Fedt i kosten - hvordan?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fedt i kosten - hvordan?"

Transkript

1 E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 3, 2011 Fedt i kosten - hvordan? Af Niels Lyhne Andersen og Inge Tetens Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: Baggrund Den danske kost indeholder for meget fedt og specielt for meget mættet fedt vurderet ud fra den anbefalede fordeling af de energigivende næringsstoffer som angivet i Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR, 2004). Følgelig anbefales det at begrænse fedtindholdet i kosten ved fortrinsvis at nedsætte indtaget af fødevarer, som har et højt indhold af mættet fedt, men i NNR gives der ikke nærmere anvisninger på, hvordan det udmøntes i den daglige kost. I kostrådene fra 2005 (Astrup et al. 2005) oversættes anbefalingen således: Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød. Den energi, som spares ved at spise mindre fedt, erstattes af energi fra fødevarer, som det anbefales at spise mere af: frugt, grøntsager, fisk og stivelses- og kostfiberrige fødevarer. Inden for det seneste års tid er der publiceret en række studier, som har kikket på sammenhængen mellem hjertesygdom og indtag af mættet fedt, umættet fedt og forskellige typer kulhydrat (Pedersen et al. 2010a). Resultaterne af disse studier rejser spørgsmålet, om de aktuelt gældende kostråd (og næringsstofstofanbefalinger) bør justeres. DTU Fødevareinstituttet har gennemgået den nyere videnskabelige litteratur på området og vurderet, om det er muligt at give mere specifikke retningslinier om den energimængde, som bliver tilovers, når kostens indhold af mættet fedt nedsættes. Mere specifikt har DTU Fødevareinstituttet vurderet, hvilken type af fødevarer, der kan erstatte det mættede fedt ved en kostomlægning efter de nuværende otte kostråd. Næringsstoffer versus fødevarer Det er væsentligt at skelne mellem to forskellige situationer. På den ene side står kostens sammensætning med hensyn til indhold af næringsstoffer her primært fordelingen mellem de energigivendes næringsstoffer, og på den anden side sammensætningen udtrykt i indhold af fødevarer. De fødevarer, der tilsammen leverer næringsstofferne. Vi spiser mad (fødevarer) og får på den måde de nødvendige næringsstoffer.

2 Når vi ser på kostens kvalitet udtrykt i kostsammensætning, kan den altså beskrives ud fra en næringsstofvinkel og en fødevarevinkel. At gå fra fødevarer til næringsstoffer er relativt simpelt. Det kræver blot en næringsberegning af art og mængder af spiste fødevarer. Det er imidlertid langt vanskeligere at gå den modsatte vej, som man skal gøre, for eksempel når anbefalet energifordeling skal oversættes til kostråd. Det kan i princippet gøres på et utal af måder afhængig af, hvilke andre forudsætninger, der skal tages hensyn til. I praksis vil det som oftest være hensynet til eksisterende kostvaner, madkultur og fødevareforsyning, som indgår i de modelberegninger, der skal føre til kvantificerede råd om indtag af forskellige fødevarer. Den faktiske og den anbefalede fedtsyrefordeling udviser store forskelle (tabel 1). Indholdet af mættede fedtsyrer er 50% højere end anbefalet, eller udtrykt i energiprocenter er det ca. 5 procentpoint. Hele den ønskelige reduktion i kostens fedtindhold ligger altså formelt på det mættede fedt. Polyumættet fedt i kosten er på nedre grænse af det anbefalede interval og bør måske øges lidt. Indholdet af monoumættede fedtsyrer er med 12 E% midt i det anbefalede interval. Protein 15 E% Protein 15 E% Hvor står vi og hvor skal vi hen? Den gennemsnitlige energifordeling i den danske kost er 35, 50 og 15 energiprocent (E%) fra henholdsvis fedt, kulhydrat og protein mod en anbefalet målsætning på 30, 55 og 15 E% (figur 1). Fedtenergiprocenten skal altså nedsættes med 5 procentpoint, og kulhydratenergiprocenten øges tilsvarende. Proteinenergiprocenten holdes uændret. Inddrages hensynet til fedtsyresammensætning og kvalitet af kulhydraterne, bliver det lidt mere komplekst. Kulhydrat 50 E% Fedt 35 E% Gennemsnitskosten Kulhydrat 55 E% Fedt 30 E% Populationsmål Figur 1. Gennemsnitlig energifordeling (ekskl. alkohol) i kosten ; n = 4431, 4-75 år (Pedersen et al. 2010b) og det anbefalede populationsmål (NNR 2004). Tabel 1. Gennemsnitlig fedtsyrefordeling (ekskl. alkohol) i kosten ; n = 4431, 4-75 år (Pedersen et al. 2010b) versus anbefalet (NNR 2004). Gennemsnitskosten E% Anbefalet E% Polyumættede fedtsyrer Monoumættede fedtsyrer Mættede fedtsyrer 15 ~10 (Summen af fedtsyre-energiprocenter er 32, mens kostens fedtenergiprocent er 35. Forskellen skyldes, at fedtenergiprocenten inkluderer glycerol og andre lipidkomponenter. Desuden er et mindre bidrag fra transfedtsyrer (0,6 E%) ikke medtaget.) 2

3 Tabel 2. Gennemsnitlig kulhydratsammensætning (ekskl. alkohol) i kosten ; n = 4431, 4-75 år (Pedersen et al. 2010b) versus anbefalet (NNR 2004). Gennemsnitskosten Anbefalet Kulhydrat, total, E% tilsat sukker, E% Kostfiber, g/mj 2,3 3 De ønskelige ændringer i kostens sammensætning med hensyn til kulhydrat kan aflæses i tabel 2. Forøgelsen i kulhydratenergiprocent på 5 procentpoint bør ske på en sådan måde, at indholdet af kostfiber bliver ca. 30 % højere. Samtidig bør indholdet af tilsat sukker sættes ned set i lyset af, at børn i gennemsnit indtager 12 E%. Det betyder, at gennemsnittet for hele befolkningen bør være mindre end 10 E%. De anbefalede ændringer kan sammenfattes til: mindre mættet fedt og tilsat sukker og mere kulhydrat inklusiv kostfiber og polyumættet fedt. Disse ændringer peger i retning af færre animalske og flere vegetabilske fødevarer i kosten, men hvor meget og hvordan kan ikke umiddelbart besvares i detaljer. Det vil kræve egentlige modelberegninger. Kostsammensætning udtrykt i fødevarer Som nævnt kan en kost, som lever op til de anbefalede niveauer for næringsstofindhold, sammensættes på utallige måder. Men vælger vi at tage udgangspunkt i den danske gennemsnitskost for voksne og følge anvisningerne i de otte kostråd kunne den anbefalede kost se ud som vist i tabel 3. Blandt de mest markante ændringer er en forøgelse næsten en fordobling af mængden af fuldkornsprodukter. I beregningerne er der forudsat, at gruppen brød og cerealier udgøres af 25% fint hvedebrød, 25% fuldkornshvedebrød, 40% rugbrød og 10% havregryn. Altså en omlægning af forbruget af brød mod en større andel af fuldkornsbrød. Det er bemærkelsesværdigt, at den anbefalede kost kun indeholder 66 g fuldkorn 1 pr. 10 MJ, når der anbefales et indtag på mindst 75 g (Mejborn et al. 2010). Forklaringen er imidlertid, at beregningerne baserer sig på de samme brødopskrifter, som er anvendt i gennemsnitskosten. Databasen, som er brugt til beregningerne i denne artikel, har endnu ikke data for det nye brødsortiment, som er et resultat af fuldkornsrapporten (Mejborn et al. 2010). Det må forventes, at indtaget af fuldkorn i fremtidige beregninger bliver højere. Den anbefalede kost indeholder også betydeligt mere fra grupperne grøntsager, kartofler, ris og pasta samt fisk. De øgede mængder modsvares af en reduktion i indholdet af ost, kød, fedtstoffer samt sukker, slik og energiholdige drikkevarer. Ikkeenergiholdige drikkevarer er holdt på et uændret niveau. I beregningerne er fordelingen af fødevarer inden for den enkelte gruppe som hovedregel bibeholdt på samme niveau som i gennemsnitskosten. I den anbefalede kost er mælk og ost de magre varianter, og fedtstofferne er halvt bløde margariner og halvt olier (lige dele oliven-, raps- og solsikkeolie). 1 Fuldkorn er den bestanddel af varen, som udgøres af fuldkornsmel og hele eller knækkede kerner. Der er tale om en regnestørrelse, som er baseret på oplysninger om ingredienserne i de forskellige brødtyper. 3

4 Tabel 3. Dansk gennemsnitskost ( ) for voksne; n = 3528, år (Pedersen et al. 2010b) versus en kost, som følger anvisningerne i de otte kostråd (Astrup et al. 2005). Dansk gennemsnitskost (voksne) Anbefalet kost iflg. kostråd Ændring g/10 MJ g/10 MJ % Mælk Ost Brød og cerealier heraf fuldkorn 1) Grøntsager ekskl. kartofler Kartofler, ris og pasta Frugt heraf juice Kød inkl. fjerkræ Fisk Æg Fedtstoffer Sukker og slik Drikkevarer ekskl. mælk & juice - heraf kaffe og te postevand dansk vand sodavand og saft øl 181 vin spiritus 5 4

5 I tabel 4 vises den ernæringsmæssige sammensætning af gennemsnitskosten og forslaget til anbefalet kost. Energiprocenterne er beregnet ekskl. bidraget fra alkohol i overensstemmelse med NNR Alkohol udgør henholdsvis 5,6% og 3,6% af det totale energiindhold. Den anbefalede kost indeholder relativt mindre fedt og mættet fedt og mere umættet såvel mono- som polyumættet fedt. På kulhydratsiden indeholder kostrådskosten mindre tilsat sukker og betragteligt mere kostfiber. Det totale indhold af kulhydrat er forøget. Proteinenergiprocenten er omtrent uændret. Næringsberegningen viser også, at indholdet af mikronæringsstoffer i den anbefalede kost er tilfredsstillende, bortset fra vitamin D, hvor indholdet i kosten generelt er for lavt. Data er ikke vist. I det gennemregnede eksempel på en kostsammensætning, som følger anvisningerne i kostrådene, er der ikke gjort forsøg på beregne ændringer i det gennemsnitlige glykæmiske indeks (GI 2 ). Men med ændringerne i brødsortiment, grøntsager og frugt samt begrænsningerne i søde sager, er der ikke tvivl om, at kosten ifølge kostrådene har et klart lavere GI end gennemsnitskosten. Tabel 4. Ernæringsmæssig sammensætning af dansk gennemsnitskost ( ) for voksne; n = 3528, år (Pedersen et al. 2010b) versus en kost, som følger anvisningerne i de otte kostråd (Astrup et al. 2005) og anbefalinger i NNR Gennemsnitskosten Anbefalet kost iflg. kostråd Anbefalet kost iflg. NNR 2004 Fedt, E% mættede fedtsyrer, E% 15 8,4 ~10 -monoumættede fedtsyrer, E% 12 13, polyumættede fedtsyrer, E% 5 7, Kulhydrat total, E% tilsat sukker, E% Kostfiber, g/10mj 2,3 3,2 3 Protein, E% Det glykæmiske indeks er en måde at udtrykke stigningen i blodsukkeret efter indtagelse af en fødevare/måltid med en given mængde kulhydrat, og det kan bruges som et udtryk for kvaliteten af de spiste kulhydrater. 5

6 Færre animalske produkter og færre tomme kalorier Sammenfattende viser beregningerne, at når kostrådene skal udmøntes i konkrete mængder, der kan indgå i et samlet kostmønster, så er det muligt at opfylde normerne i de nordiske næringsstofanbefalinger. Udtrykt i generelle vendinger betyder de foreslåede ændringer, at kostens sammensætning forskydes mod mindre mængder animalske produkter (især de fede) og produkter af karakteren tomme kalorier. Denne reduktion modsvares af øgede mængder vegetabilske fødevarer, især af den uraffinerede slags. En lignende konklusion blev opnået efter beregninger på en kost til danske teenagere (Biltoft-Jensen et al. 2008). Gennemgang af nyere studier Den anbefalede energifordeling i NNR 2004 og de afledede kostråd sigter mod forebyggelse af blandt andet hjertesygdom, diabetes, visse kræftsygdomme og overvægt/ fedme, mens de studier, som har været diskuteret i den danske presse inden for det sidste års tid, alle drejer sig om kostens sammensætning med hensyn til fedt og kulhydrat og risiko for hjertesygdom. Mest opmærksomhed har der været om to danske studier af Jakobsen et al. (2009; 2010). Det første var en analyse af poolede data fra 11 kohorte studier heraf seks amerikanske, fire europæiske og et israelsk. Analysen viste, at en reduktion i kostens indhold af mættede fedtsyrer på 5 E% modsvaret af en øgning i indholdet af polyumættet fedt var associeret med nedsat risiko på 13% for hjertesygdom og 26% for hjertedød. Der var ingen effekt af at erstatte mættede fedtsyrer med monoumættede, mens erstatning med 5 E% kulhydrat medførte en øgning af risikoen for hjertesygdom på 7%. I et opfølgende studie undersøgte Jakobsen et al. sammenhængen mellem risiko for hjertesygdom og kvaliteten af kostens kulhydrat (Jakobsen et al, 2010). Som kvalitetsparameter valgtes et vægtet gennemsnit af de indtagne fødevarers glyæmiske indeks (GI). Deltagerne blev opdelt i tertiler høj, medium og lav GI. I høj-gi gruppen var udskiftning af mættet fedt med kulhydrat associeret med øget risiko hos mænd, men ikke hos kvinder, og man så en trend mod lavere risiko med lavere GI. At udskiftning af mættet fedt med polyumættet nedsætter risikoen for hjertesygdom er bekræftet i andre nyere metaanalyser (fx Mozaffarian et al. 2010), mens en metaanalyse af Siri-Tarino et al. (2010a) ikke finder sammenhæng mellem kostens indhold af mættet fedt og risiko for hjertesygdom. Samme gruppe finder dog nedsat risiko, når mættet fedt erstattes med polyumættet og øget risiko ved at erstatte mættet fedt med især raffinerede kulhydrater (2010b). Begge studier diskuteres og kritiseres på væsentlige punkter i en redaktionel kommentar (Stamler 2010). I relation til kostråd er Mente et al. (2009) interessant, fordi gruppen har analyseret associationer mellem hjertesygdom og kostens sammensætning både indholdsstoffer og fødevaregrupper såvel som kostformer, og man har samtidig vurderet styrken af evidens for kausal sammenhæng. I metaanalysen indgår 146 prospektive kohorteundersøgelser og 43 randomiserede kontrollerede undersøgelser. Analysen finder stærk evidens for kausal sammenhæng for beskyttende faktorer: grøntsager, nødder, monoumættede fedtsyrer og kostmønstre benævnt som middelhavskost, fornuftig kost og høj-kvalitet kost. Middelhavskost er karakteriseret ved høje indtag af grøntsager, bælgfrugter, frugt, nødder, fuldkorn, ost eller yoghurt, fisk og monoumættet fedt i forhold til mættet fedt. Det fornuftige kostmønster omfatter høje indtag af grøntsager, frugt, bælgfrugter og fisk. Artiklen definerer ikke, hvad der menes med høj-kvalitet kost. Blandt disse faktorer er det kun middelhavskosten, som er undersøgt i et randomiseret kontrolleret studie og fundet signifikant associeret med nedsat risiko for koronar hjertesygdom. Mente et al. (2009) finder ligeledes stærk evidens for kausal sammenhæng med risikoforøgende faktorer: transfedtsyrer, fødevarer med højt GI eller høj glykæmisk belastning (load) og vestligt kostmønster. Sidstnævnte er karakteriseret ved høje indtag af kødprodukter, rødt kød, smør, fede mejeriprodukter, æg og kornprodukter (ikke-fuldkorn). Analysen i Mente et al. (2009) viser moderat evidens for kausalitet af andre beskyttede kostfaktorer: indtag af fisk, marine n-3 fedtsyrer, fuldkorn, vitaminerne E, C, folat og beta-caroten (fra kosten), alkohol, frugt og kostfiber, og 6

7 svag evidens for polyumættede fedtsyrer. Evidensen for de risikoforøgende faktorer: total fedt og mættede fedtsyrer er ligeledes svag. Det skal bemærkes, at de undersøgte faktorer ikke er indbyrdes uafhængige. Således er der en åbenbar positiv sammenhæng mellem indtag af fx fuldkorn, kostfiber og en kost med lavt GI, men også andre måske mindre iøjnefaldende sammenhænge eksisterer. Ikke mindst må man regne med, at de tre risikonedsættende kostformer har mange fællestræk. Disse resultater afviger i nogen grad fra de danske studier med hensyn til betydningen af kostens fedtsyresammensætning, men bekræfter, at kostens kulhydratkvalitet har indflydelse på risikoprofilen. Når der således er diskrepanser, afspejler det selvsagt vanskelighederne med at skaffe valide svar på, hvad der er sundt med hensyn til enkelte kostkomponenter. Men det mere end antyder også, at det er vigtigt ikke at overse betydningen af et muligt ja, sandsynligt samspil mellem flere af kostens fødevarer eller bestanddele. Det er specielt bemærkelsesværdigt, at kostmønstre, som ikke afviger meget fra det som anbefales i Danmark, synes at være kausalt associeret med nedsat risiko for hjertesygdom. For at nedsætte risikoen for hjertesygdom vurderes det stadig at være fornuftigt at begrænse indtaget af mættet fedt (Katan, 2009). En nyere gennemgang af den videnskabelige dokumentation om sammenhængen mellem fedt og sygdom/sundhed konkluderer, at indtaget af mættede fedtsyrer bør være så lavt som muligt inden for rammerne af en ernæringsmæssigt tilstrækkelig kost 3 (EFSA, 2010). Der blev fundet en positiv dosis-respons sammenhæng mellem indtag af en blanding af mættede fedtsyrer og blodets indhold af LDL-kolesterol. Interventionsstudier viser, at når indtaget af fødevarer med et højt indhold af mættet fedt erstattes med fødevarer, der er rige på n-6 polyumættede fedtsyrer (uden at ændre det samlede indtag af fedt) falder antallet af hjertetilfælde (EFSA, 2010). EFSA foreslår et interval for referenceindtaget af fedt på E% - baseret på en samlet afvejning af den eksisterende evidens for, at et moderat fedtindtag (<35 E%) er i overensstemmelse med et reduceret energiindtag, og at et fedtindtag <20 E% ikke fører til nogle mangelsymptomer eller uhensigtsmæssige effekter på blodlipider. EFSA sætter ingen referenceværdier på indtaget af fedtsyrer. Det gør amerikanerne derimod i deres nye kostråd (DGAC, 2010). Her hedder det, at indtag af fedtsyrer og kolesterol er vigtige determinanter for kardiovaskulær sygdom og type 2 diabetes. For at reducere forekomsten af disse sygdomme peger tyngden af den eksisterende evidens på, at gavnlige helbredseffekter er knyttet til flere ændringer i indtaget af fedt og kolesterol fra kosten. Disse omfatter en begrænsning af mættede fedtsyrer til under 7 E%, som erstattes med fødevarer, der er kilder til mono- og polyumættede fedtsyrer. Som et trin på vej mod det mål anbefales enkeltpersoner først at sigte mod en reduktion på under 10 E% (DGAC, 2010). I relation til spørgsmålet om, hvad der bør erstatte de mættede fedtsyrer kan de amerikanske kostråd vække undren. Det fastslås, at en sund kost har et højt indhold af kulhydrat, idet begrebet højt indhold differentieres efter fysisk aktivitetsniveau. Indholdet kan svinge mellem 45 og 65 E%. Fysisk aktive anbefales den høje ende af intervallet og amerikanere på lav-kalorie kost den lave ende. Det anbefales at vælge kostfiberrige fødevarer som fuldkorn, grøntsager, frugt og kogte bælgfrugter som basis i kosten. Men samtidig foreslås et maksimalt indtag af tilsat sukker svarende til 25 E% (DGAC, 2010). Det vurderes, at sådanne anbefalinger ikke hænger sammen med et dansk kostmønster, hvor beregninger viser, at det er vanskeligt at opfylde kostfiberanbefalingen (3 g/mj) ved et sukkerindhold på 10 E%. 3 Ernæringsmæssigt tilstrækkelig kost er resultatet af fødevarebaserede kostråd og refererer til et kostmønster, som leverer alle essentielle næringsstoffer i tilstrækkelige mængder såvel som energigivende næringsstoffer proportionalt med viden om godt helbred (EFSA 2010). 7

8 Sammenfatning og konklusion Kostråd rettet mod den generelle befolkning tager typisk udgangspunkt i eksisterende kostvaner, som de afspejles i resultaterne af kostundersøgelser. Kostrådene peger almindeligvis på ønskelige ændringer af typen spis mere af dit og mindre af dat. Men de kan også være indsnævrede til fx spar på, hvis man har ønsket at fokusere på et prioriteret område af kostmønstret. Uanset hvad, så vil enhver ændring i kostvaner rumme samtidige forøgelser og nedsættelser i indtaget af forskellige typer af fødevarer. Sagt med andre ord bør ændringerne være isokaloriske, dvs. at kostens energiindhold skal være det samme før og efter kostændringen, som det også er tilfældet i eksemplet ovenfor på en kost, som følger kostrådene. En vigtig undtagelse herfra kan være kortere eller længere perioder med negativ energibalance i forbindelse med vægttab. Her kan der selvsagt være tale om reduktion i indtag fra en eller flere fødevaregrupper uden at der kompenseres ved at spise mere fra andre grupper. Næringsstofanbefalingerne (NNR2004) anbefaler begrænsninger i indtaget af mættede fedtsyrer som en af de højest prioriterede ændringer i kostens sammensætning. I forbindelse med publiceringen af de to studier af Jakobsen et al. (2009, 2010) har spørgsmålet været rejst, om mættet fedt skal erstattes af polyumættet fedt eller af kulhydrat. Det korte svar er begge dele med hensyntagen til kvaliteten af både fedt og kulhydrater. Man kan dog ikke bare udbytte for eksempel en slags fedtsyrer med en anden; mange andre komponenter er i spil samtidig. margariner og fede kødprodukter, som er ansvarlige for langt hovedparten af kostens mættede fedt. I stedet bør forbruget flyttes mod bløde margariner og vegetabilske olier, magre mælkeprodukter, men også fedtfattige fødevarer som fuldkornsbrød, grøntsager og frugt. Sådanne kostændringer nedsætter energiprocenten for mættede fedtsyrer og øger andelen af umættede fedtsyrer ligesom kostens GI nedsættes. Det gennemregnede eksempel på en kostsammensætning, som følger retningslinjerne i de danske kostråd, giver samme resultat. Det er værd at bemærke, at den anbefalede kost vil have mange fællestræk med de kostmønstre, som er forbundet med lav sygdomsrisiko. Det bestyrker vurderingen af, at hvis de danske kostråd efterleves, vil de føre til en bedre sundhedstilstand i befolkningen. Udtrykt i næringsstoffer peger resultaterne på, at hverken mættet fedt eller raffinerede kulhydrater skal indgå med større vægt i en sund kost. DTU Fødevareinstituttet vurderer overordnet, at der ikke er overbevisende holdepunkter for at ændre substansen i de aktuelle kostråd på nuværende tidspunkt. Det betyder imidlertid ikke, at præsentation og formuleringer er uden for diskussion. Hvorvidt der er behov for mere specifikke anbefalinger vedrørende fedtsyrer og kulhydratkvalitet bør afvente de kommende Nordiske Næringsstofanbefalinger, som er under udarbejdelse og udkommer i Kontakt Professor Inge Tetens, tlf Men spørgsmålet bør udvides og søges besvaret gennem yderligere analyser og beregninger ud over statistiske multivariate analyser. Vi spiser ikke fedtsyrer og andre næringsstoffer, men fødevarer, som indeholder varierende mængder af blandt andet mættede, monoumættede og polyumættede fedtsyrer og gode og dårlige kulhydrater. Spørgsmålet bør derfor tage udgangspunkt i NNRs anbefaling om en begrænsning af fedtindholdet i kosten ved fortrinsvis at nedsætte indtaget af fødevarer, som har et højt indhold af mættet fedt. Hvad skal man så spise i stedet? Man bør altså begrænse indtaget af smør, blandingsprodukter og andre fede mejeriprodukter, hårde 8

9 Referencer Astrup A, Andersen NL, Stender S, Trolle E. Kostrådene Rapport. Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning, Søborg. Biltoft-Jensen A, Trolle E, Christensen T, Ygil KH, Fagt S, Matthiessen J, Groth MV, Tetens I. Development of a recommended food intake pattern for healthy Danish adolescents consistent with the Danish dietary guidelines, nutrient recommendations and national food preferences. J Hum Nutr Diet Oct; 21(5): DGAC Report of the Dietary Guidelines Advisory Committee on the Dietary Guidelines for Americans, EFSA Scientific Opinion on Dietary Reference Values for fats, including saturated fatty acids, polyunsaturated fatty acids, monounsaturated fatty acids, trans fatty acids, and cholesterol. EFSA Journal 2010; 8(3): Jakobsen MU, O Reilly EJ, Heitmann BL, Pereira MA, Bälter K, Fraser GE, Goldbourt U, Hallmans G, Knekt P, Liu S, Pietinen P, Spiegelman D, Stevens J, Virtamo J, Willet WC, Ascherio A. Major types of dietary fat and risk of coronary heart disease: a pooled analysis of 11 cohort studies. Am J Clin Nutr 2009; 89: Jakobsen MU, Dethlefsen C, Joensen AM, Stegger J, Tjønneland A, Schmidt EB, Overvad K. Intake of carbohydrates compared with intake of saturated fatty acids and risk of myocardial infarction: importance of the glycemic index. Am J Clin Nutr 2010; 91: Katan MB. Omega-6 polyunsaturated fatty acids and coronary heart disease. Am J Clin Nutr 2009; 89: Mejborn H, Biltoft-Jensen A, Trolle E, Tetens I (2010). Fuldkorn. Definition og vidensgrundlag for anbefaling af fuldkornsindtag i Danmark. Rapport. DTU Fødevareinstituttet, Søborg. Mente A, de Koning L, Shannon HS, Anand SS. A Systematic Review of the Evidence Supporting a Causal Link Between Dietary Factors and Coronary Heart Disease. Arch Intern Med 2009; 169: Mozaffarian D, Micha R, Wallace S. Effects on Coronary Heart Disease of Increasing Polyunsaturated Fat in Place of Saturated Fat: A Systematic Review and Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. PLoS Med 7: Epub 2010 March NNR Nordic Nutrition Recommendations (2004). Integrating nutrition and physical activity. København, Nord 2002:13. Pedersen AN, Trolle E, Tetens I (2010a). Kommentarer til de officielle kostråd. Notat. DTU Fødevareinstituttet, Søborg. Pedersen AN, Fagt S, Groth MV, Christen T, Biltoft-Jensen A, Matthiessen J, Andersen NL, Kørup K, Hartkopp H, Ygil KH, Hinsch H-J, Saxholt E, Trolle E (2010b). Danskernes kostvaner Hovedresultater. Rapport. DTU Fødevareinstituttet, Søborg. Siri-Tarino PW, Sun Q, Hu FB, Krauss RM. Saturated fat, carbohydrate, and cardiovascular disease. Am J Clin Nutr 2010a; 91: Siri-Tarino PW, Sun Q, Hu FB, Krauss RM. Meta-analysis of prospective cohort studies evaluating the association of saturated fat with cardiovascular disease. Am J Clin Nutr 2010b; 91: Stamler J. Diet-heart: a problematic revisit. Am J Clin Nutr 2010; 91:

UDDYBENDE KOMMENTAR. Mættet fedt i passende mængder. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk

UDDYBENDE KOMMENTAR. Mættet fedt i passende mængder. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk UDDYBENDE KOMMENTAR Mættet fedt i passende mængder Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk Uddybende kommentar fra DTU Fødevareinstituttet: Mættet fedt i passende mængder Den

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %). Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

De nye kostråd er blevet kritiseret for at

De nye kostråd er blevet kritiseret for at E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) 18.08.2005 Kostråd der virker Af Jeppe Matthiessen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Spis mere frugt og grønt

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag

Danskernes fuldkornsindtag E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2014 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2013 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle, Karsten Kørup og Tue Christensen Afdeling for Ernæring,

Læs mere

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Kommentarer til de officielle kostråd

Kommentarer til de officielle kostråd E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 1, 2010 Kommentarer til de officielle kostråd Af Agnes N. Petersen, Ellen Trolle og Inge Tetens Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 03, 2015 Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Sørensen, Mette Rosenlund; Groth, Margit Velsing; Fagt, Sisse Publication date: 2012 Document

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Maks. ½ liter sodavand og saft om ugen

Maks. ½ liter sodavand og saft om ugen E-artikel nr. 1, 2009 Maks. ½ liter sodavand og saft om ugen Af Anja Biltoft-Jensen og Jeppe Matthiessen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Kostundersøgelser viser, at børn og unge er de største

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Fisk Mælk Mad Kød Faktisk kost Danskerne Befolkningen Hygge Madpyramide Sunde kostvaner Fornuft Følelse Lyst Fødevarer Frugt & grønt Hverdag Weekend

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu. Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

Næringsstofanbefalinger

Næringsstofanbefalinger Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Faglig baggrund for Madpyramiden. Revidering og revitalisering af Madpyramiden. Sundhed, smag og klima

Faglig baggrund for Madpyramiden. Revidering og revitalisering af Madpyramiden. Sundhed, smag og klima Faglig baggrund for Madpyramiden Revidering og revitalisering af Madpyramiden. Sundhed, smag og klima November 2010 2 Faglig baggrund for Madpyramiden - Revidering og revitalisering af Madpyramiden. Sundhed,

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Ny undersøgelse fra VIFFOS: Kosttilskud til børn giver risiko for overdosering af vitaminer og mineraler

Ny undersøgelse fra VIFFOS: Kosttilskud til børn giver risiko for overdosering af vitaminer og mineraler Ny undersøgelse fra VIFFOS: Kosttilskud til børn giver risiko for overdosering af vitaminer og mineraler Af Iben Humble Kristensen, Udviklingskonsulent, cand.scient. i human ernæring og Gitte Gross, Centerleder

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Børns kost på hverdage og weekenddage.

Børns kost på hverdage og weekenddage. Børns kost på hverdage og weekenddage. Hvordan er kostens kvalitet? Sisse Fagt, afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Snakke om to af artiklerne i PhD afhandlingen Artikel I Rothausen BW, Matthiessen

Læs mere

Saltindhold i brød og morgenmadscerealier

Saltindhold i brød og morgenmadscerealier Saltindhold i brød og morgenmadscerealier E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2016 Af Ellen Trolle, Erling Saxholt og Pia Knuthsen DTU Fødevareinstituttet Saltindholdet i hvedebrød og rugbrød

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208 Dep. sagsnr. 14890 Den 9. juli 2009 FVM 676 NOTAT

Læs mere

Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet

Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet Inge Tetens Lars Bo Andersen Arne Astrup Ulla Holmboe Gondolf Kjeld Hermansen Marianne

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet

Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet Inge Tetens Lars Bo Andersen Arne Astrup Ulla Holmboe Gondolf Kjeld Hermansen Marianne

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015. Else Molander Fødevarestyrelsen

De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015. Else Molander Fødevarestyrelsen De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015 Else Molander Fødevarestyrelsen 5th October 2015 De officielle kostråd 2 Nordiske Næringsstof Rekommandationer 2012 2015 kostrådsrapport fra USA analog til NNR

Læs mere

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen. KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Beskrevet ud fra den landsdækkende kostundersøgelse 1995 og 2000/01. Margit Velsing Groth og Sisse Fagt Afdeling for Ernæring Institut

Læs mere

Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge

Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 8, 6 Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Fagt, Sisse Publication date: 8 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication Citation

Læs mere

Update på diabeteskosten hvad siger evidensen?

Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Inge Tetens Professor i Ernæring Afd. Ernæring Fødevareinstituttet Menu 1. Introduktion, inkl. afgrænsning 2. Den videnskabelige evidens? 3. Diabeteskosten

Læs mere

Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt

Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet jmat@food.dtu.dk Hvad vil jeg tale om? Er fedmekurven knækket? Faktorer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 De 8 kostråd -vægtvedligeholdelse og vægttab Spis mere frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler,

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning Nr. 47 397 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring Maj 2013

Læs mere

Lektion 7 Energi (kcal)

Lektion 7 Energi (kcal) Lektion 7 Energi (kcal) I denne uge ser vi på Energi i form af kcal/kj Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Fisk Mælk Mad Kød Faktisk kost Danskerne Befolkningen Hygge Madpyramide Sunde kostvaner Fornuft Følelse Lyst Fødevarer Frugt & grønt Hverdag Weekend

Læs mere

Salt, sundhed og sygdom

Salt, sundhed og sygdom Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Danskernes kostvaner 1995-2006 Status og udvikling med focus på frugt og grønt samt sukker

Danskernes kostvaner 1995-2006 Status og udvikling med focus på frugt og grønt samt sukker Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 26, 2016 Danskernes kostvaner 1995-2006 Status og udvikling med focus på frugt og grønt samt sukker Fagt, Sisse; Biltoft-Jensen, Anja Pia; Matthiessen, Jeppe; Groth,

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer

Læs mere

Kostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg

Kostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg Kostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg Forord Her på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg formulerede vi i 2006 vores første kostpolitik, idet vi allerede dengang anså det for en vigtig opgave at

Læs mere

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012 Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Danskernes kostvaner 2011-2013

Danskernes kostvaner 2011-2013 Danskernes kostvaner 2011-2013 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Udarbejdet af: Agnes N. Pedersen Tue Christensen Jeppe Matthiessen Vibeke Kildegaard Knudsen Mette Rosenlund-Sørensen Anja

Læs mere

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Sanne K Poulsen, Anette Due, Andreas B Jordy, Bente Kiens, Ken D Stark, Steen Stender, Claus Holst, Arne Astrup, Thomas M Larsen

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet. Grundlag for ernæringsmæssige krav til skolemad

Danmarks Tekniske Universitet. Grundlag for ernæringsmæssige krav til skolemad Danmarks Tekniske Universitet Grundlag for ernæringsmæssige krav til skolemad Grundlag for ernæringsmæssige krav til skolemad Udarbejdet af: Lene Møller Christensen Fødevareinstituttet, DTU Afdeling for

Læs mere

Næringsstofanbefalinger

Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition Recommendations 2004. Nord2004:13. Nordic Council

Læs mere

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208/Dep. sagsnr. 14890 Den 25. september 2009 FVM 695 REVIDERET

Læs mere

Sundhedseffekter. Vægtkontrol

Sundhedseffekter. Vægtkontrol Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere