HR og CSR hvordan spiller det sammen? uddannelsesområdet? I samarbejde med

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HR og CSR hvordan spiller det sammen? uddannelsesområdet? I samarbejde med"

Transkript

1 HR og CSR hvordan spiller det sammen? Har virksomhederne et samfundsansvar på uddannelsesområdet? I samarbejde med

2 Forfattere: Forskningsleder på rapportens undersøgelse Maja Rosenstock, ErhvervsPhD, CBS og chefkonsulent i FBE Susanne Brandenborg Boeck Udgiver: FBE Forum for Business Education, juni 2009 Tryk: CoolGray Oplag: Grafisk design og produktion: Rumfang.dk ISBN: Rapporten er udarbejdet på baggrund af indspil fra en tænketank bestående af et Strategi Forum og en Innovationsgruppe Mette Morsing, professor, CBS, har været formand for tænketanken Medlemmer af Strategi Forum Bente Overgaard, koncerndirektør, Nykredit Bo Terp, rektor, Bestseller Hans Erik Brønserud, adm. direktør, Middelfart Sparrekasse Jan Molin, uddannelsesdekan, CBS Lars Mørch, direktør, Danske Bank Lone Hass, koncerndirektør, COWI Mads Øvlisen, adjungeret professor på CBS Mette Vestergaard, adm. direktør, Mannaz A/S René Van Laar, direktør, Handelsskolen København Nord Medlemmer af Innovationsgruppen Anna Gitte Lund, partner med ansvar for Human Capital Consulting, PwC. Annemarie Meisling, Manager CSR, COWI Knud Henning Andersen, underdirektør, Finansrådet Knud Herbert Sørensen, underdirektør, Middelfart Sparrekasse Maj Pagh, HR-specialist, Danske Bank Michael Duncan, Coporate Learning Manager, Arla Foods Ole Gram-Olesen, rektor, Niels Brock Pernille Hermansen, kommunikationskonsulent, Nykredit Steffen Lund, økonomidirektør, CPH West Poul Brath, centerchef, Videncenter L2 Vered Gilboa Jacobsen, direktør Organisation og Ledelsesudvikling, TrygVesta Rapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem FBE og CBS. Maja Rosenstock, ErhvervsPhd, CBS, har været ansat som forskningsleder på den undersøgelse, der er rapportens fundament. Susanne Brandenborg Boeck, chefkonsulent, FBE, har været projektleder på projektet og haft ansvar for tilrettelæggelse og planlægning af møder, workshops mv. samt udarbejdelse af rapportens anbefalinger.

3 HR og CSR hvordan spiller det sammen? Har virksomhederne et samfundsansvar på uddannelsesområdet?

4 INDHOLD Forord 5 1 Indledning 6 Udgangspunkt 6 Formål 6 Omdrejningspunkt og begrebsdefinition 6 HR forvaltning af de menneskelige ressourcer 6 CSR virksomhedernes sociale ansvar 6 Afgrænsning 8 Kort om rapportens opbygning 8 2 Baggrund 10 Rekruttering en fremtidig udfordring 10 Kompetenceudvikling og employability 10 Uddannelsesudbyderne spiller også en rolle 11 CSR er on the rise og kan gavne virksomhedens bundlinje 12 Hvorfor et CSR-fokus på uddannelse og kompetenceudvikling? 12 3 Opsamling og anbefalinger 14 Samspillet mellem HR og CSR 15 HR og CSR har brug for hinanden 15 HR og CSR har mange overlap, og der er ikke en klar afgrænsning mellem de to områder 15 Kompetenceudvikling i et CSR-perspektiv 16 Medarbejderudvikling er et samfundsansvar 17 Retorisk betragtes kompetenceudvikling ikke nødvendigvis som CSR 17 Uklarhed om koblingen mellem kompetenceudvikling og samfundsansvar 18 KPI er kan gavne HR- og CSR-agendaerne 18 Medarbejderne skal uddannes i og informeres om CSR 18

5 INDHOLD 3 Samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesudbydere 19 Virksomhederne har et samfundsansvar for at samarbejde med uddannelsesudbydere, men der er tvivl, om det skal indgå i CSR-politikken 19 Samarbejdet med uddannelsesudbyderne er forankret i HR og foregår ofte ad hoc 20 Barrierer for et styrket samarbejde 20 Det politiske system har også en rolle at spille 21 Uddannelsesudbyderne kan selv arbejde med en CSR-strategi 22 4 Fremgangsmåde 24 Møder i tænketanken 24 Desk research 24 Workshop 24 Kvalitativ interviewundersøgelse 25 Kvalitativ metode 25 Kategoriseringsøvelse 26 Vurdering af undersøgelsens resultater 26 Rapportens tilblivelse 26 5 Samspillet mellem HR og CSR 28 Øgede forventninger til virksomheder om at de arbejder med CSR 28 Fra det rummelige arbejdsmarked til forretningsdrevet samfundsansvar 29 Der findes mange forskellige definitioner på CSR 29 HR- og CSR-områderne nærmer sig hinanden 30 HR og CSR har hver deres kerneområder men også mange overlap 30 Tæt kobling mellem HR og CSR 31 Det er CSR at rekruttere efter mål om mangfoldighed det er ikke CSR blot at rekruttere 33 Virksomhedens CSR-aktiviteter kan gavne rekrutteringen 33 CSR kan være med til at fastholde medarbejdere 35 Kommunikation af CSR kan være en svær balancegang 36 CSR er afhængig af HR, da CSR kræver orden i eget hus 38 HR epicentret for implementering af CSR-strategi 38 CSR skal integreres i virksomhedens måde at drive forretning på 40 Når et CSR-tiltag opnår fuld integration bliver det overflødigt 40 CSR må ikke blive window-dressing praksis vigtigere end flotte ord 42 Forventninger og ønsker om et tættere samarbejde mellem HR og CSR fremover 42 Opsamling 43 6 Kompetenceudvikling i et CSR-perspektiv 46 Definition af kompetence og kompetenceudvikling 46

6 INDHOLD 4 Udvikling af medarbejdere er sund fornuft 46 Udvikling af medarbejdere fører til udvikling af virksomheden og gavner omdømmet 47 Virksomhederne har et samfundsansvar i forhold til at udvikle sine medarbejdere 47 Ansvarlighed er ikke nødvendigvis det samme som CSR 49 Employability opfattes ikke som et paradoks men en nødvendighed 49 Hvorvidt kompetenceudvikling betragtes som CSR beror på hvem der udvikles og hvorfor 51 Udvikling gavner både virksomhed, medarbejder og samfund 52 Kompetenceudvikling nødvendig ved implementering af CSR 52 Medarbejderne skal kende virksomhedens værdier og CSR-aktiviteter 52 CSR-rapporteringen er ikke relevant for menige medarbejdere men CSR skal afspejles i virksomhedskulturen 54 CSR-udvikling af medarbejdere kan foregå på mange forskellige måder 56 Opsamling 58 7 Samarbejdet mellem virksomheder og uddannelsesudbydere 60 De mange forskellige typer af samarbejde varetages primært af HR 60 Der mangler retningslinjer for samarbejdet med uddannelsesudbyderne 61 Motiver for samarbejdet er primært rekruttering 62 Mange forskellige barrierer for et øget samarbejde 64 Virksomhederne har et ansvar for at samarbejde med uddannelsesudbyderne 67 Uddannelsesudbyderne har også et ansvar 68 Delte meninger om hvorvidt samarbejdet med uddannelsesudbydere hører hjemme i CSR-politikken 69 Opsamling 70 8 Perspektivering 74 Litteraturliste 76

7 FBE HR og CSR hvordan spiller det sammen? maj FORORD Vi siger ofte, at hvis vi skal fremtidssikre danske virksomheders konkurrenceevne, er vi nødt til at opruste vores indsats inden for uddannelse og kompetenceudvikling. Tilbage står spørgsmålet: Hvad skal vi konkret gøre for at løfte den udfordring? Med rapporten HR og CSR hvordan spiller det sammen? ønsker FBE Forum for Business Education at rejse en debat om, hvilket ansvar danske virksomheder og uddannelsesudbydere har for at sikre et højt kompetence- og videnniveau i det danske samfund. Og i forlængelse heraf vil vi se på, om kompetenceudvikling og uddannelse kan betragtes som CSR. I FBE vil vi gerne understøtte visionen om Danmark som et førende vidensamfund. Vi er overbeviste om, at et af de værktøjer, der kan bidrage til at sikre det rette match mellem udbuddet af nyuddannede og de medarbejdere, som erhvervslivet har brug for, er et styrket samspil mellem erhvervsliv og uddannelsesudbydere. Det rette match handler jo ikke kun om antallet af nyuddannede. Det er lige så vigtigt, at de nyuddannede har den viden og de kompetencer, der kan styrke virksomhedernes konkurrenceevne. I sommeren 2008 nedsatte FBE i samarbejde med CBS, Center for Corporate Social Responsibility (cbscsr), en tænketank med professor Mette Morsing som formand. Tænketanken fik til opgave at drøfte, om danske virksomheder har et samfundsmæssigt ansvar, når det handler om strategisk kompetenceudvikling af medarbejdere og samspillet med uddannelsesudbyderne. Tænketanken består af et Strategi Forum og en Innovationsgruppe. En stor tak til alle, der har bidraget til arbejdet! Det gælder først og fremmest medlemmerne af tænketanken. Uden jeres viden og erfaringer havde vi ikke kunnet udarbejde denne rapport. Vi vil også gerne rette en særlig tak til alle, der tog sig tid til at blive interviewet til den undersøgelse, der ligger til grund for rapporten. Også tak til alle dem, der deltog i vores workshop, og som dermed var med til at kvalificere anbefalingerne. Endelig vil vi gerne takke en række nøglepersoner fra organisationer, virksomheder, ministerier og uddannelsesinstitutioner, som vi har trukket på undervejs. I rapporten kommer vi med en række anbefalinger til at styrke arbejdet med kompetenceudvikling og samspillet mellem virksomheder og uddannelsesudbydere. Vi håber, at vi med rapporten kan inspirere virksomheder, uddannelsesinstitutioner og politikere til at satse endnu mere på uddannelse og kompetenceudvikling. God læsning Peter Højland, formand for FBE Stina Vrang Elias, adm. direktør FUHU

8 KAPITEL 1 Indledning Udgangspunkt Udgangspunktet for udarbejdelsen af rapporten var et ønske om at styrke virksomhedernes arbejde med strategisk kompetenceudvikling og samtidig øge virksomhedernes samarbejde med uddannelsesudbydere. Ved projektets tilblivelse blev det diskuteret, hvorvidt danske virksomheder oplevede det som en del af deres samfundsansvar at kompetenceudvikle deres medarbejdere og samarbejde med uddannelsesudbydere. Det store spørgsmål er, hvorfor debatten om virksomheders sociale ansvar primært drejer sig om det rummelige arbejdsmarked, når man ser på den interne CSR-agenda i virksomhederne (den der handler om medarbejderne). Og spørgsmålet er endvidere, hvorvidt CSR-agendaen i Danmark kan udvides til ikke blot at handle om inklusion af de svagere medarbejdere på arbejdsmarkedet, men tillige om at sætte uddannelse og kompetenceudvikling endnu højere på dagsordenen i virksomhederne. Er disse temaer på danske virksomheders CSR-agenda, og hvis ikke har de så mulighed for at komme det? Formål Med afsæt i ovenstående problemstilling er det formålet med rapporten at synliggøre udfordringer med og muligheder for at sætte kompetenceudvikling og samspil med uddannelsesudbydere på CSR-agendaen i virksomhederne. Og med cases og konkrete anbefalinger er det ønsket at komme med inspiration til, hvordan kompetenceudvikling og uddannelse kan kobles til virksomheders samfundsansvar. Da både kompetenceudvikling og samarbejde med uddannelsesudbydere typisk varetages af virksomhedernes HR-medarbejdere var det oplagt, at interviewundersøgelsen, som er rapportens fundament, skulle sætte fokus på krydsfeltet mellem HR og CSR. Omdrejningspunkt og begrebsdefinition Omdrejningspunktet i rapporten er samspillet mellem HR og CSR. For begge fagområder gælder, at der findes mange forskellige definitioner. I rapporten har vi som referenceramme valgt at tage afsæt i nedenstående to forståelser. HR forvaltning af de menneskelige ressourcer HR, Human Resource, kan beskrives som forvaltningen af de menneskelige ressourcer i en organisation. HR handler således om, hvordan virksomheder håndterer, arbejder med og udvikler de menneskelige ressourcer. Hvordan tiltrækker, fastholder, udvikler og leder man de menneskelige ressourcer i virksomheden? Skal der ansættes nye profiler? Skal der ændres på organisationsstrukturen? Skal de eksisterende værdier udfordres? Skal ledelsesstilen korrigeres? Det er blot nogle af de spørgsmål, som HR beskæftiger sig med i bred forstand. CSR virksomhedernes sociale ansvar CSR, Corporate Social Responsibility, defineres som virksomhedernes arbejde med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter og i interaktionen med deres interessenter. Dermed omfatter CSR de aktiviteter, der gør en forskel for mennesker og miljø. CSR handler således om mange forskellige aktiviteter, der groft set kan deles op i ni områder, som vist i figur 1. Størstedelen af aktiviteterne vedrører eksterne interessenter og andre vedrører interne interessenter.

9 indledning 7 figur 1 OvERSIGT OvER CSR-AKTIvITETER Kommunikation HVORFOR mål HVAD hvilke CSRaktiviteter HVEM interessenter HVORNÅR anledninger HVORDAN stil og tone HVOR medier Interessentdialog Identifikation & overvågning Dialog & inddragelse Kommunikation Samfundsaktiviteter Partnerskaber Samarbejde med uddannelses- institutioner Samfundsstøtte Bidrag og sponsorering medarbejder- aktiviteter Forebyggelse Fastholdelse Integration CSR-innovation Nye processer Nye produkter/services & forretningsmodeller med CSR-profil Ledelse, vision og værdier God ledelsesskik Lave politikker, procedurer & retningslinjer for CSR Føre samfundsengagement ud i praksis Kundeaktiviteter Krav fra kunder Dialog med kunder Produktmærkninger miljøaktiviteter Forureningsforebyggelse Affaldsminimering Materiale- & energireduktion Miljøledelse Aktiviteter i leverandørkæden Risikovurdering Retningslinjer Krav til leverandører Samarbejde Kilde: erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2006). overskud med omtanke praktisk guide til virksomheders samfundsengagement

10 kapitel 1 8 I figur 1 er to områder fremhævet. Det gælder medarbejderaktiviteter og samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Det er de to sider af CSR, som er i fokus i rapporten. Afgrænsning Omdrejningspunktet i rapporten er diskussionen om ansvarlighed. Det har ikke været ønsket at give et fyldestgørende billede af, hvordan virksomheder konkret arbejder med kompetenceudvikling og samspil med uddannelsesudbydere generelt set. Derimod har det været formålet at se de to områder ud fra et CSR-perspektiv. Spørgsmål vedrørende virksomheders ansvar er således rapportens røde tråd, så det i rapporten undersøges, hvem der, ifølge virksomhederne, har ansvaret for kompetenceudvikling og samarbejde med uddannelsesudbydere. Vi ønsker således at rette et internt fokus på, hvordan virksomheder arbejder med værdiskabende CSR som et middel til at styrke rekruttering, fastholdelse og udvikling af medarbejdere. I rapporten peger vi ikke på, hvad der er rigtigt og forkert at gøre. Derimod ønsker vi med en række cases og konkrete anbefalinger at inspirere til at se nye muligheder for at koble HR og CSR som led i at skabe værditilvækst i virksomhederne. vi, hvordan HR-området kan drage nytte af virksomhedernes CSR-arbejde og omvendt, hvorfor CSR-funktionen er afhængig af et velfungerende HR-område. Kapitel 6: Omdrejningspunktet er kompetenceudvikling, og det undersøges, hvorvidt virksomhederne oplever et samfundsansvar i forhold til at udvikle deres medarbejdere. Derudover bliver det belyst, at CSR kræver kompetenceudvikling, og det diskuteres, på hvilket niveau medarbejderne skal kende til en virksomheds CSR-profil. Kapitel 7: Der sættes fokus på, om samarbejdet med uddannelsesudbydere opfattes som virksomhedernes samfundsansvar, og omvendt bliver det diskuteret, hvad der er uddannelsesudbydernes ansvar. I kapitlet ses der også nærmere på nogle af de barrierer, der kan være for et øget samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesudbydere. Kapitel 8: Perspektivering af undersøgelsens resultater. Selvom vi ser på koblingen mellem HR og CSR, er det ikke formålet at komme med en teoretisk gennemgang og diskussion af de to begreber. Kort om rapportens opbygning Kapitel 1-2: Formål og baggrund. Kapitel 3: Opsamling af interviewundersøgelsens hovedresultater og anbefalinger til at styrke arbejdet med kompetenceudvikling og samspillet mellem virksomheder og uddannelsesudbyder. Kapitel 4: Fremgangsmåde. Kapitel 5: Samspillet mellem HR og CSR med fokus på om virksomheder opfatter kompetenceudvikling og samarbejde med uddannelsesudbydere som en del af deres CSR-arbejde. I kapitlet indledes det med at undersøge, hvad der i virksomhedernes optik hører ind under henholdsvis HR- og CSR-området. Herefter viser

11 indledning 9

12 KAPITEL 2 10 baggrund Rekruttering en fremtidig udfordring For at sikre fremtidig vækst og et konkurrencedygtigt Danmark er virksomhederne afhængige af medarbejderne og den viden, som medarbejderne besidder. Viden er dermed fremtidens konkurrenceparameter, og det er derfor essentielt at drøfte, hvordan vi generer den bedste uddannelse og viden til dansk erhvervsliv. Tager vi de langsigtede briller på, kan vi se, at kampen om de dygtigste hoveder vil skærpes yderligere. Fremskrivninger af behovet for arbejdskraft viser nemlig, at der på langt sigt vil komme til at mangle arbejdskraft. En fremskrivning af arbejdskraftsituationen de næste ti år fra AE-Rådet viser, at der i 2018 vil mangle med en erhvervsuddannelse og med en videregående uddannelse (AE-Rådet, 2008). Og en fremskrivning fra FBE viser, at vi i 2030 kommer til at mangle op mod økonomer og merkantilt uddannede fra universiteter og erhvervsskoler (FBE, 2009). Udviklingen vil betyde store udfordringer for virksomhederne i forhold til at rekruttere de rigtige medarbejdere. Og det er derfor helt centralt at arbejde strategisk med rekruttering, udvikling og fastholdelse af de medarbejdere, som i løbet af ganske få år vil komme i meget høj kurs. En anden væsentlig årsag til, at der ligger store potentialer i at sætte fokus på og arbejde med medarbejderudvikling, er, at de unge medarbejdere kræver det. Medarbejderudvikling bliver nemlig endnu vigtigere at prioritere med indtoget af en ny type medarbejdere den såkaldte Generation Y. Generation Y, der netop i disse år for alvor er på vej ud på arbejdsmarkedet, stiller helt anderledes krav end den forudgående Generation X. De unge medarbejdere under 30 ser arbejdspladsen som det personlige væksthus, hvor der skal være plads og frihed til at realisere sig selv. Det betyder, at udvikling står højt på dagsordenen. Et andet karakteristika ved Generation Y er, at de ikke føler voldsom loyalitet over for arbejdspladsen hvis deres krav om udvikling ikke imødekommes, er de hurtigt på vej videre (Personalestyrelsen, 2005). Kendetegnene ved fremtidens medarbejdere vidner om, at der ikke blot ligger en udfordring i at få rekrutteret personer med de rigtige kompetencer og kvalifikationer en stor del af arbejdet begynder først for alvor, når medarbejderne er i virksomheden. Det er således nødvendigt at prioritere kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder højt. Det handler ikke kun om at skabe gladere medarbejdere og større trivsel i hverdagen, men også om at sikre rekrutteringsgrundlaget og mindske personaleomsætningen. Sidst men ikke mindst, så bidrager øget investering i kompetenceudvikling til at sikre virksomhederne den viden og de kompetencer, der er nødvendige for vækst på bundlinjen. Kompetenceudvikling og employability Udover at kompetenceudvikling tjener virksomhedernes bundlinje, så gavner et strategisk arbejde med kompetenceudvikling også den enkelte medarbejders employability. Det vil sige, at man som medarbejder er brugbar eller attraktiv for genansættelse på arbejdsmarkedet. En medarbejder med god employability har mulighed for alternative jobs det gælder både internt i virksomheden og eksternt på markedet. I relation til fastholdelsesaspektet kan dette tænkes at udgøre et paradoks for virksomhederne.

13 BAGGRUND 11 På den ene side skal virksomhederne tiltrække de rigtige profiler og give dem mulighed for faglig og personlig udvikling, mens de er ansat i virksomheden. Det er nødvendigt af hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne. Samtidig skal virksomhederne gøre en indsats for at fastholde medarbejderne, så de ikke går ud og finder et mere attraktivt job. Det er et grundvilkår for virksomheder i dag, for hvis medarbejderne ikke er værd at headhunte for andre, så er de heller ikke gode nok til den virksomhed, hvor de er ansat. Man kan dermed sige, at medarbejdernes employability både kommer virksomheden, den enkelte medarbejder og i sidste ende samfundet til gode. Først og fremmest får virksomheden tilført den viden og de kompetencer, der skal sikre et afkast på bundlinjen. Herudover bidrager udviklingen af den enkelte medarbejder til at sikre medarbejderens employability og en markedsværdi på jobmarkedet. Sidst men ikke mindst så spiller dette positivt tilbage til samfundet, idet konkurrencedygtige virksomheder og en veluddannet befolkning samlet set er det sikreste fundament for et samfund med stærk konkurrencekraft. Kompetenceudvikling gavner således både virksomhed, medarbejder og samfund. Og med dette på nethinden bliver det interessant at belyse, hvem der har ansvar for kompetenceudviklingen. Uddannelsesudbyderne spiller også en rolle En central medspiller i forhold til kompetenceudvikling er uddannelsesudbyderne. Deres mission er at øge konkurrencekraften i samfundet ved at medvirke i udviklingen af employable medarbejdere. Det sker først og fremmest ved at uddanne de unge, der skal til at gøre deres indtog på arbejdsmarkedet. De unge skal ikke bare uddannes. Nej, de skal derimod have den rigtige uddannelse, som der er brug for i virksomhederne. Herudover har uddannelsesudbyderne som mål at tilbyde efter- og videreuddannelsestilbud, der ligeledes matcher efterspørgslen i erhvervslivet. På den måde spiller uddannelsesudbyderne en central rolle, når det handler om at tilbyde de rigtige rammer for livslang læring. Så på den ene side handler kompetenceudvikling om aktiviteter i virksomheden som fx interne kurser, on-the-job training, sidemandsoplæring, mentorforløb mv. Aktiviteter, der ligger mellem virksomhed og medarbejder. Og på den anden side kan kompetenceudvikling, når det fx handler om efter- og videreuddannelse, også være en aktivitet, der ligger mellem medarbejder, virksomhed og uddannelsesudbyder. Figur 2 Dynamisk kompetenceudvikling mellem uddannelsesudbyder, medarbejder og virksomhed Figur 2 illustrerer, hvordan kompetenceudvikling er en dynamisk proces dels mellem medarbejder og virksom- Uddannelsesudbyder Virksomhed Kompetenceudvikling Medarbejder

14 kapitel 2 12 For det andet har CSR i de sidste ti år skabt en international opmærksomhed, som næsten udelukkende retter sig mod virksomhedernes ledelse af eksterne relationer. Udfordringerne og mulighederne omkring CSR for virkhed og dels mellem uddannelsesudbydere, virksomheder og medarbejdere. Tanken med at se kompetenceudvikling som en fortløbende proces mellem sidstnævnte tre aktører er, at dialogen og samspillet på tværs kan være en drivkraft, der på langt sigt bidrager til at generere det udbud af uddannelser, der er efterspurgt og dermed den viden, som virksomhederne har brug for. CSR er on the rise og kan gavne virksomhedens bundlinje I de senere år har der både i Danmark og internationalt været øget fokus på virksomheders sociale ansvar. Virksomheder oplever i stigende grad, at der stilles krav om, at de kan redegøre for deres visioner og strategier på CSR-området. Kravene kommer fra samarbejdspartnere, kunder, investorer, NGO er, medarbejdere, medier og andre interessenter. En anonym webbaseret undersøgelse fra Dansk Erhverv, foretaget i 2007, viser, at seks ud af ti virksomheder oplever, at omverdenen stiller krav om, at de arbejder med etisk ansvar. Det er en stigning på 21 pct. siden 2006 (Dansk Erhverv, 2007). I maj 2008 udsendte den danske regering Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar, der bl.a. stiller krav om, at de største danske virksomheder skal oplyse om deres arbejde med samfundsansvar i deres årsrapport. Hvis de store virksomheder ikke arbejder med samfundsansvar, skal de i årsrapporten forklare, hvorfor de ikke gør det. På denne måde er der fra regeringens side et krav til de store virksomheder om comply or explain. Formålet med handlingsplanen er at fremme virksomheders arbejde med forretningsdrevet samfundsansvar og gøre Danmark internationalt kendt for ansvarlig vækst (Regeringen, 2008). Både i Danmark og i udlandet er der tendens til, at CSR i højere grad ses som en mulighed for øget konkurrenceevne og finansiel vækst (Ellis & Eder-Hansen, in press), og hos virksomhederne er der forventninger om, at CSR kommer til at spille en endnu væsentligere rolle i fremtiden. Førnævnte undersøgelse fra Dansk Erhverv fastslår, at 81 pct. af virksomhederne vurderer, at CSR kommer til at spille en meget vigtigere eller vigtigere rolle fremover. Her er der tale om en stigning på 25 pct. siden På lignende vis fastslår en undersøgelse fra PA Consulting, at 9 ud af 10 af de største virksomheder i Danmark ikke har i sinde at nedjustere deres CSR-aktiviteter på trods af den finansielle krise. Tværtimod erklærer 44 pct., at de planlægger at udvide deres CSR-indsats, og 65 pct. vurderer, at CSR er af høj vigtighed for deres fremtidige vækst (PA Consulting, 2009). Særlig interessant er det at se på CSR-aktiviteterne på medarbejderområdet. Her mener 61 pct. af virksomhederne i Dansk Erhvervs undersøgelse, at disse aktiviteter har positiv økonomisk effekt. Kun 4 pct. af virksomhederne vurderer, at CSR-aktiviteter på medarbejderområdet har en negativ økonomisk effekt (Dansk Erhverv, 2007). Der er således skabt en situation, hvor der i stigende grad arbejdes med at integrere CSR i kerneforretningen, og hvor CSR i allerhøjste grad ses som en vej til øget vækst. Hvorfor et CSR-fokus på uddannelse og kompetenceudvikling? Et CSR-fokus på kompetenceudvikling og virksomhedernes samspil med uddannelsesudbyderne er interessant af flere grunde. For det første har den danske CSR-agenda siden 1994 været præget af et socialministerielt fokus på virksomhedernes ansvar for inklusion af de svage på arbejdsmarkedet. Som det er blevet beskrevet, er en af virksomhedernes største udfordringer, hvordan de tiltrækker, rekrutterer og fastholder velkvalificeret arbejdskraft. Inklusion af de svage i form af faglig og social kompetenceudvikling er stadig en del af virksomhedernes ansvar, men i takt med at udviklingen, af virksomhedernes vigtigste ressource medarbejderne bliver stadigt vigtigere for at sikre konkurrencedygtige virksomheder, har faglig og social kompetenceudvikling af hele medarbejdersiden fået en ny strategisk opmærksomhed. For at kunne tiltrække og fastholde de stærke medarbejdere er det i stigende grad nødvendigt, at virksomhederne skaber en bred vifte af muligheder for strategisk kompetenceudvikling.

15 BAGGRUND 13 somhedernes interne ledelse og medarbejderudvikling har spillet en svag rolle i analyser og diskussioner. Med regeringens globaliseringsstrategi er behovet for kompetente og veluddannede medarbejdere blevet understreget som et afgørende middel til at sikre en stærk konkurrencekraft og stærk sammenhængskraft i det danske samfund. Et CSR-fokus på uddannelsesudbydernes arbejde med kompetenceudvikling og samspil med uddannelsesinstitutionerne understøtter således også regeringens overordnede strategi for samfundet og visionen om bedre samspil mellem uddannelsesudbydere og erhvervsliv.

16 KAPITEL 3 14 Opsamling og anbefalinger Investering i uddannelse og kompetenceudvikling er helt centralt, hvis Danmark skal fortsætte sin position som et stærkt konkurrencedygtigt samfund. Det er derfor afgørende, at vi fra alle sider det gælder både virksomheder, uddannelsesudbydere og politisk system sætter ind i kampen om at styrke Danmarks position som et førende vidensamfund. Visionen med denne rapport er at bidrage til debatten om, hvordan vi sikrer et højt viden- og kompetenceniveau i samfundet, og hvilket ansvar danske virksomheder og uddannelsesudbydere har i den sammenhæng. Med nøgleord som ansvarlighed, uddannelse og kompetenceudvikling har vi valgt et perspektiv på problemstillingen, hvor vi ser på HR- og CSR-områderne i en række danske virksomheder. Med afsæt i en interviewundersøgelse blandt 24 personer fra HR-, CSR- og uddannelsesområdet har vi ønsket at udvikle viden om følgende tre områder: Samspillet mellem HR og CSR Kompetenceudvikling i et CSR-perspektiv Samspillet mellem virksomheder og uddannelsesudbydere Formålet med undersøgelsen har været at afdække, om HR og CSR kan berige hinanden, og om virksomhederne har et samfundsansvar på uddannelsesområdet, særligt når det handler om kompetenceudvikling af egne medarbejdere og samspillet med uddannelsesudbyderne. Som et skridt videre har vi ønsket at afdække, om dette ansvar kan kobles til virksomhedernes CSRarbejde. Det har ikke været ønsket at komme med et endeligt svar på, inden for hvilke områder HR og CSR bør arbejde sammen. Derimod er det håbet, at rapporten vil give rum til refleksion og inspirere til at se mulige områder, hvor HR og CSR kan berige hinanden. En række tendenser gør et CSR-perspektiv på uddannelse og kompetenceudvikling relevant og interessant. Når det handler om uddannelse og viden, ser vi følgende træk: Viden er fremtidens konkurrenceparameter, og det er derfor essentielt at drøfte, hvordan vi bedst muligt genererer den viden, som virksomhederne har brug for. Vi kommer på langt sigt til at mangle arbejdskraft. En fremskrivning af arbejdskraftsituationen fra FBE viser fx, at vi i 2030 kommer til at mangle op mod økonomer og merkantilt uddannede fra universiteter og erhvervsskoler. De unge nyuddannede bliver mere og mere krævende dels hvad angår virksomhedernes profiler, og dels hvad angår mulighederne for at udvikle sig på jobbet. Rekruttering, fastholdelse og medarbejderudvikling er således og bliver i endnu højere grad områder, som virksomhederne skal sætte fornyet strategisk fokus på. Vender vi blikket mod CSR-området, viser der sig også nogle interessante træk: CSR har i de sidste ti år skabt en international opmærksomhed, som næsten udelukkende retter sig mod virksomhedens ledelse af eksterne interessenter, hvorimod udfordringerne og mulighederne omkring CSR for virksomhedernes interne ledelse

17 Opsamling og anbefalinger 15 og medarbejderudvikling har spillet en svag rolle i analyser og diskussioner af CSR-agendaen. CSR spiller en større og større rolle og kan gavne virksomhedernes bundlinje. Ser man fx på CSRaktiviteterne på medarbejderområdet, peger 61 pct. af virksomhederne i en undersøgelse fra Dansk Erhverv (2008) på, at disse aktiviteter har positiv økonomisk effekt. Med afsæt i ovenstående baggrunde er det formålet med rapporten at sætte et internt rettet fokus på, hvordan virksomheder kan arbejde med værdiskabende CSR som middel til at styrke rekruttering, fastholdelse og udvikling af medarbejdere. Og det er håbet, at rapporten vil inspirere bredt, så vi fra alle sider i samfundet tager ansvar for udviklingen af de menneskelige ressourcer. Samspillet mellem HR og CSR Interviewundersøgelsen bag rapporten blev igangsat ud fra en hypotese om, at der var uopdagede potentialer i et øget samspil mellem HR og CSR. Det var særlig begrundet i, at CSR i mange sammenhænge har haft størst fokus på eksterne interessenter, og at den interne CSR-agenda i Danmark primært er blevet opfattet som det rummelige arbejdsmarked. Med afsæt i dette var det interessant at afdække, hvordan samspillet mellem HR og CSR er i en række danske virksomheder. Interviewundersøgelsen viser, at der på flere områder er et godt samarbejde, og at der på andre områder er et stort potentiale i en større kobling mellem HR og CSR. Mere konkret peger respondenterne i undersøgelsen på, at en virksomheds CSR-profil kan berige HR-området på tre områder: Tiltrækning: CSR er en væsentlig faktor særligt for unge der skal vælge arbejdsplads. Mange unge jobsøgende vil gerne høre om virksomhedens CSRarbejde. CSR-profilen kan således være med til at tiltrække nye medarbejdere og lette rekrutteringen. Fastholdelse: En klar CSR-profil kan give medarbejderne øget stolthed og motivation og kan derfor gavne fastholdelsen af medarbejderne. Positivt omdømme: CSR-profilen er med til at styrke virksomhedens omdømme. Et godt omdømme betyder som nævnt et bedre rekrutteringsgrundlag og bedre fastholdelse af medarbejderne. Det smitter af på omdømmet overfor kunder og samarbejdspartnere. Og i sidste ende får det en positiv effekt på bundlinjen. HR og CSR har brug for hinanden HR er en væsentlig medspiller for de personer, der arbejder med virksomhedens CSR-profil. Det skyldes, at CSR er afhængig af, at HR-området er velfungerende, da CSR kræver orden i eget hus. Man kan ikke prædike ansvarlighed udadtil, hvis man ikke samtidig har gode forhold for egne medarbejdere. HR-afdelingen er således en væsentlig medspiller for CSR-medarbejderne, når de skal have politikkerne forankret i organisationen. HR skal være med til at få kendskabet til virksomhedens CSR-profil ud til samtlige medarbejdere og er således vigtig, når CSR-strategierne skal implementeres, for hvis ikke man har HR med på vognen, så kan det ikke komme til at leve ordentligt. Eftersom CSR med fordel kan integreres i virksomheden, så det bliver måden, virksomheden driver forretning på, bliver CSR også et væsentligt element for HR-medarbejderne. En virksomheds ansvarlighedsprofil må derfor også være afspejlet i de tiltag, der udspringer fra HR-afdelingen, sådan at ansvarligheden skal afspejles i hele processen fra hyring til evt. fyring. HR kan fx have mangfoldighed som mål ved rekrutteringer og dermed koble mulige CSR-elementer til rekrutteringsprocessen. CSR har således brug for HR, og HR kan have gavn af en virksomheds CSR-arbejde. På den baggrund anbefaler FBE, at: Virksomhederne internt tager en diskussion af, hvorvidt og hvordan, man mere direkte og via handlinger vil benytte virksomhedens CSR-aktiviteter til at tiltrække og fastholde medarbejdere. HR og CSR har mange overlap, og der er ikke en klar afgrænsning mellem de to områder HR- og CSR-funktionerne begynder tilsyneladende at nærme sig hinanden inden for visse områder og få et større overlap, selvom der stadig er kerneområder, hvor

18 kapitel 3 16 Spørgsmål du kan stille i din virksomhed hvis du ønsker at bruge CSR-aktiviteter mere aktivt til at tiltrække og fastholde medarbejdere Vil vi slå mere på vores CSR-profil i jobannoncer? Skal vi fortælle mere om CSR-profilen under ansættelsessamtaler? I hvor høj grad skal CSR indgå i introduktionsforløbet for nye medarbejdere? Hvordan kan vi bruge vores CSR-profil til at fastholde medarbejdere? Kompetenceudvikling i et CSR-perspektiv Et af formålene med rapportens undersøgelse er at se på CSR i forhold til egne medarbejdere, hvilket gør kompetenceudvikling til et centralt tema. Vi har ønsket at undersøge, hvorvidt virksomhederne opfatter komde to funktioner er klart adskilte. Det kom blandt andet til udtryk i en kategoriseringsøvelse under interviewene, hvor respondenterne blev bedt om at opdele 25 virksomhedsaktiviteter i henholdsvis en HR-, en CSR- og en begge dele- bunke. Der er rigtig mange områder, hvor respondenterne ser et overlap mellem HR og CSR. Det gælder bl.a. systematisk arbejde med at fremme mangfoldighed og ligestilling, oprettelse af praktikpladser og opretholdelse af et godt psykisk arbejdsmiljø. At der ifølge respondenterne er mange HR-opgaver, der har et element af CSR, understreger således potentialet og mulighederne i et øget samarbejde mellem de to funktioner. Kategoriseringsøvelsen illustrerede og bekræftede os i, at der ikke er to identiske opfattelser af, hvad HR og CSR er, hvilket kan gøre det vanskeligt for virksomhederne, når de skal rapportere om deres CSR-arbejde. For hvilke aktiviteter skal virksomheden inkludere i en eventuel CSR-rapportering, når der langt fra er konsensus om, hvad CSR overhovedet er? Selv i de samme virksomheder så vi, at respondenterne havde meget forskellige oplevelser af, hvad der ligger indenfor henholdsvis HR og CSR. På den baggrund anbefaler FBE, at: Virksomhederne skaber interne netværk, hvor medarbejdere med interesse og ansvar for HR og CSR jævnligt mødes og diskuterer forståelsen af HR og CSR, fælles snitflader, og hvordan områderne evt. kan spille endnu mere sammen i forhold til konkrete aktiviteter. Virksomhederne overvejer at udvikle en implementeringsplan med fokus på målsætninger og ansvarsfordeling for de indsatsområder og aktiviteter, der ligger i krydsfeltet mellem HR og CSR. At der ikke er to ens opfattelser af, hvad HR, CSR og ansvarlighed er i virksomhederne betyder endvidere, at der flere steder er stor uklarhed om, hvad det er, de forventes at oplyse, når de 1100 største virksomheder som følge af den nye lov om samfundsansvar skal redegøre for deres samfundsansvar eller manglen på samme. Den store uklarhed, der hersker med hensyn til begreber og sammenhænge mellem HR og CSR, viser, at der kan være brug for afklaring og forskning på området. FBE anbefaler derfor, at: Viden- og forskningsinstitutioner samt eksperter inden for HR- og CSR-området arbejder videre med at belyse samspillet mellem HR og CSR med særlig fokus på koblingen mellem virksomhedernes samfundsansvar og kompetenceudvikling af medarbejdere samt samspillet med uddannelsesudbyderne.

19 Opsamling og anbefalinger 17 Spørgsmål du kan stille i din virksomhed hvis du ønsker at drøfte fælles snitflader mellem HR og CSR Hvordan kan HR og CSR i det hele taget berige hinanden? Er der fordele i sammen at udvikle spørgsmål til medarbejderundersøgelser? Kan formidling til årsrapporter samt andet materiale til medarbejdere, kunder og - andre interessenter med fordel skrives i fællesskab? Hvad er vores målsætninger for de højest prioriterede CSR-emner, og hvordan skal det ned brydes til operationelle vejledninger for medarbejderne (politikker, charters kampagner mv.)? Hvilke kompetencer er nødvendige for at realisere CSR-strategien? petenceudvikling af medarbejderne som en del af deres sociale ansvar, og i så fald hvordan dette kommer til udtryk i konkrete aktiviteter. Medarbejderudvikling er et samfundsansvar Respondenterne i undersøgelsen giver generelt udtryk for, at de ser det som deres samfundsansvar at udvikle medarbejderne. Flere tilkendegiver, at virksomhederne har et ansvar for at holde deres medarbejdere opdaterede og kompetente, så den viden, medarbejderne kommer med, ikke eroderer ude i virksomhederne. Det er med andre ord virksomhedernes ansvar at holde deres medarbejdere employable forstået på den måde, at medarbejderne skal være ansætbare og have gode muligheder for alternative jobs både internt i virksomheden og eksternt hos andre virksomheder. Employability-begrebet bliver hermed en af de nøgler, der knytter CSR og kompetenceudvikling sammen, eftersom virksomhederne giver udtryk for, at det er virksomhedernes ansvar at holde medarbejderne employable. Virksomhederne er ikke bange for at investere tid og penge i kompetenceudvikling med fare for, at de dygtigste medarbejdere efterfølgende bliver snuppet af andre virksomheder. Derimod ser mange af interviewpersonerne medarbejderflowet som et økosystem, hvor der både gives og tages. De udvikler medarbejdere som en dag forlader dem, ligesom de selv modtager veludviklede medarbejdere fra andre virksomheder. På den måde kan virksomhederne siges at tage ansvar for det samlede arbejdsmarked såvel som for deres egne brancheområder, i og med at de via medarbejderud- vikling tilfører branchen et højt kompetenceniveau og videnflow. Faktisk kan det ligefrem være en fordel for virksomhederne at sende dygtige og veludviklede medarbejdere ud i verden, da det gavner virksomhedens omdømme. Retorisk betragtes kompetenceudvikling ikke nødvendigvis som CSR Respondenterne i undersøgelsen ser det altså som et samfundsansvar generelt at holde medarbejderne employable. Undersøgelsen viser samtidig, at det ikke er ensbetydende med, at virksomhederne altid ser kompetenceudvikling som en del af deres CSR-arbejde. Rent retorisk lader det til, at mange virksomheder primært benytter betegnelsen CSR, når der er tale om kompetenceudvikling af såkaldt svage medarbejdere, mens kompetenceudvikling af stærke medarbejdere ofte ikke betragtes som CSR, men blot som en del af virksomhedernes mere overordnede samfundsansvar. Virksomhederne kan således godt omtale udvikling af medarbejdere som et samfundsansvar, men det er ikke for alle ensbetydende med, at de fx synes, der skal stå noget om medarbejderudvikling i deres CSR-rapporteringer. Blandt respondenterne i undersøgelsen er der forskellige bud på, hvornår kompetenceudvikling er CSR. De forskellige bud er: Når virksomheden sørger for, at medarbejderne generelt er employable.

20 kapitel 3 18 CSR-elementet består i at sørge for at udvikle alle medarbejdere og ikke bare de, der selv ytrer ønsker om udvikling. Når en virksomhed sørger for ikke at enspore medarbejderne til kun at kunne varetage jobs inden for egen virksomhed. Når en virksomhed udvikler sine medarbejdere til nye jobmuligheder, når de kan se, der venter nedskæringer forude. Hvorvidt kompetenceudvikling betragtes som CSR beror således på flere faktorer. For det første handler det naturligvis om den enkelte virksomheds fortolkning af CSR-begrebet. Herudover handler det om, hvem der udvikles, og helt centralt hvorfor udviklingen sker, og hvordan denne er koblet til virksomhedens forretningsstrategi. Uklarhed om koblingen mellem kompetenceudvikling og samfundsansvar Samstemmende lyder det fra interviewpersonerne, at virksomhederne har et samfundsansvar for at kompetenceudvikle medarbejderne. I rapporten fremgår det ikke klart og tydeligt, hvordan virksomhederne konkret arbejder med koblingen mellem kompetenceudvikling og samfundsansvaret. For flere af respondenterne handler det om at sikre den enkelte medarbejders employability. Det kan fx ske ved, at interne kurser gøres bredere, så medarbejderne ikke uddannes snævert men derimod får nogle generiske kompetencer, som de kan bruge i anden sammenhæng. Det kan også handle om at udvikle kompetenceprofiler for medarbejderne, så det på den måde sikres, at den enkeltes kompetenceudvikling kommer både virksomhed og medarbejder til gode. Rapporten giver således anledning til at få sat større fokus på, hvordan sammenhængen mellem kompetenceudvikling og samfundsansvar konkret kan komme til udtryk. FBE anbefaler derfor, at: Virksomhederne arbejder strategisk og ansvarligt med kompetenceudvikling blandt andet ved at arbejde med kompetenceprofiler, der kan afdække nuværende og forventet kompetenceniveau hos den enkelte medarbejder. Og med afsæt i dette kan der udvikles ansvarlige langsigtede udviklingsplaner. KPI er kan gavne HR- og CSR-agendaerne For at få den ønskede effekt af konkrete CSR- og HRaktiviteter kan der være brug for at se på de nøgletal, som ledere og medarbejdere måles på fx KPI er Key Performance Indikators. KPI er bruges typisk til at måle ledere og medarbejderes performance på budgetter, indtjening, konkrete og målbare mål. KPI er omfatter ikke i samme grad evnen til at håndtere eller leve op til de mere bløde værdier og målsætninger i virksomheden. Skal HR- og CSR-aktiviteter endnu højere på dagsordenen i virksomhederne, vil det derfor være en god ide at sætte endnu større fokus på, hvordan man kan måle på disse områder. Det anbefales derfor, at: Virksomhederne kobler HR og CSR-aktiviteter sammen med incitaments- og performancestrukturen for ledernes personlige nøgletal som fx KPI er. Det vil være en god ide at udvælge 4-5 HR/ CSR-nøgletal, som vil være relevante at måle på set i forhold til virksomhedens identitet, målsætninger og forretningsstrategi. Medarbejderne skal uddannes i og informeres om CSR Hvad angår kompetenceudvikling og CSR, bliver det endvidere fremhævet under interviewene, at implementering af CSR kan siges at kræve kompetenceudvikling. Medarbejderne bliver selvsagt nødt til at have kendskab til virksomhedens CSR-profil, hvis de skal handle efter den. Blandt de medvirkende virksomheder i undersøgelsen er der et ønske om, at alle medarbejderne skal have en CSR-bevidsthed og have en fornemmelse af, hvordan virksomhedens CSR-profil påvirker virksomhedens kultur. Denne CSR-bevidsthed kan øges gennem en række forskellige tiltag, hvor medarbejderudvikling er én blandt mange muligheder.

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a

CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a PwC s forretning er betinget af vores evne til at tiltrække, udvikle og fastholde de dygtigste i branchen. 2 PwC

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation CSR ER AFGØRENDE FOR FORRETNINGEN Forretningsdrevet CSR handler om at tage ansvar og bidrage positivt til samfundsudviklingen

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

HR-Centret Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser

HR-Centret Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser NOTAT HR-Centret 27-08-2015 Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser Kommunens HR-strategi er i årene 2015-2018 pejlemærke for de HR-indsatser, som ledere på alle niveauer skal

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Forretningsdrevet samfundsansvar

Forretningsdrevet samfundsansvar Forretningsdrevet samfundsansvar - Eller hvordan en virksomhed får overblik over deres aktiviteter indenfor samfundsansvar og vurderer behovet for en regelmæssig gennemgang af aktiviteter og behov Fuldmægtig

Læs mere

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Side 1/16 Indhold Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Analysens resultater... 4 1. CSR i virksomheden... 4 Erfaring med CSR... 4 Forankring i organisationen... 4 Betydning

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed AM2008 - workshop Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed Birgitte Poulsen, CABI og Pernille Risgaard, Sekretariatet for Det Sociale Indeks Vel mødt! 13.00 Velkommen 13.10 Derfor spiller

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

OVERSKUD MED OMTANKE

OVERSKUD MED OMTANKE EVALUERING AF PROJEKT OVERSKUD MED OMTANKE December 2007 - et projekt om samfundsansvar i små og mellemstore danske virksomheder BAGGRUND Globaliseringen har i stigende grad lagt pres på mindre virksomheder

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

DET FAGLIGE ARBEJDE OG FORBUNDET - STRATEGI

DET FAGLIGE ARBEJDE OG FORBUNDET - STRATEGI 23. MARTS 2015 JRC / LDG 201403377 DET FAGLIGE ARBEJDE OG FORBUNDET - STRATEGI Ansvarsområdet har ved udarbejdelse af strategi taget udgangspunkt i de af landsmødet vedtagne indsatsområder og ansvarsområdets

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning www.pwc.dk/årsrapport CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a Ansvarlighed gennem vores forretning PwC Danmark

Læs mere

Virksomheder øger den ansvarlige indsats

Virksomheder øger den ansvarlige indsats Organisation for erhvervslivet. maj 2 Virksomheder øger den ansvarlige indsats AF CSR KONSULENT DORTE GRAM NYBROE, DGNY@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Den økonomiske krise rammer

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Dorte Stigaard Direktør Region Nordjylland Samspil mellem politikker og aktører Erhvervsudvikling Virksomheder,

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

STRATEGI CAMPUS KØGE

STRATEGI CAMPUS KØGE STRATEGI CAMPUS KØGE 2016 2018 Udarbejdet af CAMPUS Køges Projektgruppe - til fordel for CAMPUS Køges elever, studerende, kursister, medarbejdere, partnere og det samfund, vi er en del af. INDIVIDET SKABES

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

CSR-rapport 2012/13. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a. www.pwc.dk/aarsrapport

CSR-rapport 2012/13. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a. www.pwc.dk/aarsrapport www.pwc.dk/aarsrapport CSR-rapport 2012/13 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab ANSVARLIGHED GENNEM VORES

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Skab forretning med CSR

Skab forretning med CSR VELKOMMEN I DANMARKS CSR HUS Skab forretning med CSR Opbyg de rette CSR kompetencer og løsninger i samarbejde med Green Network GREEN NETWORK MAKE CSR YOUR BUSINESS NÅ I MÅL MED CSR Få styr på kvaliteten

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Forretningsdrevet samfundsansvar

Forretningsdrevet samfundsansvar Forretningsdrevet samfundsansvar - Eller hvordan en virksomhed får overblik over deres aktiviteter indenfor samfundsansvar og vurderer behovet for en regelmæssig gennemgang af aktiviteter og behov Fuldmægtig

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

BLIV MEDLEM AF FORUM FOR BÆREDYGTIG FORRETNING. Side 1

BLIV MEDLEM AF FORUM FOR BÆREDYGTIG FORRETNING. Side 1 BLIV MEDLEM AF FORUM FOR BÆREDYGTIG FORRETNING Side 1 Virksomheder mener: At CSR er relevant for forretning og bundlinje. At de gerne vil videre med deres CSR-arbejde. At de kan lære noget af andre virksomheders

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

EN KOMMUNE OG ET ARBEJDSMARKED I VÆKST

EN KOMMUNE OG ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Beskæftigelsesudspil 2016: EN KOMMUNE OG ET ARBEJDSMARKED I VÆKST I Randers er vi ikke bange for at tænke nyt og prøve ting af. Vi er mere optagede af at stimulere og afprøve nye veje. På tværs af ildsjæle,

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

PFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund

PFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 Investering i et bæredygtigt samfund PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 INVESTERING I ET BÆREDYGTIGT SAMFUND For PFA er det en grundlæggende del af forretningsmodellen at tage et medansvar

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen. Aalborg Handelsskole Mål og strategier 2012-2017 Indhold 4 Vision og værdier 6 Fokusområde 1 - erhvervslivets skole 7 Fokusområde 2 - den internationalt orienterede skole 8 Fokusområde 3 - den digitale

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

ATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEG

ATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEG RATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATE GI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STR ATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI

EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI Adm. direktør Henrik Engelund, core:workers DI Service Årsdag 2015 Fremtidens Arbejdskraft MOVING PEOPLE THROUGH INTERNAL, CORPORATE & EMPLOYER COMMUNICATION

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik Den attraktive arbejdsplads Personalepolitik Personalepolitik for Region Syddanmark Hovedudvalget for Region Syddanmark har godkendt en overordnet personalepolitik for hele regionen i december 2007. Personalepolitikken

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

TryghedsGruppens investeringsstrategi * vedtaget af repræsentantskabet 1. november 2012

TryghedsGruppens investeringsstrategi * vedtaget af repræsentantskabet 1. november 2012 TryghedsGruppens investeringsstrategi * vedtaget af repræsentantskabet 1. november 2012 TryghedsGruppen har siden foråret 2012 arbejdet med at udvikle en ny investeringsstrategi. De vigtigste input i denne

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Årsberetning for året 2008.

Årsberetning for året 2008. Årsberetning for året 2008. Så er det igen blevet tid til at se tilbage på endnu et år i NOCA, og jeg vil derfor her gøre status over foreningens aktiviteter i 2008. Som også vil være temaet for konferencen

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

gladsaxe.dk Personalepolitik

gladsaxe.dk Personalepolitik gladsaxe.dk Personalepolitik 2016 1 personalepolitik I Gladsaxe Kommune har vi høje ambitioner. Vi er en stærk velfærdskommune, der løser de kommunale opgaver på et højt niveau. Vi er en kommune, som prioriterer

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

GEUS PERSONALEPOLITIK

GEUS PERSONALEPOLITIK OKTOBER 2012 GEUS PERSONALEPOLITIK G E U S FORORD Det er afgørende, at GEUS mission, vision og værdier understøttes af en personalepolitik. GEUS overordnede vision: Geologi for et samfund i forandring

Læs mere

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Dagens menu 1. Dagens menu 2. Hvem er jeg og hvor kommer jeg fra? 3. EnergiMidt hvad er det? 4.

Læs mere