Hvordan påvirker nanoteknologi faglært arbejde?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan påvirker nanoteknologi faglært arbejde?"

Transkript

1 Hvordan påvirker nanoteknologi faglært arbejde? - en overbliksanalyse på tværs af brancher og erhvervsuddannelser Udarbejdet for Undervisningsministeriet Februar 2009 Bruno Clematide Rikke Fog-Møller Michael Søgaard Jørgensen Kubix DTU Management DTU Management

2 Kubix ApS Nørre Voldgade København K Tlf DTU Management / Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse Bygning 424 Danmarks Tekniske Universitet 2800 Kgs. Lyngby Tlf

3 Indhold Indledning... 4 Resumé: Konklusioner med henblik på fornyelse af erhvervsuddannelser... 6 Indholdsmæssige fornyelser... 6 Produktkæder en metode til at undersøge tværgående uddannelsesbehov? Nanoteknologi et kort overblik Design af projektets undersøgelser Projektets aktiviteter Identifikation af brancher, processer og produkter Produktkæder som metodisk tilgang Produkter med nanoteknologi hvilke faggrupper arbejder med dem? Overfladebehandling af biler Overfladebehandling af vinduer, teknisk udstyr m.m Belægning af støbeforme, værktøjer m.m Maling Katalysatorer Andre produkter Arbejde med nano - konklusioner på tværs af produkterne Udvikling Fremstilling Salg Anvendelse Arbejdsmiljø og miljø Referencer Bilag Interviewede virksomheder, forskningsinstitutioner og organisationer Bilag Workshop med repræsentanter for faglige udvalg og ressourcepersoner - deltagere samt program

4 Formålet: at give et overblik Indledning Forandrer nanoteknologi faglærtes arbejde? Hvordan bør erhvervsuddannelserne fornys for at sikre, at de faglærte, der om nogle år kommer på arbejdsmarkedet, kan være med til at udnytte nanoteknologiens muligheder? Og hvordan kan erhvervsuddannelserne bidrage til samtidigt at sikre, at manglende viden om arbejdsmiljømæssige og miljømæssige forhold i forbindelse med arbejde med nanobaserede produkter og processer ikke medfører sundhedsmæssige og miljømæssige problemer? Med denne rapport ønsker vi at give svar på disse spørgsmål. Vi peger på, hvordan erhvervsuddannelserne kan håndtere den nanoteknologiske udvikling på en fremadrettet måde. Formålet med projektets analyser er at give et overblik over, hvordan produktion og anvendelse af nanoteknologiske materialer og produkter påvirker faglærtes arbejde og hvordan forskellige erhvervsuddannelsesområder bør forholde sig til den nanoteknologiske udvikling. Det har til gengæld ikke været meningen at gå i detaljer med, hvilke uddannelseselementer der skal udvikles på de enkelte uddannelser. For at skabe dette overblik har vi valgt at se på produktkæder knyttet til en række nanobaserede produkter og processer. Vi har undersøgt, hvordan arbejdet foregår ved udvikling, fremstilling, salg og anvendelse af sådanne produkter og processer. Denne tilgang har gjort det muligt at vise, at såvel malere, salgsassistenter, overfladebehandlere og kosmetikere, som værktøjsmagere og industrioperatører, og mange flere kommer i berøring med nanobaserede produkter og processer. Rapportens opbygning Rapporten indledes med et resumé, der indeholder en række forslag til, hvordan erhvervsuddannelserne bør håndtere den nanoteknologiske udvikling i sin fremtidige planlægning af uddannelser og efteruddannelser. Efter et kort overblik over nanoteknologi som en række forskellige teknologiområder beskrives projektets aktiviteter og de anvendte metoder. Efterfølgende gennemgås en række cases med udgangspunkt i nanoteknologiske produkter og processer og med fokus på de faggrupper, der arbejder med disse produkter og processer. I den efterfølgende tværgående analyse ses på, hvordan nanoteknologisk udvikling kan forventes at påvirke områder som udvikling, fremstilling, salg og anvendelse samt hvordan arbejdsmiljø og miljø påvirkes. Undersøgelsen er gennemført i regi af Undervisningsministeriets centrale analyse- og prognosevirksomhed, i et samarbejde mellem DTU Management og Kubix i perioden september februar Vi vil gerne sige tak til de virksomheder, forskere m.fl., der har bidraget til projektet ved at deltage i interviews. Vi 4

5 vil også gerne sige tak til de repræsentanter fra en række faglige udvalg samt andre ressourcepersoner, der har bidraget til projektet gennem drøftelser af, hvordan erhvervsuddannelser fremover kan håndtere den nanoteknologiske udvikling. God læselyst! 5

6 Resumé: Konklusioner med henblik på fornyelse af erhvervsuddannelser På baggrund af analysen af hvordan forskellige nanoteknologiske produkter og processer påvirker det faglærte arbejde i udviklings-, fremstillings-, salgs- og anvendelsesfunktioner, vil vi i dette resumé præsentere en række konklusioner med henblik på fornyelse af erhvervsuddannelserne set i lyset af den hidtidige og mulige fremtidige nanoteknologiske udvikling. Disse konklusioner er blevet præsenteret, og ikke mindst bekræftet, skærpet og afbalanceret på en workshop med repræsentanter fra faglige udvalg og andre ressourcepersoner. Vi begynder med en række indholdsmæssige overvejelser og vi afslutter med refleksioner om, hvordan en produktkædetilgang, som vi har anvendt i denne undersøgelse, kan anvendes i analyse og planlægning inden for og på tværs af eksisterende uddannelser. Ikke behov for ny erhvervsuddannelse Indholdsmæssige fornyelser Der er ingen tegn på, at der er behov for en ny eud-uddannelse med nanoteknologi som omdrejningspunkt, f.eks. en nanotekniker e.l. Til gengæld ville det være en god idé, at basisviden om, hvad nanoteknologi er, indgik i alle erhvervsuddannelser på samme måde, som det er ved at være praksis i gymnasiale uddannelser flere steder. Bidrage til ajourføring af fagligheden Når faglærte arbejder med nanoteknologi f.eks. industrioperatører, vognmalere, malere, bygningshåndværkere, overfladebehandlere, salgsassistenter, og kosmetikere m.fl. - medfører nanoteknologi ikke noget væsentligt brud med deres faglighed. Men erhvervsuddannelserne - og selvfølgelig i lige så høj grad efteruddannelserne - bør bidrage til en ajourføring af en række kerneelementer i fagligheden: o Kende produkternes funktionalitet: Vide hvad et nanoteknologibaseret produkt kan, f.eks. med henblik på at en maler, der sælger til professionelle og til private brugere, er i stand til at rådgive om, hvilke nye egenskaber den nanobaserede maling har i sammenligning med en traditionel maling. Tilsvarende gælder for alle andre faggrupper, der arbejder med udvikling, salg/rådgivning og anvendelse af nanoteknologiske produkter. Ud fra vores overbliksanalyse bør derfor som minimum eud-uddannelserne til industrifagtekniker, værktøjsmager, overfladebehandler, procesoperatør, industrioperatør, plastmager, elektronikfagtekniker, vognmaler, maler, mekaniker, handelsassistent, salgsassistent, kosmetiker og en række bygningshåndværkere undervise om de nye produkter med de nye funktionaliteter, som er relevante på hvert område. Og det samme gælder som minimum for KVUuddannelserne til laborant, procesteknolog og farmakonom. 6

7 o o Kunne anvende de særlige procedurer og værktøjer, der er knyttet til kvalitetskontrol ved nanoprodukter og nanobaserede processer. Dette gælder i øjeblikket ikke mindst laboranter, der deltager i udviklingsarbejde. Forholde sig professionelt til arbejdsmiljø-, sundheds- og miljørisici og fordele ved nanobaserede produkter. Dette indebærer ikke mindst, at erhvervsuddannelserne bør bidrage til, at fremtidige faglærte lærer at søge aktivt og kritisk efter viden om sådanne risici og fordele, og at de lærer at kunne agere tilpas forsigtigt, når der ikke foreligger tilstrækkelig valid viden om disse risici og fordele. De ovennævnte elementer til fornyelsen af kerneelementer i fagligheden må nødvendigvis konkretiseres specifikt i hver uddannelse. At kende produkternes funktionalitet, at kunne anvende de særlige procedurer og værktøjer, og at forholde sig professionelt til arbejdsmiljø-, sundheds- og miljørisici, er konkret indholdsmæssigt forskelligt for overfladebehandlere, malere, salgsassistenter og værktøjsmagere, osv. Tværgående kompetence Der er dog også en type kompetence, der er af tværgående karakter: At turde og ville eksperimentere o At turde og ville eksperimentere: I og med at udvikling og anvendelse af nanoteknologiske applikationer er i sin vorden, vil der blive eksperimenteret både hos udviklere og anvendere af nanoteknologiske produkter og processer. Derfor er det nødvendigt, at alle faggrupper, der kommer i berøring med både udvikling og anvendelse, skal kunne og ville afprøve nye processer og produkter og ikke mindst kunne og ville arbejde på tværs af faggrupper og hierarkier. Det sker selvfølgelig med afsæt i hver sit fags faglighed, men er givetvis en kompetence, elever kan øve sig i på andre end nanoorienterede temaer. Opbyg grundlag for en sikkerhedskultur Generel viden og kritisk stillingtagen I forhold til arbejdsmiljø anbefales det, at man som del af uddannelsen prøver at oparbejde en sikkerhedskultur, hvor eleverne bliver mere bevidste om at stille spørgsmål og ikke umiddelbart tager alt for gode varer. F.eks. hvordan tolker man et sikkerhedsdatablad (leverandørbrugsanvisning), og hvordan finder man ud af, at det, der står, ikke er fyldestgørende, når mange sikkerhedsdatablade, som følger med kemikalier og pulvermaterialer, næsten ingen reel sikkerhedsvurdering har i dag som følge af manglende viden. I forhold til miljø anbefales det, at uddannelserne fokuserer på viden om konkrete funktionaliteter og generel viden om nanopartiklers evne til at reagere hurtigere og kraftigere på grund af det store overflade/volumen forhold, samt deres mulige evne til at trænge igennem almindelige filtre og lignende. Ligesom på arbejdsmiljøområdet er der behov for, at eleverne lærer kritisk stillingtagen f.eks. i forhold til bortskaffelse, indtil der foreligger egentlig regulering eller anbefalinger. 7

8 Skærpet fokus på eksisterende forholdsregler Manglede viden en barriere Faglærte i fremtidigt udviklingsarbejde? Indtil der er mere viden om eventuelle farlige egenskaber, anbefales det, at uddannelserne har fokus på risikoen ved udsættelse for nanomaterialer og på hvordan man kan anvende allerede etablerede metoder til at reducere eksponeringen for kemiske stoffer og materialer. Derved tilskyndes til en forsigtighedstilgang over for nanomaterialer, f.eks. med grundige analyser af hvilke eksisterende filtre der også virker over for nanomaterialer. Manglende viden om nye funktionaliteter, f.eks. hos professionelle brugere af produktionsudstyr, værktøjer, støbeforme o.l., kan være en barriere for udbredelsen af nye nanoteknologiske anvendelser. Derfor bør uddannelserne til for eksempel værktøjsmager og industrifagtekniker indeholde undervisning om nanoteknologiske belægningsprocesser. Der er et virksomhedssegment i Danmark, der som kerneområde har udvikling af anvendelsesområder for nye produkter, der bygger på nanoteknologiske karakteristika. Ikke med det formål bagefter at fremstille disse nye produkter, men med udvikling som primært formål, eventuelt kombineret med senere salg og teknisk rådgivning. Udviklingsarbejdet gennemføres i dag typisk af ingeniører, kemikere, laboranter og ikke af faglærte, ofte i et frugtbart samspil med ingeniører og teknikere fra brugervirksomheder. Faglærte i brugerdreven innovation Der bør holdes øje med nye produkttyper Mulige fremtidige ændringer i udvikling og anvendelse af nanoteknologi i Danmark Men der tales meget om, at man i Danmark bør styrke den brugerdrevne innovation. Som det fremgår mange steder i denne rapport, er det netop ofte faglærte, der er de professionelle brugere af nanobaserede produkter og processer. Derfor er der brug for, at kommende faglærte som deltagere i brugerdreven innovation kan og vil eksperimentere og tør være kritiske og forsigtige. En sådan involvering af de faglærte brugere i udviklingsarbejde tidligt i udviklingsarbejdet kunne sikre fokus på arbejdsmiljø- og miljøaspekter på en proaktiv og forebyggende måde bl.a. ved at der tidligt etableres afprøvning under realistiske produktionsog/eller brugsvilkår. Der vil i de kommende år med sikkerhed komme flere nye produkter, der bygger på nanoteknologiske egenskaber. Det ville derfor være en god idé at være opmærksom på, hvilke faggrupper der deltager i udvikling, i fremstilling, salg og produktrådgivning for professionelle og private brugere, samt anvendelse af disse nye produkter. Projektets interviews med virksomheder og forskere har peget på nogle ændringer i udvikling og anvendelse af nanoteknologi i Danmark i de kommende år, der kan få betydning for, hvilke faggrupper der kommer til at arbejde med nanoteknologi og i hvilket omfang. Der er nogle brancher, hvor der allerede anvendes stor mængder nanomaterialer. Det er eksempelvis i farve- og lakindustrien, og virksomheder, der laver formuleringer til industrien, som skal have funktionaliserede partikler i suspension. Inden for vindmølleindustrien, produktion af forskellige former for

9 karosserier og tekstilområdet forventes en øget anvendelse. I fremtiden vil nanoteknologi antagelig gradvist blive anvendt i byggematerialer, således at byggematerialeindustrien og byggeog anlægssektoren i højere grad vil komme til at håndtere nanoteknologiske materialer og produkter. Det kan være kompositmaterialer, nye coatings, nye malinger, men også andre overfladebehandlinger, eventuelt i form af efterbehandlinger. Inden for overfladebehandling vil der måske også ske en større udbredelse af en række eksisterende produkter f.eks. overflader med funktioner som selvrensende til facader og bakteriehæmmende/dræbende til vægge og gulve på hospitaler. Der kan også forventes udvikling af nye overfladematerialer og produkter til at forbedre vedligeholdelse af overflader. Området mellem materialer og biologi siges også at have et udviklingspotentiale - f.eks. i form af nanostrukturerede overflader med nye anvendelser i byggematerialeindustrien bl.a. interaktive overflader til vægge. Inden for et relativt nyt nanoteknologisk område som nano-bio integrerede systemer kan der forventes en del forskning og udvikling bl.a. inden for nanoteknologibaseret diagnostiseringsudstyr med nanoelektronik og biologiske sensorer. Desuden forventes forskning og udvikling inden for nye præparater til behandling og detektion af sygdomme bl.a. for at opnå bedre præcision og hastighed i medicinsk behandling. Anbefalinger om fremtidige undersøgelser Analyse på det merkantile område Nanoeftersyn af laborantuddannelsen Ikke mindst fordi der er denne usikkerhed om retning og tempo i udviklingen af nanobaserede produkter og processer, vil vi anbefale, at de faglige udvalg holder øje med nye nanobaserede produkter og processer, og at der gennemføres undersøgelser med udgangspunkt i en produktkædetilgang, således at der ses på de forskellige mulige kunde-leverandør-relationer med henblik på, at de enkelte faglige udvalg evt. i samarbejde kan identificere de arbejdsfunktioner og faggrupper, der tænkes at blive berørt af nye produkter og processer. Med udgangspunkt i denne foreliggende undersøgelse vil vi anbefale, at der blandt andet gennemføres mere dybdegående analyser og udviklingsarbejde i forhold til de uddannelser, der retter sig mod salgsleddet og anvendelsesleddet: det merkantile område, malere, kosmetikere og forskellige bygningshåndværkere. Vi vil anbefale, at de led, der ligger fremad og bagud i produktkæden, medtages i sådanne analyser. Ligeledes mener vi, at der er behov for at se nærmere på, hvordan produktion og anvendelse af nanoteknologiske produkter i virksomheder, institutioner, husholdninger m.m. påvirker den fremtidige spildevands- og affaldshåndtering. Desuden er der kommet mange hints om, at KVU-uddannelsen til laborant bør vurderes nærmere set i lyset af den rolle, laboranter synes at have og kunne få i udvikling og kontrol af nanoteknologiske produkter og processer. Laboranter er formentlig den faggruppe, hvis arbejde forandres stærkest, når de eksempelvis udvikler nye anvendelser af nanoprodukter sammen med ingeniører, kemikere m.fl. 9

10 Viden om anvendelser bør indgå i mange erhvervsuddannelser Efteruddannelse er lige så vigtig En kritisk og lærende tilgang i sikkerhedsuddannelser Der er mange forskellige typer faglærte, der som professionelle brugere kommer i berøring med nanobaserede produkter og processer og flere vil komme til. Ud fra denne overbliksanalyse bør i hvert fald uddannelserne til industrifagtekniker, værktøjsmager, overfladebehandler, procesoperatør, industrioperatør, plastmager, elektronikfagtekniker, vognmaler, maler, mekaniker, handelsassistent, salgsassistent, kosmetiker og en række bygningshåndværkere forberede de kommende faglærte på nanobaserede produkters nye funktionaliteter og på en kritisk opsøgen af viden om sundhedsmæssige risici ved anvendelsen af disse produkter. På workshoppen med repræsentanter fra faglige udvalg og ressourcepersoner var der enighed om, at forslag til fornyelser af erhvervsuddannelser i lige så høj grad er relevante for efteruddannelsen for de forskellige faggrupper. I og med der som nævnt - er så megen usikkerhed om arbejdsmiljø og sundhedsrisici ved arbejdet med nanobaserede produkter og processer, ville det også være relevant at indarbejde arbejdet med nano i sikkerhedsuddannelserne, både for ledere og medarbejderrepræsentanter. Som en af de interviewede fabrikschefer reflekterede, er det ganske tankevækkende, at ingeniører som ledere med sikkerhedsansvar ofte er lærer væsentligt mindre om sikkerhedsmæssige aspekter ved kemisk produktion end eksempelvis laboranter. Ud fra vores undersøgelse burde sikkerhedsuddannelser ikke mindst bidrage til en kritisk og lærende tilgang til arbejdsmiljøforhold ved arbejdet med nanoteknologier: Uddannelserne bør bidrage til, at sikkerhedsrepræsentanter og ledere opsøger og holder sig ajour med relevante undersøgelser på området og med nye nanobaserede produkter og processer og efterspørger viden og dokumentation vedrørende arbejdsmiljø- og miljømæssige fordele og risici. Produktkæder en metode til at undersøge tværgående uddannelsesbehov? Vi har i denne overbliksanalyse som nævnt valgt at tage udgangspunkt i en produktkædebetragtning. Det vil sige, at vi har efter et nanorelevant produkt er blevet identificeret set på alle led i produktkæden omkring produktet: Udvikling Fremstilling Salg Anvendelse Inden for de enkelte led er forhold omkring arbejdsfunktioner, kompetencer og faggrupper samt arbejdsmiljø og miljø søgt belyst. Som et centralt aspekt er der set på relationerne mellem de forskellige led i en produktkæde og disse relationers betydning for design og implementering af ovennævnte aktiviteter og aspekter. I princippet burde kæden også omfatte et særligt led, nemlig håndtering af spildevand og affald for at sikre fokus på arbejdsfunktioner inden for disse områder i selvstændige funktioner og 10

11 virksomheder, der håndterer spildevand og affald fra virksomheder i en produktkæde dvs. arbejdsfunktioner i spildevandsrensningsanlæg, forskellige former for affaldshåndteringsanlæg m.m.. Vi har med forskellig dybde undersøgt de forskellige led, enten direkte i de virksomheder, der varetager de enkelte funktioner, eller indirekte ved at interviewe udviklere og fremstillere af produkterne med indsigt i hele produktkæden. En refleksion over denne tilgangs styrke og svagheder fører frem til følgende: Blik på tværs Ved at undersøge alle elementer i en produktkæde sikres et blik på tværs af brancher, faggrupper og uddannelser et nøgleelement i Undervisningsministeriets lancering af den centrale analyse- og prognosevirksomhed. Overblik over hele produktkæden Blik på tværs af uddannelsesniveauer Blik for andre læringsformer Blik for tværgående kompetencer Sådan en analyse - på samme overbliksniveau som den foreliggende - kan gennemføres ganske hurtigt, når et nyt nanobaseret produkt eller en ny nanobaseret proces kommer på markedet, og kan give svar på, hvilke typer faglærte der f.eks. sælger og anvender de nye produkter og processer. Det var i hvert fald for os en øjenåbner, at det ikke alene er procesoperatører, industrioperatører, værktøjsmagere o.l., der bliver påvirket af den nanoteknologiske udvikling, men at undersøgelsen af salgs- og anvendelsesleddet også gør kosmetikere, bygningshåndværkere, vognmalere, salgsassistenter og mange andre professionelle brugere til en del af den nanoteknologiske dagsorden. Selv om fokus i det foreliggende projekt har været, hvordan det faglærte arbejde påvirkes af nanoteknologi, giver produktkædebetragtningen nærmest per automatik samtidig en indsigt i, hvilke andre faggrupper der arbejder med udvikling, fremstilling, salg og anvendelse af nanobaserede produkter og processer, og hvordan de faglærte spiller sammen med disse andre faggrupper. Ikke mindst drøftelserne af undersøgelsens resultater med repræsentanter fra faglige udvalg og ressourcepersoner bekræftede, at den valgte produktkædetilgang også åbner for drøftelser af andre relevante læringsarenaer end erhvervsuddannelser. Mange af de indsigter, der kommer ud af overbliksanalysen, peger på, at det i høj grad også er et efteruddannelsesanliggende at sikre: 1) at den danske arbejdsstyrke er parat til at arbejde professionelt med nanoteknologiske produkter og processer; 2) at virksomheder og leverandører har en afgørende opkvalificeringsrolle i relation til sikker og kvalificeret omgang med nano; og 3) at sikkerheds- og miljøuddannelser bør tage fat på de udfordringer, der kommer med de formentlig hurtigt voksende anvendelsesområder for nanoteknologiske produkter og processer. Produktkædetilgangen har også muliggjort at pege på tværgående kompetencer, som alle, der arbejder i et af leddene, bør kunne udfolde. Produktkædetilgangen sikrer ikke automatisk detaljeret indsigt i specifikke arbejdsprocesser i alle af kædens elementer. 11

12 Derfor er det nødvendigt som det er gjort i dette projekt - at integrere produktkædetilgangen med arbejdsprocesanalyser. Produktkædetilgangen kombineret med en co-shaping tilgang til kunde-leverandør-relationer sikrer imidlertid fokus på, hvordan arbejdsprocesser formes i kunders og leverandørers dialog om forståelsen af problemer og deres løsning. En overbliksanalyse som den foreliggende gør det muligt at pege på de områder, hvor der er brug for dyberegående undersøgelser og overvejelser, når en ny nanobaseret produkttype er under udvikling eller kommer på markedet eller når nye produkttyper i det hele taget er under udvikling eller kommer på markedet. Et eksempel på et igangværende udviklingsarbejde er arbejdet i udviklingsudvalget for overfladebehandling, som der blev redegjort for ved workshoppen med faglige udvalg og ressourcepersoner. Hvis produktkædetilgang, co-shaping og arbejdsprocesanalyser kombineres i forbindelse med udviklingsarbejde og analyser, som de enkelte faglige udvalg eller udviklingsudvalg igangsætter, vil disse teoretisk-metodiske perspektiver også kunne bidrage til at udvikle specifikke uddannelseselementer. 12

13 Nanoteknologi et kort overblik Dette kapitel giver i et indblik i, hvad nanoteknologi er i form af en formel definition af nanoteknologi og i form af de forståelser af nanoteknologi, som de virksomheder og forskere, der er interviewet i projektet, giver udtryk for. Desuden giver kapitlet et indblik i nogle af de brancher og produktområder, hvor nanoteknologi anvendes eller kan forventes anvendt af danske virksomheder. Definition af nanoteknologi og nanovidenskab Nanoteknologi er et bredt begreb, og der findes samtidig forskellige forståelser af, hvornår en proces eller et produkt betegnes som nanoteknologi. Betegnelsen nano refererer alene til størrelsesordenen 10-12, således at 1 nanometer er meter. I Danmark definerer Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling på baggrund af et teknologisk fremsyn nanoteknologi som evnen til at arbejde på det atomare, molekylære og supramolekylære niveau på en skala fra 0,1 til 100 nm med den hensigt at designe, fremstille, manipulere og anvende materialer, komponenter og systemer med nye funktionelle fysiske, kemiske og biologiske egenskaber. Nanovidenskab handler om at opnå en forståelse af fundamentale fænomener, egenskaber og funktioner på nanoskalaen, som er ikke-skalerbare uden for nanometerdomænet (Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2004). Nanoteknologisk udvikling i Danmark Nanoteknologi fremhæves ofte som et teknologiområde, der forventes at få betydning for fremtidig proces- og produktudvikling inden for en række brancher og produktområder. Anvendelsen af nanoteknologi er begyndt i flere brancher, men er endnu på et beskedent niveau, hvad angår kvantitativ udbredelse. I rapporten fra det nanoteknologiske fremsyn (Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2004) peges på en række områder, hvor resultater fra dansk forskning og udvikling enten allerede er blevet, eller inden for en 20-årig periode vil kunne anvendes i produktion og praktisk anvendelse. Det drejer sig bl.a. om Nanomedicin biokompatible materialer nanosensorer og nanofluidik plastelektronik nanooptik og nanofotonik nanokatalyse nanomaterialer med nye funktionelle egenskaber Denne brede vifte af mulige anvendelsesområder peger på, at det nok er mere korrekt at tale om en række nanoteknologiske områder og ikke se nanoteknologi som ét teknologiområde. Virksomheders opfattelser af nanoteknologi Projektets analyser af udvikling, produktion og anvendelse af nanoteknologiske processer og produkter i danske virksomheder har vist, at virksomheder har forskellige opfattelser af, hvornår de opfatter eller ønsker at omtale deres processer og produkter som nanoteknologiske. Vi har mødt tre forskellige forståelser af nanoteknologi, der hver især lægger vægt på andre aspekter end de rene fysiske dimensioner som i de gængse definitioner af nano-

14 teknologi: Nanoteknologi som en naturlig udvikling i forlængelse af hidtidig udvikling, blot i mindre dimensioner. Nanohype, hvor nanodimensionen bruges som et væsentligt markedsudviklingsaspekt, men hvor nanodimensionens betydning for processers og produkters kvalitet ikke står mål med fokusset på nanodimensionen. Nanoteknologi i det skjulte, hvor kontroverser om nanoteknologiske produkters betydning og risikoen for særlig miljø- og arbejdsmiljøfarer gør det mindre attraktivt at markedsføre virksomheden og dens processer og produkter som nanoteknologiske. Eksempler på virksomheders forståelser af nanoteknologi Flere af de virksomheder, der er interviewet, ser ikke nanoteknologi som væsentligt forskelligt fra de processer, de tidligere har anvendt bortset fra at processerne i dag foregår i en mindre størrelsesorden. Det gælder f.eks. ved fremstilling af maling. Problemet med denne holdning er, at virksomheden dermed måske overser nogle ændringer i de sundheds- og miljømæssige aspekter af deres processer og produkter, når f.eks. partiklers dimensioner bliver mindre. Tilsvarende problematisk er en holdning, der peger på, at man har kendt til nanoteknologi i form af forskellige former for nanopartikler i mange år. Det er korrekt, at en række nanopartikler f.eks. i svejserøg, udstødningsgasser og lerpartikler ved forarbejdning af ler - har været kendt i mange år, men netop sådanne partiklers sundhedsmæssige risici gør, at der er grund til at være opmærksom på de sundheds- og miljømæssige påvirkninger fra andre processer og produkter, hvor der anvendes eller dannes partikler med dimensioner inden for nanoområdet. Andre virksomheder, som tidligere har omtalt deres processer og/eller produkter som nanoteknologiske, foretrækker i dag ikke at bruge betegnelsen nanoteknologisk om virksomheden. Baggrunden synes at være den negative fokus, der har været på nanoteknologi, fordi nogle virksomheder har markedsført sig så voldsomt på de nanoteknologiske aspekter af deres produkt, at det har tenderet til hype, hvor resultaterne ikke har kunnet stå mål med omtalen af et produkts fortræffeligheder. En anden årsag til virksomheders ønske om at arbejde i det skjulte med nanoteknologiske processer og produkter er den fokus, der er på mulige negative sundheds- og miljømæssige effekter af nanoteknologi. Nanoteknologi som bedre styring af kendte processer, nye produktegenskaber og nye produkter Den nanoteknologiske udvikling kan også beskrives i forhold til, om der er tale om: Kendte processer, der nu kan styres mere systematisk inden for nano-dimensionen, som f.eks. ved design og produktion af katalysatorer. Anvendelse af nanoteknologiske processer og materialer i eksisterende produkter med henblik på at give dem nye og/eller forbedrede egenskaber, f.eks. stærkere coatings, selvrensen- 14

15 de vinduer, hydrofobe bilruder, stærkere tennisketchere, mere effektive solcremer, måle- og detektionsudstyr, der kan måle lavere koncentrationer m.m. Anvendelse af nanoteknologiske processer og materialer til nye produktområder, f.eks. selektiv medicin, vaccineplaster og nanofotonik (hvor lys og optiske strukturer anvendes). Nanoteknologi i danske virksomheder Der er forskellige måder, hvorpå nanoteknologi kommer i praktisk anvendelse i Danmark: Færdige produkter med nanoteknologisk indhold, som importeres til Danmark og anvendes i professionel produktion og service eller af forbrugere. Leverandører af råmaterialer til industriel fremstilling tilbyder nye råvarer med nanoteknologisk indhold, ofte bundet til en ny funktion. Mange virksomheder aftager råvarer fra udlandet, f.eks. til malingsfremstilling, og det nanoteknologiske indhold bliver importeret. Forskning og udvikling i Danmark fører til nye processer, udstyr eller materialer med nanoteknologisk indhold, der bliver taget i kommerciel anvendelse. Det er navnlig import af færdige produkter med nanoteknologisk indhold og import af udenlandsk fremstillede nanomaterialer, som indbygges i nye produkter i Danmark, der fylder noget i danske fremstillingsvirksomheder. De steder hvor der allerede er høj tonnage i anvendelse af nanobaserede materialer er farve- og lakindustrien og virksomheder, der laver formuleringer til industrien, som skal have funktionaliserede partikler i suspension. Inden for vindmølleindustrien, produktion af forskellige former for karosserier og tekstilområdet anvendes også nanoteknologi i et vist omfang. Derudover er der danske virksomheder der har specialiseret sig i selve udviklingen af nye anvendelsesområder for nanoteknologi. Nogle eksempler på fremtidig nanoteknologisk forskning og innovation i Danmark For at få et indblik i mulige fremtidige anvendelser af nanoteknologiske processer og produkter i danske virksomheder og dermed i mulige berørte brancher og arbejdsfunktioner er to forskere, der arbejder med forskning og innovation i virksomheder som en meget integreret aktivitet, interviewet. Der er ikke tale om en systematisk kortlægning af nanoteknologisk forskning og innovation, men om eksempler fra to forskeres arbejde inden for henholdsvis overfladeteknologi og nano-bio integrerede systemer. Forskerne udpeger en række områder, der på kort og mellemlangt sigt vil blive udviklet i Danmark. Om de konkrete innovationer vil blive til arbejdspladser i Danmark, er ikke muligt at sige. Overflader med funktioner som selvrensende til facader og bakteriehæmmende/dræbende til vægge og gulve på hospitaler er allerede under udvikling, og vil slå igennem for alvor. Også nye og mere bestandige belægninger til f.eks. køkkenudstyr vil blive mere udbredt. Andre funktioner vil være endnu bedre smudsafvisende tekstiler, ridsefri og meget stærke overflader på materialer, 15

16 men også i form af malingprodukter. Nye overfladematerialer og produkter til at forbedre vedligeholdelse af overflader vil ligeledes være et udviklingsområde. Området mellem materialer og biologi siges også at have et stort udviklingspotentiale - f.eks. i form af nanostrukturerede overflader med nye anvendelser i byggeindustrien bl.a. interaktive overflader til vægge. Input fra andre interviews omtaler stigende brug af nanopartikler i materialer til mange formål. Inden for nano-bio integrerede systemer vil nanoteknologibaseret diagnostiseringsudstyr såvel med nanoelektronik som biologiske sensorer og helt nye præparater til behandling og detektion af sygdomme være felter, der vil blive arbejdet en del med for at opnå bedre præcision og hastighed i medicinsk behandling. Måleudstyr til en række formål, baseret på forskellige nanoteknologier, er der allerede en del forskning indenfor. 16

17 Design af projektets undersøgelser Projektet har fokus på at belyse, hvordan nanoteknologi i dag påvirker eller i fremtiden kan forventes at påvirke faglært arbejde. Det kan være i form af ændringer i nuværende former for faglært arbejde eller udvikling af nye former for arbejde, der kan tænkes at skulle udføres af faglærte medarbejdere. Dette kapitel giver et overblik over projektets aktiviteter og beskriver projektets metoder til identifikation af brancher, processer og produkter ved hjælp af gennemgang af rapporter, databaser og interviews. Endvidere beskrives projektets anvendelse af en produktkædetilgang kombineret med co-shaping og aktør-netværkstilgang til teknologisk forandring til kortlægning af arbejdsfunktioner og ændringer heri i forbindelse med nanoteknologi. Projektets aktiviteter Projektet har omfattet følgende otte aktiviteter: 1. Litteraturgennemgang med fokus på nanoteknologiske processer og produkter inden for forskellige brancher og forbrugsområder. 2. Interviews med udviklings- og produktionschefer og medarbejdere samt sikkerhedsledere og sikkerhedsrepræsentanter i danske produktionsvirksomheder, der udvikler og anvender nanoteknologiske processer og produkter. 3. Interviews med ledere og medarbejdere samt sikkerhedsledere og sikkerhedsrepræsentanter i danske produktions- og servicevirksomheder, der anvender nanoteknologiske produkter i deres aktiviteter. 4. Interviews med danske forskere, der arbejder med forskning og innovation inden for nanoteknologi. 5. Interviews med danske myndigheder og sektorforskning om strategier for integration af arbejdsmiljømæssige og miljømæssige hensyn i udvikling og anvendelse af nanoteknologiske processer og produkter. 6. Sammenfattende analyse af hvordan udvikling, produktion og anvendelse af nanoteknologiske produkter i Danmark påvirker og i fremtiden kan forventes at påvirke faglært arbejde og hermed hvilke behov for fornyelse af erhvervsuddannelserne der kan opstå. 7. Workshop med repræsentanter fra en række faglige udvalg og faglige ressourcepersoner, med det formål at drøfte projektets resultater, behov for uddannelsesmæssige tiltag, samt behov for uddybende analyser. 8. Udarbejdelse af overbliksrapport. Udvælgelsen af virksomheder blev koordineret med Teknologisk Instituts parallelle undersøgelse om nanoteknologi i erhvervsuddannelser. Af bilag 1 fremgår, hvilke virksomheder, forskningsinstitutioner, brancheforeninger og myndigheder vi har interviewet, Workshoppen med repræsentanter fra en række faglige udvalg og faglige ressourcepersoner blev ligeledes organiseret i samarbejde mellem de to projekter. De faglige udvalg blev inddraget i 17

18 projektet ved, at vi via sekretariaterne inviterede faglige udvalg for de uddannelser, som vi på daværende tidspunkt kunne se, var umiddelbart relevante ud fra vores undersøgelse. På workshoppen præsenterede vi først et antal cases med udgangspunkt i produkter som overfladebehandling af bilruder, belægning af værktøj og støbeforme, maling m.m.. Herefter fulgte en intensiv drøftelse af de uddannelsesmæssige konsekvenser af de præsenterede resultater. Vi drøftede desuden, om og hvordan projektets metode kunne være en generel inspiration til tværgående fornyelse af erhvervsuddannelserne. Bilag 2 indeholder program og deltagerliste for workshoppen. 18

19 Identifikation af brancher, processer og produkter Projektet har ønsket at identificere processer og produkter inden for forskellige brancher og forbrugsområder, for herigennem at kunne give et indblik i hvilke forskellige typer medarbejdere, der arbejder med nanoteknologi og hvilke funktioner de udfører. Videnskabsministeriet har - som før nævnt i et teknologisk fremsyn om nanoteknologi - peget på en række områder, hvor dansk forskning og udvikling enten allerede er blevet, eller inden for en 20-årig periode vil kunne tages i praktisk anvendelse. Selv om fremsynet er fire år gammelt, giver det en pejling på, på hvilke områder der i fremtiden muligvis vil være danske arbejdspladser med nanoteknologisk indhold. De fleste er ikke udviklede til det stadie endnu, og i forhold til uddannelsesmæssige behov på faglært niveau i den umiddelbare fremtid, byder fremsynet ikke på anbefalinger. Gennemgang af rapport og database For at kunne finde produkter, der er tilgængelige på det danske marked og dermed også tilgængelige for danske virksomheder, har vi taget udgangspunkt i en dansk rapport med oversigt over produkter baseret på nanoteknologiske principper og materialer. Rapporten, Survey of nanotechnological consumer products (2007), peger på en række nanoprodukter tilgængelige på det danske marked, som produceres og/eller markedsføres i Danmark. Et problem, der opstod ved identificeringen af produkter er dog, at kun en mindre del af producenterne angiver, hvori det nanoteknologiske i produktet består. Den nævnte rapport tager delvist udgangspunkt i en amerikansk database fra 'The Project on Emerging Nanotechnologies' den såkaldte Woodrow-Wilson database - som vi har gennemgået for at finde eventuelle nytilkomne produkter af dansk oprindelse siden For at identificere konkrete virksomheder, der arbejder med nanoteknologiske processer og/eller materialer, har vi også kontaktet institutter på DTU, der i kraft af deres forskning har kendskab til virksomheder på dette område. Ligeledes er brancheforeninger blevet kontaktet for at finde medlemsvirksomheder, der producerer eller anvender nanoteknologiske produkter. Ud over at fokusere på forskellige nanoteknologier har vi i designet af projektet også søgt at finde virksomheder med forskellige roller i forhold til nanoteknologi: Virksomheder, der udvikler og producerer nanoteknologiske materialer. Fremstillingsvirksomheder, der laver produkter med nanomaterialer. Forhandlere af nanoteknologiske produkter til professionelle og private brugere af produkter. Servicevirksomheder, der er slutbrugere af nanoteknologiske produkter. 19

20 Introduktion Produktkæder Produktkæder som metodisk tilgang Projektet har i kortlægning, analyser og udvikling af anbefalinger taget udgangspunkt i en produktkædebetragtning. En produktkæde er en kæde af kunde-leverandør-relationer baseret på udveksling af materialer og produkter, information og kapital. Derudover har projektet også inddraget udviklingsarbejdet. I projektet er desuden anvendt en såkaldt co-shaping tilgang til forskning og innovation, idet der ofte ses en tæt interaktion mellem disse aktiviteter. Co-shaping betyder, at der sker en gensidig formulering af det problem, der søges løst, og den løsning, der udvikles. Der er således ikke tale om, at forskning løser veldefinerede problemer, men at problemerne defineres, således at de kan løses ved hjælp af de forståelser og metoder, som det pågældende videnskabelige område anvender. Udvikling og drift i produktkæder kan overordnet illustreres som i figuren nedenfor, hvor der specielt er fremhævet fokus på de faggrupper, der er beskæftiget i de enkelte dele af en produktkæde og i udviklingsarbejdet: Udvikling og drift i produktkæde Salg til prof Anvendelse prof Udvikling Fremstilling Salg til privat Anvendelse privat Faggruppe A Faggruppe B Faggruppe C Faggruppe D Faggruppe E Faggruppe F Faggruppe I Faggruppe J Faggruppe G Faggruppe H Privatforbrugere I alle leddene i produktkæden ligger der desuden en bortskaffelsesopgave som formentlig varetages af de samme faggrupper der i øvrigt tager sig af denne opgave. Eksempler på koblingen mellem produkter, brancher og faggrupper Ved at opstille produktkæder for de produktområder, som blev identificeret i rapport og database, har vi kunnet opstille en liste med en række brancher, hvor nanoteknologiske materialer og produkter bliver produceret og anvendt, eller hvor det kan blive tilfældet i fremtiden. Eksempler på produkter og deres sammenhæng med brancher og faggrupper er: 20

Hvordan påvirker nanoteknologi faglært arbejde? En overbliksanalyse på tværs af brancher og erhvervsuddannelser

Hvordan påvirker nanoteknologi faglært arbejde? En overbliksanalyse på tværs af brancher og erhvervsuddannelser Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 31, 2016 Hvordan påvirker nanoteknologi faglært arbejde? En overbliksanalyse på tværs af brancher og erhvervsuddannelser Clematide, Bruno; Fog-Møller, Rikke ; Jørgensen,

Læs mere

Design, produktion og anvendelse af strukturer, produkter og systemer ved at kontrollere form og størrelse i nanometerskala. (2)

Design, produktion og anvendelse af strukturer, produkter og systemer ved at kontrollere form og størrelse i nanometerskala. (2) Forord Nanoteknologiens udvikling rummer store danske erhvervs- og samfundspotentialer inden for en lang række områder som miljø, bio-pharma, energi og katalyse, optik, elektronik, IKT, byggeri, plast,

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Hvad er nano? Og hvor kommer det fra?

Hvad er nano? Og hvor kommer det fra? Hvad er nano? Og hvor kommer det fra? DANVA Temadag om miljøfremmede stoffer Christian Fischer, Teknologisk Institut Disposition Hvad er nano og nanomaterialer Hvorfor nanomaterialer Anvendelse af nanomaterialer

Læs mere

Nano i arbejdsmiljøet

Nano i arbejdsmiljøet Nano i arbejdsmiljøet Nanomaterialer findes på mange arbejdspladser i Danmark, og det har øget opmærksomheden på nanomaterialer i arbejdsmiljøet. Med denne pjece ønsker 3F at informere om nano i arbejdsmiljøet.

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Bring forskningsresultater ud på arbejdspladserne

Bring forskningsresultater ud på arbejdspladserne Nanopartikler i arbejdsmiljøet Center for Arbejdsliv Nyhedsbrev December 2010 Glædelig Jul og Godt Nytår Det har været et begivenhedsrigt år i Center for Arbejdsliv. Vi har hentet ny og interessant viden

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Nanomaterialer på danske arbejdspladser. hvor og hvordan? Kilde: Dansk Center for Nanosikkerhed

Nanomaterialer på danske arbejdspladser. hvor og hvordan? Kilde: Dansk Center for Nanosikkerhed Nanomaterialer på danske arbejdspladser hvor og hvordan? Kilde: Dansk Center for Nanosikkerhed Nanomaterialer EU Forslag til en definition et naturligt, tilfældigt opstået eller fremstillet materiale,

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Vejledning Dette auditskema er udviklet til, at vurdere hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. Auditeringsskemaet kan udfyldes

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Samrådsspørgsmål B, stillet den 17. september 2015 efter ønske fra Christian Juhl (EL).

Samrådsspørgsmål B, stillet den 17. september 2015 efter ønske fra Christian Juhl (EL). Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt T A L E Samråd om arbejdsmiljø og partikelforurening i Københavns Lufthavn i Beskæftigelsesudvalget den 20. oktober 2015

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Kommissionens Meddelelse af 3. oktober 2012 om anden gennemgang af lovgivningen om nanomaterialer (COM(2012) 572 final)

Kommissionens Meddelelse af 3. oktober 2012 om anden gennemgang af lovgivningen om nanomaterialer (COM(2012) 572 final) NOTAT Kemikalier J.nr. 001-08381 Ref. Vijoh Den 11. januar 2013 RAMMENOTAT til MILJØSPECIALUDVALGET Kommissionens Meddelelse af 3. oktober 2012 om anden gennemgang af lovgivningen om nanomaterialer (COM(2012)

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Innovation hvad forstår vi ved det?

Innovation hvad forstår vi ved det? Innovation hvad forstår vi ved det? Innovationsagenter der rykker! 1. kursusdag den 15. april 2013 Lizzie Mærsk Nielsen Hvad er din forståelse af begrebet innovation? Hvad er dine erfaringer med innovation?

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Workspace Design: Arbejdsmiljørådgivning på en ny måde? Ole Broberg og Rikke Seim Institut for Produktion og Ledelse Danmarks Tekniske Universitet

Workspace Design: Arbejdsmiljørådgivning på en ny måde? Ole Broberg og Rikke Seim Institut for Produktion og Ledelse Danmarks Tekniske Universitet Workspace Design: Arbejdsmiljørådgivning på en ny måde? Ole Broberg og Rikke Seim Institut for Produktion og Ledelse Danmarks Tekniske Universitet Projektgruppe DTU Ole Broberg Vibeke Andersen Rikke Seim

Læs mere

Debatpjece med anbefalinger. Virkemidler til sikker håndtering af nanomaterialer

Debatpjece med anbefalinger. Virkemidler til sikker håndtering af nanomaterialer Debatpjece med anbefalinger Virkemidler til sikker håndtering af nanomaterialer DEBATPJECEN ER UDARBEJDET AF: Seniorkonsulent Henrik Vejen Kristensen Teknologisk Institut Center for Arbejdsliv Faglig leder

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive Side 1 af 5 ISO/TS 16949 - Automotive Standarden ISO/TS 16949 indeholder særlige krav gældende for bilindustrien og for relevante reservedelsvirksomheder. Standardens struktur er opbygget som strukturen

Læs mere

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Social kapital på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Mit foredrag 1. Hvad er social kapital på arbejdspladsen 2. Hvorfor social

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

KOMPETENCER TIL SOCIAL INNOVATION

KOMPETENCER TIL SOCIAL INNOVATION KOMPETENCER TIL SOCIAL INNOVATION Udvikling af kompetencer til social innovation hos pædagogiske assistenter og social- og sundhedsassistenter (Kort version) VELFÆRDEN HAR BRUG FOR INNOVATIVE MEDARBEJDERE

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?. Rammepapir februar 2015 om grundlag, elementer, organisation og økonomi: Miljøstrategisk Årsmøde: På vej mod et mere bæredygtigt Danmark? Grundlag Baggrund for initiativet I 2014 blev der taget initiativ

Læs mere

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Hvilken værdi skaber offentlige-private innovationspartnerskaber? Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Udgangspunkterne

Læs mere

Børn og unge - årlig status 2013-2014

Børn og unge - årlig status 2013-2014 Børn og unge - årlig status 2013-2014 Indledning Forskellige aktører arbejder aktivt med at fortælle de unge om arbejdsmiljø Arbejdsmiljørådet har i en årrække været optaget af børn og unges arbejdsmiljø,

Læs mere

Præsentation 2: Hvad er nano? www.nanodiode.eu

Præsentation 2: Hvad er nano? www.nanodiode.eu Præsentation 2: Hvad er nano? www.nanodiode.eu Hvad er nano? Nanoteknologi er videnskab, teknik og teknologi udført i nanostørrelse (ca. 1 til 100 nanometer) Nano kan referere til teknologier, materialer,

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2707 Titel: Køleteknisk område Kort titel: Køl Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet omfatter alle de

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv - brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv - brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv - brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Auditering Vejledning af virksomhed Dette auditskema er udviklet til at vurdere, hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. 1 Virksomhedsdata

Læs mere

Showcase minihåndbog. Projekt fremtidens kompetencebehov. Version 1.1

Showcase minihåndbog. Projekt fremtidens kompetencebehov. Version 1.1 Showcase minihåndbog Projekt fremtidens kompetencebehov Version 1.1 1.1 Indledning I forbindelse med Region Midts projekt fremtidens kompetencebehov skal der udarbejdes 4 showcases for hvert ressourceområde.

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

KONSULENTFIRMAET IVAN BACH

KONSULENTFIRMAET IVAN BACH VELKOMMEN TIL KONSULENTFIRMAET IVAN BACH RESULTAT INDSATS - KOMPETENCE 1 Idegrundlaget for Konsulentfirmaet Ivan Bach: Konsulentfirmaet Ivan Bach henvender sig til mindre - og mellemstore handels- og produktionsvirksomheder

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi. Styregruppemødet. 20.

EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi. Styregruppemødet. 20. EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi Styregruppemødet 20. Juni 2012 Forslag til dagsordenen 1. Status for Status quo rapporten

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Fra museskader til stress

Fra museskader til stress Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte

Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte Hvad er - Forhøjet stofskifte? 2014 Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte Brug den medicinske mulighed til reel helbredelse Dialog & Opgave Forhøjet stofskifte er en af de sygdomme, der er kategoriseret

Læs mere

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl Referat Arbejdsmiljøkonference 2016 Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl. 9 11.45 Tovholder: Stig Ingemann Sørensen, Konsulent/Facilitator Videncenter for arbejdsmiljø Talere: Jan Lorentzen

Læs mere

Kemirådgivning. Kemi up-date. 25. Februar 2014

Kemirådgivning. Kemi up-date. 25. Februar 2014 Kemi up-date 25. Februar 2014 Mette Herget Herget.dk Kemirådgivning Kemikalieregulering REACH Tilgrænsende speciallovgivning med berøring til kemi bl. a. Nanomaterialer Hormonforstyrrende stoffer Biocider

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

KURSER PÅ MILJØ- OG KEMIKALIEOMRÅDET. Miljø REACH Sikkerhed Kemikalier

KURSER PÅ MILJØ- OG KEMIKALIEOMRÅDET. Miljø REACH Sikkerhed Kemikalier KURSER PÅ MILJØ- OG KEMIKALIEOMRÅDET Miljø REACH Sikkerhed Kemikalier KURSER INTRODUKTION TIL REACH REACH er navnet på EU s kemikalielovgivningspakke, der trådte i kraft i 2007. Alle kemikalier (fx maling

Læs mere

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk ny uddannelse MATERIALETEKNOLOGI 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk I vores højteknologiske samfund er der et stort behov for avanceret materialeviden, fordi det i høj grad er materialerne, der

Læs mere

REACH Sådan bruger du et eksponeringsscenarie

REACH Sådan bruger du et eksponeringsscenarie REACH Sådan bruger du et eksponeringsscenarie Som slutbruger Bruger I rengøringsmidler, smøremidler, malinger eller andre kemiske stoffer eller blandinger på virksomheden? Hvis svaret er ja, er din virksomhed

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt 11.03.2015 Workshop session 1: Hvor og hvordan samarbejder vi bedst? Gyda præsenterede de tre trædesten/projekter

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: 21-03-2007 10:56 Sidst

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

EU s kemikaliereform og den grafiske branche. ansvar, kommunikation og dokumentation

EU s kemikaliereform og den grafiske branche. ansvar, kommunikation og dokumentation REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH EU s kemikaliereform og den grafiske branche ansvar, kommunikation og dokumentation REACH

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Nanoteknologi og fremtidens erhvervsuddannelser Internationale erfaringer, danske perspektiver

TEKNOLOGISK INSTITUT. Nanoteknologi og fremtidens erhvervsuddannelser Internationale erfaringer, danske perspektiver TEKNOLOGISK INSTITUT Nanoteknologi og fremtidens erhvervsuddannelser Internationale erfaringer, danske perspektiver Erhvervsudvikling Februar 2009 Indhold NANOTEKNOLOGI OG FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSER...

Læs mere

Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver

Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver Hans Jørgen Limborg, TeamArbejdsliv Formand for Udvalget for Udvikling og Udredning (UUU) UUU: Marie Birk Jørgensen,

Læs mere

Velkommen til. Onsdag d. 22. april

Velkommen til. Onsdag d. 22. april Velkommen til Onsdag d. 22. april Oplæg 1 kl. 12.05-12.50 Oplæg 2 kl. 12.55-13.40 Uddannelsesmesse kl. 13.45-14.30 Evt. fremmøderegistrering fra kl. 14.25 Arrangementet er slut kl. 14.30 Skal du med bus,

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE

ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE AFSÆT I SMART GRID NETVÆRKETS ANBEFALINGER AFSÆT I SMART GRID NETVÆRKETS ANBEFALINGER HVAD ER DET KONCEPTET LØSER? Mobiliserer og nyttiggør fleksibelt elforbrug

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Beskæftigelse (1) Uddannelsessammensætni ng, 2010

Beskæftigelse (1) Uddannelsessammensætni ng, 2010 Beskæftigelse (1) Branche Uddannelsessammensætni ng, 2010 Udvikling i beskæftigelse, 2001-2010 Virksomhedernes fremadrettede efterspørgsel efter faggrupper Bygge- og anlæg Faglærte er altdominerende: Næsten

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere