Studiehæfte - om hvordan du gennemfører din uddannelse - og med godt resultat

Transkript

1 Nordsjælland Studiehæfte - om hvordan du gennemfører din uddannelse - og med godt resultat 7 ideer til at lære på HF 1. Du lærer, når du er aktiv Arbejdsplan og pauser er vigtige for din læring Det, du skal lære, skal være tilpas udfordrende for dig Du lærer bedst, når du kender koden på HF Du skal have lyst til at lære Du lærer bedst, når du kender dine egne læringsstile Du skal bruge tid for at lære August 2008

2 2 VUC Nordsjælland

3 Vi kan slet ikke lade være med at lære Det mest karakteristiske enkelttræk ved mennesker er, at de lærer! 1 Vi kan derfor slet ikke lade være med at lære. Børn lærer f. eks. at kravle hjemme i familien, de lærer at gå i familien og i vuggestuen, også selv om det ikke er særlig planlagt. Børn lærer ligeledes at tale bare ved at være sammen med andre børn og voksne. Den måde, børnene lærer disse ting på, kaldes for uformelle læreprocesser. Når børn begynder i skole, så fortsætter de uformelle læreprocesser i frikvartererne og måske til og fra skole sammen med kammerater, men i timerne skal børnene nu også i gang med formelle læreprocesser, som er planlagt af læreren. Børn lærer således i og uden for skolen. Du gør det samme: På HF lærer du i undervisningen, men du lærer også på arbejdet, hvis du arbejder ved siden af din uddannelse, du lærer i din sportsklub eller anden forening, som du er aktiv i, og du lærer hjemme i din familie f. eks. er det vigtigt at lære sig, hvordan uddannelse med hjemmearbejde kan passes ind i ens øvrige liv og måske familiens øvrige liv. Man skal altid være klar til at lære noget nyt. Morten Wieghorst, træner for FC Nordsjælland. (Bolig og fritid nr. 2, 2008). Selv om du vil lære en masse i det uformelle samvær med dine klassekammerater / holdkammerater, så er det de formelle læreprocesser, der er i centrum i den uddannelse, du har valgt på VUC. Derfor har vi skrevet lidt om 7 ting, som kan gøre det lettere for dig at lære på HF. 1 Citatet er af den amerikanske pædagog Jerome Bruner VUC Nordsjælland 3

4 1. Du lærer, når du er aktiv Nogen siger, at man kan lære ved at lægge bogen under hovedpuden om natten det skal du ikke tro på! Andre mener, at det at lære er ligesom at få tilført væske gennem et drop på hospitalet, dvs. læringen finder sted intravenøst, og du skal bare forholde dig passivt det skal du ikke tro på! Du lærer kun, når du er aktiv! Hvordan kan du være aktiv? Du kan være aktiv i timerne, og du kan være aktiv, når du forbereder dig til timerne. Noget af din forberedelse finder sted uden for VUC, og noget af forberedelsen kan ske i studieværkstedet på VUC og sammen med andre. En forudsætning for at lære noget, når du forbereder dig, er, at du koncentrerer dig om arbejdet. Det er forskelligt fra person til person, hvad der skal til for at koncentrere sig nogle kræver fuldstændig fred og ro, mens andre bedst koncentrerer sig, mens radioen eller tv kører i baggrunden. Derfor skal du være opmærksom på, hvordan du bedst koncentrerer dig. Og hvornår du bedst koncentrer dig nogle koncentrerer sig bedst om aftenen, mens det for andre er om morgenen. Der er forskellige måder at være aktiv på, når du forbereder dig: genfortælle, understrege og skrive læsenotater. Fælles ved de forskellige måder er, at du reflekterer over, dvs. tænker over det, du har læst. Det at være aktiv er ikke nødvendigvis noget, som andre kan se, aktiviteten kan finde sted inde i hovedet! Når du møder til undervisning, så har du altså allerede et vist kendskab til det, du nu skal lære endnu bedre. I timerne arbejder du og dine hold- eller klassekammerater sammen med jeres lærer med stoffet på forskellige måder I bruger forskellige undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. klasseundervisning, gruppearbejde og individuelt arbejde. Du finder hurtigt ud af, hvordan du helst vil undervises og arbejde, men andre i klassen foretrækker noget andet, så derfor er det godt at variere undervisnings- og arbejdsformerne. I undervisningen kan du supplere dine læsenotater med undervisningsnotater fra klasseundervisning kan det være oversigter, som læreren skriver på tavlen, fra gruppearbejde kan det være dine / jeres fælles kommentarer til arbejdet med den opgave, I arbejder med. Efter undervisningen skal du måske samordne dine læsenotater og dine undervisningsnotater, så de supplerer hinanden. Undervisning er et samspil mellem dig, din lærer og dine medkursister. Derfor har du et medansvar for, hvordan undervisningen forløber hvis du er aktiv ved at række hånden i vejret og ved i det hele taget at signalere interesse, bidrager du både til din egen læring og til at alle andre lærer noget også læreren! 4 VUC Nordsjælland

5 2. Arbejdsplan og pauser er vigtige for din læring Arbejdet som kursist på HF består af to dele: at deltage i undervisningen og at forberede sig til undervisning. Hvor undervisningen ligger på bestemte tidspunkter, er det dig selv, der planlægger, hvornår og hvor længe du forbereder dig. Alle erfaringer viser, at det er vigtigt at have en slags plan for, hvornår og hvor længe du forbereder dig hvorfor? Af to grunde: så er du sikker på at få dig forberedt, og du er sikker på, at du får holdt fri. Der er noget, der hedder overspringshandlinger: Inden Jacob Bogh åbner bøgerne, skal han næsten altid igennem sin klassiske runde. Først en smøg. Så en kop kaffe til smøgen. Og så en enkelt tv-serie til kaffen. Efterhånden kommer der system i det. Man skal være færdig med kaffen, før man begynder at læse. Men så skal man også lige være færdig med det, der er i fjernsynet. Og så tænder man en ny smøg, siger den 23-årige studerende ved Århus Universitet. Overspringshandlinger er altså alle de måder, du kan udsætte det, du skal i gang med: at forberede sig til næste dags undervisning. Og her er det, at det er en rigtig god ide at have en arbejdsplan for en almindelig uge: begynd med at skrive ind i planen, hvornår undervisningen ligger. Derefter lægger du andre ting, som ligger fast, at du gør hver uge, f. eks. hvornår du dyrker idræt, hvornår du skal på arbejde osv. Så er det ved at være tid til lektierne: hvornår skal du lave de skriftlige opgaver? Og hvornår skal du forberede dig til den daglige undervisning? VUC Nordsjælland 5

6 Her er et eksempel på et ugeskema for en HF-kursist: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Mat C kl Kulturfaglig faggruppe / Religion C/ Samf.fag C kl Dansk A 1.år kl Fitness eller anden sport Mad, lektier og TV Billedkunst C Dansk A 1. år kl Naturfaglig faggruppe / Biologi C kl Naturfaglig faggruppe / Geografi C kl FRI Naturfaglig Kulturfaglig Mat C Engelsk B 1 FRI faggruppe / faggruppe / kl kl Kemi C Historie B kl kl Værksted Engelsk B 1 Lektier Fredagscafé FRI kl kl Lektier Lektier Fitness eller En tur i byen FRI anden sport Mad, TV, socialt Mad, TV, soci- Mad, lektier og En tur i byen samvær alt samvær TV Større opgaver Hvordan ser dit ugeskema ud? Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag 6 VUC Nordsjælland

7 Fordelen ved en lektieplan/arbejdsplan er, at den hjælper til at mindske antallet af overspringshandlinger, og dermed hjælper den til, at du får forberedt dig til undervisningen. Og endelig hjælper den dig til at holde fri: det er en god ide at holde fri mindst en dag om ugen, og det er en god ide, at der er frizoner hver dag, f. eks.: Efter kl. 15 om torsdagen holder jeg fri, så jeg kan se tv, spille computer eller gøre andre ting. Det er vigtigt at belønne sig selv, når man har gjort sit arbejde. Risikoen ved selv at kunne planlægge sit hjemmearbejde er, at man ikke får gjort det ordentligt, så man aldrig har fri, sådan som Jacob Bogh oplever det: Det er en dum måde at strukturere sin hverdag på. For man har aldrig nogensinde fri og er aldrig nogensinde på arbejde. Det flyder sammen, og så sidder man kl. 22 og mangler 3 timers læsning, siger Jacob Bogh. Birgit Larsen på 48 år har hele livet haft en drøm om at blive sygeplejerske. Derfor valgte Birgit Sygeplejerskepakken på HF på 1 år. Det har været en meget positiv oplevelse at gå på HF: lærerigt og spændende! Birgit har lært at prioritere sin tid for: ( ) der er sammenhæng mellem indsats og udbytte. Din planlægning kan hjælpe dig med at adskille arbejde og fritid. Det er vigtigt med fritid, for det skal jo både være lærerigt og rart at uddanne sig og du lærer meget bedre, når du husker at holde pauser. VUC Nordsjælland 7

8 3. Det, du skal lære, skal være tilpas udfordrende for dig Forholdet mellem dine forudsætninger og de krav, som du møder i undervisningen, skal være realistiske. Det skal være sådan, at du i dit arbejde på holdene og hjemme kan tage skridtene op ad den faglige stige. Det kan være farligt at springe trin over på stigen, men der er heller ikke nogen grund til at blive stående på samme trin i lang tid. En lærer og læringsteoretiker 2 fortæller, at da han arbejdede som lærer i skolen, underviste han også eleverne i moderne dans. Engang imellem fik eleverne mulighed for fri dans, men der var en lille betingelse ved den frie dans: læreren tegnede en cirkel omkring hver elevs venstre fod, og foden skulle så blive inden for cirklen under dansen. Det er altså tilladt at løfte foden, flytte den eller gøre, hvad de enkelte havde lyst til, bare de ikke sætter foden uden for cirklen. Begrundelsen for denne begrænsning på elevernes frie dans var, at hvis eleverne havde danset helt, som de havde lyst til, så ville de være tilbøjelige til at danse, som de kunne i forvejen. Ved at lægge en lille begrænsning på friheden, så udfordres eleverne til at gøre noget lidt andet end det, de plejer at gøre, og det medfører læring. Udfordringen for den, der skal lære, skal være tilpas der skal være en god anderledeshed. Et andet kendetegn ved læring er, at den finder sted i et samspil mellem mennesker. Først kan du løse en opgave sammen med en eller flere, der er mere kompetente eller dygtigere end dig. Lidt efter lidt bliver du selv i stand til at løse opgaven. Den kompetente anden, som du kan lære nyt sammen med, kan selvfølgelig være din lærer i faget, men det kan også være andre, som du kender, f. eks. din storesøster eller din kæreste eller en eller flere af dine klasse- eller holdkammerater. Malene Stenberg fra Viborg Amtsgymnasium fortalte til avisen Politiken, da hun gik i 3g: Der er altid nogle, der mødes om morgenen, inden timerne begynder for at lave matematik sammen. Vi er rigtig glade for gruppearbejde, så det er også tit den måde, vi arbejder på uden for skoletiden. Vi hjælper hinanden, som læreren ville hjælpe os, og det er godt både for den, der forklarer og for den, der får forklaret. Det betyder, at vi er med til at trække hinanden op. (Politiken 3/3 2003) Det, der er svært for lærerne, er jo at lave en undervisning, så indholdet bliver til god anderledeshed for alle i klassen, så alle lærer noget. Dine faglige forudsætninger er sikkert lidt forskellige i de fag, du skal i gang med eller er i gang med. Måske er der nogle fag, hvor ind- 2 Den tyske lærer og pædagog Thomas Ziehe. 8 VUC Nordsjælland

9 holdet i undervisningen i begyndelsen er for let, og så kan du være en af dem, der hjælper andre til at forstå det, du finder let. I andre fag er indholdet i undervisningen måske lidt for svært for dig, og her kan du så få hjælp af nogle medkursister. Og endelig skal du huske, at der på HF på VUC er mange muligheder for ekstra hjælp uden for undervisning, f. eks. i studieværkstedet. 4. Du lærer bedst, når du kender koden på HF I Olsen-bande filmene har Egon ofte travlt med at lytte sig til koden på det pengeskab, det er planen at tømme når Egon har fundet frem til den rigtige kode, lyder der et lille klik, og døren til pengeskabet går op. På HF er der, som på de andre gymnasiale uddannelser, også en kode, men i stedet for at du skal prøve at lytte dig frem til den som Egon, vil vi fortælle dig om den i det følgende. Hvis du har arbejdet i England eller USA eller Australien i ½ eller 1 år, så er du nok ret god til at tale engelsk, så umiddelbart kunne du tro, at du kunne springe undervisningen over og gå til eksamen som selvstuderende. Sådan er der i hvert tilfælde nogen, der har troet, og de er ofte blevet overrasket over den karakter, de fik den var lavere end forventet. Hvorfor? Fordi det er nødvendigt at tale og læse engelsk godt for at få en god karakter i engelsk, men det er ikke tilstrækkeligt. Hvad er det egentlig, man lægger vægt på på HF? Det fortæller den model, der kaldes den kognitive taxonomi 3 om kognitiv betyder tænkning, og taxonomi betyder, at noget er opbygget i niveauer: 3 Modellen er udarbejdet af den amerikanske psykolog Benjamin Bloom og hans medarbejdere. VUC Nordsjælland 9

10 Hermed har vi også forklaringen på, at der var nogle, der blev overrasket over deres karakter i engelsk: de var gode på de nederste trin i modellen, mens de ikke var så gode på de højere trin, f.eks. til at analysere den engelske tekst. Hvorfor er det godt også at kunne arbejde på de højere trin i modellen? Fordi trinene i modellen beskriver en udvikling, som det også fremgår af modellen: Fra det simple til det komplekse Fra det kendte til det ukendte Trinene i modellen beskriver også en udvikling: Fra det ikke så selvstændige til det mere selvstændige I det daglige slår man ofte trinene sammen to og to, så man arbejder med 3 trin for at lette overblikket: 1. Det redegørende niveau, dvs. viden og forståelse 2. Det analyserende niveau, dvs. anvendelse og analyse 3. Det perspektiverende niveau, dvs. syntese og vurdering De fag, du går til, er forskellige, men fælles for dem er, at de mål, som Undervisningsministeriet har skrevet ind i fagenes læreplaner, bygger på den kognitive taxonomi. Få dine faglærere til at fortælle om, hvordan taxonomien bruges i de enkelte fag. Du kender nu den vigtigste kode på HF: Det er godt at kunne gengive det, der står i bøgerne, men det er ikke nok! Du skal også kunne bruge det, der står i bøgerne og have en faglig begrundet menig om det. 10 VUC Nordsjælland

11 5. Du skal have lyst til at lære Du ved det jo godt: lysten driver værket! På HF på VUC viser det sig bl.a. ved, at mange kursister har været ude af uddannelsessystemet nogle år, fordi de efter folkeskolen var godt trætte af at gå i skole, men nu har de fået lyst igen. Når du godt ved, at lysten eller motivationen fremmer læringen, så kan vi vel lade det være ved det? Nej, så let slipper du ikke! Du skal have et par ord med om Maslow s behovspyramide, 4 der er en af de mest brugte psykologiske modeller måske kender du lidt til den fra anden uddannelse? Princippet i behovspyramiden er det, at vi mennesker først skal have tilfredsstillet de mest grundlæggende behov, dvs. de fysiologiske behov, dernæst behovene for sikkerhed, så behovene for at høre til og først derefter behovene for anerkendelse. Tilsammen kalder Maslow disse fire grupper af behov for mangelbehov. De erkendelsesmæssige behov og behovene for selvrealisering kalder han tilsammen for vækstbehov. Vi kigger nu lidt nærmere på vækstbehovene: Om de erkendelsesmæssige behov siger Maslow, at det drejer sig om behov for at udforske og finde mening i tingene samt at blive kompetent og præstere noget. Om behovene for selvrealisering siger Maslow, at det drejer sig om behov for at udfolde alle sine muligheder og talenter samt at være kreativ, og det han kalder for højdepunktsoplevelser. At uddanne sig på HF har således meget at gøre med især de erkendelsesmæssige behov, men også med behovene for selvrealisering. Alle fag på HF består i at udforske og finde mening i tingene. Og målet med din uddannelse på HF er at blive kompetent, og det har du mulighed for at vise hver dag på HF, og det kulminerer med din præstation til eksamen. De mange forskellige fag på HF giver dig mulighed for at 4 Modellen er udarbejdet af den amerikanske psykologi Abraham Maslow og hans medarbejdere. VUC Nordsjælland 11

12 udfolde dine forskellige talenter og for at være kreativ. Med højdepunktsoplevelser mener Maslow de situationer, hvor du er så opslugt af det, du gør, at du helt glemmer tid og sted, dvs. situationer, hvor du er nærmest lykkelig 5. Måske spørger du: kan det finde sted på HF? Ja, det kan det ved særlige lejligheder, hvor en fremlæggelse lykkes særlig godt, eller hvor du er fordybet i at skabe noget i billedkunst, dansk eller ethvert andet fag. Vi kan nu se, at du lærer bedst, når du kan fokusere på dine vækstbehov, fordi mangelbehovene i det store og hele er tilfredsstillet, dvs. du skal stort set have tilfredsstillet: Fysiologiske behov som behov for føde, væske og hvile Behov for sikkerhed som at føle dig tryg og godt tilpas og at tilværelsen er nogenlunde stabil og forudsigelig Behov for kærlighed og for at høre til som gensidig respekt, omsorg og tillid samt føle at høre til en gruppe Behov for anerkendelse som at blive respekteret og bekræftet Hvis du skal bruge meget energi på mangelbehovene, så går det ud over din motivation til at lære på HF. I løbet af en uddannelse på 2 eller 3 år er det jo ganske almindeligt, at der opstår situationer og perioder, hvor du har brug for at beskæftige dig med mangelbehovene, og på VUC kan du også få hjælp til at få tilfredsstillet nogle af disse behov, f. eks. hos HF-vejlederne og i den pædagogiske psykologiske vejledning, som VUC Nordsjælland tilbyder. 5 Højdepunktsoplevelser hos Maslow minder meget om det nogle psykologer kalder flow. 12 VUC Nordsjælland

13 6. Du lærer bedst, når du kender dine egne læringsstile Kig først på sætningerne neden for og sæt kryds der, hvor du synes, de passer på dig: 1. ( ) Jeg elsker at underholde mig selv og andre med ordspil og vrøvlevers 2. ( ) Jeg kan let fordoble eller tredoble en bageopskrift i hovedet 3. ( ) Jeg er god til at finde vej i ukendte omgivelser 4. ( ) Jeg nyder, når jeg er fysisk aktiv 5. ( ) Jeg hører straks, hvis en tone i et musikstykke er falsk 6. ( ) Andre kommer ofte til mig, når de ønsker et godt råd 7. ( ) Jeg fører ofte drømmedagbog De 7 sætninger svarer til, at der ifølge den amerikanske psykolog Howard Gardner findes 7 intelligenser: 1. Sproglig intelligens viser sig ved, at du kan lide at lege med ord, f.eks. ved at læse og skrive og måske løse kryds og tværs. Forfattere har typisk en god sproglig intelligens, Man husker og lærer med ord, f. eks. ved at sige, se og høre ord. 2. Logisk-matematisk intelligens viser sig ved, at du er en hund efter at finde og løse logiske problemer, kan lide at arbejde med tal, f. eks. avisernes Soduko opgaver, hvor man skal finde systemer mellem tallene. Revisorer, efterforskere hos politiet og skakspillere er som regel stærke til den logisk-matematiske-intelligens. Man husker og lærer med tal og systemer, man er god til at gruppere eller kategorisere emner og faktorer. VUC Nordsjælland 13

14 3. Visuel-rumlig intelligens viser sig ved, at du tænker i billeder og ved at være god til at forstå en tegning af f. eks. et hus eller finde rundt i en by efter et kort. Arkitekter og håndværkere er typisk gode til den visuel-rumlige intelligens. Man husker og lærer i billeder: det står nederst på en højre side. Man visualiserer, dvs. man ser tingene for sig, f.eks. ved at tegne oversigter og ved at strege under i teksten med farver. 4. Kroplig-kinæstetisk intelligens, hvor kinæstetisk betyder muskelsans, viser sig ved, at du har god fornemmelse for kroppen og dens muskler. Dansere, finmekanikere, optikere har eller har brug for at lære sig en god kropslig-kinæstetisk intelligens. Man husker og lærer med kroppen f. eks. ved øvelser og ekskursioner i biologi og i det små ved at gøre notater læsenotater og notater fra undervisningen. 5. Musisk intelligens har at gøre med at være følsom over for toner og rytmer. Du kan lide at lytte til musik og måske også til selv at spille. Intelligensen er stærk hos musikere, komponister og musiklærere. Man husker og lærer i lyde, melodier og rytmer mange husker som voksne remser fra barndommen. Måske har vi her forklaringen på, at nogle siger, at de lærer bedst, når de hører musik. 6. Interpersonel intelligens eller social intelligens viser sig ved, at du kan lide at være sammen med mennesker, ved at man er god til at læse andre mennesker og situationer, og ved at man har empati, dvs. at man kan indleve sig i den anden og se situationen fra den andens side. Denne intelligens skal helst være stærk hos personer, der arbejder med omsorg for f. eks. børn, gamle og syge. Man husker og lærer bedst noget, men har gjort sammen med andre, og derfor kan man typisk lide gruppearbejde, at være i læsegruppe osv. 7. Intrapersonel intelligens eller personlig indre intelligens viser sig ved selvindsigt, bl.a. indsigt i dine egne styrker og svagheder. Intelligensen er ofte veludviklet hos personer, der arbejder med sig selv, f. eks. kunstnere og psykoterapeuter. Man husker og lærer bedst, når tingene har været inde og vende i personen selv. De to første intelligenser kaldes under ét de boglige intelligenser, de tre næste kaldes under ét de praktiske intelligenser, mens de to sidste under ét kaldes de personlige intelligenser. Den indledende lille test er selvfølgelig ikke grundig nok til at klarlægge din intelligensprofil, dvs. hvor du har dine styrker og svagheder, og hvor du er sådan midt imellem. Tænk over det, tal med andre som kender dig godt om, hvor de synes, du har dine styrker, så du lidt efter lidt finder ud af, hvordan du lærer bedst. 14 VUC Nordsjælland

15 7. Du skal bruge tid for at lære Der er et ordsprog, der hedder: Øvelse gør mester! Enhver, der er god til at spille klaver eller violin ved, at det er nødvendigt at øve sig, og enhver fodboldspiller ved, at der skal trænes meget for at blive rigtig god. Ting, der har med de praktiske intelligenser at gøre, kræver altså at du øver dig. Det gør de boglige intelligenser også, hvis du skal være god til dem. Hans Edward Nørregaard-Nielsen, der er direktør for Ny Carlsbergfonden, er bl.a. kendt for at have skrevet nogle meget velskrevne og meget læste erindringsbøger ( Mands minde og Riber ret ) forklarer det med: Jeg har jo også øvet mig 8 timer om dagen hele livet. Steffan Rasmussen på 23 år skal være fysioterapeut og tager derfor en hel HF på 2 år. Efter skolen brugte Steffan 2-3 år på jobs og kurser, så jeg følte mig helt klar til HF, og det har været en fordel. Først forbedrede han sig fagligt på AVU på VUC. Det er et fuldtidsjob at tage hel HF på 2 år. Jeg har fået meget mere viden og er blevet bedre til at løse opgaver. Selvfølgelig er det meget vigtigt, at du har lyst til det, du beskæftiger dig med, men hvis du vil være god, er det altså også nødvendigt at øve sig, eller som det jo hedder, når det drejer sig om uddannelse: det er nødvendigt at du forbereder dig / laver lektier, hvis du vil være god! Det gælder selvfølgelig alle fag. I de fleste fag er det endda nogle gange nødvendigt at lære nogen ting uden ad! Det er vist ikke rigtigt in at skulle lære noget uden ad, men nogle gange lærer man grammatikken bedre i engelsk eller spansk, hvis man bruger tid på at lære nogle ting uden ad, så man bare kan det på rygraden, som man kalder det. Rækkefølger kan også være nyttige at kende, f.eks. er det i historie og i den kulturfaglige faggruppe nyttigt at have årstal, centrale begivenheder og deres rækkefølge på harddisken, så man ikke skal bruge energi på at lede efter dem. Den tid du bruger på at lære noget, så det sidder på rygraden, får du tilbage mange gange senere, fordi du ikke hele tiden skal genlære et stof, som du har haft tidligere. VUC Nordsjælland 15

16 Måske tænker du: Det er nok rigtigt, det I skriver, men jeg er altså ikke så god til få lavet mine lektier har I et godt råd? Et råd er det med at lave en arbejdsplan/lektieplan, som vi skrev om ved råd nr. 2. Et andet kan være, at have en læsemakker, som du aftaler med, hvornår I mødes for at lave f.eks. opgaverne til matematik. Det er meget lettere, når du har en aftale med en anden og det ved vi jo godt: det er lettere at få løbet et par gange om ugen, hvis man har en aftale med en anden, ligesom det er lettere at komme af sted til badminton, når man ved, at der er tre andre, der står og venter og er afhængige af, at man kommer. Læsemakkere og projektgrupper er meget almindelige på videregående uddannelser, fordi man har erfaringer med, at der er flere, der gennemfører deres uddannelser, når de samarbejder med andre, så hvorfor ikke bruge den erfaring på HF? God fornøjelse med din HF-uddannelse! Studiehæftet er skrevet af de pædagogiske konsulenter på HF Carsten Nejst Jensen og Hans Henrik Pedersen 16 VUC Nordsjælland