Analytikere tror på fortsat aktiefest

Transkript

1 20 Børsen Fredag den 16. oktober 2009 Skjern Bank i møde om bankpakke Skjern Bank holdt i går møde om optagelse af hybrid kernekapital med Økonomi- og Erhvervsministeriet, og ledelsen er tilfreds med mødet. Banken forventer de endelige forhandlinger kan være afsluttet, så banken kan effektuere en evt. låneoptagelse primo december 2009, fremgår det af en meddelelse fra banken.»bankens ledelse er tilfreds med mødet om optagelse af hybridkernekapital og forventer at de endelige forhandlinger kan være afsluttet, så banken kan effektuere en evt. låneoptagelse primo december 2009, hvis ledelsen ønsker at gøre brug af muligheden,«skriver banken. Det maksimalt opnåelige beløb i henhold til Lov om Statsligt Kapitalindskud for Skjern Bank er 130 mio. kr. Direkt Fed klar til at øge opkøbsprogram Trods et svimlende beløb afsat til at købe obligationer ser flere medlemmer af den amerikanske centralbank, Fed, en fordel i at afsætte endnu flere milliarder til opkøbsprogrammet. Af frygt for nye tilbagefald for økonomien anbefalede flere medlemmer af centralbankens rentekomite ved mødet september at hæve barren for Feds opkøbsprogram af obligationer. Fed valgte på det to-dages møde at fastholde renten på 0-0,25 pct. og signalerede, at det også vil være rentens niveau i en»længere periode«. Centralbankchef Ben Bernanke konstaterede i den sammenhæng, at den økonomiske aktivitet oplever bedring, og at Fed er klar til at stramme den pengepolitiske skrue igen, når økonomien er kommet sig tilstrækkeligt. Direkt Ebh-fonden er en skraldespand Ebh bank tog gevinsten, og storaktionæren, Ebhfonden, fik risikoen i en række opsigtvækkende handler mellem de to parter. Det afslører en gennemgang af en lang række tvangsauktioner, skrev Morgenavisen Jyllands- Posten i går. Avisens gennemgang viser, at Ebh bank samlet set har solgt pantebreve for mere end 100 mio. kr. til ebh-fonden, der besidder knap halvdelen af aktierne i det gamle Ebh bank. Pantebrevene er i dag værdiløse. Manøvren var en af flere, der sparkede benene endegyldigt væk under Ebh-fondens mulighed for at overleve bankens konkurs sidste efterår og for fortsat at give tilskud til det lokale kultur- og foreningsliv i Han Herred. Fonden har indtil videre efterladt sig et tab på 3,6 mia. kr. Ritzau Kjøbenhavnske Re er solgt Alm. Brand Forsikring har nu gennemført salget af Kjøbenhavnske Re til et engelsk datterselskab af Enstar Group Limited fra Bermuda. Det oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse. Aftalen blev underskrevet 29. maj 2009, og var blandt andet forudsat godkendelse fra myndighedernes side, hvilket nu er på plads, oplyser Alm. Brand. Salget vil ikke påvirke forventningerne til Alm. Brand-koncernens resultat for RB-Børsen Swedbank-aktionær afviser fusion Der har gennem længere tid og så sent som i denne uge været spekulationer om, at Nordea skulle være interesseret i en fusion med Swedbank for at gøre banken til en ny superbank, men den er Swedbanks største aktionær, Folksam, endnu ikke helt med på. Selskabet ser nemlig en stor risiko ved en fusion af den karakter.»kunderne bryder sig ikke om, at der bliver færre banker i Sverige,«siger Anders Sundström, der er adm. direktør i Folksam, til den svenske avis Dagens Nyheter. Han understreger, at store fusioner ofte medfører kundeflugt. Swedbank har i dag mere end 470 afdelinger i Sverige og omkring 280 i Baltikum. Banken har i øvrigt afdelinger i København, Helsinki, Oslo, Kaliningrad, Kiev, Luxembourg, Moskva, Sankt Petersburg, New York, Shanghai og Tokyo. Direkt Analytikere tror på fortsat aktiefest De gode regnskabstoner fra USA peger på stigende aktiekurser de næste måneder. Investorer rådes dog til at holde sig til de store solide selskaber med global eksponering Kurshop AF HEIDI BIRGITTE NIELSEN På trods af store tocifrede kurshop verden over så tror aktieanalytikere stadig på, at der er flere gevinster at hente. Positive toner fra den netop begyndte amerikanske regnskabssæson er den primære grund til analytikernes optimisme, også selvom rekordregnskaber fra de to storbanker Citigroup og Goldman Sachs umiddelbart fik aktiemarkederne til at falde.»i forhold til de amerikanske aktier så har de første toner fra regnskabssæsonen været overordentligt positive. Især hvis man fokuserer på en virksomhed som Intel, som i deres regnskab viste at Bankaktier AF HEIDI BIRGITTE NIELSEN OG MARTIN FALK LEISNER Troen på at markederne vil arte sig, og at sidste års voldsomme kursfald er en saga blot, får nu de amerikanske storbanker til at øge risikoen på deres bøger. Goldman Sachs der i går kunne prale af et bedre end forventet nettoresultat på 3,2 mia. dollar i 3. kvartal, har sammenlignet med 3. kvartal sidste år øget risikoen i både aktier, renter og valuta betydeligt. Udtrykket Value at Risk fortæller hvor mange penge banken risikerer at miste på en enkelt dag, hvis det går rigtig galt, og dette beløb er både forbrugerne, men især også virksomhederne, er begyndt at investere igen, og det er decideret gode nyheder for økonomien,«forklarer Christian Blaabjerg, aktiestrateg i Saxo Bank. Det vigtige amerikanske aktieindeks Dow Jones krøb over en for mange investorer magisk grænse, da det sent onsdag dansk tid for første gang i over et år kom over Det skyldtes primært virkelig gode regnskaber fra chipproducenten Intel samt storbanken JP Morgan. Barren sat højt De»bedre end forventede«regnskaber satte dog barren så højt, at de ligeledes»bedre end forventede«regnskaber fra Goldman Sachs og Citigroup endte med at Dow Jones (USA) +14,1% Nasdaq (USA) +37,7% trække markederne nedad torsdag eftermiddag. Generelt er holdningen dog, at de positive toner vil få aktier både i USA og resten af verden til at stige yderligere.»vores holdning er, at de regnskaber, som vi får i denne sæson, generelt vil være bedre end forventet, og det er de effektiviseringstiltag som virksomheder har foretaget meget hurtigt her under krisen, som vi vil begynde at se resultatet af. Og de regnskaber vil være benzin Banker i USA øger risiko og bonusbetalinger steget fra 181 mio. dollar til 208 mio. dollar (1049 mio. kr.) det seneste år. Det er især på aktiesiden at der bliver taget større risici, mens der er blevet skruet gevaldigt ned for eksponeringen i råvarer. Ligesom med bankkollegaen JP Morgan er det handlen med værdipapirer der driver indtægten, og mens omsætningen i investeringsbankdelen faldt med hele 24 pct. på grund af den lave aktivitet i virksomhedshandler så steg handlen med aktier og derivater med mere end 100 pct. Bankens medarbejdere har da også kunnet fejre regnskabet med restaurantens dyreste flaske champagne, da Goldman Sachs har afsat knap 17 mia. dollar (85 mia. kr.) på løn og bonusser i årets første 9 måneder. I det foregående kvartal er der afsat 5,35 mia. dollar (27 mia. kr.), hvilket svarer til 43 pct. af den samlede indtjening. Hyr med tab Hvor Goldman Sachs primært er eksponeret mod investeringsrisici, så har kollegaen Citigroup sit hyr med tabene på de almindelige forbrugere. Tabene på kreditsiden ligger fortsat højt på 8 mia. dollar (40,3 mia. kr.), men banken venter tilsyneladende bedre tider, da der kun er hensat yderligere 802 mio. dollar Bovespa (Brasilien) +76,3% nok til at få aktierne til at stige yderligere,«forklarer Jacob Pedersen, aktieanalytiker i Sydbank. Han påpeger dog at bankens forventninger til aktiemarkederne på 3-6 måneders sigt er de samme som forventningerne på 6-12 måneders sigt, så man skal ikke vente, at de kommende måneders stigninger bare fortsætter i det uendelige.»efter dette års 3. og 4. kvartals regnskaber kommer det nok til at bevæge sig mere sidelæns end op. Der til tabsreserverne mod 3,9 mia. dollar (21 mia. kr.) i andet kvartal.»de er overoptimistiske med hensyn til tabsforventningerne. Vi vil se om et om kvartaler at de har haft alt for få hensættelser og er nødt til at tage nogle enorme tab,«siger Jon Fisher, fondsforvalter for selskabet Fifth Third Asset Management i Minneapolis, til nyhedstjenesten Bloomberg. Bankens adm, direktør Vikram Pandit skrev i en meddelelse at,»vores primære mål på den korte bane er fortsat at opretholde et overskud. Mens trenden inden for forbrugerkredit ser ud til at forbedres i de internationale marked, så forbli-

2 Fredag den 16. oktober 2009 Børsen 21 OBX (Norge) +55,1% OMX30 (Sverige) +40,4% Bøvlet digital tinglysning koster dyrt FTSE100 (UK) +18,2% OMX20 (Danmark) +37,5% DAX +21,4% er stadig ubalance i de globale økonomier, og det er stadig ikke sikkert, at regeringernes hjælpepakker er nok til at lave et selvbærende opsving. Men de positive regnskaber indikerer, at vi er over det værste,«siger Jacob Pedersen. Nordea satser ver amerikansk forbrugerkredit en udfordring.«citigroups omsætning for tredje kvartal blev på over 20,4 mia dollar mod et analytiker-estimat på 19,4 mia. dollar 98 mia. kr.) en vækst på ca 25 pct. sammenholdt med samme periode Den høje indtjening skabte på trods af de mange tab grundlag for et nettoresultat på godt og vel 100 mia dollar. Ingen af de to banker kunne dog imponere aktiemarkederne og kl dansk tid var Goldman Sach faldet godt 2 pct. mens Citigroup var faldet med godt 4 pct. heidi.birgitte.nielsen@borsen.dk martin.falk.leisner@borsen.dk BSE SENSEX30 (Indien) +78,2% I Nordea satser man også på at aktierne generelt skal fortsætte opturen, men strateg Henrik Drusebjerg peger på at de bedste investeringer ligger hos de selskaber der er eksponerede mod den enorme vækst i Asien og Latinamerika, hvor efterspørgslen fortsat er stærk og regeringernes hjælpepakker har sat voldsomt gang i udbygningen af infrastrukturen.»der er ingen tvivl om at jo mere eksponeret en virksomhed er mod Asien og Latinamerika og deres væksttiltag jo bedre muligheder har de. Om de formår at udnytte det er selvfølgelig ikke til at sige, men det Nikkei 225 (Japan) +16,5% Shanghai SE (Kina) +63,7% er klart der potentialet er,«siger Henrik Drusebjerg. Samme holdning finder man i Saxo Bank, hvor aktiestrateg Christian Blaabjerg anbefaler, at man som investor holder sig til de store selskaber med eksponering uden for Europa og USA. Indtil nu har opsvinget primært været drevet af kursstigninger i mindre solide selskaber, men fremover vil der være et ryk hen mod de store og mere veletablerede selskaber, forudser han.»der er et skift i gang hen Danske C20-aktier fortsat for dyre Sammenlignet med deres europæiske og amerikanske modparter er danske aktier alt for dyre. Det danske C20-indeks er siden nytår steget næsten dobbelt så meget som de ledende europæiske indeks, og det er sket uden en reelt højere indtjening i de danske selskaber. Hvor C20 er steget med ca. 38 pct. siden nytår, er det britiske FTSE 100 steget 18 pct., og det franske CAC og det tyske DAX er begge steget ca. 21 pct. Derfor fastholder Nordea en undervægt i de danske aktier.»vi tror ikke, de danske aktier skal falde, men vi mener, at de skal stige mindre end resten af de europæiske aktier, fordi de er meget mod de såkaldte bluechipaktier, fordi de er mere defensive og har bedre mulighed for at vokse i en lidt sløv økonomi. Samtidig er mange af dem eksponeret bredt over hele verden, og det er vigtigt. Virksomheder der kun handler internt i USA og Europa kan komme til at skuffe i den kommende tid, for der er ingen vækstdrivere som sådan i de områder,«siger Christian Blaabjerg. heidi.birgitte.nielsen@borsen.dk dyrt prissat i forvejen. De danske aktier har i den grad taget forskud på de gode regnskabsmeldinger, vi ser nu,«siger Henrik Drusebjerg. Indekset kan overraske Han tilføjer dog, at fordi det danske C20-indeks i så høj grad er domineret af enkelte store selskaber, så kan indekset overraske med flere stigninger, hvis et af de store selskaber som f.eks. A.P. Møller- Mærsk eller Novo kommer med et ekstraordinært godt regnskab.»det kan trække hele indekset med op, hvis bare et enkelt af de store selskaber overrasker positivt,«siger Henrik Drusebjerg. Hei Dyre mellemfinansieringer er konsekvensen for flere danske ejendomsselskaber, som følge af begyndervanskelighederne med den nye digitale tinglysning.»vi er kun et lille selskab, alligevel koster det os mange hundredtusinde kroner om måneden i tab, fordi den digitale tinglysning ikke fungerer godt nok,«fortæller direktør Lars Lorentz Nielsen fra De Københavnske Ejendomsselskaber, der mener at problemerne på landsplan koster flere hundrede millioner kroner. De ekstra udgifter opstår ifølge Lars Lorenz Nielsen, fordi tiden for at tinglyse et pantebrev, hjemtage et realkreditlån eller berigtige en ejendomshandel er blevet forlænget. Derfor er det nødvendigt for ejendomsselskaberne såvel som privatpersoner at mellemfinansiere sig gennem banklån, der typisk låner ud til væsentlig højere rente end realkreditinstitutterne. Medfører rentetab»ud over rentetabet opstår der også et likviditetsproblem, da vi først får udbetalt pengene fra et eventuelt salg, når tinglysningen er gået igennem,«siger Lars Lorentz Nielsen, der understreger, at finanskrisen og den dertilhørende kreditklemme ikke just har gjort det lettere at opnå gode vilkår for mellemfinasiering. Han mener, at de mange problemer med tinglysningen bunder i, at banker, ejendomsmæglere og advokater ikke er blevet forberedt ordentligt på det nye system.»det virker, som om det har været et chok for domstolstyrelsen, at der rent faktisk er nogle, som bruger systemet til digital tinglysning,«siger Morten Boe Svendsen, juniorpartner i advokatvirksomheden Horten, der oplever kundernes frustration over, at måtte mellemfinansiere sig, i perioden før en tinglysning går igennem. En almindelig bankrente kan i dag let være omkring 7 pct., mens eksempelvis et etårigt rentetilpasningslån optaget i realkreditinstitut ligger i omegnen af 2,2 pct. i rente. Stor udfordring Adm. direktør i brancheforeningen Danske Advokater, Paul Mollerup, har oplevet, at udfordringerne ved over- gangen til digital tinglysning har været større end forventet.»forventningerne til, hvem der har en digital signatur, har nok oversteget det reelle antal danskere, der har den. Derfor har mange ansøgt om at få en fuldmagt til deres advokat. Behandlingen af disse fuldmagter har taget længere tid end beregnet, og det har det været en opgave at forklare, at det ikke er advokaten, der trækker behandlingstiden ud,«siger Paul Mollerup. Han oplever dog, at Domstolsstyrelsen gør, hvad den kan, for at rette op på problemerne. Har kostet dyrt»der er ingen tvivl om, at forsinkelserne i den digitale tinglysning har kostet de berørte borgere og i visse tilfælde også de berørte advokater en del penge,«siger Paul Mollerup. Direktør i domstolsstyrelsen, Søren Sørup Hansen erkender, at igangsættelsen af digital tinglysning har været forbundet med en del bøvl. Især har problemerne med at få effektueret alle ansøgninger om fuldmagter til advokater, der bliver bedt om at varetage tinglysningen på vegne af borgere uden digital signatur, været mere omstændelige end beregnet.»vi har mødt meget kritik af at tingene ikke virker som de skal, men vi forventer at være på fuld omgangshøjde med fuldmagterne fra næste uge,«siger Søren Sørup Hansen. Glat igennem Ifølge direktøren kører tinglysningen af helt almindelige boliglån allerede glat igennem, mens mere komplicerede sager såsom landbrug- og industrilån, stadig oplever startvanskeligheder. Direktør i Finansrådet Jørgen Horwitz fastslår, at ventetiden på at få tinglyst sit skøde i dag ikke er exceptionelt længere, end hvad den har været tidligere eksempelvis i 2005, hvor mange valgte at omkonvertere lån.»det er selvfølgelig ærgerligt for dem, det går ud over, men jeg synes domstolshuset i Hobro skal have en chance for at få dette enorme IT-system til at fungere. Og mit indtryk er, at de arbejder på problemerne,«siger Jørgen Horwitz. Han pointerer, at der vil være store samfundsmæssige gevinster at hente, når hele systemet kommer over børnesygdommene.

3 30 Børsen Torsdag den 22. oktober 2009 Lange telefonkøer til tinglysning frustrerer Ventetid på over en time for at komme igennem til tinglysningskontoret møder hård kritik En time og 4 minutter. Så lang tid tog det for dagbladet Børsen at få forbindelse til en medarbejder i tinglysningsretten.»at man skal hænge i røret for at få svar på sine spørgsmål, må siges at være en omsiggribende tendens i det moderne samfund. Dét problem er tinglysningskontoret langtfra ikke ene om. Men at svartiden er så urimelig lang, er frustrende,«siger Steen Winther-Petersen, formand for dansk Ejendomsmæglerforening. Netop den lange ventetid har givet frustrationer i hele landet, hvor byggeudviklere, ejendomsselskaber og mæglere både føler kundernes og egne frustrationerne over overgangsperioden til nye digitale tider i tinglysningen. Præsident for Tinglysningsretten i Hobro Søren Sørup Hansen har hørt kritikken før:»ventetid på over en time er naturligvis for længe. Omvendt vil jeg hellere, at du så møder en kompetent medarbejder, når du er kommet igennem telefonkøen,«siger Søren Sørup Hansen, der mener, at kunderne generelt har forståelse for, at den digital tinglysning stadig er ny også over for tinglysningens medarbejdere. I alt er et team på 12 personer ansat til at besvare telefonopkald på Tinglysningsrettens hotline. Når der er flest på arbejde, besvarer mellem seks og otte medarbejdere på telefoner. Fin normering»når systemet kommer til at køre, så er 12 personer en fin normering. Problemet har været, at vi skulle tinglyse på den gamle måde helt frem til to en halv uge, før den digitale tinglysning gik i luften 8. september, så det er begrænset, hvor mange vi har kunnet uddanne i systemet,«siger Søren Sørup Hansen. I øjeblikket modtager Tinglysningsretten ud over de mange telefonopkald i omegnen af s om dagen, hvilket ifølge Søren Sørup Hansen også er lige i overkanten af, hvad personalet kan klare. Overgangen til den digitale tinglysning er med til at give store ventetider for telefoniske henvendelser. Bankpakke 2 overser realkreditten Bankpakke 2 De danske realkreditinstitutter må indtil videre kigge langt efter milliarderne fra bankpakke 2. Selvom sektoren i alt har søgt for over 20 mia. kr, er det kun Realkredit Danmark, der endnu har fået tilsagn om at modtage pengene.»grunden til, at realkreditinstitutterne har brug for ansvarlig lånekapital er til dels reglerne bag de nye SDO-lån. SDO-reglerne kræver, at realkreditinstitutterne altid skal have 80 pct. af pantets værdi på en ejendom i beholdning. I et faldende ejendomsmarked, er det vanskeligt at fastslå værdien af et pant,«siger professor ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, Jan Bartholdy. Vanskelige værdier Særligt mere komplicerede og mindre handlede ejendomstyper kan være svære at fastslå værdien af i det nuværende marked.»et nogenlunde almindelig parcelhus på 140 kvadratemeter, bliver alligevel forholdsvis ofte handlet så da kan pantets værdi med nogenlunde sikkerhed fastslås. Men realkreditinstitutternes beholdninger af landbrug, store erhvervsejendomme og udlejningsejendomme er langt vanskeligere,«understreger Jan Bartholdy. Afdragsfrihed er også en faktor, der spænder ben for Realkreditinstitutter mangler tilsagn fra staten til bankpakke 2 Kun Realkredit Danmark har fået tilladelse til at optage hybrid kernekapital gennem bankpakken Mia. kr. Ansøgt beløb Nykredit 9,50 DLR Kredit 4,80 BRF Kredit 2,30 Realkredit Danmark 2,00 Danmarks skibskredit 1,98 fastsættelsen af realkreditinstitutternes behov.»ejendomme, der falder i værdi, men er finansieret med afdragsfrie lån er naturligvis også en udfordring at udregne pantet på. Det er realkreditselskabernes porteføljesammensætning, der afgør hvor kompliceret Finanstilsynets arbejde er,«siger Jan Bartholdy. Spøjs ventetid Den uafhængig bank ekspert Bjarne Jensen, BJ Consult, finder ventetiden på tilkendegivelserne til bankpakke 2 fra staten spøjs.»den lange ventetid er da træls for de mennesker, der venter på, om deres virksomhed er købt eller solgt. Det undrer mig, at det amerikanske finanstilsyn kan få fuldstændig styr på, hvem der skal have hjælp i banksektoren, mens vi i kongeriget Danmark tager så lang tid om det,«siger Bjarne Jensen. I øjeblikket turnerer delegationer fra landets største realkreditkoncern Nykredit, rundt med et roadshow, der skal sikre koncernen ansvarlig lånekapital for henved 9 mia. kr. Hensigten med roadshowet er at finde andre alternativer til bankpakkke 2.»Vores præsentationer over for udenlandske investorer startede tidligt i går dansk tid i Hong Kong. Det er vigtigt at understrege, at vi ikke har haft ordrebøgerne med til vores præsentationer, så endnu er ingen aftaler underskrevet,«siger Nykredit-kommunikationschef Nels Petersen.

4 Torsdag den 22. oktober 2009 Børsen 31 Byggeudviklere har svært ved at se humoren kr. Så meget kan byggeudvikler Andreas Jørgensen fra den midtjyske by Brande risikere at miste i rentetab, mens tinglysningen behandler en sag om sammenlægning af to stykker land.»jeg plejer at have en temmelig humoristisk tilgang til tingene, men nu synes jeg, det er svært at bevare smilet,«siger Andreas Jørgensen. To jordstykker Andreas Jørgensen har det seneste år arbejdet med udstykninger af 23 byggegrunde i nærheden af Brande gennem byggeselskabet Feddet A/S, og 7. september blev sammenlægningen af de to jordstykker godkendt af Kort- og Matrikelstyrelsen, som så sendte sagen videre til tinglysning. Ingenting er dog sket endnu og ifølge Andreas Jørgensens oplysninger fra Tinglysningsretten og landinspektøren, der er tilknyttet sagen, er det langtfra sikkert, at dokumenterne er tinglyst, inden året er omme.»det betyder immervæk noget, om jeg skal finansiere et realkreditlån på 2,5 pct. i rente eller et banklån på 8-9 pct,,«siger Andreas Jørgensen. Også Andreas Jørgensens landinspektør Søren Daniel Kristensen fra Landinspektørcenteret i Herning er frustreret over ventetiden.»der er en målsætning i loven om, at tinglysning kun må tage op til 10 dage. Jeg forstår ikke, hvorfor den målsætning ikke bliver håndhævet. Nu har vi ikke set effekterne endnu, men jeg tror, ventetiden kan få store konsekvenser for byggeudviklere,«siger Søren Daniel Kristensen. Anerkender kritik Hos Tinglysningsretten anerkender præsident Søren Sørup Hansen, at behandlingen af manuelle sager tager lidt længere tid end vanligt i øjeblikket.»tanken er, at 70 pct. af sagerne skal klares digitalt. De sidste lidt mere komplicerede sager skal så stadig klares manuelt. Loven stiller ikke egentlig krav, men har en målsætning om, at tinglysning ikke tager længere tid end 10 dage. Den målsætning har også i andre perioder været svær at overholde,«siger Søren Sørup Hansen. Også Dansk Ejendomsmæglerforening kender problemerne om besværlig tinglysning.»tinglysning af udstykninger eller indstykninger er generelt noget, der tager lang tid. Jeg kan ikke sige, om behandlingstiden på den enkelte sag er urimelig lang, men jeg ved, at der er problemer, så snart sagerne er lidt komplicerede,«siger Steen Winther-Petersen, der forklarer, at realkreditinstitutterne også har problemer, så snart en ejendom skal belånes med to forskellige lånetyper. Han understreger, at Danmark er det første land i verden, der forsøger sig med digital tinglysning. Derfor er teknikken både ny og helt unik.»men det skal ikke være en undskyldning for, at systemet ikke virker. Den digitale tinglysning er blevet udskudt hele to gange, så man kunne med rette forvente, at systemet ville virke, når det blev lanceret,«siger Steen Winther-Petersen. EJENDOMME FORRETNINGS-KONTAKT HUSSE søger MASTER FRANCHISETAGERE I Danmark Du får eksklusivrettigheder til Husses varemærke, produktsortiment og vil opbygge et net af forhandlere master@husse.com ErhvervsEjendomme i Børsen hver torsdag Vil du høre mere om dine annoncemuligheder, så kontakt Elisabeth Sørensen eller Peter Bach på Tvangsauktion over ejendommen beliggende Nørregade 18, 1165 København K, matr.nr. 263 Klædebo Kvarter, København. Ejendommen sælges på auktion efter begæring af CFM International ApS under konkurs ved kurator, advokat Boris Frederiksen, Vester Farimagsgade 23, 1606 København V. Tvangsauktionen afholdes fredag, den 6. november 2009, kl. 09:00 i Københavns Byret, Fogedretten, Hestemøllestræde 4, 1464 København K. Areal ifølge tingbogen andrager 335 m2 heraf vej 0 m2, og det bebyggede areal udgør 329 m2. Offentlig ejendomsværdi 2008 andrager kr ,-, hvoraf grundværdi udgør kr ,-. Ejendommen er attraktivt beliggende midt i København City som nabo til det eksklusive Hotel Skt. Petri. Der er kort gåafstand til gode parkeringsmuligheder på Israel Plads, Strøget, caféer, Nørreport Station og Metro. Ejendommen, der er en fredet bygning i 4 etager (ekskl tagog kælderetage), er opført i 1835 med muret facade mod gaden og pudset facade mod gården og med tegltag. Ejendommen indeholder 6 lejemål, heraf 3 erhvervslejemål på 329 m2, 2 erhvervslejemål på 270 m2 samt 1 beboelseslejemål på 90 m2 fordelt på 5 værelser. Erhvervslejemålene er effektivt udnyttede med en kombination af storrums- og cellekontorer. Adgangen til lejemålene sker via nyistandsat og præsentabel hovedtrappe. Bygningen er tilsluttet offentligt fjernvarme-, vand- og kloakforsyning. Salgsopstilling kan indhentes hos Københavns Byret, Fogedretten med henvisning til rettens j.nr. AS TV-56/2009, downloades gratis på samt ved telefonisk henvendelse til Advokatfirmaet Poul Schmith v/advokat Morten Hjortebjerg Larsen, Vester Farimagsgade 23, 1606 København V, med henvisning til j.nr MHL. Besigtigelse af ejendommen er fastsat til fredag den 30. oktober Tilmelding kan ske ved telefonisk henvendelse til advokat Morten Hjortebjerg Larsen på tlf eller pr. mhl@kammeradvokaten.dk. Tvangsauktion 2. auktion over ejendommen beliggende Trianglen 5, 2100 København Ø, matr.nr. 97 D Udenbys Klædebo Kvarter, København. Auktionen afholdes i Københavns Byret, Fogedretten, Tvangsauktionsafdelingen Hestemøllestræde 4, 1464 København K., mandag, den 9. november 2009, kl. 15:00. Ved 1. auktionen blev budt kr ,-. Tinglyst areal udgør ifølge tingbogen m2, og det bebyggede areal udgør ifølge BBR 276 m2. Offentlig ejendomsværdi pr. 1. oktober 2008 andrager kr ,- og heraf grundværdi kr ,-. Ejendommen er en udlejningsejendom til blandet bolig og erhverv centralt beliggende på Østerbro. Hovedbygningen, der en etageboligbebyggelse i 4 etager (excl. tag- og kælderetage), indeholder ifølge BBR et samlet bygningsareal på m2, hvoraf boligarealet udgør 850 m2, og det samlede erhvervsareal udgør 409 m2. Hertil kommer 276 m2 kælder og 99 m2 udnyttet areal af tagetagen. Ifølge BBR består hovedejendommen af 6 beboelseslejligheder med eget køkken, 1 lejlighed uden eget køkken samt 1 erhvervslejemål. 4 af beboelseslejlighedernes boligareal udgør i henhold til BBR imellem m2, 2 udgør henholdsvis 45 m2 og 54 m2, samt 1 beboelseslejlighed på 185 m2. Hertil kommer et erhvervslejemål på 409 m2. Sidstnævnte er udlejet til Røntgenklinikken. De øvrige lejemål er udlejet til boligformål, hvorved bemærkes, at lejemålene på henholdsvis 54 og 45 m2 pt. står tomme. For sidstnævnte lejemål på 45 m2 er påkrævet istandsættelse. Administrator har alene registreret 7 lejemål i ejendommen. Til ejendommen hører endvidere 6 udhuse opført i 1990 på m2. Ejendommen er forsynet med termoruder, tilsluttet fjernvarmenettet samt offentlig vandforsynings- og spildevandsanlæg. Ejendommen er beliggende i byzone og ligger ud til offentlig vej. Salgsopstilling kan indhentes hos Københavns Byret med henvisning til rettens j.nr. AS 105/2009, downloades gratis på samt ved telefonisk henvendelse til Advokatfirmaet Poul Schmith, advokat Morten Hjortebjerg Larsen, Vester Farimagsgade 23, 1606 København V, med henvisning til j.nr MHL. Besigtigelse af ejendommen er fastsat til den 3. november Tilmelding kan ske ved telefonisk henvendelse til advokat Morten Hjortebjerg Larsen på tlf eller pr. mhl@kammeradvokaten.dk.

5 POLITIK / ØKONOMI 22 Børsen Tirsdag den 15. december 2009 Kommuner tvivler på spareplan fra regeringen Central behandling af kommunernes sagsbehandling møder hård modstand Effektivisering AF JØRGEN BENDSEN Det bliver op ad bakke for finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) at indhøste en ventet millionbesparelse ved at samle en del af kommunernes sagsbehandling centralt. Landets kommuner tror ikke på ideen, der ellers skulle frigive 400 mio. kr. årligt, som kunne bruges til andre formål. En helt ny analyse, som Center for Digital Forvaltning (CEDI) har foretaget for den tidligere kommualt ejede IT-leverandør KMD, viser, at tre ud af fire kommunale chefer, kommunaldirektører og borgmestre finder, at det vil være en dårlig ide med en centralisering af opgaverne under statens vinger. Heller ikke hvis centraliseringen blev gennemført i form af en fælleskommunal løsning er der den store opbakning: 43 pct. siger nej til ideen, mens 32 pct. støtter den. Resten er uafklarede.»vi er enige i målet. Men måden at komme hen til målet på er ikke nødvendigvis gennem en central og tvungen løsning i offentligt regi. Altså blot fordi afdelinger bliver større, bliver de ikke mere effektive. Så hvis kommunerne fik mere enkle regler og brugte mere benchmarking, kunne de selv hente den effektiviseringsgevinst hjem i stedet for nogle komplicerede øvelser med»vi er enige i målet. Men måden at komme hen til målet på er ikke nødvendigvis gennem central og tvungen løsning i offentligt regi. Fordi afdelinger bliver større, bliver de ikke mere effektive,«siger KMD-direktør Lars Monrad-Gylling. Især erfaringer fra etableringen af Skat skræmmer kommunerne. Arkivfoto: Sine Larsen. at samle mange hundrede mennesker i centrale centre,«siger Lars Monrad-Gylling, adm. direktør i KMD, som for nylig selv har påvist gevinster på en halv mia. kr. årligt, hvis de kommunale opgaver tilrettelægges anderledes. CEDI-undersøgelsens modstand mod en fælleskommunal løsning er særlig interessant, da landets kommuner netop er i gang med opbygge en ny fælles IT-leverandør, Kombit, efter at KMD blev solgt tidligere i år. Ifølge KMD er det især erfaringerne fra etableringen af Skat, som skræmmer kommunerne. Statens overtagelse af skatteopgaver, når det gælder restanceinddrivelse, har fået restancerne til at vokse og overtagelsen har derfor lagt pres på de enkelte kommuners likviditet. På skatteområdet oplever kommunerne desuden, at mange borgere fortsat henvender sig til kommunen, selvom ansvaret for personskatteområdet er overgået til staten for flere år siden. Dermed er kommunerne gennem deres tidsforbrug med til at betale for Skats effektivisering på området. Fem konkrete områder I regeringens aftale med kommunerne skal fem konkrete opgaveområder samles. Fælles for dem er, at der ikke indgår individuelle skøn i den enkelte sag, men at sagsbehandlingen alene kan foregå ud fra et præcist lovgrundlag, såkaldt objektiv sagsbehandling. De fem opgaveområder er folkepension, boligstøtte, forskudsvis udbetalt børnebidrag, barselsdagpenge og sager om tilskud økonomisk fripladstilskud. 91 ud af landets 98 kommuner har besvaret spørgeundersøgelsen, der bygger på i alt 187 svar og er gennemført i november og december. Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) var ikke at træffe for en kommentar i går. jorgen.bendsen@borsen.dk Tomme lagre trækker skrøbelig vækst i 2010 Prognose AF JACOB KLOK Over halvdelen af væksten i Danmark i 2010 vil blive drevet af ny produktion som opstår, når virksomhedernes lagre er kørt så meget i bund, at det ikke længere er muligt at møde efterspørgslen gennem salg af lagervarer. Det spår økonomerne i Jyske Bank i en ny prognose for dansk økonomi, som bliver udsendt i dag. Det store bidrag fra denne såkaldte lagereffekt er i høj grad med til at understrege skrøbeligheden af det danske opsving, påpeger Jyske Banks cheføkonom, Niels Rønholt.»Ligesom den stimulus, der opstår efter nytår som følge af de lave renter og de kommende skattelettelser, er væksteffekten af virksomhedernes lagertilpasning pr definition af midlertid karakter og det helt store spørgsmål næste år og i 2011 bliver derfor, om efterspørgslen bliver stærk nok til at bære væksten, når stimulus og lagereffekter rinder ud,«siger han. Styrken afgørende Helt afgørende i denne sammenhæng bliver ifølge den nye prognose bæredygtigheden af det igangværende globale opsving og hertil de danske virksomheders evne til at koble sig på samt danskernes forbrugslyst i det nye år.»sammen med den nye skattereform vil de nye renter på rentetilpasningslån kommer til at give en lempelse til forbrugerne, der på årsbasis løber op i omegnen af 20 mia. kr. Men over for de store lempelser står så en meget stor opsparingslyst, der indtil videre ikke rigtig har efterladt plads til øget forbrug«fortsætter Niels Rønholt.»Vores forventninger til danskernes forbrugslyst er gennem efteråret gang på gang blevet skuffet, så selvom vi forventer, at forbruget løfter sig ganske pænt, må vi altså konstatere, at der er tale om en overordentlig usikker størrelse.«ifølge Jyske Banks prognose vil et samlet fald i BNP i 2009 på minus 4,8 pct. blive afløst af en svag vækst i 2011 på 1,3 pct. Hele 0,8 pct. af den vækst skyldes så ifølge prognosen investeringer i nye lagervarer. Jyske Bank: Dansk økonomi i startproblemer Ændring i Hovedtal i Jyske Banks prognose prognose BNP pct, år-år -4,8 1,3 1,5 0,3 Privatforbrug pct, år-år ,7 0 Offentligt forbrug pct, år-år 1,5 1,1 1-0,2 Boliginvesteringer pct, år-år -18,3-5,9 2-0,1 Erhvervsinvesteringer pct, år-år -11,6-4,7 3-3,0 Lagerinvesteringer pct, år-år -1,5 0,8 0,2 0,4 Eksport pct, år-år -9,5 1,3 2,2-0,5 Import pct, år-år -12,1 2,3 2,8 0,1 Inflation pct, år-år 1,4 1,9 1,7 0,1 Ledighed 1000 personer ,0 Betalingsbalance mia. kr ,0 Offentlig sektor saldo mia. kr ,0 Cheføkonom i Nordea, Helge Pedersen, bekræfter, at lagereffekten kommer til at få en betydelig betydning for væksten i 2010, men han har dog samtidig betydeligt større tiltro til forbrugernes forbrugslyst og til eksporten. Kilde: Jyske Bank»Helt på samme måde som virksomhedernes lagernedbringelse påvirkede i negativ retning under nedturen, kommer opfyldningen af lagrene så også til at påvirke positivt, når konjunkturene igen går i den rigtige retning. Spørgsmålet er så, om efterspørgslen kommer, og der er vi altså noget mere optimistiske end Jyske Bank,«siger Helge Pedersen. jacob.klok@borsen.dk

6 POLITIK / ØKONOMI Tirsdag den 15. december 2009 Børsen 23 Dansk produktion skrumpet med 4,4 pct. - mindre end i udlandet Vækst i udvalgte lande, 1. halvår halvår Danmark Tyskland Sverige Storbritannien EU15 EU27 BNP, pct. BVT, pct. * bnp (bruttonationalproduktet) måler økonomien i markedspriser og har skatter og afgifter med, mens bvt (bruttoværditilvæksten) renser for skatter og afgifter. Bvt giver et mere præcist billede af produktionsudviklingen og koblingen over til beskæftigelse. Kilde: Økonomisk Redegørelse, dec Dyk i produktion mindre end frygtet Dansk økonomi er sluppet billigere gennem krisen end andre EU-lande, når man renser tallene for effekten fra de skyhøje danske skatter Vækst AF ULRIK HORN Selv om den globale krise sætter blodrøde fodspor i den danske økonomi, så er Danmark faktisk indtil videre sluppet billigere end andre EU-lande. Det viser en ny opgørelse fra Finansministeriet i Økonomisk Redegørelse. Den danske økonomi er ellers ved første øjekast skrumpet med hele 5,1 pct. i første halvår sammenlignet med samme periode sidste år, og det er en tand mere end i de 15 gamle EU-lande, hvor snittet ligger på 5,0 pct. Men det er i forhold til bruttonationalproduktet, og det er en skæv indikator, fordi de skyhøje danske skatter og afgifter er regnet med i BNP. Det betyder, at når det danske privatforbrug af tøj og biler dykker hårdt, og der derfor kommer færre penge i kassen fra verdens højeste momssats og registreringsafgifter, så giver det kunstigt høje ar i økonomien. Hvis man i stedet ser på den såkaldte bruttoværditilvækst (BVT), hvor økonomien er renset for skatter og afgifter, så ligger Danmark noget bedre i svinget end de andre EU-lande. Så er selve produktionsfaldet i økonomien nemlig nede på 4,4 pct., mens det i andre EUlande stadig ligger på 5 pct.»det er rigtigt, at der blandt andet er en slags bileffekt i BNP-tallene, som er lidt grotesk. Når man opgør økonomien via BNP, så overdriver man faldet i den økonomiske aktivitet. Manglende køb af en bil i Danmark går faktisk mere ud over BNP i Danmark end BNP i det land, der har produceret bilen,«siger Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank. Han vurderer, at Finansministeriets tal stemmer meget godt overens med, at arbejdsløsheden i Danmark faktisk ikke har udviklet sig værre end i andre lande, og at regeringens skøn for arbejdsløsheden næste år ligger på Andre prognosemagere har sat ledigheden noget højere, men det skyldes også forskellige vurderinger af, hvordan produktiviteten vil udvikle sig efter at være dykket de seneste år. Jo større genopretning af produktiviteten næste år, jo mere stiger ledigheden. Kritikken imødegås Tina Nedergaard, finansordfører for Venstre, mener, at de nye tal trækker luften ud af kritikken fra Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og De Radikale. Oppositionen beskylder VKregeringen for at gøre alt for lidt for at modvirke produktionsfald og ledighed.»der er tegnet et voldsomt forkert billede af, at der er truffet katastrofale politiske beslutninger under denne krise. Men vi har en stærk økonomi, og det er ikke bare en floskel, men et faktum. Når de kunstige lag skrælles af, viser tallene, at vores økonomi har haft et mindre produktionsfald end i udlandet,«siger Tina Nedergaard. AF UFFE HANSEN»Der er bl.a. en slags bileffekt i BNP-tallene, som er lidt grotesk. Manglende køb af en bil i Danmark går faktisk mere ud over BNP i Danmark end BNP i det land, der har produceret bilen,«siger cheføkonom Steen Bocian. Arkivfoto: Claus Bech/Scanpix. Privatforbruget er faldet med næsten 8 pct. siden første halvdel af 2008, og det er op mod fire gange så meget som i resten af EU. Men de kommende år vil det private forbrug stige, for danskernes realindkomster stiger med over 5 pct. næste år, og der ligger allerede penge på kistebunden fra SP og skattelettelser i år, der ikke er gået ud i forbrug endnu.»det vil alt andet lige gøre, at der er mere at gøre godt med, når danskerne begynder at bruge penge igen. Og forbruget ligger næppe underdrejet næste år igen. Tøjet bliver slidt op, og ungerne vokser fra flyverdragten. Jeg tror på, at der kommer mere gang i forbruget, og det vil også trække produktionen og væksten mere op,«siger Tina Nedergaard. Morten Bødskov, finansordfører for Socialdemokraterne, afviser optimismen.»hvis man dykker nærmere ind i tallene, viser det sig, at tallene for andet kvartal ser meget værre ud end gennemsnittet. Så aktuelt er vi hårdere ramt end de andre. Derfor er Finansministeriet ude i et statistisk hjørne ved at samle første og andet kvartal for at negligere, at der er nogle alvorlige aktuelle problemer. Det er jo et valg,«siger han. Tallene for andet kvartal viser, at den danske BVT på årsbasis faldt 5,9 pct. i andet kvartal. Det er ganske vist mindre end i Tyskland og Sverige, hvor de tilsvarende fald var 6,5 og 6,1 pct. Men det er mere end snittet i de 15 gamle EU-lande, hvor tallet var 5 pct. Der er tredjebehandling af regeringens finanslov i morgen. ulrik.horn@borsen.dk Danmarks gæld vokser i 2010 Statsgælden vil nå nye højder i 2010 i kølvandet på faldende skatteindtægter, forudser Nationalbanken. Efter over 10 års overskud på statens finanser blev 2009 det første år med minus på det store regnskab. Statsgælden voksede til 334 mia. kr., svarende til 20 pct. af bruttonationalproduktet, BNP.»I 2010 er der udsigt til et underskud på statens finanser på 4,5 pct. af BNP,«konstatere Nationalbanken i sin halvårlige status over landets gældssituation. Samlet betyder det, at statsgælden stiger til omkring 25 pct. af BNP.»Underskuddet afspejler primært lavere skatteindtægter og højere udgifter til overførselsindkomster afledt af konjunktursituationen samt den finanspolitiske lempelse i Forårspakke 2.0,«skriver Nationalbanken. Uanset stigningen betragter banken gælden som relativt lav sammenlignet med andre lande. Nationalbanken har flere strenge at spille på, når der skal rejses friske penge til at modstå gældspresset: Skatkammerbeviser, hvor banken åbner et nyt program til februar. Lån med toårig løbetid bliver der tale om 4-procents stående lån. Lån med femårig løbetid bliver der tale om 4-procents stående lån og en ny lånetype i anden halvdel af 2010 med en samlet ramme på 40 mia. kr. Lån med 10-årig løbetid bliver der også tale om 4-procents stående lån, samt et tilsvarende nyt låneprogram i anden halvdel af 2010 med en ramme på 80 mia. kr. uffe.hansen@borsen.dk Tinglysningspukkel er først væk til sommer Digital tinglysning En bunke på sager venter på at blive behandlet i Tinglysningsretten. Puklen er opstået, fordi der har været IT-bøvl med den digitale tinglysning, siden den blev indført for tre måneder siden. Tinglysningsretten oplyser, at 13 ekstra medarbejdere fra nytår skal bidrage til at få puklen væk. Den vil dog først være helt væk til sommer.»jeg har fuld forståelse for, at mange brugere er rigtig frustrerede over at vente på tinglysningen. Siden vi gik i luften, har Tinglysningsrettens medarbejdere arbejdet hver weekend, og vi har i perioder arbejdet i døgndrift,«siger Tinglysningsrettens præsident Søren Sørup Hansen i en pressemeddelelse. Det er godt tre måneder siden, at digital tinglysning trådte i kraft. Status er, at selve IT-systemet nu grundlæggende fungerer.»nu, hvor systemet er ved at fungere tilfredsstillende, og hvor medarbejderne har oparbejdet nogen rutine, har vi lavet en konkret tipunkts handlingsplan, der skal sikre, at sagsbunken bliver nedbragt, og sagsbehandlingstiderne bliver kortere,«siger Søren Sørup Hansen. Væsentlige fejl og mangler ved IT-systemet er rettet, men der vil løbende blive justeret for at imødekomme ønsker fra brugerne. Derfor vil der fortsat kunne opstå fejl og småproblemer, når der hver dag ekspederes tusinder af dokumenter. Den største udfordring i dag er behandlingen af den gruppe af sager, der helt som forventet fortsat skal behandles af en sagsbehandler. Tinglysningsretten forventer, at sagsbehandlingstiden vil være normal til sommer. En meget stor del af tinglysningerne bliver allerede i dag håndteret samme dag, de kommer ind. Ritzau

7 26 Børsen Onsdag den 16. december 2009 Deutsche Bank overvejer opkøb Investeringsbankchef i Deutsche Bank AG, Anshu Jain, udtaler, at banken muligvis vil overveje et opkøb for at ekspandere sin råvarevirksomhed, hvor banken sigter på at blive blandt top fem globalt. Mens Tysklands største bank hidtil har opbygget sin råvaredivision internt, vil Jain nu»også overveje et opkøb«, udtaler han. Deutsche Bank ligger i øjeblikket på en global sjetteplads målt på omsætning, fortæller Jain. Gevinster inden for råvarer, vækstmarkeder og aktier burde sammen med færre nedskrivninger bidrage til at udligne konsekvenserne af faldende overskudsmarginer og stigende omkostninger som følge af nye regulativer til næste år. Adm. direktør Josef Ackermann udtalte mandag, at Deutsche Banks overskud før skat forudses at blive rekordhøjt på 10 mia. euro i 2011 som følge af stigende lønsomhed i erhvervs- og investeringsbankvirksomheden og vækst i Asien. Overskuddet før skat i investeringsbanken, der ledes af Anshu Jain og Michael Cohrs, ventes at stige 50 pct. til 6,3 mia. euro i samme periode, forlyder det. Bloomberg Bankrøvere blev hjemme i 2009 Økonomiske problemer har det som bekendt ikke skortet på i 2009, men det har ikke ført til en stigning i antallet af bankrøverier. Tværtimod er røverierne mindsket 25 pct. i år. 78 bankrøverier har året indtil videre budt på, og medmindre julen står i bankrøveriernes tegn, vil årets samlede tal lande på 82 mod 109 i Det skriver nyhedsbrevet Finans. Sydbanks sikringschef, Peter Draborg, er glad for udviklingen, men understreger, at der fortsat sker flere røverier end i 2006 og De nye sikringssystemer vil ifølge ham betyde, at endnu færre bankansatte i fremtiden bliver mødt med det ubehagelige syn af en bankrøver.»sikringssystemerne har en præventiv virkning. Når de kriminelle finder ud af, at der intet er at hente økonomisk, men kun en stor risiko for nogle kedelige måneder i fængslet, så vil der ske en påvirkning,«siger han. Borsen.dk Banker efterkommer Obama-pres Det ser ud til at have en effekt, at USA s præsident, Barack Obama, kræver, at banksektoren tager ansvar for samfundsøkonomien. En række af landets største banker har lavet aftaler om at betale statslån tilbage og samtidig give flere lån til små og mellemstore virksomheder.»bank of America er fast besluttet på at gøre sin del for at hjælpe vores økonomi med at vokse næste år og reducere arbejdsløsheden med hvert et fornuftigt lån, som vi kan yde,«siger direktøren for Bank of America, Ken Lewis, der samtidig siger, at banken minimum øger lånene til små og mellemstore virksomheder med fem mia. dollar i Storbankerne Citigroup og Wells Fargo annoncerede mandag, at man samlet set vil betale statslån for 45 mia. dollar tilbage. Obama har erklæret sig klar til at bekæmpe bankchefer, der ikke vil acceptere regulering og lovgivning mod urimelige udlånsvilkår. Præsidenten, der mandag havde møder med topledere fra de store banker, forklarede, at banker må udvise samfundssind, da de blev reddet af de amerikanske skatteydere. Ritzau/AFP Forsikringsselskaber god investering Danske forsikringsselskaber som Topdanmark og Trygvesta er attraktive investeringer efter varslede præmiestigninger. Det skriver LD Invest i sit seneste nyhedsbrev.»de danske forsikringsselskaber har varslet præmieforhøjelser på 5-15 pct. i det kommende år som følge af stigende erstatningsudgifter. Da 70 pct. af det danske forsikringsmarked er børsnoteret, og de mindre forsikringsselskaber er hårdt ramt af finanskrisen, venter vi, at en stor del af præmiestigningerne vil blive effektueret. Det understøtter indtjeningsudsigterne for bl.a. Trygvesta og Topdanmark,«skriver LD Invest. RB-Børsen Uduelig digital tinglysning flår danskerne En halv mia. kr. Det er, hvad ventetiden på den digitale tinglysning kommer til at koste de almindelige danske boligkøbere og -sælgere Danske boligkøbere og -sælgere kan se frem til samlet set at betale cirka en halv mia. kr. for den skandaleramte digitaliseringen af tinglysningssystemet.»det er intet mindre end en skandale. Det er fuldt forståeligt, at der vil være indkøringsvanskeligheder med et system som den digitale tinglysning. Men at det er i denne størrelsesorden det er forrykt,«siger advokat Henrik Høpner, der er formand for Danske Boligadvokater og har leveret beregningerne til dagbladet Børsen. Forsinkelse koster dyrt Beregningerne er lavet ud fra en forudsætning om, at der på 9 måneder bliver handlet boliger til en pris på 1 mio. kr. Handlen bliver forsinket fire uger i tinglysningssystemet, og i den tid skal køber og sælger betale en mellemfinansieringsrente på 8 pct. samt garantiprovision til bankerne.»det er en selvtilstrækkelighed i både domstolsstyrlesen og tinglysningsretten plus en dårlig edb-operatør, der er skyld i problemerne. At problemet ikke er større skyldes kun, at der ikke er så meget gang i boligsalget,«siger Henrik Høpner. Ifølge Tinglysningsrettens egne udmeldinger, så vil itsystemet bag den digitale tinglysning grundlæggende fungere fra årsskiftet, mens bunken af sager, der skal behandles manuelt først vil være nedbragt til sommer. Den digitale tinglysning blev lanceret 8. september i år, så danskerne kommer altså til at leve med et haltende tinglysningssystem i godt trekvart år. Navnlig de matrikulære og lidt mere komplicerede sager som eksempelvis matrikelnumre, der skal tinglyses sammen eller splittes ad, har vakt store problemer i Tinglysningsretten. Især landmænd venter på, at denne type sager bliver behandlet af tinglysningsretten, og ventetiden vækker harme i brancheforeningen Landbrug og Fødevarer.»Det er en katastrofe. Jeg har ikke fuldstændige oplysninger for, hvor meget det sammenlagt koster de danske landmænd, men det er rigtig mange penge i de sager, hvor tingene ikke falder på plads,«siger Lars Eghøj, skattepolitisk konsulent i Landbrug & Fødevarer. 10 ugers ventetid En sagsbehandlingstid på 8-10 uger er langtfra noget særsyn.»vi har kendskab til sager, der blev sendt til Tinglysningsretten i starten af september og endnu ikke er blevet færdigbehandlet,«siger han. For en ejendomshandel på omkring 10 mio. kr. betyder ventetiden, at køber skal stille en bankgaranti for lånet. Og med en garantiprovision på omkring 2,5 pct. vil tabet til realkreditinstituttet

8 Onsdag den 16. december 2009 Børsen 27 Danskere, der køber eller sælger bolig, kan se frem til en regning på omkring en halv mia. kr., fordi det skandaleramte system, som skal sikre en digital tinglysning, koster adskillige ugers forsinkelse. Foto: Jacob Ehrbahn/Polfoto Justitsminister bakker op om systemet Problemerne med den digitale tinglysning kommer ikke bag på justistsminister Brian Mikkelsen (K), der har domstolene under sit resortområde.»alle har regnet med, at der ville være brug for en indkøringsfase frem til årsskiftet. Domstolsstyrelsen har oplyst over for mig, at de identificerede problemer med systemet løses løbende, og jeg har derfor tillid til Ting lys ningsrettens vurdering af, at systemet vil fungere efter hensigten fra årsskiftet,«siger Brian Mikkelsen og henviser til, at finanslovsaftalen for 2010 afsætter 15 mio. kr. årligt i 2010 og 2011 til videreudvikling af systemet. I gårsdagens udgave af Jyllands- Posten sagde formanden for Dansk Ejendomsmæglerforening, Steen Winther-Petersen følgende om problemerne i Tinglysningsretten:»Det her risikerer at medføre nogle massive erstatningssager for tinglysningssystemet, hvor det i sidste ende er justitsministeren, der står som ansvarlig.«om hvorvidt justitsministeriet allerede nu skal begynde at spare sammen til erstatninger, udtaler Brian Mikkelsen følgende:»om der er grundlag for at yde erstatning vil i første række afhænge af, om der foreligger et ansvarspådragende forhold med hensyn til Tinglysningsrettens organisation, arbejdets tilrettelæggelse eller dets udførelse. Jeg har ikke tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om dette vil kunne være tilfældet. Hertil kommer, at det i givet fald vil være domstolene, der vil skulle tage stilling til spørgsmålet i forbindelse med konkrete erstatningssager. Også derfor bør jeg som minister ikke udtale mig om det.«doba være ca. 700 kr. pr. dag indtil tinglysningen er gennemført. En ventetid på 70 dage betyder altså et tab på knap kr. for køber-landmanden. For sælger kan det være endnu værre. Denne kan nemlig ikke få frigivet pengene fra handlen til anden investering som eksempelvis ejendomskøb, da pengene er spærret på en deponeringskonto indtil tinglysningen er gennemført; og her er renten maksimalt 1,5 pct. Tabet kan løbe op på mellem 1000 og 2750 kr. pr. dag. og altså et sted mellem og knap kr. på 70 dages ventetid. Ventetiden på en ejendomshandel på 10 mio. kr. kan koste købere og sælgere op imod en kvart mio. kr. Penge, som kun kommer bankerne til gode.»mellemfinansieringerne har næsten form af en bankpakke III. Selvom bankerne sikkert hellere ville være problemerne foruden, så scorer de fortjenesten på de penge, som den almindelige forbruger taber på den digitale tinglysning,«siger Henrik Høpner. Tinglysningsretten: Problemerne er børnesygdomme Indkøringsproblem Selvom problemerne i den digitale tinglysning allerede koster danskerne dyrt, så tynger angren ikke Søren Sørup Hansen, der er præsident for Tinglysningsretten i Hobro.»Problemerne er kun børnesygdomme, og ikke andet og mere end man må påregne med et system af denne størrelse og kompleksitet som den digitale tinglysning,«lyder det fra tinglysningspræsidenten. I øjeblikket har de 130 ansatte i Tinglysningsretten en sagspukkel på sager at kæmpe med som følge af indkøringsperioden, der har varet siden starten af september.»vi har hele tiden sagt, at frem mod den 1. januar så ville vi være i en indkøringsfase. Og det holder stik. Efter nytår regner vi med at behandle flere sager, end vi får ind. Alt efter hvor effektive vi bliver, så vil bunken være væk frem til sommer,«siger Søren Sørup Hansen. Det digitale tinglysningssystem er indrettet sådan, at enhver dansker med en digital signatur i princippet selv kan tinglyse almindelig skøder ved køb- og salg af en ejendom. Men den forsvindende lille mængde af danskere, der har lyst til at bruge digital signatur var en af de første overraskelser, der mødte Tinglysningsretten. I stedet for at tinglyse de mere spidsfindige sager kom de ansatte til at stemple fuldmagter, så advokater kunne tinglyse på vegne af boligkøbere. Digitaliseringen af tinglysningen har betydet, at antallet af medarbejdere er blevet reduceret fra godt 300 til nu kun 130.»Det er en meget stor opgave at lære vores medarbejder op til at kunne håndtere systemet. Vi havde kun lukket i 14 dage frem til den 8. september, hvor de ansatte ud over at få undervisning også skulle lyse i det gamle system,«siger Søren Sørup Hansen. Selvom der pr. 1. januar bliver ansat 13 flere i Tinglysningsretten til primært at besvare spørgsmål fra hotline, så mener tinglysningspræsidenten at nomeringen af ansatte er korrekt. Netop den lange ventetid på besvarelse af spørgsmål stillet på tinglysningsrettens hotline, har tidligere vakt forargelse. Den 21. oktober brugte dagbladet Børsen eksempelvis 1 time og 4 minutter på at lytte til hotlinens dutten. Løfter er varm luft»vores mål er at få barberet ventetiden i hotline ned. Vi har allerede nedbragt den fra fem til tre kvarter og forhåbentlig kan vi komme længere ned.«de gode intentioner giver ikke anledning til julero hos brugerne af digital tinglysning.»julen er de fromme håbs tid, så vi håber det lykkes at nedbringe behandlingstiderne og ikke bare er varm luft, som vi tidligere har set,«lyder det fra formanden i Danske Boligadvokater, Henrik Høpner. Heller ikke i brancheforeningen Landbrug og Fødevarer er jublen øresønderrivende.»den digitale tinglysning har meldt ud, at de har en pukkel på sager. Vi ånder ikke lettet op, før det tal begynder at falde. De udmeldinger, der tidligere har været fra Tinglysningsretten og domstolsstyrelsen, har ikke været særlig troværdige i den her sag, men vi håber via dialog med Domstolsstyrelsen at få problemerne løst så hurtigt som muligt,«siger skattepolitisk konsulent, Lars Eghøj. Årets Julegave til hende... INGEN GEBYRER OG HØJ RENTE Få markedets højeste bankrente på din pensionskonto. Opret en ny kapitalpension eller ratepension. Renten på 5% p.a. er gældende indtil 1. maj Det er gratis at prøve os. Vi tager ingen gebyrer for at oprette din pensionskonto og depot til handel med værdipapirer. Renten er gældende for hele kontoens indestående. Efter 1. maj 2010 følger renten vores normale attraktive vilkår. Opret din pensionskonto inden 15. januar 2010 og få en suveræn rente på 5% p.a. frem til 1. maj Investering i aktier og obligationer kan give et positivt eller negativt afkast. Som følge af at E*TRADE Bank A/S ikke yder rådgivning, henvises kunden til at søge rådgivning i fornødent omfang, særligt til vurdering af økonomiske risici og skattemæssige konsekvenser, som kan være af betydning for Kunden. Skat kan være afhængig af individuelle forhold og kan ændres i fremtiden. KLIK IND PÅ ELLER RING PÅ FOR AT KOMME IGANG

9 28 Børsen Torsdag den 17. december 2009 Tinglysningsrod kan Bankfolk løber hurtigere Bankfolk har fået ekstra travlt i kølvandet på nedskæringer og fyringsrunder, konstaterer Finansforbundet efter en rundspørge blandt 780 medlemmer. Andelen af medlemmer der nu mener, at det»altid eller ofte er nødvendigt at arbejde i et højt tempo«er steget til 54 pct. fra 45 pct.»samtidig svarer 25 procent af de adspurgte, at de altid eller ofte er nødt til at arbejde over. For tre måneder siden var dette tal 20 pct.,«skriver nyhedsbrevet Finans. Forbundets formand, Kent Petersen, ser der som»dybt bekymrende«set i lyset af bankernes fyringsrunder. Over 2000 bankfolk har mistet arbejdet siden finanskrisen ramte i Borsen.dk Enorme sagspukler og lang ventetid i Tinglysningsretten risikerer at give alvorlige problemer for både realkredit og banker Swedbank kan miste ukrainsk licens Swedbanks gigantlån på 1,3 mia. svenske kr. til en enkelt kunde i Ukraine kan koste Swedbank sin banklicens i landet. Lånet er ydet til den tidligere ejer af Swedbanks ukrainske bank, Sergej Tigipko. Ifølge Ukraines centralbank må eksponeringen mod en enkelt kunde ikke være større end 25 pct. af kapitalbasen, hvilket er samme regler som gælder i Swedbanks hjemland. Hidtil har Swedbanks egenkapital i Ukraine udgjort omkring 1,5 mia. svenske kroner, og lånet til Sergej Tigipko svarer altså til 86 pct. Pressechef i Swedbank, Thomas Beckteman, siger til Dagens Nyheter, at man arbejder på at nedbringe eksponeringen og fører fortløbende diskussioner med Riksbanken. Direkt Kronjylland køber Scandinotes Sparekassen Kronjylland tilbagekøber hovedparten af de Scandinotes-obligationer, som sparekassen har solgt til sine kunder. Tilbagekøbet kommer, efter at Sparekassen Kronjylland har tabt to sager i Pengeinstitutankenævnet, samt haft to uvildige eksperter til at vurdere de resterende sager.»med baggrund i det, og at vi som udgangspunkt følger ankenævnets afgørelser, har vi besluttet, at vores kunder ikke skal vente længere og køber størsteparten af de Scandinotes obligationer, der er solgt via Sparekassen tilbage,«siger direktør i Sparekassen Kronjylland Ove F. H. Knudsen i pressemeddelelsen. De obligationer, der ikke bliver købt tilbage, er obligationer, hvor såvel de eksterne jurister som Sparekassen har vurderet, at det vil være åbenbart urimeligt. Har der været tvivl, er det i alle tilfælde kommet kunden til gode, oplyser Sparekassen. Ove F. H. Knudsen beklager sagerne:»der er tale om en enkeltstående og helt særlig situation, som er opstået på baggrund af finanskrisen og et medfølgende kollaps hos flere danske banker, men det er selvfølgelig altid beklageligt, når vores kunder eller andre taber penge. Derfor er vi naturligvis også meget opmærksomme på at undgå noget lignende i fremtiden.«sparekassen Kronjylland vil nu kontakte samtlige kunder, der har købt Scandinotes-obligationer. RB-Børsen Hver femte bankrådgiver får bonus Der er gulerødder i form af pengebonusser til lidt over hver femte bankrådgiver i Danmark, viser en undersøgelse fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Men det er problematisk, når der skal rådgives om investeringer, mener Forbrugerrådet»På investeringsområdet har banken en økonomisk interesse i, at kunden er meget risikovillig, fordi det genererer høj provision til banken,«siger økonom i Forbrugerrådet Carsten Holdum. Pengeinstitutankenævnet behandler normalt klager årligt, men det om året, men han forventer, at det i år bliver over 1000, og det skyldes især klager fra kunder, der mener de har fået dårlig investeringsrådgivning. Ritzau Skandaletilstandene i Tinglysningsretten giver nu anledning til bekymring ind i hjertekulen af det finansielle system. Især Tinglysningsrettens sagspukkel på sager, der først forventes at være arbejdet helt ned til sommer, er årsag til dybe panderynker.»kommer der en konverteringsbølge, risikerer vi, at den ikke kan gennemføres. Det er simpelthen ikke acceptabelt, at puklen først er væk til sommer. Et system som den danske tinglysning skal til enhver tid være gearet til at kunne en håndtere en konverteringsbølge. Sådan har det altid været og sådan skal det altid være,«lyder det fra Realkreditrådets direktør, Ane Arnth Jensen. Ud over risikoen for, at danske familier ikke vil kunne omkonvertere deres lån, så ser Ane Arnth Jensen også problemer for bankerne. Den allerede velkendte kreditklemme og bankernes problemer med at skaffe kapital kan i yderste konsekvens ramme den helt almindelige bolighandel.»min bekymring er, at den Risikostyring AF JAKOB RISOM Midt i en af de værste tabsbølger for Danske Bank nogensinde, ansætter banken nu en såkaldt Chief Risk Officer, der som en detektiv skal snuse rundt efter risiko i organisationen både med en fast dagsorden, men også med opgaver, der dukker op af egen drift.»vi har fået noget undervisning i risiko i de sidste 12 måneder. At vurdere risici er bankens vigtigste opgave, og derfor ansætter vi en chef, der skal vurdere vores risikotagning og referere direkte til mig,«siger Peter Straa- forsinkelse, der lagt op til i behandlingen af sagerne i Tinglysningsretten vil betyde, at pengeinstitutterne ikke kan klare den voldsomme belastning det er, at stille garantier på banklån til mellemfinansiering,«siger Ane Arnth Jensen. Hos Finansrådet anerkender direktør Jørgen Horwitz, at bankernes udstedelse af garantier er steget siden den digitale tinglysning gik i luften 8. september i år.»set i lyset af den lave aktivitet på boligmarkedet, er situationen i Tinglysningsretten bekymrende og langtfra tilfredsstillende for hverken kunder eller finanssektor. rup, ordførende direktør for Danske Bank. Der er tale om en nyoprettet stilling, som besættes af vicedirektør Peter Rostrup- Nielsen, 43, som får en række ansatte under sig med den opgave at opsnuse risiko i banken. Lånetab skal bekæmpes med kontrol, synes logikken at være.»han skal støve banken igennem og finde risici og lave beregninger af dem. Det er både med hensyn til risiko i vores långivning og andre operationelle risici. Vi har ligesom andre banker haft høje kredittab, og vi har taget chancer med kunder, hvor det er gået galt. Banker tager risiko hele tiden,«siger Peter Straarup. Som det ser ud nu, kan bankerne godt håndtere situationen, men stiger antallet af garantistillelser, så vil det kunne ramme bankerne negativt men det er ikke, hvad jeg forventer,«siger Jørgen Horwitz. Tjener på ventetiden I øjeblikket ser det ud til, at bankerne som de eneste nyder en smule godt af ventetiden i Tinglysningsretten. For mens boligkøber- og sælgere fra hver sin side af bordet kan være frustreret over enten ikke at kunne få tinglyst et lån eller frigivet penge fra et salg, så tjener bankerne på Danske Bank ansætter risikodetektiv Danske Bank har eksempelvis haft tab på såkaldte subprime-lån og på Lehman Brothers, der krakkede. Investeringer som disse kunne blive genstand for undersøgelser hos risikodetektiverne i banken. Stein Bagger ventetiden i form af mellemfinansiering og garantiprovision, der skal behandles manuelt. Men denne fest risikerer altså at ende med et brag, hvis bankerne ikke har kapital nok til rådighed til garantistillelse.»vi har før set, at ekspeditionstiden på tinglysning har været forlænget i forbindelse med store konverteringsbølger. Det bekymrende er, at tingene ikke rigtig er vendt denne gang. Men jeg håber og forventer, at alle gode kræfter er sat ind på at løse problemet,«siger Jørgen Horwitz. Banker i Danmark blev også sidste år ramt af marginudvidelser på realkreditobligationer, der medførte store kurstab, og endelig er Danske Bank blevet snydt af Stein Bagger i forbindelse med den nu fængslede bedragers svindel mod IT Factory. Måske derfor er det også tanken, at den nye risikoafdeling kan tage stilling til lavpraktiske bankdokumenter som lånepapirer og andet materiale, banken bruger i sit daglige arbejde.»nogle af vores tab kunne måske have været undgået. Vi har ærlige tab, og vi har ærgerlige tab. Bakspejlet er ubehageligt, men der er ingen tvivl om, at der er en læring i banksektoren i denne tid,«siger Peter Straarup. Banken har allerede en risikoafdeling på balancesiden, og den har været med til at udvikle risikovurderingssystemet, der ligger til grund for opgørelsen af bankens risikovægtede aktiver. I forbindelse med indførelsen af regnskabsprincipperne i Basel II, blev de største banker nemlig tvunget til en meget nøjere risikovurdering af kunderne, så lånene til de mest risikofyldte kunder ville fylde mest på balancen. Nu er EU og Basel-komitéen på vej med nye regler, som af nogle bankfolk er ble-

10 Torsdag den 17. december 2009 Børsen 29 ramme realkredit Ifølge Realkreditrådets direktør Ane Arnth Jensen er det uacceptabelt med de lange sagsbehandlingstider, som overgangen til digital tinglysning skaber. Det kan skabe problemer for både realkredit og banker. Foto: Morten Juhl/Scanpix Uenige om ventetider Tinglysningsretten er uenig i beregningerne om, at ventetiden for tinglysning koster danskerne en halv mia. kr. Tinglysningsretten mener ikke, at beregningerne, der kommer fra formanden for Danske Boligadvokater, Henrik Høpner, er korrekte: Dels bliver omkring 50 pct. af sagerne ifølge Tinglysningsretten behandlet automatisk på få minutter, og dels forventer Tinglysningsretten, at der vil ske en gradvis forbedring af sagsbehandlingstiden frem til sommer, hvor situationen vil være normal. Ventetiden vil derfor ikke være fire uger frem til sommer sådan som i Henrik Høpners beregninger. Men trods kritikken af Henrik Høpners beregninger, ønsker Tinglysningsretten ikke selv at komme med et bud på, hvad forsinkelserne koster danskerne. Siden 8. september, hvor den digitale tinglysning blev lanceret, er sager blevet behandlet af systemet samtidig er puklen med ubehandlede sager vokset til Minister kaldt i samråd Rod og ventetider i den digitale tinglysning får nu Socialdemokraterne til at kalde justitsminister Brian Mikkelsen i åbent samråd. Dagbladet Børsen kunne i går sandsynliggøre, at den langsommelige sagsbehandling i tinglysningsretten i Hobro sender en regning i milliardklassen videre til danskerne.»det er utroligt, at hver gang staten skal implementere nye IT-systemer, så går det ravruskende galt under denne regering. Men i denne sammenhæng er det ikke kun staten, der skal bruge flere ressourcer på systemet end beregnet. Det koster også boligsælgere og boligkøbere rigtig mange penge,«siger Benny Engelbrecht, forbrugerordfører for Socialdemokraterne. Det er eksemplerne med sagsbehandlingstider på 8-10 uger og de store ekstraomkostninger som mellemfinansieringer og garantiprovisioner, der får Socialdemokraterne til at reagere.»det er meget skidt for det hårdt pressede danske boligmarked, at vi i så lang tid må leve med disse problemer. Ministeren må erkende, at det ikke er godt nok, og så skal ministeren selvfølgelig forklare Folketinget, hvordan han vil få tinglysningerne tilbage på sporet, så folk ikke skal vente så lang tid,«siger Thomas Jensen, boligordfører for Socialdemokraterne. doba»bare det, at de har en bunke på sager liggende, viser, at der et problem. Uanset hvordan man vender og drejer det, så er det stadig alt for meget, om så danskerne kommer til at betale et kvart mia., en halv eller 2 mia. kr. før problemerne er løst,«siger Henrik Høpner. Ifølge Tinglysningens egne oplysninger er 1 pct. af sagerne i bunken på modtaget i september, hvoraf alle er under behandling. 22 pct. er fra oktober, 46 pct. fra november og 30 pct. fra december. doba NÅ BESLUTNINGS- TAGERNE PÅ MØDE- OG KONFERENCE- OMRÅDET Året hvor alle de store ting foregik i Danmark render på hæld, og vi ser frem til et år med mindre aktivitet på officielle arrangementer. De danske virksomheder skal stadig afholde off-sites, seminarer, kurser og konferencer - og vil du have fat i beslutningstagerne på den front, bør du starte med en annonce i dagbladet Børsens tillæg Møder og Konferencer. Grundet høj interesse gentager vi succesen fra tidligere år og udgiver i 2010 hele 4 tillæg med ren fokus på møder og konferencer. Det faglige niveau vil som altid være i top, og emnet bliver behandlet med samme seriøsitet som alt andet journalistik på dagbladet Børsen. Blandt de store aviser er Børsen det dagblad som har den højeste andel erhvervsaktive læsere.* Med en annonce i Børsen når dit budskab ud til flest personer i chefstillinger lige fra afdelingslederen til højeste toppost.** Bankaktier steg Rygter om at nye strammere kapitalkrav til bankerne vil blive udskudt i op til 10 år, fik i går de danske bankaktier til at stige. Danske Bank steg mest i C20-indekset, og Nordea fulgte efter. Rygterne om en lidt mere lempelig holdning til den finansielle styrkelse af de europæiske banker fra Basel Komitéen blev båret frem af nyhedsbureauet Reuters, der citerede tre unavngivne personer. De tre personer fortalte til Reuters, at de strammere kapitalkrav, der skal indføres fra 2012, vil blive fulgt af gradvise implementeringsordninger for bankerne, der i følge nyhedsbureauet kan få op til 10 år til at indføre reglerne fuldt ud. De nye regelstramninger har sendt nervøse trækninger gennem hele den europæiske bankverden, fordi investorerne har frygtet, at reglerne vil give behov for store kapitaltilførelser via aktiesalg i pengeinstitutterne. Der har været mest nervøsitet over Danske Banks situation efter de nye regler, og derfor var det Danske Banks aktier, der steg mest i går. Bankaktien skød i vejret med 6,7 pct. til kurs 119,25. Den svenske konkurrent Nordea steg mere behersket med 2,9 pct. til kurs 53,75. Jyske Bank steg 1,1 pct. til kurs 183, mens Sydbank stod for en stigning på 2,4 pct. til kurs 130. risom Ring til Cristina Biondi på for et godt tilbud. Ekstra gode priser ved annoncering i alle fire udgivelser af Børsens tillæg Møder og Konferencer. UDGIVELSER I 2010: Udgivelsesdato: 1. februar Annoncedeadline: 18. januar Udgivelsesdato: 18. maj Annoncedeadline: 4. maj Udgivelsesdato: 7. september Annoncedeadline: 24. august vet betegnet som en art Basel 0-regler, der er mere firkantede end de hidtidige regler. De regler gør i princippet op med tidligere tiders risikovurderinger ved fremover at skære alle lån over en kam. Men Danske Banks topchef mener dog fortsat, at der er behov for at arbejde grundigt med risiko i bankverdenen.»du vil desuagtet de nye Basel-regler fortsat have et behov for at styre dine risici som bank,«fastslår Peter Straarup. Det nye risikoinitiativ er en del af Danske Banks forsøg på at reagere på finanskrisen, som har kostet banken dyrt både på indtjening og på kundetilfredshed. Over for kunderne reagerer banken med et projekt, som den kalder»bedre Bank,«som skal få den historisk lave kundetilfredshed i banken til at stige. Fremover vil Danske Bank i forbindelse med sine årsrapporter offentliggøre fyldige risikooplysninger ud over, hvad banken allerede gør nu og oplysninger om kundetilfredsheden. jakob.risom@borsen.dk Udgivelsesdato: 9. november Annoncedeadline: 26. oktober * Index DK/Gallup Marketing 2+3 k ** Nordic Executive Media Survey 2009

11 20 Børsen Tirsdag den 22. december 2009 Bonusskat skræmmer finansfolk Genèvè, der er udråbt som tilflugtssted for Londons bankfolk, der risikerer en øget britisk beskatning, kan lokke færre til end forudsagt som følge af mangel på boliger, overfyldte skoler og en indkomstskat på 44 pct. Barclays præsident Robert Diamond sluttede sig tidligere på måneden til det kor af finansielle ledere, der hævdede, at den britiske 50-procents skat på bonusser vil drive bankfolkene ud af London. Og Swiss Private Bankers Association siger, at denne skat vil øge Genèvès tiltrækning.»folk drømmer, hvis de tror, at Londons investeringsbankverden vil begynde at flytte ud. Der er flere kontorarealer i Canary Wharf end i hele Schweiz,«siger han med henvisning til Londons andet finansdistrikt. Finansminister Alistair Darling udtalte forleden, at banker, der udbetaler bonusser på over pund, vil skulle betale en engangsafgift på 50 pct. Det gør Storbritannien til et»fjendtligt miljø«for velhavere, og mange overvejer at flytte til konkurrerende finanscentre, siger Caroline Garnham, partner i advokatfirmaet Lawrence Graham LLP i London, der rådgiver i skatteplanlægning. Bloomberg PFA sender 23 millioner til kunderne Der er en vaskeægte julegave på vej til de PFAkunder, der sparer op med Unit Link, efter selskabet har besluttet sig for at godskrive PALskat (skat på pensionsafkast) for de seneste år.»vi godskriver for 23 mio. kr. til pensionskunder i Unit Link. Penge som vil blive sat ind på pensionsopsparingen. Baggrunden er tabene på de finansielle markeder i specielt 2008, som gav pensionskunder i markedsrente negativt afkast. En del af dette tab bliver dækket nu,«siger koncernchef Henrik Heideby, PFA Pension. Årsagen til godskrivelsen af den negative PALskat er, at denne type beskatning nu gøres individuel. Det har hidtil været op til de enkelte selskaber at beslutte, hvordan skatteskulle fordeles, og PFA har besluttet, at det er kunderne, der skal tilgodeses. Borsen.dk Ekspert kritiserer Bankpakke II-lån Der er kun 10 dage, til fristen for udbetaling af lån via Bankpakke II udløber for landets banker og realkreditinstitutter. Myndighederne nægter stadig at oplyse hvilke selskaber, der har søgt statslån, og det vækker harme hos professor fra CBS. I Økonomi- og Erhvervsministeriet henholder man sig til den tavshedspligt, der hersker frem til fristen for lånenes udbetaling ved årsskiftet. Men ifølge Finn Østrup, professor i finansiering ved Copenhagen Business School, giver tavsheden ingen mening.»jeg synes, skatteyderne har krav på løbende at kunne holde øje med, hvad pengene fra bankpakke II bliver brugt til. Det er jo store beløb, der er tale om,«siger han. Ifølge hans vurdering var der ingenting sket ved, at ministeriet undervejs havde orienteret om, hvilke virksomheder der undervejs havde ansøgt om hvilke beløb. Derfor tøver han ikke med at kalde hemmeligholdelsen»til grin«. I Ministeriet henholder man sig til den statusmeddelelse, der blev udsendt 1. juli i år, og som vil blive opdateret med tal for de endelige udbetalinger kort efter nytår. Borsen.dk Banker venter fortsat krise i 2010 Bankerne vil stadig være hårdt ramt af store tab på deres kunder i 2010, mens der formentlig bliver bedre forhold på pengemarkederne. Sådan lyder konklusionen på en rundspørge blandt repræsentanter for mere end 70 danske pengeinstitutter, som Jyllands-Posten har lavet. 57 pct. af de adspurgte finanschefer regner med, at der stadig er finanskrise ved udgangen af Dermed vil bankerne stadig være pressede af begrænset adgang til likviditet og mangel på solvenskapital. Samtidig vil de formentlig stadig plages af de ekstraordinært store hensættelser i udlånsporteføljerne. Borsen.dk Tinglysningsretten skal effektivisere med 200 procent Skal målene opfyldes om, at nedbringe sagspuklen på sager i tingslysningen, skal hver ansat behandle minimum 17 flere sager om dagen, end tilfældet har været fra 8. september til 16. december i år Fra 8 til minimum 25 sager om dagen. Så meget mere skal hver enkelt sagsbehandler i Tinglsyningsretten i Hobro oppe sig, hvis målet om at nedbringe en sagspukkel på sager til nul inden sommeren Sideløbende skal de desuden behandle nyindkomne sager. Det viser beregninger som dagbladet Børsen har lavet.»det er et ubehageligt regnestykke, der udstiller problemet i sin nøddeskal. Jeg vil sige, at kan Tinglysningsretten effektivisere med 200 pct., så burde de blive konsulenter i det private erhvervsliv. Men spørger du, om man kan effektivisere så meget, så man går fra at behandle 8 sager om dagen til at behand- le 25, så er svaret nej,«siger formand for Danske Boligadvokater, Henrik Høpner, der er yderst skeptisk overfor Tinglysningsrettens ambitioner om helt at nedbringe sagspuklen på sager frem mod sommeren Nemt lille regnestykke Selvom bagsiden af en kuvert, en kalender eller en lommeregner er alt der skal til for dividere antallet af sager med antallet af medarbejdere og arbejdsdage frem til 1. juli, så ønsker Domstolsstyrelsen ikke, at kommentere dagbladet Børsens beregninger på andre måder end gennem en generel kommentar på mail:»domstolsstyrelsen har ikke mulighed for at gennemgå Børsens beregninger. Der bliver i øjeblikket arbejdet på højtryk for at nedbringe sagsbunken i Tinglysningsretten, og vi mener fortsat, at de mål, der er opstillet, er realistiske. Domstolsstyrelsen og Tinglysningsretten vil i midten januar vende tilbage med en detaljeret plan med milepæle og delmål for nedbringelsen af sagsbunken,«skriver kommunikationschef i Domstolsstyrelsen Emil Melchior. Tilliden afkølet Hos Danske Boligadvokater er tilliden til Tinglysningsretten efterhånden ved at være lige så afkølet som julevejret:»fagligt set, så er jeg både ærgerlig, skuffet og ked af, at vi i første omgang fik beskeden om, at det kan vare frem til sommer, før problemerne er løst. Men de her beregninger viser, at det sagtens kan vare endnu længere tid. Er Tinglysningsretten bare halvt så effektiv, som den selv forventer, så vil det tage ét år, at få afviklet sagspuklen. Et års ventetid på en løsning er fuldstændig uantagelig,«siger Henrik Høpner. Natten mellem onsdag og torsdag i sidste uge foretog Tinglysningsretten en opdatering af IT-systemet bag den digitale tinglysning, der betød, at sager blev behandlet. Dermed blev sagspuklen gnavet ned til de sager, der i øjeblikket stadig tynger. Henrik Høpner forventer dog ikke, at de resterende sager kan behandles helt så hurtigt.»var det kun et spørgsmål om at opdatere IT-systemer, så havde Tinglysningsretten vel gjort det. Jeg ser ingen anden udvej end, at tidligere ansatte i landet tinglysningsretter, der i dag eksempelvis sidder i Skifteretten i København får en fjernarbejdsplads så de igen kan behandle tinglysningssager,«siger Henrik Høpner. Samtidig med at tinglysningssager blev digitale 8. september i år, blev antallet af medarbejdere reduceret fra godt 300 til nuværende 130. Tidligere havde hver af landets retskredse et tinglysningskontor tilknyttet, men al tinglysning foregår nu fra Hobro. 75 pct. af de ansatte er først kommet til, efter at Tinglysningsretten flyttede til den himmerlandske by 1. januar 2007.

12 Tirsdag den 22. december 2009 Børsen 21 Titusindvis af tinglysningssager bliver i øjeblikket kraftigt forsinket af den nye danske tinglysning, som er blevet digitaliseret og centraliseret. Foto: Jens Martin Bubandt/ Polfoto Siesbye truer med inkassosag Forholdet mellem Amagerbanken og finansmanden Per Siesbye, der fandt erhvervsmanden Karsten Ree og den halve mia. til bankens overlevelse, er på kort tid blevet så anspændt, at banken risikerer at blive sendt til inkasso ved domstolene, skriver Økonomisk Ugebrev. Per Siesbye gør gældende via sin advokat, Karoly Nemeth, at banken skylder ham 5 mio. kr.. Eller hvad der svarer til 1 pct. af det fremskaffede beløb. Nok fik Per Siesbye af bankens direktion til opgave at finde en eller flere rigmænd, der hurtigst muligt kunne levere store millionbeløb til køb af nye aktier. Men bankens adm. direktør Jørge n Brændstrup siger, at der ikke længere er en aftale, da Karsten Ree stillede med en halv milliard»vi havde en skriftlig aftale med Per Siesbye om at forsøge at finde nye investorer. Den var tidsbegrænset. De 500 mio. fra Karsten Ree blev fremskaffet uden Per Siesbyes mellemkomst efter periodens udløb, så derfor er der ikke noget honorar til Per Siesbye, hvad vi har oplyst ham om, siger adm. direktør Jørgen Brændstrup, Tvangsauktion over fast ejendom 2. auktion beliggende Ordrupvej 126 B (baghuset), 2920 Charlottenlund, matr.nr. 20 d Ordrup, ejerlejlighederne 25 32, Ordrup by, Højeste samlede bud på 1. auktion var kr ,00. Ejendommene sælges på auktion efter begæring af HNH Københavnske Ejendomssocietet ApS under konkurs v/ kurator Boris Frederiksen, onsdag den 6. januar 2010 kl. 14:30 ved Retten i Lyngby, Tvangsauktioner, Lyngby Hovedgade 96, 2800 Kgs. Lyngby. (rettens j.nr. AS /2009). Tinglyste arealer: Ejerlejlighed nr m², nr m², nr m², nr m², nr m², nr m², nr m², nr m². Auktionen omfatter i alt 8 enheder med selvstændige ejerlejlighedsnumre beliggende i samme bygning. I realiteten er der dog tale om 3 beboelseslejligheder, der udbydes hver for sig. Endvidere vil der blive foretaget alternativt opråb af alle ejendommene under ét. Nedenfor gengives først de oplysninger, der er specifikke for hver af de 3 lejligheder, og derefter gengives oplysninger, der er fælles for alle ejerlejlighederne. Sådan har vi regnet Tinglysningsbøvl koster tid To-tre timer ekstra arbejdstid. Så meget vurderer formanden for Danske Boligadvokater, Henrik Høpner, at advokater og ejendomsmæglere i gennemsnit bruger på en bolighandel, efter at tinglysningen blev digital.»vi lever af at yde rådgivning. Og når både købere og sælgere er frustrerede, fordi en bolighandel ikke kan afsluttes på grund af ventetiden i Tinglysningsretten, så er det klart at det tager meget af vores tid. Jeg kender til mange advokatsekretærer, der er ved at gå ned med stress på grund af problemerne,«siger Henrik Høpner. Også hos landinspektørene er frustrationerne tæt under overfladen.»det går rigtig tungt. Og forståelsen fra kundernes side er ved at ebbe ud. Det er sådan set ikke så svært at forstå, for mange har flere mio. kr. deponeret, og det er meget ubehageligt for landinspektørfirmaerne,«siger Henning Elmstrøm, der er formand for Dansk Landinspektørforening. Landinspektører ramt Særligt landinspektørerne er hårdt ramte, da mange af de sager, som de varetager er tunge matrikulære sager, der kræver grundig sagsbehandling og derfor ligger nederst i bunken hos Tinglysningsretten. Omkring 4000 ud af de sager, Den digitale tinglysning har siden lanceringen 8. september behandlet sager af sagerne er behandlet automatisk. Derfor må sager være behandlet manuelt. I alt er 130 mennesker ansat i Tinglysningsretten, hvoraf nogle betjener hotlinetelefoner. Dagbladet Børsen har regnet ud fra, at 100 ansatte har sagsbehandlet de sager fra 8. september til 16. december i alt 66 arbejdsdage. Det betyder, at hver ansat pr. dag har behandlet 8,3 sager. I samme periode har Tinglysningsretten oparbejdet en sagspukkel på sager. I alt ansætter Tinglysningsretten fra 1. januar 13 nye medarbejdere, hvoraf 10 skal sagsbehandle. Sammenlagt giver det 110 sagsbehandlere og med 125 arbejdsdage frem til 1. juli, så skal hver medarbejder hver dag behandle 4,7 sager fra bunken. Samtidig kommer der også sager ind. Ifølge Tinglysningsrettens egne oplysninger kom der i uge 49 og 50 henholdsvis og anmeldelser. Halvdelen af dem bliver behandlet digitalt. Det betyder, at Tinglysningen manuelt skal behandle godt 2200 sager om dagen, for ikke at lave en ny pukkel. Altså 20 sager pr. ansat plus sagerne fra bunken i alt godt 25 sager pr. ansat dagligt. doba der hænger i systemet, vurderer Henning Elmstrøms stammer fra landinspektørerne. Havde Danmark befundet sig i en højkonjunktur kunne tallet sagtens have været tre gange større.»vi har fået besked på fra Tinglysningsretten, at der ikke findes noget, som kan kaldes hastesager. Uanset om vi kan lide det eller ej, så belaster de lange ventetider landinspektørenes renomme. Selvom proppen ikke er hos os, så forstår kunderne jo ikke, at sagerne tager så lang tid,«siger Henning Elmstrøm. De mange og store problemer i Tinglysningsretten har overrasket landinspektørernes formand. Ejerlejligheden beliggende Ordrupvej 126 B, stuen/kælder: Ejendomsværdi for ejerlejlighederne 25 (kld.), 26 (stuen), 29 og 30 (2 skure) udgør pr. 1. oktober 2008 tilsammen kr ,00, heraf grundværdi kr ,00. Ejerlejlighed nr. 25 er beliggende i baghuset, kælderen, og er på 90 m 2. Ejerlejlighed nr. 26 har ifølge BBR et areal på 90 m 2 og består af 2 værelser til erhverv. Ifølge BBR-ejermeddelelse er der toilet uden for enheden. Der er hverken badeværelse eller adgang hertil. Der er ingen fast kogeinstallation. Køkken og bad er under etablering. Ejerlejlighed nr. 29 og 30 udgør i henhold til BBR-ejermeddelelse 2 garager med et samlet bebygget areal på 26 m 2, som reelt er cykelskure/pulterrum. Bygningen er opført i Ydervæggene er andet materiale. Tagdækningen er metalplader (bølgeblik, aluminium og lignende). Højeste bud for denne ejerlejlighed var på 1. auktion kr. 0 (nul). Ejerlejligheden beliggende Ordrupvej 126 B, 1. sal: Ejendomsværdi for ejerlejlighederne 27 (1. sal) og 31 (skur) udgør pr. 1. oktober 2009 tilsammen kr ,00, heraf grundværdi kr ,00. Ejerlejlighed nr. 27 har et samlet areal på 90 m 2, der er fordelt på 2 værelser og beregnet til kontor. Der er toilet uden for enheden. Der er hverken badeværelse eller adgang dertil og der er ikke køkken. Køkken og badeværelse er under etablering. Ejerlejlighed nr. 31 er registreret som garage med et areal på 12 m 2, men er reelt et skur/pulterrum. Højeste bud for denne ejerlejlighed var på 1. auktion kr Ejerlejligheden beliggende Ordrupvej 126 B, 2. sal: Ejendomsværdi for ejerlejlighederne 28 og 32 er tilsammen kr ,00, heraf grundværdi kr ,00. Ejerlejlighed nr. 28 er beliggende på 2. sal, med et samlet areal på 90 m 2 og består af 2 værelser til beboelse. Der er vandskyllet toilet uden for enheden. Der er hverken badeværelse eller adgang hertil. Der er ingen fast kogeinstallation. Køkken og bad er under etablering. Ejerlejlighed nr. 32 er registreret som garage på 11 m 2, men er reelt et skur/pulterrum. Højeste bud for denne ejerlejlighed var på 1. auktion kr Fælles oplysninger: Alle ovennævnte ejerlejligeheder er udstykket fra moderejendommen , opført i Ejendommens samlede grundareal udgør iht. tingbogen 1193 m 2, hvoraf vej udgør 0 m 2. Oplysninger fra BBR-registret: Ejendommen, der er en etageboligbebyggelse (flerfamilie, herunder 2- familiehus) i 4 etager er i følge BBRejermeddelelse opført i 1931 i mursten og med tagdækning af tegl. Hele ejendommen er under ombygning, som ikke er færdiggjort Bygningernes bebyggede areal udgør 283 m 2, og bygningens samlede bygningsareal udgør 837 m 2, jf. BBRmeddelelse. Hertil kommer udnyttet areal af tagetagen er 214 m 2, samlet areal i kælder, hvor loftet er mindre end 1,25 m. over terræn 261 m 2. Samlet boligareal i bygningen 982 m 2. i henhold til BBR-meddelelse. Ejendommen er beliggende i byzone. Der er ikke direkte adgang til gade eller vej. Bygningen har jernbetonskelet. Ydervæggene er mursten (tegl, kalksandsten, cementsten). Tagdækning er tegl. Øvrige oplysninger: Der er givet samlet byggetilladelse til ombygning af hele bygningen, bestående af 4 etager inkl. kælderen, og ombygning er påbegyndt, men ikke færdiggjort. Der er givet tilladelse til ændret benyttelse, så alle 3 lejligheder kan anvendes til beboelse. Da det vurderes, at visse kategorier af købere vil foretrække at erhverve hele bygningen med henblik på at færdiggøre ombygningen samlet, for derefter evt. at sælge lejlighederne enkeltvist, opråbes hele bygningen alternativt under ét. Det samlede opråb sker efter at stuen/kælder, 1. sal og 2. sal er opråbt som 3 særskilte opråb. Såfremt opråbet af den samlede bygning giver et højere bud end summen af buddene på de 3 lejligheder, gives der hammerslag på hele bygningen under ét. Salgsopstilling(er) kan indhentes hos Retten i Lyngby, Tvangsauktioner, Lyngby Hovedgade 96, 2800 Kgs. Lyngby, med henvisning til As. nr /2009, downloades gratis på samt ved telefonisk henvendelse til Advokatfirmaet Poul Schmith, advokat Karsten Holt, Vester Farimagsgade 23, 1606 København V, med henvisning til j.nr. 89-/13390/KAH. Besigtigelse af ejendommen kan aftales ved henvendelse til advokat Karsten Holt på tlf eller på mail kah@poulschmith.dk.

13 28 Børsen Fredag den 8. januar fejl i tinglysningen Tinglysningsretten har været fire måneder om at rette forkerte oplysninger om gældsposter på danske ejerlejligheder Digital tinglysning ejerlejligheder har i fire måneder stået opført med forkerte gældsposter i tinglysningssystemet. Fejlen blev opdaget allerede i september, men først rettet 3. januar i år, skriver IT-hjemmesiden Version2.dk. Hos Tinglysningsretten bekræfter sekretariatschef Brian Pedersen fejlen på de ejerlejligheder. Hvor mange af disse lejligheder, der er blevet købt og solgt siden september, og dermed har været direkte ramt af problemet, er ikke opgjort.»problemet var, at man i de 82 retskredse har haft forskellig tingslysningspraksis. Da man så konverterer til digital tinglysning, sker der fejl,«forklarer han. At det har taget fire måneder at få fejlen rettet skyldes ifølge Brian Pedersen travlhed i Tinglysningsretten, og han henviser til, at der hver dag havner mellem 2500 og i Tinglysningsrettens indbakke. Sat i stå lang tid For en kunde hos den uafhængige boligrådgiver Noel Skaarup betød fejlen, at et ukompliceret salg af en lejlighed blev sat i stå i månedsvis, skriver Version2. dk. Netop lange ventetider i tinglysningsretten har Tinglysningsretten oplyste i går via en pressemeddelelse, at de fejl ikke har betydet, at borgere reelt har været gældsat forkert, men alene at der i tingbogen for de pågældende lejligheder midlertidigt har været registreret et forkert beløb. Foto: Kim Nielsen/Polfoto skabt frustrationer for både købere og sælgere af fast ejendom. En huskøber kan ikke optage et realkreditlån, før huskøbet er registreret i tingbøgerne. For at finansiere huskøbet er køber, derfor nødt til at optage et banklån, der ofte har en langt højere rente end et realkreditlån. Omvendt kan boligsælgere heller ikke få pengene frigivet fra salget, før tinglysningen er godkendt. Ifølge Devoteam Consulting, der har været konsulent på IT-systemet til Tinglysningsretten er der ikke flere store fejl i vente på systemet.»it-systemet kører tilfredsstillende nu, men skal løbende forbedres. Mig bekendt er der nu ikke flere alvorlige fejl i systemet, der skal rettes,«siger direktør Søren Nielsen, Devoteam Consulting. Data versus systemfejl Heller IT-leverandøren af tinglysningssystemet, CSC, tror på, at der dukker flere fejl op til overfladen:»når så store systemer som den digitale tinglysning sættes i gang, så viser det sig ofte at brugeradfærden er anderledes end forventet. Der vil altid være fejl, der skal rettes, og der går der typisk tre måneder med,«siger CSC-direktør med ansvar for offentlige kunder Fritjof Lind, der kalder problemet en datafejl og ikke en systemfejl. Tinglysningsretten oplyste i går via en pressemeddelelse, at fejlen har ikke betydet, at borgere reelt har været gældsat forkert, men alene at der i tingbogen for de pågældende lejligheder midlertidigt har været registreret et forkert beløb. Tinglysningsretten afviser at have været bekendt med borgere, der har været hindret i at få lån i deres ejerlejlighed på grund af fejlen. Hovsa-løsninger i tinglysning koster brugerne dyrt Digital tinglysning Bøvl og ventetid i forbindelse med at få tinglysningssager til at køre igennem systemet i tinglysningsretten i Hobro giver frustrationer over det ganske landet.»jeg har brugt fuldstændig uanede mængder af tid på tinglysning efter den er blevet digital. Og jeg har været på kursus, jeg kan finde ud af at bruge internet og jeg har arbejdet med tinglysning i mange år. Alligevel er der ingenting, der fungerer,«lyder det fra Ulla Trans, statsauto- riseret ejendomsmægler og valuar i rådgivningsfirmaet Carmes Erhverv, Kolding. Siden tinglysningen blev digital 8. september sidste år har Ulla Trans haft 10 sager, der blev udtrukket til manuel behandling. Ingen af dem er endnu afsluttet. Frustrerende»Situationen er utrolig frustrerende, og jeg bruger masser af tid på det. Det har jeg for så vidt ingenting imod, hvis bare systemet virker. Men det gør det ikke,«siger Ulla Trans. Ulla Trans har flere gange både ringet og mailet til tinglysningsrettens hotline, men hjælpen har været sparsom.»jeg har oplevet først at sidde i telefonkø i 1 time og 20 minutter, i hotline og derefter 23 minutter i omstillingen for kun at få det svar, at jeg hellere bare må prøve mig frem. Jeg kan ikke bare prøve mig frem. Laver jeg en fejl, så koster det penge for både mig om mine kunder,«siger Ulla Trans, der finder det forkasteligt, at Tinglysningsrettens problemer betyder store tab for danske boligejere. Ifølge beregninger som brancheforeningen Danske Boligadvokater tidligere har lavet for dagbladet Børsen, kommer bolighandlere sammenlagt til at betale en halv mia. kr. for tinglysningsproblemerne. Hovsa-råd»Der er lidt»hovsa«over rådene fra tinglysningsretten. Hovsa og tinglysning passer ikke sammen. Tinglysningssystemet skal være noget af det mest reelle i landet. Det er trods alt fast ejendom, som langt de fleste små familier i Danmark bygger deres formuer op omkring,«pointerer Ulla Trans. Hun har svært ved at forstå, hvorfor hele det tunge tinglysningssystem skulle digitaliseres på samme tid. I stedet kunne dele af systemet være blevet digitaliseret, så både brugere og ansatte i Tinglysningsretten kunne vænne sig til de nye tider.»et problem har også været de mange nye vejledninger, der hele tiden opdateres og skiftes ud. Det er umuligt for mig at stole på, om en ny vejledning fra Tinglysningsretten nu er korrekt. Jeg har ligget søvnløs over det her mange gange. Mængden af problemer har været helt uoverstigelig, og nu må det snart høre op. En eller anden må gøre noget,«lyder det fra Ulla Trans, der i et tilfælde har oplevet at bruge ni timer af sin arbejdstid på at få en separationssag igennem den digitale tinglysning for derefter at opdage, at vejledningen til netop denne type sager var forkert. Ud over den spildte arbejdstid, som Ulla Trans bruger på tinglysningsproblemerne, har hun tidligere været på dagskurser, der også har kostet tid og penge. Tinglysningsbøvlet har fået Socialdemokraterne til at reagere, og 19. januar er justitsminister Brian Mikkelsen (K) kaldt i åbent samråd om problemerne.

14 20 Børsen Tirsdag den 12. januar 2010 Straarup: Bankerne har ansvar Bankerne må bære deres betydelige del af skylden, for den omfattende økonomiske krise, der har rystet verden. Sådan lyder ordene fra Peter Straarup, adm. direktør i Danske Bank, der dermed for første gang anerkender, at finansfolkene for alvor bar ved til det økonomiske bål.»i den finansielle sektor må vi påtage os en meget betydelig andel af ansvaret. Vores»hovedsynd«er, at vi har haft et alt for optimistisk livssyn. Og det bliver vi med rette straffet for,«sagde Peter Straarup til Finansanalytikerforeningens Årsmøde mandag aften i København, ifølge epn.dk.»vi har set produkter, som kunderne ikke har haft brug for, og andre der er så komplicerede, at kunderne ikke har forstået dem,«forklarede landets fremmeste bankmand videre for de fremmødte analytikere og opfordrede samtidig til, at man uddanner fremtidens bankfolk bedre end de nuværende. Malte Trichet opfordrer til risikostyring De rørte vande er så småt ved at lægge sig oven på finanskrisen, så nu er tiden kommet til at tage ved lære af de fejl, der førte til det finansielle sammenbrud. Det mener chef for Den Europæiske Centralbank, Jean-Claude Trichet, der især vil have de europæiske banker til at passe på med at tage for store risici.»vi bliver nødt til at forbedre risikostyringen ganske markant blandt markedsdeltagere og finansielle institutioner. Det er det vigtigste,«sagde centralbankchefen på et møde i Basel i dag til Bloomberg. Han mener, at verdensøkonomien i øjeblikket forsøger at komme sig oven på krisen, men at centralbankerne samtidig skal passe på med at vente for lang tid, før de strammer pengepolitikken.»der er helt klart nogle risici forbundet med en situation, hvor centralbankerne venter for længe med en exit fra de særlige tiltag (hjælpepakker ),«sagde Trichet. Borsen.dk Frygt for nye danske banktab Ifølge kreditvurderingsinstituttet Standard og Poor s står danske banker sandsynligvis over for flere store tab på erhvervsejendomme, og bankernes samlede tab på udlån kan i 2010 blive ligeså store som sidste år. S&P mener, at ejendomsboblen i Danmark har været så stor, at der i starten af 2010 fortsat er større risiko ved danske banker end finske og svenske, skriver Økonomisk Ugebrev. Ifølge S&P s analyse hører de danske banker forsat til i risikogruppe 2, hvortil de blev degraderet i Svenske og finske banker befinder sig derimod i gruppe 1. Dog skal det understreges, at der er ti grupper i alt, og derfor anses gruppe 2 som en relativ sikker gruppe.»når vi anser den danske banksektor for mere risikopræget end den svenske og finske, så skyldes det især, at ejendomsboblen har været væsentligt større i Danmark og derfor påfører bankerne større tab,«siger analytiker Louise Lundberg fra Standard og Poor s i Stockholm, til Økonomisk Ugebrev, og fortsætter:»vi vurderer, at danske banker set under ét har haft tab på udlån svarende til cirka en pct. af deres samlede udlån i 2009, og at deres tab på udlånsmassen i 2010 også vil komme i nærheden af dette niveau måske bliver det lidt lavere.«direkt Ny aktie-oversigt på borsen.dk I forbindelse med en omlægning af kurserne i dagbladet Børsen har borsen.dk fået opgraderet kurslisterne, så det nu er endnu nemmere at finde rundt i det mange informationer. Mens de øverste lister er tilgængelige for alle, har abonnenter adgang til en endnu dybere analyse af aktier, investeringsforeninger med videre. Borsen.dk har Danmarks mest omfattende informationer om de enkelte danske børsnoterede selskaber. Borsen.dk Det koster at logge ind på den digitale tinglysning. NBC Gruppen, der er en af landets største boligrådgivere har foreløbig modtaget en regning på kr. Men direktør i NBC Grupppen, Noël Skaarup vurderer, at fi rmaets årlige regning nemt kan løbe op i mellem og kr. Arkivfoto: Thomas Bertelsen/Scanpix Tinglysning kan koste forretningen En af landets største boligrådgivere oplever massive og dyre problemer med den digitale tinglysning Digital tinglysning Fejl, bøvl og nu også udsigten til at skulle betale en regning på kr. er ved at gøre at adm. direktør NBC Gruppen, Noël Skaarup, godt og grundigt træt af den digitale tinglysning. Den 10. december dumpede regningen på kr. fra IT-udbyderne af tinglysningssystemet, CSC, ind af brevsprækken hos NBC Gruppen, der er en af landets største rådgivningsvirksomheder inden for bolighandler. Beløbet fremkommer ifølge Tinglysningsretten fra de gange Noël Skaarups firma har kigget på gennemførte tinglysninger. En funktion Noël Skaarup nægter at have anvendt og også nægter at betale for.»vi logger ikke ind på tinglysning.dk for at slå 135 afsluttede sager op og betale 175 kr. pr. gang. Det er i sagens natur uinteressant,«siger Noël Skaarup, der kun kan tro at ekstraregningen skyldes opslag på igangværende sager. Må lukke afdeling ned Er det tilfældet, er det en afgift, han hverken har stødt på før eller har kendskab til. Viser regningen sig at være god nok, har Noël Skaarup beregnet, at denne type afgift vil koste NBC Gruppen mellem og kr. om året.»hvis det viser sig at være gebyrpolitikken og langsommeligheden i Tinglysningsretten samtidig fortsætter, så må vi lukke den afdeling i virksomheden, der tager sig af tinglysning. Det vil simpelthen ikke være givtigt længere og over for vores kunder vil det heller ikke være etisk og moralsk forsvarligt at blive ved at med at yde denne service, hvis det bliver ved med at fungere så dårligt, som tilfældet er i øjeblikket,«siger Noël Skaarup, der er klar til at lægge sag an mod Tinglysningsretten, hvis ikke ekstraregningen bliver annulleret. Siden tinglysning blev digital 8. september 2009, har Noël Skaarup talt 149 fejl i de godt 850 sager, som NBC Gruppen har haft mellem hænderne. Fejlene indebærer alt fra banaliteter til et tilfælde, hvor NBC Gruppen ved en fejl pludselig kom til at stå som ejer af en kundes nyindkøbte ejendom.»vi havde fulgt Tinglysningsrettens undervisningsmateriale til at tinglyse en ejendom. Pludselig står vi som medejere. Den eneste måde, vi ifølge Tinglysningsretten kunne løse problemet på, var ved at sælge ejendommen til vores kunder for 0 kr. Den situation er noget af det mest absurde, jeg har været med til,«siger Noël Skaarup, der har været i branchen i 28 år. Han kan ikke erindre nogensinde at have oplevet fejl i tinglysningsbøgerne inden digitaliseringen fandt sted. NBC Gruppen behandler årligt godt 2500 tinglysningssager fra helt almindelige bolighandler. Kommende plan Tinglysningsretten og Domstolsstyrelsen ønskede i går ikke at kommentere sagerne over for dagbladet Børsen. I en mail fra kommunikationschef i Domstolsstyrelsen, Emil Melchior, lyder det:»tinglysningsretten og Domstolsstyrelsen forventer i løbet af denne uge at komme med en række konkrete milepæle og målsætninger for nedbringelsen af den sagsbunke, der afventer behandling af Tinglysningsrettens sagsbehandlere. Jeg kan generelt oplyse, at ca. 60 pct. af alle sager i dag bliver

15 Tirsdag den 12. januar 2010 Børsen 21 Erhverv lider under langsommelighed Erhvervsejendomme Ventetid på flere måneder i tinglysningsretten rammer langt bredere end blot købere og sælgere af boliger. Siden tinglysningen 8. september 2009 blev digital, har De Københavnske Ejendomsselskaber haft fem sager for Tinglysningsretten. To er gået igennem. Direktør Lars Lorentz Nielsen vurderer, at forsinkelserne har kostet en halv mio. kr. alene i mellemfinansiering og garantistillelser. Efter hans overbevisning bliver hovedparten af alle sager, der omhandler tinglysning af erhvervsejendomme udtaget til manuel behandling. Tidligere har Danske Boligadvokater over for dagbladet Børsen beregnet, at private købere og sælgere af boliger samlet taber en halv mia. kr. i form af garantistillelser og mellemfinansiering. Lars Lorentz Nielsen vurderer, at tabene for erhvervssektoren er i samme størrelsesorden.»selvom vores firma kun har haft fem sager, så har de fyldt enormt meget. En dag oplevede jeg at vente i telefonkø i alt fire timer over to omgange, fordi jeg manglede svar på et spørgsmål. Da jeg endelig kom igennem til rette vedkommende, så var arbejdsdagen gået, og jeg Kundeforhold»Der er ingen tvivl om, at vores ry og rygte som advokater har lidt et knæk. Og det noget, der virkelig gør ondt. Vores ry er noget af det vigtigste, vi har som advokater.«hjertesukket stammer fra Casper Grønnegaard, der er direktør i Danmarks største advokatkæde Ret & Råd. Årsagen er de enorme problemer og lange ventetider i Tinglysningsretten.»Jeg tror ikke, Domstolsstyrelsen er klar over, hvilke problemer det giver os, når der kun bliver meldt ud, at alt går fremragende og efter planen i Tinglysningsretten. Vores klienter tror, at tingene hænger hos os. Men de er ude af vores hænder. Sagerne sidder bare fast i systemet. Det er grotesk og uholdbart, at Domstolsstyrelsen ikke påtager sig ansvaret og siger undskyld,«raser Casper Grønnegaard. Især advokatsekretærene har været hårdt spændt for i forhold til digitaliseringen af tinglysningssystemet.»sygedagene er steget ekstremt blandt advokatsekretærene. Ikke alene fik ikke noget svar. Selvom vi er et lille firma, så har vi ikke tid til at hænge i røret i så lang tid,«lyder det fra Lars Lorentz, der kalder oplevelserne med Tinglysningsretten»som at slå i en dyne«. Ikke testet på forhånd»arrogancen omkring hele projektet irriterer mig mest. Hvordan kunne Tinglysningsretten finde på at lancere så stort et digitaliseringsprojekt uden at teste det ordentligt med brugerne,«spørger Lars Lorentz Nielsen og fortsætter:»hvorfor testede man det ikke i en enkelt retskreds, før man gik ud landsdækkende?«i 2005 var knap 400 beskæftiget med tinglysning i landets 82 retskredse. I dag er der omkring 130 ansatte i Tinglysningsretten i Hobro, hvoraf 75 pct. først er blevet ansat efter 1. januar 2007, hvor retten blev samlet i Hobro.»Tinglysningsretten er startet op med et næsten nyt hold ansatte, i nye omgivelser og med et nyt IT-system på nogenlunde samme tid. Samtidig skulle tusindvis af eksterne brugere lære at benytte systemet. Enhver ansvarlig vil kunne se, at det skulle gå galt,«siger Lars Lorentz Nielsen. Advokater: Vores ry er på spil har de været udsat for den stressfaktor, det er at lære et nyt system at kende. Pludselig er de også blevet kimet ned af utilfredse kunder og blevet presset fra både Tinglysningsrettens og advokaternes side,«uddyber Casper Grønnegaard. Må selv bøde for den ekstra tid Ud over problemerne med systemet har både advokater og advokatsekretærer været på kurser i at håndtere den digitale tinglysning som de vel og mærke selv har betalt.»vi har brugt både tid og undervisningsressourcer på det her. Alligevel kan vi i dag se, at vi har mistet medarbejdere, og kunderne synes, vi er inkompetente. Er der noget, der gør ondt på en advokat, så er det at blive kendt som idiot,«lyder det fra Casper Grønnegaard. Netop tinglysningsopgaven bliver af mange advokater løst som en opgave med fast honorar. Den ekstra tid, der i øjeblikket bliver brugt på at ekspedere tinglysningssager, må advokaterne selv bøde for. Børsen lige nu borsen.dk Transmitteres også til regionsklubberne Transmitteres også til regionsklubberne LEDERSKAB I USIKRE TIDER Hvordan skal virksomhedsledere reagere under disse nye forhold, hvor såkaldte zombier vil påvirke vores erhvervsliv og økonomien i bred forstand? Alan Middleton, koncernchef for PA Consulting Group, og Mark Thomas, som leder PA s Strategiafdeling, vil forklare hvad der kan gøres for at imødegå truslen fra zombierne og forberede din virksomhed til succes. Oplev dem torsdag den 14. januar i Børsen executive club Arrangementet holdes og er lavet i samarbejde med PA Consulting Group VISION, PASSION, FREMTID OG UAFHÆNGIGHED Torsdag den 4. februar får Børsen executive club besøg af den kontroversielle rigmand Karsten Ree. Karsten Ree har givet anledning til mange overskrifter i de danske medier senest omkring diverse økonomiske investeringer, som bl.a. tæller en nødlidende bank, et computerselskab og en safaripark i Jylland. Mød en mand, der er kendt som rigmandsklubbens excentriker og som aldrig har været bange for at kaste sig ud i risikable og kontroversielle projekter. SPIL GOLF PÅ PARADIS-Ø Børsen executive club inviterer til golf på et af verdens mest luksuriøse golfresorter d. 14. marts: Le Telfair Golf & Spa Resort på Mauritius. Vi har tilrettelagt en rejse med masser af golf, men også med mulighed for afslapning og tid til at gå på opdagelse på denne smukke ø i det Indiske Ocean ud for Afrikas kyst. Læs mere på bec.borsen.dk behandlet automatisk på få minutter. Det svarer til over sager dagligt. Den primære udfordring er den manuelle sagsbehandling, og derfor vil den kommende plan sætte fuldt fokus på, at sagsbunken bliver nedbragt.«kort for nytår var den omtalte bunke af sager udtaget til manuel behandling på Fast ejendom i Tyskland! Danske investorer udveksler erfaringer. Erfagrupper i Århus og København. Kommende emner: Forvaltere, finansiering og regnskab/ skat/moms. Tilmelding og yderligere oplysninger: eller s.johansen@dantax.dk Tlf.: DANTAX ***DIN REVISOR I TYSKLAND*** Som medlem af Børsen executive Club kan du + en navngiven gæst deltage gratis til alle bec arrangementer Børsen har flere sider end du tror se borsen.dk

16 24 Børsen Torsdag den 21. januar 2010 Morgan Stanley skuffer Verdens største børsmægler, den amerikanske storbank Morgan Stanley, er i bedring men skuffer analytikerne fælt. Banken kom ud af fjerde kvartal 2009 med en omsætning på 6,8 mia. kr. og en indtjening på 413 mio. dollar. Det er en klar forbedring i forhold til fjerde kvartal i 2008, hvor tabet lød på 10,5 mia. dollar i banken, der nu har fået en ny topledelse og er ved at slikke sårene efter finanskrisen. Indtjeningen i banken kunne ikke leve op til analytikernes forventning om et nettoresultat på 691,1 mio. dollar og en omsætning på 7,9 mia. dollar. Indtjeningen i banken svarer til 0,14 cent pr. aktie, mens de 22 Bloomberg-analytikers estimat lød på en indtjening på 42 cent pr. aktie i kvartalet. Årets samlede omsætning i banken blev 23,4 mia. dollar mens driftsindtjeningen var på 1,1 mia. dollar. Borsen.dk Bank of America tabte 6,3 mia USA s største bank, Bank of America, endte med et underskud i fjerde kvartal på den slemme side af 1 mia. kr. Storbanken kommer samlet ud af 2009 med et plus på 6,3 mia. dollar (32,6 mia. kr.). Underskuddet i årets sidste kvartal blev 60 cent pr. aktie, mens forventningerne blandt analytikere adspurgt af Bloomberg lød på et minus på 52 cent pr. aktie. Borsen.dk Milliardoverskud i Wells Fargo Den amerikanske storbank Wells Fargo har klaret sig godt gennem krisen og trækker sig ud af 2009 med fire kvartalers overskud. Det giver den bedste bundlinje og omsætning nogensinde i bankens historie. Kvartalets overskud lyder dermed på 2,8 mia. dollar (14,5 mia. kr.) hovedsageligt på grund af stor indtjening fra investment banking. Analytikerne havde blot ventet, at 1,6 mia. dollar ville finde vej til bundlinjen. Fire overskud ud af de fire mulige kvartaler har givet Wells Fargo det største overskud i bankens historie med et 2009-resultat på 12,3 mia. dollar (63,7 mia. kr.).»wells Fargo er fortsat en af de sundeste af de store banker på grund af sin styrke i kerneforretningen,«siger analytiker Chris Kotowski fra Oppenheimer og Co til Bloomberg News. Borsen.dk Ombudsmand truer Jyske Bank Forbrugerombudsmand Henrik Øe lægger hårdt pres på Jyske Bank i sagen om kunders milliontab på en omstridt hedge-forening. Ifølge Jyllands-Posten truer Henrik Øe banken med sagsanlæg, hvis den ikke inden 1. marts udleverer alle relevante dokumenter. Banken har bedt om to måneders udsættelse, og det har fået ombudsmanden op af stolen.»deres brev har givet anledning til en vis bekymring for, om Jyske Bank har et oprigtigt ønske om og en fornøden vilje til at arbejde for en udenretlig løsning til gavn for de berørte bankkunder,«skriver Henrik Øe til banken. De berørte bankkunder har tabt ca. 800 mio. kr. på deres investering. Finanstilsynet har dømt bankens salgsmateriale som misvisende. Borsen.dk AIG tæt på salg af livsforsikring Den amerikanske forsikringsgigant AIG, som den amerikanske regering måtte komme til undsætning under krisen, er tæt på at afslutte et salg af sin enhed for livsforsikring, American Life Insurance Co., til konkurrenten Metlife for ikke mindre end mia. dollar. Det fortæller unavngivne personer med kendskab til forhandlingerne til Wall Street Journal. En del af salgssummen vil sandsynligvis blive brugt på at reducere selskabets gæld til regeringen, som ejer 80 pct. af AIG. Direkt Tinglysningsrod skattekaos De katastrofale sagsbehandlingstider i Tinglysningsretten betyder nu, at kommunerne sender hundredvis af skatteopkrævninger ud til forkerte personer Kommunerne kan ende med at sende deres opkrævning af ejendomsskat til helt forkerte personer i år. Årsagen er de lange behandlingstider, der er opstået i kølvan- Tinglysningsproblemerne har nu fået Socialdemokraterne til at oprette et særligt»task force«, for at få endevendt problemerne.»vi får utrolig mange henvendelser fra borgere om problemerne med forsinkede tinglysninger. Jeg kan oprigtigt godt forstå, at mange bruger alle kanaler for at få deres sag det af, at tinglysningen blev digital i september sidste år. Dårlig forberedelse og planlægning af skiftet til digital har betydet fejl på fejl i tinglysningen, og en sagspukkel, der i øjeblikket tæller i omegnen af ubehandlede sager. Og det kan altså betyde, at kommunerne i år sender ejendomsskattekort til folk, der for længst har solgt deres ejendom.»kommunerne er havnet i den samme tumult som alle andre, der gerne vil benytte sig af tinglysning. Det har givet problemer, som reelt ikke burde have været problemer,«siger vicekontorchef i Teknik og Miljøafdeligen i Kommunernes Landsforening (KL), Pia Færch. Hun forklarer, at de tilbagemeldinger, som især kommunerne kommer med, drejer sig om, hvem der reelt skal betale ejendomsskatten.»kommunerne vil altid sende ejendomsskattekortet ud til den ejer, der står i tingbøgerne. Med den ventetid, der har været i Tinglysningsretten siden september, så kan aftalen for en ejendomshandel sagtens være indgået for flere måneder siden. Vores råd til kommunerne har været, at det stadig er den ejer, der står opført i tingbøgerne, som skal betale regningerne,«siger Pia Færch. Send regningen videre I Københavns Kommune kan vicekontorchef for ejendomsskattekontoret, Curt Øverup, bekræfte, at telefoner og mail-bokse har glødet. Han foreslår, at den gamle ejer selv sender regningen videre.»vi har fået henvendelser fra Socialdemokrater klar med task force løst. Det er mange menneskeskæbner, det her drejer sig om,«siger Benny Engelbrecht, forbrugerordfører for Socialdemokraterne. Ud over Benny Engelbrecht, der er medlem af skatteudvalget, er John Dyrby, IT-ordfører Thomas Jensen og Flemming Møller Mortensen, der er valgt i Nordjylland med i Socialdemokraternes»task force«. Justitsminister Brian Mikkelsen (K) var i går kaldt i åbent samråd om problemerne i det digitale tinglysningssystem. Men da ministeren måtte melde sig syg, blev samrådet udsat til 28. januar. doba

17 Torsdag den 21. januar 2010 Børsen 25 Regningen for ejendomsskatten kan ende forkert i år. Det er kollapset i den digitale tinglysning, der betyder at kommunerne i nogle tilfælde slet ikke ved, at en ejendom er blevet solgt. Foto: Martin Bubandt Jensen/Polfoto Ekspert: Store nedskrivninger i bankregnskaber Nedskrivninger AF MORTEN JEPPESEN Umiddelbart før de danske banker over de kommende uger offentliggør årsregnskaberne, forudser den uafhængige bankekspert Bjarne Jensen fra BJ Consult, at bankerne må foretage markante nedskrivninger på deres udlån til erhvervsejendomme. Dagbladet Børsen beskrev i går, hvordan Finanstilsynets skærpede tone over for bankerne fik flere centrale aktører på ejendomsmarkedet til at frygte, at netop det ville føre til nedskrivninger for milliarder af kroner på markedet for erhvervsejendomme, og lånemulighederne igen vil fryse til. Erhvervsejendomme»Jeg forestiller mig, at der vil komme markante nedskrivninger på erhvervsejendomme i de årsregnskaber, som snart vil blive offentliggjort,«siger Bjarne Jensen. Forklaringen på de kommende nedskrivninger skyldes blandt andet, at Finanstilsynet mandag udsendte en ny vejledning i fastsættelse af solvensbehovet. Vejledningen omhandler blandt andet værdifastsættelsen af fast ejendom. I vejledningen insisterer tilsynet på, at ejendomme i bankernes udlånsportefølje skal opgøres til den værdi, de kan forventes at indbringe i fri handel mellem uafhængige parter inden for en periode på seks måneder. Blandt andet denne kontante metode i forbindelse med opgørelsen af solvensbehovet har fået flere til at tale om, at Finanstilsynet har strammet op på praksis. Stramning eller ej Bjarne Jensen er enig i, at kravene til pengeinstitutternes risikovurderinger er blevet strammet op.»mit indtryk er, at Finanstilsynet er meget optaget af at sikre sig, at der ikke lige pludselig er banker, der går ned. Og der er tale om en stramning af den praksis, som hidtil har været omkring tilsynet med bankerne«, lyder det fra Bjarne Jensen. Den vurdering deler direktør Ulrik Nødgaard fra Finanstilsynet dog ikke. Efter gårsdagens artikel i dagbladet Børsen har han forfattet et debatindlæg, som bringes i dag på side 2. Ulrik Nødgaard Her skriver Ulrik Nødgaard blandt andet:»der er tilsyneladende ved at opstå en myte om, at vi vil bruge den nye vejledning til at øge pengeinstitutternes økonomiske polstring - det individuelle solvensbehov.at nogle pengeinstitutter opfatter denne tilgang som en stramning skyldes formentlig, at den økonomiske udvikling i det seneste 1-2 år har betydet, at skønnet over markedsværdien af ejendomme er faldet væsentligt.«morten.jeppesen@borsen.dk skaber folk, der siger at deres ejendom er handlet. Men har vi ikke fået oplysninger om ejerskifte fra Tinglysningsretten, så aner vi ingenting om en handel. Vores råd er, at skattebilletten skal sendes til den nye ejer eller afleveres til den ejendomsmægler, der har stået for handlen,«siger Curt Øverup, der kalder implementeringen af den digitale tinglysning for en tung, sej kamp. Også i Århus frygter Holger Kjerulf, chef for kommunens grundsalgskontor, at indkrævning af ejendomsskat terne bliver en bøvlet affære.»der vil altid være enkelte sager, der går fejl. Men vi frygter klart, at antallet bliver større i år end ellers,«siger Holger Kjerulf. Problemets omfang I Århus blev opkrævningen af ejendomsskatter sendt ud 16. december, og sidste frist for indbetalingen var 11. januar. Det er derfor først, når antallet af ubetalte rykkere foreligger om et par uger, at Holger Kjerulf kan overskue hele problemets omfang. Ud over problemerne med at få ejendomsskatten til at ramme de rigtige betalere, har både Århus og København Kommune oplevet problemer med aflysning af skadesløshedsbreve. Skadesløshedsbreve er blevet brugt af pensionister til indefrysninger af ejendomsskatter, som skatteloven giver mulighed for. Skadesløshedsbreve Denne manøvre giver imidlertid store problemer at håndtere for Tinglysningsretten, når pensionisten sælger sin bolig. En ny boligsag kan ikke oprettes i Tingbøgerne, før den tidligere ejers skadesløshedsbreve er aflyst.»først her i januar har Tinglysningsretten fået styr på systemet, så vi kan aflyse et skadesløshedsbrev,«siger Curt Øverup, der kan tælle mindst 100 københavnske boligsager, der har været berørt af problemerne. Tinglysningsretten og Domstolsstyrrelsen fremlagde i sidste uge en handlingsplan, der skal sikre, at al tinglysning til maj sker inden for 10 dage. 11. januar var ventetiden på en manuel behandling af en aflysning af eksempelvis et skadeløshedsbrev på 62 dage. Virksomheder tør ikke røre ved pensioner Pensionsjungle AF HEIDI BIRGITTE NIELSEN Selvom finanskrisen har raseret danskernes pensionsopsparinger, har mange pensionsansvarlige i virksomhederne undladt at se nærmere på medarbejdernes pensionsordninger. De har simpelthen svært ved at forstå pensionsmarkedet, viser en ny undersøgelse, som Føroya Bank har foretaget blandt knap 300 virksomheder. For selvom virksomhederne er interesserede i at holde sig opdateret på området og dermed sørge for så gode ordninger til deres ansatte som muligt så gør pensionsjunglen, at der er langt fra tanke til handling.»det er jo netop nu, der er brug for at vurdere, hvorvidt den ordning, man har, og den risikoprofil, de ansatte har, er den rigtige. Men der kan vi konstatere, at selvom virksomhederne efter To slags pensioner uden fikumdik og tekniske finesser. Det er hvad den lille færøske Føroya Bank satser på til pensionskunder. Banken har lanceret to pensionsprodukter under navnet Fripension. Den ene er en ren opsparingskonto med 3 pct. i rente. Pensionsdepotet er ikke afhængig af kursudviklingen på aktier og obligationer, og der eget udsagn gerne vil holde sig opdaterede om den danske pensionssektor, så handler de ikke på det,«siger den danske landechef i Føroya Bank, Jacob Wester. Ifølge undersøgelsen mener to tredjedele af de adspurgte virksomheder, at det er svært at få et overblik over den danske pensionsmarked. Kun 8 pct. har haft»meget stort fokus«på pension under finanskrisen, og undersøgelsen viser samtidig, at to tredjedele af virksomhederne kun tager deres pensionsordning op hvert tredje år eller sjældnere, og mere end 27 pct. reviderer deres ordning sjældnere end hvert femte år. Fokus på driften Jørgen Svendsen, der er uafhængig aktuar, påpeger, at det manglende fokus på pension under og efter krisen også i høj grad skyldes, at virksomhederne har haft alle kræfter rettet mod driften. Men han er enig i, at den manglende gennemskuelighed i pensionsbranchen er en stor barriere for virksomhederne, som ser sig nødsaget til at hyre dyre pensionsmæglere. Skjulte omkostninger»det er branchens egen skyld, at mange virksomheder er nødt til at hyre mæglere, for gennemsigtigheden er stadig ikke kommet. Der ligger stadig mange skjulte omkostninger, og der kan være stor forskel på de forskellige selskaber. Derfor kan det være en god idé at bruge en mægler, men man skal passe på, for det kan også blive rigtig dyrt, hvis de lægger alle mulige ekstra tjenester oveni,«siger Jørgen Svendsen. I Føroya Bank er direktør Jacob Wester ikke bange for at indrømme, at banken gerne vil ind på det lukrative pensionsområde, og at det Føroya satser på simple pensioner er ingen binding i form af kursværn eller minimumsperiode. De 3 pct. i rente beskattes med pensionsafkastskat (PAL) på 15 pct. Markedsrenteopsparing Den anden mulighed er en markedspension med moderat risiko. Produktet forvaltes af LD Invest, og der også er en af grundene til, at han er chokeret over, hvor sjældent virksomhederne ser på deres ordninger.»selvom man har en mægler, så skal man stadig forholde sig aktivt til valget af pensionsordning. Bare fordi man er mægler, er man ikke nødvendigvis uafhængig, så det handler om at sammenligne de forskellige mæglere, så man har en idé om, hvad de hver især kan tilbyde,«siger Jacob Wester. Jørgen Svendsen advarer dog kraftigt mod at skifte rundt på pensionsordninger, bare fordi værdierne er faldet i kølvandet på krisen.»tværtimod handler det om at investere langsigtet og holde fast i den gode investeringsprofil. Det er utrolig farligt rent timingsmæssigt, hvis man går ud nu og prøver at investere om. Der skal man holde fast i sin beslutning og se på afkastet på længere sigt,«siger han. heidi.birgitte.nielsen@borsen.dk er kun en pulje, så uanset om man er 20 eller 60 år gammel, har man den samme investeringsprofil.»det er ikke noget, der vil appellere til alle, men vi mener at pension ikke behøver at være kompliceret, og derfor har vi valgt at satse på det helt simple og forståelige,«siger Jacob Wester, landechef for Danmark i Føroya Bank. Hei

18 22 Børsen Onsdag den 27. januar 2010 Tinglysningskaos Flyverskjul presser Anders Dam Jyske Invest har skabt overskrift på overskrift, siden investorerne tabte 800 mio. kr. Imens har ordførende direktør Anders Dam sendt sin juridiske direktør i marken og selv holdt sig tavs.»det er et meget markant skifte. Dialogen med både kunderne og markedet er forsvundet. Anders Dam er bankens nummer ét, men tegner ikke længere banken udadtil og virker skræmt,«siger kommunikationsekspert Henrik Byager. Og den strategi koster.»det er ikke en strategi, jeg vil anbefale. Med mindre du kæmper for overlevelse, er det bedst at fortælle åbent om tingene, og efter min opfattelse er Anders Dam ikke i krise,«siger Henrik Byager. Bjarne Jensen fra Bjarne Jensen Consult er enig.»jyske Bank har gang på gang været fremme i skoene og fortalt, hvor godt det går. Anders Dam tager sig af at fortælle alt det gode, men når det gør ondt, er han væk og andre kørt i stilling,«siger Bjarne Jensen. Anders Dam har i Jyske Invest-sagen givet depechen videre til sin juridiske direktør.»vores kommunikationsstrategi er uændret. Sager af retslig karakter bliver altid behandlet af den juridiske afdeling. Det oplever folk som tavshed fra min side, fordi det stort set er det eneste, der p.t. er af omtale af Jyske Bank,«siger Anders Dam. Borsen.dk Erhvervsudlån falder indlån stiger Erhvervsudlån er faldet, mens private indlån er steget. Det er hovedtendensen i udviklingen i bankers og realkreditinstitutters udlån i december. Det viser tal fra Nationalbanken for bankernes og realkreditinstiutternes udlån i december.»efter en periode med voldsom udlånsvækst har særligt bankerne strammet op for kreditgivningen som følge af kreditkrise - og der har i perioder været frygt for en egentlig kreditklemme i dansk økonomi,«skriver cheføkonom i Danske Bank Steen Bocian i en kommentar. Realkreditinstitutternes udlån til erhverv er steget med 7,2 pct. fra december 2008 til december 2009 i samme periode er udlånet fra pengeinstitutter til erhverv faldet med 12 pct. Det samlede fald på 3,7 pct. svarer stort set til faldet i BNP i samme periode - og der er derved ikke tale om en klassisk kreditklemme, hvor adgangen til kredit falder langt mere drastisk end økonomiens størrelse, påpeger Steen Bocian. RB-Børsen Vestjysk Bank undgår millionkrav Et opgør om 50 mio. kr. mellem Spar Fyn Invest II A/S og Vestjysk Bank er i Sø- og Handelsretten endt med sejr til Vestjysk Bank. Spar Fyn Invest II har påstået, at det var forkert, da Vestjysk Bank overtog et lån, som Spar Fyn Invest oprindeligt havde ydet til Ringkjøbing Bank. Lånet blev overtaget af Vestjysk Bank efter fusionen mellem Ringkjøbing Bank og Vestjysk Bank. Spørgsmålet har været, om Vestjysk Bank kunne overtage lånet uden skriftligt samtykke fra Spar Fyn Invest II. På grund af nederlaget i retten dømmes Spar Fyn Invest til at betale modparten sagsomkostninger på kr. Ritzau Spar Nord hævet til»køb«anbefalingen af Spar Nord Bank rykkes op til»køb«fra»akkumuler«af Handelsbanken. Kursmålet sættes til 80 kr. Aktien lukkede i går i 59,50 kr.»spar Nord har siden 2002 åbnet 23 nye filialer uden for kerneområdet Nordjylland. Disse har endnu ikke været i stand til at opnå samme lønsomhed som resten af banken, hvilket hovedsageligt skyldes finanskrisen. Men i takt med at den generelle økonomi forbedret i løbet af , forventer vi at se begyndende omsætningsvækst blandt disse nye filialer,«skriver banken, der venter betydeligt større fokus på omkostningsbesparelser fremadrettet. RB-Børsen Landets ejendomsselskaber risikerer at betale med livet for rodet i Tinglysningsretten, der samlet koster branchen en milliard kroner hver måned Siden Tinglysningretten i september sidste år blev digitaliseret har danske ejendomsselskaber tabt mellem 3 og 4 mia. kr. på grund af langsommelig tinglysning. Udregningen er foretaget af brancheorganisationen Ejendomsforeningen Danmark og er baseret på, at godt af de i øjeblikket ubehandlede sager, der stadig tynger Tinglysningsretten i Hobro stammer fra erhvervsejendomme.»vi har kendskab til sager, der koster helt op imod kr. ekstra i mellemfinansiering om måneden,«fortæller adm. direktør i Ejendomsforeningen Danmark, Torben Christensen. Han frygter, at de lange ventetider kan få fatale konsekvenser for nogle ejendomsselskaber. Ejendomsforeningen Danmark baserer Valgkamp AF CHRISTIAN SEHESTED I en rundsendt fra Lægemiddelindustriforeningen opfordrer brancheorganisationens adm. direktør Ida Sofie Jensen til at stemme på hende i kampvalget til Tryghedsgruppens repræsentantskab. Men dette er dog ikke ensbetydende med, at branchen under ét har kastet sig aktivt ind i den efterhånden meget omstridte valgkamp, forklarer direktøren. Ligner nyhedsbrev»dette er måske en lidt utraditionel henvendelse. Sagen er, at jeg stiller op til valg til Tryghedsgruppens repræsentantskab i Hovedstaden og vil derfor bede om din stemme,«skriver Ida Sofie sine udregninger på, at der på hver sag i gennemsnit er et rentetab på kr om måneden og en ventetid på 90 dage fordelt på sager giver det et sammenlagt månedligt tab på 1 mia. kr.»vi frygter, at får Tinglysningsretten ikke ændret kadencen, så står vi til september efter et år med digital tinglysning med et tab på 12 mia. kr. I forvejen er ejendomsmarkedet bombet helt ned. Får vi en regning i den størrelse, så bliver det rigtig vanskeligt at håndtere,«siger Torben Christensen. Gruppesøgsmål Gårsdagens artikel her i Børsen om, at Danske Boligadvokater er klar til at lægge gruppesøgsmål an mod staten på baggrund af tinglysningsproblemerne, er Ejendomsforeningen Danmark derfor godt tilfreds med.»lægger Danske Boligadvokater sag an, så ønsker Medicinalformand ind i kamp om Tryghedsmilliarder Jensen, adm. direktør i Lægemiddelindustriforeningen (LIF) i en bredt cirkuleret e- mail. Mailen er sendt via Ida Sofie Jensens officielle LIFmailkonto og ligner et af brancheforeningnens nyhedbreve. Men derfor skal man dog ikke antage, at Ida Sofie Jensen stiller op på industriens vegne, forklarer hun:»jeg sender mailen på vegne af mig selv. Og det er noget jeg har valgt at gøre, fordi jeg stiller op til det her valg, og det er en mulighed for at komme ud og fortælle, at jeg stiller op til valget.«så det er ikke et nyhedsbrev, og man skal ikke tolke det som om du stiller op på vegne af lægemiddelindustrien?»det er ikke et nyhedsbrev. Det er en mail fra mig, som jeg har sendt ud for at kunne komme bredt ud, ligesom hvis jeg havde været ude på gaden og dele foldere ud. Så tingene er adskilt. Jeg stiller op på vegne af mig, ikke branchen, da det er mig som person, som er forsikringstager.«medicinalbranchen nyder som dagbladet Børsen tidligere har beskrevet godt af de mindst 85 mio. kr., som Tryghedsgruppen sidste år kanaliserede ud til forskning.»som person har jeg en mulighed for at pege på netop de ting, som jeg arbejder for, og som er vigtige for mig både personligt, men naturligvis også i det erhverv, som jeg i øvrigt udfører. Jeg mener også det, jeg gør i dagligdagen,«siger Ida Sofie Jensen. Og i et indlæg sendt til dagbladet Børsen er det da også netop penge til forskningen, som Ida Sofie Jensen taler godt for.»forskning vejer tungt på mange aspekter af vores dagligdag. Inden for sundhedsområdet er det umuligt at ignorere vægten af innovativ forskning og udvikling. Vi bliver nødt til at skabe rammerne for forskning og derigennem skabe muligheder for et innovativt, konkurrencedygtigt og sundt Danmark,«står der blandt andet i indlægget, der slutter således:»der er mere end blot et valg til Tryghedsgruppens repræsentantskab på spil. Dette valg skal sikre, at Tryghedsgruppen også i fremtiden kan støtte initiativer, som medvirker til at styrke innovation, konkurrencedygtighed og sundhed.«valget i afgørende fase Kampvalget om kontrollen med de op mod 30 mia. kr., der ligger i Tryghedsgruppen, er inde i en afgørende fase. Efter 2. februar er det for sent for de op mod personer der via deres status som kunder i Trygvesta eller Nordea Liv & Pension kan stemme til repræsentantskabsvalget i Region Hovedstaden at bede om at få en stemmeseddel. christian.sehested@borsen.dk

19 Onsdag den 27. januar 2010 Børsen 23 koster 1 mia per måned Ejendomsforeningen Danmark vurderer, at tinglysningen i øjeblikket har omkring ubehandlede ejendomssager liggende, og at de indtil videre har kostet ejendomsselskaberne i alt 3-4 mia. kr. Fortsætter problemerne med overgangen til den digitale tinglysning, bliver det svært at få økonomien til at hænge sammen. Foto: Thorbjørn Hansen vi at være med i gruppen, der kan blive tilgodeset med erstatning,«siger Torben Christensen. Enormt ømtåleligt Erhvervsdirektør for Erhvervsrådet i Herning og Ikast-Brande, Torben Henriksen, har kendskab til flere sager inden for erhvervsejendomme og byggeri, hvor det virkelig begynder at være svært at få tingene til at hænge sammen.»mange har en enorm berøringsangst over for at fortælle medierne, hvad tinglysningsproblemerne koster deres forretning. Jeg kender til en bygherre, der taber omkring kr. om måneden på tinglysningsproblemerne. Men selvom han har en god forretning, så frygter han, at banken vil få den opfattelse, at han er i problemer, og smække kassen i. Det er enormt ømtåleligt,«siger Torben Henriksen, der ikke er bleg for at kalde tinglysningsproblemerne for en»kæmpe skandale«.»det kan smadre enhver virksomhed. Hvis ikke renterne var faldet, som de har gjort i perioden siden tinglysningen blev digital, så havde vi haft en katastrofe ud over alle dimensioner,«lyder det fra Torben Henriksen. Livstruende situation I Brancheforeningen Dansk Byggeri har erhvervspolitisk chef, Torben Liborius, også fået øjenene op for problemerne.»situationen kan være livstruende for en mindre developer, som må vente flere måneder på at få frigivet købesummen. Det er fuldstændig uacceptabelt, at de penge er lukket inde, fordi et IT-projekt er kørt af sporet,«siger Torben Liborius og fortsætter:»vi har hidtil været tilbageholdende med kritik, fordi vi forventede, at problemerne ville være løst inden nytår. Det er ikke sket. Nu begynder vi at se en masse følgevirkninger af ventetiden,«siger Torben Liborius. Ønsker modregning Selvom forsinkelserne i Tinglysningsretten også har ramt byggeriet, er Dansk Byggeri langtfra klar til at tilslutte sig en retssag mod staten for at opnå erstatning.»i stedet for at anlægge retssager, som kan trække ud i det uendelig, vil vi hellere anbefale politikerne, at både stempel- og tinglysningsafgifterne bør modregnes ved en ejendomshandel i øjeblikket,«siger Torben Liborius. Netop stempelafgiften er tidligere blevet fjernet i perioder for at stimulere boligmarkedet. Risikomærkning af investeringer møder kritik Erhvervspolitik AF JØRGEN BENDSEN OG CHRISTIAN SEHESTED Det er ikke særlig gennemtænkt, når økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) i et nyt forbrugerpolitisk udspil vil indføre en risikomærkning af forskellige typer investeringer. Sådan lyder kritikken fra både bankfolk og oppositionen på Christiansborg. Årsagen er blandt andet, at der fra EU i forvejen er regler undervejs på området, og de er endda langt mere præcise, end de tre risikokategorier, som ministeren har forestillet sig.»der skal bedre spilleregler på det finansielle område. For forbrugerne har svært ved at gennemskue de forskellige produkter, der er,«sagde ministeren, da hun i går præsenterede sit udspil. Ifølge Lene Espersen vil investeringer med A-mærke typisk være statsobligationer, hvor ens penge er så godt som sikre mod til gengæld at acceptere et beskedent afkast. B-mærket skal gælde for eksempel aktier, hvor en del af de investerede penge kan risikere at gå tabt, mens C-mærket skal vise, at man både risikerer at tabe de indskudte penge plus mere til. Hos Investeringsforeningsrådet har adm. direktør Jens Jørgen Holm Møller ikke meget fidus til ministerens udspil om tre risikogrupper. EU-parlamentet er undervejs med et tilsvarende system med seks trin, der således kan synliggøre risikoen mere præcist, end den model, som Lene Espersen har i kikkerten:»vi må ikke lande med to modeller for investeringsbeviser. Det vil blot forvirre forbrugerne og så har vi ikke nået målet,«siger Jens Jørgen Holm Møller.»Meningsløst«udspil Også i bredere europæiske perspektiv kaldes udspillet»meningsløst«, hvis det bliver et rendyrket dansk initiativ:»der er ingen tvivl om, at en stor del af de nye reguleringsforslag, vi ser for tiden, kommer fordi der er stor politisk kapital i at virke hård mod finanssektoren. Vi ser det også i England, hvor der snart skal være valg. Og det er forståeligt, at der er stor vrede mod bankerne, men mange af lovforslagene er meningsløse specielt hvis de ikke bliver eller ikke kan blive harmoniseret på europæisk basis, siger Martin Scheck, adm. direktør i International Capital Market Association, en europæisk sammenslutning af finansinstitutioner, der blandt andet tæller Nationalbanken, Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og Sydbank blandt sine mere end 400 medlemmer. På Christiansborg kritiserer både Socialdemokraterne og SF udspillet.»der er intet om løsningerne på det store problem, som de fleste forbrugere står med nemlig gennemsigtighed og sammenlignelighed,«siger Pia Olsen Dyhr, der er forbrugerordfører for SF. Men ministeren understreger, at gårsdagens udspil der blandt andet også rummer en certificeringsordning til bankrådgivere kun er en lille del af den øgede regulering, der er på vej til finanssektoren:»der er masser af andre initiativer på vej, blandt andet spørgsmålet om aflønning og variable løndele,«sagde Lene Espersen, som i eftermiddag mødes med forligspartierne bag Bankpakke II. jorgen.bendsen@borsen.dk christian.sehested@borsen.dk Finansbranchen frygter usikker regulering Lovgivning AF CHRISTIAN SEHESTED Finanskrisen har sat gang i lovgivningslysten hos politikerne, der lægger an til at svinge pisken hårdt over finanssektoren. Men paradoksalt nok er det nærmere usikkerheden over præcis hvad, der kommer af regler, og hvor meget de vil variere fra land til land, der skaber frygt i blandt finansfolkene. Sådan lyder analysen fra Martin Scheck, Meget stor usikkerhed»jeg taler med enormt mange folk i branchen, spredt ud over hele Europa. Og der er ingen tvivl om, at usikkerheden om meget af den regulering, der er på vej specielt måske de nye solvenskrav, der kan være undervejs er meget, meget stor,«siger Martin Scheck, adm. direktør for International Capital Market Association (IMCA), der er en europæisk sammenslutning af finansinstitutioner med fondsmæglerprivilegier. I Danmark finder man blandt an- det Nationalbanken, Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og Sydbank blandt medlemmerne. Skræk hos medlemmer Martin Scheks besøg i København der blandt andet inkluderer drøftelser med Nationalbanken falder sammen med, at både de danske politikere er kommet med forslag til ny regulering af de råd, bankerne giver deres kunder. Men ifølge Martin Scheck er det i højere grad den lovgivning, der rettes direkte mod finansinstitutionerne, som sætter en skræk i hans medlemmer. Anbefaler fælles lovgivning Men selv når det kommer til de udskældte bankrådgivere der ikke er ICMA s hovedfokus anbefaler Scheck, at man holder sig til fælles - europæisk lovgivning som for eksempel Mifid-reglerne om god rådgivning, eller holder sig tæt til de anbefalinger, G-20 landene gav bankerne sidste efterår. christian.sehested@borsen.dk

20 24 Børsen Tirsdag den 16. februar 2010 Kaos koster byggeudvikler 1800 kroner om dagen En mulig fejl begået af tinglysningsretten er en alvorlig hæmsko for arkitekt- og byggevirksomheden Unika Huse Om igen. Sådan lød meldingen fra Tinglysningsretten til Frank Christoffersen, direktør i arkitekt- og byggefirmaet Unika Huse, efter han i to måneder havde ventet på at få tinglyst et videresalgsskøde. Til trods for at videresalgsskøder i mange år har været en helt almindelig tinglysningsmanøvre, så er begrundelsen for afvisningen, at systemet ikke kan håndtere et videresalgsskøde. I stedet skal skøderne fra Unika Huse tinglyses hver for sig og er dermed havnet nederst i en anden bunke tinglysningssager. Ifølge Frank Christoffersen egne beregninger koster tinglysningstragedien ham hver dag 1800 kr. En daglig udgift, der nu ser ud til at fortsætte en rum tid endnu, da tinglysningsrettens eget mål for manuel behandling er 50 dage.»det virker fuldstændig rablende skørt. Jeg har to ejendomme, der blev handlet 1. december Det ene skøde blev sendt til tinglysning midt i november og det andet, som er videresalgsskødet, midt i december. Og jeg har endnu ikke fået frigivet mine penge,«siger Frank Christoffersen, der nu kan se frem til at få forlænget sagsbehandlingen med knap to måneder. Tre dyre sager I alt har han tre tinglysningssager i gang for handler til en værdi af 10,3 mio. kr. De står nu og venter på deponeringskonti i henholdsvis Sydbank og Roskilde Bank. Det er især en handel på 2,85 mio. kr., hvor den statsejede Roskilde Bank har været bankforbindelse, der gør ondt. Renten på den bundne depotkonto, hvor købesummen henstår, er på kun 0,25 pct. Mens Frank Christoffersen selv må betale 9,6 pct. i renter på bankfinansieringen og dermed er der en stor difference.»min forretning er solid nok, så jeg skal nok klare det. Men jeg synes, det er en skandale, at problemerne i tinglysningsretten ikke er løst. Den aktive og fremadrettede del i min forretning er sat fuldstændig i stå,«siger Frank Christoffersen, der ærgrer sig over, at kaos i en statslig instans afholder ham fra at byde på nogle af de attraktive opkøbsemner som finanskrisen har skabt. For Frank Christoffersens advokat har sagen også vakt frustration:»det er da frustrerende, når vi har fået tinglyst videresalgsskøder i andre sager. Inden vi gik i gang med sagen, ringede vi til Tinglysningsretten for at få en vejledning på, hvordan vi skal gøre. Den har vi fulgt. Så er det uforståeligt, at Tinglysningsretten alligevel afviser skødet med besked om, at der i stedet skal oprettes to separate skøder. Så kan vi starte forfra,«siger advokat Heidi Ø. Skovgaard fra advokatfirmaet Nielsen og Thomsen. Prisen bliver Børsen Fakta Hvad er videresalgsskøde? Ordet videresalgsskøde bliver anvendt hvis en ejendom eksempelvis handles to gange lige efter hinanden mellem forskellige parter altså en situation der hedder: Sælger sælger til Køber 1 som hurtigt sælger videre til Køber 2. Det betyder, at der man kan nøjes med at udarbejde ét skøde mellem Køber 1 og Køber 2, således at sælger blot tiltræder skødet mellem køber 1 og køber 2 som tinglyst adkomsthaver. På den måde spares er skøde væk og dermed betaling af tinglysningsafgift af overdragelsen af ejendommen mellem Sælger og køber 1. Ved overdragelse af en ejendom til 5 mio. kr. ville besparelsen være kr. alene i tinglysningsafgift. doba Frank Christoffersens pris for de 60 dage, der allerede er gået er kr. Kommer der yderligere 50 dage oveni, så bliver udgiften kr. I går blev skøder, som var indsendt 6. januar, behandlet af tinglysningsretten, så sagsbehandlingstiden er i øjeblikket kortere end de 50 dage, som ifølge den handlingsplan som Tinglysningsretten og Domstolsstyrelsen offentliggjorde 14. januar var den ekspeditionstid, man måtte påregne på behandling af skøder fra 8. februar. Andre sager glider Så sent som i fredags blev en anden klients videresalgsskøde som var behandlet på præcis samme måde som Frank Christoffersens sag tinglyst uden store problemer.»vi føler med medarbejderne i tinglysningsretten, der hver dag skal arbejde med et system, der ikke fungerer, som det skal. Men det er meget frustrerende og koster mange penge for vores klienter. I sidste ende kan det få alvorlige konsekvenser, hvis banken til sidst ikke vil lege med klienterne længere,«siger Heidi Ø. Skovgaard. Hun oplever, at det tager meget tid for advokatfirmaet at tale med klienterne om problemerne. To sager i en kuvert Ellers er det generelle udfordringer i systemet og systemfejl, samt vanskeligheder med at træffe tinglysningsmedarbejdere, der kan svare på konkrete spørgsmål, som hovedsageligt plager samspillet med tinglysningsretten.»jeg har oplevet at sende to fuldmagter på to helt identiske lejligheder i samme kuvert. Efter et noget tid blev den ene registreret, men den anden lod vente på sig. Ved telefonisk henvendelse til tinglysningsretten»det virker fuldstændig rablende skørt. Jeg har to ejendomme, der blev handlet 1. december Det ene skøde blev sendt til tinglysning midt i november og det andet, som er videresalgsskødet, midt i december. Jeg har endnu ikke fået frigivet mine penge,«siger Frank Christoffersen, Unika Huse. Arkivofoto fik jeg oplyst, at jeg skulle have tålmodighed et par dage. Der skete ingenting. Så rettede jeg skriftlig henvendelse til tinglysningsretten og forklarede problemet. Jeg modtager et brev fra tinglysningsretten, hvor de beder om at fuldmagterne indsendes som original igen. Det betyder at hele processen skal starte forfra med underskrifter, hvilket der hurtigt kan gå nogle dage med. Senere samme dag, som jeg har modtaget brevet fra tinglysningsretten, får jeg en om, at den pågældende fuldmagt som nu åbenbart er dukket op igen er blevet registreret,«siger Heidi Ø. Skovgaard. Hun understreger dog, at sager i større omfang går hurtigere og smertefrit gennem systemet. Men er sagen først udtaget til manuel behandling, har den gennemsnitlige behandlingstid været tæt på 8 uger. Det lader dog til at behandlingstiderne er på vej ned, vurderer Heidi Ø. Skovgaard.