VækstTendens Vækst og beskæftigelse i de sjællandske kommuner. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

Transkript

1 VækstTendens 2013 Vækst og i de sjællandske kommuner Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland

2 2 VækstTendens 2013 VækstTendens forord Indhold Der er økonomisk vækst i Sjælland og produktiviteten er stigende. Det er gode nyheder. Nu mangler vi blot at få n til at følge trop, der stadig halter efter. Det er den første, store konklusion fra VækstTendens VækstTendens er i år opdelt i flere dele. Det sker for at få de økonomiske og statistiske nøgletal ud til erhvervsfremmesystemet hurtigere end det tidligere har været muligt. Denne første udgave fokuserer på den økonomiske vækstudvikling og på sudviklingen. Tilsammen udgør de to indikatorer de vigtigste nøgletal for erhvervsudviklingen i Sjælland. Som et nyt element sætter den første del af VækstTendens et særligt fokus på sudviklingen i hver af de 17 sjællandske kommuner. Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland Marienbergvej 132, Vordingborg Tlf.: info@vhsj.dk Sjælland Alleen Sorø Tlf.: vaekstforum@regionsjaelland.dk Sådan har vi gjort: VækstTendens 2013 Vækst og Beskæftigelse i de Sjællandske Kommuner er baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, dels de ale Nationalregnskaber og dels den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, der er behandlet i samarbejde med estatistik. Statistikkerne omfatter samtlige arbejdspladser og virksomheder der ligger i regionen. Der har frem til offentliggørelsen været mindre justeringer i statistikkerne. Det betyder, at tallene fra denne VækstTendens ikke stemmer helt overens med tallene i de tidligere analyser. Dette påvirker dog ikke de overordnede tendenser. Tidsmæssigt beskriver VækstTendens 2013 udviklingen fra starten af 2011 til starten af Den anvendte metode er beskrevet nærmere bagerst i publikationen. Vi håber, at VækstTendens vil være til inspiration og gavn. God læselyst! Væksttendens 2013 Udarbejdet af: Analysekonsulent Christian Kjær Monsson og Analysekonsulent Thomas Trøster, Center for VækstAnalyse for Vækstforum Sjælland. Juni 2013 Design og layout: Agnete Schepelern og Helle Hauskov for yderligere information kontakt: Analysekonsulent Christian Kjær Monsson, tlf , ckm@vhsj.dk Analysekonsulent Thomas Trøster, tlf , tht@vhsj.dk. 4 de vigtigste POINTER og anbefalinger 6 økonomisk vækstudvikling I region sjælland 10 sudvikling I region sjælland 14 sudvikling I de sjællandske kommuner 16 Faxe 17 Greve 18 Guldborgsund 19 Holbæk 20 Kalundborg 21 Køge 22 Lejre 23 Lolland 24 Næstved 25 Odsherred 26 Ringsted 27 Roskilde 28 Slagelse 29 Solrød 30 Sorø 31 Stevns 32 Vordingborg 34 forklaringer

3 4 VækstTendens 2013 VækstTendens de vigtigste pointer på 2 minutter Økonomisk vækst i regionen Der er økonomisk vækst i Sjælland. De seneste tal fra de regionale virksomhedsregnskaber viser positive tendenser for væksten i virksomhederne i Sjælland. Bruttoværdiskabelsen, der er et mål for den økonomiske værdi skabt i virksomhederne, voksede fra 2010 til 2011 med 1,6 %. Der er stadig et stykke vej før værdiskabelsen er oppe på niveauet fra før finanskrisen, men det er positivt, at det går den rigtige vej. Væksten i Sjælland er dog den laveste blandt de fem danske regioner, hvilket understreger, at der fortsat er behov for at styrke virksomhedernes vækstvilkår. Produktiviteten stiger Der er for andet år i træk vækst i produktiviteten i Sjælland. Det er positivt, da det er et tegn på en styrket konkurrenceevne blandt de sjællandske virksomheder. Væksten i realproduktiviteten kombineret med stigende priser på sjællandske eksportvarer betyder, at Sjællands produktivitetsniveau nu er på niveau med Syddanmark, Midt- og Nordjylland. Beskæftigelsen står stille Den økonomiske vækst har endnu ikke resulteret i nye arbejdspladser. Fra 2011 til 2012 forsvandt der endnu 600 private arbejdspladser i de sjællandske virksomheder. Dermed har der for tredje år i træk været et fald. Faldet er dog lavt når man sammenligner med de foregående år. Jobvækst i 8 ud af 17 kommuner I 8 ud af de 17 kommuner i Sjælland var den økonomiske vækst stærk nok til at trække n opad. Tilsammen var der i disse kommuner en vækst på nye private job. Det er især i de stærke erhvervskommuner som Ringsted, Greve og Kalundborg, at der har været stor vækst, men også Lejre Kommune imponerer med en vækstrate på 6 %. Til sammenligning var der sidste år kun jobvækst i 6 ud af de 17 kommuner, hvor der samlet blev skabt 763 nye private job. Det betyder, at væksten har spredt sig til flere virksomheder, men da jobtabet i de resterende virksomheder er fastholdt på samme niveau, er væksten ikke stærk nok til at modvirke et samlet jobtab. Store udsving i Bygge- og boligområdet påvirker regionen Bygge/boligområdet udgør det største sområde i Sjælland, og derfor er regionen særligt afhængig af udviklingen her. En betydelig vækst i byggen fra 2011 til 2012 betød, at den sudvikling i regionen forblev relativ stabil. Desværre viser de første statistiske indikatorer for 2013 at byggen igen er ved at falde. anbefalinger På baggrund af analysen har vi udarbejdet fire anbefalinger til en erhvervspolitik, der vil styrke væksten i Sjælland. 1. Prioriter erhvervsområdet og hav tålmodighed Der findes ingen hurtige løsninger! Det er de kommuner der igennem mange år har prioriteret erhvervsområdet, og som har et effektivt samarbejde med erhvervslivet, der de seneste år har oplevet den største vækst. VækstTendens 2013 peger på, at det især er i de såkaldte stærke erhvervskommuner, hvor der skabes vækst og nye private job. Succesfuld erhvervsudvikling er resultatet af et langsigtet samarbejde med bred politisk opbakning, og hvor indsatsen er stabil og uden hyppige retningsskift. 3. Tilbyd gode brede programmer VækstTendens 2013 viser, at der skabes vækst i mange forskellige virksomheder og i mange forskellige brancher. Der findes kvalitet og potentiale inden for alle typer af virksomheder. Erfaringer viser, at virksomheder i højere grad har brug for brede programmer af høj kvalitet, der arbejder med generelle temaer såsom strategi, eksport, og ledelse, end for meget specialiserede og nichefokuserede tilbud. Derfor bør programmer og projekter have et bredt fokus og inddrage de virksomheder, der har det største potentiale. Efterfølgende kan der inden for de enkelte programmer oprettes mere specialiserede tilbud og netværk. Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2. Anlægsinvesteringer skal skabe vækst og arbejdspladser i Sjælland Der findes mange job i de sjællandske byggevirksomheder, og det gør Bygge- og Boligområdet til en afgørende faktor for den jobudvikling. I de kommende år vil der blive brugt betydelige summer på store anlægsprojekter i regionen. Der er bl.a. tale om Femern Bælt-forbind elsen, supersygehuset i Køge samt udbygninger af det sjællandske jernbane- og motorvejsnet. For at bryde den negative sudvikling er det vigtigt, at regionens virksomheder får del i disse opgaver, hvis de skal være med til at skabe vækst og arbejdspladser i Sjælland. Derfor bør udbudsprocesser tilrettelægges således, at sjællandske virksomheder har mulighed for at deltage. Samtidig skal virksomhederne hjælpes med opkvalificering af kompetencer og til dannelsen af konsortier således, at de kan levere den kvalitet og soliditet, der vil blive krævet for at vinde store opgaver. 4. Fasthold og tiltræk store virksomheder I mange kommuner er det især lukningen af store arbejdspladser, der har påvirket sudviklingen. Erhvervsindsatsen bør derfor målrettes de virksomheder, der allerede er placeret i Sjælland, og sikre at de forsat finder det attraktiv at drive virksomhed fra regionen. Dette gælder særligt store koncerner, der har underafdelingen i regionen. Tilfredse virksomhedsledere er samtidig de stærkeste ambassadører for tiltrækning af flere nye virksomheder. Tiltrækning af store virksomheder er forsat en vækstkatalysator, der kan bryde den negative sudvikling. Det er vigtigt at de sjællandske kommuner har attraktive lokalitet er til rådighed og en organisering, der hurtigt kan reagere på henvendelser fra potentielle nytilflyttere.

4 6 VækstTendens 2013 VækstTendens Økonomisk Vækstudvikling i Sjælland Der er vækst i Sjællands private sektor. I 2011 var realvæksten på 1,6 %, hvilket dog er lav ere end i de øvrige danske regioner. Realvæksten er væksten efter der er korrigeret for de almindelige prisstigninger også kaldet inflation. Sjælland oplevede et drastisk fald i værdi tilvæksten under finanskrisen, men har nu for andet år i træk økonomisk vækst, om end væksten stadig er beskeden. Krisen medførte et stort velstandstab i Sjælland. Af figuren fremgår det, at der stadig er et stykke op til, at værdiskabelsen er tilbage på 2003-niveau og langt op til 2007-niveau Indekseret real bruttoværditilvækstudvikling for den private sektor (Indeks = 2003) Realvækst i bruttoværditilvæksten for den private sektor ( ) 2,3 % 3,6 % 1,6 % 2,1 % 2,3 % 3,3 % Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark Sjælland Hovedstaden Den private sektor er her defineret som værende alle private brancher.

5 8 VækstTendens 2013 VækstTendens Den positive udvikling i værditilvæksten i de sjællandske virksomheder har sammen med stigende priser på sjællandske eksportprodukter betydet, at produktivitetsniveauet i Sjælland nu er på niveau med Syddanmark, Midt- og Nordjylland. De to seneste års vækst i realproduktiviteten betyder, at Sjælland er tilbage på 2003-niveau. Produktivitetsniveau i den private sektor (2011) (Løbende priser, Indeks = Hele landet) Hele landet 110 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Især i Hovedstadsregionen er produktivitet en høj. Ellers er der kun små forskelle imellem regionerne. Indekseret realproduktivitetsudvikling ( ) (Indeks = Hele landet 2003) Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark Sjælland Hovedstaden Produktiviteten er defineret som arbejdsproduktiviteten, dvs. bruttoværdiskabelsen per arbejdstime. Den private sektor er her defineret som værende alle private brancher.

6 10 VækstTendens 2013 VækstTendens Beskæftigelsesudvikling i Sjælland Absolut udvikling i privat og forventet ( ) Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland De nyeste tal for den sudvikling i Sjælland beskriver perioden fra starten af 2011 til starten af I den periode tabte regionen 649 private arbejdspladser Forventet De foregående år har Sjælland mistet mere end henholdsvis og privat beskæftigede, så faldet i antallet af arbejdsplader har været markant aftagende. Baseret på foreløbige statistiske indikatorer, for ventes det desværre, at der i perioden fra starten af 2012 til starten af 2013 igen vil være tabt et betydeligt større antal private arbejdspladser både i Sjælland og på landsplan. Forventet ,7 % 2 % 0,7 % Relativ udvikling i privat og forventet ( ) -0,9 % -0,5 % -0,3 % -1,9 % -0,6 % -1,5 % -1,1 % -0,1 % -0,3% Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Forventet

7 12 VækstTendens 2013 VækstTendens Selvom den overordnede udvikling i Sjælland har været relativ stabil, så er der store udsving inden for de enkelte ressourceområder fra 2011 til Byggeboligområdet har oplevet en markant fremgang på næsten beskæftigede. Ligeledes er der pæn fremgang inden for Turisme og Transport. Til gengæld er der store fald inden for Energi og Miljø samt Fødevareområdet. I den offentlige sektor har sfaldet været langt større end sektor. Hele offentlige arbejdspladser er forsvundet. Sjællands erhvervsstruktur er generelt præget af lokalt orienterede erhverv. Det er særlig tydeligt inden for Føde vareområdet samt Byggeog Boligområdet. Udvikling i den Privat Sektor % Fødevarer % 30% 25% 20% Andel af den private fordelt på ressourceområder (2012) Møbler/Beklædning % Turisme % 15% Bygge/Bolig % 10% IT/kommunikation % 5% Transport % Energi/miljø % 0% Uoplyst Turisme Møbler/Beklædning Transport IT/kommunikation Bygge/Bolig Fødevarer Medico/Sundhed % Øvrige Erhverv % Offentlig Sektor % Hele landet Øvrige Erhverv Medico/Sundhed Energi/miljø Sjælland

8 3% 3% 2% 1% 14 VækstTendens 2013 VækstTendens Beskæftigelsesudvikling i DE SJÆLLANDSKE KOMMUNER Absolut vækst i privat 8 ud af de 17 sjællandske kommuner oplevede vækst fra 2011 til Det er især stærke erhvervskommuner som Ringsted, Kalund borg og Greve der har oplevet vækst I de 8 vækstkommuner er der sammenlagt kommet nye arbejdspladser til. Det viser at der er betydelig dynamik i de sjællandske virksomheder, og at mange virksomheder skaber vækst. I Slagelse og Roskilde kommune er den negative spiral fortsat, og der er for tredje år i træk tabt et betydeligt antal arbejdspladser. På Lolland-Falster er der ligeledes tabt knap 700 private arbejdspladser Med undtagelse af Roskilde og Odsherred er der tabt offentlige arbejdspladser i samtlige af Sjællands kommuner. Greve Sorø Kalundborg Ringsted Lejre Faxe Holbæk Solrød Køge Stevns Vordingborg Odsherred Roskilde Lolland Slagelse Guldborgsund Næstved Kalundborg Ringsted Lejre Greve 4% Roskilde Lolland 6% % 3% 2% 1% 6% 4% Faxe Holbæk Solrød Køge Stevns Sorø 0% 0% Slagelse Guldborgsund Næstved Vordingborg Odsherred -1% -1% -1% -1% -2% RELATIV vækst i privat -2% -2% -3% -3% Greve Lejre Kalundborg Sorø Ringsted Stevns 0% 0% Odsherred Faxe Holbæk Vordingborg -1% -1% -1% -1% -2% Guldborgsund Solrød Køge Slagelse Næstved Lolland Roskilde Slagelse Næstved Vordingborg Odsherred Faxe Holbæk Solrød Køge Stevns Lolland Roskilde -2% -2% -3% -3% Kalundborg Sorø Ringsted Greve Lejre Guldborgsund

9 16 VækstTendens 2013 VækstTendens faxe kommune greve kommune Faxe Kommune har oplevet et lille fald fra 2011 til Særligt i Faxes store Fødevareområde har der været fald i n, idet de store industrivirksomheder har skåret i antallet af medarbejdere. Til gengæld er der igen fremgang inden for Bygge- og Boligområdet, hvor flere virksomheder har haft vækst. Med en sfremgang sektor på hele 476 personer, er Greve Kommune den kommune, der bidrager med flest nye arbejdspladser til regionen. Der er fremgang over en bred vifte af ressourceområder, og særligt serviceerhvervene inden for Bygge- og Boligområdet samt handels erhvervene inden for Transportområdet bidrag er med mange nye job. Privat Sektor % Privat Sektor % Fødevarer % Fødevarer % Møbler/Beklædning % Møbler/Beklædning % Turisme % Turisme % Bygge/Bolig % Bygge/Bolig % IT/kommunikation % IT/kommunikation % Transport % Transport % Energi/miljø % Energi/miljø % Medico/Sundhed % Medico/Sundhed % Øvrige Erhverv % Øvrige Erhverv % Offentlig Sektor % Offentlig Sektor % Indekseret sudvikling Indekseret sudvikling Sjælland (Indeks = Faxe 2009) Faxe Kommune (antal beskæftigede) Sjælland (Indeks = Greve 2009) Greve Kommune (antal beskæftigede)

10 18 VækstTendens 2013 VækstTendens guldborgsund kommune Guldborgsund kommune har mistet næsten 300 private arbejdspladser fra 2011 til Særligt inden for IT/kommunikationsområdet har der været et stort sfald, især inden for medieproduktion. holbæk kommune Holbæk Kommune har haft en lille tilbagegang fra 2011 til Inden for den offentlige sektor har sfaldet været ganske stort, og samlet er den offentlige faldet med næsten 350 personer. Statistikkerne viser en nedgang både inden for socialinstitutioner, offentlige operationelle services samt en række offentlige selskaber. I den private sektor har særligt Fødevareområdet været årsag til et fald i n, imens Bygge- og Boligområdet har oplevet markant vækst. Privat Sektor % Privat Sektor % Fødevarer % Fødevarer % Møbler/Beklædning % Møbler/Beklædning % Turisme % Turisme % Bygge/Bolig % Bygge/Bolig % IT/kommunikation % IT/kommunikation % Transport % Transport % Energi/miljø % Energi/miljø % Medico/Sundhed % Medico/Sundhed % Øvrige Erhverv % Øvrige Erhverv % Offentlig Sektor % Offentlig Sektor % Indekseret sudvikling Indekseret sudvikling Sjælland (Indeks = Faxe 2009) Faxe Kommune (antal beskæftigede) Sjælland (Indeks = Holbæk 2009) Holbæk Kommune (antal beskæftigede)

11 20 VækstTendens 2013 VækstTendens kalundborg kommune I Kalundborg kommune er der igen vækst, der er vokset med 230 nye beskæftigede. køge kommune I Køge kommune har der været en mindre vækst med 44 nye private arbejdsplader. Til gengæld er den offentlige faldet med 103 personer, hvilket primært skyldes et fald i n inden for socialinstitutioner. Det er særligt en bred fremgang inden for Fødevareområdet, hvor der er kommet 114 nye beskæftigede til, men også medicinalvirksomheden Novo Nordisk og servicefagene inden for Bygge- og Boligområdet oplever vækst. I den private sektor har særligt Bygge- og Boligområdet oplevet en markant vækst med hele 326 nye beskæftigede. Det er både industrin og serviceerhvervene, der går frem. I flere andre ressourceområder er der dog tilbagegang. Privat Sektor % Ressourceområde Antal Udvikling Relativ Privat Sektor % Fødevarer % Fødevarer % Møbler/Beklædning % Møbler/Beklædning % Turisme % Turisme % Bygge/Bolig % Bygge/Bolig % IT/kommunikation % IT/kommunikation % Transport % Transport % Energi/miljø % Energi/miljø % Medico/Sundhed % Medico/Sundhed % Øvrige Erhverv % Øvrige Erhverv % Offentlig Sektor % Offentlig Sektor % Indekseret sudvikling Indekseret sudvikling Sjælland (Indeks = Kalundborg 2009) Kalundborg Kommune (antal beskæftigede) Sjælland (Indeks = Køge 2009) Køge Kommune (antal beskæftigede)

12 22 VækstTendens 2013 VækstTendens LEJRE kommune LOLLAND kommune Lejre kommune har den største relative fremgang inden for den private. Der er kommet næsten 300 nye private job til kommunen. Der er fremgang inden for en række ressourceområder, men særligt Transport samt Bygge- og Boligområdet har bidraget med mange nye beskæftigede. Det er blandt andre industrivirksomheden Vestergaard, der ansætter flere. Den offentlige sektor står derimod for en nedgang i n. I de seneste stal oplever Lolland kommune er stort sfald i den private sektor. Dette skyldes at effekten af Vestas-lukningen først nu kan ses i statistikkerne. Blandt de øvrige private ressourceområder er der samlet vækst i n. I den offentlige sektor er sfaldet faktisk større end sektor. Her er næsten 500 arbejdspladser forsvundet, hovedsageligt fordi Nakskov Sygehus er lukket. Privat Sektor % Privat Sektor % Fødevarer % Fødevarer % Møbler/Beklædning % Møbler/Beklædning % Turisme % Turisme % Bygge/Bolig % Bygge/Bolig % IT/kommunikation % IT/kommunikation % Transport % Transport % Energi/miljø % Energi/miljø % Medico/Sundhed % Medico/Sundhed % Øvrige Erhverv % Øvrige Erhverv % Offentlig Sektor % Offentlig Sektor % Indekseret sudvikling Indekseret sudvikling Sjælland (Indeks = Lejre 2009) Lejre Kommune (antal beskæftigede) Sjælland (Indeks = Lolland 2009) Lolland Kommune (antal beskæftigede)

13 24 VækstTendens 2013 VækstTendens NÆSTVED kommune ODSHERRED kommune Næstved kommune har både oplevet et fald og i den offentlige sektors. Samlet er n faldet med mere end 500 personer. I den offentlige sektor er det særligt inden for socialinstitutionerne, at der nu er færre beskæftigede. I den private sektor er der betydelig vækst inden for Transportområdet, men fald inden for mange andre ressourceområder. Sidste års fremgang i kommunens byggevirksomheder er i år afløst af tilbagegang. Dette skyldes dog ikke en nedgang i håndværksvirksomhederne, men et fald i industrin. Odsherred kommune har oplevet et mindre fald. Tilbagegangen er jævnt fordelt, og det er over en bred kam at der er forsvundet arbejdspladser i Odsherred. Medico/Sundhed skiller sig dog positivt ud og har oplevet en pæn fremgang på 6 %, hvilket særligt skyldes en fremgang inden for serviceerhvervene. Som en af få kommuner havde Odsherred kommune en fremgang i den offentlige fra 2011 til Privat Sektor % Privat Sektor % Fødevarer % Fødevarer % Møbler/Beklædning % Møbler/Beklædning % Turisme % Turisme % Bygge/Bolig % Bygge/Bolig % IT/kommunikation % IT/kommunikation % Transport % Transport % Energi/miljø % Energi/miljø % Medico/Sundhed % Medico/Sundhed % Øvrige Erhverv % Øvrige Erhverv % Offentlig Sektor % Offentlig Sektor % Indekseret sudvikling Indekseret sudvikling Sjælland (Indeks = Næstved 2009) Sjælland (Indeks = Odsherred 2009) Næstved Kommune (antal beskæftigede) Odsherred Kommune (antal beskæftigede)

14 26 VækstTendens 2013 VækstTendens RINGSTED kommune ROSKILDE kommune Ringsted Kommune har oplevet markant vækst i n, og der er kommet hele 269 ekstra privat beskæftigede til kommunen. Det er særligt Fødevareområdet samt Bygge- og Boligområdet, der står for langt den største del af væksten i kommunen. Udslaget inden for Fødevareområdet skyldes at Supergros A/S har flyttet aktiviteter til kommunen, imens det inden for Bygge- og Boligområdet særligt skyldes en fremgang inden for materialeproduktion. Roskilde kommune har oplevet et overraskende stort fald fra 2011 til Mere end 600 private arbejdsplader er forsvundet. Det er især områderne Bygge- og Bolig, IT/kommunikation og Øvrige erhverv der er hårdt ramt. Faldene skyldes en kombination af flere faktorer, og der er blandt andet sfald inden for finansieringssektoren og industrin. Til gengæld har der været stor vækst i den offentlige, der er øget med mere end 350 personer. Det skyldes bl.a. at UCSJ har flyttet undervisningspersonale til Roskilde. Privat Sektor % Privat Sektor % Fødevarer % Fødevarer % Møbler/Beklædning % Møbler/Beklædning % Turisme % Turisme % Bygge/Bolig % Bygge/Bolig % IT/kommunikation % IT/kommunikation % Transport % Transport % Energi/miljø % Energi/miljø % Medico/Sundhed % Medico/Sundhed % Øvrige Erhverv % Øvrige Erhverv % Offentlig Sektor % Offentlig Sektor % Indekseret sudvikling Indekseret sudvikling Sjælland (Indeks = Ringsted 2009) Sjælland (Indeks = Roskilde 2009) Ringsted Kommune (antal beskæftigede) Roskilde Kommune (antal beskæftigede)

15 28 VækstTendens 2013 VækstTendens SLAGELSE kommune SOLRØD kommune Slagelse kommune oplever for tredje år i træk faldende. Det er særligt Fødevare- samt Energi- og Miljøområdet, der trækker n nedad. Dermed er effekten af lukningen af en række store fødevarefabrikker i Slagelse nu fuldt indfaset. Der er dog fremgang inden for Bygge- og Boligområdet. Inden for den offentlige sektor er sfaldet markant. Her er der mistet mere end 600 beskæftigede. Der er særligt nedlagt statslige arbejdspladser inden for forsvar og politi og arbejdspladser på de kommunale institutioner. Solrød kommune er kommet stabilt igennem det seneste år. Der har været en lille sfremgang sektor og en mindre tilbagegang i den offentlige sektor. IT/kommunikationsområdet står for den største fremgang og har generelt mange beskæftigede i Solrød kommune. Privat Sektor % Privat Sektor % Fødevarer % Fødevarer % Møbler/Beklædning % Møbler/Beklædning % Turisme % Turisme % Bygge/Bolig % Bygge/Bolig % IT/kommunikation % IT/kommunikation % Transport % Transport % Energi/miljø % Energi/miljø % Medico/Sundhed % Medico/Sundhed % Øvrige Erhverv % Øvrige Erhverv % Offentlig Sektor % Offentlig Sektor % Indekseret sudvikling Indekseret sudvikling Sjælland (Indeks % = Slagelse 2009) Slagelse Kommune (antal beskæftigede) Sjælland (Indeks % = Solrød 2009) Solrød Kommune (antal beskæftigede)

16 30 VækstTendens 2013 VækstTendens SORØ kommune Sorø kommune har oplevet en stor fremgang, hvor der er kommet over 160 nye arbejdspladser til. Det er særligt Bygge- og Boligområdet, der skaber ny. STEVNS kommune Stevns kommune har oplevet en lille stigning. Særligt Bygge- og Boligområdet trækker udviklingen i den rigtige retning. Til gengæld er der et markant fald i den offentlige, der er faldet med 12 % og næsten 700 arbejdspladser. Det ser ud til, at størstedelen af faldet skyldes at et stort antal arbejdspladser på University College Sjælland der tidligere var registreret i Sorø Kommune, er flyttet ud på UCSJ s mange undervisningssteder i regionen. Derimod er der nedgang inden for Fødevareområdet og i den offentlige sektor. Nedgangen i n skyldes især et fald i n inden for landbruget, hvor udviklingen i den offentlige sektor er drevet af, at der er nedlagt stillinger på kommunale institutioner. Ressourceområde Antal Udvikling Relativ Privat Sektor % Ressourceområde Antal Udvikling Relativ Privat Sektor % Fødevarer % Fødevarer % Møbler/Beklædning % Møbler/Beklædning % Turisme % Turisme % Bygge/Bolig % Bygge/Bolig % IT/kommunikation % IT/kommunikation % Transport % Transport % Energi/miljø % Energi/miljø % Medico/Sundhed % Medico/Sundhed % Øvrige Erhverv % Øvrige Erhverv % Offentlig Sektor % Offentlig Sektor % Indekseret sudvikling Indekseret sudvikling Sjælland (Indeks = Sorø 2009) Sorø Kommune (antal beskæftigede) Sjælland (Indeks = Stevns 2009) Stevns Kommune (antal beskæftigede)

17 32 VækstTendens 2013 VækstTendens VORDINGBORG kommune Vordingborg Kommune har oplevet et samlet fald fra 2011 til I modsætning til mange andre kommuner har Vordingborg oplevet et fald inden for Bygge- og Boligområdet. Fremgangen inden for Energi/miljø skyldes fremgang i industrivirksomhederne. Det ser dog ud til at en del af fremgangen skyldes at arbejdspladser der tidligere var registreret i Guldborgsund Kommune nu er flyttet til Vordingborg. Privat Sektor % Fødevarer % Møbler/Beklædning % Turisme % Bygge/Bolig % IT/kommunikation % Transport % Energi/miljø % Medico/Sundhed % Øvrige Erhverv % Offentlig Sektor % Indekseret sudvikling Sjælland (Indeks = Vordingborg 2009) Vordingborg Kommune (antal beskæftigede)

18 34 VækstTendens 2013 VækstTendens Forklaringer Hvilken tidsperiode ser VækstTendens 2013 på? VækstTendens 2013 fokuserer hovedsageligt på udviklingen igennem 2011 og frem til starten af Det gælder både vækstudviklingen og sudviklingen. Tallene fra starten af 2012 er de nyeste tilgængelige tal og dermed de mest valide data, der indfanger udviklingen for samtlige beskæftigede og samtlige virksomheder. På side seks er udviklingen estimeret for 2012 og frem til Men denne udvikling er indtil de endelige statistikker er færdigudviklet, relativ usikker. Hvad er ressourceområder? Vi benytter til vores stal, de såkaldte ressourceområder. Et ressourceområde er en større sammenhængende erhvervsfamilie, der går på tværs af traditionelle brancheinddelinger. Ressourceområderne er produktorienterede og inkluderer alle brancher i den værdikæde. Eksempelvis indeholder bygge- og boligområdet både produktion af byggematerialer, opførelse af bygninger samt ingeniør- og arkitektvirksomheder. Fordelen ved at se på ressourceområderne frem for klassiske brancheopdelinger er, at ressourceområderne i højere grad inddrager den interaktion, der foregår inden for værdikæderne. Ressourceområdestatistikkerne er udviklet i samarbejde med estatistik. Hvad betyder det, at statistikkerne er blevet revurderet? Revurderingerne af statistikkerne sker i takt med at vi bliver klogere, og i takt med at Danmarks Statistik bliver bedre til at indsamle og behandle data. Ny information og nye erkendelser gør at Danmarks Statistik fra tid til anden genberegn er statistikkerne for at inddrage forhold der tidligere ikke har været kendte. Dette er i år både sket med de ale Nationalregnskaber og den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. For sudviklingen er revurderingen ganske lille, men den betyder, at de nye tal i VækstTendens 2013 ikke vil stemme overens med tal fra tidligere VækstTendens og Vækst- Vilkår. Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland

19 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland