Hvordan påvirker nanoteknologi faglært arbejde?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan påvirker nanoteknologi faglært arbejde?"

Transkript

1 Hvordan påvirker nanoteknologi faglært arbejde? - en overbliksanalyse på tværs af brancher og erhvervsuddannelser Udarbejdet for Undervisningsministeriet Februar 2009 Bruno Clematide Rikke Fog-Møller Michael Søgaard Jørgensen Kubix DTU Management DTU Management

2 Kubix ApS Nørre Voldgade København K Tlf DTU Management / Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse Bygning 424 Danmarks Tekniske Universitet 2800 Kgs. Lyngby Tlf

3 Indhold Indledning... 4 Resumé: Konklusioner med henblik på fornyelse af erhvervsuddannelser... 6 Indholdsmæssige fornyelser... 6 Produktkæder en metode til at undersøge tværgående uddannelsesbehov? Nanoteknologi et kort overblik Design af projektets undersøgelser Projektets aktiviteter Identifikation af brancher, processer og produkter Produktkæder som metodisk tilgang Produkter med nanoteknologi hvilke faggrupper arbejder med dem? Overfladebehandling af biler Overfladebehandling af vinduer, teknisk udstyr m.m Belægning af støbeforme, værktøjer m.m Maling Katalysatorer Andre produkter Arbejde med nano - konklusioner på tværs af produkterne Udvikling Fremstilling Salg Anvendelse Arbejdsmiljø og miljø Referencer Bilag Interviewede virksomheder, forskningsinstitutioner og organisationer Bilag Workshop med repræsentanter for faglige udvalg og ressourcepersoner - deltagere samt program

4 Formålet: at give et overblik Indledning Forandrer nanoteknologi faglærtes arbejde? Hvordan bør erhvervsuddannelserne fornys for at sikre, at de faglærte, der om nogle år kommer på arbejdsmarkedet, kan være med til at udnytte nanoteknologiens muligheder? Og hvordan kan erhvervsuddannelserne bidrage til samtidigt at sikre, at manglende viden om arbejdsmiljømæssige og miljømæssige forhold i forbindelse med arbejde med nanobaserede produkter og processer ikke medfører sundhedsmæssige og miljømæssige problemer? Med denne rapport ønsker vi at give svar på disse spørgsmål. Vi peger på, hvordan erhvervsuddannelserne kan håndtere den nanoteknologiske udvikling på en fremadrettet måde. Formålet med projektets analyser er at give et overblik over, hvordan produktion og anvendelse af nanoteknologiske materialer og produkter påvirker faglærtes arbejde og hvordan forskellige erhvervsuddannelsesområder bør forholde sig til den nanoteknologiske udvikling. Det har til gengæld ikke været meningen at gå i detaljer med, hvilke uddannelseselementer der skal udvikles på de enkelte uddannelser. For at skabe dette overblik har vi valgt at se på produktkæder knyttet til en række nanobaserede produkter og processer. Vi har undersøgt, hvordan arbejdet foregår ved udvikling, fremstilling, salg og anvendelse af sådanne produkter og processer. Denne tilgang har gjort det muligt at vise, at såvel malere, salgsassistenter, overfladebehandlere og kosmetikere, som værktøjsmagere og industrioperatører, og mange flere kommer i berøring med nanobaserede produkter og processer. Rapportens opbygning Rapporten indledes med et resumé, der indeholder en række forslag til, hvordan erhvervsuddannelserne bør håndtere den nanoteknologiske udvikling i sin fremtidige planlægning af uddannelser og efteruddannelser. Efter et kort overblik over nanoteknologi som en række forskellige teknologiområder beskrives projektets aktiviteter og de anvendte metoder. Efterfølgende gennemgås en række cases med udgangspunkt i nanoteknologiske produkter og processer og med fokus på de faggrupper, der arbejder med disse produkter og processer. I den efterfølgende tværgående analyse ses på, hvordan nanoteknologisk udvikling kan forventes at påvirke områder som udvikling, fremstilling, salg og anvendelse samt hvordan arbejdsmiljø og miljø påvirkes. Undersøgelsen er gennemført i regi af Undervisningsministeriets centrale analyse- og prognosevirksomhed, i et samarbejde mellem DTU Management og Kubix i perioden september februar Vi vil gerne sige tak til de virksomheder, forskere m.fl., der har bidraget til projektet ved at deltage i interviews. Vi 4

5 vil også gerne sige tak til de repræsentanter fra en række faglige udvalg samt andre ressourcepersoner, der har bidraget til projektet gennem drøftelser af, hvordan erhvervsuddannelser fremover kan håndtere den nanoteknologiske udvikling. God læselyst! 5

6 Resumé: Konklusioner med henblik på fornyelse af erhvervsuddannelser På baggrund af analysen af hvordan forskellige nanoteknologiske produkter og processer påvirker det faglærte arbejde i udviklings-, fremstillings-, salgs- og anvendelsesfunktioner, vil vi i dette resumé præsentere en række konklusioner med henblik på fornyelse af erhvervsuddannelserne set i lyset af den hidtidige og mulige fremtidige nanoteknologiske udvikling. Disse konklusioner er blevet præsenteret, og ikke mindst bekræftet, skærpet og afbalanceret på en workshop med repræsentanter fra faglige udvalg og andre ressourcepersoner. Vi begynder med en række indholdsmæssige overvejelser og vi afslutter med refleksioner om, hvordan en produktkædetilgang, som vi har anvendt i denne undersøgelse, kan anvendes i analyse og planlægning inden for og på tværs af eksisterende uddannelser. Ikke behov for ny erhvervsuddannelse Indholdsmæssige fornyelser Der er ingen tegn på, at der er behov for en ny eud-uddannelse med nanoteknologi som omdrejningspunkt, f.eks. en nanotekniker e.l. Til gengæld ville det være en god idé, at basisviden om, hvad nanoteknologi er, indgik i alle erhvervsuddannelser på samme måde, som det er ved at være praksis i gymnasiale uddannelser flere steder. Bidrage til ajourføring af fagligheden Når faglærte arbejder med nanoteknologi f.eks. industrioperatører, vognmalere, malere, bygningshåndværkere, overfladebehandlere, salgsassistenter, og kosmetikere m.fl. - medfører nanoteknologi ikke noget væsentligt brud med deres faglighed. Men erhvervsuddannelserne - og selvfølgelig i lige så høj grad efteruddannelserne - bør bidrage til en ajourføring af en række kerneelementer i fagligheden: o Kende produkternes funktionalitet: Vide hvad et nanoteknologibaseret produkt kan, f.eks. med henblik på at en maler, der sælger til professionelle og til private brugere, er i stand til at rådgive om, hvilke nye egenskaber den nanobaserede maling har i sammenligning med en traditionel maling. Tilsvarende gælder for alle andre faggrupper, der arbejder med udvikling, salg/rådgivning og anvendelse af nanoteknologiske produkter. Ud fra vores overbliksanalyse bør derfor som minimum eud-uddannelserne til industrifagtekniker, værktøjsmager, overfladebehandler, procesoperatør, industrioperatør, plastmager, elektronikfagtekniker, vognmaler, maler, mekaniker, handelsassistent, salgsassistent, kosmetiker og en række bygningshåndværkere undervise om de nye produkter med de nye funktionaliteter, som er relevante på hvert område. Og det samme gælder som minimum for KVUuddannelserne til laborant, procesteknolog og farmakonom. 6

7 o o Kunne anvende de særlige procedurer og værktøjer, der er knyttet til kvalitetskontrol ved nanoprodukter og nanobaserede processer. Dette gælder i øjeblikket ikke mindst laboranter, der deltager i udviklingsarbejde. Forholde sig professionelt til arbejdsmiljø-, sundheds- og miljørisici og fordele ved nanobaserede produkter. Dette indebærer ikke mindst, at erhvervsuddannelserne bør bidrage til, at fremtidige faglærte lærer at søge aktivt og kritisk efter viden om sådanne risici og fordele, og at de lærer at kunne agere tilpas forsigtigt, når der ikke foreligger tilstrækkelig valid viden om disse risici og fordele. De ovennævnte elementer til fornyelsen af kerneelementer i fagligheden må nødvendigvis konkretiseres specifikt i hver uddannelse. At kende produkternes funktionalitet, at kunne anvende de særlige procedurer og værktøjer, og at forholde sig professionelt til arbejdsmiljø-, sundheds- og miljørisici, er konkret indholdsmæssigt forskelligt for overfladebehandlere, malere, salgsassistenter og værktøjsmagere, osv. Tværgående kompetence Der er dog også en type kompetence, der er af tværgående karakter: At turde og ville eksperimentere o At turde og ville eksperimentere: I og med at udvikling og anvendelse af nanoteknologiske applikationer er i sin vorden, vil der blive eksperimenteret både hos udviklere og anvendere af nanoteknologiske produkter og processer. Derfor er det nødvendigt, at alle faggrupper, der kommer i berøring med både udvikling og anvendelse, skal kunne og ville afprøve nye processer og produkter og ikke mindst kunne og ville arbejde på tværs af faggrupper og hierarkier. Det sker selvfølgelig med afsæt i hver sit fags faglighed, men er givetvis en kompetence, elever kan øve sig i på andre end nanoorienterede temaer. Opbyg grundlag for en sikkerhedskultur Generel viden og kritisk stillingtagen I forhold til arbejdsmiljø anbefales det, at man som del af uddannelsen prøver at oparbejde en sikkerhedskultur, hvor eleverne bliver mere bevidste om at stille spørgsmål og ikke umiddelbart tager alt for gode varer. F.eks. hvordan tolker man et sikkerhedsdatablad (leverandørbrugsanvisning), og hvordan finder man ud af, at det, der står, ikke er fyldestgørende, når mange sikkerhedsdatablade, som følger med kemikalier og pulvermaterialer, næsten ingen reel sikkerhedsvurdering har i dag som følge af manglende viden. I forhold til miljø anbefales det, at uddannelserne fokuserer på viden om konkrete funktionaliteter og generel viden om nanopartiklers evne til at reagere hurtigere og kraftigere på grund af det store overflade/volumen forhold, samt deres mulige evne til at trænge igennem almindelige filtre og lignende. Ligesom på arbejdsmiljøområdet er der behov for, at eleverne lærer kritisk stillingtagen f.eks. i forhold til bortskaffelse, indtil der foreligger egentlig regulering eller anbefalinger. 7

8 Skærpet fokus på eksisterende forholdsregler Manglede viden en barriere Faglærte i fremtidigt udviklingsarbejde? Indtil der er mere viden om eventuelle farlige egenskaber, anbefales det, at uddannelserne har fokus på risikoen ved udsættelse for nanomaterialer og på hvordan man kan anvende allerede etablerede metoder til at reducere eksponeringen for kemiske stoffer og materialer. Derved tilskyndes til en forsigtighedstilgang over for nanomaterialer, f.eks. med grundige analyser af hvilke eksisterende filtre der også virker over for nanomaterialer. Manglende viden om nye funktionaliteter, f.eks. hos professionelle brugere af produktionsudstyr, værktøjer, støbeforme o.l., kan være en barriere for udbredelsen af nye nanoteknologiske anvendelser. Derfor bør uddannelserne til for eksempel værktøjsmager og industrifagtekniker indeholde undervisning om nanoteknologiske belægningsprocesser. Der er et virksomhedssegment i Danmark, der som kerneområde har udvikling af anvendelsesområder for nye produkter, der bygger på nanoteknologiske karakteristika. Ikke med det formål bagefter at fremstille disse nye produkter, men med udvikling som primært formål, eventuelt kombineret med senere salg og teknisk rådgivning. Udviklingsarbejdet gennemføres i dag typisk af ingeniører, kemikere, laboranter og ikke af faglærte, ofte i et frugtbart samspil med ingeniører og teknikere fra brugervirksomheder. Faglærte i brugerdreven innovation Der bør holdes øje med nye produkttyper Mulige fremtidige ændringer i udvikling og anvendelse af nanoteknologi i Danmark Men der tales meget om, at man i Danmark bør styrke den brugerdrevne innovation. Som det fremgår mange steder i denne rapport, er det netop ofte faglærte, der er de professionelle brugere af nanobaserede produkter og processer. Derfor er der brug for, at kommende faglærte som deltagere i brugerdreven innovation kan og vil eksperimentere og tør være kritiske og forsigtige. En sådan involvering af de faglærte brugere i udviklingsarbejde tidligt i udviklingsarbejdet kunne sikre fokus på arbejdsmiljø- og miljøaspekter på en proaktiv og forebyggende måde bl.a. ved at der tidligt etableres afprøvning under realistiske produktionsog/eller brugsvilkår. Der vil i de kommende år med sikkerhed komme flere nye produkter, der bygger på nanoteknologiske egenskaber. Det ville derfor være en god idé at være opmærksom på, hvilke faggrupper der deltager i udvikling, i fremstilling, salg og produktrådgivning for professionelle og private brugere, samt anvendelse af disse nye produkter. Projektets interviews med virksomheder og forskere har peget på nogle ændringer i udvikling og anvendelse af nanoteknologi i Danmark i de kommende år, der kan få betydning for, hvilke faggrupper der kommer til at arbejde med nanoteknologi og i hvilket omfang. Der er nogle brancher, hvor der allerede anvendes stor mængder nanomaterialer. Det er eksempelvis i farve- og lakindustrien, og virksomheder, der laver formuleringer til industrien, som skal have funktionaliserede partikler i suspension. Inden for vindmølleindustrien, produktion af forskellige former for

9 karosserier og tekstilområdet forventes en øget anvendelse. I fremtiden vil nanoteknologi antagelig gradvist blive anvendt i byggematerialer, således at byggematerialeindustrien og byggeog anlægssektoren i højere grad vil komme til at håndtere nanoteknologiske materialer og produkter. Det kan være kompositmaterialer, nye coatings, nye malinger, men også andre overfladebehandlinger, eventuelt i form af efterbehandlinger. Inden for overfladebehandling vil der måske også ske en større udbredelse af en række eksisterende produkter f.eks. overflader med funktioner som selvrensende til facader og bakteriehæmmende/dræbende til vægge og gulve på hospitaler. Der kan også forventes udvikling af nye overfladematerialer og produkter til at forbedre vedligeholdelse af overflader. Området mellem materialer og biologi siges også at have et udviklingspotentiale - f.eks. i form af nanostrukturerede overflader med nye anvendelser i byggematerialeindustrien bl.a. interaktive overflader til vægge. Inden for et relativt nyt nanoteknologisk område som nano-bio integrerede systemer kan der forventes en del forskning og udvikling bl.a. inden for nanoteknologibaseret diagnostiseringsudstyr med nanoelektronik og biologiske sensorer. Desuden forventes forskning og udvikling inden for nye præparater til behandling og detektion af sygdomme bl.a. for at opnå bedre præcision og hastighed i medicinsk behandling. Anbefalinger om fremtidige undersøgelser Analyse på det merkantile område Nanoeftersyn af laborantuddannelsen Ikke mindst fordi der er denne usikkerhed om retning og tempo i udviklingen af nanobaserede produkter og processer, vil vi anbefale, at de faglige udvalg holder øje med nye nanobaserede produkter og processer, og at der gennemføres undersøgelser med udgangspunkt i en produktkædetilgang, således at der ses på de forskellige mulige kunde-leverandør-relationer med henblik på, at de enkelte faglige udvalg evt. i samarbejde kan identificere de arbejdsfunktioner og faggrupper, der tænkes at blive berørt af nye produkter og processer. Med udgangspunkt i denne foreliggende undersøgelse vil vi anbefale, at der blandt andet gennemføres mere dybdegående analyser og udviklingsarbejde i forhold til de uddannelser, der retter sig mod salgsleddet og anvendelsesleddet: det merkantile område, malere, kosmetikere og forskellige bygningshåndværkere. Vi vil anbefale, at de led, der ligger fremad og bagud i produktkæden, medtages i sådanne analyser. Ligeledes mener vi, at der er behov for at se nærmere på, hvordan produktion og anvendelse af nanoteknologiske produkter i virksomheder, institutioner, husholdninger m.m. påvirker den fremtidige spildevands- og affaldshåndtering. Desuden er der kommet mange hints om, at KVU-uddannelsen til laborant bør vurderes nærmere set i lyset af den rolle, laboranter synes at have og kunne få i udvikling og kontrol af nanoteknologiske produkter og processer. Laboranter er formentlig den faggruppe, hvis arbejde forandres stærkest, når de eksempelvis udvikler nye anvendelser af nanoprodukter sammen med ingeniører, kemikere m.fl. 9

10 Viden om anvendelser bør indgå i mange erhvervsuddannelser Efteruddannelse er lige så vigtig En kritisk og lærende tilgang i sikkerhedsuddannelser Der er mange forskellige typer faglærte, der som professionelle brugere kommer i berøring med nanobaserede produkter og processer og flere vil komme til. Ud fra denne overbliksanalyse bør i hvert fald uddannelserne til industrifagtekniker, værktøjsmager, overfladebehandler, procesoperatør, industrioperatør, plastmager, elektronikfagtekniker, vognmaler, maler, mekaniker, handelsassistent, salgsassistent, kosmetiker og en række bygningshåndværkere forberede de kommende faglærte på nanobaserede produkters nye funktionaliteter og på en kritisk opsøgen af viden om sundhedsmæssige risici ved anvendelsen af disse produkter. På workshoppen med repræsentanter fra faglige udvalg og ressourcepersoner var der enighed om, at forslag til fornyelser af erhvervsuddannelser i lige så høj grad er relevante for efteruddannelsen for de forskellige faggrupper. I og med der som nævnt - er så megen usikkerhed om arbejdsmiljø og sundhedsrisici ved arbejdet med nanobaserede produkter og processer, ville det også være relevant at indarbejde arbejdet med nano i sikkerhedsuddannelserne, både for ledere og medarbejderrepræsentanter. Som en af de interviewede fabrikschefer reflekterede, er det ganske tankevækkende, at ingeniører som ledere med sikkerhedsansvar ofte er lærer væsentligt mindre om sikkerhedsmæssige aspekter ved kemisk produktion end eksempelvis laboranter. Ud fra vores undersøgelse burde sikkerhedsuddannelser ikke mindst bidrage til en kritisk og lærende tilgang til arbejdsmiljøforhold ved arbejdet med nanoteknologier: Uddannelserne bør bidrage til, at sikkerhedsrepræsentanter og ledere opsøger og holder sig ajour med relevante undersøgelser på området og med nye nanobaserede produkter og processer og efterspørger viden og dokumentation vedrørende arbejdsmiljø- og miljømæssige fordele og risici. Produktkæder en metode til at undersøge tværgående uddannelsesbehov? Vi har i denne overbliksanalyse som nævnt valgt at tage udgangspunkt i en produktkædebetragtning. Det vil sige, at vi har efter et nanorelevant produkt er blevet identificeret set på alle led i produktkæden omkring produktet: Udvikling Fremstilling Salg Anvendelse Inden for de enkelte led er forhold omkring arbejdsfunktioner, kompetencer og faggrupper samt arbejdsmiljø og miljø søgt belyst. Som et centralt aspekt er der set på relationerne mellem de forskellige led i en produktkæde og disse relationers betydning for design og implementering af ovennævnte aktiviteter og aspekter. I princippet burde kæden også omfatte et særligt led, nemlig håndtering af spildevand og affald for at sikre fokus på arbejdsfunktioner inden for disse områder i selvstændige funktioner og 10

11 virksomheder, der håndterer spildevand og affald fra virksomheder i en produktkæde dvs. arbejdsfunktioner i spildevandsrensningsanlæg, forskellige former for affaldshåndteringsanlæg m.m.. Vi har med forskellig dybde undersøgt de forskellige led, enten direkte i de virksomheder, der varetager de enkelte funktioner, eller indirekte ved at interviewe udviklere og fremstillere af produkterne med indsigt i hele produktkæden. En refleksion over denne tilgangs styrke og svagheder fører frem til følgende: Blik på tværs Ved at undersøge alle elementer i en produktkæde sikres et blik på tværs af brancher, faggrupper og uddannelser et nøgleelement i Undervisningsministeriets lancering af den centrale analyse- og prognosevirksomhed. Overblik over hele produktkæden Blik på tværs af uddannelsesniveauer Blik for andre læringsformer Blik for tværgående kompetencer Sådan en analyse - på samme overbliksniveau som den foreliggende - kan gennemføres ganske hurtigt, når et nyt nanobaseret produkt eller en ny nanobaseret proces kommer på markedet, og kan give svar på, hvilke typer faglærte der f.eks. sælger og anvender de nye produkter og processer. Det var i hvert fald for os en øjenåbner, at det ikke alene er procesoperatører, industrioperatører, værktøjsmagere o.l., der bliver påvirket af den nanoteknologiske udvikling, men at undersøgelsen af salgs- og anvendelsesleddet også gør kosmetikere, bygningshåndværkere, vognmalere, salgsassistenter og mange andre professionelle brugere til en del af den nanoteknologiske dagsorden. Selv om fokus i det foreliggende projekt har været, hvordan det faglærte arbejde påvirkes af nanoteknologi, giver produktkædebetragtningen nærmest per automatik samtidig en indsigt i, hvilke andre faggrupper der arbejder med udvikling, fremstilling, salg og anvendelse af nanobaserede produkter og processer, og hvordan de faglærte spiller sammen med disse andre faggrupper. Ikke mindst drøftelserne af undersøgelsens resultater med repræsentanter fra faglige udvalg og ressourcepersoner bekræftede, at den valgte produktkædetilgang også åbner for drøftelser af andre relevante læringsarenaer end erhvervsuddannelser. Mange af de indsigter, der kommer ud af overbliksanalysen, peger på, at det i høj grad også er et efteruddannelsesanliggende at sikre: 1) at den danske arbejdsstyrke er parat til at arbejde professionelt med nanoteknologiske produkter og processer; 2) at virksomheder og leverandører har en afgørende opkvalificeringsrolle i relation til sikker og kvalificeret omgang med nano; og 3) at sikkerheds- og miljøuddannelser bør tage fat på de udfordringer, der kommer med de formentlig hurtigt voksende anvendelsesområder for nanoteknologiske produkter og processer. Produktkædetilgangen har også muliggjort at pege på tværgående kompetencer, som alle, der arbejder i et af leddene, bør kunne udfolde. Produktkædetilgangen sikrer ikke automatisk detaljeret indsigt i specifikke arbejdsprocesser i alle af kædens elementer. 11

12 Derfor er det nødvendigt som det er gjort i dette projekt - at integrere produktkædetilgangen med arbejdsprocesanalyser. Produktkædetilgangen kombineret med en co-shaping tilgang til kunde-leverandør-relationer sikrer imidlertid fokus på, hvordan arbejdsprocesser formes i kunders og leverandørers dialog om forståelsen af problemer og deres løsning. En overbliksanalyse som den foreliggende gør det muligt at pege på de områder, hvor der er brug for dyberegående undersøgelser og overvejelser, når en ny nanobaseret produkttype er under udvikling eller kommer på markedet eller når nye produkttyper i det hele taget er under udvikling eller kommer på markedet. Et eksempel på et igangværende udviklingsarbejde er arbejdet i udviklingsudvalget for overfladebehandling, som der blev redegjort for ved workshoppen med faglige udvalg og ressourcepersoner. Hvis produktkædetilgang, co-shaping og arbejdsprocesanalyser kombineres i forbindelse med udviklingsarbejde og analyser, som de enkelte faglige udvalg eller udviklingsudvalg igangsætter, vil disse teoretisk-metodiske perspektiver også kunne bidrage til at udvikle specifikke uddannelseselementer. 12

13 Nanoteknologi et kort overblik Dette kapitel giver i et indblik i, hvad nanoteknologi er i form af en formel definition af nanoteknologi og i form af de forståelser af nanoteknologi, som de virksomheder og forskere, der er interviewet i projektet, giver udtryk for. Desuden giver kapitlet et indblik i nogle af de brancher og produktområder, hvor nanoteknologi anvendes eller kan forventes anvendt af danske virksomheder. Definition af nanoteknologi og nanovidenskab Nanoteknologi er et bredt begreb, og der findes samtidig forskellige forståelser af, hvornår en proces eller et produkt betegnes som nanoteknologi. Betegnelsen nano refererer alene til størrelsesordenen 10-12, således at 1 nanometer er meter. I Danmark definerer Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling på baggrund af et teknologisk fremsyn nanoteknologi som evnen til at arbejde på det atomare, molekylære og supramolekylære niveau på en skala fra 0,1 til 100 nm med den hensigt at designe, fremstille, manipulere og anvende materialer, komponenter og systemer med nye funktionelle fysiske, kemiske og biologiske egenskaber. Nanovidenskab handler om at opnå en forståelse af fundamentale fænomener, egenskaber og funktioner på nanoskalaen, som er ikke-skalerbare uden for nanometerdomænet (Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2004). Nanoteknologisk udvikling i Danmark Nanoteknologi fremhæves ofte som et teknologiområde, der forventes at få betydning for fremtidig proces- og produktudvikling inden for en række brancher og produktområder. Anvendelsen af nanoteknologi er begyndt i flere brancher, men er endnu på et beskedent niveau, hvad angår kvantitativ udbredelse. I rapporten fra det nanoteknologiske fremsyn (Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2004) peges på en række områder, hvor resultater fra dansk forskning og udvikling enten allerede er blevet, eller inden for en 20-årig periode vil kunne anvendes i produktion og praktisk anvendelse. Det drejer sig bl.a. om Nanomedicin biokompatible materialer nanosensorer og nanofluidik plastelektronik nanooptik og nanofotonik nanokatalyse nanomaterialer med nye funktionelle egenskaber Denne brede vifte af mulige anvendelsesområder peger på, at det nok er mere korrekt at tale om en række nanoteknologiske områder og ikke se nanoteknologi som ét teknologiområde. Virksomheders opfattelser af nanoteknologi Projektets analyser af udvikling, produktion og anvendelse af nanoteknologiske processer og produkter i danske virksomheder har vist, at virksomheder har forskellige opfattelser af, hvornår de opfatter eller ønsker at omtale deres processer og produkter som nanoteknologiske. Vi har mødt tre forskellige forståelser af nanoteknologi, der hver især lægger vægt på andre aspekter end de rene fysiske dimensioner som i de gængse definitioner af nano-

14 teknologi: Nanoteknologi som en naturlig udvikling i forlængelse af hidtidig udvikling, blot i mindre dimensioner. Nanohype, hvor nanodimensionen bruges som et væsentligt markedsudviklingsaspekt, men hvor nanodimensionens betydning for processers og produkters kvalitet ikke står mål med fokusset på nanodimensionen. Nanoteknologi i det skjulte, hvor kontroverser om nanoteknologiske produkters betydning og risikoen for særlig miljø- og arbejdsmiljøfarer gør det mindre attraktivt at markedsføre virksomheden og dens processer og produkter som nanoteknologiske. Eksempler på virksomheders forståelser af nanoteknologi Flere af de virksomheder, der er interviewet, ser ikke nanoteknologi som væsentligt forskelligt fra de processer, de tidligere har anvendt bortset fra at processerne i dag foregår i en mindre størrelsesorden. Det gælder f.eks. ved fremstilling af maling. Problemet med denne holdning er, at virksomheden dermed måske overser nogle ændringer i de sundheds- og miljømæssige aspekter af deres processer og produkter, når f.eks. partiklers dimensioner bliver mindre. Tilsvarende problematisk er en holdning, der peger på, at man har kendt til nanoteknologi i form af forskellige former for nanopartikler i mange år. Det er korrekt, at en række nanopartikler f.eks. i svejserøg, udstødningsgasser og lerpartikler ved forarbejdning af ler - har været kendt i mange år, men netop sådanne partiklers sundhedsmæssige risici gør, at der er grund til at være opmærksom på de sundheds- og miljømæssige påvirkninger fra andre processer og produkter, hvor der anvendes eller dannes partikler med dimensioner inden for nanoområdet. Andre virksomheder, som tidligere har omtalt deres processer og/eller produkter som nanoteknologiske, foretrækker i dag ikke at bruge betegnelsen nanoteknologisk om virksomheden. Baggrunden synes at være den negative fokus, der har været på nanoteknologi, fordi nogle virksomheder har markedsført sig så voldsomt på de nanoteknologiske aspekter af deres produkt, at det har tenderet til hype, hvor resultaterne ikke har kunnet stå mål med omtalen af et produkts fortræffeligheder. En anden årsag til virksomheders ønske om at arbejde i det skjulte med nanoteknologiske processer og produkter er den fokus, der er på mulige negative sundheds- og miljømæssige effekter af nanoteknologi. Nanoteknologi som bedre styring af kendte processer, nye produktegenskaber og nye produkter Den nanoteknologiske udvikling kan også beskrives i forhold til, om der er tale om: Kendte processer, der nu kan styres mere systematisk inden for nano-dimensionen, som f.eks. ved design og produktion af katalysatorer. Anvendelse af nanoteknologiske processer og materialer i eksisterende produkter med henblik på at give dem nye og/eller forbedrede egenskaber, f.eks. stærkere coatings, selvrensen- 14

15 de vinduer, hydrofobe bilruder, stærkere tennisketchere, mere effektive solcremer, måle- og detektionsudstyr, der kan måle lavere koncentrationer m.m. Anvendelse af nanoteknologiske processer og materialer til nye produktområder, f.eks. selektiv medicin, vaccineplaster og nanofotonik (hvor lys og optiske strukturer anvendes). Nanoteknologi i danske virksomheder Der er forskellige måder, hvorpå nanoteknologi kommer i praktisk anvendelse i Danmark: Færdige produkter med nanoteknologisk indhold, som importeres til Danmark og anvendes i professionel produktion og service eller af forbrugere. Leverandører af råmaterialer til industriel fremstilling tilbyder nye råvarer med nanoteknologisk indhold, ofte bundet til en ny funktion. Mange virksomheder aftager råvarer fra udlandet, f.eks. til malingsfremstilling, og det nanoteknologiske indhold bliver importeret. Forskning og udvikling i Danmark fører til nye processer, udstyr eller materialer med nanoteknologisk indhold, der bliver taget i kommerciel anvendelse. Det er navnlig import af færdige produkter med nanoteknologisk indhold og import af udenlandsk fremstillede nanomaterialer, som indbygges i nye produkter i Danmark, der fylder noget i danske fremstillingsvirksomheder. De steder hvor der allerede er høj tonnage i anvendelse af nanobaserede materialer er farve- og lakindustrien og virksomheder, der laver formuleringer til industrien, som skal have funktionaliserede partikler i suspension. Inden for vindmølleindustrien, produktion af forskellige former for karosserier og tekstilområdet anvendes også nanoteknologi i et vist omfang. Derudover er der danske virksomheder der har specialiseret sig i selve udviklingen af nye anvendelsesområder for nanoteknologi. Nogle eksempler på fremtidig nanoteknologisk forskning og innovation i Danmark For at få et indblik i mulige fremtidige anvendelser af nanoteknologiske processer og produkter i danske virksomheder og dermed i mulige berørte brancher og arbejdsfunktioner er to forskere, der arbejder med forskning og innovation i virksomheder som en meget integreret aktivitet, interviewet. Der er ikke tale om en systematisk kortlægning af nanoteknologisk forskning og innovation, men om eksempler fra to forskeres arbejde inden for henholdsvis overfladeteknologi og nano-bio integrerede systemer. Forskerne udpeger en række områder, der på kort og mellemlangt sigt vil blive udviklet i Danmark. Om de konkrete innovationer vil blive til arbejdspladser i Danmark, er ikke muligt at sige. Overflader med funktioner som selvrensende til facader og bakteriehæmmende/dræbende til vægge og gulve på hospitaler er allerede under udvikling, og vil slå igennem for alvor. Også nye og mere bestandige belægninger til f.eks. køkkenudstyr vil blive mere udbredt. Andre funktioner vil være endnu bedre smudsafvisende tekstiler, ridsefri og meget stærke overflader på materialer, 15

16 men også i form af malingprodukter. Nye overfladematerialer og produkter til at forbedre vedligeholdelse af overflader vil ligeledes være et udviklingsområde. Området mellem materialer og biologi siges også at have et stort udviklingspotentiale - f.eks. i form af nanostrukturerede overflader med nye anvendelser i byggeindustrien bl.a. interaktive overflader til vægge. Input fra andre interviews omtaler stigende brug af nanopartikler i materialer til mange formål. Inden for nano-bio integrerede systemer vil nanoteknologibaseret diagnostiseringsudstyr såvel med nanoelektronik som biologiske sensorer og helt nye præparater til behandling og detektion af sygdomme være felter, der vil blive arbejdet en del med for at opnå bedre præcision og hastighed i medicinsk behandling. Måleudstyr til en række formål, baseret på forskellige nanoteknologier, er der allerede en del forskning indenfor. 16

17 Design af projektets undersøgelser Projektet har fokus på at belyse, hvordan nanoteknologi i dag påvirker eller i fremtiden kan forventes at påvirke faglært arbejde. Det kan være i form af ændringer i nuværende former for faglært arbejde eller udvikling af nye former for arbejde, der kan tænkes at skulle udføres af faglærte medarbejdere. Dette kapitel giver et overblik over projektets aktiviteter og beskriver projektets metoder til identifikation af brancher, processer og produkter ved hjælp af gennemgang af rapporter, databaser og interviews. Endvidere beskrives projektets anvendelse af en produktkædetilgang kombineret med co-shaping og aktør-netværkstilgang til teknologisk forandring til kortlægning af arbejdsfunktioner og ændringer heri i forbindelse med nanoteknologi. Projektets aktiviteter Projektet har omfattet følgende otte aktiviteter: 1. Litteraturgennemgang med fokus på nanoteknologiske processer og produkter inden for forskellige brancher og forbrugsområder. 2. Interviews med udviklings- og produktionschefer og medarbejdere samt sikkerhedsledere og sikkerhedsrepræsentanter i danske produktionsvirksomheder, der udvikler og anvender nanoteknologiske processer og produkter. 3. Interviews med ledere og medarbejdere samt sikkerhedsledere og sikkerhedsrepræsentanter i danske produktions- og servicevirksomheder, der anvender nanoteknologiske produkter i deres aktiviteter. 4. Interviews med danske forskere, der arbejder med forskning og innovation inden for nanoteknologi. 5. Interviews med danske myndigheder og sektorforskning om strategier for integration af arbejdsmiljømæssige og miljømæssige hensyn i udvikling og anvendelse af nanoteknologiske processer og produkter. 6. Sammenfattende analyse af hvordan udvikling, produktion og anvendelse af nanoteknologiske produkter i Danmark påvirker og i fremtiden kan forventes at påvirke faglært arbejde og hermed hvilke behov for fornyelse af erhvervsuddannelserne der kan opstå. 7. Workshop med repræsentanter fra en række faglige udvalg og faglige ressourcepersoner, med det formål at drøfte projektets resultater, behov for uddannelsesmæssige tiltag, samt behov for uddybende analyser. 8. Udarbejdelse af overbliksrapport. Udvælgelsen af virksomheder blev koordineret med Teknologisk Instituts parallelle undersøgelse om nanoteknologi i erhvervsuddannelser. Af bilag 1 fremgår, hvilke virksomheder, forskningsinstitutioner, brancheforeninger og myndigheder vi har interviewet, Workshoppen med repræsentanter fra en række faglige udvalg og faglige ressourcepersoner blev ligeledes organiseret i samarbejde mellem de to projekter. De faglige udvalg blev inddraget i 17

18 projektet ved, at vi via sekretariaterne inviterede faglige udvalg for de uddannelser, som vi på daværende tidspunkt kunne se, var umiddelbart relevante ud fra vores undersøgelse. På workshoppen præsenterede vi først et antal cases med udgangspunkt i produkter som overfladebehandling af bilruder, belægning af værktøj og støbeforme, maling m.m.. Herefter fulgte en intensiv drøftelse af de uddannelsesmæssige konsekvenser af de præsenterede resultater. Vi drøftede desuden, om og hvordan projektets metode kunne være en generel inspiration til tværgående fornyelse af erhvervsuddannelserne. Bilag 2 indeholder program og deltagerliste for workshoppen. 18

19 Identifikation af brancher, processer og produkter Projektet har ønsket at identificere processer og produkter inden for forskellige brancher og forbrugsområder, for herigennem at kunne give et indblik i hvilke forskellige typer medarbejdere, der arbejder med nanoteknologi og hvilke funktioner de udfører. Videnskabsministeriet har - som før nævnt i et teknologisk fremsyn om nanoteknologi - peget på en række områder, hvor dansk forskning og udvikling enten allerede er blevet, eller inden for en 20-årig periode vil kunne tages i praktisk anvendelse. Selv om fremsynet er fire år gammelt, giver det en pejling på, på hvilke områder der i fremtiden muligvis vil være danske arbejdspladser med nanoteknologisk indhold. De fleste er ikke udviklede til det stadie endnu, og i forhold til uddannelsesmæssige behov på faglært niveau i den umiddelbare fremtid, byder fremsynet ikke på anbefalinger. Gennemgang af rapport og database For at kunne finde produkter, der er tilgængelige på det danske marked og dermed også tilgængelige for danske virksomheder, har vi taget udgangspunkt i en dansk rapport med oversigt over produkter baseret på nanoteknologiske principper og materialer. Rapporten, Survey of nanotechnological consumer products (2007), peger på en række nanoprodukter tilgængelige på det danske marked, som produceres og/eller markedsføres i Danmark. Et problem, der opstod ved identificeringen af produkter er dog, at kun en mindre del af producenterne angiver, hvori det nanoteknologiske i produktet består. Den nævnte rapport tager delvist udgangspunkt i en amerikansk database fra 'The Project on Emerging Nanotechnologies' den såkaldte Woodrow-Wilson database - som vi har gennemgået for at finde eventuelle nytilkomne produkter af dansk oprindelse siden For at identificere konkrete virksomheder, der arbejder med nanoteknologiske processer og/eller materialer, har vi også kontaktet institutter på DTU, der i kraft af deres forskning har kendskab til virksomheder på dette område. Ligeledes er brancheforeninger blevet kontaktet for at finde medlemsvirksomheder, der producerer eller anvender nanoteknologiske produkter. Ud over at fokusere på forskellige nanoteknologier har vi i designet af projektet også søgt at finde virksomheder med forskellige roller i forhold til nanoteknologi: Virksomheder, der udvikler og producerer nanoteknologiske materialer. Fremstillingsvirksomheder, der laver produkter med nanomaterialer. Forhandlere af nanoteknologiske produkter til professionelle og private brugere af produkter. Servicevirksomheder, der er slutbrugere af nanoteknologiske produkter. 19

20 Introduktion Produktkæder Produktkæder som metodisk tilgang Projektet har i kortlægning, analyser og udvikling af anbefalinger taget udgangspunkt i en produktkædebetragtning. En produktkæde er en kæde af kunde-leverandør-relationer baseret på udveksling af materialer og produkter, information og kapital. Derudover har projektet også inddraget udviklingsarbejdet. I projektet er desuden anvendt en såkaldt co-shaping tilgang til forskning og innovation, idet der ofte ses en tæt interaktion mellem disse aktiviteter. Co-shaping betyder, at der sker en gensidig formulering af det problem, der søges løst, og den løsning, der udvikles. Der er således ikke tale om, at forskning løser veldefinerede problemer, men at problemerne defineres, således at de kan løses ved hjælp af de forståelser og metoder, som det pågældende videnskabelige område anvender. Udvikling og drift i produktkæder kan overordnet illustreres som i figuren nedenfor, hvor der specielt er fremhævet fokus på de faggrupper, der er beskæftiget i de enkelte dele af en produktkæde og i udviklingsarbejdet: Udvikling og drift i produktkæde Salg til prof Anvendelse prof Udvikling Fremstilling Salg til privat Anvendelse privat Faggruppe A Faggruppe B Faggruppe C Faggruppe D Faggruppe E Faggruppe F Faggruppe I Faggruppe J Faggruppe G Faggruppe H Privatforbrugere I alle leddene i produktkæden ligger der desuden en bortskaffelsesopgave som formentlig varetages af de samme faggrupper der i øvrigt tager sig af denne opgave. Eksempler på koblingen mellem produkter, brancher og faggrupper Ved at opstille produktkæder for de produktområder, som blev identificeret i rapport og database, har vi kunnet opstille en liste med en række brancher, hvor nanoteknologiske materialer og produkter bliver produceret og anvendt, eller hvor det kan blive tilfældet i fremtiden. Eksempler på produkter og deres sammenhæng med brancher og faggrupper er: 20

Nanomaterialer på danske arbejdspladser. hvor og hvordan? Kilde: Dansk Center for Nanosikkerhed

Nanomaterialer på danske arbejdspladser. hvor og hvordan? Kilde: Dansk Center for Nanosikkerhed Nanomaterialer på danske arbejdspladser hvor og hvordan? Kilde: Dansk Center for Nanosikkerhed Nanomaterialer EU Forslag til en definition et naturligt, tilfældigt opstået eller fremstillet materiale,

Læs mere

Debatpjece med anbefalinger. Virkemidler til sikker håndtering af nanomaterialer

Debatpjece med anbefalinger. Virkemidler til sikker håndtering af nanomaterialer Debatpjece med anbefalinger Virkemidler til sikker håndtering af nanomaterialer DEBATPJECEN ER UDARBEJDET AF: Seniorkonsulent Henrik Vejen Kristensen Teknologisk Institut Center for Arbejdsliv Faglig leder

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Vejledning Dette auditskema er udviklet til, at vurdere hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. Auditeringsskemaet kan udfyldes

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-UDDANNELSE SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA NUVÆRENDE OG TIDLIGERE ARBEJDSGIVERE

Læs mere

Arbejdsmiljø kan skabes i uddannelsen. - Inspiration til at integrere arbejdsmiljø i undervisningen på videregående uddannelser

Arbejdsmiljø kan skabes i uddannelsen. - Inspiration til at integrere arbejdsmiljø i undervisningen på videregående uddannelser Arbejdsmiljø kan skabes i uddannelsen - Inspiration til at integrere arbejdsmiljø i undervisningen på videregående uddannelser Indhold Forord 3 Højtuddannede har et ansvar 4 Trin 1: At beskrive produktkæden

Læs mere

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT NANOTEKNOLOGI OG ARBEJDSMILJØ Henrik Vejen Kristensen Center for Arbejdsliv hvk@teknologisk.dk +45 7220 2636 NANOPARTIKLER I ARBEJDSMILJØ Baggrundsviden Nanopartikler

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2707 Titel: Køleteknisk område Kort titel: Køl Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet omfatter alle de

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Auditering Vejledning af virksomhed Dette auditskema er udviklet til at vurdere, hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. 1 Virksomhedsdata

Læs mere

Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer

Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer Dansk Byggeri har spurgt en stikprøve af sine medlemmer om deres brug af arbejdskraft i 2006 og deres behov for arbejdskraft

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Nye indgange til erhvervsuddannelserne

Nye indgange til erhvervsuddannelserne Nye indgange til erhvervsuddannelserne Funktions- og kompetencefællesskaber Udarbejdet for Undervisningsministeriet Bruno Clematide Kubix Per Bruhn Juni 2007 Kubix ApS Nørre Voldgade 2 1358 København K

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Nye virkemidler til sikker håndtering af. Støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden

Nye virkemidler til sikker håndtering af. Støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden Nye virkemidler til sikker håndtering af Støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden VITAL nano: Virkemidler til sikker håndtering af nanomaterialer Grundlag 67 repræsentanter F&U Arbejdsmiljø Forretningsudvikling

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011

Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011 CSH Side 1 23-04-2010 Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011 Aktiviteter Tilfredshed med faglærerkompetencer Andre internationale muligheder Oplæg om nano på Minimesse 8.april 2010 Virksomhedspraktik

Læs mere

Præsentation 1: Eksempler på brug af nanomaterialer på arbejdspladsen. www.nanodiode.eu

Præsentation 1: Eksempler på brug af nanomaterialer på arbejdspladsen. www.nanodiode.eu Præsentation 1: Eksempler på brug af r på arbejdspladsen www.nanodiode.eu Sektorer/produkter, der bruger r Byggeindustrien Mere generelt omfatter byggeanvendelser kompositmaterialer til forbedring af styrke,

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2751 Titel: Produktion af køle- og klimaanlæg Kort titel: Køleteknik Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2006 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen DELTAGENDE DØGNTILBUD SPECIALSEKTOREN SOCIAL- PSYKIATRI HANDICAP

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING FORUM FOR BÆREDYGTIGE INDKØBS ARBEJDSGRUPPE FOR BÆREDYGTIG RENGØRING HAR SAMLET EN RÆKKE GODE RÅD TIL, HVORDAN MAN KAN FÅ MERE BÆREDYGTIGHED I SIN RENGØRING. BESKÆFTIGER MAN

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke?

Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke? Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke? Workshop A Odense Congress Center, den 12.05.2014 v/ cand.psych., ph.d. og Arbejdslivsforsker Karen Albertsen: Kal@teamarbejdsliv.dk PROGRAM

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Sammenhænge mellem udviklingen i miljøstrategier, Virkemidler i offentlig regulering Kompetencebehov hos

Sammenhænge mellem udviklingen i miljøstrategier, Virkemidler i offentlig regulering Kompetencebehov hos Videregående uddannelse og e/eruddannelse om bæredyg4g udvikling som problembaseret og refleksiv læring. Fra rensning over miljøledelse 4l bæredyg4g innova4on og oms4lling RCE, 26. nov. 2014 Michael Søgaard

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Integration af arbejdsmiljø i undervisningen på de videregående uddannelser

Integration af arbejdsmiljø i undervisningen på de videregående uddannelser Integration af arbejdsmiljø i undervisningen på de videregående uddannelser - med bygge/anlæg som eksempel Udarbejdet for Arbejdsmiljørådet Pernille Bottrup Kubix Peter Hagedorn-Rasmussen September 2010

Læs mere

EPOXY konference Svendborg 23-24 Marts 2011. Gældende regler for arbejde med farlige stoffer og materialer. Trine Seitzberg - tilsynsførende AT syd

EPOXY konference Svendborg 23-24 Marts 2011. Gældende regler for arbejde med farlige stoffer og materialer. Trine Seitzberg - tilsynsførende AT syd EPOXY konference Svendborg 23-24 Marts 2011 Gældende regler for arbejde med farlige stoffer og materialer Trine Seitzberg - tilsynsførende AT syd Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser

DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser Den 25. oktober 2011 DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser En ny undersøgelse fra DI viser, at omkring hver fjerde virksomhed har oprettet arbejdspladser i udlandet de seneste to

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologiværksted. 10. klasse. Faghæfte 40

Fælles Mål 2009. Teknologiværksted. 10. klasse. Faghæfte 40 Fælles Mål 2009 Teknologiværksted 10. klasse Faghæfte 40 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 42 2009 Fælles Mål 2009 Teknologiværksted 10. klasse Faghæfte 40 Undervisningsministeriets håndbogsserie

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Virksomhedernes oplæringskapacitet Virkemidler der virker! Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Undersøgelsen Interview med 2o virksomheder Telefonundersøgelse med

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem?

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Keld Alstrup Jensen, Seniorforsker (kaj@nrcwe.dk) Et NANOMATERIALE i EU s administrative definition

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp JOBCENTER Sekretariatet Dato: 06-05-2015 Kontaktperson: Ulla Kamp E-mail: uak@vejen.dk NOTAT Input til beskæftigelsesplanen 2016-19 Cases: Nyledig Stabil tilknytning til arbejdsmarked Egne ønsker God habil

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

KONSULENTFIRMAET IVAN BACH

KONSULENTFIRMAET IVAN BACH VELKOMMEN TIL KONSULENTFIRMAET IVAN BACH RESULTAT INDSATS - KOMPETENCE 1 Idegrundlaget for Konsulentfirmaet Ivan Bach: Konsulentfirmaet Ivan Bach henvender sig til mindre - og mellemstore handels- og produktionsvirksomheder

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Fødevarevirksomheder, som har udstyr af ældre dato. Fødevarevirksomheder skal autoriseres eller registreres, før de kan starte produktion.

Fødevarevirksomheder, som har udstyr af ældre dato. Fødevarevirksomheder skal autoriseres eller registreres, før de kan starte produktion. August 2013 Brugt procesudstyr og overensstemmelseserklæringer/dokumentation for overholdelse af gældende regler for fødevarekontaktmaterialer (materialer og genstande). Brugt procesudstyr omfatter produktionsmaskiner,

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Identificerede sundhedskonsekvenser indtil nu Nanomaterialer kan trænge længere ind i den menneskelige

Læs mere

Det interdisciplinære Nanoscience Center. Interdisciplinary Nanoscience Center Aarhus Universitet, Danmark www.inano.au.dk

Det interdisciplinære Nanoscience Center. Interdisciplinary Nanoscience Center Aarhus Universitet, Danmark www.inano.au.dk Det interdisciplinære Nanoscience Center Interdisciplinary Nanoscience Center Aarhus Universitet, Danmark www.inano.au.dk Hvem arbejder ved inano og AU Nøgletal 2009 Aarhus Universitet inano Akademisk

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

STRØM - STYRING - IT 13-03-2012 MÅL:

STRØM - STYRING - IT 13-03-2012 MÅL: STRØM - STYRING - IT PERSONLIG SIKKERHED VED ARBEJDE MED EPOXYHARPIKSER OG ISOCYANATER Erhvervsuddannelse STRØM STYRING IT Elektronikfagtekniker Automatiktekniker Produktionsplatformen Rework Service Produktion

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

KL - Arbejdspladsvurderingsskema 2004

KL - Arbejdspladsvurderingsskema 2004 KL - Arbejdspladsvurderingsskema 2004 Udarbejdelse af skemaet forudsætter gennemførelse af en @lt-i-alt undersøgelse, som er til fri afbenyttelse på www.kl.dk/alt. Undersøgelsen kan igangsættes af lederen

Læs mere

Nanoteknologi, miljø og sundhed. ansvarlig udnyttelse af teknologi i udvikling

Nanoteknologi, miljø og sundhed. ansvarlig udnyttelse af teknologi i udvikling Nanoteknologi, miljø og sundhed ansvarlig udnyttelse af teknologi i udvikling Nanoteknologi, miljø og sundhed ansvarlig udnyttelse af teknologi i udvikling udgiver: Miljøstyrelsen 2007 - i samarbejde med

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet - resumé af analysen Februar 2011 Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Hvis

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Mød de danske videninstitutioner 4. Maj 2004

TEKNOLOGISK INSTITUT. Mød de danske videninstitutioner 4. Maj 2004 TEKNOLOGISK INSTITUT Mød de danske videninstitutioner 4. Maj 2004 Divisioner og centre Byggeri Beton Byggekomponenter Murværk Proces og IT Rørcentret Svømmebadsteknologi Tekstil Træ Materialer Kemi- og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Hemmeligheden bag god maling!

Hemmeligheden bag god maling! Hemmeligheden bag god maling! Der findes mange forskellige typer og kvaliteter af maling på markedet. Ligeledes er der mange meninger om, hvad der adskiller god kvalitets-maling fra de billige malinger.

Læs mere

J k a o k b o b Maa a g COWI

J k a o k b o b Maa a g COWI Jakob Maag Jakob Maag COWI Analyse af danske styrkepositioner indenfor teknologier, der kan føre til substitution af problematiske kemikalier Jakob Maag Miljøspecialist, COWI 2 Undersøgelsen Analyse udført

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere