Aftale om Et Nyt Socialtilsyn

Transkript

1 Møde i KKR SkIlland den 25. oktober 2012 Dagsorcienens punkt 47. Aftale om Et Nyt Socialtilsyn Når samfundet påtager sig et ansvar for at støtte udsatte børn og voksne eller borgere med handicap, har vi også en særlig forpligtelse til at sikre, at disse børn, unge og voksne får en indsats af høj kvalitet, og at de trives. Botilbuddene, opholdsstederne, døgninstitutionerne, plejefamilierne og de øvrige tilbud for samfundets mest udsatte borgere skal bidrage til at skabe en reel og positiv forskel for de mennesker, som bor der. Desværre er dette ikke altid tilfældet i dag. Der har været for mange eksempler på sociale døgntilbud, som modtager borgere, som de ikke har kompetencerne til at hjælpe, eller som opkræver en betaling, som viser sig ikke at stå i rimeligt forhold til den indsats, som tilbuddet kan levere. Der har også været eksempler på gode tilbud, som er groet fast i en forældet pædagogik, fordi de ikke er blevet udfordret på deres pædagogiske tilgang og dermed ikke har udviklet sig. Det har kunnet lade sig gøre, fordi godkendelsen af og tilsynet med de sociale døgntilbud ikke altid har haft det fornødne høje faglige niveau og den systematik, som er forudsætning for, at tilsynet kan kontrollere og bidrage til at udvikle tilbuddene. Det er vigtigt, at tilsynet altid kan udfordre tilbuddene på deres pædagogiske tilgang, på deres behandling af borgerne og på deres styringsmæssige forhold som fx økonomien. Tilsynet skal altid være to skridt foran. Det kræver en reform, der indeholder markante ændringer. Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti ønsker derfor, at der skal ske grundlæggende ændringer af godkendelsen af og tilsynet med de sociale døgntilbud. Partierne er enige om, at der fra centralt hold skal stilles langt højere krav til den faglige kvalitet, som vi bør kunne forvente af de tilbud, som huser vores mest udsatte borgere. Reformen skal desuden sikre en langt højere faglighed og en større professionalisme samt uafhængighed i tilsynet. Reformen træder i kraft den 1. november Der vil samlet været et finansieringsbehov på 140 mio. kr. i perioden Udgifterne finansieres på finansloven for Reformen finansieres inden for rammerne af den samlede finanslov. Der er således ikke tilknyttet særskilt finansiering som led i aftalen. Aftalen medfører både lovændringer og en række andre initiativer, som skal bidrage til at styrke kontrollen med og udviklingen af de sociale døgntilbud. Aftalen omfatter 6 hovedtemaer: 1) Et mere professionelt og uafhængigt tilsyn, 2) Fra tilfældige indsatser til systematisk inddragelse af viden, 3) Borgerne i centrum, 4) Alle sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud skal godkendes og 5) Bedre styr på økonomien. 1) Et mere professionelt og uafhængigt tilsyn Det er en kompleks og krævende opgave og et stort ansvar at godkende og føre tilsyn med de tilbud, hvor nogle af samfundets allersvageste bor. Opgaven består både i at kontrollere, at der ikke foregår snyd eller misbrug på stedet, at skatteborgernes penge bruges som tiltænkt, og at borgerne behandles ordentligt. Men opgaven består også i at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene. 1/6

2 25. oktober 2012 De personer, som fører tilsyn med tilbuddene, skal derfor have en stærk faglig indsigt i blandt andet økonomi, jura, pædagogik og sociale metoder. I mange kommuner er der i dag alene få tilsynsførende. Derfor er det også vanskeligt for den enkelte kommune at sikre, at alle disse kompetencer er til stede i tilsynet i dag. Samtidig viser undersøgelser, at der i dag ikke føres det fornødne tilsyn i alle kommuner. I dag driver kommunerne egne tilbud samtidig med, at de skal føre tilsyn med både egne og private tilbud. Dette kan være problematisk, fordi da der ikke er uafhængighed i opgaveløsningen. Der er brug for en højere grad af uvildighed også i forhold til de kommunale og regionale tilbud. Samtidig er den indsigt i kvaliteten i tilbuddene, som tilsynet giver, vigtig for at sikre udvikling i tilbuddene. Det skal samtidig sikres, at der bliver høj kvalitet i godkendelses- og tilsynsopgaven i forhold til alle tilbud i landet. Det kræver væsentligt større enheder end i dag. For at undgå uforholdsmæssig lang transporttid ønsker partieme dog, at der skal være en begrænset mulighed for at etablere afdel ingskontorer. Forligspartierne er enige om at tage følgende initiativer: Der etableres ved lov ét socialtilsyn i hver geografisk region, som bliver dækningsområdet for hvert socialtilsyn (Socialtilsyn Hovedstaden, Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Øst og Socialtilsyn Syd). Socialtilsynene placeres i fem kommuner og får ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med de sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud, som er beliggende i regionen. Socialtilsynene må ikke føre tilsyn med tilbud beliggende i egen kommune. Tilsynet med tilbuddene i denne kommune skal føres af et af de øvrige socialtilsyn. Der gives mulighed for at etablere maksimalt ét afdelingskontor inden for socialtilsynets geografiske dækningsområde, såfremt hensynet til at undgå uforholdsmæssig lang transporttid tilsiger det. Dette sikrer, at der kan tages højde for store geografisk afstande, samtidig med at det er muligt at sikre de nødvendige kompetencer i alle socialtilsyn. Socialtilsynet skal godkende og føre tilsyn på baggrund af centralt opstillede kriterier og kan give påbud som betingelse for fortsat godkendelse. Tilsynet skal på tilsynsbesøg i de enkelte tilbud mindst én gang årligt. Der vil blive opstillet kriterier for, hvornår der skal føres et skærpet tilsyn. Herunder vil der i vejledningsmateriale blive redegjort for, hvomår anmeldte hhv. uanmeldte tilsynsbesøg kan være relevant. Tilsynets drift finansieres via takster, som opkræves hos tilbuddene. Der skal sikres større gennemsigtighed med tilsynstaksteme. Samtidig skal taksten i højere grad end i dag afspejle de faktiske omkostninger for tilsynet, sådan at de tilbud, der underlægges et skærpet tilsyn og dermed også understøttes i et kvalitetsløft, også betaler for det. Der udvikles relevant efteruddannelse for alle tilsynsførende. Der oprettes en national 'audit-funktion' i Socialstyrelsen, der skal bidrage til en effektiv og ensartet implementering af reformen. Audit-funktionen skal desuden sikre, at ny viden kontinuerligt anvendes i socialtilsynenes arbejde. For at understøtte et tilsyn af høj kvalitet skal audit-funktionen foretage stikprøver, udarbejde relevante redskaber, som fx tilsynskoncepter, spørgeguides, manualer mv. Der skal herunder udvikles redskaber til trivselsvurderinger, hvor erfaringerne fra regionerne inddrages. Det personrettede tilsyn forbliver i den anbringende/visiterende kommune. 2/6

3 25. oktober 2012 Social- og integrationsministeren vælger &ri kommune i hvert socialtilsyns geografiske dækningsområde, som får ansvaret for socialtilsynet i området. Kommunerne vælges efter indstilling fra KL og kommunerne. Forligspartierne opfordrer til, at de kommuner, som KL og kommunerne indstiller til ministeren, er kommuner, som har et særligt fagligt fokus på godkendelses- og tilsynsopgaven. Forligspartierne opfordrer endvidere til, at de indstillede kommuner, afspej ler landet som helhed, dvs, at kommunerne varierer både med hensyn til størrelse og geografisk beliggenhed inden for dækningsområdet. Valget af kommunerne forelægges forligspartierne ved et orienteringsmøde, når indstillingen fra kommunerne foreligger. 2) Fra tilfældige indsatser til systematisk inddragelse af viden Sociale døgntilbud huser mange forskellige målgrupper og har meget forskellig størrelse. Men der bør for alle tilbud kunne stilles krav om, at de har en professionel tilgang, og at de formår at sikre, at borgeren trives og helst forbedrer borgerens situation. Og alle tilbud skal også løbende opdatere deres viden og udvikle deres kompetencer. Der findes masser af gode tilbud i Danmark, som leverer fremragende socialt arbejde. Forligspartierne ønsker at skabe de bedst mulige rammer for, at disse tilbud udvikles til at blive endnu bedre. Og de tilbud, som ikke er gode nok, skal lukkes. Det skal blandt andet ske ved at stille krav til tilbuddene og gøre det klart, hvad der forventes af dem. Forligspartierne er enige om at tage følgende initiativer: Der stilles krav om, at tilbuddene altid skal kunne redegøre for deres målgrupper, sociale metoder, resultatmål- og dokumentation, samt hvordan der arbejdes med at følge op på de mål, der er sat for borgerne i fx en behandlingsplan. Socialstyrelsen nedsætter en gruppe af eksperter, der bl.a. inspireret af erfaringerne fra Sverige skal opstille forslag til indikatorer for kvaliteten af de sociale døgntilbud. Ekspertgruppen skal sikre en bred inddragelse af bl.a. interesse- og brugerorganisationer på området samt kommuner, som allerede arbejder indgående med udvikling af kvalitetsmodeller på det sociale område. Socialtilsynene skal anvende kvalitetsindikatorerne i bedømmelsen af tilbuddene. Indikatorer for kvalitet kan fx være de fysiske rammer, de ansattes kompetencer ift. målgruppen, håndtering af magtanvendelse og beboer- og pårørendeinddragelse mv. Indikatorerne skal løbende tilpasses efterhånden, som der opnås mere viden på området. Socialtilsynene skal nygodkende alle tilbud efter de nye krav inden for en periode på to år. Socialtilsynet skal fremhæve konklusionerne fra det seneste tilsyn på Tilbudsportalen, så eventuelle anmærkninger eller påbud, som tilsynet har givet tilbuddet, er synlige. Det kan for eksempel være oplysninger om, at tilbuddets kompetencer ikke afspejler de målgrupper, som tilbuddet angiver at kunne rumme. Det styrker kvaliteten, når private tilbud har en bestyrelse, som kan give sparring og kontrollere ledelsen. Derfor gøres det til en indikator for skærpet tilsyn, hvis et tilbud ikke har en bestyrelse, fx fordi det er oprettet som en enkeltmandsvirksomhed. 3/6

4 25. oktober ) Borgerne i centrum Kvaliteten af et tilbud er i sidste ende kendetegnet ved, i hvor høj grad tilbuddet formår at forbedre borgerens situation og bidrage til borgerens trivsel. I dag er der ikke krav om, at tilsynet altid skal høre beboerne og pårørende i forbindelse med et tilsynsbesøg. Samtaler med borgerne og systematiske trivselsvurderinger kan imidlertid være væsentlige bidrag til at afdække svigt og udvikle kvaliteten. Det sker desværre også, at bekymrende oplysninger ikke viderebringes fra de visiterende kommuner til driftstilsynet. Der har fx været sager, hvor kommuner har f.jernet børn fra anbringelsessteder på grund af problemer, uden at den tilsynsførende kommune er blevet underrettet. Endelig er det problematisk, at et tilsynsbesøg kun giver et øjebliksbillede af tilbuddets situation, hvor mange udsatte borgere måske ikke tør give udtryk for kritik af det personale, som de er dybt afhængige af. Der skal sikres et langt større fokus på borgeren i det generelle tilsyn med tilbuddene. Forligspartierne er enige om at tage følgende initiativer: Der indføres en gensidig underretningspligt mellem de anbringende/visiterende kommuner og socialtilsynene ved bekymrende hændelser. Kommunernes handleplaner skal udleveres til tilbuddene. Der stilles krav om, at skriftlige tilsynsrapporter skal offentliggøres på Tilbudsportalen. Der stilles krav om, at tilbuddet skal oplyse tilsynet om, hvilke kommuner der har visiteret borgere til tilbuddet. Der indføres krav om, at der i forbindelse med et tilsyn altid skal indgå oplysninger fra beboere og ansatte og for visse målgrupper også fra pårørende. Der indføres krav om, at socialtilsynet altid skal høre de anbringende/visiterende kommuner om deres vurdering af tilbuddets evne til at nå de opstillede mål for borgeren. Det foreslås, at der oprettes en 'whistleblower-funktion' i hvert socialtilsyn, som beboere, pårørende, ansatte mv. kan ringe til med henblik på at gøre opmærksom på uhensigtsmæssigheder i et tilbud. Det skal sikres, at oplysninger om funktionen er kendt i alle tilbud og tydeligt tilgængelige, herunder for pårørende. 4) Alle sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud skal godkendes I dag er der kun krav om godkendelse af nogle af døgntilbuddene til udsatte og handicappede børn og voksne. Der er for eksempel ikke krav om godkendelse af længerevarende botilbud til voksne, selvom der kan være tale om beboere med store og komplekse problemer. Der er desuden ikke krav om godkendelse af kommunale og regionale tilbud. Endelig er der ikke krav om godkendelse, hvis en kommune benytter samtlige pladser i et tilbud. Det bør imidlertid ikke gøre nogen forskel for borgerne, om de bor i et kommunalt eller et privat tilbud. De bør opleve, at der stilles samme høje krav til kvaliteten. Forligspartierne er enige om at tage følgende initiativer: Kommunale og regionale døgntilbud skal omfattes af regler om godkendelse og tilsyn på lige fod med private døgntilbud. Følgende tilbudstyper omfattes af et krav om godkendelse: 4/6

5 25. oktober 2012 Plejefamilier til børn og unge ( 66, nr. 1 og 2) Opholdssteder til børn og unge ( 66, nr. 5) Døgninstitutioner til børn og unge ( 66, nr. 6) Ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud ( 101) Midlertidige botilbud til voksne ( 107) Længerevarende botilbud til voksne ( 108) Kvindekrisecentre ( 109) og krisecentre for mænd ( 107 og 110) Forsorgshjem ( 110) Tilbud, som falder ind under godkendelsesordningen, skal godkendes, selv om en kommune eller region benytter alle pladser, herunder hvis tilbuddet kun består af én plads. Det vil fortsat være muligt for den enkelte kommune at godkende en plejefamilie og et værelse ("eget værelse" mv.) som konkret egnet i forhold til et bestemt barn eller ung. Det er i så fald fortsat den anbringende kommune, som skal føre tilsyn med plejefamilien. Hjælp og støtte i botilbudslignende tilbud i almene boliger vil også blive omfattet af lovgivningens krav om godkendelse og driftsorienteret tilsyn, men det er behov for i samarbejde med KL og interessenterne på området at afklare de praktiske muligheder og definitioner. Forligspartierne er enige om at følge udviklingen i kommunernes brug af egne værelser, der er konkret godkendte. Der foretages derfor en undersøgelse af kommunernes brug af egne værelser. Undersøgelsen færdiggøres inden for to år. 5) Bedre styr på økonomien Det er afgørende, at tilbud til udsatte og handicappede borgere har en solid økonomi. Hvis et tilbud bukker under af økonomiske årsager, har det ikke kun konsekvenser for de ansatte men i høj grad også for de borgere, som må flytte fra tilbuddet. Forligspartierne ønsker derfor større gennemsigtighed omkring økonomien i tilbuddene. Efter de eksisterende regler tager den økonomiske del af godkendelsen og tilsynet udgangspunkt i en godkendelse af tilbuddets samlede budget, fordi tilbuddets takster beregnes med udgangspunkt heri. Hvis der skal opnås større gennemsigtighed i forhold til tilbuddenes økonomi, kan budgettet dog ikke stå alene som styringsredskab. Det nuværende regelsæt er samtidig meget uklart i forhold til, hvilke krav der kan stilles til tilbuddets konkrete økonomiske dispositioner, og kommunerne forvalter reglerne meget forskelligt. Det er derfor vanskeligt for de private tilbud at tilrettelægge en fornuftig økonomistyring, som muliggør opsparing til udviklingsaktiviteter og henlæggelser til sikring af, at krav fra tredjemand altid kan indfries. Derfor skal reglerne ændres, så der stilles relevante krav til tilbuddene, som sikrer gennemsigtighed med økonomien, økonomisk soliditet og høj faglig kvalitet. Forligspartierne er enige om at tage følgende initiativer: 5/6

6 25. oktober 2012 Socialtilsynet skal som i dag godkende tilbuddets samlede budget. Herudover skal tilsynet have indsigt i tilbuddets regnskab for at have mulighed for at følge udviklingen i økonomien. Der stilles krav om oplysning af en række økonomiske nøgletal som led i det løbende driftsorienterede tilsyn. Nøgletallene kan fx være: o Soliditetsgrad (egenkapitalen divideret med de samlede aktiver) o Overskud/omsætning o Lønninger og uddannelsesomkostninger/omsætning fordelt på fast løn og indkøb af særlig ekspertise o Ejendomsudgifter/omsætning o Beboerrelaterede udgifter/omsætning o Den samlede udgift til løn fordelt på fast løn og indkøb af særlig ekspertise For tilbud, der er del af en koncern, skal tilsynet have mulighed for at følge med i pengestrømmene mellem koncernens enkelte dele. Koncerner skal udarbejde en samlet årsrapport for hver enhed. Det skal være muligt for en koncern at blive godkendt på landsplan, således at kun én myndighed godkender og fører tilsyn med koncernen, inkl, afdelinger/de enkelte tilbud. Det betyder, at der fremover vil være én indgang for de private tilbud, der er organiseret som koncerner eller landsdækkende fonde. Der skal dog stadig ske udtrykkelig godkendelse af alle afdelinger. Der skal fortsat opstilles budget for hvert tilbud. For kommunale og regionale tilbud vil der også være krav om gennemsigtighed i økonomien. Det tydeliggøres, at tilbuddenes revisorer skal udføre både finansiel revision og forvaltningsrevision (økonomisk-kritisk revision). Der opstilles kriterier for udførslen af forvaltningsrevisionen. Et af kriterierne skal sikre, at tilbuddets honorarer til ledelse og bestyrelser står i rimeligt mål med indsatsen og kompetencerne. Forligspartiernes opfølgning på aftalen Der er med reformen tale om en stor og gennemgribende ændring af den måde, som sociale tilbud drives på i kraft af et styrket og uvildigt tilsyn. Aftalen har derfor betydning for store dele af de udsatte børn og voksne og borgere med handicap i Danmark. Forligspartierne er derfor enige om at følge implementeringen af reformen. Forligspartierne inddrages inden det meldes ud, hvilke kommuner, som får ansvaret for de fem socialtilsyn. Der er derudover enighed om, at der skal foretages en opfølgning i forligskredsen efter to år. Med opfølgningen ønsker forligspartierne at sikre, at reformen implementeres i overensstemmelse med partiernes ønske om en højere kvalitet af de sociale døgntilbud. Opfølgningen skal blandt andet følge op på, om formålet med reformen opfyldes med de iværksatte tiltag, eller om der er behov for yderligere tiltag, fx skærpede krav til virksomhedsformer og bestyrelser. Herudover skal opfølgningen belyse udviklingen i antallet af offentlige henholdsvis private tilbud og variationen i socialtilsynenes tilsynstakster. 6/6

7 , K L PRESSEMEDDELELSE Møde i KKR Sjælland der{//.:? 7/ Dagsordenens punkt 4=', KL beklager centralistisk tilgang i tilsynsreform Den 26. oktober 2012 KL noterer sig, at der er indgået en bred politisk aftale om en reform af kommunernes arbejde med at godkende og føre tilsyn med opholdssteder for anbragte børn og unge. Men KL beklager, at man har valgt en centralistisk model, hvor tilsynet samles i fem store enheder, og frygter, det vil gå ud over nærheden og kvaliteten. "Det er positivt, at tilsyns- og godkendelsesopgaven fastholdes på kommunale hænder. Men som KL påpegede, allerede da regeringen lagde sit forslag frem, er det ærgerligt, at vi nu får nogle meget store administrative enheder, hvor vi mister nærheden," siger KL's formand Erik Nielsen. "Det er helt afgørende, at de erfaringer, der høstes gennem tilsynet, slår bedst muligt igennem i kommunernes praksis og dermed komme alle til gode. Det havde man meget lettere kunne sikre med enheder. Det er derfor ærgerligt, at vi nu kun får fem meget store enheder, hvor det bliver meget sværere, at sikre den løbende kontakt og dialog, der skal være mellem tilsynskommunerne og de øvrige kommuner". KL's formand glæder sig over, at der med aftalen sdlles skærpede krav til tilbuddenes faglighed, gennemsigtighed og professionalisme. Desuden er det godt, at staten påtager sig et klart ansvar, når det gælder systemadsk opbygning af viden og etablering af klare faglige retningslinjer for tilsynets arbejde. "Uanset hvor meget vi ønsker det, så kan ingen administrativ reform sikre, at alle ulykkelige børnesager forsvinder. Men jeg vil gerne understrege, at vi i kommunerne nu går aktivt ind i arbejdet med at opbygge de nye tilsynsen-

8 heder, og vi vil kæmpe alt hvad, vi kan for, at det kommer til at gøre en positiv forskel for de udsatte børn, unge og voksne, som det hele drejer sig om," siger Erik Nielsen. 2

9 , K L Til borgmesteren Møde i KKR Slealland den' // Dagsordenens punkteg. V Regeringens tilsynsreform og anbefaling af fem tilsynskommuner Social- og integrationsministeren offentliggjorde den 26. september regeringens oplæg til en tilsynsreform. I forlængelse af den mail KL, sendte til jer samme dag, følger her nogle supplerende oplysninger om processen for anbefaling af, hvilke fem kommuner der skal være tilsynskommuner. Oplægget fra regeringen indebærer, at der skal findes en tilsynskommune i hvert KKR-område (region). Kommunerne får i KKR regi mulighed for at komme med en anbefaling om, hvilken kommune der skal være tilsynskommune. Processen bliver relativ kort og intensiv, idet ministeren har spillet ud med, at kommunerne i hvert KKR-område skal anbefale en kommune inden årsskiftet. Af hensyn til den lokalpolitiske proces arbejder KL på at få udskudt denne frist en måned. Den 4. oktober 2012 Jnr P22 Sagsid Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /2 KL vil facilitere processerne, og der vil snarest blive indledt dialog med KKR-formandskaberne herom. Når drøftelserne mellem kommunerne i regi af KKR er afsluttet, vil KL give ministeren en samlet tilbagemelding med de fem KKR's anbefaling af fem tilsynskommuner. Hvis der ikke opnås enighed blandt kommunerne i et KKR, vil ministeren udpege tilsynskommunen i det pågældende KKR-område. Det forventes, at der fremsættes lovforslag i begyndelsen af 2013 om de nye Tilsynskommuner. Men der har selvfølgelig allerede rejst sig mange spørgsmål efter offentliggørelsen af regeringens oplæg. KL er derfor gået i dialog med Social- og Integrationsministeriet for at prøve at få afklaret så mange som muligt af disse spørgsmål og så hurtigt som muligt. Det er i den forbindelse aftalt, at der snarest nedsættes en arbejdsgruppe, som drøfter og

10 afldarer de forskellige spørgsmål. Det er endvidere aftalt, at der hurtigt skal etableres mulighed for, at kommunerne kan stille spørgsmål og få svar i en form, der gør spørgsmål/svar tilgængelige for alle. Som nævnt i mailen den 26. september havde KL gerne set, at regeringen havde valgt en anden måde at organisere tilsynsopgaven på end i fem store enheder. Men som reaktionerne efter offentliggørelsen af regeringens oplæg har vist, er der bred politisk opbakning i Folketinget til ministerens model. Derfor vil KL opfordre kommunerne til at gå konstruktivt ind i opbygningen af de nye tilsynsenheder og medvirke til at føre reformen ud i livet. Det gælder i første omgang anbefaling af tilsynskommune, hvor vi håber, at kommunerne vil udnytte muligheden for selv at pege på en tilsynskommune i KKR regi. KL vil såvel i den igangværende dialog med ministeriet som i forbindelse med den kommende lovgivning arbejde for, at der i loven sikres bedst muligt råderum for kommunal indflydelse på de nye Tilsynskommuner. Det gælder især spørgsmål som samspillet mellem tilsynskommunen og de øvrige kommuner om kvaliteten og prisen på godkendelse og tilsyn, muligheder for at anvende private leverandører og tilbyde tillægsydelser, fx på ældreområdet. Med venlig hilsen?&(;;;' fik Nielsen Kristian Wendelboe 2

11 KL Til borgmesteren Mode i KKR Skalland den Dagsordenens punkt 42. Aftale om "Et Nyt Socialtilsyn" og anbefaling af fem tilsynskommuner Social- og integrationsministeren offentliggjorde den 26. september regeringens oplæg til en tilsynsreform (se KL's borgmesterbrev af 4. oktober 2012). Der blev i går den 25. oktober 2012 indgået en politisk aftale med alle partier i Folketinget om en godkendelses- og tilsynsreform. Aftalen bygger på det grundlag, der ligger i oplægget fra regeringen. Der skal således fortsat findes en tilsynskommune i hvert KKR-område (region). Kommunerne får i KKR regi mulighed for at komme med en anbefaling til KL om, hvilken kommune der skal være tilsynskommune. Den 26. oktober 2012 Jnr P22 Sagsid Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /2 Det fremgår af den nye politiske aftale: At der skal udpeges en tilsynskommune, som har et særligt fagligt fokus på godkendelses- og tilsynsopgaven. At tilsynskommunen kan etablere et afdelingskontor inden for tilsynets geografiske dækningsområde. At der oprettes en central funktion i Socialstyrelsen, der skal bidrage til en effektiv og ensartet implementering af reformen, herunder foretage stikprøver, udarbejde relevante redskaber, som fx tilsynskoncepter, spørgeguides, manualer mv. Social- og Integrationsministeriets pressemeddelelse samt den politiske aftale, hvoraf tilsynskommunens opgaver og krav til tilsynsarbejdet fremgår, vedlægges. Processen bliver som allerede omtalt i borgmesterbrevet af 4. oktober 2012 relativ kort og intensiv, idet kommunerne i hvert KKR-område skal anbefale en kommune inden årsskiftet. Hvis der ikke opnås enighed blandt kommunerne i et KKR, vil ministeren udpege tilsynskommunen i det pågælde n- de KKR-område.

12 På de kommende KKR-møder den november vil der blive lagt op til at drøfte tlirettelæggelse af processen i de enkelte områder. Det forventes, at der fremsættes lovforslag i medio februar 2013 om de nye tilsynskommuner. Lovforslaget forventes vedtaget ved udgangen af maj/primo juni 2013 med ikrafttræden 1. november /. KL har kommenteret den politiske aftale i vedlagte pressemeddelelse. KL vil følge det lovforberedende arbejde tæt, herunder arbejde for at få afldaret så mange spørgsmål til aftalen så hurtigt som muligt. Med yenlig hilsen /- kr-ik Nielsen Kristian Wendelboe

13 KL 411 4z4 NOTAT Møde i KKR Siffilland den fr Dagsordenens punkt.f_, Tilsynskommunernes opgaver Den 25. oktober 2012 Indledning Onsdag den 26. september 2012 lancerede social- og integrationsministeren som led i socialreformen et udspil til en ny tilsynsreform "Et nyt socialtilsyn Bedre kvalitet for udsatte børn og voksne". Den ny tilsynsreform indeholder en række initiativer, der skal sikre en bedre indsats og højere kvalitet i de sociale døgntilbud, hvor udsatte borgere bor. Regeringen lægger i sit udspil til en reform blandt andet op til, at godkendelses- og tilsynsopgaven flyttes fra de 98 kommuner til 5 tilsynsenheder i 5 kommuner (fem tilsynskommuner). Tilsynskommunerne må ikke føre tilsyn med egne tilbud. Formålet med flytning af tilsynsopgaven er at fremme faglig bæredygtighed og uafhængighed fra den enkelte kommunalbestyrelse. Jnr P22 Sagsid Ref JBS, HGH jbs@kl.dk Dir Weidekarnpsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /4 Fakta Social- og integrationsministeren har i forbindelse med lanceringen af udspillet tilkendegivet, at det permanente merudgiftsniveau (dvs, udgifterne til de nye opgaver, som ligger i reformen) fra 2016 vil være 35 mio. kr. årligt. I overgangsperioden estimerer Social- og integrationsministeriet merudgiftsniveauet til at være samlet 140 mio. kr. Begge dele baseres på en forudsætning om, at de fem tilsynskommuner skal stå for godkendelse af og tilsyn med ca sociale døgntilbud. Merudgifter forbundet med indførelsen af de fem tilsynskommuner fastlægges endeligt i forbindelse med den kommende DUT-forhandling af lovforslaget.

14 Udvidelse af godkendelses- og tilsynsopgaven Med regeringens udspil til en tilsynsreform udvides godkendelses- og tilsynsopgaven, som vi kender den i dag. Nedenfor følger en kort beskrivelse af de nye opgaver, som de fem tilsynskommuner forventes at varetage: Ensartede kriterier for alle fem tilsynskommuner De fem tilsynskommuner skal løse opgaven på grundlag af en række centralt opstillede kriterier. Flere tilbud skal godkendes Tilsynskommunerne skal godkende alle sociale tilbud, hvilket vil sige både private, kommunale og regionale tilbud. Ældreområdet er undtaget. På børneområdet betyder det, at alle anbringelsessteder skal godkendes undtaget netværksplejefamilier og konkret godkendte plejefamilier samt egne værelser mv. På voksenområdet betyder det, at alle længerevarende og midlertidige botilbud til voksne, krisecentre, forsorgshjem og ambulante behandlingstabud til stofmisbrugere godkendes. Også tilbud, hvor en kommunalbestyrelse anvender samtlige pladser, skal godkendes, herunder enkeltmandsforanstaltninger. Alle tilbud skal ny-godkendes Tilsynskommunerne skal over de første to år ny-godkende alle de sociale tilbud efter de nye kriterier. Kontrol og læring Tilsynskommunerne skal føre både anmeldt og uanmeldt tilsyn, så tilsynet både sikrer kontrol med og læring for tilbuddene. Systematisk forberedels e Tilsynskommunerne skal lave en mere systematisk forberedelse af tilsynet, end den vi ser i dag. Dvs, at tilsynet skal baseres på flere datakilder. Kriterier for skærpet tilsyn Tilsynskommunerne skal ud fra centralt opstillede kriterier føre et skærpet tilsyn med de sociale tilbud, når grundlaget herfor er tilstede. Regler om påbud Tilsynskommunen får mulighed for at give de sociale tilbud et påbud som betingelse for fortsat godkendelse. Påbuddet kan fx indeholde krav til personalets uddannelse, så målgruppen kan håndteres på forsvarlig vis.

15 Indikatorer for kvalitet Tilsynskommunerne skal i forbindelse med godkendelse og tilsyn vurdere kvaliteten i de sociale tilbud ud fra en række nærmere fastlagte indikatorer. Indikatorerne kan fx være, om anbringelsesstedet kan sikre en god skolegang for barnet eller den unge, at børnene eller den unge opholder sig i en bolig af god kvalitet, og at der i behandlingen er en høj kvalitet af omsorg, pleje og behandling osv. Indikatorerne er endnu ikke udarbejdet, men forventes udarbejdet af en række eksperter på området i løbet af efteråret Samspil mellem tilsynskommunen og de øvrige kommuner i regionen Tilsynskommunerne og de anbringende kommuner får en gensidig forpligtelse til at underrette hinanden, når der opleves bekymrende hændelser i tdbuddene. Tilsynskommunerne skal udarbejde en årsrapport om tilsynet. Det forventes, at denne skal drøftes i regi af rammeaftalerne. Tilsynskommunerne og de anbringende kommuner kan evt, sammen sætte fokus på at styrke kommunernes rolle som købere af ydelser i tilbuddene og på deres kompetencer og redskaber, når de skal forhandle den konkrete ydelse og pris. Krav om inddragelse af brugertilfredshedsundersøgelser Tilsynskommunerne skal systematisk inddrage brugertafredsheds- og trivselsvurderinger i tilsynet. Whistleblower-funktion Tilsynskommunerne skal oprette en whistleblower-funktion, hvor borgere, pårørende og medarbejdere kan henvende sig, hvis de oplever uhensigtsmæssigheder i et tilbud. Vurdering af tilbuddenes økonomi Tilsynskommunerne skal på baggrund af tilbuddenes årsrapport, der indeholder økonomiske nøgletal for tilbuddet, udskiftning i personalegruppen og ændringer af betydning for opgaveløsningen, vurdere om tilbuddets økonomi er bæredygtig og giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet. 3

16 KL Møde 1 KKR Skelland den NOTAT Dagsordenens punkt 2, Procesplan: Anbefaling af tilsynskommune Onsdag den 26. september 2012: Social- og integrationsministeren offentliggør regeringens oplæg til en tilsynsreform: "Et nyt socialtilsyn Bedre kvalitet for udsatte børn og voksne". Torsdag den 4. oktober 2012 Borgmesterbrev fra KL om regeringens tilsynsreform og proces for anbefaling af fem tilsynskommuner. Torsdag den 25. oktober 2012: Møde i KL's repræsentantskab: Orientering om processen op til regeringens oplæg til reform (herunder KL's synspunkter), indholdet i regeringens oplæg og processen for anbefaling af tilsynskommuner. Den 25. oktober 2012 Jnr A26 Sagsid Ref ABK abk@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /2 Møde i KL's bestyrelse: Bestyrelsen drøfter regeringens oplæg til tilsynsreform og den videre proces. Torsdag den 25. oktober 2012: Politisk aftale mellem alle partier i Folketinger om en godkendelses- og tilsynsreform: "Et Nyt Socialtilsyn". Fredag den 26. oktober 2012: Borgmesterbrev fra KL om den indgåede politiske aftale i Folketinget og proces for anbefaling af fem tilsynskommuner.

17 Tirsdag den 6. fredag den 9. november 2012: Møder i de fem KKR. Social- og integrationsministeren deltager i fire af møderne. Dette er aftalt for længe siden. Hun har deltaget i KKR Hovedstadens møde. November december 2012: Drøftelser (forhandlinger) i og på tværs af kommunerne om, hvem der skal anbefales som tilsynskommune. Herunder skal der også være mulighed for, at spørgsmålet kan vendes i kommunalbestyrelserne for at sikre, at der er politisk opbakning. Den "valgte" tilsynskommune skal have mulighed for behandling og konkret beslutning i kommunalbestyrelsen. Ultimo december 2012: KKR-formandskaberne formidler anbefalingerne fra de fem KKR-områder til KL sender anbefalingerne fra de fem KKR samlet til ministeren. Den 1. januar ? Herefter indledes implementeringsarbejdet, som KT også vil facilitere. Tilsynskommunerne skal iflg. regeringens oplæg og den politiske aftale mellem Folketingets partier være køreklare og funktionsdygtige fra den 1. november

18 7/, Maide KKR Sjælland den -- C4l2r1+3 Dagsordenens puntd, 'WEKSTHALTS UDKAST Regional aftale mellem KKR Sjælland og Væksthus Sjælland for 2013 September Baggrund Denne aftale er via KKR Sjælland indgået mellem de 17 kommuner i Region Sjælland og Væksthus Sjælland i november Afta len er etårig og skal revideres igen i Aftalen er den regionale del af det aftalekompleks, der udover den regionale aftale består af en national aftale mellem KL og regeringen. Indholdet i aftalen er primært de elementer som er samarbejdsaftalen mellem KKR Sjælland og Vækstforum Sjælland jf. bilag 1, som blev indgået i maj måned 2010 om fremtidens erhvervsservice i Region Sjælland. Indholdet i samarbejdsaftalen med Vækstforum er godkendt i de 17 kommuners kommunalbestyrelser i 2009, hvor der var en bred involvering af alle relevante aktører på erhvervsområdet. Sekundært er det elementerne i den nationale aftale mellem KL og regeringen ved Erhvervs-- og Vækstministeriet jf. bilag 2. I bilag 3 er økonomien beskrevet. 2. Fremtidens erhvervsservice i Region Sjælland 2.1 Visionen Visionen for den fremtidige erhvervsservice i Region Sjælland er et internationalt førende erhvervsservicesystem, der: Sikrer virksomhederne den nødvendige vejledning om krav til drift af virksomhed, der er behov for i den globale konkurrence. Over for brugerne udgør et sammenhængende, kundeorienteret, serviceminded og fleksibelt system, hvor det er nemt og hurtigt at få kontakt til den rette samarbejdspartner. De parter, der er involveret i arbejdet med erhvervsservice, betragtes som et sammenhængende netværk med optimale evner til tæt samarbejde. Samlet medvirker til højere overlevelsesrater for nye virksomheder end gennemsnittet i Danmark, og til, at den økonomiske vækst i regionen ligger over landsgennemsnittet. 2.2 Strategi Kommunerne i Region Sjælland og Væksthus Sjælland er enige om, at erhvervsservicesystemet skal styrkes ved hjælp af følgende primære elementer: A. Klarere rollefordeling og øget samspil mellem systemets aktører. 1,

19 B. Større synliggørelse af det sammenhængende erhvervsservicesystem. C. Kompetenceudvikling af erhvervsservicesystemet. D. Igangsætning af nye strategiske udviklingsprojekter. E. Formulering og udmøntning af fælles, retningsgivende målsætninger for systemets udvikling og effekt 2.3 Væksthus Sjællands rolle Væksthus Sjælland har ansvaret for den specialiserede erhvervsservice i regionen, og skal indgå i et enstrenget system, hvor væksthusene sammen med de kommunale erhvervskontorer skal varetage den samlede erhvervsservice i en klar arbejdsdeling og i sammenhæng med øvrige relevante parter vedrørende vækst og viden. Væksthusets kerneopgaver er beskrevet af Erhvervs- og Byggestyrelsen som: Vejledning af vækstiværksættere og virksomheder med vækstpotentialer og henvisning af disse til specialiseret rådgivning. Dette vil også fremover være Væksthusets kerneopgaver. Væksthuset er dog i visionen for det fremtidige erhvervsservicesystem, også tillagt andre roller. Som en institution, der er central samarbejdspartner for både den lokale erhvervsservice, de private rådgivere og de forskellige vidensinstitutioner, samt er ejet af de 17 kommuner i fællesskab, påhviler der Væksthuset en særlig forpligtelse til at få det samlede erhvervsservicesystem til at fungere i overensstemmelse med samarbejdsaftalen. Væksthuset skal derfor også varetage følgende roller: Servicering af et regionalt netværk af innovationshuse (Vækstfabrikkerne). Ansvar for den fælles "Kompetencefabrik". Implementering af fælles redskaber i erhvervsfremmesystemet. Udvikling og monitorering af system for vidensopsamling og effektvurdering af systemets virke. Overvågning af best practice i ind- og udland. Initiativ og administration i forbindelse med strategiske udviklingsprojekter. Væksthuset skal således, som central aktør i systemet, i særlig grad have detaljeret viden om de kompetencer, der findes i systemet, og hvordan yderligere specialiseret viden og rådgivningsmulighed kan tilvejebringes. Parterne er enige om at understøtte, at Væksthuset varetager disse opgaver i overensstemmelse med denne aftale. I Vækstforum Sjælland er der enighed om, at styrke Væksthus Sjællands rolle som operatør på projekter finansieret af Vækstforum Sjælland. 2_

20 De delregionale mål i forhold til fremtidens erhvervsservice er følgende. Væksthus Sjællands regionale delmål opdeles i tre som er henholdsvis kommunalt, regionalt og internationalt. Mål 1: Kommunalt fokus Det er ønsket, at Væksthus Sjælland fortsat arbejder med den en-strengede erhvervsservice og princippet omkring "no wrong door". Samtidigt er det sigtet at ejerkredsen stadig inddrages i Væksthus Sjællands strategiske sigte. 1. Væksthus Sjælland arbejder med kommunale 360 graders analyser (analyse af VækstVilkår) og der samarbejdes om konkrete aktiviteter med kommunerne omkring fx. Vækstby. 2. Anvendelse af blandt andet Vækstfabrikkerne og andre projektaktiviteter, som løftestang for den enstrengede erhvervsservice 3. Løbende inddragelse og evaluering af samarbejdet mellem den lokale erhvervsservice og Væksthus Sjælland. 4. lnddragelse af ejerkredsen i forhold til Væksthus Sjællands strategiske udvikling. 5. Implementere fælles redskaber med de lokale erhvervsserviceoperatører jf. aftale mellem KL og ØVM Målopfyldelse 1. Bearbejdning af data fra VækstVilkår og præsentation til kommunerne. Implementering af erhvervsrettede tiltag i samarbejde med minimum 4 kommuner. 2. Der arbejdes tæt sammen med de lokale partnere på Vækstfabrikkerne. Der initieres samarbejde med minimum 6 erhvervsfremmeaktører om implementering af Raketvækst (accelereret vækstprogram). Der samarbejdes aktivt omkring minimum 2 andre projektaktiviteter. 3. Væksthus Sjælland besøger alle kommuner i 2012 med analyseinput og en opgørelse over Væksthus Sjællands resultater. Der afholdes et årligt fællesmøde med ejerkredsen og bestyrelsen for Væksthus Sjælland. Der udarbejdes efter hvert bestyrelsesmøde et nyhedsbrev til ejerkredsen. 4. Væksthuset skal sikre, at de lokale erhvervsserviceoperatører i gennemsnit skal have implementeret tre fælles redskaber inden udgangen af Mål 2: Regionalt Fokus 1. Væksthus Sjælland har indgået en rammeaftalen med Vækstforum Sjælland. Et af formålene med aftalen er at skabe en større viden omkring virksomhederne i regionen og deres udfordringer for herigennem at kunne pege på initiativer, der kan fremme erhvervsudviklingen i regionen. Det er målsætningen, at denne viden spredes til de centrale aktører i regionen. 2. Væksthus Sjælland fokuserer på vækstbarrierer i sine aktiviteter blandt andet: internationalisering, kapital og finansiering, strategi/ledelse, innovation og strukturelle rammevilkår for virksomhederne 3. Væksthus Sjælland har igennem sine analyser påpeget, at en af regionens vigtigste strukturelle udfordring i forhold til højere vækst er de mange uden kompetencegivende uddannelse og de få med en lang videregående uddannelse. Væksthus Sjælland deltager i arbejdet omkring løsningen af regionens uddannelsesproblemer både direkte gennem uddannelse af virksomheder og via kompetencefabrikken, men også indirekte gennem deltagelse i regionale og kommunale

21 Målopfyldelse sammenhænge bl.a. kompetenceparat Bidraget er fx i form af analyser, virksomhedskendskab og deltagelse i diverse arbejdsgrupper. 1. Der laves løbende præsentationer til KKR, K17 og Region Sjælland, hvor hovedkonklusioner og anbefalinger gennemgås. Mindst 3 anbefalinger skal afspejles af konkrete ideer, der præsenteres for Vækstforum Sjælland. 2. Væksthus Sjælland implementerer aktiviteter omkring internationalisering (Global Vækst, Sjælland Afrika og KinaVækst) og strategi/ledelse (Vækst via Ledelse) og videreudvikler aktiviteter omkring kapital og finansiering (kapitalfremskaffelse, Vækst gennem Kapital mv.), innovation (bla. FabLab) og strukturelle rammevilkår (Vækstby, Kompetencefabrik og Vækstfabrikkerne) 3. Væksthus Sjælland skal som minimum initiere et lederuddannelsesprogram for virksomhederne i regionen, fortsætte uddannelsesindsatsen omkring Vækstfabrikkerne og varetage kurserne i kompetencefabrikken. Herudover skal Væksthus Sjælland deltage i realiseringen af kompetenceparat 2020 planen for uddannelse i regionen. Mål 3: Internationalt fokus Væksthus Sjælland skal i stigende grad arbejde med det internationale område, som også er omdrejningspunkt for kommunernes arbejde i Vækstforum. Regionens virksomheder er de mindste internationale i landet med den laveste eksport per medarbejder. Væksthus Sjælland skal arbejde med følgende: 1. Aktiviteter der understøtter virksomhedernes internationale engagement 2. At indsamle best practice fra førende udviklingsmiljøer globalt mht. innovation og internationalisering af virksomheder 3. At der fokuseres internationalt i projektarbejdet således at det internationale fokus er relateret til de relativt mange af Væksthus Sjællands aktiviteter Målopfyldelse 1. At Væksthus Sjælland i 2012 er involveret i minimum 3 aktiviteter, der fremmer regionens virksomheders internationalisering. 2. At der løbende samles viden om best practice, der to gange årligt præsenteres for Væksthus Sjællands bestyrelse. 3. At erfaringerne omkring Global Vækst, KinaVækst og SjællandAfrika anvendes i virksomhederne og at Vækstfabrikkerne tænker internationalt i sit fremtidige virke f.eks. gennem alliancer med inkubatorer i udlandet

22 Bitag SJÆLLAND Samarbejdsaftale vedr. Fremtidens Erhvervsservice Region Sjælland De 17 Kommuner i Region Sjælland og Vækstforum Sjælland indgår hermed en samarbejdsaftaie med henblik på at udvikle og styrke regionens samlede erbvervsservice. Samarbejdsaftalen består af en vision og strategi for perioden og af en etårig handlingsplan. Handlingsplanen revideres hvert år. Der forelægges årligt opfølgning på handlingsplanen. Formål Parterne er enige om, at regionens erhvervsservice skai kunne yde et målbart bidrag til regionens økonomiske udvikling, med virksomhederne i fokus. Såvel kommunerne som Vækstforum har i dag ansvar, opgaver og aktiviteter, der både vedrører den generelle erhvervsudvikling og som på forskeffig måde har til formål at understøtte virksomhedernes udvikiing og konkurrenceevne. Vækstforum Sjælland fungerer som omdrejningspunkter for den regionale vækstindsats, medens kommunerne har ansvaret for den lokale erhvervaservice. Kommunerne overtager fra 2011 det fulde ansvar for den specialiserede erhvervsservice ved Vækstbus Sjælland. Vækstforum Sjælland og regionens 17 Kommuner er enige om, at disse opgaver, der alle vedrører virksomhedernes muligheder for at udvikie sig i den internationale konkurrence, fordrer et tæt samarbejde mellem såvel aftalens primære parter, som med alle øvrige erhvervsfremmeaktører. Skal det lykkedes at styrke erhvervsudviklingen i Region Sjælland, skal det ske ved, at alle relevante parter løfter i samlet flok. Vrekstforum og Kommunerne vil med denne aftale skabe rammerne for, sammen at udvikle og styrke erhvervsservicefunktionerne i regionen. Det skal ske ved at betragte de mange aktører, tilbud og aktiviteter, der er på området, som et samlet system og ved, i fmllesskab, at sætte mål for systemets virke og resultater. Formålet med aftalen er at udvikle grundlaget for et stærkt og velfungerede erhvervsservicesystem, der tager udgangspunkt i brugernes behov. 1

23 Vision for Fremtidens Erhvervsservice Visionen for den fremtidige erhvervsservice i Region Sjælland er et internationalt førende erhvervsservicesystem, der sikrer virksomhederne den nødvendige vejledning om krav til drift af virksomhed der er behov for i den globale konkurrence. over for brugerne udgør et sammenhængende, kundeorienteret, serviceminded og fleksibelt system, hvor det er nemt og hurtigt at få kontakt til den rette sarnarbejdspartner. også af de parter, der er involveret i arbejdet med arhvervsservice, betragtes som t sammenhængende netværk med optimale evner til tæt samarbejde. samlet medvirker til højere overlevelsesrater for nye virksomheder end gennemsnittet i Danmark, og til, at den økonomiske vækst i regionen ligger over landsgennemsnittet. Strategi Kommunerne og Vækstforurn er enige om, at erhvervsservicesystemet skal styrkes ved hjælp af følgende primære elementer: A. Klarere rollefordeling og øget samspil mellem systemets aktører. B. Større synliggørelse af det sammenhængende erhvervsservicesystem. C. Kompetenceudvikling af erhvervsservicesystemet, D. Igangssetning af nye strategiske udviklingsprojekter. E. Formulering og udmøntning af fælles, retningsgivende målsætninger for systemets udvikling og effekt Strategiens hovedelementer uddybes nedenfor. A. Klarere rollefordeling og øget sarnspil mellem systemets aktører Parterne er enige om, at fremtidens erhvervsservicesystem i region Sjælland skal bygge på netværk, større sammenhængskraft og en klarere roliefordeling mellem systemets aktører. Det skal være nemt for virksomhederne at få adgang til systemet ud fra princippet om "no wrong door". Det er en del af visionen, at erhvervsservicesystemet bringes til et niveau, hvor den yder et målbart bidrag tii regionens økonomiske udvikling. Skal det lykkes, skal systemet have større kvalitet og volumen end i dag. En forudsætning herfor er en klar rollefordeling og styrkelse af samspil og samarbejde, netværkets aktører imellem. Regionens erhvervsservice skal ses og erfares som et sammenhængende system, hvor virksomheder, der gør brug af systemet, hurtigt og kompetent henvises til den bedst mulige vejledning og rådgivning. De primære aktører i erhvervsservicesystemet kan opdeles - Den lokale erhvervsservice - Den specialiserede erhvervsservice (Væksthuset) Nationale og regionale vidensinstitutioner - Private rådgivere Aftalens oplæg til konkret rollefordeling beskrives i afsnittet om Aktørernes roller (sidst i dokumentet). Større synliggørelse af det santmenhcengende erkervsservieesystem Parterne finder, at stærkere rolledeling og indbyrdes samspil i sig selv vil skabe grundlag for en stærkere profilering og synliggørelse af regionens erhvervsservice. 2

24 Det er desuden af afgørende betydning, at alle de parter, der deltager i de specialiserede vejledningsopgaver, i fremtiden koordinerer og samordner deres tiltag i forhold til virksomhederne. Det nye systems struktur og kvaliteter skal synliggøres overfor både systemets aktører og overfor systemets kunder regionens virksomheder. Den interne markedsføring er vigtig for at opnå et bredt ejerskab til systemet. Den virksomhedsrettecle markedsføring skal baseres på systemets sammenhæng, effektivitet og resultater. Det betyder, at der skal stilles endnu større krav til aktørerne i erhvervsservicesystemet om, at de skal arbejde tcet sammen om kontakten til virksomhederne, og at de har en høj grad af viden om hinandens tilbud og produkter. Det bør derfor sikres, at de relevante parter i erhvervsservicesystemet gensidigt forpligter sig til, i videst muligt omfang, at udveksle information om, hvilke virksomheder man servicerer med henblik på, at kontakten til virksomhederne koordineres. Omvendt må systemet ikke forhindre, at virksomhederne tager direkte kontakt til de rådgivere, som de måtte ønske at samarbejde med. C. Kampeteneeudvikling af erhverysservicesystemet Med visionen og strategiens elementer stilles øgede krav til erhvervsservicesystemets effekt og resultaten Nye strulcturer og øgede kvalitetsforventninger betyder også, at en del af systemets aktører vil få nye roller og opgaver. Det kræver nye kompetencer og øget indbyrdes kendskab til kompetencerne, aktørerne imellem. Vækstforum og kommunerne er derfor enige om behovet for at understøtte et generelt kompetenceløft hos systemets aktøren Det er således en central del af samarbejdsaftalen, at der til dette formål etableres en fælles "Kompetencefabrik" der som har som primær opgave at tilbyde alle aktører i systemet relevante muligheder for at styrke deres kompetencer og bidrage med ny viden til systemet. Det er også et formål med "Kompetencefabrikken", at den understøtter og fremmer netværksdannelse og samspil, erhvervsfremmeaktørerne imellem. Det bemærkes, at kompetencefabrikken som udgangspunkt skal drives af eksisterende leverandører af viden på området. Parterne er enige om, at relevante referencegruppen inddrages i den nærmere beskrivelse og etablering af "Kompetencefabrikken". D. Igangscetning af strategiske advildingsprojekter Parterne er enige om, at der skal gennemføres konkrete strategiske udviklingsprojekter ti1 gavn for regionens virksomheder og iværksættere. Aktørerne skal løbende være gearet til at understøtte de politiske prioriteringer i forhold til erhvervsudviklingen i regionen, herunder de prioriteringer og indsatsområder, som fremgår af Vækstforums regionale erhvervsudviklingsstrategi, partnerskabsaftaler med regeringen og kommunale erhvervsstrategier. Omvendt skal aktøreme også være i stand til at opfange enkeltvirksomheders og branchers efterspørgsel og potentiale som afsæt for bredere, strategiske indsatser. De strategiske udviklingsprojekter kan både initieres af Væksthuset og andre aktører i regionen eller være dele af statslige eller internationale initiativer. Målet er løbende at kunne identificere og gennemføre de erhvervsudviklingsprojekter, der bedst understøtter de regionale virksomheders vækst og udvikling. 3