Hvordan sikrer vi en slagkraftig dansk bølgekraft industri?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan sikrer vi en slagkraftig dansk bølgekraft industri?"

Transkript

1 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 200 Offentligt Brorsonsvej 7 B DK 2630 Taastrup Tlf: Hvordan sikrer vi en slagkraftig dansk bølgekraft industri? Baggrundsnotat til Folketingets Energipolitiske Udvalg i forbindelse med Wavestar Energy s foretræde, torsdag den 26. april 2006 Indledning Det er teknisk og intuitivt klart, at der findes en stor, uudtømmelig naturlig energikilde i havets bølger. Udviklingen af bølgekraftsystemer har optaget mange dygtige hjerner på verdensplan i over 100 år. Der er gennem tiderne opfundet over 200 nye bølgeenergi koncepter og udtaget over patenter. Selv en simpel prototype skal være velkonstrueret for at overleve i havet. Det kræver højt professionelt niveau fra dag 1. Samlet er der på verdensplan investeret over 3 mia. kr. på demonstrationsanlæg, uden at nogen af de testede koncepter har fået det afgørende, kommercielle gennembrud. Den hidtidige danske støtte til området har heller ikke medført et afgørende gennembrud for en eller flere platforme. Når mulighederne for udnyttelse af bølgekraft beskrives i den danske debat, drages der meget ofte paralleller til den udvikling, som har fundet sted på vindkraftområdet de seneste 30 år. Der fremhæves, at Danmark ved en bevidst og målrettet satsning på forskning og udvikling indenfor bølgekraftområdet har mulighed for at gentage den succeshistorie, som udviklingen på vindmølleområdet ubestridt har vist sig at være. Dette notat har til formål at belyse, hvilke politiske initiativer, der skal gennemføres for at hjælpe en lovende energiteknologisk industri i gang.

2 Hvorfor bølgekraft Det totale potentiale ved udnyttelse af den bølgeenergi, der årligt er tilstede i danske farvande, kan med nogen usikkerhed, naturligvis teoretisk betragtet, beregnes til 30 TWh 1. Der er tale om et betragteligt potentiale, der ved fuld udnyttelse overstiger det samlede danske elforbrug. Den fysiske forklaring på potentialet i bølgekraft hænger sammen med, at: Energitætheden i bølger er langt højere end i vind. Bølgeenergi er 3 til 5 gange mere stabilt end vindkraft og kan derfor bedre forudses og nyttiggøres. Bølger kommer og går langsomt og er tidsforskudt i forhold til vindkraft, og der er altid dønninger fra fjerne storme. Ved at rykke længere ud i havet og til nye lokaliteter kan bølgeenergien vokse med op til 3 gange i forhold til energi niveauet i Vesterhavet på 10 m vand. Der er få begrænsninger for en storskala udbygning i havet. Der er meget plads, selv udenfor fiskepladser og sejlrender. Bølgekraftanlæg kan designes, så de er neutrale i forhold til havmiljøet, og så de ikke påvirker fugle, fisk, pattedyr og planter. Bølgekraftanlæg kan udformes, så de på relativt kort afstand er usynlige og dermed har en visuel profil, der er markant mindre end, hvad der gælder for havvindmøller. Der udestår naturligvis en lang række tekniske og økonomiske udfordringer, der skal løses, før en væsentlig del af energiforsyningen kan baseres på udnyttelse af bølgekraftens store energipotentiale. Den teknologiske udvikling De sidste 5 år er der kommet løsninger på banen, som muliggør en egentlig kommercialisering af bølgekraftanlæg, fordi de har følgende egenskaber: Effektiv stormsikring. Bygger på simpel og kendt teknologi, der kan gøres driftssikker. kwh priser, der kun er 3 til 4 gange højere end kommercielle priser. Maskiner, der kan skaleres gøres større og billigere, på sigt. Wave Star bølgekraftmaskinerne bliver konstrueret til en driftstid på omtrent 50 år i havmiljø. Reelt vil maskinerne være afskrevet på under 20 år, og så er resten af driftstiden ren indtjening, på nær de løbende vedligeholdsomkostninger. Planen er, at maskinerne hvert 10. år skal gennemgå et hovedeftersyn, hvilket vil ske ved, at maskinen bliver bugseret ind på land, så man undgår dyre offshore operationer. Hvad er industripotentialet for bølgeenergi? Efterhånden som kwh priserne reduceres på bølgeenergi, tyder selv de mest pessimistiske undersøgelser på, at verdensmarkedet for bølgeenergi er mindst lige så stort som for vindkraft i dag, mellem 50 til 100 mia. kr. pr. år. 1 Bølgekraftteknologi. Strategi for forskning og udvikling. Juni 2005 udgivet af Energistyrelsen, Elkraft System og Eltra.

3 Wave Star konceptet har en 3 til 5 gange højere ydelse end de bedste bølgeenergi systemer i verden i dag og kan skaleres til store 6 MW maskiner, der efterspørges af el-selskaberne. Dertil kommer tilstedeværelsen af en stærk vindmølleindustrikultur i DK med færdigheder, som direkte kan anvendes som springbræt i en ny bølgeenergi industri. Der kan forventes skabt nye højteknologiske jobs i Danmark. Branchen spås endvidere at få en høj eksportandel (+ 85%). Det er altså ikke at tage munden for fuld at drage paralleller til den udvikling, som på vindkraftområdet i løbet af kun 30 år har bibragt Danmark en global førerposition og en energiteknologisk eksport af en størrelse, der er afgørende for velfærden i samfundet. Hvordan sikrer vi en slagkraftig dansk bølgekraft industri? Grundlaget for den succeshistorie, som vindkraften udgør indenfor dansk energiteknologi, har sit udspring i en stærk iværksætterkultur og ikke mindst politisk vilje til at sikre industrien et attraktivt hjemmemarked i den svære begynderperiode. I dag er det ikke længere et teknisk spørgsmål, om Danmark kan blive hjemsted for en vækstorienteret bølgekraftindustri. Det er udelukkende et politisk spørgsmål, da bølgeenergi er ny teknologi på Ford -T niveau, som ikke er i stand til at konkurrere på lige vilkår med traditionelle teknologier. Det vedtagne EUDP program giver over en 5-årig periode mulighed for udvikling og bygning af demonstrationsanlæg i Vesterhavet, hvor anlæggenes elproduktion og den praktiske drift bliver dokumenteret, og anlæggene gøres driftspålidelige i havet. Men selv efter dette forløb vil bølgekraft ikke være rentabel, da kwh prisen i forventes at være 3 til 4 gange højere end den kommercielle pris. Teknologisk udvikling fører til lavere priser Høj Solceller (+400 øre) 1 generations vindmøller (250 øre) omkostning pr. produceret KWh 50 øre 1 generations bølgekraft (160 øre) 2 generations bølgekraft ( 80 øre) Havplacerede vindmøller (40-50 øre) 40 øre 3 generations bølgekraft ( øre) Lav Tid Landplaceret vindmøller (30-40 øre)

4 For at være konkurrencedygtig i forhold til vindmøller skal Wave Star-maskinen reducere sin kilowatttimepris fire gange. Til sammenligning har vindmølleindustrien de seneste 30 år skullet reducere sine priser syv gange for at nå det prisniveau, vindmølleenergien er på i dag. Den nuværende politik på området er utilstrækkelig Den officielle danske strategi på bølgekraftområdet 2 kan sammenfattes i målsætninger om, at: understøtte og videreføre forskning, udvikling og demonstration indenfor allerede igangsatte anlægstyper, der har nået et vist stadium, forudsat at disse fortsat kan udvise et teknisk og økonomisk potentiale, understøtte og igangsætte forskning og udvikling vedrørende nye anlægstyper, som har et teknisk, drifts- og anlægsøkonomisk potentiale, især set i forhold til andre typer af bølgekraftanlæg, som er undersøgt i Danmark eller i udlandet, understøtte og igangsætte undersøgelser, som sigter på bl.a. at vurdere konkrete offshore lokaliseringsmuligheder i Danmark, at vurdere særlige teknologiske løsninger vedrørende anlæg og drift af bølgekraftteknologi, som f.eks. sikker forankring, og at afklare indpasningen af el produceret af bølgekraftanlæg i det danske elsystem. Det er en vigtig del af strategien, at der sikres medfinansiering fra erhvervsvirksomheder og fra privat risikovillig kapital til den videre udvikling. Det er nødvendigt, at dette har høj prioritet, når bølgekraftudviklingen skal ske hen imod en øget kommercialisering af teknologien. Det vil være forkert at karakterisere den nuværende strategi som offensiv. En ændring af strategien i retning af en mere offensiv satsning på at tilvejebringe et hjemmemarked vil være nødvendig, hvis bølgekraftindustrien ikke skal lide vuggedøden. Der må derfor sættes fokus på afregningsforholdene for bølgekraft. Den nuværende afregningspris skaber ikke et hjemmemarked I dag gælder, at bølgekraftproduceret elektricitet i Danmark modtager en samlet afregning på 60 øre pr. KWh i de første 10 år, faldende til 40 øre/kwh de næste 10 år 3, mens det forekommer uklart, hvorledes fordelingen af tilslutningsomkostninger foretages mellem netselskaber og bølgekraftproducenter. Finansieringen af støtten er pålagt den systemansvarlige virksomhed Energinet.dk - der ejes af staten, og sker i praksis ved, at omkostningerne til støtteordningen opkræves hos private og industrielle elforbrugere via tillæg til transmissionstariffen. Fastlæggelse af afregningsprisen på 60 øre/kwh til bølgekraft er sket med udgangspunkt i de forhold, der gør sig gældende for vindkraft. Støttebeløbet er altså ikke fastlagt på grundlag af specifikke forhold, der vedrører bølgekraft. Når beløbet på 60 øre pr. KWh langt fra er tilstrækkeligt, hænger det sammen med, at udviklingsomkostningerne for bølgekraftanlæg er markant højere end tilsvarende omkostninger for vindkraft. Årsagen hertil er, at udviklingen af vindkraft kunne foregå på land og desuden kunne ske ved langsom opskalering fra små møller til større enheder. Modsat er situationen for 2 Bølgekraftteknologi. Strategi for forskning og udvikling. Juni 2005 udgivet af Energistyrelsen, Elkraft System og Eltra 3 Bekendtgørelse nr af 15.december 2004 om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

5 bølgekraft-anlæg at de, efter en vis udviklingsperiode i laboratoriemiljøer, skal afprøves i havmiljøet, med hvad deraf følger af stærkt forøgede omkostninger. Det er med andre ord ekstremt dyrt at bringe et bølgekraftanlæg fra skalamodel til fuldskala afprøvning i et realistisk driftsmiljø. Det betyder større risiko i de enkelte projekter, og derfor er der behov for en bedre støtteordning, der tager højde for de faktiske risikoforhold, der gælder på bølgekraftområdet. Behov for bedre vilkår Der skal vedtages en afregningsmodel, der gør bølgeenergi rentabel og sætter rammerne for etablering af et hjemmemarked. I praksis betyder det, at der skal tilbydes en afregningspris på 1,60 kr. pr. kwh i 10 år for de første anlæg. 4 Dette vil placere den danske ordning på linie med, hvad der tilbydes i Portugal og snart i UK, som et 10-årigt program og udgør lidt mere end den dobbelte pris pr. KWh for havvindmølle energi i dag. Alternativt kan der ydes et tilskud til etablering + en forhøjet afregningspris pr. kwh, der gælder i mindst 10 år, da det vil være risikabelt i begyndelsen, indtil bølgekraft er dokumenteret i Vesterhavet og kan installeres og vedligeholdes på rutine basis, med kendt elproduktion og kendte udgifter. Hvor stor vil samfundets investering være, hvis forslaget følges Det danske samfund investerer i dag milliarder af kroner årligt i CO2 reducerende tiltag. Det sker bl.a. ved at udbyde havmølleprojekter hvor der konkurreres på laveste pris. I relation til bølgekraftområdet er det interessante spørgsmål, hvad merprisen på en opstart ordning vil være i forhold til gældende ordninger? Regnestykket er simpelt: Bølgeenergi skal i 1. generation have en afregningspris på 160 øre pr. kwh i de første 10 år, for at være rentabel. Det beløber sig til 100 øre mere pr. kwh, end den gældende ordning. Hvis der regnes på 2 stk. 500 kw bølgeenergi systemer (i alt 1MW), så vil to anlæg kunne producere 2,4 mio. kwh på Horns Rev. Merprisen herfor vil være 2,4 mio. kr. ekstra pr. MW pr. år. Hvis der etableres en høj afregning for de første 10 MW, vil det med 10 MW installeret koste 24 mio.kr. pr. år i 10 år. De nuværende støttemuligheder til bølgekraftudviklingen er karakteriseret ved at være økonomiske utilstrækkelige, projektafhængige og dermed usikre, da støtte tildeles i konkurrence med projekter inden for andre teknologiområder. Ønskes udviklingen på bølgekraftområdet fremmet, er der behov for nytænkning i form af en målrettet indsats der 4 Bølgekraft i Danmark - hvordan kommer vi videre?. Notat fra Bølgekraftforeningen, Der henvises til, at der i Portugal kan opnås en afregningspris på kr. 1,65 pr. produceret kwh, indtil der er etableret 20 MW bølgekraft. Argumentet, der fremføres er, at et tilsvarende afregningsniveau vil være nødvendig i Danmark i en periode på nogle år, indtil teknikken er modnet og en udvælgelsesproces har ført til billiggørelse af strømproduktionen.

6 har til formål at bringe bølgekraft frem til kommerciel drift og dermed er reserveret den del af bølgekraftteknologien, som rent faktisk kan producere el på en effektiv måde og dermed er tættest på at være klar til kommerciel udnyttelse. Er omfattet af en samlet økonomisk ramme, så de politiske beslutningstagere på forhånd ved, hvor store omkostninger, der er forbundet med støtten. Ved at tilrettelægge støttesystemet som produktionsafhængigt, dvs. som en støtte pr. produceret KWh, præmieres anlægskonstruktioner, der er effektive til at producere el. Oversigt over kilder anvendt i notatet Bølgekraftteknologi. Strategi for forskning og udvikling. Juni 2005 udgivet af Energistyrelsen, Elkraft System og Eltra. Bølgekraft i Danmark - hvordan kommer vi videre? Notat fra Bølgekraftforeningen, Bekendtgørelse nr af 15.december 2004 om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller Strategi for forskning, udvikling og demonstration på energiområdet. Det Rådgivende Energiforskningsudvalg (REFU) April 2006 Hvad koster vindmøllestrøm i Danmark medio 2006 (nye projekter). Per Nielsen, EMD Nærværende notat er udarbejdet af StenoAdvice på grundlag af offentligt tilgængelige kilder. Skulle der i notatet være egentlige fejl eller fejlkonklusioner, påhviler ansvaret herfor alene StenoAdvice, idet hverken rekvirenten eller de anvendte kilder har haft indflydelse på tilblivelsen af notatet. Taastrup den 21. april 2007 Peter Roulund Cand.scient.pol

7 Appendix: Sådan fungerer Wave Star-maskinen Wave Star-maskinen løser de på én gang banale og komplicerede problemstillinger, der i årevis har hæmmet udviklingen af konkurrencedygtig bølgekraftteknologi. Udgangspunktet for Wave Star adskiller sig i høj grad fra mange andre bølgekraftmaskiner. Wave Star Energys bølgekraftmaskine er en såkaldt multi point absorber: Det vil sige en maskine udstyret med en række flydere, der bevæges af bølgerne. Maskinen danner ikke front mod bølgerne med henblik på at drive al energi ud af dem, men skærer i stedet vinkelret ind i bølgeretningen. På den måde løber bølgerne gennem maskinens længde, og energien fra dem udnyttes i en løbende proces. På hver side af den aflange maskine er der 20 halvkugleformede flydere, der stikker halvt ned i vandet. Når en bølge kommer rullende, presses den første flyder op, dernæst nummer to og så videre, indtil bølgen ebber ud. Flyderne sidder for enden af hver sin hydraulikcylinder. Når en flyder presses op, trykker et stempel i cylinderen olie ind i maskinens fælles rørledning med et tryk på op mod 200 bar. Trykket driver en hydraulikmotor, som er forbundet med den generator, der producerer strømmen. Eftersom maskinen er flere bølgelængder lang, vil flyderne hele tiden presse energi ind i den. Afgørende forudsætninger for succes Designet af Wave Star-konceptet har fra starten været styrts af fire, grundlæggende krav, der er afgørende for, om en bølgekraftmaskine kan blive en kommerciel succes. For det første skal maskinen kunne stormsikres på en enkel måde. I Wave Stars tilfælde sker dette ved, at maskinen automatisk løfter flyderne op af vandet, hvis bølgerne bliver over en vis højde. For en fuldskalamaskine betyder det, at flyderne i tilfælde af bølgehøjder på over otte meter bliver hævet op i sikkerhed 20 meter over havoverfladen. Eftersom maskinen står placeret, så den skærer ind mod den dominerende bølgeretning, vil den endvidere oftest få vinden mod den smalle ende af maskinen.

8 Simpel med effektiv stormsikring Det andet krav består i, at ydelse og pris pr. MW på en bølgekraftmaskinen skal være sammenlignelig med en 1 MW havvindmølle. Dette lever Wave Star op til. Det tredje krav er modsat de fleste andre konstruktioner, at så få dele af maskinen skal befinde sig i vandet. Udstyr, der ligger i havvand, er ekstremt dyrt at producere, og det er ligeledes dyrt at vedligeholde. En Wave Star-maskine indfrier dette krav ved at hvile over havoverfladen på stålpæle, og ved, at de eneste nedsænkede dele af maskinen er glasfiberflyderne. Det sidste krav er, at maskinen skal være baseret på kendt teknologi. Det sikrer mere stabil drift og hurtigere projektopstart uden en endeløs række af udstyrstests. Grundlæggende er Wave Star-maskinen udelukkende baseret på kendt teknologi. Dens hydrauliksystem er ganske vist innovativt med sit fælles transmissionssystem, men alle komponenterne er kendte og gennemtestede. Wave Star-maskinens kritiske dele befinder sig i et generatorhus oppe på broen. Her står generator, computere og relæer under klimatiserede forhold, der sikrer mod skader fra fugt og havgus. På den nuværende 1:10 model er udstyret præcis det samme, som i en fuldskalamodel, blot er generatoren mindre. Wavestar er nem at transportere En Wave Star-maskine færdigproduceres fuldstændigt på land, hvorefter den bugseres ud til de stålstolper, den skal hvile på. Bugseringen foregår relativt nemt, idet maskinen bæres oppe af dens egne flydere. Maskinen placeres over stålpælene, hvorpå flyderarmene slås ud, indtil den hviler på pælene. Her boltes den fast. Når maskinen skal til serviceeftersyn eller reparation, løsnes den og bugseres ind på land igen. Eftersom Wave Star producerer el via 40 uafhængige flydere, er den dog svær at sætte ud af drift. Hvis en flyder går i stykker, sikrer de resterende 39 den fortsatte el-produktion. Maskinen kan producere el, om end med reduceret effekt, med op til 75 procent af flyderne ude af drift. Facts om 1:10 modellen i Nissum Bredning 1:10 modellen i Nissum Bredning er 24 meter lang. En tommelfingerregel siger, at bølger kan nå en højde svarende til 75 procent af vanddybden, før de knækker over. 1:10

9 modellen står på to meter vand. Maskinen har 40 halvkugleformede flydere, der hver har en diameter på én meter. Modellens generator er på 5,5 kilowatt. De 20 flydere på hver side af maskinen, der genererer strømmen ved at bølgerne presser dem opad, er en meter i diameter og genererer el ved bølger på blot 10 centimeters højde. Men trods sin størrelse er testmaskinen bygget præcis som den 240 meter lange Wave Starmaskine, der venter ude i fremtiden. 1:10 maskinen bliver styret præcis som storskalamaskinen, hvilket betyder, at der allerede høstes praktisk driftserfaring. Beregninger og tests viser, at bølgemaskinen producerer energi omtrent 90 procent af tiden, og at den 30 procent af tiden vil køre med maksimal kraft. Hver gang maskinen fordobler sin størrelse, bliver dens effekt omtrent 11 gange større. Skala 1:10 maskinen i Nissum Bredning skal køre i en periode frem til august Målet er at optimere energiproduktionen fra bølgerne og samle driftserfaringer med komponenterne. Hvad er planen nu? Konstruktionen af skala 1:2 maskinen til Horns Rev er allerede i fuld gang. En sektion af 500 kw maskinen, med alle hovedkomponenter, bygges færdig i 2007 og installeres på Roshage mole i Hanstholm i Den første seriefremstillede 500 kw maskine bygges færdig i 2008 og testinstalleres nord for Lolland ved Onsevig i foråret Derefter installeres maskinen på Horns Rev, senere i Jo større maskine, jo større bølger kan den klare og jo større dybde kan den stå på. Storskala-modellen er beregnet til at stå på 20 meter vand og vil være udstyret med flydere på 10 meter i diameter og en tre-megawatt generator. Kommercialiseringen af Wave Star-konceptet vil blive påbegyndt, når den 500-kW maskine, der netop nu er under udvikling, har leveret tilfredsstillende resultater i Vesterhavet. Dette vil efter planen ske i løbet af tre til fire år. Hvad sker der med effekten når maskinerne vokser i størrelse? Maskinen i Nissum Bredning er en skala 1:10 maskine. Den er 24 m lang, har 40 flydere på hver Ø 1m, og står på 2 m vand. I 0,5 m bølger yder den W elektrisk effekt. Skala 1:2 maskine på 120 m længde og med 40 stk. Ø 5 m flydere står på 10 m vand. I 2,5 m bølger yder den 500 kw. Skala 1:1 maskine på 240 m længde og med 40 stk. Ø 10 m flydere står på 20 m vand. I 5,0 m bølger yder den 6 MW. Skala 1,5 :1 maskine på 360 m længde og med 40 stk. Ø 15 m flydere står på 30 m vand. I 7,5 m bølger yder den 24 MW. Hver gang maskinen fordobles i størrelse og bølgehøjden fordobles, går effekten 11 gange op.

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt.

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 277 Offentligt Resen Waves LOPF Bøjer Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Af: Per Resen Steenstrup prs@resen.dk

Læs mere

Energistyrelsen, Elkraft System og Eltra

Energistyrelsen, Elkraft System og Eltra Bølgekraftteknologi Strategi for forskning og udvikling Juni 2005 Energistyrelsen, Elkraft System og Eltra Forord Energistyrelsen og de systemansvarlige elselskaber, Elkraft System og Eltra, besluttede

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Vindenergi Danmark din grønne investering

Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi og vindmøller svaret blæser i vinden Vindkraft er en ren energikilde, der ikke bidrager til den globale opvarmning. I Vindenergi Danmark arbejder vi

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2010-11 PØU alm. del Bilag 41 Offentligt ig til handlingaf en grøn offshore industri u Anbefalinger til hvordan Danmark sikrer udviklingen / I«*ili!isii*i*icS mm' mm } -o

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion NOTAT 17. september 2014 Forsyning og ressourcer Ref: rzs, slp, lin, pcj, tth, mni Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion Dette notat

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller I medfør af 45, stk. 5, 47, stk. 4, 48, stk. 4, 50, stk. 2 og 5, 50 a, stk. 6 og 7, 53, stk. 1, 57

Læs mere

Offshoreprojekter - og lidt om juraen

Offshoreprojekter - og lidt om juraen Offshoreprojekter - og lidt om juraen BØLGETRÆF 12. november 2011 Bo Sandroos 14/11/2011 1 Oversigt 1. Generelt om offshoreprojekter Bølgekraft som offshoreindustri 2. Lidt om juraen kan den hjælpe? 1.

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

Vejledning i forhold til nettilslutningen af et solcelleanlæg. Version 60 MW pulje 19. marts 2015

Vejledning i forhold til nettilslutningen af et solcelleanlæg. Version 60 MW pulje 19. marts 2015 Formål. Med hæftet Nettilslutning af solcelleanlæg ønsker Dansk Solcelleforening, TEKNIQ og Dansk Energi at give en samlet oversigt over administrative krav og regler m.m. som gælder for nettilslutning

Læs mere

IDÉPLAN - HANSTHOLM HAVN PRESSEMØDE 29.01.2009 VILJEN TIL HANSTHOLM HAVNS UDVIKLING

IDÉPLAN - HANSTHOLM HAVN PRESSEMØDE 29.01.2009 VILJEN TIL HANSTHOLM HAVNS UDVIKLING IDÉPLAN - HANSTHOLM HAVN PRESSEMØDE 29.01.2009 VILJEN TIL HANSTHOLM HAVNS UDVIKLING HAVNEUDVIDELSE Signaturforklaring: Ny havn/nye havnearealer Vindmøller Bølgeenergi anlæg Forstærkning/ny stensætning

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

FRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer 2010 2020

FRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer 2010 2020 FRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer 2010 2020 ved Poul Nyrup Rasmussen, formand for Alliancen for Grøn Offshore Energi 29. oktober 2010 GRØN ENERGI

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

rapport fra megavind juni 2008 Strategiske indsatsområder for forskning, udvikling og demonstration indenfor vindenergi

rapport fra megavind juni 2008 Strategiske indsatsområder for forskning, udvikling og demonstration indenfor vindenergi rapport fra megavind juni 2008 Strategiske indsatsområder for forskning, udvikling og demonstration indenfor vindenergi 1 Baggrund Siden efteråret 2006 har partnerskabet Megavind arbejdet med at udvikle

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015 Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier September 2015 Introduktion Udbuddet består af op til 1.250.000 aktier til en fast pris på 20 kr. pr. aktie. En investering i

Læs mere

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7 Ansøgning om støtte fra Vækstforum for Region Midtjylland til Ringkøbing den 10-11-2009 - med hav- eller fjordvand som varmekilde - Indhold: 1. Ansøger...1 1.1 Øvrige projektdeltagere... 1 2. Baggrund

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg Solcelleanlæg Sænk din elregning og dit CO 2 -udslip markant Solens daglige indstråling på jorden er ca. 6.000 gange så høj, som den samlede energi vi dagligt forbruger på kloden. Ved at udnytte solens

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

SOLCELLER. Udvikling omkring nettilslutning af solcelleanlæg. Signe Antvorskov Krag Formand Dansk Solcelleforening

SOLCELLER. Udvikling omkring nettilslutning af solcelleanlæg. Signe Antvorskov Krag Formand Dansk Solcelleforening SOLCELLER Udvikling omkring nettilslutning af solcelleanlæg Signe Antvorskov Krag Formand Dansk Solcelleforening Installeret effekt i DK 20,00 Akkumuleret PV effekt installeret i DK [MWp] 15,00 MWp 10,00

Læs mere

Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler

Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler VERDENS-REKORD: 1) SWT82,4 2,3 MW: 84,6 GWh 9,7 år, 8750 MWh/år = 3800 Fuldlasttimer 2) V80 2 MW 78,5 GWh 9,8 år, 8000 MWh/år =

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Regionsmøde Konklusionen først: At planlægge for nye møller - er ikke en stor og vanskelig opgave - er populært hos borgerne - er økonomisk fordelagtig

Læs mere

Projektresumé. Udført for: Energinet.dk ForskEl projekt nr. 7191

Projektresumé. Udført for: Energinet.dk ForskEl projekt nr. 7191 Forenkling, system- og driftsoptimering af trinopdelt forgasningsanlæg til kraftvarmeproduktion (Castor anlægget i Græsted). Desuden teknisk, organisatorisk og finansiel forberedelse til opskalering af

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Den rigtige vindkraftpolitik

Den rigtige vindkraftpolitik 15. oktober 2010 Den rigtige vindkraftpolitik Vindkraft er en af de helt afgørende teknologier i omstillingen af den danske energiforsyning væk fra afhængigheden af fossile og importerede brændsler. En

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Foruden det her omtalte Aktiv vidensformidling var 2008 præget af et nyt projekt, som bidrog til en større aktivitet på centeret.

Foruden det her omtalte Aktiv vidensformidling var 2008 præget af et nyt projekt, som bidrog til en større aktivitet på centeret. Folkecenterets ledelsesberetning for år 2008 Den primære aktivitet på Folkecenteret har også i 2008 været projektet Aktiv Vidensformidling. Som vi før har sagt så er projektet et fireårigt projekt, som

Læs mere

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark Dansk Solcelleforening Indledning Skiftende danske regeringer har haft ambitiøse målsætninger for at reducere udledningen af

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Energikataloget: Beregninger af produktionspriser

Energikataloget: Beregninger af produktionspriser Energikataloget: Beregninger af produktionspriser Solvarme, store anlæg Anlæg fra 1996 Nyt anlæg Anlæggets kapacitet Min. pris Max. pris Min. pris Max. pris Kapacitet (m2) 8038 8038 1) 10.000 10.000 1)

Læs mere

Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger

Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger I ØU-notat 2013-0192567-3 forpligtigede Økonomiforvaltningen sig til sammen

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. 2009 Året har som

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Baggrund. European Energy ønsker at bygge flere solkraftværker på Bornholm. Side 2. Solprojekt Bornholm FORTROLIGT

Baggrund. European Energy ønsker at bygge flere solkraftværker på Bornholm. Side 2. Solprojekt Bornholm FORTROLIGT Baggrund Bornholms Regionskommune (BRK) har vedtaget en ambitiøs plan med det mål, at Bornholm bliver en grøn Ø, med en høj andel af vedvarende energi, forberedt til fremtidens intelligente el-system.

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne.

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Af Preben Maegaard, direktør, Folkecenteret for Vedvarende Energi, Danmark, vicepræsident for EUROSOLAR. og Erling Simonsen, formand,

Læs mere

Lange kabler i elsystemet

Lange kabler i elsystemet Lange kabler i elsystemet De teknologiske udfordringer 1 Elsystemet - status Vekselstrøm i luftledninger som hovedparten af verdens elsystemer Teknisk relativt enkel og billig teknologi Modsat jævnstrøm

Læs mere

ENERGI til tiden - og til fremtiden

ENERGI til tiden - og til fremtiden ENERGI til tiden - og til fremtiden Målrettet vidensformidling Målrettet vidensformidling VI FORMIDLER VIDEN, DER SIKRER VELSTAND OG VÆKST OG SAMTIDIGT BESKYTTER MILJØ OG NATUR TIL GAVN FOR KOMMENDE GENERATIONER

Læs mere

Solceller - et område i konstant udvikling

Solceller - et område i konstant udvikling Oktober 2013 Solceller - et område i konstant udvikling Muligheden for at få leveret strøm via solceller har været diskuteret meget i medierne. Klima-, energi-, og bygningsministeren har i flere omgange

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Kingspan 6/15(10) kw Husstandsmølle. Robust Støjsvag Gennemtestet

Kingspan 6/15(10) kw Husstandsmølle. Robust Støjsvag Gennemtestet Kingspan 6/15(10) kw Husstandsmølle Robust Støjsvag Gennemtestet CBC Energy hjælper dig til at blive en CO 2 -venlig husstand Vil du have egen vindmølle? -og spare miljøet for ca. 9 ton CO 2 om året Bor

Læs mere

Bølgeenergi. gseffektiviteten? farvande og anlægseffektiviteten. ved. Jens Peter Kofoed

Bølgeenergi. gseffektiviteten? farvande og anlægseffektiviteten. ved. Jens Peter Kofoed Bølgeenergi - Hvad er potentialet i danske farvande og anlægseffektiviteten gseffektiviteten? ved Jens Peter Kofoed Bølgeenergiforskningsgruppen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet IDAs Climate

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 PensionDanmark kort fortalt Danmarks største pensionskasse med 600.000 medlemmer

Læs mere

Dette projekt handler om at installere elektronik i forbindelse med

Dette projekt handler om at installere elektronik i forbindelse med Elsystemet Fremtidens energisystem vil se meget anderledes ud end det system, vi kender i dag. Hele energisystemet vil være mere intelligent og dynamisk. Efterhånden som vindmøller leverer en større andel

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Februar 2014 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86, endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Rammer for kystnære havmøller og mindre havmølleparker April 2011

Rammer for kystnære havmøller og mindre havmølleparker April 2011 Rammer for kystnære havmøller og mindre havmølleparker April 2011 Side 1 Indholdsfortegnelse RESUMÉ og Energistyrelsens anbefalinger... 3 1. De gældende regler og nuværende projekter... 5 1.1. Gældende

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Nye globale krav til virksomheder

Nye globale krav til virksomheder Nye globale krav til virksomheder og regional udvikling Jan Hylleberg Adm. direktør Vindmølleindustrien Omsætning mere end fordoblet fra 2005 2008 Bn Euro 12 10 8 6 4 2 0 2005 2006 2007 2008 Vindmølleindustriens

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere