Anmelderiet skal vi nok komme frem til men først lige en omvej.

Transkript

1 Om at anmelde bøger med børn. Emil Blichfeldt Bibliotekarer er nogle af de rareste mennesker. Mennesker, der har har givet mig en tryg base mange år i min barndom. En base jeg nu nyder med mine egne børn. Men det er noget helt andet jeg vil fortælle tale om, og så alligevel ikke. For mit oplæg handler om glæden ved bøger, sammen med børn. Mere præcist om at anmelde bøger sammen med børn, noget jeg nyder at gøre i Weekendavisens børnetillæg, Faktisk, hvor jeg anmelder på 3 år. Anmelderiet skal vi nok komme frem til men først lige en omvej. Jeg har læst hele livet var en klovn til det som barn, men kom efter det og som mange andre sluger jeg masser af bøger ugentligt. Bøger jeg har en mening om. Meninger som jeg kun er lidt nervøs ved at dele For frygten for at sige noget forkert er der altid. Men hvor forkert kan man sige tingene? Som anmelder er det hele jo baseret på oplevelsen af bogen, en oplevelse der er helt subjektiv. Og så alligevel ikke. Der er en række regler for hvornår en bog virker og hvad der skal til for at fastholde læseren. Spænding og spejling er to af de ting der er alfa omega i bøger for børn og unge hvis bogen ikke rammer lige ind, der hvor det er farligt og gør lidt ondt så bliver bogen ikke læst. Bogen bliver ikke læst, fordi der er så mange muligheder, både i form af alle de elektroniske ting, men også børnebøger fra udlandet. Konkurrencen om børnenes gunst er på visse områder en god ting, for det stiller krav om høj kvalitet i børnebøgerne. Man kan ikke længere affodre børn med dårlige bøger og pege fingre af dem når de ikke gider at læse, hvilket var kotymen da jeg var knægt i 80erne. 1

2 Jeg lærte først at læse på biblioteket, begravet i stakkevis af tegneserier. Tegneserierne fylder mindre og mindre på bibliotekerne, men tilgengæld er nutidens letlæste bøger på et helt andet niveau end da jeg var barn Nu er der letlæselige bøger af Mette Finderup, Benni Bødker og mange andre. Bøger der er illustreret af Danmarks bedste tegner såsom Christian Guldager og Peter Snejbjerg. Bøger med illustrationer, der er på højde med dem i de gode tegneserier. Bøger der er så spændende, at selv de langsomt læsende drenge bliver suget ind. Det er bøger der fint spejler min indre knægt og som jeg anmelder uden slinger i valsen. Det er jo meget godt det hele, men det jeg vil frem frem til, er hvilke anmeldelser, jeg laver bedre sammen med Helena. Som man nok kan regne ud, er det bøger der spejler tweenage piger og der må jeg indrømme at jeg ikke er på helt sikker grund ;) Jeg kan sagtens se om bogen er skruet ordentligt sammen og for det meste også om den rammer. Men præcist hvor hårdt den går lige ind i hjertekulen, hjælper det rigtigt meget at have en betweenager i baghånden Børn i baghånden er godt, men de deler ikke deres oplevelser på samme måde, som hvis man spørger en voksen. vis jeg spurgte en voksen, hvad hun syntes om Yahya Hassans digtsamling, så ville hun sikkert fortælle om sin læseoplevelse eller i hvert fald have en mening om manden. Hvis jeg spørger Helena, hvad hun syntes om Peter Snejbjergs bog: Varulv. Så siger hun: Den er ok Hvilket jeg ikke kan bruge til ret meget man skal aldrig starte med at spørge hvad barnet syntes om historien. Derfor gælder der nogle andre regler når man anmelder med børn. Voksne elsker at snakke. Børn skal lokkes til at snakke. Jeg læser selv de bøger vi anmelder, men hvis man ikke har læst bogen barnet selv har læst, så er en 2

3 godt start at få barnet til at fortælle hvad bogen handler om. Udfra barnets svar kan man så spørge ind til forskellige steder i historien. Helt konkret handler om ikke at komme med spørgsmål der kan besvares med en enkelt sætning. Hvis man gør det, så er man selv ude om det. I stedet plejer jeg at spørge ind til de steder hvor jeg mangler barnets reaktion, for at få af vide hvor præcist bogen rammer. Hvis jeg spørger Helena hvad hun syntes om Elverskud af Nicole Boyle Rødtness, vil hun sige at: det er en vildt fed bog, Den normale voksen-fejl, er her, så at gå videre og spørge hvad der gør det til en fed bog, så får jeg måske svaret: Det er den bare! Hvilket jeg ikke kan bruge til noget men hvis jeg dykker ned i et bestemt afsnit, så får jeg helt andre reaktioner. Egentligt ville jeg her have læst lidt højt fra Elverskud, men jeg er så heldig at forfatteren lod sig overtale til selv at introducere bogen og læse et særdeles nervepirrende afsnit højt (s.245 elverskud) Nu er bogen pludseligt meget konkret og jeg kan nemt få en samtale i gang. En samtale hvor jeg hele tiden kan spørge ind til de steder, hvor jeg som voksen mand ikke bliver ramt så hårdt som en ung pige, men nok kan mærke at jeg har fundet et sted der trykker på tangenterne hos læseren. Når den samtale er færdig, så har jeg det der skal til for at få anmeldelsen i hus og jeg tør bruge store ord som følgende, uden at være nervøs for om jeg rammer forbi målgruppen: Elverskud var så fængende at Helena gang på gang var ved at komme for sent i skole. Jeg forstår hende godt, for Elverskud spiller på samme strenge som de helt store young adult bøger - der med sin blanding af fantasy og spænding mellem teenage piger og barske drenge suger læseren ind. Det første Helena sagde efter var endt læsning var: Hvornår kommer nummer to? Citat fra anmeld bragt i wa Faktisk 3

4 Spørgsmål og svar omkring at anmelde med børn: Har du brugt andre medanmeldere end Helena? Jeg har brugt andre medanmeldere, til især pigebøger såsom twilight. Piger på år. Er der en grænse for hvor ung en medanmelder kan være? Jo yngre en medanmelder er, jo sværre er det. Jeg bruger også helenas lillesøster cecilia på 8, men der handler det mest om at aflæse hendes reaktioner når jeg læser højt. Mener du generelt at flere anmeldere burde bruge unge/børn som medanmeldere? Hvis man som anmelder bliver sat til at anmelde noget der rager en, en papand eller ikke forstår, så kommer der en dårlig anmeldelse ud af det, måske ganske underholdende, men anmelderen kommer ikke til at tilføre noget af værdi for dem der gerne vil læse bogen. Har det nogen betydning, at I er far/datter eller ville du kunne bruge en hvilken som helst ung? Det gør det nemmere at hun er min datter fordi kender hinanden ret godt, jeg ved hvilke bøger hun vil komme med input på og hvilke hun ikke gider at røre. Den omgang trial and error ville blive trættende i længden hvis jeg ikke kendte personen Har du oplevet at skifte radikalt holdning til en bog efter at have hørt Helenas input? Ja, det har jeg prøvet flere gange at ændre tonen i en anmeld, af især amerikanske tweenagerbøger hvor jeg syntes det hele kørte efter skabelon osv. Men helena havde fokus på de ting der var fedt, så må jeg indse, at det utal af bøger jeg har læst gør at jeg ikke er så åben som målgruppen. I de tilfælde er jeg i anmeld rimeligt eksplicit om at det er Helenas oplevelse der er i front Hvordan foregår det helt praktisk, når du skriver anmeldelsen. Skriver du først, hvad du mener og fletter så Helenas synspunkter ind, eller taler i om bogen i fælleskab, inden du begynder at skrive? Det er forskelligt. Tit sidder vi sammen og læser hver vores bog, og snakker undervejs. Eller snakker om det mens vi spiser. Så skriver jeg anmeld og Helena læser igennem og godtager eller peger på ting hun er uenig i. Eller også skriver hun et udkast som jeg optimerer. Hvordan har Helena det med at være medanmelder? Når bøgerne er fede, så syntes hun det er fantastisk, når de er kedelig og hun bliver presset (vil du helst tømme opvaskemaskine eller læse den kedelige bog?), så er det bedre end at tømme opvaskemaskinen men stadigt en pligt 4

5 Helenas egne ord om bøger Yndlings forfattere: Joss Stirling, Rick Riordan, Suzanne Collins Yndlingsbøger: (<3)Soulfinders(<3), Hunger Games Det vil jeg gerne læse: Jeg kan godt lide når bøger er spændene. Men spændingen skal helst bygges op, og ikke bare komme brasende ind i teksten, for det føltes ikke nær så rammene. Og, hvis en person i bogen dør, så skal man have lært dem person at 'kende', ellers tænker man nok bare: 'Nåh, døde den person? Hm, ok'. Det føltes mere rigtigt hvis man lærer universet/personerne/osv. At kende før det egentlige eventyr går i gang. Det vil jeg IKKE læse: Jeg er ret utålmodig med bøger, så jeg vil helst ikke have at bogen er 5 kapitler om at gå rigtigt i gang... Og jeg gider ikke sådan noget hvor samme ting bliver nævnt flere gange. Eks. 'Der var er flot udsigt. Her er flot hva'? spurgte Ib. Ja det er flot, sagde jeg, for det var virkelig flot'. Den slags kan jeg godt blive træt af i længden. Og hvis bogen ikke er spændene, eller fangende, så er det svært at komme igennem bogen. 5

6 Kort om Emil Blichfeldt Emil er en introvert nørd fra 1977, der som 2 årige begyndte at fortælle historier. Han opflasket på tegneserier og er blevet voksen på en cocktail af bøger og hårdt fysisk arbejde i naturen. Når Emil ikke knokler i naturen, i sit naturplejefirma bruger han sin tid med kone og børn, på at læse bøger, anmelde bøger, skrive bøger og udgive bøger. Børnebøger anmeldes i WA Faktisk og hardcore horror på Bogblogger.dk. Emils bøger udkommer på eget mikroforlag, - Et mikroforlag med professionel illustration, redigering og korrektur - Det koster knaster, men det gør kvalitet Siger Emil, der har læst lidt for mange bøger der ikke var gode nok. Emils debut børnebog - Spådrømmen 1 trolddom og knurhår - fik fin anmeld af Steffen Larsen: En vellykket fantasy om ordet og krammeriets magt. En bog der til Emils store glæde står på mange biblioteker. Spådrømmen 2 - Dragernes land, er lige sendt til tryk. Emil er ret nervøs ved at holde foredrag og lave workshops men hvis børn og voksne gerne vil høre og lære, så vil han gerne i dialog og fortælle: Om at anmelde med børn, om at skrive medrivende og om at selvudgive bøger med kvalitet. Kontakt: ebmiljo@gmail.com Emil er mest tilgængelig i vinterperioden. Når naturen vokser er han ude og sørge for den har det godt. 6