Studieplan Pædagoguddannelsen Frøbel

Transkript

1 Studieplan Pædagoguddannelsen Frøbel Version August 2012

2 STUDIEPLAN FOR PÆDAGOGUDDANNELSEN FRØBEL Studieplanen er Pædagoguddannelsen Frøbels udmøntning af Studieordning for UCC s uddannelse til professionsbachelor som pædagog (kaldet studieordningen i denne tekst). Studieordningen er udmøntningen af gældende bekendtgørelse. Studieplanen består primært af en konkret beskrivelse på ramme niveau af de 7. semestre uddannelsen består af og sekundært af en uddybning af studieordningsbeskrivelser. I bilagene til studieplanen er de enkelte fag og fagelementer beskrevet ud fra kvalifikationsrammen viden, færdighed og kompetencer De konkrete læringsforløb inden for de enkelte fag, fagområder og projektforløb er udfærdiget i en række semesterplaner og undervisningsplaner, hvor de enkelte undervisningsgange, og den litteratur, der knytter sig til forløbene er beskrevet. Disse planer ligger tilgængelige for alle studerende på UCC Portalen. En nærmere indholdsbestemmelse af de prøver, der finder sted på pædagoguddannelsen Frøbel i løbet af studiet er beskrevet i eksamensfoldere, der knytter sig til hver enkelt prøve. Disse foldere ligger tilgængelige for alle studerende på UCC Portalen. INDHOLDSFORTEGNELSE Studieplan for Pædagoguddannelsen Frøbel... 2 Modulopbygning... 6 Fagenes og fagelementernes placering i uddannelsen... 7 Basismodul... 8 Generelt om 1. Modul semester... 8 Introduktionsperioden... 8 Studievejledning praktikperiode... 9 Praktikbearbejdelsen Semester Fagundervisning Projektperioden årsprøven Praktikforberedelsen

3 Fordybelsesmodul Generelt om 2. Modul Strukturen på 2. modul semester Anden praktikperiode Studiedagene Ramme for studiedagene Workshops Undervisning og arbejde med den tværprofessionelle dimension i det pædagogiske arbejde Studievejledning: Godkendelsesprocedurer semester Tværprofessionelt element Fagundervisning Projektforløbet Studiekredse Metodeundervisning Projektarbejde IIS eksamen Linjefagligt forløb semester Flerfagligt forløb Arbejdsformer i projektforløbet: Fagundervisning Metodeundervisning Projektets indhold: Prøveforløb i DKK Professionaliseringsmodul

4 Strukturen på 3. modul Specialisering semester: De første 6 uger af specialiseringen Studiekredse Workshopforløb Praktikforberedende arbejde semester Den 3. praktik og specialiseringsforløbet Specialiseringen i praktikforløbet semester Specialiseringsrapporten Krav til specialiseringsrapporten Pædagogikeksamen og linjefagseksamen Bachelorprojektet Deltagelsespligt Registrering af fremmøde og deltagelse Prøver Generelle forhold Klageadgang Internationalisering Praktik i udlandet Studieophold i udlandet Internationalt spor Informationskompetence og IT Bilag Fagbeskrivelser Pædagogik Viden Færdigheder

5 Kompetence DKK Signalement Faglige kompetencemål Centrale kundskabs- og færdighedsområder IIS Vidensniveauet Færdighedsniveauet Kompetenceniveauet SKB Viden Færdigheder Kompetencer VNT Viden Færdigheder Kompetence VNT Fagbeskrivelse Færdighedsområder Vidensområder Kompetenceområder UMD Kompetencer Viden og færdigheder

6 MODULOPBYGNING Pædagoguddannelsen Frøbel er bygget op om moduler, baseret på tanken om progression og ambitionen om at skabe stærkere forbindelser imellem de to læringsrum. Den styrende ide er derfor at knytte modulerne til de tre praktikker og således etablere tre moduler med hvert deres indholdsmæssige fokus og formulerede (del)mål. Modulerne indholdsbestemmes således ved at matche disse med bekendtgørelsens målbestemmelser for de tre praktikker (Bekendtgørelsens bilag 7). Derudover kan den ligeledes i bekendtgørelsens formulerede intention om gradvist øget kompleksitet være med til at forme modulerne, i form af bevægelsen fra det relationelle til det institutionelle til det professionelle. Endelig kan bekendtgørelsens bestemmelse af hvornår de studerende skal prøves i hvilke fag og faglige discipliner styre den faglige tematik i de tre moduler. Figur 1: Moduler i Pædagoguddannelsen Frøbel Modulnavn Basis Fordybelse Professionalisering Placering på uddannelsen Semester 3, 4, og 2/3 af 5. semester Sidste 1/3 af 5., 6., og 7. semester Centrale begreber Situation Institution Udvikling Relation Kultur Specialisering Dokumentation Samfund Kvalificering Fokus områder Fokus på egen rolle og relationen til andre Fokus på den enkeltes indplacering i et system, en struktur, en kultur en organisation Fokus på udvikling af den pædagogiske professionsidentitet Vidensområder Viden om pædagogens forskellige opgaver og arbejdsområder Viden om sociale, strukturelle og kulturelle betingelser for pædagogisk arbejde Viden om den pædagogiske professions udviklings- fornyelses- og kvalificeringsmuligheder Prøver/afslutninger 1. årsprøve IIS, DKK, det tværprofessionelle element Specialisering, linjefag, pædagogik, bachelorprojekt 6

7 FAGENES OG FAGELEMENTERNES PLACERING I UDDANNELSEN Modulopbygningen udgør sammen med fagene og fagelementernes placering rammen for strukturen i studieplanen. Fagene og fagelementernes placering og vægtning fremgår i sin grundstruktur af bekendtgørelse og af UCC s studieordning. Uddannelsen er således dels organiseret i fordybelsesforløb i de enkelte fag dels organiseret i nogle projektperioder. I projektforløbene arbejder fagene sammen om at belyse modulrelaterede tematikker ud fra forskellige faglige optikker Følgende to principper er taget i anvendelse: Alle fag er som udgangspunkt ligestillede, og alle fag bidrager med et fagligt perspektiv. Fagene fordeles med visse tyngdepunkter frem for udelukkende at operer med en jævn spredning, ud fra en tanke om at de studerende profiterer af sådanne samlinger, der tillader fordybelse. Figur 2: Fagenes og de faglige elementers ECTS fordelt på uddannelsens 7 semestre Semester Modul Basis Fordybelse Professionalisering Pædagogik (43) (inkl. 5 til spec.) 11 (inkl. 5 til spec.) DKK (28) ISS (18) Praktik Praktik Linjefag (30) (inkl. 5 til spec.) 1. Praktik 5 Praktik (74) Tværprof. 3 ½ 4 ½ (inkl. 15 til Element (8) special.) Specialisering (35) Bachelorprojekt 12 (12) I alt

8 Arbejde med Praktikdokument Praktik Praktikbearbejdelse Studieplan Pædagoguddannelsen Frøbel august 2012 BASISMODUL GENERELT OM 1. MODUL Planlægningen af det første studieår er rammesat af 3 gensidigt afhængige forhold Modulopbygningen, hvor basismodulet udgør første studieår Placering af fagene Placering af 1.praktik 1. SEMESTER Målsætningen for første semester er Den studerende er introduceret til uddannelsesstedet (dvs. studiekultur, fag, opbygning, krav, etc.) Den studerende er grundig forberedt til første praktik, herunder arbejdet med praktikdokument Den studerende oplever, at der i forløbet er taget udgangspunkt i den studerendes egen læreproces inden, under og efter praktikken. Modellen over semesteret er en skematisk fremstilling af ca. uger og ca. dage. Figur 3: Plan for 1. semester studiedage Introduktionsperiode Introduktion til at være studerende Introduktion til fagene Praktikforberedelse Praktik Studiedage Praktik INTRODUKTIONSPERIODEN Den første periode retter sig imod 3 mål. For det første skal den studerende introduceres til studiet, dvs. til rammerne, til sine medstuderende, til underviserne, til fagene og uddannelsens opbygning, og ikke mindst til rollen som studerende, herunder information om og intro til UCC portalen. For det andet skal den studerende, igennem undervisning, introduceres til det pædagogiske arbejdsfelt. Her er det værd at bemærke at introduktionsundervisningen primært skal sigte mod at give de studerende nogle faglige perspektiver på det 8

9 pædagogiske arbejde. Dette vil samtidig fungere som en præsentation af fagene, men en markering af fagenes forskellighed, generelle anvendelighed og udstrækning er tænkt som en indirekte konsekvens mere end som et mål i sig selv. For det tredje retter introduktionsperioden sig også mod at klæde de studerende på til at navigere i den 1. praktikperiode, dvs. et praktikforberedende mål. Det er således ideen at fagundervisningen skal orientere sig mod at kvalificere de studerendes kommende arbejde med læringsmålene og praktikkens Centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF) jf. bekendtgørelsen Bilag 7 praktikuddannelse Der afsættes ca. 6 ½ uge til introduktionsperioden, hvor alle fag er repræsenteret i forskelligt omfang, jf. figur 2. STUDIEVEJLEDNING Studievejledningen har et omfang af ca. 3 ugers varighed på basismodulet Formålet med studievejledning på dette modul er at sikre en sammenhæng imellem semestrets forskellige elementer at skabe rammer, der understøtter fastholdelse af den studerendes egen lære- og udviklingsproces. Studievejledningen på første semester består af 6 studievejledningsforløb med hver sin særlige funktion. Indledningsvis danner studievejledningen rammen om den første modtagelse og en indtræden på et studiehold. Forum for læring i studieteknik og det fremadrettede arbejde hen imod praktik dokumentet. Dette læringsforløb er en kombination af studievejledning og fælles metodeoplæg Arbejde med praktikdokumentet, kombination mellem studievejledning, metodeoplæg og organiseret sparring de studerende imellem Studievejledning til støtte for udarbejdelse af de studerendes praktikmål Vekselforløb som en del af praktikperioden. De 8 studiedage i løbet af praktikperioden forløber som studievejledning/metode/procesundervisning. Afsættet for denne undervisning vil være de studerendes praktikerfaringer baseret på deres observationer i praktikforløbet, samt refleksion over egen praksis Praktikbearbejdelse i studievejledningsregi 1. PRAKTIKPERIODE 1.praktikperiode er tilrettelagt som en ulønnet praktik med 47 arbejdsdage. Praktikken organiseres i en sammenhængende periode og en vekselperiode for at understøtte at praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og viden skabelse, jf. bilag 7 i bekendtgørelsen. Dette indebærer at det, der foregår i praktikken, også bringes i spil i undervisningen på uddannelsesinstitutionen, og omvendt, at det der foregår i undervisningen på uddannelsesinstitutionen bringes i spil i praktikken. De første tre uger fungerer som en sammenhængende praktikperiode. Her etableres den grundlæggende relation til praktikstedet og her etableres den studerendes praktikmål, på baggrund af hhv. praktikdokumentet og praktikstedsbeskrivelserne, etc. I vekselperioden, som løber de efterfølgende 8 uger, veksler den studerende mellem ca. 4 dage i praktik og 1 studiedag på uddannelsesinstitutionen pr uge. Vekselperioden skal understøtte sammenhængen mellem de to 9

10 1. årsprøve Praktikforberedelse Studieplan Pædagoguddannelsen Frøbel august 2012 læringsrum, uddannelsesstedet og praktikstedet. På to af studiedagene vil der være uddannelse i førstehjælp, hvor den på den første dag udbydes et kursusforløb. Praktikperioden afsluttes med en fuld uge på praktikstedet. PRAKTIKBEARBEJDELSEN Perioden på uddannelsesstedet efter endt praktik giver mulighed for en erfarings- og evalueringsopsamling, hvor der samles op på målene med praktikken, som de er formuleret i den enkelte studerendes praktikdokument. Opgaven er en fremlæggelse, der går ud på at almengøre de specifikke pædagogiske forhold i praktikken. Rammen for opgaven er Beskrivelse af praktikinstitutionen Beskrivelse af egen faglige rolle og udvikling Beskrivelse af observationer eller andre indsamlinger, inkl. metodiske overvejelser En almengørelse af en problematik eller en faglig udfordring Evakueringen sker som en fremlæggelse for et studiehold (½ hold) og studieholdets studievejleder. 2. SEMESTER Organiseringen af 2. Semester har taget udgangspunkt i følgende mål: Der skal undervises i alle obligatoriske fag og alle linjefag så de studerende kan opnå viden i fagenes hovedelementer og deres mulighed for hver for sig og sammen at bidrage til belysning og løsning af pædagogiske opgaver (jf. bekendtgørelsens 20 om 1.årsprøve) De studerende skal introduceres til projektarbejdsformen Der skal etableres grundlag for 1. Årsprøven Der skal forberedes til 2. praktikperiode Figur 4: Plan for 2. semester Fagundervisning Projektperiode FAGUNDERVISNING Fagundervisningen forsøges lagt som en samlet blok, hvor de studerende ikke samtidig er optaget af andre projekter. Dette gøres ud fra et ønske om at skabe plads til faglige undervisningsforløb der tillader fordybelse, og som muliggør en opfyldelse af fagenes faglige kompetencemål og indsigt i fagenes centrale kundskabs- og færdighedsområder (jf. bekendtgørelsens bilag om de enkelte fag) 10

11 PROJEKTPERIODEN Fagundervisningen afløses af en projektperiode. Formålet med projektperioden er At de studerende aktivt skal øve sig på at bearbejde indholdet fra de forskellige fagelementer i en fremadrettet proces og leve op til, at fagene skal bidrage til at sætte den studerende i stand til at kunne analysere og vurdere muligheder og begrænsninger for pædagogisk arbejde og til at kunne gennemføre, formilde og begrunde den pædagogiske indsats (Bekendtgørelsen 3) At de studerende får mulighed for at arbejde med varierende læringsformer, og træne sine kompetencer til aktivt at tilegne sig et vidensområde, kildesøgning, og forholde sig kritisk til den indhentede viden At den studerende får mulighed for at arbejde ud fra en flerfaglig optik, hvor et projekt binder nogle faglige discipliner sammen. 1. ÅRSPRØVEN Basismodulet afsluttes med 1. årsprøve. En nærmere beskrivelse kan læses i Eksamensfolder for 1. årsprøve PRAKTIKFORBEREDELSEN Praktikperioden indledes med praktikforberedelse som organiseres af uddannelsesinstitutionen i slutningen af 2. Semester Som ved 1. Semester praktikken udarbejder den studerende som en del af praktikforberedelsen et praktikdokument, som sammen med praktikstedsbeskrivelsen, og praktikperiodens faglige kompetence mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder, danne grundlaget for den studerendes efterfølgende udarbejdelse af læringsmål. 11

12 Prøve i IIS Linjefagligt forløb Prøve i DKK Studieplan Pædagoguddannelsen Frøbel august 2012 FORDYBELSESMODUL GENERELT OM 2. MODUL Som det fremgår af den samlede modulbeskrivelse er den overordnede tematiske ramme for fordybelsesmodulet Institution, Kultur, Samfund, og fokus er på den studerendes indplacering i et system, en struktur, en organisation, en kultur. I fordybelsesmodulet lægges der endvidere vægt på, at den studerende opnår viden om sociale, strukturelle og kulturelle betingelser for pædagogisk arbejde, også baseret på refleksion over egne og andres erfaringer fra praksisfeltet. Fordybelse tænkes på to måder: Fordybelse i forhold til de faglige perspektiver på det pædagogiske arbejde. Fordybelse i forhold til en særlig pædagogisk problemstilling inden for modulets overordnede tematiske ramme. Princippet om fordybelse danner endvidere grundlaget for organiseringen af undervisnings- og studieforløb i modulet i form af en organisering med adskilte forløb, så det bliver muligt at koncentrere sig og fordybe sig i enkelte elementer. Undervisningen er således organiseret i såvel monofaglige som tværfaglige forløb STRUKTUREN PÅ 2. MODUL Fordybelsesmodulet starter op med 2. praktikperiode på 3. semester, fortsætter på 4. semester med det tværprofessionelle element (tværmoduler), et tværfagligt projektforløb med fagene Pædagogik, IIS og DKK, og afslutter med et linjefagligt forløb, placeret efter eksamen i IIS. Fordybelsesmodulet fortsætter på 5. semester med en flerfaglig projektperiode med fagene DKK, Linjefag og Pædagogik. Fordybelsesmodulet afsluttes med eksamen i DKK 2/3 ind i 5. semester. Figur 5: Fordybelsesmodulet 2. modul: Fordybelse 3. semester 4. semester 2/3 af 5. semester Tværmoduler 2. praktikperiode med 10 studiedage Prøve i Tværprofessionelt element Flerfagligt tematisk forløb Tværfagligt projektforløb 3. SEMESTER Dette afsnit indeholder en beskrivelse af praktikperioden med principper for tilrettelæggelse af 2. praktikperiode, om praktikforberedelse, studiedage og praktikbearbejdning. 12

13 2 studiedage - læringsmål 1 studiedage - opsamling Studieplan Pædagoguddannelsen Frøbel august 2012 ANDEN PRAKTIKPERIODE 2. praktikperiode er en periode på 6 måneder med løn, og dækker således hele 3. semester. Der indgår endvidere 10 studiedage i praktikperioden. Fokus i 2. praktikperiode er dels den konkrete pædagogiske relation fra 1. praktikperiode og dels det specifikke fokus på 2. praktikperiode institutionelle perspektiver. Praktikperioden tilrettelægges som konsekvens af bekendtgørelsens tekst om, at praktikuddannelsen og undervisningen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum ud fra 2 præmisser: Undervisningen på uddannelsesinstitutionen skal inddrage viden, erkendelser og erfaringer, som den studerende oparbejder i praktikken. Omvendt skal viden, erkendelser og erfaringer, som erhverves qua undervisningen på uddannelsesinstitutionen, inddrages i praktikken. Det er forudsætningen for at de to læringsrum gensidigt kan supplere hinanden. Ansvaret for den studerendes læring i praktikken er et delt ansvar mellem uddannelsesinstitutionen og praktikstedet. Tilrettelæggelsen af praktikperioden lægger derfor vægt på at skabe de bedst mulige forudsætninger for samarbejde mellem de 2 læringsrum omkring den studerendes praktikperioder. Der vil derfor blive lagt vægt derfor tilsigtes et samarbejde, der beror på ligelig ansvarlighed og forpligtelse i forhold til den studerendes praktik. Det fælles ansvar for den studerendes læring i praktik kommer til udtryk i de forskellige delelementer og bekendtgørelsens mål i tilknytning til praktikken. Figur 6: Plan for 3. semester praktikperiode/ Det tværprofessionelle element 7 studiedage Tematiske workshops Tværprofessionelt samarbejde STUDIEDAGENE I løbet af praktikperioden er der ti studiedage på uddannelsesinstitutionen. Udgangspunktet for indholdsbestemmelsen og organiseringen af 2. praktikperiodes studiedage er: 2. moduls tematiske ramme og fokus (figur 1) De faglige kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder fælles for de tre praktikker. De faglige kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for 2. praktikperiode. De studerendes erfaringer fra praktikperioden 13

14 De faglige kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for det tværprofessionelle element Idet undervisningen på studiedagene blandt andet skal have afsæt i de studerendes erfaringer fra praktikken tilstræbes undervisningsformer, der kan imødekomme den studerendes praksisviden, som løbende oparbejdes gennem praktikperioden, og som gennem praktikperioden skal bringes i spil i undervisningen på studiedagene. RAMME FOR STUDIEDAGENE Studiedagenes tre hovedelementer: 1. Tematiske workshops varetaget af pædagogik og IIS undervisere. 2. Undervisning og arbejde med den tværprofessionelle dimension i pædagogisk arbejde varetaget af pædagogik og IIS undervisere. 3. Studievejledning med de respektive studievejledere. WORKSHOPS Formålet med de enkelte workshops er både at understøtte viden om workshoppens respektive tema, samt at understøtte metodiske kompetencer til at indsamle og bearbejde empiriske data fra praktikinstitutionerne. Der vil blive arbejdet med temaet i form af en opmærksomhedsopgave". F.eks. skal der foretages observationer og indsamles viden om hvordan institutionen arbejder med workshoppens temaer. De indsamlede data bearbejdes og reflekteres. Opmærksomhedsopgaven fremlægges for holdet. UNDERVISNING OG ARBEJDE MED DEN TVÆRPROFESSIONELLE DIMENSION I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE. På 7., 8. og 9. studiedag påbegyndes uddannelsens faglige fokus på det Tværprofessionelle Element. Der vil være fokus på perspektivet fra det monoprofessionelle ind i det tværprofessionelle. Der sættes således fokus på pædagogernes særlige muligheder og ansvar i det tværprofessionelle samarbejde. STUDIEVEJLEDNING: Der er planlagt studievejledning i forbindelse med studiedagene. Og studievejlederen vil komme på besøg på praktikstedet. GODKENDELSESPROCEDURER Deltagelse i studiedagenes tre elementer, tematiske workshops, den tværprofessionelle dimension og studievejledning, vil blive registeret af undervisere og studievejledere og sammen med praktikstedets indstilling indgå i den endelige godkendelse af praktikken. 4. SEMESTER 4 semester består af tværprofessionelt element, fagundervisning (obligatoriske fag), projektforløb, IIS eksamen og linjefagligt forløb. 14

15 Figur 7: Plan for 4. semester Fagundervisning Flerfagligt projektforløb Tværprofessionelt element (tværmoduler og prøve) IIS-prøve Linjefaglig forløb TVÆRPROFESSIONELT ELEMENT Det tværprofessionelle element, der blev påbegyndt på 3. semester afsluttes på fjerde semester med deltagelse i et forløb på 3 uger, der gennemføres på UCC niveau på tværs af alle uddannelserne i UCC. Den studerende skal vælge et tværmodul mellem alle de tværmoduler, der udbydes. Inden for det enkelte tværmodul hold sammensættes de studerende så vidt muligt i grupper på tværs af uddannelserne. Formålet med UCC's fælles tværprofessionelle element er at kvalificere den studerendes forudsætninger for samarbejde mellem professionerne. Den studerende deltager med udgangspunkt i egen grunduddannelsesidentitet og indgår i tværgående samarbejde med henblik på at kunne kvalificere innovative tiltag i den tværprofessionelle indsats. Forløbet afsluttes med en prøverapport. Den konkrete placering af tværmodulerne på semestret kan variere fra undervisningsår til undervisningsår og vil fremgå af de konkrete semesterplaner. FAGUNDERVISNING Til det første forløb på 4. semester er der fagundervisning i fagene pædagogik, IIS og DKK, hvor der undervises i centrale emner inden for faget Denne undervisning er ikke direkte koblet til selve projektperioden, men understøtter på forskellig vis det centrale tema for perioden. For en nærmere indholdsbestemmelse af undervisningen i disse fag se undervisningsplaner for fagene pædagogik, DKK og IIS. PROJEKTFORLØBET I projektforløbet indgår fagene IIS, DKK og pædagogik. Formålet med projektforløbet er at få indsigt i, og at analysere betydningen af institutionelle, kulturelle og samfundsmæssige vilkår for det pædagogiske arbejde med en selvvalgt brugergruppe. Den pædagogiske praksis påvirkes af institutionelle, sociale og kulturelle vilkår, og kan dermed rammesætte en brugergruppes livsbetingelser. Rammen for projektforløbet er Studiekredse Metodeundervisning Projektarbejde STUDIEKREDSE En studiekreds er en undervisningsform, hvor en gruppe studerende (ca ) sammen med en tilknyttet underviser arbejder med en række læste tekster og diskuterer disse faglige tekster i fællesskab. De studerende i studiekredsen fordeler teksterne mellem sig og fremlægger på skift teksterne i grupper på 2-3studerende. Underviserens rolle i 15

16 studiekredsen er at støtte op om de studerendes læreproces, at sikre fælles faglige diskussioner indenfor temaet, at skabe grundlag for at alle får redskaber til at læse og arbejde med faglige tekster og mulighed for at diskutere tekster i en fordybende form. METODEUNDERVISNING Metodeundervisningen er tænkt som understøttende i forhold til studiekredsarbejdet og arbejdet med projektet. Undervisningen vil tage udgangspunkt i studiemetodiske teknikker med henblik på tekstlæsningsteknik og tekstfremlæggelse, interviewteknik, rapportopbygning og problemformulering. PROJEKTARBEJDE I projektarbejdet sættes aktive deltagelse og læring i fokus samtidig med at der lægges vægt på gruppeprocesserne. Projektforløbet er i dette forløb også karakteriseret ved at være tværfagligt samt at være gruppebaseret. De arbejdsprocesser og de samarbejdsprocesser, der anvendes i projektarbejdet svarer på mange måder til de metoder og processer, som anvendes i den pædagogiske praksis. Arbejdsformen er praksisnær, og den er hermed med til at udvikle de studerendes handleberedskab som kommende pædagoger. Hver gruppe får tildelt en vejleder. Vejledningstidspunkterne aftales nærmere mellem vejleder og gruppen. Gruppen er ansvarlig for at tage kontakt til vejleder i starten af projektperioden. IIS EKSAMEN På 4. semester ligger den afsluttende eksamen i faget Individ, institution og samfund. For en nærmere indholdsbestemmelse af eksamen se eksamensfolder om IIS eksamen på UCC portalen LINJEFAGLIGT FORLØB 4.semester afsluttes med et linjefagligt forløb på ca. 4 uger. Målet er at den studerende skal få en bredere forståelse for det valgte linjefag, som en integreret del af det pædagogiske arbejde. Den studerende skal derigennem opnå kompetence i at kunne gennemføre linjefaglige begrundede processer, der er udviklende, lærende og stimulerende for en brugergruppe. Den studerende får mulighed for, at arbejde videre med en problemstilling fra den tværfaglige projektperiode, i et linjefagligt perspektiv. Der lægges i sidste del af forløbet op til fordybelsesperioden på femte semester, hvor der er knyttet et produktkrav til linjefaget. For en nærmere bestemmelse se beskrivelse af de enkelte linjefag på UCC portalen. 5. SEMESTER Fordybelsesmodulet, uddannelsens 2. modul løber 2/3 ind i 5. semester og består af Et ca. 12 ugers flerfagligt forløb med DKK, linjefag og pædagogik Et prøveforløb i DKK 16

17 Figur 8: Plan for 5. semester Flerfagligt tematisk forløb Prøve DKK Linjefag Pædagogik DKK Specialiseringsundervisning FLERFAGLIGT FORLØB Kultur, æstetik, læring og dannelse er temaet for et 12 ugers flerfagligt projektforløb, hvor fagene DKK, pædagogik og linjefag indgår. Formålet med forløbet er, - at få indsigt i og erfaring med kulturanalytiske perspektiver på dannelsesog læringsprocesser i konkrete professionelle pædagogiske sammenhænge. ARBEJDSFORMER I PROJEKTFORLØBET: Det 12-ugers forløb, er et undervisningsforløb i en kombination af fagundervisning, metodeundervisning og vejledning til projektopgaven, som tilsammen vil give et fagligt fundament til arbejdet med projektopgaven. Det er de studerendes opgave, at hente inspiration og anden faglig fordybelse, ved at arbejde selvstændigt sideløbende med undervisningen og vejledningen. FAGUNDERVISNING. DKK, pædagogik og linjefag har fagundervisning, hvor der undervises i centrale emner indenfor fagene og i forhold til det overordnede tema for perioden. METODEUNDERVISNING. Der vil i projektperioden være metodeundervisning, dels som undervisning, som forelæsning og dels som en del af projektvejledningen. PROJEKTETS INDHOLD: I projektperioden skal der være fokus på et konkret kulturaspekt i en pædagogisk praksis med en valgt målgruppe. Dette kulturaspekt findes ved først at iagttage, undersøge og beskrive en pædagogisk praksis, ved at besøge praksis flere gange. I den forbindelse tager gruppen også stilling til, hvordan dette kulturaspekt skal ses i forhold til enten læring, dannelse eller æstetik. Disse forundersøgelser skal munde ud i en udfærdigelse af en problemformulering, som efterfølgende besvares, i form af afprøvning af aktiviteter, analyse samt diskussion i en projektopgave. I forløbet er planlagt forelæsninger, fag undervisning, projektvejledning, projektarbejde, fremlæggelser og opponentarbejde. Projektopgaven løses i projektgrupper, hvortil der er knyttet vejledning. PRØVEFORLØB I DKK Prøven i DKK tilrettelægges som et 2-ugers forløb i 5. semester inden specialiseringsmodulet påbegyndes. For en nærmere bestemmelse af DKK prøve, se eksamensfolder om DKK prøven 17

18 Aflevering af specialiseringsrapport Prøve i pædagogik Prøve i linjefag Bachelorprojekt Studieplan Pædagoguddannelsen Frøbel august 2012 PROFESSIONALISERINGSMODUL Uddannelsens tredje og sidste modul bærer betegnelsen professionalisering. Som det fremgår af den samlede modulbeskrivelse er den overordnede tematiske ramme for professionaliseringsmodulet Udvikling, Specialisering og kvalificering. Der er fokus på udvikling af den pædagogiske professionsidentitet, som et resultat af et samspil mellem såvel ydre som indre faktorer. Målet med dette modul er, at den studerende tilegner sig viden om den pædagogiske professions udviklings- fornyelses- og kvalificeringsmuligheder. STRUKTUREN PÅ 3. MODUL Modulet består af et specialiseringsforløb, som starter op i sidste tredjedel af 5. semester, løber gennem 3. praktikperiode på 6. semester og afsluttes tre uger inde i 7. semester med en specialiseringsrapport og en fremlæggelse, Figur 9: Professionalisering en eksamensperiode, der løber over det meste af 7.semester, hvor linjefag og faget pædagogik afsluttes med eksterne prøver. et bachelorprojekt, der er det afsluttende forløb på pædagoguddannelsen 3. modul: professionalisering 5. semester 6. semester 7. semester Valg af specialisering. Information om specialiseringsforløbet Specialiseringsforløbet 3. praktikperiode 10 studiedage Fokus: Specialiseringen Prøver og eksamen Undervisning Praktikforberedelse Specialisering Specialisering foregår ved at den studerende vælger ét af følgende arbejds- eller funktionsområder Børn og Unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer 18

19 Formålet med specialiseringen er at den studerende gennem specialiseringen opnår fordybelse inden for specifikke dele af professionsområdet, samtidig med at tilegnet viden og tilegnede metoder i specialisering skal kunne anvendes i andre dele af professionsområdet Så selv om specialiseringen skal rette sig imod/kvalificere til tilvejebringelse af viden, teori og metode indenfor et specifikt arbejds- funktions- eller fagområde, vægtes det eksemplariske princip altså højt, i den forstand, at de opnåede kompetencer indenfor det valgte specialiseringsområde kan anvendes i forhold til de øvrige målgrupper med andre, samfundsmæssige, institutionelle og personlige betingelser. Et andet formål med specialiseringen er, at flere af uddannelsens fag og faglige elementer, her især fagene pædagogik og linjefag skal rettes mod et konkret arbejdsområde. Gennem et længerevarende forløb fra slutningen af 5. semester til starten af 7. semester arbejder de studerende med en selvvalgt tematisk specialisering, der både skal forankres konkret i erfaringerne fra praktikken på 6. semester og udfoldes eksemplarisk i forhold til den pædagogiske profession med dens forskellige arbejds- og funktionsområder. I den første del af modulet er der fokus på den studerendes valg af specialisering. Specialiseringen vælges i forbindelse med valg/tildeling af praktikplads og den studerende kan således kun vælge mellem de specialiseringer, som det tildelte praktiksted tilbyder. Den valgte specialisering bliver bestemmende for den undervisning, som den studerende modtager i specialiseringselementet, bl.a. den praktikforberedende undervisning. 5. SEMESTER: DE FØRSTE 6 UGER AF SPECIALISERINGEN Afslutningen på 5. semester er de 6 første uger af specialiseringsforløbet. Forløbet består af Studiekredse Workshops Praktikforberedelse STUDIEKREDSE De første uger af specialiseringsforløbet er tilrettelagt med udgangspunkt i studiekredse indenfor de enkelte specialiseringsområder. Herefter følger et længere forløb med workshops og indbudte gæsteforelæsere, der tematiserer et udvalg af specialiseringens centrale kompetence- og færdighedsområder, jf. bekendtgørelsens bilag 8. Hensigten med de 6 uger er at give de studerende mulighed for at opbygge en relevant viden inden for det valgte specialiseringsområde i et krydsfelt mellem egne faglige interesser og temaer, der kan formuleres på baggrund af ckf erne i bilag 8. I forløbets workshop-elementer ligger hovedvægten på, at de studerende selv opsøger og organiserer den relevante viden på forskellige måder og i forskellige sammenhænge, mens der i studiekredsen arbejdes med tilegnelse og formidling af viden fra udvalgte tekster, der eksemplarisk belyser centrale temaer inden for hvert enkelt specialiseringsområde og på tværs af disse. WORKSHOPFORLØB Tilsammen danner studiekredsen og workshop-forløbet det faglige fundament for det videre arbejde med specialiseringen gennem 6. semesters praktikperiode og frem til aflevering af den individuelt udarbejdede rapport i starten af 7. semester. Der arbejdes i hele specialiseringsforløbet med dokumentation af det faglige udbytte gennem fremstilling af materiale til et specialiseringsdokument, som er database for udformning af den afsluttende rapport. 19

20 Specialiseringsrapport Studieplan Pædagoguddannelsen Frøbel august 2012 PRAKTIKFORBEREDENDE ARBEJDE 5. semester afsluttes med praktikforberedelse på specialiseringshold med vejleder, hvor der arbejdes med læringsmål for praktikken. 6. SEMESTER DEN 3. PRAKTIK OG SPECIALISERINGSFORLØBET. I 3. praktik vil der være fokus på såvel den studerendes arbejde med læringsmål og praktikdokument som på den studerendes arbejde med den valgte specialisering. Studiedagene har fokus på specialiseringen SPECIALISERINGEN I PRAKTIKFORLØBET Specialiseringens forløb gennem praktikperioden har 3 faser, der samlet fører frem til en 4. fase efter praktikkens afslutning, hvor der udarbejdes en individuel specialiseringsrapport. De 3 faser i praktikforløbet understøttes af indholdet i studiedagene og udgør tilsammen bl.a. forarbejdet til specialiseringsrapporten. De tre faser der arbejdes med er Specialiseringens tematiske og konkrete fokus Kvalificering af specialiseringens fokus og metode Projektudvikling 7. SEMESTER 7. semester er kendetegnet ved prøver og eksamener. Semesteret starter med aflevering af specialiseringsrapporten og fortsætter med eksamen i pædagogik, eksamen i linjefag og afsluttes med bachelorprojektforløbet. Figur 10: Plan for 7. semester Pædagogik eksamen Linjefags eksamen Bachelorprojekt SPECIALISERINGSRAPPORTEN Specialiseringsperioden afsluttes med aflevering og bedømmelse af en skriftlig rapport. Formålet med specialiseringsrapporten er at hjælpe den studerende til at fastholde det valgte faglige fokus, gennem tilvejebringelse og anvendelse af viden, teori og metode inden for et specifikt specialiseringsområde. Det er en 20

21 målsætning med specialiseringen at etablere forbindelser mellem et generelt fagligt fokus og en konkret institutionel praksis. Disse forbindelser etableres af den studerende selv og dokumenteres i specialiseringsrapporten. Efter praktikperiodens afslutning er der to uger til at færdiggøre specialiseringen gennem udarbejdelse af en individuel rapport. KRAV TIL SPECIALISERINGSRAPPORTEN Specialiseringsrapporten skal være godkendt inden den studerende går til den mundtlige prøve i forbindelse med uddannelsens afsluttende bachelorprojekt. For en nærmere bestemmelse af denne prøve se eksamensfolder om specialiseringsrapporten på UCC portalen PÆDAGOGIKEKSAMEN OG LINJEFAGSEKSAMEN Pædagogik og linjefag afsluttes med hver sin kombinationsprøve. For en nærmere bestemmelse af disse prøver se eksamensfolder om pædagogikeksamen 7. semester og linjefagseksamen 7. semester BACHELORPROJEKTET Bachelorprojekt er det afsluttende forløb på pædagoguddannelsen. Bachelorperioden varer i alt 12 uger. Den studerende arbejder med sit bachelorprojekt alene eller i grupper. Der er knyttet en bachelorvejleder til forløbet, som vejleder i opgaveskrivning og proces. I slutningen af perioden afleveres bachelorprojektet og den studerende går til individuel mundtlig fremlæggelse af projektet. For en nærmere bestemmelse af bacheloreksamen se eksamensfolder om bachelorprøven DELTAGELSESPLIGT På Pædagoguddannelsen Frøbel betragter vi tilstedeværelse, som en nødvendig men ikke en tilstrækkelig forudsætning for at gennemføre en pædagoguddannelse. Vi forventer, at de studerende tager ansvar for deres studium og deltager aktivt i undervisningen på uddannelsesstedet. REGISTRERING AF FREMMØDE OG DELTAGELSE Der er mødepligt på pædagoguddannelsens første år. På resten af studiet er der deltagelsespligt. Denne beskrives konkret i semesterplaner og undervisningsplaner og vil have forskelligt udtryk ift. den konkrete tilrettelæggelse af studiet. Vurderer fagunderviserne/forløbskoordinatorerne, at en studerendes deltagelse i et skemalagt undervisningsforløb har været utilstrækkelig, kan den studerende blive bedt om at udarbejde en afløsningsopgave. Manglende godkendelse i flere af semestrets undervisningsforløb kan resultere i, at den studerende pålægges at gå semestret om. 21

22 PRØVER GENERELLE FORHOLD Den studerende er ved tilmelding til et semester automatisk tilmeldt semesterets planlagte prøver. Afmeldingsbetingelser er beskrevet under de enkelte prøver. Hvis der afgives karaktererne 00, -3 eller Ikke Bestået skal den studerende gives en skriftlig begrundelse for karakteren. Den studerende vil efterfølgende blive tilbudt en omprøve på et tidspunkt fastsat af uddannelsesstedet. Studerende, der får bedømmelsen 00, -3 eller Ikke Bestået, kan indstille sig til omprøve to gange. For hver prøve udarbejdes en eksamensfolder, der specificerer karv og form for den enkelet prøve, der supplerer og præciserer de bekendtgørelsesfastsatte mål. Afprøvningen af læringsmål og formen for hver enkelt prøve er indsat i nedenstående skema. For yderligere uddybning henvises til eksamensfolderne på UCC portalen. Prøve Afprøvede læringsmål Form 1. årsprøve Pædagogers forskellige opgaver og arbejdsområder samt undervisningsfagenes hovedelementer og disses mulighed for hver for sig eller sammen at bidrage til belysning og løsning af pædagogiske opgaver Mundtlig lodtrækning af prøveemner med afsæt i 2. semester projektarbejde Individ, institution og samfund Den studerende skal kunne: afgrænse og formidle den faglig/pædagogisk problemstilling, der ligger i prøvespørgsmålet. inddrage elementer, viden, erfaringer og argumentation såvel fra undervisning som fra professionen. fremlægge og diskutere den faglige/pædagogiske problemstilling i en uddybende samtale med eksaminator og bedømmer. Opgaven skal indeholde en afgrænsning og identificering af relevante faglige problemstillinger i et individuelt, institutionelt og samfundsmæssigt perspektiv. indeholde centrale teorier og begreber af betydning for samspillet mellem individ, institution og samfund indeholde analyse og diskussion af de problemstillinger, der er beskrevet i opgaven, herunder overvejelser om muligheder og begrænsninger for den pædagogiske profession. inddrage lovgivning, hvor det er relevant Skriftlig med afsæt i udarbejdet prøvesæt max. 12 sider 22

23 Besvarelsen skal dokumentere, at den studerende har opfyldt relevante fagmål samt uddannelsens formål og skal inddrage dele af IIS fagets centrale temaer og teoretiske grundlag. Det tværprofessionelle element Dansk, kultur og kommunikation Specialisering Det tværprofessionelle element afsluttes med deltagelse i UCC s tværmoduler med følgende beskrivelse af læringsmål: Ved deltagelse i UCC s fælles tværprofessionelle element har den studerende i forhold til det tværprofessionelle tema lært at: identificere tværprofessionelle problemstillinger inden for det valgte tema beskrive berøringsflader og grænser mellem egen og andre professioner reflektere over egen professions indsats i det tværprofessionelle samarbejde I prøven skal den studerende dokumentere at have opfyldt uddannelsesbekendtgørelsens mål for dansk, kultur og kommunikation (jf. BEK, bilag 2). Konkret skal den studerende kunne: udarbejde en problemformulering med udgangspunkt i den ved lodtrækning valgte opgave besvare og diskutere den selvstændigt udarbejdede problemformulering med udgangspunkt i relevant teori og empiri, herunder litteratur samt evt. produkter fremskaffet fra eller udarbejdet til brug i det pædagogiske felt med begrundet relevans i forhold til fremlæggelsen. Produktet kan bl.a. have form af rekvisitter, fotos, lyd- og videosekvenser inddrage perspektiver med relevans for den pædagogiske profession, herunder pædagogens handlemuligheder, evt. med inddragelse af egne praksiserfaringer redegøre for metodiske overvejelser, herunder professionsfaglige og videnskabelige metoder formidle fagligt indhold i en klar og struktureret form Den studerende bedømmes på evnen til at Sammenfatte sit teoretiske og praktiske arbejde med den valgte specialisering, herunder den konkrete institutionelle praksis/brugergruppen i praktikken Belyse specialiseringsemnet i en klar faglig fremstillingsform med anvendelse af argumentation, Skriftlig rapport 5-8 sider Mundtlig prøve med afsæt i lodtrukket opgave Skriftlig rapport sider 23

24 analyse, refleksion, teori og empiri. Reflektere kritisk over pædagogisk professionspraksis og dennes kontekst med udgangspunkt i det valgte specialiseringsområde og -emne Anvende relevant litteratur Demonstrere opfyldelse af specialiseringens faglige kompetencemål samt væsentlige dele af specialiseringsområdets CKF ere (jf. bilag 8) Pædagogik Teorifags prøven skal vise i hvilket omfang den studerende har nået prøvefagets kompetence mål, herunder demonstrere: Evnen til kunne afgrænse og præcisere relevante faglige problemstillinger Evnen til at analysere en pædagogisk problemstilling ved inddragelse teoretiske positioner og perspektiver. Evnen til at begrunde og diskutere faglige standpunkter og handlemuligheder. Evnen til at reflektere kritisk over teoretiske positioner, metodiske tilgange og handlemuligheder. Kombinationsprøve skriftlig opgave 8-12 sider kombineret med mundtlig prøve Linjefag Linjefagsprøven skal vise i hvilket omfang den studerende har nået prøvefagets kompetencemål, herunder at den færdiguddannede kan Anvende og udvikle relevante pædagogiske processer og aktiviteter i relation til linjefaget Tilrettelægge forløb under hensyn til varierende forudsætninger. Begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige og kulturelle potentialer Forstå skabende processers betydning for menneskelig udvikling og livsmuligheder. Kombinationsprøve skriftlig opgave 8-12 sider kombineret med mundtlig prøve 24

25 Bachelorprojekt Den studerende skal gennem projektet inddrage undersøgelser, erfaringer eller anden viden om eller fra praksis og demonstrere kendskab til videnskabelig teori og metode. Kompetencemålene for bachelorprojektet er, at den studerende gennem selvstændigt arbejde tilegner sig særlig indsigt i et afgrænset centralt område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for det pædagogiske felt og færdighed i at indsamle, bearbejde og anvende relevant viden og data færdighed i at formidle egne fagligt begrundede opfattelser Skriftlig rapport på max 40 sider efterfulgt af mundtlig prøve KLAGEADGANG En studerende kan klage over afgørelser ved prøver efter reglerne i Prøvebekendtgørelsens INTERNATIONALISERING Formålet med internationalisering er at skabe grobund for udvikling af interkulturelle kompetencer, som er en nødvendig del af pædagogfagligheden. Internationalisering indebærer mange former for international udveksling; både studenterudveksling, lærerudveksling og modtagelse af gæster fra udlandet. Internationaliseringen giver de studerende mulighed for at udvide deres erfaringshorisont og deres kompetencer gennem institutionsbesøg, praktikophold og/ eller studieophold på institutioner i udlandet, som en del af deres uddannelse. Derudover fremmer internationalisering et mangfoldigt og rummeligt fællesskab på uddannelsen. PRAKTIK I UDLANDET Udlandspraktik skal give de studerende mulighed for at arbejde pædagogisk i kulturelle og institutionelle rammer, som er forskellige fra det, de har oplevet eller kan komme til at opleve i Danmark. Praktik i udlandet skal imødekomme de samme krav som en praktik i Danmark, med de forbehold, som er beskrevet i Uddannelsesbekendtgørelsens 17 Stk. 2 og 3. Pædagoguddannelsen Frøbel tilbyder en bred vifte af praktikpladser både i og udenfor Europa. I de fleste tilfælde sender vi studerende af sted til institutioner og partnere, som vi i gennem en årrække har besøgt og samarbejdet med omkring udviklingen af kvalitet i praktikforløbene. Nærmere retningslinjer og procedurer ligger på UCC portalen. 25

26 STUDIEOPHOLD I UDLANDET Et studieophold er et ophold på et europæisk partneruniversitet eller uddannelsessted, hvor man typisk studerer et semester, eller kortere, og følger kurser og laver opgaver mm. Nærmere retningslinjer og procedurer herunder for meritgivning - ligger på UCC portalen. INTERNATIONALT SPOR Vores internationale spor har titlen Pedagogical work with children and young people in a European perspective og er placeret på 5. semester om efteråret. Studerende fra en række af vores europæiske partneruniversiteter studerer sammen med de af vores egne, der vælger det. Beskrivelser, ansøgningsskemaer etc. forefindes på UCC portalen INFORMATIONSKOMPETENCE OG IT Uddannelsen er tilrettelagt med løbende læring i informationskompetencer. Målet er, at den studerende kan identificere informationsbehov, kan vurdere relevant information som basis for beslutninger, kan håndtere relevante hjælpemidler (både traditionelle og elektroniske), kender søgestrategier, kan vurdere information kritisk og kan organisere viden og information. Digitale kommunikations- og formidlingsformer indgår derudover som en integreret del af den almindelige undervisning. Den interne kommunikation på uddannelsesstedet foregår almindeligvis via UCC Portalen og via UCC-mail. Det gælder både generelle informationer og informationer rettet konkret mod de enkelte holds undervisning. De studerende er forpligtet til at holde sig orienteret via disse kanaler Fagplaner og en del af undervisernes undervisningsmaterialer ligger tilgængelige for de studerende på intranettet. 26

27 BILAG FAGBESKRIVELSER PÆDAGOGIK Målene for pædagogikfaget er beskrevet i bekendtgørelsen Om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. (jf. BEK nr af 27/09/2010, bilag 1). Som det fremgår heraf skal faget bidrage til uddannelsens overordnede mål (jf. kapitel 1, 1, samt bilag 10; mål for læringsudbytte) ved at tilvejebringe viden, indsigt og refleksion med henblik på og som del af pædagogisk arbejde og udvikling af den pædagogiske profession. Beskrevet gennem kvalifikationsrammens kategorier skal faget understøtte uddannelsens overordnede læringsmål ved at understøtte den studerendes tilegnelse af nedenstående vidensområder, færdigheder og kompetencer: VIDEN I pædagogikfaget skal de studerende tilegne sig viden om følgende begreber, vidensområder og forhold: a) Opdragelse, dannelse, læring, omsorg, socialisering og udvikling. b) Pædagogens fagidentitet og kompetenceområder aktuelt, historisk og komparativt. c) Menneskers levevilkår, livsformer og identitet, herunder etnicitet, generation, køn m.v. d) Kulturforståelse, -analyse og -konflikt. e) Inklusion og eksklusion. f) Didaktik og metodik. g) Etik, æstetik, værdier, menneskesyn og demokratiforståelser i pædagogisk arbejde. h) Undersøgelses- og analysemetoder til brug i pædagogisk arbejde. Dette gøres ved at arbejde med aspekter af psykologisk, antropologisk, sociologisk, filosofisk samt sundhedsvidenskabelig teori og metode (jf. BEK nr af 27/09/2010, bilag 1). FÆRDIGHEDER I gennem arbejdet med pædagogikfaget skal den studerende tilegne sig følgende færdigheder: a) planlægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogisk arbejde og udviklingsprojekter, b) begrunde pædagogiske handlinger ud fra centrale teorier og metoder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelse, d) opbygge faglige og personlige relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces, e) identificere mistrivsel hos mennesker, herunder udsatte børn og unge, f) analysere, dokumentere og evaluere forhold vedrørende brugernes trivsel og udvikling, g) identificere, analysere og vurdere relevant viden og forskning i forhold til en konkret pædagogisk problemstilling, 27

28 h) diskutere pædagogiske anskuelser og værdier på et pædagogikfagligt grundlag, herunder etik og menneskesyn, i) afdække og beskrive historiske, sociale, politiske og økonomiske vilkår for pædagogisk arbejde og j) forholde sig analytisk i anvendelsen og inddragelsen af test, evalueringer og målinger i det pædagogiske arbejde (jf. BEK nr af 27/09/2010, bilag 1). KOMPETENCE I overensstemmelse med kvalifikationsrammens beskrivelse af kompetencebegrebet, forstår vi kompetencebegrebet, som de forhold i faget der understøtter praksisudfoldelse. Arbejdet med de studerendes pædagogiske kompetencer i pædagogikfaget, følger derfor progressionen, som den udfolder sig i beskrivelsen af praktikkens tre praktikperioder og kompetencemål. Faget understøtter således følgende kompetencer: Demonstrere personligt indsigt Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis Mestre grundlæggende studiefærdigheder Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluerer pædagogiske processer Dokumentere og formidle pædagogisk teori og praksis Deltage i udviklings- og forandringsprocesser Bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession Redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder Redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling (BEK nr af 27/09/2010, jf. bilag 7). DKK Målene for DKK-faget er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, bilag 2 (Bek. nr af 27/9/2010). Heraf fremgår, hvorledes faget bidrager til uddannelsens mål, herunder hvorledes disse mål distribueres og opnås i henholdsvis videns-, færdigheds- og kompetenceniveauer: 1. SIGNALEMENT Faget bidrager til uddannelsens mål ved at give indsigt i, hvordan kultur, kommunikation og sprog indgår i dannelse af identitet, kulturforståelse og kompetence til at udtrykke sig. Faget giver grundlag for at arbejde med kulturelle og sproglige udtryksformer med henblik på at støtte brugerens udvikling og evne til at indgå i kulturelle fællesskaber. Faget har fokus på den kulturelle sammenhæng, som det pædagogiske arbejde foregår i. Faget etablerer forudsætninger for pædagogens professionelle mundtlige og skriftlige kommunikationsevne. 2. FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Målet er, at den færdiguddannede kan 28