Rapport over aktiviteterne. i 1995
|
|
- Silje Eriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapport over aktiviteterne i 1995
2 Videncenter for Halm- og Flisfyring
3 Indholdsfortegnelse 1. Generely om arbejdet i Indledning Vurdering af de opnåede resultater 1 2. Beskrivelse af aktiviteterne Igangsætningshjælp Videnformidling Videnindsamling Tværgående aktiviteter 6 3. Organisation 8 4. Budget og regnskab for side Bilagsfortegnelse Bilag 1: Idriftsatte halm- og flisfyrede varmeværker i 1995 Bilag 2: Igangsætningshjælp ydet i 1995 Bilag 3: Henvendelser til Halm- og Flisinformationen Bilag 4: Videnblade, der hidtil er udsendt i 1995 Bilag 5: Afholdte foredrag Bilag 6: Afholdte møder samt deltagelse i møder, konferencer m.v. Bilag 7: Oversigt over artikler m.m. Bilag 8: Oversigt over publikationer Bilag 9: Oversigt over udenlandske besøgsgrupper
4 1 1. Generelt om arbejdet i Indledning Videncentrets arbejdsindsats har ligget indenfor de fire hovedområder: 1. Igangsætningshjælp 2. Videnformidling 3. Videnindsamling 4. Tværgående aktiviteter (Sidstnævnte omfatter bl.a. projektledelse, serviceydelser for Energistyrelsen og trykning af publikationer) Hovedvægten har ligget på igangsætningshjælp og videnformidling, og i forhold til 1994 har den væsentligste ændring været, at interessen for mindre træ- og halmfyrede anlæg er vokset kraftigt. Det skyldes dels, at markedet for nye biobrændselsanlæg er rykket ud i område 4 (private og offentlige institutioner, større gårde m.v.), og dels at Energistyrelsen for at øge envendelsen af biomasse har iværksat en ny godkendelses- og tilskudsordning for mindre biomasse anlæg. For Videncentret har det (især sidst på året) medført en øget efterspørgsel after Videncentrets igangsætningshjælp. Da sagerne er af meget forskellig karakter og størrelse, er igangsætningshjælpen blevet mere nuanceret også med hensyn til antallet af timer, der bruges på hver enkelt sag. Desuden har henvendelser til halm- og flisinformationen fra de forskellige målgrupper i stigende grad drejet sog om valg af anlægstyper og brændsel, miljø (tungmettaller), økonomi m.v. De fire Videncenter parters tilknytning til de væsentlige fagområder indenfor biomasseenergi er centrets særlige styrke, og danner en solid basis for at kunne formidle up to date viden til målgrupperne. Medarbejdernes øvrige arbejde og brede kontakt til såvel internt som eksternt fagligt bagland bidrager ligeledes til, at Videncentret kan opfylde målsætningen om, at "...formidle viden om faste brændsler som halm og træflis til energiformål".
5 2 1.2 Vurdering af de opnåede resultater Udfra tilbagemeldinger, henvendelser og kommentarer Videncentret har fået i forbindelse med det udførte arbejde, er det vurderingen, at der også i 1995 er udført et arbejde omkring videnindsamling -formidling, der har været til gavn for målgrupperne og har været medvirkende til, at den danske interesse for halm og træ til energiformål fortsat er høj, og at udlandets interesse for dansk biomasse know-how er usvækket. Efterspørgslen efter Videncentrets ydelser har ligget på samme høje niveau som sidste år. Som følge af den udvikling, der har været på området, har der en større tendens til forskydning mellem hovedaktiviteterne end tidligere. Eksempelvis har omsætningen på igangsætningsområdet været ca. 15 % lavere end i Antallet af sager har dog været stort set det samme, men med en tendens til, at sagerne er blevet mindre i omfang. Det er ligeledes vurderingen, at de opstillede mål i stor udstrækning er blevet nået. Specielt har det været positivt, at interessen for igangsætningssager er steget i de sidste tre måneder af En medvirkende årsag hertil er Videncentrets opsøgende arbejde. Den tendens forventes at fortsætte i Gennem formidlingsarbejdet f.eks. artikler, foredrag m.v. er Videncentret ligeledes med til at præge den offentlige debat på biomasseområdet. Et eksempel er indførelsen af svovlafgift på biobrændsler. Videncentret har her rådgivet og vejledt Skatteministeriet om et korrekt beregningsgrundlag for afgiften. Centrets viden og kontakt-netværk er desuden blevet styrket, hvilket skaber en god baggrund for det fortsatte arbejde.
6 3 2. Beskrivelse af aktiviteterne 2.1 Igangsætningshjælp Som udgangspunkt har igangsætningshjælpen omfattet 80 timers gratis rådgivning fra én eller flere af Videncentrets parter. Da sagerne gradvist er blevet mindre er omfanget af hjælpen også blevet gradueret, men princippet om, at en igamgsætningssag føres frem til et beslutningsgrundlag er blevet fastholdt. På 23 lokaliteter er der i 1995 ydet egentlig igangsætningshjælp. Desuden er der ydet en mere begrænset bistand til at antal mindre fyringsanlæg på institutioner, godser m.m. I bilag 2 er anført de igangsætningssager, der har været arbejdet på i 1995 samt en status for sager fra sidste år. Stort set alle sager har været barmarksprojekter, hvor der søges etableret en helt ny fjernvarmeforsyning omfattende såvel varmecentral som net. Som noget nyt er der kommet flere "nabovarmeprojekter" til. D.v.s. projekter, hvor en større gård eller institution ønsker at etablere et biomasseanklæg og at sælge varme til omliggende bygninger. Antallet af sager med konverteringer er faldet, primært som følge af den usikkerhed der hersker omkring mulighederne for omstilling til kraftvarme på biomasse. Der er idriftsat 4 flisfyrede og 1 halmfyret fjernvarmeanlæg i Den stagnation, der allerede kunne spores i 1994, har ganske vist medført næsten det samme antal sager som i 1994, men der er brugt færre timer, og færre anlæg er etableret. En del sager er startet sent på året eller kører kun langsomt frem, og ud af 23 sager er der omkring 13, der fortsætter i Det tilsvarende tal for 1994 sager er 4 ud af 22. Bl.a. på den baggrund har en vigtig aktivitet i 1995 har været en styrkelse af det opsøgende arbejde på igangsætningsområdet.
7 4 Det opsøgende arbejde, der er igangsat i 1995 forventes dog først at slå rigtigt igennem i den sidste del af 1995 og i 1996, således at antallet af sager igen vil være stigende. Interessen er der (jævnfør Videncentrets barmarksundersøgelse fra 1994), men ofte mangler der "et lille skub", som Videncentret i kraft af igangsætningshjælpen håber at kunne give. Energistyrelsens nye tilskudsordning og den igangværende informationskampagne "FYR BARE LØS" forventes at bidrage til øget aktivitet specielt vedrørende mindre fyringsanlæg. Med tilskud kan der i dag gennemføres projekter, der tidligere blev opgivet p.g.a. for høj varmepris. Da projekterne bliver mindre og derfor mere følsomme overfor driftsomkostningerne, har Videncentret fortsat arbejdet på løsninger, der kan nedbringe omkostningerne (f.eks. brug af lokale håndværkere, den lokale smed passer anlægget og samdrift med nærliggende fjernvarmeværk). Cirka 3 ud af 4 sager drejer sig fortsat om træ som brændsel. Fordelene ved at benytte træ er en kombination af rimelig lav brændselspris og driftsfordele (for flisanlæg især kondenserende røggaskøler, for pilleanlæg især håndtering og lagring). Alt i alt er træ for tiden i de fleste tilfælde et mere attraktivt brændsel end halm. Interessen for at kombinere biogas med halm/træ er stigende, og Videncentret har aftalt med Energistyrelsen, at der i forbindelse med start af nye igangsætningssager omtales muligheden for biogas. Egentlig rådgivning foretages ikke af Videncentret, men af Energistyrelsen. 2.2 Videnformidling Videnformidlingen har haft et større omfang i 1995 end forventet. En medvirkende årsag er, at henvendelserne til halm- og flisinformationen langsomt ændrer karakter i retning af mere specifikke tekniske spørgsmål om drift, energiafgrøder, kraftvarme m.v., som det tager længere tid at besvare, men også at kredsen af spørgere er blevet meget bredere i takt med den øgede interesse i område 4. Desuden har der
8 5 været nogle specielle opgaver (se nedenfor), der har været tidskrævende. Der har ligeledes været en stigende tendens på formidlingsområdet indenfor emner, hvor der i samfundet generelt er en øget interesse. Det gælder f.eks. træforgasning, nye brændsler (energiafgrøder, affaldstræ, energikorn m.v.), mindre anlæg (især mindre, private anlæg på større gårde, institutioner m.v.) og miljø (især tungmetaller og svovlafgift). Halm- og Flisinformationen Der har været et uændret stort antal forespørgsler til halm og flisinformationen (981 henvendelser mod 972 i samme periode i 1994). Også her har interessen for træ fortsat været dominerende. Det høje niveau vidner om, at målgruppen bliver hjulpet gennem de besvarelser, der kommer fra Videncentret. I bilag 3 er henvendelserne fordelt på 9 kategorier. Der har været en mindre stigning i antallet af henvendelser fra varmeværker og mindre fyringsanlæg, hvilket falder godt i tråd med den øgede interesse for driften af anlæg og for de mindre fyringsanlæg i område 4. Derimod er antallet af henvendelser fra brændselsleverandører faldet, hvilket kan hænge sammen med at markedssituationen for træ er forbedret. Henvendelser fra "andre" er fortsat en betydelig gruppe, og udenlandske henvendelser (hovedsagelig fra Tyskland, Sverige, Østrig og Schweiz) samt henvendelser fra studerende udgør omkring halvdelen af denne gruppe. Specielle emner Lov om svovlafgift Vedtagelsen af Lov om afgift af svovl af 2. juni 1995 gav en ret pludselig og omfattende aktivitet i Videncentret. Mange var usikre på konsekvenserne af afgiften, og det medførte mange henvendelser. For at kunne besvare dem satte Videncentret sig grundigt ind i sagen og
9 6 fandt bl.a., at lovens forudsætninger for beregning af afgiften på biobrændsler var upræcise. På den baggrund foreslog Videncentret ændringer i det tekniske grundlag. Forslagene blev modtaget positivt i Skatteministeriet, men af tidsmæssige årsager blev de ikke indarbejdet i lovforslaget, der dog skal revideres i Efter lovens vedtagelse har Videncentret skrevet flere artikler om emnet. Naturgas og biomasse Naturgas og biomasse konkurrerer fortsat på energimarkedet ofte med naturgas som "vinder" ikke mindst som følge af de gældende tilskud til elproducerende anlæg. Flere barmarks-projekter er også i 1995 faldet til jorden, fordi en naturgas kraftvarmeløsning gav en lavere varmepris p.g.a. 10-øres afgiftsrefusionen. Brændselsfleksible anlæg Interessen for de såkaldte brændselsfleksible anlæg, hvor der med kort varsel kan skiftes mellem f.eks. halm og træ, blevet svækket i Den gode høst i 1994 og '95 er antagelig en væsentlig årsag hertil. Træpiller Den modsatte tendens gælder for træpilleområdet, hvor både brændselsproducenter og -leverandører og nu også distributionsleddet satser på dette håndteringsvenlige og fyringsteknisk gode brændsel. Videncentret har da også haft et øget antal henvendelser med relation til træpiller. Emner som produktion, priser og miljøkonsekvenser har været dominerende. Videnblade Antallet af modtagere af Videnblade er steget fra 298 i slutningen af 1994 til 311 pr. 30. september. I forbindelse med henvendelser udsendes enkelte Videnblade sammen med anden dokumentation. I bilag 4 er anført en liste over Videnblade udgivet i 1995 samt en opgørelse over abonnenternes fordeling på forskellige målgrupper. Artikler bl.a. i Dansk BioEnergi
10 7 Tidsskriftet "Dansk BioEnergi" er fortsat et af Videncentrets vigtigste formidlings fora, og der er indtil nu publiceret 6 artikler i Forud for hver deadline for udgivelse er Videncentret i kontakt med redaktøren. Ved den lejlighed udveksles input og ideer til artikler også nogle, som Videncentret ikke selv skriver. Den stigende interesse for træ har ført til et øget antal publikationer i tidsskrifter om skov og træ. Bl.a. er der udgivet 7 videnblade i "Skovbrugsserien". Af bilag 7 fremgår hvilke artikler Videncentret har udarbejdet i Generelt informationsmateriale Publikationerne "Halm til energiformål -Teknik - Miljø - Økonomi" (kaldet "Halmbogen") og den tilsvarende "Flisbogen" er også i 1995 blevet distribueret til et stort antal personer, institutioner m.v. både i og udenfor Dannark. Specielt i udlandet er interessen stor, og de tilbagemeldinger Videncentret får indikerer, at der er tale om et grundlæggende materiale, der ikke findes mage til andre steder. Der er i efteråret søgt penge til genoptrykning af "Flisbogen", mens oplaget af "halmbogen" har været stort nok til at dække efterspørgslen. I 1995 har Videncentret opdateret folderen, der indeholder en oversigt over biomasse rapporter m.v. udgivet af de 4 institutter. Foredrag m.m. Uden at der kan peges på nogen speciel grund, har foredragsaktiviteten været mindre i Som sidste år har ca. 25 % været foredrag i udlandet. Bilag 5 omfatter denne aktivitet. Udlandsaktiviteter Videncentret har også i år fået mange henvendelser fra udlandet især fra Tyskland, Sverige, Østrig og Schweiz, og har deltaget i møder og konferencer. Interessen samler sig omkring de erfaringer, der er gjort i praksis, og om den teknologiske udvikling (i regi af Energiforskningsprogrammet og UVE ordningen.
11 8 Som et af de danske kontaktsteder for udenlandske henvendelser, er det fortsat vigtigt, at Videncentret besvarer de udenlandske henvendelser meget omhyggeligt. Der er nemlig ofte tale om den første kontakt til Danmark, og enhver henvendelse er en potentiel kunde for danske producenter. Der er også i år blevet sendt et større antal af de oversatte udgaver af "Halmbogen" og "Flisbogen" samt af rapporten "Anlægs- og driftsdata fra flisfyrede varmeværker" til udlandet. Besøg fra udlandet har været fra en meget blandet landegruppe. Formålet med besøgene har været at få information om danske biomasseanlæg, og Videncentret har på den måde formidlet information om dansk teknologi, know-how og energipolitik. Besøgene har som regel omfattet rundvisninger, foredrag samt udsendelse af informationsmateriale. I bilag 9 er anført en liste over udenlandske besøgsgrupper. Samarbejde med Danske Fjernvarmeværkers Forening Samarbejdet med DFF's sekretariat og brændsels-grupper er fortsat vigtigt for Videncentret. Deltagelse i gruppernes møder, hvor driftspersonale fra halm- og flisfyrede varmeværker deltager, er af stor betydning både m.h.t. videnindsamling og -formidling. Det er også en god måde at holde kontakt til værkerne på. Ofte holder Videncentret indlæg på møderne. Dff's sekretariat og Videncentret har udvidet samarbejdet, og bl.a. foregår der nu en løbende udveksling af information omkring brændselspriser og data for anlæg Kontakten til elværkerne Elværkernes aktiviteter på biomasseområdet har også i 1995 medført en række henvendelser, som dog ikke når op på niveauet fra sidste år. Det er ofte henvendelser om fremskaffelse, håndtering, transport og lagring af flis og halm. Herudover har Videncentret vurderet mulige kraftvarmeløsninger i forbindelse med påtænkte konverteringer af
12 9 eksisterende varmeværker. Spørgsmål om tungmetaller i aske og slagge har også indgået i henvendelserne. Kontakten til brændselsleverandørerne Satsningen på at udvide træpillemarkedet er fortsat i 1995, og den har medført en del henvendelser fra branchen. Generelt er det især prisen på og kvaliteten af halm og træ der er blevet spurgt om, idet de er vigtige prametre for varme- og kraftvarmeværker. Udover den telefoniske og skriftlige kontakt til brændselsleverandørerne deltager Videncentret også i møder arrangeret af f.eks. Danske Halmleverandører, Jordbrugets Energiudvalg m.m. 2.3 Videnindsamling Hovedsagelig sker indsamlingen af viden i forbindelse med Videncentrets daglige arbejde. F.eks. er henvendelser, der rækker ud over den kendte viden, en god anledning til at opbygge ny viden. Kun i specielle tilfælde, som f.eks. den ovennævnte sag om svovlafgifter, sker der en planlagt og målrettet indsamling af viden af større omfang. Medarbejdernes adgang til information indenfor de 4 institutter er også en vigtig kilde til ny viden, der kommer Videncentret til gode. Deltagelse i Energiforskningsprogrammet og Udviklingsprogrammet for Vedvarende Energi samt internationale projekter/samarbejde i regi af IEA-grupperne og EU er vigtig i den forbindelse. Deltagelse i inden- og udenlandske møder og konferencer m.v. bidrager ligeledes til ny viden i Videncentret. I de fleste tilfælde har Videncentrets institutioner eller rekvirent delvis finansieret deltagelsen. Bilag 5 og 6 giver en oversigt over deltagelse i konferencer m.m. Anlægsbesøg Besøg på varmeværkerne, hvadenten de er planlagte i forbindelse med en opgave eller improviserede når "vejen falder forbi" er af stor betydning for Videncentrets muligheder for at yde en tilfredsstillende videnformidling.
13 10 Sådanne besøg kombineret med kontakten til DFF's brændselsgrupper gør, at Videncentret har "fingeren på pulsen" med hensyn til hvad der sker "i marken". Kontakterne fører i øvrigt ofte til andre aktiviteter og løsning af problemer f.eks. omkring miljø på anlægget, tungmetaller i aske og slagge, svovlafgifter etc. 2.4 Tværgående aktiviteter Servicefunktioner En del af Videncentrets budget er allokeret til en servicefunktion overfor Energistyrelsen og andre myndigheder, der ønsker information og mindre opgaver udført. Ofte kan det klares med telefonisk kontakt, men der kan også være tale om større udredningsarbejder. Eksempelvis kan nævnes: Tilskud til barmarksprojekter En medvirkende årsag til det relativt lille antal nye anlæg, der opføres, er, at der har været behov for større tilskud end Energistyrelsen gav tilsagn om. Videncentret tog derfor initiativ til at afdække det reelle behov for tilskud beregnet udfra et antal projekter. Der blev udarbejdet et dokumentationsmateriale, som efterfølgende blev drøftet på et møde mellem Energistyrelsen og Videncentret. Resultatet af mødet blev, at der blev lagt en linje for tilskuddenes størrelse. Generelt betyder det fremover større tilskud til barmarksprojekter. Landsdækkende energistatistik Videncentret bistår Energistyrelsen i forbindelse med udarbejdelse af den årlige energistatistik. Status for fase 1, 2 og 3 byer Der er i 1995 blevet udarbejdet en status for de lokaliteter, der har fået udmeldt specifikke forudsætningsskrivelser (fase 1, 2 og 3 byerne). Diverse mødeaktiviteter
14 11 Også efter ændringerne i Biomasseudvalget og Fastbrændselsudvalget har Videncentret plads dér. Arbejdet omfatter mødeforberedelse, deltagelse i møderne samt bistand ved vurdering og indstilling af projektansøgninger. Videncentret har ligeledes sæde i det nyetablerede Non Food udvalg under Landbrugsministeriet. Anskaffelser Der er anskaffet 1 modem til ekstern kommunikation. Billedarkiv Der findes tre arkiver. De to (generelle) findes hos dk-teknik og DTI, mens et mere specielt med hovedvægt på flisfremstilling og - håndtering findes hos Forskningscentret for Skov og Landskab. Det løbende arbejde med billedarkivet er en ajourføring, når der tilgår nyt materiale. Materialet benyttes jævnligt i forbindelse med formidlingsarbejdet, og det er til stor hjælp i forbindelse med besøg, til foredrag, til artikler, rapporter m.m. Projektledelse Videncentrets daglige ledelse varetages af dk-teknik. Ledelsen omfatter opgaver som økonomistyring, opgavefordeling og opfølgning, udarbejdelse af og opfølgning på arbejdsprogrammer, budgetter, tidsplaner, årsrapport m.m. Derudover er der en betydelig daglig koordinering internt såvel som eksternt af løsningen af Videncentrets opgaver.
15 3. Organisation 12 Videncentret består af de fire parter: dk-teknik, Energi og Miljø Dansk Teknologisk Institut, Energi (Århus) Forskningscentret for Skov & Landskab Forskningscenter Bygholm med dk-teknik v/lars Ravn-Jensen som projektleder. Videncentrets drift koordineres af en gruppe med deltagelse af én fra hvert af de fire deltagende institutter: Lars Ravn - Jensen, dk-teknik, Energi og Miljø Lars Nikolaisen, Dansk Teknologisk Institut, Energi (Århus) Niels Heding, Forskningscentret for Skov & Landskab Villy Nielsen, Forskningscenter Bygholm Der har indtil nu været holdt 3 koordineringsmøder i 1995, hvor der bl.a. fastlægges de overordnede retningslinjer for arbejdet, fællesaktiviteter m.v. De deltagende institutioner tilrettelægger selv det daglige arbejde, mens den overordnede styring af aktiviteterne foretages af projektledelsen. Elektronisk kommunikation Det elektroniske postsystem mellem de fire institutter, der blev indført ved årsskiftet 92/93 har været til stor hjælp i den interne kommunikation. Systemet har imidlertid visse svagheder. Bl.a. er systemet begrænset til kommunikation mellem Videncentrets parter internt. Systemet er nu under afvikling. Fremover vil elektronisk post mellem de fire parter og til/fra omverdenen iøvrigt ske ved , over Internet.
16 13 4. Budget og regnskab for 1995 Energistyrelsens Udviklingsprogram for Vedvarende Energi har for 1995 bevilget kr eksklusiv moms til driften af Videncentret. Forbruget i 1995 er opgjort til kr, hvilket svarer til 99,7 % af bevillingen. Opgjort på institutter har forbruget været: dk-teknik Dansk Teknologisk Institut Forskningscentret for Skov & Landskab Forskningscenter Bygholm I alt Fordelt på de fire hovedaktiviteter har forbruget været: Igangsætningsbistand 24% (budget 32) Videnformidling 46% (budget 44) Videnindsamling 13% (budget 9) Tværgående 17% (budget15) I alt Andre bevillinger Der er ydet følgende bevillinger til projekter m.m. indenfor Videncentrets område: 1. "Anlægs- og driftsdata for halmfyrede varmeværker", Opgaven er bevilget i 1994, men gennemføres i 1995 af Dansk Teknologisk Institut, Århus og dk-teknik for Energistyrelsen Bevilling: kr eksklusive moms. 28. februar 1995 Videncenter for Halm- og Flisfyring Lars Ravn-Jensen dk-teknik
Rapport over aktiviteterne. i Videncenter for Halm- og Flisfyring
Rapport over aktiviteterne i 1996 Videncenter for Halm- og Flisfyring 2 Indholdsfortegnelse 1. Status for Videncentrets arbejde 3 2. Beskrivelse af aktiviteterne 5 3. Organisation 11 4. Budget og regnskab
Læs mereOversigt over materiale fra aktiviteterne
Oversigt over materiale fra aktiviteterne Videncenter for Halm- og Flisfyring I forbindelse med afviklingen af Videncentrets samarbejdsaftale af 1992 med Energistyrelsen har Videncentrets parter arbejdet
Læs mere28. januar 28. april 28. juli 28. oktober
Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.
Læs mereTræ til energiformål. Teknik - Miljø - Økonomi
Træ til energiformål er udarbejdet i 1999 for Energistyrelsen af Videncenter for Halm- og Flisfyring (www.videncenter.dk). Publikationen findes på adressen: www.ens.dk. Den trykte udgave kan fås ved henvendelse
Læs mereGRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.
GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereVARMEPUMPEREJSEHOLDETS INDSATS 2017
VARMEPUMPEREJSEHOLDETS INDSATS 2017 - AKTIVITETER OG ERFARINGER Varmepumperejseholdets indsats i 2017 - aktiviteter og erfaringer Kontor/afdeling Center for Forsyning Version 2 J nr. MRO/JRI Indledning
Læs mere1. Dansk energipolitik for træpiller
1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereMuligheder for anvendelse af halm i energisektoren
Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører
Læs mereFjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen
Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Indledning Den undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark, som DFF netop har gennemført, viser ikke overraskende, at der er en meget stor
Læs meretræpillemarkedet Status og udviklingsperspektiver for i Danmark og udlandet Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018 Teknologisk Institut
Status og udviklingsperspektiver for træpillemarkedet i Danmark og udlandet Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018 Teknologisk Institut Morten Tony Hansen Ea Energianalyse Indhold Træpilleundersøgelsen
Læs mereUlbjerg Kraftvarme 29. sep. 2015
Ulbjerg Kraftvarme 29. sep. 2015 Beretning til Generalforsamling varmeåret 2014/15 1. Valg af dirigent ** Kurt Johansen blev valgt 2. Beretning til generalforsamling - varmeåret 2014/15 Afslutning af varmeår
Læs mereForsyning med og forbrug af træpiller i 2004
Forsyning med og forbrug af træpiller i 2004 Forord På grund af den kraftige stigning i forbruget af træpiller i Danmark i starten af dette årtusinde, blev det besluttet, at FORCE Technology for Energistyrelsen
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs mereNy servicemail til BedreBolig-rådgivere
Servicemail nr. 1 maj 2014 Ny servicemail til BedreBolig-rådgivere BedreBolig-sekretariatet og Energistyrelsen får løbende gode input fra BedreBoligrådgivere, der kan bidrage til at forbedre rammerne for
Læs mereKommunikationsstrategi
NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2016
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global
Læs mereBæredygtig Biomasseproduktion
1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september
Læs mereNotat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.
Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Asger Janfelt Advokat Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 43 J.nr. 11953 aj@energiogmiljo.dk
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mereDet brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler
Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften
Læs mereKonsekvenser af frit brændselsvalg
Konsekvenser af frit brændselsvalg Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse 1. oktober 2007 Energikonferencen Disposition Konsekvenser af frit brændselsvalg Konsekvenser af oplæg til afgiftsrationalisering
Læs mereHalm til energiformål er udarbejdet i 1998 for Energistyrelsen af Videncenter for Halm- og Flisfyring (www.sh.dk/~cbt). Publikationen findes på
Halm til energiformål er udarbejdet i 1998 for Energistyrelsen af Videncenter for Halm- og Flisfyring (www.sh.dk/~cbt). Publikationen findes på adressen: www.ens.dk. Den trykte udgave kan fås ved henvendelse
Læs mereEnergistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.
Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede
Læs mereOmlægning af regnskabsaflæggelse for SBi s finanslovsbevilling
NOTAT Omlægning af regnskabsaflæggelse for SBi s finanslovsbevilling Energistyrelsen har i notat dateret 15. marts 2013 og som drøftet på møde den 30. april 2013 bedt SBi om at omlægge sin praksis for
Læs mereInitiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen
Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Specialkonsulent Jørgen Risom, BSc Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk Ver. 10-09.2015 Den grønne omstilling
Læs mereVE til proces tilskudsordningen
VE til proces tilskudsordningen DGF Gastekniske Dage 2016 Billund 3. maj 2016 Nikolaj Ladegaard 2. maj 2016 Side 1 VE til Proces teamet Carl-Christian Munk-Nielsen (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Kuijers
Læs mereVirkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.
Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,
Læs mereSOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK
SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund
Læs mereLagring af vedvarende energi
Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens
Læs mereMILJØ & ENERGI. Til: Deltagerne i møde om vedvarende energi-ø - Samsø 17. januar 1997 i Energistyrelsen. 8. kontor. J.nr. Ref JBu
MILJØ & ENERGI M I N I S T E R I E T Til: ENERGISTYRELSEN Deltagerne i møde om vedvarende energi-ø - Samsø 17. januar 1997 i Energistyrelsen 8. kontor J.nr. Ref JBu Vedlagt fremsendes referat af ovennævnte
Læs mereSocial-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det
Læs mere04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug
04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2011 (ifølge ansøgning om genbevilling) 3. Sammendrag af formål, indhold og
Læs mereBWE - En Global Aktør
BWE - En Global Aktør 28. februar 2011 Nicholas Kristensen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45 39 45 20 05 info@bwe.dk Det vil jeg
Læs mereVE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen
VE til proces Temadag: VE til proces 27. november 2013 Jette Ellegaard Vejen VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv konvertering til vedvarende
Læs mereUdbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereBilag 1: Idriftsatte halm- og træfyrede varmeværker i 1995.
Bilag 1: Idriftsatte halm- og træfyrede varmeværker i 1995. Halm Horreby Flis Vesløs Bækmarksbro Græsted Gilleleje Bilag 2: Igangsætningshjælp ydet i 1995. Til hver projekt/sag er der knyttet en kode med
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereVE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal
VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv
Læs mereForslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling
WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og -service 83,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 215 på 1,1 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,8 pct.
Læs mereKnap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder
Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne
Læs mereREVIDERET BUDGET 2019 SAMT OVERSLAG FOR ÅRENE 2020, 2021, 2022 og 2023
REVIDERET BUDGET 2019 SAMT OVERSLAG FOR ÅRENE 2020, 2021, 2022 og 2023 Vedtaget den 2018 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer... 3 Budgetbemærkninger... 4 Resultatoverblik samlet for VEKS... 5 Investeringsoverblik
Læs mereSagsnr Spørgsmål og svar Kontraktbilag XX Udbud af Scale-up Denmark. 1. Spørgsmål til UDBUDSBETINGELSER + UDBUDSBILAG 1-3
Sagsnr. 1-30-76-29-14 Spørgsmål og svar Kontraktbilag XX Udbud af Scale-up Denmark 1. Spørgsmål til UDBUDSBETINGELSER + UDBUDSBILAG 1-3 1.1 I Udbudsbetingelserne er der i afsnit 10.3, s. 16, angivet I
Læs mereANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER
33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i
Læs mereVEJLEDNING. 3. september 2013. Vejledning om Formidlingsordningen (Billetkøbsordningen) til teatre i pulje 1
VEJLEDNING Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 post@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk 3. september 2013 Vejledning om Formidlingsordningen
Læs mereØkonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune
Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Læs mereOrdinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.
- 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereÅrsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling
BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.
Læs mereNotat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune
Notat Til: edag arbejdsgruppen Kopi til: Fra: IT- Dato: 28.04.2003 Vedr.: edag i Aalborg Kommune Mandag d. 1. september 2003 er fastsat som edag for alle offentlige myndigheder. edag er aftalt mellem regeringen,
Læs mere2. Markedet for træpiller
2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mereAnvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd
Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret
Læs mereFacilities Management 2015 Survey. Fokus på strategi forbedrer resultaterne
Facilities Management 2015 Survey Fokus på strategi forbedrer resultaterne FM2015 Survey viser, at FM har bevæget sig op i den strategiske helikopter og at hele organisationen vinder, når FM forøger sit
Læs mereAnsøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø
Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Aktiv sygemelding Projektperiode: 2009 2010 Målgruppe: Målgruppen for
Læs mereKøbenhavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)
university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):
Læs mereLovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING
Kære Læser Det er blevet tid til nyt fra VE til proces-ordningen. Siden ordningens start har VE til proces modtaget knap 450 ansøgninger for mere end 900 mio. kr. I 2015 har VE til proces-ordningen 340
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.
Læs mereHalm til fjernvarme og kraftvarme
Halm til fjernvarme og kraftvarme Seminar om afgrøder til Bioenergi den 7. november 2006 Jørgen Hinge, Halm til bioenergi Ressourcer og anvendelse Organisering af halmleverancer Halm til elværkerne Halmpriser,
Læs mereRundspørge blandt Health redaktører
1 Afrapportering af rundspørge blandt Health redaktører, oktober 2012 Rundspørge blandt Health redaktører Resume af undersøgelsens resultater AU Kommunikation, Health (fremover AU Kom HE) har som i forbindelse
Læs mereNOTAT. Forhandlinger med Svendborg Fjernvarmecentral A.m.b.a.
Svendborg, den 17. april 2007 NOTAT Til: Økonomiudvalget Vedr.: Forhandlinger med Svendborg Fjernvarmecentral A.m.b.a. Økonomiudvalget behandlede d. 23/1 2007 forslag til intern aftale mellem Økonomiudvalget
Læs mereOpfølgning. Resultatkontrakt. Vedrørende EnergiTEKmidt. 1. december december 2010 Journalnummer: Kontraktens parter.
Opfølgning Resultatkontrakt Vedrørende EnergiTEKmidt 1. december 2008 31. december 2010 Journalnummer: 1-30-76-5-09 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800
Læs mere- JA/th-711-14-10-2011
Næstved Kommune Økonomiudvalget Rådmandshaven 20 4700 Næstved - JA/th-711-14-10-2011 Vedr.: Prisniveauet for fjernvarmepris i Næstved. I henhold til Økonomiudvalgets skrivelse af 24. august 2011 har den
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereGodkendt af Djøf Privats repræsentantskab den 22. marts Djøf Privats fokusområder
DJØF PRIVAT Godkendt af Djøf Privats repræsentantskab den 22. marts 2018 Djøf Privats fokusområder 2018-2020 Danmark oplever i disse år en markant vækst, og der er stor efterspørgsel efter akademisk arbejdskraft
Læs mereNOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning
NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning Fokuseret solcelleudbygning målrettet husstande Udbygningstakten med solceller er med de gældende tilskudsregler bestemt af markedsforholdene. Støtten på 130
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04
RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereVE til proces set fra et. energiselskab
VE til proces set fra et Hvem er vi? energiselskab v. Christina Monrad Andersen Lokalenergi Handel A/S To veje til at få tilskud VE til proces: Projekter som erstatter fossile brændsler til procesformål
Læs mereTEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND
LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug
Læs mereBevillingen er afsat til økologi under Den Økologiske Have.
Fødevareministeriet Den økologiske have Kort beskrivelse af tilskud til den Økologiske Have Til brug for Økonomistyrelsen analyse af statslige tilskudsordninger Baggrund Den Økologiske Have (Fond) har
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereBeretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk
Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Prisen Vi har haft et varmesalg på i alt 12.197 MW mod 11.024 MW i det foregående år. Forbruget har dermed været godt 10 % højere end i 2011/12. De fleste kan
Læs mereGRØN OMSTILLING I DONG ENERGY
GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY Havnekonferencen 2015 Niels Bojer Jørgensen Senior Manager Kraftværkslogistik, DONG Energy Thermal Power Agenda Den grønne omstilling i DONG Energy Biokonverteringer Håndtering
Læs mereEn temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune
En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet
Læs mereDen Europæiske Socialfond 0 kr. 0 kr. Den Europæiske Regionalfond 3.881.875,50 kr. 0 kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler 0 kr. 0 kr.
Bilag 22d Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Den Europæiske Socialfond 0 kr. 0 kr. Den Europæiske Regionalfond 3.881.875,50 kr. 0 kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler 0 kr. 0 kr. Indstillet
Læs mereBiomasseanvendelse i Danmark: Mål og virkemidler i «ENERGI 21»
O/e Odgaard, Energistyrelsen, Danmark Biomasseanvendelse i Danmark: Mål og virkemidler i «ENERGI 21» Vedvarende energi og herunder biomasse spiller en stadig større rolle i den danske energipolitik. Affaldsforbrænding
Læs mereKristine van het Erve Grunnet. DI Bioenergi Handlingsplan feb. 11. Aktivitetsplan DI Bioenergi
Aktivitetsplan 2011 Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage til størst mulig global vækst
Læs mereSamsø Energi- og Miljøkontor Langgade 24, 8305 Samsø Tlf. 86592322, fax 86592311 e-mail: samso@,sek.dk
Samsø Energi- og Miljøkontor Langgade 24, 8305 Samsø Tlf. 86592322, fax 86592311 e-mail: samso@,sek.dk Afrapportering for aktiviteter 1/7 1998-31/12 1998 Kontorets drift: Energi vej lederen er ansat i
Læs mereVE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke
VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle
Læs mereKristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi
Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage
Læs mereKORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Jens Dall Bentzen : Optimering af biomassefyrede værker ved opfugtning af forbrændingsluft Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereIndstilling fra Vækstforum om bevilling til projekt biomasse på kommuneniveau Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr.
Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projekt biomasse på kommuneniveau Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr. 10 Region Midtjylland Regional Udvikling Skotttenborg
Læs mereVarmepumperejseholdet - indsats og resultater. Specialkonsulent Jørgen Risom, B.Sc. Eng. Rejseholdet for store varmepumper
Varmepumperejseholdet - indsats og resultater Specialkonsulent Jørgen Risom, B.Sc. Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk 29.09.2016 Tilskudsordningen 2015 - Oversigt over ansøgninger 22 ansøgninger
Læs mereVEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016
VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab
Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning
Læs mereRESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015
RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud
Læs mereStatus for Energiselskabernes Energispareindsats 2015
Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2018
Status for energiselskabernes energispareindsats 2018 Kontor/afdeling Center Energieffektivitet Dato 9. juli 2019 J.nr. 2019 91148 AVH/AKHO Net- og distributionsselskaberne har siden 2006 haft en forpligtelse
Læs mereForslag til understøttelse af klimatilpasningsopgaver på Sjælland og øer 7. december 2018
Forslag til understøttelse af klimatilpasningsopgaver på Sjælland og øer 7. december 2018 Her er et forslag til, hvordan videndeling, koordinering og understøttelse af klimatilpasningsopgaver kan organiseres
Læs mere