én ramme pr. station indsamles søpungene til bestemmelse af biomasse. Søpungene opbevares i spande eller poser med vand fra indsamlingslokaliteten og bringes til laboratoriet. Søpungene renses og tørres individuelt i min. 48 timer ved 60 C. Hvis der sidder meget materiale på tunikaen kan denne afklippes og kun bløddelene tørres og vejes Områder med infauna-arter, som lever relativt dybt i sedimentet I nogle områder udgøres de dominerende filtratorer af arter, som lever dybt og derfor ikke kan prøvetages med det gængse udstyr til prøvetagning på blødbund. Et godt eksempel er sandmuslingen, der i løbet af sit livsforløb "vokser sig udenfor" rækkevidden af HAPSprøvetageren. Voksne sandmuslinger kan således forekomme dybere end 40 cm nede i sedimentet. I sådanne tilfælde indsamles prøverne bedst med en såkaldt "suction sampler", som kan betjenes af dykkeren. Sugeprøvetagerens funktion er bestemt af, at vand, som pumpes igennem en snæver passage, skaber et sug, som kan udnyttes til at opsuge bundmateriale. Prøvetagningsstationerne udlægges, som beskrevet for blåmuslinger. På hver station udlægges en stålramme, som presses ned i bunden. Sugeprøvetageren anvendes nu til at tømme arealet indenfor rammen. Hvis der findes store sandmuslinger (>5 cm), bør man suge til 50 cm dybde. En netpose på prøvetageren opsamler prøven. Det kan være nødvendigt at udskifte posen under samme prøvetagning pga. meget skalmateriale. Under opsugningen af prøven er det vigtigt, at man løbende sørger for, at rammen presses ned i bunden, således at der ikke suges materiale udenfor prøvetagningsrammen. Den resterende prøveoparbejdning foregår som beskrevet for blåmuslinger Områder med infauna-arter, som lever relativt nær sedimentoverfladen Hvis de dominerende filtratorer udgøres af infauna-arter, som lever i overfladesedimentet, kan prøvetagning foregå ved anvendelse af HAPS fra skibet. Hjertemuslinger er et eksempel på en art, som lever på denne måde. Prøvetagningen foregår her i et net af stationer, som beskrevet under blåmuslinger, men et større antal stationer besøges for at få et mere sikkert estimat af den gennemsnitlige tæthed af filtratorer. Den resterende prøveoparbejdning foregår, som beskrevet for blåmuslinger. For børsteorme kan dyrene inddeles i størrelsesklasser på basis af vådvægt til brug for beregning af filtrationspotentiale, men længde og allometrisk relation bestemmes ikke

6 Hvis den dominerende infauna-art er børsteorme udføres prøvetagningen med HAPS. Der anvendes almindelig oparbejdningsstrategi og ormenes biomasse og tæthed bestemmes. Udbredelse af infauna-arter sker ved i typefjorden eller modelområdet at tilfældigt udvælge et antal stationer. Antallet af stationer vil være afhængigt af områdets størrelse og det tilstræbes at flere forskellige dybder er repræsenteret blandt de udvalgte stationer. På stationer udtages én prøve og det konstateres om der er filtratorer af betydningi prøven Kvalitetssikring Det overordnede formål med kvalitetskontrollen er at sikre, at der bliver indsamlet i de rigtige områder og med den rette frekvens, at metodeforeskrifterne bliver fulgt og at data efterfølgende bliver korrekt behandlet og rapporteret. Kvalitetskontrollen skal indeholde følgende elementer: Planlægning med fastsættelse af indsamlingstidspunkt Fastsættelse af udbredelsesområde Indsamlingsprocedurer herunder nødvendigt kvalificeret personale og udstyr Modtagefaciliteter for indkomne prøver og nødvendigt udstyr Faciliteter for oparbejdning af prøver Databehandling Rapportering For den del af feltarbejdet, der er koordineret med vegetationsstudier refereres til kvalitetssikringen herfor Dataindberetning Dataindberetningen bør omfatte følgende punkter: Kort beskrivelse (ca linier) af forløbet af årets prøvetagning. Afsnittet indeholder informationer om placering af stationer, helst i form af et kort, dominerende filtrator(er) i området og metoder anvendt ved indsamling og oparbejdning. Kortet skal fortrinsvis være påført dybdekurver og skal afgrænse indsamlingsområdet i forhold til typefjordsområdet i det omfang, der er forskel mellem typefjordens og indsamlingsområdets udbredelse. Hvis der er udført forudgående undersøgelser eller hvis flyfotografering har givet information om udbredelse af muslingebanker, kan dette indgå og gerne i form af påtegnin

7 ger på kortet over prøvetagningsstationer. Husk at angive målestoksforhold på kortet. På baggrund af observationer tegnes et udbredelseskort for hver af de(n) dominerende filtratorer. Til dette kan man eksempelvis bruge programmer som MapInfo eller ArcInfo, men kortene kan også konstrueres på anden vis. For blåmuslingerne kan man med fordel endvidere dele udbredelsen op i to eller flere intervaller således, at udbredelsen opgøres for fx intervallet 0-40% dækning og % dækning. Dækningsgrader på hhv. over og under 40% er valgt, da 40% i visse sammenhæng anses for at være grænsen for sammenhængende muslingebanker. På baggrund af kortet beregnes arealer med filtratorer. Der beregnes et areal for hver filtrator og evt. for flere intervaller af dækningsgrad af blåmuslinger. Husk at angive målestoks-forhold. Gennemsnitlig dækningsgrad for udbredelsesområdet eller for delområder indenfor udbredelsesområdet beregnes og rapporteres. Hvis udbredelsesområdet opdeles i delområder skal dette fremgå af kortet nævnt ovenfor, og ledsages af en begrundelse for opdelingen. Gennemsnitlig biomasse og abundans rapporteres for hver filtrator i hvert område/delområde. Biomassen kan angives som total vådvægt (skaller + bløddele), vådvægt eller tørvægt af bløddele. Tørvægten kan for muslinger beregnes på baggrund af abundans, størrelsesfrekvenser og allometriske relationer. Hos blåmuslinger angives biomasse og abundans som arealspecifik biomasse/abundans, der beregnes som: Biomasse i indsamlingsramme x % dækning 0,0625 x 100 hvor 0,0625 angiver arealet af indsamlingsrammen i m 2. For hver station samles alle målinger af længde i et længdefrekvensdiagram eller for børsteorme et diagram over fordeling i vådvægtsintervaller af 50 mg. Middel/medianlængde beregnes for hvert station. Middel/medianlængder (eller vådvægt for børsteorme) på stationer sammenlignes som funktion af område, abundans og dybde. Hvis der ikke er forskelle i størrelsesfordeling/middellængde indenfor udbredelsesområdet, rapporteres et fælles størrelsesfordelingsdiagram og en fælles middel/medianlængde. Ved forskelle som funktion af område rapporteres hvert områdes middellængde og evt. størrelsesfordeling. Ved forskelle som funktion af dybde eller abundans rapporteres dette som en graf, hvor hhv. abundans eller dybde angives på x-aksen og middellængde på y-aksen. Den allometriske relation mellem skallængde (L) og tørvægt af bløddele (W) beregnes som W = al b, hvor a og b er konstanter

8 Hældningen b i den allometriske relation er et anerkendt udtryk for muslingernes kondition. Den allometriske relation testes for forskelle mellem stationer ved brug af standard statistisk covarians-analyse. I afhængighed af den statistiske analyse rapporteres hældningen i den allometriske relation (=kondition for muslinger) for enten stationer, områder, hele udbredelsesområdet eller evt. som funktion af dybde, abundans etc. Ved få data kan den allometriske relation for blåmuslinger beregnes som CI = W/L 3. For hver filtrator beregnes filtrationshastighed for en filtrator med områdets gennemsnitlige størrelse ved 15 C som: Blåmuslinger (tørvægt, g): F = 7,45 W 0,66 x (1000/60) /1./ Blåmuslinger (længde, mm): F = exp(-3,9 + 2,14 ln(l)) /2./ Sandmuslinger (tørvægt, g): F = 3,98 W 0,67 x (1000/60) /3./ Sandmuslinger (længde til vægt): W = 0,0059 L 3,0 /3./ Børsteorme (tørvægt mg): F = 3,52 + 2,46 W x (60/1000) /4./ Børsteorme (vådvægt/tørvægt, mg): DW = 0, ,157 x WW /5./ Søpunge (bløddele + tunika, g): F = 118W 0,68 /6./ Søpunge (kun bløddele, g): F = 199 W 0,67 /6./ hvor W er biomasse af et enkelt dyr i enten mg eller g, L er længde af dyret i og F er filtrationshastighed i ml min -1 ind -1. Ovenstående ligninger er taget fra laboratoriestudier af relationen mellem vægt og filtration hos individuelle forsøgsdyr af de forskellige arter. For børsteorme menes her kun Nereis diversicolor og for søpunge menes Ciona intestinalis. Filtrationshastigheden for en gennemsnitsfiltrator ganges med abundansen, hvorved bestandens samlede græsningspotentiale beregnes. Græsningspotentiale rapporteres for hver filtrator og evt. delområde både i absolutte værdier og relativt som t 1/2 (den gennemsnitlige opholdstid for en alge lige over filtratorerne) eller Q (i forhold til udbredelsesområdets totale volumen), som: Q (d -1 ) = F bestand (m 3 d -1 ) / V total (m 3 ) hvor F bestand er bestandens samlede filtrationshastighed og V total er det samlede vandvolumen i udbredelsesområdet; og t 1/2 = V (l) / F (l t -1 ) x ln 2 hvor V er vandvolumet på 1 m 2 lige over filtratorerne og F er filtrationshastigheden for 1 m 2 bund

9 4.3.4 Referencer 1. Møhlenberg, F & H.U. Riisgård 1979: Filtration rate, using a new indirect technique, in thirteen species of suspension-feeding bivalves. Mar. Biol. 54: Kiørboe, T. & F. Møhlenberg 1981: Particle selection in suspension.feeding bivalves. Mar. Ecol. Prog. Ser. 5: Lambert-Jensen, J. 1997: Sandmuslingen, Mya arenaria, filtration i Kertinge Nor. Specialerapport fra Århus Universitet, 67 pp. 4. Riisgård, H.U. 1991: Suspension feeding in the polychaete Nereis diversicolor. Mar. Ecol. Prog. Ser. 70: Vedel, A. & H.U. Riisgård 1993: Filter-feeding in the polychaete Nereis diversicolor: growth and bioenergetics. Mar. Ecol. Prog. Ser. 100: Petersen, J.K. & H.U. Riisgård 1992: Filtration capacity of the ascidian Ciona intestinalis and its grazing impact in a shallow fjord. Mar. Ecol. Prog. Ser. 88:

0 Indhold. Titel: Filtrerende organismer. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Filtrerende organismer. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Filtrerende organismer Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Jørgen L. S. Hansen og Jens Kjerulff Petersen TA henvisninger TA. nr.: M21 Version: 1 Oprettet: 14.06.2013 Gyldig fra: 14.06.2013

Læs mere

Filtrerende bunddyr i Odense Fjord

Filtrerende bunddyr i Odense Fjord Filtrerende bunddyr i Odense Fjord DORTHE FISCHER SEERUP ELSEBETH GLOB HANS ULRIK RIISGAARD Bundlevende filtrerende muslinger, søpunge og børsteorme har stor økologisk betydning i mange danske fjorde og

Læs mere

Effekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater

Effekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater Effekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater Forsøgsvejledning af Annemette Palmqvist Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC) Roskilde Universitet September 2015

Læs mere

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06 Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S06 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011

Læs mere

NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1

NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1 1 Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for miljøfremmede stoffer i søer. Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience

Læs mere

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET

KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL For at kunne bevare og beskytte naturen omkring os, er det vigtigt at få en forståelse for dynamikken, fødekæder og biodiversiteten

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10

Læs mere

2 X 2 = Antal mygstik på enpersoniløbetaf1minut

2 X 2 = Antal mygstik på enpersoniløbetaf1minut Opgave I I mange statistiske undersøgelser bygger man analysen på anvendelse af normalfordelingen til (eventuelt tilnærmelsesvist) at beskrive den tilfældige variation. Spørgsmål I.1 (1): Forén af følgende

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.6 Mikrozooplankton Torkel Gissel Nielsen Afdeling for Marin Økologi Per Juel Hansen Marinbiologisk Laboratorium, KU Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Opgavens formålet er at undersøge variationen mellem to laboratoriers bestemmelse af po 2 i blod.

Opgavens formålet er at undersøge variationen mellem to laboratoriers bestemmelse af po 2 i blod. 1-stikprøve t-test (Eksamen 2005 opgave 1) Opgavens formålet er at undersøge variationen mellem to laboratoriers bestemmelse af po 2 i blod. I nedenstående tabel betragtes blodprøver fra 9 patienter. Hver

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression Regressionsanalyse Regressionsanalyser

Læs mere

Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger

Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger Normalfordelingen Standard Normal Fordelingen Sandsynligheder for Normalfordelingen Transformation af Normalfordelte Stok.Var. Stikprøver og Stikprøvefordelinger

Læs mere

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S03 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011

Læs mere

Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet

Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. august 216 Jacob Carstensen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 21

Læs mere

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Rapport: Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Birgir Enni, Hávardur Enni, Eilif Gaard og Petur Hovgaard Indledning Hensigten med dette projekt var: i) At fremskaffe den nødvendige

Læs mere

Teknisk notat - Marin screening Guldborgsund

Teknisk notat - Marin screening Guldborgsund Teknisk notat - Marin screening Guldborgsund Rekvirent NIRAS A/S Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød Telefon: 4810 4200 E-mail: mxj@niras.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen

Læs mere

Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune

Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 8 Uge 17-216 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål...3 Konklusioner...4 Fordelingen på individuelle ruter...5 Rute

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Afdeling for Biostatistik. Eksempel: Systolisk blodtryk

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Afdeling for Biostatistik. Eksempel: Systolisk blodtryk Eksempel: Systolisk blodtryk Udgangspunkt: Vi ønsker at prædiktere det systoliske blodtryk hos en gruppe af personer. Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag. Erik Parner, Afdeling for Biostatistik.

Læs mere

Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune

Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 10 Uge 17-2017 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål...3 Konklusioner...4 Fordelingen på individuelle ruter...5 Rute

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Læs mere

12. september Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 4 Uge 3, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Regressionsanalyse

12. september Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 4 Uge 3, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Regressionsanalyse . september 5 Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning Uge, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression

Læs mere

Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune

Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 2 Uge 18-2013 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål... 4 Konklusioner... 5 Fordelingen på individuelle ruter... 6 Rute

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 4.5 Biologisk effektmonitering - muslinger Jakob Strand Ingela Dahllöf Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 4.5-1 Indhold

Læs mere

Teknisk notat Biologisk screening, Masnedsund

Teknisk notat Biologisk screening, Masnedsund Teknisk notat Biologisk screening, Masnedsund Rekvirent Rambøll Teknikerbyen 31 DK 2830 Virum Telefon: E-mail: Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 08 12 E-mail bleo@orbicon.dk

Læs mere

Titel: Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandløbsvand V19

Titel: Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandløbsvand V19 Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Peter Wiberg-Larsen FDC for Ferskvand, DMU, AU TA henvisninger TA. nr.: V19 Version: 1 Oprettet: 12.5. 2011 Gyldig fra: 01.01.2011 Sider: 8 Sidst ændret: 0 Indhold

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

5.11 Middelværdi og varians Kugler Ydelse for byg [Obligatorisk opgave 2, 2005]... 14

5.11 Middelværdi og varians Kugler Ydelse for byg [Obligatorisk opgave 2, 2005]... 14 Module 5: Exercises 5.1 ph i blod.......................... 1 5.2 Medikamenters effektivitet............... 2 5.3 Reaktionstid........................ 3 5.4 Alkohol i blodet...................... 3 5.5

Læs mere

Workshop om kortlægning af Forekomst af lampretlarver Resultater og evaluering

Workshop om kortlægning af Forekomst af lampretlarver Resultater og evaluering Workshop om kortlægning af Forekomst af lampretlarver Resultater og evaluering Internt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. april 2016 Forfattere: Peter Wiberg-Larsen Institut

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Betydning af bestanden af blåmuslinger for sigtdybden i Limfjorden

Betydning af bestanden af blåmuslinger for sigtdybden i Limfjorden NOTAT Betydning af bestanden af blåmuslinger for sigtdybden i Limfjorden Miljøcentrene har til opgave at udarbejde et forslag til Vandplan for Limfjorden i løbet af 2008 i forbindelse med implementering

Læs mere

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Tirsdag den 8. juni 2010 kl

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Tirsdag den 8. juni 2010 kl Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Tirsdag den 8. juni 2010 kl. 9.00 12.00 IMADA Syddansk Universitet Alle skriftlige hjælpemidler samt brug af lommeregner er tilladt. Opgavesættet består af 5

Læs mere

Stikprøver og stikprøve fordelinger. Stikprøver Estimatorer og estimater Stikprøve fordelinger Egenskaber ved estimatorer Frihedsgrader

Stikprøver og stikprøve fordelinger. Stikprøver Estimatorer og estimater Stikprøve fordelinger Egenskaber ved estimatorer Frihedsgrader Stikprøver og stikprøve fordelinger Stikprøver Estimatorer og estimater Stikprøve fordelinger Egenskaber ved estimatorer Frihedsgrader Statistik Statistisk Inferens: Prediktere og forekaste værdier af

Læs mere

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,

Læs mere

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Version:

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Version: Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Liselotte Sander Johansson Peter Wiberg-Larsen Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S08 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012

Læs mere

Nærværende memo er organiseret først med et overblik over de fundne konklusioner og derefter en beskrivelse af de anvendte antagelser

Nærværende memo er organiseret først med et overblik over de fundne konklusioner og derefter en beskrivelse af de anvendte antagelser MEMO Projekt Skibsstatistik Kunde Inter Terminals Danmark Dato 19-08-2013 Til Lis Reker Fra Julie Refsgaard Lawaetz KS (KS på tidligere notat af 12-11-2012 er udført af Tue Lehn-Schiøler) 1.1 Indledning

Læs mere

Bilag til: TA. Nr.: A17. Oprettet: Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard

Bilag til: TA. Nr.: A17. Oprettet: Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard ne Dokumenttype: Bilag til TA til ekstensiv overvågning af padder Bilag til: TA. Nr.: A17 Version: 1 Oprettet: 9.6.2011 Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard Gyldig fra: 1.5.2011

Læs mere

Mindste kvadraters tilpasning Prædiktion og residualer Estimation af betinget standardafvigelse Test for uafhængighed Konfidensinterval for hældning

Mindste kvadraters tilpasning Prædiktion og residualer Estimation af betinget standardafvigelse Test for uafhængighed Konfidensinterval for hældning 1 Regressionsproblemet 2 Simpel lineær regression Mindste kvadraters tilpasning Prædiktion og residualer Estimation af betinget standardafvigelse Test for uafhængighed Konfidensinterval for hældning 3

Læs mere

Beregning af arealet med habitatskov ud fra Danmarks Skovstatistik

Beregning af arealet med habitatskov ud fra Danmarks Skovstatistik U N I V E R S I T Y O F C O P E N H G E N D E P R T M E N T O F G E O S C I E N C E S N D N T U R L R E S O U R C E M N G E M E N T Beregning af arealet med habitatskov ud fra Danmarks Skovstatistik Thomas

Læs mere

Badevandsprofil. Sydstranden

Badevandsprofil. Sydstranden Badevandsprofil Sydstranden Ansvarlig myndighed: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde wwwkertemindedk Email: kommune@kertemindedk Tlf 65 15 15 15 Hvis der observeres uregelmæssigheder eller

Læs mere

Undersøgelse af bundfauna i Københavns Havn i 2003

Undersøgelse af bundfauna i Københavns Havn i 2003 Miljøkontrollen, Københavns Kommune Undersøgelse af bundfauna i Københavns Havn i 2003 Rapport December 2003 Undersøgelse af bundfauna i Københavns Havn i 2003 December 2003 Agern Allé 5 2970 Hørsholm

Læs mere

Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger

Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14-06-2016 Hans H Jakobsen Christian Mohn Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven. PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve

Læs mere

Kohæsive sedimenters effekt på biologi

Kohæsive sedimenters effekt på biologi Kohæsive sedimenters effekt på biologi Og biologiens effekt på sedimentprocesser Anne Lise Middelboe DHI ami@dhigroup.com Spildt sediment påvirker flora og fauna gennem: - Øget koncentrationer af suspenderet

Læs mere

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening M iljøpr ojekt nr. 449 1999 Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening Lektor, cand.scient., lic.tech. Helle Holst IMM, Institut for Matematisk Modellering DTU, Danmarks

Læs mere

Blue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET

Blue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET Blue Reef Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. juni 2013 Karsten Dahl Institut for Institut for Bioscience

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Badevandsprofil. Nordstranden

Badevandsprofil. Nordstranden Badevandsprofil Nordstranden Ansvarlig myndighed: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde wwwkertemindedk Email: kommune@kertemindedk Tlf 65 15 15 15 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Sampling tools til ArcGIS

Sampling tools til ArcGIS Sampling tools til ArcGIS Thomas Balstrøm Institut for Samfundsplanlægning og Udvikling, Aalborg Universitet tb@plan.aau.dk Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 Om sampling og hvorfor det er så

Læs mere

Plastik i fjorden - i miljø og spildevand

Plastik i fjorden - i miljø og spildevand Plastik i fjorden - i miljø og spildevand Jakob Strand Aarhus Universitet Institut for Bioscience Frederiksborgvej 399 4000 Roskilde AARHUS UNIVERSITY Department of Bioscience Temaaften om Plastikforurening

Læs mere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

Miljøfarlige stoffer i sediment 0 Indhold

Miljøfarlige stoffer i sediment 0 Indhold Titel: Miljøfarlige stoffer i sediment Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Martin M. Larsen TA henvisninger TA. nr.: M24 Version: 1 Oprettet: 01.11.2013 Gyldig fra: 01.11.2013 Sider: 12 Sidst ændret:

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår)

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) Lund Fjord forsøgsområdet Foreløbige resultater Rapport udarbejdet af Jesper Madsen, Casper Fælled, Jens Peder Hounisen

Læs mere

Rygtespredning: Et logistisk eksperiment

Rygtespredning: Et logistisk eksperiment Rygtespredning: Et logistisk eksperiment For at det nu ikke skal ende i en omgang teoretisk tørsvømning er det vist på tide vi kigger på et konkret logistisk eksperiment. Der er selvfølgelig flere muligheder,

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker Udarbejdet af DIOS A/S December 2001 INDHOLDSFORTEGNELSE REGISTRERING AF ANTAL BIBLIOTEKSBESØG...1 BAGGRUNDEN FOR METODENS UDVIKLING...1

Læs mere

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm.

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm. Multiple choice opgaver Der gøres opmærksom på, at ideen med opgaverne er, at der er ét og kun ét rigtigt svar på de enkelte spørgsmål. Endvidere er det ikke givet, at alle de anførte alternative svarmuligheder

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Binomial fordeling. n f (x) = p x (1 p) n x. x = 0, 1, 2,...,n = x. x x!(n x)! Eksempler. Middelværdi np og varians np(1 p). 2/

Binomial fordeling. n f (x) = p x (1 p) n x. x = 0, 1, 2,...,n = x. x x!(n x)! Eksempler. Middelværdi np og varians np(1 p). 2/ Program: 1. Repetition af vigtige sandsynlighedsfordelinger: binomial, (Poisson,) normal (og χ 2 ). 2. Populationer og stikprøver 3. Opsummering af data vha. deskriptive størrelser og grafer. 1/29 Binomial

Læs mere

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne Statistik og Sandsynlighedsregning 1 Indledning til statistik, kap 2 i STAT Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne 5. undervisningsuge, onsdag

Læs mere

Palle Brogaard, Observatør, DFU/DIFRES. Charlottenlund i december 2006

Palle Brogaard, Observatør, DFU/DIFRES. Charlottenlund i december 2006 Delrapport, Turen med det chartrede fartøj L151 Pernille Kim, 4.-15. december 2006 Nordsøen 11 dage. Projektet: Fiskeriudsigt for tobis i Nordsøen DFU/HFI 2188 Palle Brogaard, Observatør, DFU/DIFRES. Charlottenlund

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 7.2 Modellering i niveau 2+ kystvande Bjarke Rasmussen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 7.2-1 Indhold 7.2 Modellering

Læs mere

Module 4: Ensidig variansanalyse

Module 4: Ensidig variansanalyse Module 4: Ensidig variansanalyse 4.1 Analyse af én stikprøve................. 1 4.1.1 Estimation.................... 3 4.1.2 Modelkontrol................... 4 4.1.3 Hypotesetest................... 6 4.2

Læs mere

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06 Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i. Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience

Læs mere

Titel: Overvågning af vindelsnegle: Sumpvindelsnegl Vertigo moulinsiana, skæv vindelsnegl Vertigo angustior og kildevældsvindelsnegl

Titel: Overvågning af vindelsnegle: Sumpvindelsnegl Vertigo moulinsiana, skæv vindelsnegl Vertigo angustior og kildevældsvindelsnegl NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET Titel: Overvågning af vindelsnegle: Sumpvindelsnegl Vertigo moulinsiana, skæv vindelsnegl Vertigo angustior og kildevældsvindelsnegl Vertigo geyeri

Læs mere

REFERAT. Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009

REFERAT. Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet november 2009 J.nr.: 2009-04544 Ref.: MKRO REFERAT Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009 Deltagere:

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsen Rapport April 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af

Læs mere

Konfidensintervaller og Hypotesetest

Konfidensintervaller og Hypotesetest Konfidensintervaller og Hypotesetest Konfidensinterval for andele χ -fordelingen og konfidensinterval for variansen Hypoteseteori Hypotesetest af middelværdi, varians og andele Repetition fra sidst: Konfidensintervaller

Læs mere

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen. Vedrørende notat om Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger

AARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen. Vedrørende notat om Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Fødevarestyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger Fødevarestyrelsen har i mail

Læs mere

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

BM121 Resume af tirsdags forlæsningen, Uge 47

BM121 Resume af tirsdags forlæsningen, Uge 47 BM121 Resume af tirsdags forlæsningen, Uge 47 Morten Källberg (kallberg@imada.sdu.dk) 22/11-2005 1 Probabilistiske modeller Vi vil i det følgende betragte to forskellige måder at evaluerer en given model

Læs mere

2 X 2 = gennemsnitligt indhold af aktivt stof i én tablet fra et glas med 200 tabletter

2 X 2 = gennemsnitligt indhold af aktivt stof i én tablet fra et glas med 200 tabletter Opgave I I mange statistiske undersøgelser benytter man binomialfordelingen til at beskrive den tilfældige variation. Spørgsmål I.1 (1): For hvilken af følgende 5 stokastiske variable kunne binomialfordelingen

Læs mere

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013 Lektiebusser Evaluering af gratis internet i busser December 2013 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 3 2 Facts og metode... 4 2.1 Repræsentativitet og validitet... 5 3 Respondenter... 6 4 Konklusioner...

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

Multipel Lineær Regression

Multipel Lineær Regression Multipel Lineær Regression Trin i opbygningen af en statistisk model Repetition af MLR fra sidst Modelkontrol Prædiktion Kategoriske forklarende variable og MLR Opbygning af statistisk model Specificer

Læs mere

Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen

Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen 2013/14 Side 2 Præsentation af udstyr Side 3 Prøvetagning fra drænudløb Side 4 Prøvetagning fra drænbrønd Side 6 Prøvetagning fra vandløb eller afvandingskanal/-grøft

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Århus 8. april 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Opgave 1 ( gruppe 1: sp 1-4, gruppe 5: sp 5-9 og gruppe 6: 10-14) I denne opgaveser vi på et

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Velkommen til kurset. Teoretisk Statistik. Lærer: Niels-Erik Jensen

Velkommen til kurset. Teoretisk Statistik. Lærer: Niels-Erik Jensen 1 Velkommen til kurset Teoretisk Statistik Lærer: Niels-Erik Jensen Plan for i dag: 1. Eks: Er euro'en skæv? 4. Praktiske informationer 2. Eks: Regressionsmodel (kap. 1) 5. Lidt om kursets indhold 3. Hvad

Læs mere

Kundeundersøgelse uge 40 2012

Kundeundersøgelse uge 40 2012 Kundeundersøgelse uge 40 5 Vejledende kvalitetsindeks - Lokalbanen 4 3,75 3,78 3,79 3,95 3,99 4,09 4,07 4,08 4,09 3 2 1 2003 2004 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund for undersøgelse...

Læs mere

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Sandsynlighedsregningsrepetition Antag at Svar kan være Ja og Nej. Sandsynligheden for at Svar Ja skrives

Læs mere

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig

Læs mere

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Microsoft Excel har en del standard anvendelsesmuligheder i forhold til den beskrivende statistik og statistisk

Læs mere

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Introduktion Kursusholder: Kasper K. Berthelsen Opbygning: Kurset består af 5 blokke En blok består af: To normale

Læs mere

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Kompensationsopdræt Jens Kjerulf Petersen Professor Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Principper 2 Muslingedyrkning maj-juni OVERFLADE 750 m 250 m HAVBUND

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere