Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING Borgmesterens forord 3. GENERELLE BEMÆRKNINGER Regeringsaftalen 6 Den økonomiske situation 8

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Borgmesterens forord 3 GENERELLE BEMÆRKNINGER Regeringsaftalen 6 Den økonomiske situation 8 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Økonomi- og Planudvalget 18 Teknik- og Miljøudvalget 26 Børne- og Ungeudvalget 35 Kultur- og Fritidsudvalget 50 Social- og Sundhedsudvalget 57 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 75 Beredskabskommissionen 84 Økonomi- og Planudvalget (Renter, Finansforskydninger og Finansiering) 87 OVERSIGTER Udgiftsregnskab Regnskabsopgørelse 96 Finansieringsoversigt 97 Overførte uforbrugte bevillinger 98 Regnskabsoversigt, drift 99 Regnskabsoversigt, anlæg 123 Regnskabsoversigt, renter, finansforskydninger og finansiering 130 Igangværende og afsluttede anlægsarbejder 136 Omkostningsregnskab Resultatopgørelse 146 Balance 147 Noter til resultatopgørelse og balance 148 Omregningstabel 151 Pengestrømsopgørelse 152 Anlægsoversigt 153 Leasing- og garantiforpligtelser 154 Øvrige oversigter Personaleoversigt 160 Udførelse af opgaver for andre myndigheder 162 Omkostningskalkulationer 163 VEJLEDNINGER Læsevejledning 167 Regnskabsprincipper 168 Forklaringer til regnskabet 170 PÅTEGNINGER Godkendelse/Revisionspåtegning 172 1

2 2

3 INDLEDNING Forord Hermed har jeg glæden ved at præsentere Greve Kommunes regnskabsresultat for var det år, hvor kommunen på linje med den øvrige del af samfundet for alvor mærkede den økonomiske krise i samfundet. Det startede i den finansielle sektor, men har som bekendt siden bredt sig til de fleste dele af samfundet. Det gælder boligmarkedet, udviklingen i det private forbrug, større ledighed osv. Greve Kommune mærker det selvfølgelig også. Måske ikke så meget i første omgang, fordi kommunens budget for 2009 blev lagt ud fra andre vilkår end der hersker i dag. Med aftalerne mellem kommunerne og regeringen om de økonomiske rammer slår krisevirkningerne igennem de næste gange, kommunen skal lægge budget. Det mærkede vi derfor i sommeren 2009, hvor vi lagde grunden til budget Og vi kommer også til at mærke det nu, hvor vi er i gang med at forberede budget Vilkårene fra starten på det regnskabsår, som vi nu lægger regnskab for, til i dag er derfor ganske meget ændret. Når det er sagt, kan vi i Greve Kommune endnu engang glæde os over et godt regnskab 2009, først og fremmest med et overskud på den ordinære drift, som er en indikator på en sund økonomistyring. Overskud var der i udgangspunktet med budget 2009, og det er der også i regnskabet. Så vi har styret stramt i en vanskelig tid. Driftsoverskuddet er samtidig basis for fortsatte investeringer og udvikling af vores kommune, selv om overskuddet ikke kan finansiere alle vore investeringer. Dette har givet et mindre underskud på det skattefinansiererede område, som sammen med finansforskydninger og afdrag på lån m.v. resulterer i et træk på kommunens kassebeholdning. For at fastholde en solid kassebeholdning, og dermed undgå en udhulning, er det fortsat vigtigt med en stam driftsøkonomi. Byrådet ser frem til fortsat at sikre en bæredygtig udvikling af Greve Kommune, med fokus på det lavest mulige omkostningsniveau, så vi fortsat kan tilbyde borgerne en tilfredsstillende service og en attraktiv kommune. Men udsigterne for 2011 peger på fortsat nødvendige tilpasninger af kommunens udgiftsniveau. Dette materiale indeholder et samlet regnskab for Greve Kommune med beretninger fra de enkelte politiske udvalgsområder. Som en udløber af centralt fastsatte krav foreligger også en anden regnskabsopgørelse, som er baseret på omkostningsprincipper. Der er således to forskellige regnskabsprincipper i anvendelse. Jeg henviser læseren til nærmere at studere gennemgangen af dem inde i regnskabet. Jeg håber, at regnskabet giver Greve Kommunes borgere og andre interesserede indsigt i de kommunale forhold. Interesserede læsere henvises i øvrigt til kommunens hjemmeside, hvor regnskabet offentliggøres. Borgmester Hans Barlach 3

4 4

5 5 GENERELLE BEMÆRKNINGER

6 GENERELLE BEMÆRKNINGER REGERINGSAFTALEN Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2009 Den 16. juni 2008 indgik regeringen og KL aftale om kommunernes økonomi for I aftalen blev bloktilskuddet, herunder balancetilskuddet, til kommunerne, niveauet for serviceudgifter og anlægsudgifterne samt en række generelle krav til den økonomiske styring i kommunerne fastsat. I Økonomiaftalen for 2008 indgik KL og regeringen en aftale om 10 principper for god decentral styring, som skal sætte rammerne for en klarere samarbejdsmodel mellem stat og kommuner og tydeliggøre ansvarsfordelingen. Med Økonomiaftalen for 2009 har KL og regeringen understøttet det fortsatte arbejde med ti principper. Et centralt element i økonomiaftalen for 2009 var endvidere etableringen af den såkaldte Kvalitetsfond på i alt 22 mia. kr. til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i perioden Kvalitetsfonden er etableret med henblik på at løfte de fysiske rammer for børn og unge på dagtilbuds, folkeskole- og fritidsområdet samt på ældreområdet. Det indgik i økonomiaftalen for 2009, at der udmøntes 9 mia. kr. fra Kvalitetsfonden i perioden Af hensyn til konjunktursituationen på tidspunktet for aftaleindgåelsen (forsommeren 2008) aftalte man at udmønte 1 mia. kr. i 2009 og 2 mia. kr. årligt i perioden I det følgende beskrives kort de væsentligste generelle krav til kommunerne og konsekvenserne for Greve Kommune. Servicerammen Økonomiaftalen for 2009 blev indgået på et tidspunkt, 16. juni 2008, hvor dansk økonomi befandt sig i den sidste fase af en kraftig højkonjunktur med betydeligt pres på arbejdsmarkedet, opadgående lønstigninger og øgede inflationsforventninger. Regeringen tilkendegav på den baggrund, at der var behov for tilbageholdenhed i både de offentlige drifts- og anlægsudgifter. Med dette udgangspunkt aftalte KL og regeringen et niveau for kommunernes serviceudgifter på ca. 219 mia. kr. Udgangspunktet for dette niveau var kommunernes budgetter for 2008 samt et løft af kommunernes serviceudgifter (netto) på 350 mio. kr. til service til borgerne. Greve Kommune har med regnskabet for 2009 haft serviceudgifter for ca mio. kr., hvilket er godt 6 mio. kr. mindre end serviceudgifterne i det oprindelige budget for 2009, dvs. før et eventuelt rammeløft i forbindelse med en sanktionering i forhold til kommunernes samlede serviceudgifter. Det økonomiske udgangspunkt for økonomiforhandlingerne i sommeren 2008 var også baggrunden for, at KL og regeringen aftalte, at de kommunale anlægsudgifter inkl. Kvalitetsfonden i 2009 maksimalt måtte udgøre 15 mia. kr. Grundet den stærkt ændrede konjunktursituation henover efteråret og vinteren 2008 blev dette anlægsloft dog hævet i starten af Skatteudskrivning Som led i overgangen til den nye kommunale struktur samt finansierings- og udligningsreformen var der i 2006 og 2007 loft over kommunernes skatter. For 2008 fik kommunerne igen ret til selv at fastsætte skatteudskrivningen, men i forbindelse hermed meddelte regeringen, at det overordnede skattestop for kommunerne samlet set fortsat gjaldt for 2008 og fremefter. Regeringen fik i Folketinget i juni 2008 vedtaget den såkaldte sanktionslovgivning, hvorefter bl.a. det kommunale skattestop er hjemlet. I sanktionslovgivningen vedr. skattestoppet fremgår det, at KL og regeringen har 6

7 GENERELLE BEMÆRKNINGER mulighed for, f.eks. i forbindelse med de kommunale økonomiaftaler, at aftale en skattepulje udover skattestoppet. Der vil således være mulighed for, at regeringen og KL kan aftale, at kommunerne for et bestemt år kan gennemføre en vis skatteforhøjelse, som det f.eks. var tilfældet for 2008, hvor der var aftalt en kommunal skatteforhøjelse på 750 mio. kr. I forbindelse med økonomiaftalen for 2009 blev der dog ikke aftalt en sådan pulje. Det bemærkes, at udskrivningsprocenten for Greve Kommune for 2009 blev fastholdt på 23,9 pct. i forbindelse med vedtagelsen af budget Grundskyldspromillen blev i 2009 fastholdt på 18,06. I forhold til kommunens økonomiske politik indebærer dette, at man overholder målsætningen om, at skatteprocenterne i Greve Kommune ligger under landsgennemsnittet. Endvidere betyder ovenstående resultat vedrørende servicerammen, at Greve Kommune bidrager til overholdelse af økonomiaftalen mellem KL og regeringen, hvilket også indgår som en målsætning i kommunens økonomiske politik. 7

8 GENERELLE BEMÆRKNINGER DEN ØKONOMISKE SITUATION Budget Resultatoversigten så således ud i budget 2009: Budget Budget Budget Budget mio. kr Det skattefinansierede område: Skatter og generelle tilskud 2.232, , , ,8 Driftsudgifter ekskl. forsyning, netto , , , ,4 Renter -12,2-11,9-11,0-8,2 Ordinær driftsvirksomhed i alt 33,1-11,0 3,9-38,8 Anlægsudgifter ekskl. forsyning, netto -72,8-65,6-28,7-29,5 Jordforsyning: Salg af jord, forpagtningsafgifter m.v. 40,3 37,4 63,4 70,4 Køb af jord, incl. Byggemodning 0,0-29,4-19,8-10,0 Jordforsyning i alt 40,3 8,0 43,6 60,4 Pris- og lønstigninger drift + anlæg Det skattefinansierede område i alt 0,5-68,6 18,8-7,9 Forsyningsvirksomheder: Driftsudgifter, netto 34,5 35,6 36,9 38,8 Anlægsudgifter -35,6-36,4-32,9-35,2 Forsyningsvirksomheder i alt -1,1-0,8 4,0 3,6 Resultat i alt -0,6-69,4 22,8-4,3 Tilgang af likvide aktiver: Resultat i alt -0,6-69,4 22,8-4,3 Optagne lån 10,0 10,0 10,0 10,0 Tilgang af likvide aktiver i alt 9,4-59,4 32,8 5,7 Anvendelse af likvide aktiver: Afdrag på lån -19,7-27,6-43,0-32,0 Øvrige forskydninger -2,0-2,0-2,0-2,0 Anvendelse af likvide aktiver i alt -21,7-29,6-45,0-34,0 Ændringer af likvide aktiver i alt -12,3-89,0-12,2-28,3 Som led i budgettet aftaltes en række initiativer på nærmere bestemte områder. Der henvises til budget for en nærmere beskrivelse heraf. Kommunens økonomi i årene I det følgende er vist hovedtal for regnskab 2009 i sig selv og set i forhold til de omkringliggende år. Greve Kommunes økonomi skal ses over nogle år for at give overblik over hovedtallene og deres udvikling. Oversigterne indeholder ikke afskrivninger, men er baseret på udgifter og indtægter. Oversigterne svarer til tidligere års opstilling for det udgiftsbaserede regnskab. Efterfølgende er vist hovedtallene i regnskaberne. 8

9 GENERELLE BEMÆRKNINGER Regnskab 2006 Regnskab 2007 Regnskab 2008 Regnskab 2009 Budget 2010 Ordinært driftsresultat 17 mio. kr. 24 mio. kr. 97 mio. kr. 62 mio. kr. 32 mio. kr. Investeringer -56 mio. kr mio. kr. -70 mio. kr mio. kr mio. kr. Køb/Salg af jord (netto) 45 mio. kr. 1 mio. kr. 36 mio. kr. 30 mio. kr. 14 mio. kr. Skattefinansieret område resultat 7 mio. kr mio. kr. 63 mio. kr. -17 mio. kr. -95 mio. kr. Det takstfinansierede område/erhvervsaffald - resultat 13 mio. kr. 13 mio. kr. 23 mio. kr. 0 mio. kr. 0 mio. kr. Samlet resultat 20 mio. kr. -62 mio. kr 86 mio. kr. -17 mio. kr -95 mio. kr. Finansieret således: Låneoptagelse 30 mio. kr. 77 mio. kr. 11 mio. kr. 47 mio. kr. 69 mio. kr. Afdrag på lån -17 mio. kr. -17 mio. kr. -20 mio. kr. -21 mio. kr. -16 mio. kr. Finansforskydninger 6 mio. kr. -43 mio. kr. 127 mio. kr. -75 mio. kr. 6 mio. kr. Kursregulering -1 mio. kr. -4 mio. kr. -1 mio. kr. 9 mio. kr. Kasseregulering 38 mio. kr. -49 mio. kr. 203 mio. kr. -57 mio. kr. -39 mio. kr. Kassebeholdning ultimo år - = udgifter, + = indtægter. 70 mio. kr. 21 mio. kr. 224 mio. kr. 167 mio. kr. 128 mio. kr. Den ordinære drift viser et mindre overskud set i forhold til 2008 men større i forhold til de foregående år. Der er søgt overførsel af uforbrugte driftsmidler fra 2009 til 2010 på i alt 51 mio. kr. Investeringerne i 2009 er større i forhold til sidste år. Kommunen har haft en nettoindtægt på køb og salg af jord alle de viste år. Ved budgetlægningen af 2009 var skønnet for jordsalg en nettoindtægt på 45 mio. kr. Netto på anlægsudgifter og indtægter er der søgt overførsel af uforbrugte midler fra 2009 til 2010 for i alt 10 mio. kr. Resultatet af det skattefinansierede område, dvs. den del af kommunens udgifter, som finansieres ved skatteudskrivningen, svinger hen over årene mellem under-/overskud. I 2009 blev det et underskud på 17 mio. kr. Et underskud betyder, investeringerne ikke har kunnet finansieres af kommunens overskud på den ordinære drift. I 2009 er det samlede resultat det samme som det skattefinansierede område, da Forsyningsvirksomheden ikke længere indgår i kommunens regnskab, og udgifterne til Erhversaffald er på 0,4 mio. kr. Det store overskud i 2008 er vendt til et mindre underskud. Det samlede resultat udtrykker resultatet af kommunens opgavevaretagelse, d.v.s. før der er taget hensyn til forskydningerne som følge af låneoptagelse og tilbagebetaling af lån samt de egentlige finansielle forskydninger. 9

10 GENERELLE BEMÆRKNINGER Greve Kommune optager lån i forhold til afholdte anlægsudgifter med låneadgang. Låneoptagelsen varierer derfor en hel del hen over årene. I 2009 er der optaget lån for 47 mio. kr. og afdraget 21 mio. kr. på lån. Finansforskydningerne varierer særdeles meget i de enkelte år. Det hidrører især fra forskydninger i kortfristede tilgodehavender og gæld omkring årsskiftet. I 2009 har udskillelsen af Forsyningsvirksomheden medført afregning af mellemværendet med Spildevand og Renovation hvilket har påvirket finansforskydningerne med en udgift på 40 mio. kr. Kommunens obligationsbeholdning reguleres hvert år til kursværdien pr I 2009 har denne regulering resulteret i en kursgevinst på 9 mio. kr. Kassereguleringen viser bevægelserne på kommunens kasse de enkelte år som et resultat af alle posterne ovenfor. Kassetrækket på de 57 mio. kr. er påvirket af en række betalinger på ca. 60 mio. kr., der var sat til betaling til ultimo december 2008, men som af systemmæssige årsager først er betalt og trukket på kassen primo januar På bundlinjen aflæses kommunens kassebeholdning ultimo det enkelte regnskabsår viser et forbrug af kassen på 57 mio. kr. og udgør ultimo mio. kr. I det følgende er givet en nærmere redegørelse for selve 2009-regnskabet. Underskud på samlet drift og anlæg for 2009 Greve Kommunes omsætning var i 2009 godt 4.462,3 mio. kr. Omsætningen er opgjort ud fra, hvad kommunen bruger på den løbende drift og de kommunale investeringer ud fra et udgiftsbaseret regnskab. En privat virksomhed måles oftest ved sin omsætning af sine varer og tjenester - og ved sin evne til at fremvise overskud/underskud. Et kommunalt regnskab har som bekendt ikke til opgave at vise et over-/underskud som en privat virksomhed. Det skal dog nævnes, at siden 2004 har kommunerne skullet opstille både et udgiftsbaseret og et omkostningsbaseret årsregnskab. De forskellige overskudsbegreber, der her er tale om, har alene til formål at vise strukturen i den kommunale økonomi. Det gælder især, hvordan kommunen finansierer sine aktiviteter - f.eks. valget mellem løbende indtægter og låneoptagelse, hvis afvikling påhviler kommunens fremtidige skatteydere. Herudover skal regnskabet vise, om de forudsætninger, Byrådet har vedtaget i budgettet, er blevet overholdt. Det overordnede billede af det udgiftsbaserede regnskab for 2009 ser således ud: Ordinært driftsresultat Investeringer og salg af jord under ét Skattefinansieret område - resultat Takstfinansieret område - resultat Samlet resultat for = udgifter, + = indtægter 62 mio. kr. -79 mio. kr. -17 mio. kr. 0 mio. kr. -17 mio. kr. Det første overskudsbegreb, ordinært driftsresultat på 62 mio. kr., udtrykker det beløb, der er tilbage af driftsindtægterne efter afholdte driftsudgifter. Overskud betyder samtidig, at der er mulighed for at finansiere andre aktiviteter med driftsindtægter. 10

11 GENERELLE BEMÆRKNINGER Den samlede drifts- og anlægsvirksomhed viser et underskud på 17 mio. kr. i år Indtægterne har ikke kunnet dække alle de udgifter, Greve Kommune har haft til drifts- og anlægsudgifter i Fra oprindeligt budget til regnskab Sammenlignes det oprindelig vedtagne budget for 2009 med regnskabsresultatet 2009 viser det, om Byrådets forventninger i oktober 2008 ved budgetvedtagelsen er blevet overholdt. Hvor forventningen til det udgiftsbaserede regnskab 2009 var et underskud på 0,6 mio. kr., blev regnskabsresultatet et underskud på 17 mio. kr. Årsagen hertil skal primært søges i: Højere indtægter på den ordinære drift ca. 29 mio. kr. Større investeringer ca mio. kr. Færre indtægter på jordforsyning ca. -13 mio. kr. Ændringerne fremkommer som et resumé af følgende sammenligning af det vedtagne budget og regnskab: Oprindeligt budget 2009 Regnskab 2009 Løbende indtægter mio. kr mio. kr. Driftsudgifter mio. kr mio. kr. Ordinært driftsresultat 33 mio. kr. 62 mio. kr. Investeringer -77 mio. kr mio. kr. Køb/Salg af jord 45 mio. kr. 32 mio. kr. Skattefinansieret område resultat 1 mio. kr. -17 mio. kr. Forsyningsvirksomhed - nettodriftsindtægt 35 mio. kr. 0 mio. kr. Forsyningsvirksomhed - nettoanlægsudgift -36 mio. kr. 0 mio. kr. Takstfinansieret område resultat -1 mio. kr. 0 mio. kr. Samlet resultat for mio. kr. -17 mio. kr. - = udgifter, + = indtægter Totalt set viser oversigten et udsving mellem oprindeligt budget og regnskab på 16 mio. kr. Det ordinære driftsresultat viser højere indtægter og fastholdte driftsudgifter, og resulterer i et forbedret driftsresultat på 29 mio. kr. i forhold til oprindelig budgetteret.. Der er investeret 34 mio. kr. mere end forventet ved budgetlægningen. Netto viser byggemodning og køb/salg af jord en mindre salgsindtægt på 13 mio. kr. Forsyningsvirksomhed udgør det brugerfinsnsierede område, der ikke er finansieret af skatteindtægter men af brugerbetalte takster. Ved budgetvedtagelsen var beslutningen om udskillelse af spildevandsanlæg og renovation til et kommunalt aktieselskab endnu ikke vedtaget, hvorfor oversigten indeholder oprindelige budgettal for spildevandsanlæg, renovation og erhvervsaffald. Regnskabsresultatet omfatter kun erhvervsaffald, hvor driftsudgifterne afrundet giver 0. 11

12 GENERELLE BEMÆRKNINGER Fra korrigeret budget til regnskab Byrådet lægger som nævnt et budget i oktober forud for årets start. Derudover kan Byrådet i årets løb give tillægsbevillinger til både drift og anlæg. Det oprindelige budget kan således ikke stå alene med hensyn til at sammenligne det planlagte med det realiserede. Det betyder, at regnskabstallene skal sammenholdes med det korrigerede budget for at give et billede af, om Byrådets beslutninger vedrørende bevillinger er gennemført. Korrigeret budget 2009 Korrigeret budget 2009 ekskl. overførsler til mio. kr mio. kr. Regnskab 2009 Løbende indtægter Driftsudgifter mio. kr mio. kr mio. kr mio. kr. Ordinær driftsresultat -4 mio. kr. 47 mio. kr. 62 mio. kr. Investeringer -109 mio. kr. -99 mio. kr mio. kr. Køb og salg af jord og bygninger 30 mio. kr. 30 mio. kr. 32 mio. kr. Skattefinansieret område - resultat -83 mio. kr mio. kr. -17 mio. kr. Forsyningsvirksomhed nettodriftsindtægt 1 mio. kr. 0 mio. kr. 0 mio. kr. Forsyningsvirksomhed - nettodriftsudgeft 0 mio. kr. 0 mio. kr. 0 mio. kr. Takstfinansieret område - resultat 1 mio. kr. 0 mio. kr. 0 mio. kr. Samlet resultat for mio. kr. -22 mio. kr. -17 mio. kr. - = udgifter, + = indtægter Samlet set viser oversigten en afvigelse på resultatet for 2009 på 66 mio. kr. Det bevilgede korrigerede budget viser et underskud på 83 mio. kr., mens regnskabsresultatet viser et underskud på 17 mio. kr. Som nævnt påvirkes det korrigerede budget af Byrådets tillægsbevillinger. Byrådet har i årets løb givet en række tillægsbevillinger, i alt 84 mio. kr. netto som forøger det korrigerede budget. De af Byrådet godkendte overførsler fra 2008 til 2009 på 68 mio. kr. er indeholdt i tillægsbevillingerne. Ved 4. budgetopfølgning 2009 gives der tilsagn om overførsler fra 2009 til Der blev givet tilsagn om at overføre uforbrugte driftsmidler for 43 mio. kr. netto. De endelige opgjorte driftsoverførsler udgør 51 mio. kr. Overførsler fra 2008 til 2009 er medtaget i det korrigerede budget, som er den økonomiske ramme, Byrådet har besluttet er til rådighed. Overførslerne fra 2008 til 2009 på driften udgør i alt netto 51,5 mio. kr., som fordeler sig med overførsler til èn pose penge på 30,1 mio. kr. i udgift, og formålsbestemte overførsler på 21,4 mio. kr. i udgift. Overførsler fra 2009 til 2010 er derimod ikke trukket ud af bevillingskolonnen. Derfor må der som udgangspunkt forventes uoverensstemmelse mellem de to kolonner på grund af overførslerne. Der er derfor tilføjet en kolonne med korrigeret budget ekskl. overførsler til Ses det ordinære driftsresultat i forhold til det korrigerede budget fratrukket overførsler til 2010 på 51 mio. kr. ville driftsresultatet være et overskud 47 mio. kr. Netto er der overført anlægsudgifter for 10 mio. kr. Det skattefinansierede området ville således være et underskud på 22.mio. kr., som ligeledes ville være det samlede resultat for 2009, når overførslerne til 2010 trækkes fra det korrigerede budget. 12

13 GENERELLE BEMÆRKNINGER Det ordinære driftsresultat Det ordinære driftsresultat viser forskellen mellem kommunens løbende udgifter og indtægter fra skatter, tilskud, udligning og nettorenter. I det oprindelige budget udgjorde de t ordinære driftsresultat et overskud på 33 mio. kr. Som følge af overførsler fra 2008 og tillægsbevillingeri 2009 er det ordinære driftsresultat i det korrigerede budget et underskud på 4 mio. kr. Det ordinære driftsresultat udgør i regnskab 2009 et overskud på 62. Mio. kr., hvor der er søgt overført 51 mio. kr. til driftsbudgettet fra 2009 til Over en årrække ser det ordinære driftsresultat således ud. Som det kan ses, har Greve kommune et driftsoverskud alle år med undtagelse af I 2009 er overskuddet mindre end sidste år, men større end alle øvrige viste år. Regnskab 2000 Regnskab 2001 Regnskab 2002 Regnskab 2003 Regnskab 2004 Regnskab 2005 Regnskab 2006 Regnskab 2007 Regnskab 2008 Regnskab 2009 Budget 2010 Det ordinære driftsresultat for 2010 er taget fra budget mio. kr. 29 mio. kr. 18 mio. kr. 12 mio. kr. 22 mio. kr. - 7 mio. kr. 17 mio. kr. 24 mio. kr. 97 mio. kr. 62 mio. kr. 32 mio. kr. Finansiering af det samlede underskud Årets forskydninger er et træk på kassebeholdningen på 57 mio. kr. som fremkommer på følgende måde: Forringelse i 2009 Det samlede resultat Afdrag på gamle lån Finansforskydninger Forøgelse i 2009 Låneoptagelse Kursregulering I alt = ændring af kassebeholdning - = udgifter, + = indtægter -17 mio. kr. -21 mio. kr. -75 mio. kr. 47 mio. kr. 9 mio. kr. -57 mio. kr. Underskud på driftsresultatet dækkes af kassetræk. Kommunen optager lån i overensstemmelse med kommunens låneramme og i henhold til lånebekendtgørelsens bestemmelser samt dispensstioner tilstedt kommunen fra Indenrigs- og Sundhedministeriet. Finansforskydninger er påvirket af betaling af udgifter fra 2008, der som følge af systemmæssige årsager først er udbetalt primo januar 2009 samt afregning af mellemværendet med spildevandsanlæg og renovation, som følge af udskillelse af områderne til et kommunalt ejet aktieselskab. 13

14 GENERELLE BEMÆRKNINGER Kommunens obligationsbeholdning skal hvert år regulers til kursværdien pr I 2009 resulterede det i en kursgevinst på 9 mio. kr. Greve Kommunes likvide kassebeholdning ved udgangen af 2009 er opgjort til 167 mio. kr., svarende til et træk på 57 mio. kr. i forhold til primobeholdningen. Det oprindelige budget forudsatte et træk på kassebeholdningen på 12 mio. kr. svarende til en forventet ultimo beholdning på 212 mio. kr. Resultatet blev derimod et træk på beholdningen med 57 mio. kr. eller et udsving på 45 mio. kr. i forhold til det forventede. Som væsentlige årsager til kassetrækket kan nævnes de 60 mio. kr. som hidrører fra 2008 udgifter, som af systemmæssige årsager ikke er betalt før primo januar 2009, og afregning af mellemværendet pr med spildevandsanlæg og renovation 18 mio. kr. netto, som først er opgjort og afregnet i Kassebeholdningen ved udgangen af året er ikke et udtryk for, hvor mange penge kommunen teknisk har at gøre med i det løbende arbejde. Kommunens løbende gennemsnitskassebeholdning har været stigende fra ca. 280 mio. kr. ultimo 2008 til ca. 325 mio. kr. ultimo Dette tal bør derfor lægges til grund for vurderingen af kommunens likviditetsmæssige situation. 14

15 GENERELLE BEMÆRKNINGER I overstående figur ses kommunes månedlige likvide aktiver opgjort efter kassekreditreglen. Kommunes likviditet er nærmere beskrevet under specifikke bemærkninger budgetområde I forbindelse med budget og regnskab vil afbalanceringen altid skulle ske med ændring i forhold til primo og ultimo likviditeten. Likviditeten ultimo året vil normalt være den laveste på hele året. 15

16 16

17 SPECIFIKKE DRIFTSBEMÆRKNINGER 17

18 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Udvalgsberetning ØKONOMI- OG PLANUDVALGET Udvalgets hovedopgaver Økonomi- og Planudvalget beskæftiger sig primært med styring af kommunens økonomi, samt administrationen og planlægningen af kommunens samlede virksomhed. Udvalget beskæftiger sig også med borgerservice og varetager derudover køb og salg af kommunens jord og bygninger. Økonomi- og Planudvalgets ansvarsområde deles op i 2 områder, en administrativ del og en finansiel del. I dette afsnit rettes fokus på den administrative del. Den finansielle del vil være omtalt under de generelle bemærkninger og under områdebeskrivelserne 9.01 Renter, 9.02 Finansforskydninger og finansiering og 9.03 Skatter og generelle tilskud. Den administrative del er delt op i 3 budgetområder: Budgetområde 1.01 Administration omfatter udgifter til kommunens administration primært placeret på Greve Rådhus. Administrationen udfører sagsbehandling for kommunens borgere og forskellige myndigheds- og lovpligtige opgaver. Derudover servicerer administrationen Byrådet, Direktionen og kommunens decentrale institutioner og bidrager til den administrative og ledelsesmæssige styring af kommunen samt effektivisering af driften af de decentrale institutioner. Derudover rummer budgetområdet indtægter fra forskellige love og udgifter til administrationsbygninger, kommunale kontingenter, driftssikring af boligbyggeri m.v. Regnskabet viser et mindreforbrug på 12,4 mio. kr. Der overføres 11,9 mio. kr. til 2010, hvilket giver en tilgang til kassen på 0,5 mio. kr. Budgetområde 1.02 Byråd, kommissioner og valg omfatter udgifter til Byrådet, udgifter til kommissioner, råd og nævn samt afholdelse af valg. Greve Kommunes styrelsesvedtægt fastslår, at Byrådet består af 21 medlemmer, som er organiseret i 6 udvalg. Byrådets medlemmer repræsenterer borgerne i Greve Kommune, og Byrådet har ansvaret for drift og udvikling af Greve Kommune, herunder servicering af kommunens borgere. Regnskabet viser et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. Der overføres 0,4 mio. kr. til Budgetområde 1.03 Tværgående områder indeholder de tværgående opgaver, der dækker den kommunale administration. Det drejer sig bl.a. om forsikring, skadesdækning ved selvforsikring, risikostyring, rengøring i henhold til foretagen udlicitering, udviklingspulje, centrale lønpuljer i kommunen, barselsfond samt leasingkontrakter til ny it. Regnskabet viser et mindreforbrug på 10,9 mio. kr. Der overføres 7,2 mio. kr. til 2010, hvilket giver en tilgang til kassen på 3,6 mio. kr. Økonomi- og Planudvalgets fordeling på budgetområder ses af nedenstående figur og tekst Tværgående områder -47,7 mio.kr. 20% 1.02 Byråd, kommissioner og valg -7,7 mio.kr. 2% Nettoforbrug pr. budgetområde i mio. kr. i 2009 I alt -260,2 mio. kr Administration -204,8 mio.kr. 78% 18

19 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Udvalgsberetning Udvalgets opfølgning på strategiske udviklingsmuligheder i budget 2009 Projekterne i strategiplanen på Økonomi- og Planudvalgets område vedrører 5 hovedområder: Borgerservice, økonomisk styring og optimering, organisationsudvikling, arbejdsmiljø og trivsel samt kommunens eksterne samarbejder. På Borgerserviceområdet har fokus i 2009 været på digitalisering som et middel til at lette borgerens adgang til kommunen og lette de administrative byrder. Derfor har borgernes muligheder for digitale blanketter og hvordan Greve Kommune bedst understøtter borgernes brug af de digitale kanaler været i fokus. Arbejdet på dette område fortsætter i 2010, blandt andet med indførelsen af NemID. Et andet centralt fokusområde i 2009 har, i lyset af kommunens økonomiske situation, været den økonomiske styring og optimering. Der er blandt andet arbejdet med at optimere indkøb gennem et tværkommunalt samarbejde, som fører til en række samlede udbud, hvoraf de første afsluttes januar Der arbejdes også videre med konkurrenceudsættelse for kontinuerligt at sikre sig, at kommunen får den bedste udnyttelse af pengene. På styringssiden er der arbejdet med at forbedre økonomimedarbejdernes kendskab til økonomistyringssystemet Prismes muligheder, og der er igangsat en proces for udvikling af ledelsesinformation. Disse tiltag skal sikre, at økonomistyringen løbende forbedres, og at muligheden for hurtigere indgriben styrkes. Organisationen er blevet udviklet på en række områder med fokus på at skabe de rigtige rammer for opgaveløsningen. Blandt andet er Renovationen og Spildevandsområdet blevet selskabsdannet, og der er fremsat initiativer til reduktion af de administrative byrder. Ledernes og medarbejdernes udvikling og trivsel har stået højt på dagsorden i Blandt andet er der udarbejdet en ledelsesudviklingsstrategi, udbudt en række diplomuddannelser og igangsat en række konkrete initiativer på baggrund af personalepolitisk regnskab. Målet er at fastholde og udvikle Greve Kommune som arbejdsplads, således at det bliver nemmere at fastholde og rekruttere ledere og medarbejdere. I erkendelse af, at de regionale og internationale strømninger betyder stadigt mere for kommunens udvikling og for at fastholde en aktiv rolle i regionen, er der i 2009 sat fokus på processen omkring deltagelse i de regionale fora og i internationalt regi gennem deltagelse i et EU-forprojekt under Interreg. Projektet omhandler samarbejde i Øresundsregionen. 19

20 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 1.01 ØKONOMI- OG PLANUDVALGET Beskrivelse af område 1.01 Administration Budgetområde 1.01 Administration omfatter udgifter til rådhusets administration, der udfører sagsbehandling for kommunens borgere samt servicerer Byrådet, Direktionen og kommunens decentrale institutioner. Derudover rummer budgetområdet indtægter fra forskellige love og udgifter til administrationsbygninger, kommunale kontingenter, driftssikring af boligbyggeri m.v. Økonomi - så meget koster budgetområde 1.01 Oprindeligt budget 2009 Tillægsbevillinger budget 2009* Korrigeret budget 2009 Regnskab 2009 Afvigelser til korrigeret budget Afvigelser overført til 2010 Udgifter Indtægter Netto = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. * Tillægsbevillinger til budget 2009 inkluderer overførsler 08/09, budgetomplaceringer og tillægsbevillinger Afvigelsesbemærkninger Korrektioner i forhold til oprindeligt budget 2009 Det oprindelige budget for 2009 var på 201,2 mio. kr. I løbet af året er der givet tillægsbevillinger på 16 mio. kr. Tillægsbevillingerne er givet til dækning af forventede merudgifter som følge af reviderede skøn over aktiviteten, og dels til konkrete formål. De væsentligste tillægsbevillinger er givet til følgende formål: Urealiseret besparelse på bygningsdrift merudgift 1,1 mio. kr. Tjenestemandspensioner merudgift på 1,7 mio. kr. Kopi og print merudgift på 0,5 mio. kr. Tinglysningsafgift merudgift på 0,5 mio. kr. Årsregnskab 2009 sammenholdt med korrigeret budget 2009 Regnskabet viser et forbrug på 204,8 mio. kr. mod et korrigeret budget på 217,2 mio. kr. Det svarer til en mindreforbrug på området på 12,4 mio. kr. eller 5,7 %. Nettomindreforbruget er sammensat af nedenstående afvigelser samt overførsler til Tinglysningsafgift Mindreforbruget på 0,6 mio. kr. skyldes, at sager fra august og frem endnu ikke er tinglyst og bogført på grund af overgangen til den nye digitale tinglysning. Administrationsudgifter overført til forsyningsvirksomhederne, Renovation. Merindtægten på 0,2 mio. kr. vedrører alene en regulering fra 2008, hvor der var modregnet portoudgifter på udsendelse af opkrævninger på vandafledningsbidrag. Rådhus kantine Et notat blev primo 2009 forelagt Direktionen med henblik på at forbedre kantinens økonomi. De forskellige handlingstiltag blev iværksat. Langt de fleste tiltag er lykkedes. De forslag, som det ikke har været 20