Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger Hash som pædagogisk problem Roskilde

Transkript

1 Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger Hash som pædagogisk problem Roskilde

2 En kommune 2013 Blandt 16 - årige har 32 % røget hash Blandt 20 - årige har 61 % røget hash Overvægt af drenge Hver sjette af disse ryger minimum et par gange om ugen op til dagligt. Større polarisering end for 10 år siden Sammenhæng mellem tidlig debutalder og hyppighed af forbrug

3 Sum 5-10 % af danske unge ryger hash i et omfang, der reducerer deres uddannelsesmuligheder og resultater Halvdelen af frafald/fravalg er hashrelaterede

4 Rygerprofiler Den ubekymrede og urealistiske - drømme Den bekymrede og realistiske angst og tvivl Den glade hippie styr på det, alt med måde Den tidligt udsatte indsigt og afmagt Også en udviklingshistorie

5 Voksenreaktioner Jeg ved ikke noget det overses Det er ikke mit bord det overses Jeg kan ikke gøre noget det overses Henvisninger ud af huset Kontrol og bortvisning Tillid og aftaler

6 3 legitimationsteknikker Normalisering - Neutralisering Glorificering

7 Dilemmaer Hvornår og hvem skal gribe ind Hvis er problemet Ansvarsfordeling mellem skole, forældre og andre Skal der oplyses hvordan og af hvem Tillid eller kontrol Utydelige signaler- hvorfor skal man holde op Voldsomme forventninger til de unge om at have styr på alt - skamfuldheden

8 Hvad så nu Gerne lokale undersøgelser på skolerne Fokus og interesserede voksne, der ikke slipper Dannelse af netværk og seminarrækker om hash Mere forskning

9 Drenge og piger Paradokser Cool og afslappede drenge Bekymrede piger Når coolness bliver til looseness --- Stil præcise krav til drengene vær realistisk Mere styr på IT anvendelse spil etc.

10 Drømmene Alkohol er meget farligere, det passer ikke at man bliver afhængig af hash. Jeg kan godt opleve at mine tanker bliver inde i hovedet, når jeg har røget. I min kreds siger vi: alt med måde. Folk passer stort set deres skole, nogen har større tolerance end andre. Nogen kan måske ikke søge jobs, men kun holde fri de bliver måske lidt initiativløse. Vi bliver måske lidt dovne. Til næste år finder jeg måske fuldtidsarbejde på en cafe jeg vil bygge mit eget studie, drømmene skal realiseres. Frafalden gymnasial dreng, 19 år.

11 Angsten Jeg synes det er et stort problem med al det hash. Jeg kan mærke det er gået ud over min korttidshukommelse og jeg tænker over om det måske ville have været meget bedre hvis jeg aldrig havde røget hvad er jeg gået glip af bliver det værre har jeg skadet mig selv. Når lærerne ser nogle trætte elever med meget fravær, ser de det som disrespekt for deres fag og indsats i stedet for at adressere hashproblemet. Det er en dårlig spiral, så kommer hashrygeren endnu mindre i skole. Hash er tabuiseret og ikke accepteret ledelsen ser bort fra det fortier det. Hvis det endelig bliver adresseret er det med henvisning til en psykiater, der kan give nogle piller, ikke engang en psykolog. Det er meget forfærdeligt og forkert. Hashrygeren gøres til en meget syg person der er ingen effekt af det, fordi det stigmatiserer. Gennemført gymnasiel udd. Dreng, 19 år.

12 Tvivlen Jeg ryger meget kun pot og skunk, fordi jeg vil gerne fungere. Jeg har før røget hash. Startede på hash mellem 7. og 8. klasse på privatskolen, men ikke hver eneste dag. Pot og skunk er både ven og fjende. Det stjæler ens tid, men man falder ind i sin egen verden. Når man ryger får man måske nogen ideer, men man gennemfører dem ikke. Jeg er nok lidt afhængig, men pot og skunk virker stadig for mig. Jeg har svært ved at sove før kl. 2 jeg kan ikke vågne, kommer mest først kl. 10 på skolen. Aldrig til morgenmaden. Jeg vil helst ikke ryge om morgenen, men det kan være tiltrængt. Jeg køber kun for 50 kr. ad gangen, jeg vil helst ikke ryge mere om dagen. Frafalden gymnasial dreng, nu prod. skole, 20 år.

13 Elevernes beretninger Myterne Den krybende erkendelse Fra festlig fætter til taber Ungdomskulturen - vennetabet

14 Hvem har ansvar for hvad Skal der oplyses hvordan og af hvem Skal der være handleplaner og for hvem Ansvarsfordeling mellem lærere, vejledere og forældre Forældre, der siger ok

15 Hvad kan der gøres Forhåndsviden eller frisk start Samarbejde med misbrugscentre trussel eller støtte Oprette hashgrupper Personligt interesserede voksne, der ikke slipper igen.

16 Den vigtige voksenperson Begejstring for den voksne, der gør noget for dem Tilsvarende skuffelse, hvis den voksne ikke lige leverer varen