Fedt i kosten - hvordan?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fedt i kosten - hvordan?"

Transkript

1 E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 3, 2011 Fedt i kosten - hvordan? Af Niels Lyhne Andersen og Inge Tetens Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: Baggrund Den danske kost indeholder for meget fedt og specielt for meget mættet fedt vurderet ud fra den anbefalede fordeling af de energigivende næringsstoffer som angivet i Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR, 2004). Følgelig anbefales det at begrænse fedtindholdet i kosten ved fortrinsvis at nedsætte indtaget af fødevarer, som har et højt indhold af mættet fedt, men i NNR gives der ikke nærmere anvisninger på, hvordan det udmøntes i den daglige kost. I kostrådene fra 2005 (Astrup et al. 2005) oversættes anbefalingen således: Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød. Den energi, som spares ved at spise mindre fedt, erstattes af energi fra fødevarer, som det anbefales at spise mere af: frugt, grøntsager, fisk og stivelses- og kostfiberrige fødevarer. Inden for det seneste års tid er der publiceret en række studier, som har kikket på sammenhængen mellem hjertesygdom og indtag af mættet fedt, umættet fedt og forskellige typer kulhydrat (Pedersen et al. 2010a). Resultaterne af disse studier rejser spørgsmålet, om de aktuelt gældende kostråd (og næringsstofstofanbefalinger) bør justeres. DTU Fødevareinstituttet har gennemgået den nyere videnskabelige litteratur på området og vurderet, om det er muligt at give mere specifikke retningslinier om den energimængde, som bliver tilovers, når kostens indhold af mættet fedt nedsættes. Mere specifikt har DTU Fødevareinstituttet vurderet, hvilken type af fødevarer, der kan erstatte det mættede fedt ved en kostomlægning efter de nuværende otte kostråd. Næringsstoffer versus fødevarer Det er væsentligt at skelne mellem to forskellige situationer. På den ene side står kostens sammensætning med hensyn til indhold af næringsstoffer her primært fordelingen mellem de energigivendes næringsstoffer, og på den anden side sammensætningen udtrykt i indhold af fødevarer. De fødevarer, der tilsammen leverer næringsstofferne. Vi spiser mad (fødevarer) og får på den måde de nødvendige næringsstoffer.

2 Når vi ser på kostens kvalitet udtrykt i kostsammensætning, kan den altså beskrives ud fra en næringsstofvinkel og en fødevarevinkel. At gå fra fødevarer til næringsstoffer er relativt simpelt. Det kræver blot en næringsberegning af art og mængder af spiste fødevarer. Det er imidlertid langt vanskeligere at gå den modsatte vej, som man skal gøre, for eksempel når anbefalet energifordeling skal oversættes til kostråd. Det kan i princippet gøres på et utal af måder afhængig af, hvilke andre forudsætninger, der skal tages hensyn til. I praksis vil det som oftest være hensynet til eksisterende kostvaner, madkultur og fødevareforsyning, som indgår i de modelberegninger, der skal føre til kvantificerede råd om indtag af forskellige fødevarer. Den faktiske og den anbefalede fedtsyrefordeling udviser store forskelle (tabel 1). Indholdet af mættede fedtsyrer er 50% højere end anbefalet, eller udtrykt i energiprocenter er det ca. 5 procentpoint. Hele den ønskelige reduktion i kostens fedtindhold ligger altså formelt på det mættede fedt. Polyumættet fedt i kosten er på nedre grænse af det anbefalede interval og bør måske øges lidt. Indholdet af monoumættede fedtsyrer er med 12 E% midt i det anbefalede interval. Protein 15 E% Protein 15 E% Hvor står vi og hvor skal vi hen? Den gennemsnitlige energifordeling i den danske kost er 35, 50 og 15 energiprocent (E%) fra henholdsvis fedt, kulhydrat og protein mod en anbefalet målsætning på 30, 55 og 15 E% (figur 1). Fedtenergiprocenten skal altså nedsættes med 5 procentpoint, og kulhydratenergiprocenten øges tilsvarende. Proteinenergiprocenten holdes uændret. Inddrages hensynet til fedtsyresammensætning og kvalitet af kulhydraterne, bliver det lidt mere komplekst. Kulhydrat 50 E% Fedt 35 E% Gennemsnitskosten Kulhydrat 55 E% Fedt 30 E% Populationsmål Figur 1. Gennemsnitlig energifordeling (ekskl. alkohol) i kosten ; n = 4431, 4-75 år (Pedersen et al. 2010b) og det anbefalede populationsmål (NNR 2004). Tabel 1. Gennemsnitlig fedtsyrefordeling (ekskl. alkohol) i kosten ; n = 4431, 4-75 år (Pedersen et al. 2010b) versus anbefalet (NNR 2004). Gennemsnitskosten E% Anbefalet E% Polyumættede fedtsyrer Monoumættede fedtsyrer Mættede fedtsyrer 15 ~10 (Summen af fedtsyre-energiprocenter er 32, mens kostens fedtenergiprocent er 35. Forskellen skyldes, at fedtenergiprocenten inkluderer glycerol og andre lipidkomponenter. Desuden er et mindre bidrag fra transfedtsyrer (0,6 E%) ikke medtaget.) 2

3 Tabel 2. Gennemsnitlig kulhydratsammensætning (ekskl. alkohol) i kosten ; n = 4431, 4-75 år (Pedersen et al. 2010b) versus anbefalet (NNR 2004). Gennemsnitskosten Anbefalet Kulhydrat, total, E% tilsat sukker, E% Kostfiber, g/mj 2,3 3 De ønskelige ændringer i kostens sammensætning med hensyn til kulhydrat kan aflæses i tabel 2. Forøgelsen i kulhydratenergiprocent på 5 procentpoint bør ske på en sådan måde, at indholdet af kostfiber bliver ca. 30 % højere. Samtidig bør indholdet af tilsat sukker sættes ned set i lyset af, at børn i gennemsnit indtager 12 E%. Det betyder, at gennemsnittet for hele befolkningen bør være mindre end 10 E%. De anbefalede ændringer kan sammenfattes til: mindre mættet fedt og tilsat sukker og mere kulhydrat inklusiv kostfiber og polyumættet fedt. Disse ændringer peger i retning af færre animalske og flere vegetabilske fødevarer i kosten, men hvor meget og hvordan kan ikke umiddelbart besvares i detaljer. Det vil kræve egentlige modelberegninger. Kostsammensætning udtrykt i fødevarer Som nævnt kan en kost, som lever op til de anbefalede niveauer for næringsstofindhold, sammensættes på utallige måder. Men vælger vi at tage udgangspunkt i den danske gennemsnitskost for voksne og følge anvisningerne i de otte kostråd kunne den anbefalede kost se ud som vist i tabel 3. Blandt de mest markante ændringer er en forøgelse næsten en fordobling af mængden af fuldkornsprodukter. I beregningerne er der forudsat, at gruppen brød og cerealier udgøres af 25% fint hvedebrød, 25% fuldkornshvedebrød, 40% rugbrød og 10% havregryn. Altså en omlægning af forbruget af brød mod en større andel af fuldkornsbrød. Det er bemærkelsesværdigt, at den anbefalede kost kun indeholder 66 g fuldkorn 1 pr. 10 MJ, når der anbefales et indtag på mindst 75 g (Mejborn et al. 2010). Forklaringen er imidlertid, at beregningerne baserer sig på de samme brødopskrifter, som er anvendt i gennemsnitskosten. Databasen, som er brugt til beregningerne i denne artikel, har endnu ikke data for det nye brødsortiment, som er et resultat af fuldkornsrapporten (Mejborn et al. 2010). Det må forventes, at indtaget af fuldkorn i fremtidige beregninger bliver højere. Den anbefalede kost indeholder også betydeligt mere fra grupperne grøntsager, kartofler, ris og pasta samt fisk. De øgede mængder modsvares af en reduktion i indholdet af ost, kød, fedtstoffer samt sukker, slik og energiholdige drikkevarer. Ikkeenergiholdige drikkevarer er holdt på et uændret niveau. I beregningerne er fordelingen af fødevarer inden for den enkelte gruppe som hovedregel bibeholdt på samme niveau som i gennemsnitskosten. I den anbefalede kost er mælk og ost de magre varianter, og fedtstofferne er halvt bløde margariner og halvt olier (lige dele oliven-, raps- og solsikkeolie). 1 Fuldkorn er den bestanddel af varen, som udgøres af fuldkornsmel og hele eller knækkede kerner. Der er tale om en regnestørrelse, som er baseret på oplysninger om ingredienserne i de forskellige brødtyper. 3

4 Tabel 3. Dansk gennemsnitskost ( ) for voksne; n = 3528, år (Pedersen et al. 2010b) versus en kost, som følger anvisningerne i de otte kostråd (Astrup et al. 2005). Dansk gennemsnitskost (voksne) Anbefalet kost iflg. kostråd Ændring g/10 MJ g/10 MJ % Mælk Ost Brød og cerealier heraf fuldkorn 1) Grøntsager ekskl. kartofler Kartofler, ris og pasta Frugt heraf juice Kød inkl. fjerkræ Fisk Æg Fedtstoffer Sukker og slik Drikkevarer ekskl. mælk & juice - heraf kaffe og te postevand dansk vand sodavand og saft øl 181 vin spiritus 5 4

5 I tabel 4 vises den ernæringsmæssige sammensætning af gennemsnitskosten og forslaget til anbefalet kost. Energiprocenterne er beregnet ekskl. bidraget fra alkohol i overensstemmelse med NNR Alkohol udgør henholdsvis 5,6% og 3,6% af det totale energiindhold. Den anbefalede kost indeholder relativt mindre fedt og mættet fedt og mere umættet såvel mono- som polyumættet fedt. På kulhydratsiden indeholder kostrådskosten mindre tilsat sukker og betragteligt mere kostfiber. Det totale indhold af kulhydrat er forøget. Proteinenergiprocenten er omtrent uændret. Næringsberegningen viser også, at indholdet af mikronæringsstoffer i den anbefalede kost er tilfredsstillende, bortset fra vitamin D, hvor indholdet i kosten generelt er for lavt. Data er ikke vist. I det gennemregnede eksempel på en kostsammensætning, som følger anvisningerne i kostrådene, er der ikke gjort forsøg på beregne ændringer i det gennemsnitlige glykæmiske indeks (GI 2 ). Men med ændringerne i brødsortiment, grøntsager og frugt samt begrænsningerne i søde sager, er der ikke tvivl om, at kosten ifølge kostrådene har et klart lavere GI end gennemsnitskosten. Tabel 4. Ernæringsmæssig sammensætning af dansk gennemsnitskost ( ) for voksne; n = 3528, år (Pedersen et al. 2010b) versus en kost, som følger anvisningerne i de otte kostråd (Astrup et al. 2005) og anbefalinger i NNR Gennemsnitskosten Anbefalet kost iflg. kostråd Anbefalet kost iflg. NNR 2004 Fedt, E% mættede fedtsyrer, E% 15 8,4 ~10 -monoumættede fedtsyrer, E% 12 13, polyumættede fedtsyrer, E% 5 7, Kulhydrat total, E% tilsat sukker, E% Kostfiber, g/10mj 2,3 3,2 3 Protein, E% Det glykæmiske indeks er en måde at udtrykke stigningen i blodsukkeret efter indtagelse af en fødevare/måltid med en given mængde kulhydrat, og det kan bruges som et udtryk for kvaliteten af de spiste kulhydrater. 5

6 Færre animalske produkter og færre tomme kalorier Sammenfattende viser beregningerne, at når kostrådene skal udmøntes i konkrete mængder, der kan indgå i et samlet kostmønster, så er det muligt at opfylde normerne i de nordiske næringsstofanbefalinger. Udtrykt i generelle vendinger betyder de foreslåede ændringer, at kostens sammensætning forskydes mod mindre mængder animalske produkter (især de fede) og produkter af karakteren tomme kalorier. Denne reduktion modsvares af øgede mængder vegetabilske fødevarer, især af den uraffinerede slags. En lignende konklusion blev opnået efter beregninger på en kost til danske teenagere (Biltoft-Jensen et al. 2008). Gennemgang af nyere studier Den anbefalede energifordeling i NNR 2004 og de afledede kostråd sigter mod forebyggelse af blandt andet hjertesygdom, diabetes, visse kræftsygdomme og overvægt/ fedme, mens de studier, som har været diskuteret i den danske presse inden for det sidste års tid, alle drejer sig om kostens sammensætning med hensyn til fedt og kulhydrat og risiko for hjertesygdom. Mest opmærksomhed har der været om to danske studier af Jakobsen et al. (2009; 2010). Det første var en analyse af poolede data fra 11 kohorte studier heraf seks amerikanske, fire europæiske og et israelsk. Analysen viste, at en reduktion i kostens indhold af mættede fedtsyrer på 5 E% modsvaret af en øgning i indholdet af polyumættet fedt var associeret med nedsat risiko på 13% for hjertesygdom og 26% for hjertedød. Der var ingen effekt af at erstatte mættede fedtsyrer med monoumættede, mens erstatning med 5 E% kulhydrat medførte en øgning af risikoen for hjertesygdom på 7%. I et opfølgende studie undersøgte Jakobsen et al. sammenhængen mellem risiko for hjertesygdom og kvaliteten af kostens kulhydrat (Jakobsen et al, 2010). Som kvalitetsparameter valgtes et vægtet gennemsnit af de indtagne fødevarers glyæmiske indeks (GI). Deltagerne blev opdelt i tertiler høj, medium og lav GI. I høj-gi gruppen var udskiftning af mættet fedt med kulhydrat associeret med øget risiko hos mænd, men ikke hos kvinder, og man så en trend mod lavere risiko med lavere GI. At udskiftning af mættet fedt med polyumættet nedsætter risikoen for hjertesygdom er bekræftet i andre nyere metaanalyser (fx Mozaffarian et al. 2010), mens en metaanalyse af Siri-Tarino et al. (2010a) ikke finder sammenhæng mellem kostens indhold af mættet fedt og risiko for hjertesygdom. Samme gruppe finder dog nedsat risiko, når mættet fedt erstattes med polyumættet og øget risiko ved at erstatte mættet fedt med især raffinerede kulhydrater (2010b). Begge studier diskuteres og kritiseres på væsentlige punkter i en redaktionel kommentar (Stamler 2010). I relation til kostråd er Mente et al. (2009) interessant, fordi gruppen har analyseret associationer mellem hjertesygdom og kostens sammensætning både indholdsstoffer og fødevaregrupper såvel som kostformer, og man har samtidig vurderet styrken af evidens for kausal sammenhæng. I metaanalysen indgår 146 prospektive kohorteundersøgelser og 43 randomiserede kontrollerede undersøgelser. Analysen finder stærk evidens for kausal sammenhæng for beskyttende faktorer: grøntsager, nødder, monoumættede fedtsyrer og kostmønstre benævnt som middelhavskost, fornuftig kost og høj-kvalitet kost. Middelhavskost er karakteriseret ved høje indtag af grøntsager, bælgfrugter, frugt, nødder, fuldkorn, ost eller yoghurt, fisk og monoumættet fedt i forhold til mættet fedt. Det fornuftige kostmønster omfatter høje indtag af grøntsager, frugt, bælgfrugter og fisk. Artiklen definerer ikke, hvad der menes med høj-kvalitet kost. Blandt disse faktorer er det kun middelhavskosten, som er undersøgt i et randomiseret kontrolleret studie og fundet signifikant associeret med nedsat risiko for koronar hjertesygdom. Mente et al. (2009) finder ligeledes stærk evidens for kausal sammenhæng med risikoforøgende faktorer: transfedtsyrer, fødevarer med højt GI eller høj glykæmisk belastning (load) og vestligt kostmønster. Sidstnævnte er karakteriseret ved høje indtag af kødprodukter, rødt kød, smør, fede mejeriprodukter, æg og kornprodukter (ikke-fuldkorn). Analysen i Mente et al. (2009) viser moderat evidens for kausalitet af andre beskyttede kostfaktorer: indtag af fisk, marine n-3 fedtsyrer, fuldkorn, vitaminerne E, C, folat og beta-caroten (fra kosten), alkohol, frugt og kostfiber, og 6

7 svag evidens for polyumættede fedtsyrer. Evidensen for de risikoforøgende faktorer: total fedt og mættede fedtsyrer er ligeledes svag. Det skal bemærkes, at de undersøgte faktorer ikke er indbyrdes uafhængige. Således er der en åbenbar positiv sammenhæng mellem indtag af fx fuldkorn, kostfiber og en kost med lavt GI, men også andre måske mindre iøjnefaldende sammenhænge eksisterer. Ikke mindst må man regne med, at de tre risikonedsættende kostformer har mange fællestræk. Disse resultater afviger i nogen grad fra de danske studier med hensyn til betydningen af kostens fedtsyresammensætning, men bekræfter, at kostens kulhydratkvalitet har indflydelse på risikoprofilen. Når der således er diskrepanser, afspejler det selvsagt vanskelighederne med at skaffe valide svar på, hvad der er sundt med hensyn til enkelte kostkomponenter. Men det mere end antyder også, at det er vigtigt ikke at overse betydningen af et muligt ja, sandsynligt samspil mellem flere af kostens fødevarer eller bestanddele. Det er specielt bemærkelsesværdigt, at kostmønstre, som ikke afviger meget fra det som anbefales i Danmark, synes at være kausalt associeret med nedsat risiko for hjertesygdom. For at nedsætte risikoen for hjertesygdom vurderes det stadig at være fornuftigt at begrænse indtaget af mættet fedt (Katan, 2009). En nyere gennemgang af den videnskabelige dokumentation om sammenhængen mellem fedt og sygdom/sundhed konkluderer, at indtaget af mættede fedtsyrer bør være så lavt som muligt inden for rammerne af en ernæringsmæssigt tilstrækkelig kost 3 (EFSA, 2010). Der blev fundet en positiv dosis-respons sammenhæng mellem indtag af en blanding af mættede fedtsyrer og blodets indhold af LDL-kolesterol. Interventionsstudier viser, at når indtaget af fødevarer med et højt indhold af mættet fedt erstattes med fødevarer, der er rige på n-6 polyumættede fedtsyrer (uden at ændre det samlede indtag af fedt) falder antallet af hjertetilfælde (EFSA, 2010). EFSA foreslår et interval for referenceindtaget af fedt på E% - baseret på en samlet afvejning af den eksisterende evidens for, at et moderat fedtindtag (<35 E%) er i overensstemmelse med et reduceret energiindtag, og at et fedtindtag <20 E% ikke fører til nogle mangelsymptomer eller uhensigtsmæssige effekter på blodlipider. EFSA sætter ingen referenceværdier på indtaget af fedtsyrer. Det gør amerikanerne derimod i deres nye kostråd (DGAC, 2010). Her hedder det, at indtag af fedtsyrer og kolesterol er vigtige determinanter for kardiovaskulær sygdom og type 2 diabetes. For at reducere forekomsten af disse sygdomme peger tyngden af den eksisterende evidens på, at gavnlige helbredseffekter er knyttet til flere ændringer i indtaget af fedt og kolesterol fra kosten. Disse omfatter en begrænsning af mættede fedtsyrer til under 7 E%, som erstattes med fødevarer, der er kilder til mono- og polyumættede fedtsyrer. Som et trin på vej mod det mål anbefales enkeltpersoner først at sigte mod en reduktion på under 10 E% (DGAC, 2010). I relation til spørgsmålet om, hvad der bør erstatte de mættede fedtsyrer kan de amerikanske kostråd vække undren. Det fastslås, at en sund kost har et højt indhold af kulhydrat, idet begrebet højt indhold differentieres efter fysisk aktivitetsniveau. Indholdet kan svinge mellem 45 og 65 E%. Fysisk aktive anbefales den høje ende af intervallet og amerikanere på lav-kalorie kost den lave ende. Det anbefales at vælge kostfiberrige fødevarer som fuldkorn, grøntsager, frugt og kogte bælgfrugter som basis i kosten. Men samtidig foreslås et maksimalt indtag af tilsat sukker svarende til 25 E% (DGAC, 2010). Det vurderes, at sådanne anbefalinger ikke hænger sammen med et dansk kostmønster, hvor beregninger viser, at det er vanskeligt at opfylde kostfiberanbefalingen (3 g/mj) ved et sukkerindhold på 10 E%. 3 Ernæringsmæssigt tilstrækkelig kost er resultatet af fødevarebaserede kostråd og refererer til et kostmønster, som leverer alle essentielle næringsstoffer i tilstrækkelige mængder såvel som energigivende næringsstoffer proportionalt med viden om godt helbred (EFSA 2010). 7

8 Sammenfatning og konklusion Kostråd rettet mod den generelle befolkning tager typisk udgangspunkt i eksisterende kostvaner, som de afspejles i resultaterne af kostundersøgelser. Kostrådene peger almindeligvis på ønskelige ændringer af typen spis mere af dit og mindre af dat. Men de kan også være indsnævrede til fx spar på, hvis man har ønsket at fokusere på et prioriteret område af kostmønstret. Uanset hvad, så vil enhver ændring i kostvaner rumme samtidige forøgelser og nedsættelser i indtaget af forskellige typer af fødevarer. Sagt med andre ord bør ændringerne være isokaloriske, dvs. at kostens energiindhold skal være det samme før og efter kostændringen, som det også er tilfældet i eksemplet ovenfor på en kost, som følger kostrådene. En vigtig undtagelse herfra kan være kortere eller længere perioder med negativ energibalance i forbindelse med vægttab. Her kan der selvsagt være tale om reduktion i indtag fra en eller flere fødevaregrupper uden at der kompenseres ved at spise mere fra andre grupper. Næringsstofanbefalingerne (NNR2004) anbefaler begrænsninger i indtaget af mættede fedtsyrer som en af de højest prioriterede ændringer i kostens sammensætning. I forbindelse med publiceringen af de to studier af Jakobsen et al. (2009, 2010) har spørgsmålet været rejst, om mættet fedt skal erstattes af polyumættet fedt eller af kulhydrat. Det korte svar er begge dele med hensyntagen til kvaliteten af både fedt og kulhydrater. Man kan dog ikke bare udbytte for eksempel en slags fedtsyrer med en anden; mange andre komponenter er i spil samtidig. margariner og fede kødprodukter, som er ansvarlige for langt hovedparten af kostens mættede fedt. I stedet bør forbruget flyttes mod bløde margariner og vegetabilske olier, magre mælkeprodukter, men også fedtfattige fødevarer som fuldkornsbrød, grøntsager og frugt. Sådanne kostændringer nedsætter energiprocenten for mættede fedtsyrer og øger andelen af umættede fedtsyrer ligesom kostens GI nedsættes. Det gennemregnede eksempel på en kostsammensætning, som følger retningslinjerne i de danske kostråd, giver samme resultat. Det er værd at bemærke, at den anbefalede kost vil have mange fællestræk med de kostmønstre, som er forbundet med lav sygdomsrisiko. Det bestyrker vurderingen af, at hvis de danske kostråd efterleves, vil de føre til en bedre sundhedstilstand i befolkningen. Udtrykt i næringsstoffer peger resultaterne på, at hverken mættet fedt eller raffinerede kulhydrater skal indgå med større vægt i en sund kost. DTU Fødevareinstituttet vurderer overordnet, at der ikke er overbevisende holdepunkter for at ændre substansen i de aktuelle kostråd på nuværende tidspunkt. Det betyder imidlertid ikke, at præsentation og formuleringer er uden for diskussion. Hvorvidt der er behov for mere specifikke anbefalinger vedrørende fedtsyrer og kulhydratkvalitet bør afvente de kommende Nordiske Næringsstofanbefalinger, som er under udarbejdelse og udkommer i Kontakt Professor Inge Tetens, tlf Men spørgsmålet bør udvides og søges besvaret gennem yderligere analyser og beregninger ud over statistiske multivariate analyser. Vi spiser ikke fedtsyrer og andre næringsstoffer, men fødevarer, som indeholder varierende mængder af blandt andet mættede, monoumættede og polyumættede fedtsyrer og gode og dårlige kulhydrater. Spørgsmålet bør derfor tage udgangspunkt i NNRs anbefaling om en begrænsning af fedtindholdet i kosten ved fortrinsvis at nedsætte indtaget af fødevarer, som har et højt indhold af mættet fedt. Hvad skal man så spise i stedet? Man bør altså begrænse indtaget af smør, blandingsprodukter og andre fede mejeriprodukter, hårde 8

9 Referencer Astrup A, Andersen NL, Stender S, Trolle E. Kostrådene Rapport. Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning, Søborg. Biltoft-Jensen A, Trolle E, Christensen T, Ygil KH, Fagt S, Matthiessen J, Groth MV, Tetens I. Development of a recommended food intake pattern for healthy Danish adolescents consistent with the Danish dietary guidelines, nutrient recommendations and national food preferences. J Hum Nutr Diet Oct; 21(5): DGAC Report of the Dietary Guidelines Advisory Committee on the Dietary Guidelines for Americans, EFSA Scientific Opinion on Dietary Reference Values for fats, including saturated fatty acids, polyunsaturated fatty acids, monounsaturated fatty acids, trans fatty acids, and cholesterol. EFSA Journal 2010; 8(3): Jakobsen MU, O Reilly EJ, Heitmann BL, Pereira MA, Bälter K, Fraser GE, Goldbourt U, Hallmans G, Knekt P, Liu S, Pietinen P, Spiegelman D, Stevens J, Virtamo J, Willet WC, Ascherio A. Major types of dietary fat and risk of coronary heart disease: a pooled analysis of 11 cohort studies. Am J Clin Nutr 2009; 89: Jakobsen MU, Dethlefsen C, Joensen AM, Stegger J, Tjønneland A, Schmidt EB, Overvad K. Intake of carbohydrates compared with intake of saturated fatty acids and risk of myocardial infarction: importance of the glycemic index. Am J Clin Nutr 2010; 91: Katan MB. Omega-6 polyunsaturated fatty acids and coronary heart disease. Am J Clin Nutr 2009; 89: Mejborn H, Biltoft-Jensen A, Trolle E, Tetens I (2010). Fuldkorn. Definition og vidensgrundlag for anbefaling af fuldkornsindtag i Danmark. Rapport. DTU Fødevareinstituttet, Søborg. Mente A, de Koning L, Shannon HS, Anand SS. A Systematic Review of the Evidence Supporting a Causal Link Between Dietary Factors and Coronary Heart Disease. Arch Intern Med 2009; 169: Mozaffarian D, Micha R, Wallace S. Effects on Coronary Heart Disease of Increasing Polyunsaturated Fat in Place of Saturated Fat: A Systematic Review and Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. PLoS Med 7: Epub 2010 March NNR Nordic Nutrition Recommendations (2004). Integrating nutrition and physical activity. København, Nord 2002:13. Pedersen AN, Trolle E, Tetens I (2010a). Kommentarer til de officielle kostråd. Notat. DTU Fødevareinstituttet, Søborg. Pedersen AN, Fagt S, Groth MV, Christen T, Biltoft-Jensen A, Matthiessen J, Andersen NL, Kørup K, Hartkopp H, Ygil KH, Hinsch H-J, Saxholt E, Trolle E (2010b). Danskernes kostvaner Hovedresultater. Rapport. DTU Fødevareinstituttet, Søborg. Siri-Tarino PW, Sun Q, Hu FB, Krauss RM. Saturated fat, carbohydrate, and cardiovascular disease. Am J Clin Nutr 2010a; 91: Siri-Tarino PW, Sun Q, Hu FB, Krauss RM. Meta-analysis of prospective cohort studies evaluating the association of saturated fat with cardiovascular disease. Am J Clin Nutr 2010b; 91: Stamler J. Diet-heart: a problematic revisit. Am J Clin Nutr 2010; 91:

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Fisk Mælk Mad Kød Faktisk kost Danskerne Befolkningen Hygge Madpyramide Sunde kostvaner Fornuft Følelse Lyst Fødevarer Frugt & grønt Hverdag Weekend

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Beskrevet ud fra den landsdækkende kostundersøgelse 1995 og 2000/01. Margit Velsing Groth og Sisse Fagt Afdeling for Ernæring Institut

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet

Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet Inge Tetens Lars Bo Andersen Arne Astrup Ulla Holmboe Gondolf Kjeld Hermansen Marianne

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet

Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet Inge Tetens Lars Bo Andersen Arne Astrup Ulla Holmboe Gondolf Kjeld Hermansen Marianne

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Danskernes kostvaner 2011-2013

Danskernes kostvaner 2011-2013 Danskernes kostvaner 2011-2013 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Udarbejdet af: Agnes N. Pedersen Tue Christensen Jeppe Matthiessen Vibeke Kildegaard Knudsen Mette Rosenlund-Sørensen Anja

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 De 8 kostråd -vægtvedligeholdelse og vægttab Spis mere frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler,

Læs mere

Danskernes kostvaner 1995-2006. Status og udvikling med fokus på frugt og grønt samt sukker

Danskernes kostvaner 1995-2006. Status og udvikling med fokus på frugt og grønt samt sukker Danskernes kostvaner 1995-2006 Status og udvikling med fokus på frugt og grønt samt sukker Danskernes kostvaner 1995-2006 Status og udvikling med fokus på frugt og grønt samt sukker Udarbejdet af: Sisse

Læs mere

Livet skal helst ikke være én lang kur

Livet skal helst ikke være én lang kur e alle videoerne om diæterne på vores nye online tv-kanal, www.sund-forskningonair.dk 4 sund-forskning.dk - SENSOMMER 2014 AL IKKE VÆRE EN LANG KUR * Livet skal helst ikke være én lang kur Arne Astrup

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Danskernes kostvaner 2003-2008

Danskernes kostvaner 2003-2008 Danskernes kostvaner 2003-2008 Danskernes kostvaner 2003-2008 Hovedresultater Udarbejdet af: Agnes N. Pedersen Sisse Fagt Margit Velsing Groth Tue Christensen Anja Biltoft-Jensen Jeppe Matthiessen Niels

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid.

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Dansk Firmaidrætsforbund Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Motion på Arbejdspladsen MpA tilbyder : Rådgivning om sundhed på arbejdspladsen SundhedsCertificering

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

Fedtstoffernes betydning for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom i Danmark

Fedtstoffernes betydning for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom i Danmark 2 Fedtstoffernes betydning for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom i Danmark Arne Astrup 1, Mogens Lytken Larsen 2, Steen Stender 3 & Jørn Dyerberg 4 STATUSARTIKEL 1) Institut for Idræt og Ernæring, Det

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

dokumentation for trinity eat wise KOSTKOMPAGNIET

dokumentation for trinity eat wise KOSTKOMPAGNIET dokumentation for trinity eat wise KOSTKOMPAGNIET 2 Kostens næringsstofindhold Råvarer: Valg af råvarer Råvarer, der skal vælges med omtanke Råvarer, der skal spises meget af Koncept for eat wise Kostens

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Formålet er at opsamle eksisterende litteratur og relevante data om danske forbrugeres måltidsvaner. Måltidsvaner, eller måltidsmønstre, dækker over:

Formålet er at opsamle eksisterende litteratur og relevante data om danske forbrugeres måltidsvaner. Måltidsvaner, eller måltidsmønstre, dækker over: Rapport Danskernes måltidsvaner 7. august 2013 Proj.nr. 2000690-13 Version 1 KIJ/UNK/MT Kirsten Jensen og Ursula Kehlet Baggrund Sammendrag Projektet Sunde, velsmagende og mættende kødprodukter har til

Læs mere

Maj 2010. Børn og Skoles lokale KOSTPOLITIK. - for børn og unge i dagtilbud, skoler og døgninstitutioner

Maj 2010. Børn og Skoles lokale KOSTPOLITIK. - for børn og unge i dagtilbud, skoler og døgninstitutioner Maj 2010 Børn og Skoles lokale KOSTPOLITIK - for børn og unge i dagtilbud, skoler og døgninstitutioner - for børn og unge i dagtilbud, skoler og døgnin- Lokal kostpolitik Side Aabenraa 1 Kommunes overordnede

Læs mere

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) er et system der beskriver, hvorledes forskellige madvarer påvirker dit blodsukker. Dette koncept kan hjælpe mod sukkersyge eller til vægttab

Læs mere

Børn og unges måltidsvaner 2005-2008

Børn og unges måltidsvaner 2005-2008 Børn og unges måltidsvaner 2005-2008 Børn og unges måltidsvaner 2005-2008 Udarbejdet af: Lene Møller Christensen Karsten Kørup Ellen Trolle Jeppe Matthiessen Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet Afdeling

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Sociale forskelle i kosten Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Hvad jeg vil tale om Fakta om social ulighed i sundhed, forebyggelsesstrategier 2

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Danskernes kostvaner. Spæd- og småbørn 2006-2007

Danskernes kostvaner. Spæd- og småbørn 2006-2007 Danskernes kostvaner Spæd- og småbørn 2006-2007 Danskernes kostvaner Spæd- og småbørn 2006-2007 Udarbejdet af: Ellen Trolle Ulla Holmboe Gondolf Majken Ege Karsten Kørup Karin Hess Ygill Tue Christensen

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Pulver - fremtidens mad?

Pulver - fremtidens mad? Pulver - fremtidens mad? Martin Sohn, Indhold Introduktion Menneskets krav Havregryn vs pulvermad Fordele og ulemper Videoklip DIY Pulvermad Smagsprøver Diskussion Indhold Hvad er pulvermad? Indeholder

Læs mere

Generelle kostråd til svømmerne i Holstebro Elitesport

Generelle kostråd til svømmerne i Holstebro Elitesport Generelle kstråd til svømmerne i Hlstebr Elitesprt Det kræver meget energi at være så aktiv, sm I er. Selv de slankeste piger i 7. klasse skal spise den samme mængde mad sm en gennemsnitlig vksen mand.

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Energi til hele skidagen

Energi til hele skidagen Energi Til Hele Skidagen - 1 - Energi til hele skidagen En rapport fra skifitness.dk af Anja Bolbjerg De fleste kender fornemmelsen af at gassen går ud af ballonen op ad skidagen. Den sædvanlige kost på

Læs mere

Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013

Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Udarbejdet

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,

Læs mere

FEDTKVALITET OG HJERTE-KARSUNDHED

FEDTKVALITET OG HJERTE-KARSUNDHED FEDTKVALITET OG HJERTE-KARSUNDHED en vidensrapport for ernæringsprofessionelle Udgivet af Unilever og Hjerteforeningen AUGUST 2006 FEDTKVALITET OG HJERTESUNDHED 1 FORORD Kost og livsstil har stor betydning

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

guide Marts 2012- Se flere guider på bt.dk/plus Den perfekte kur for dig sider

guide Marts 2012- Se flere guider på bt.dk/plus Den perfekte kur for dig sider Marts 2012- Se flere guider på bt.dk/plus guide Den perfekte kur for dig 16 sider SÅdan virker de kendte kure DE ER BEDST Eksperterne bedømmer Det skal du spise Find den rette kur B.T. har sammen med eksperterne

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere