Reform af EU s vinsektor

Transkript

1 E u r o p a k o m m i s s i o n e n G e n e r a l d i r e k t o r a t e t f o r L a n d b r u g o g U d v i k l i n g a f L a n d d i s t r i k t e r Europakommissionen Denne publikation er udelukkende til orientering, og teksten er ikke retligt bindende. For yderligere oplysning Rue de la Loi 200, B-1049 Bruxelles, Belgien Telefon Direkte (+32) Reception (+32) Fax (+32) Internet Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald til numre eller tager betaling for sådanne opkald. De Europæiske Fællesskaber, 2007 Printed in Germany TRYKT PÅ IKKE-KLORBLEGET PAPIR Reform af EU s vinsektor Slip potentialet løs! photo fotolia.com 1, 3, 4, 5, 6, 7, 9, 10, 11 KF DA-C

2 F o r o r d Verdens bedste vine kommer fra Europa, hvor de fremstilles i nogle af vore smukkeste egne. Men på trods af vinproducenternes faglige kunnen og de århundredgamle stolte traditioner står alt dog ikke godt til i branchen. Vi taber markedsandele til de dynamiske producenter i den nye verden. Vi bruger også for mange penge på at afsætte overskudsvin frem for at bruge pengene konstruktivt på at generobre tabte markedsandele. Det er grunden til, at jeg ønsker at gennemføre en radikal reform af støtten til vinsektoren. Vi kan gøre meget for at frigøre vinsektorens enorme potentiale. Vi fremlægger vore idéer i denne brochure. Læs den og find ud af, hvad det er, vi har i sinde. Har De kommentarer, vil jeg meget gerne læse dem på min blog: Jeg håber, at De vil finde brochuren interessant og oplysende læsning. V i n e t i k e t t e r f o r b r u g e r n e s k a l h a v e d e o p l y s n i n g e r, d e b e h ø v e r Verdens bedste vine fremstilles i EU, der også har det største udbud af vine. Vin dyrkes i mere end halvdelen af EU s 27 medlemsstater, og vinene rækker fra højkvalitetsvine fra områder som Bordeaux, Chianti, Rioja, Franken, Douro og Tokaj, for at blot at nævne nogle få, til mange fine vine fra andre områder. I EU fremstilles der vin for enhver smag og pengepung ja, faktisk er udvalget så stort, at mange forbrugere ikke kender de fleste vine og søger råd og vejledning på etiketterne. Med de nuværende mærkningsregler er det dog ikke muligt for alle vine at anføre nogle helt grundlæggende og sandfærdige oplysninger om f.eks. høstår og druesorter oplysninger, som forbrugerne forventer at finde, og som de også finder på vine fra den nye verden. Andre forbrugere leder efter vine fra et kendt vindistrikt. Markedsundersøgelser har vist, at forbrugerne har svært ved at forstå den nuværende mangfoldighed af geografiske betegnelser og derfor mister lysten til at gå på opdagelse i de meget forskelligartede europæiske vine. De samme grundregler skal gælde for mærkningen af alle vine; Det skal sikres, at druesort og høstår kan anføres for alle vine; Der opstilles klare og konsekvente EU-rammebestemmelser for geografiske betegnelser; Der afsættes et særligt budget til informationskampagner, hvor der redegøres for disse geografiske betegnelser overfor forbrugere i EU og tredjelande. Forbrugerne skal have de oplysninger, de behøver Mariann Fischer Boel, Kommissær for Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne 2 3

3 F o r b r u g e r n e s ø n s k e r s k a l i m ø d e k o m m e s : Kv a l i t e t, o p r i n d e l s e o g d e b e d s t e v i n f r e m s t i l l i n g s m e t o d e r Fødevarekvalitet, -oprindelse og -sikkerhed står højt på forbrugernes ønskeliste sammen med kendskab til, hvad vinen fremstilles af og med. EU s forbrugere ønsker at se de bedste vinfremstillingstraditioner bevaret, men er samtidig åbne overfor teknologisk udvikling, der forbedrer kvalitet, sporbarhed og som ofte også giver mere valuta for pengene. Oprindelsen skal anføres tydeligt sammen med oplysninger om sporbarhed og kontrolordninger for at undgå snyd. En anden udfordring er, at vinproducenterne skal tilpasse sig skiftende smagsønsker og følge de seneste bedste vinfremstillingsmetoder. Den nuværende ordning stiller vinproducenterne i en ufordelagtig situation. Mens vinproducenter uden for EU kan modernisere deres vinfremstillingsmetoder, så snart disse er blevet enstemmigt godkendt af Den Internationale Vinorganisation, skal producenterne i EU vente på, at medlemsstaternes landbrugsministre godkender metoderne ofte år senere. I mellemtiden overtager konkurrenterne i tredjelande så markedsandele, da de hurtigere kan tilpasse sig forbrugernes ønsker. V i n s k a l n y d e s m e d m å d e Vin er en pragtfuld drik med fortryllende duft og vidunderlig smag men vin er også alkohol, der bør nydes i forsvarligt omfang. En ny generation af vinforbrugere fokuserer på smag og forbinder ikke vinkvalitet med et højere alkoholindhold. Markedsforskning har også vist, at der er efterspørgsel på vin med et lavere alkoholindhold, hvilket er helt på linje med ønsket om at reducere alkoholforbruget af hensyn til den offentlige sundhed. Den medfinansierer oplysningskampagner, der fremmer et ansvarligt og moderat forbrug af vin. Forbrugernes ønsker skal imødekommes Der anvendes kontrol- og sporbarhedsordninger i forbindelse med forvaltningen af vinkvalitet; Forbuddet mod at»overpresse«druer opretholdes for at sikre vinkvaliteten; Vinproducenterne i EU får mulighed for straks at kunne benytte internationalt godkendte vinfremstillingsmetoder for eksportvin og efter en forenklet EU-godkendelsesprocedure for vin, der skal afsættes i EU; Forbuddet mod anvendelse af importeret druemost opretholdes, når det gælder fremstilling af vin i EU eller når importeret vin og europæisk vin blandes, da det er teknisk vanskeligt at gennemføre kontrol med sådanne metoder. 4 5

4 V i n m a r k e r n o g l e a f E u r o p a s s m u k k e s t e l a n d s k a b e r b ø r b e v a r e s Europæiske vine bliver ofte forbundet med de smukke landskaber, hvor druerne dyrkes. Vinmarker har formet deres omgivelser gennem generationer og er blevet en uadskillelig del af det miljø, der gør mange regioner og områder til noget helt specielt. Det er vigtigt at bevare dette miljø. Kommissionen ønsker derfor at sikre, at reformen af vinsektoren forbedrer vinproduktionens miljøpåvirkninger navnlig med hensyn til jorderosion og forurening, brug af herbicider og pesticider og forvaltning af affald. Et andet vigtigt aspekt er at begrænse de miljøpåvirkninger, som rydning af vinmarker medfører, til et minimum. Produktionsophør bør overholde miljønormer, og det bør sikres, at jorden plejes og holdes i god landbrugsmæssig stand. I nogle særligt følsomme områder kan rydning af vinmarker udgøre en trussel for miljøet og bør derfor begrænses eller endog udelukkes. Alle vindyrkningsområder medtages under den ordning, der allerede gælder for andre landbrugsprodukter, og som gør finansiel støtte afhængig af overholdelse af minimumskrav og navnlig miljøkrav; Der opstilles strenge miljøkrav for rydning af vinmarker, og at de nationale myndigheder får mulighed for at begrænse rydning i særligt følsomme områder; Der ydes finansiel støtte til bevarelse af vinmarker i områder, hvor de betragtes som landskaber, der udgør en del af kulturarven. H v o r f o r e r a l l e e n i g e o m, a t E U s v i n s e k t o r b ø r r e f o r m e r e s? EU er langt den største producent, eksportør og importør af vin i verden. Vi kan dog ikke tillade os at hvile på laurbærrene, for på trods af den fantastiske ekspertise og det hårde arbejde, som har grundlagt de europæiske vines succes, står det ikke godt til i EU s vinsektor. Mens eksporten fra EU stadig vokser, oplever vine fra den nye verden et sandt eksportboom. I lande, hvor flere og flere mennesker opdager vinens glæder, vinder EU s producenter ikke tilstrækkeligt store markedsandele. Samtidig står EU tilbage med store mængder vin, der ikke kan afsættes. EU bruger derfor for mange penge (omkring 3,72 milliarder kroner om året) på at afsætte, oplagre og destillere overskudsvin til alkohol. Disse penge kunne bruges bedre på at forbedre markedsbalancen, øge kvaliteten og fremme afsætningen af europæisk vin i udlandet. Øge de europæiske vinproducenters konkurrenceevne, styrke europæiske kvalitetsvines ry som de bedste i verden, generobre tabte markedsandele og at vinde nye markedsandele i EU og resten af verden; Der oprettes en vinordning, der fungerer efter klare og enkle regler effektive regler, der tilskynder til ligevægt mellem udbud og efterspørgsel; Der oprettes en vinordning, der bevarer de bedste traditioner for vinfremstillingen i EU og styrker det sociale og miljømæssige mønster i mange landdistrikter. Reform af vinsektoren miljø og traditioner skal bevares 6 7

5 S i d e n j u n i : E t å r m e d i n t e n s d i a l o g o g h ø r i n g e r Da Kommissionen skulle forberede forslaget til en vinreform, rådførte den sig med uafhængige eksperter, regeringer, vindyrkere og andre interessenter. I det forløbne år har Mariann Fischer Boel, kommissær med ansvar for landbrug og udvikling af landdistrikterne, besøgt mange vindyrkningsområder for at lytte, lære og dele sine egne synspunkter med andre. Langt størstedelen af de berørte parter er enige om behovet for og formålet med en gennemgribende reform og deler også analysen af de dybereliggende årsager til uligevægten på vinmarkedet. Der blev givet udtryk for følgende større bekymringer: Sociale og økonomiske risici i tilfælde af for hurtig og omfattende rydning af vinmarker; Det hastigt voksende behov for at øge afsætning af og salgsfremme for europæiske vine; Risikoen for kvaliteten, hvis forbuddet mod importeret druemost til vinfremstilling ophæves, eller hvis importerede vine kan blandes med europæiske vine. Det er med disse synspunkter og bekymringer i tankerne og efter vedtagelsen af Europa-Parlamentets betænkning i februar 2007, at Kommissionen har udarbejdet sit forslag. D e g r u n d l æ g g e n d e å r s a g e r t i l v i n o v e r s k u d d e n e b ø r f j e r n e s Et af hovedformålene er at genoprette markedsbalancen ved at reducere de kroniske vinoverskud. Den nuværende finansielle støtte har dog ikke vist sig at være effektiv. Med henblik på at frigøre midler til konstruktive foranstaltninger foreslår Kommissionen, at al finansiel støtte til destillation, oplagring og brug af druemost afskaffes, da støtten ikke har medført en reduktion af vinoverskuddene. K o n s t r u k t i v e f o r a n s t a l t n i n g e r, d e r e r t i l p a s s e t d e l o k a l e v i n d y r k e r e s b e h o v Der findes en række konstruktive måder, hvorpå vi kan styrke de europæiske vinproducenters konkurrenceevne. De omfatter modernisering af produktionen, forbedring af kvaliteten, markedstilpasning gennem genplantning eller omstilling til andre druesorter, salgsfremme for vin på eksportmarkederne samt anvendelse af et sikkerhedsnet i tilfælde af krisesituationer. Fordi EU s vinsektor er så forskelligartet, er det vigtigt at skræddersy lokale løsninger til lokale behov. Foranstaltninger, der er udviklet efter et års dialog 8 Hvert producentland i EU får tildelt midler (en national bevillingsramme), som kan benyttes til at finansiere foranstaltninger, der svarer til de lokale behov; Disse midler skal bruges til konstruktive foranstaltninger, som er opført på en fast liste, der f.eks. omfatter omstrukturering af vinbedrifter og/eller sortsomstilling, salgsfremme i tredjelande og styring af krisesituationer; Der opstilles fælles regler for at undgå konkurrenceforvridning. 9

6 M i n d r e k o n k u r r e n c e d y g t i g e p r o d u c e n t e r b ø r r å d e o v e r a l t e r n a t i v e r Mange producenter er allerede eller vil blive konkurrencedygtige ved hjælp af den foreslåede vinreform. Nogle producenter er dog blevet afhængige af, at EU oplagrer og siden destillerer deres vin. På et stadig mere konkurrencepræget marked, hvor der ydes støtte til konstruktive foranstaltninger frem for til at komme af med overskud, vil sådanne producenter finde det svært at fortsætte af det samme spor som nu. I en økonomisk vanskelig situation bør vindyrkere kunne modtage støtte til at rydde deres vinmarker, hvis de vælger denne løsning. De kan derefter dyrke andre afgrøder efter eget valg. Mange har dog udtrykt bekymring for en situation, hvor det er op til vindyrkerne selv at afgøre vinmarkernes fremtid navnlig i miljøfølsomme områder. Der for perioden 2008 til 2013 anvendes en midlertidig ordning, hvorefter der ydes finansiel støtte til vindyrkere, hvis de beslutter at indstille produktionen definitivt, for et samlet areal på omkring hektarer; Der opretholdes restriktioner for etablering af nye vinarealer indtil 2013 for at undgå, at ordningen misbruges; Medlemsstaterne får mulighed for at begrænse rydning af vinmarker i bjergområder og på arealer med særlige miljøbegrænsninger for at undgå ugunstige miljøpåvirkninger. K o n k u r r e n c e d y g t i g e p r o d u c e n t e r b ø r k u n n e r e a l i s e r e d e r e s a m b i t i o n e r Succesfulde vindyrkere hæmmes for tiden af, at de ikke kan udvide deres vinarealer en udvidelse ville i høj grad kunne øge deres konkurrenceevne, fordi de kan opnå stordriftsfordele. Mens restriktioner i forbindelse med geografiske betegnelser giver god mening, er det meningsløst at forhindre succesfulde vindyrkere i at udvide deres produktion. Da EU ikke længere vil opkøbe overskudsvin, må det forventes, at vindyrkere bliver mere forsigtige og markedsorienterede, når de planlægger deres produktion. Kommissionen foreslå derfor, at Vin frit kan plantes fra og med den 1. januar 2014 for at bringe vindyrkere i EU på lige fod med deres konkurrenter; Restriktionerne for de arealer og produktionsvilkår, der er omfattet af geografiske betegnelser, opretholdes. EU-vinsektorens store potentiale bør udvikles E k s i s t e r e n d e v æ r k t ø j e r b ø r a n v e n d e s t i l a t s t y r k e E U s v i n s e k t o r Kommissionen har siden 2000 i stigende grad sammen med medlemsstaterne medfinansieret programmer for udvikling af landdistrikterne, som indeholder støttemuligheder til modernisering af vinsektoren. De er dog hidtil ikke blevet meget brugt til dette formål. De omfatter igangsætningsstøtte til unge landbrugere, begrænsning af miljøskader og bevarelse af landskaber, investeringsstøtte, støtte til forarbejdning og afsætning samt støtte til førtidspensionering af ældre producenter. For at tilskynde vinområderne til at gøre brug af disse foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne foreslår Kommissionen, at en del af vinsektorens midler overføres til udvikling af landdistrikterne, hvor de vil blive øremærket til anvendelse i vinområderne