Søby-Skader-Halling Sparekasse Cvr. nr

Transkript

1 Cvr. nr ÅRSRAPPORT regnskabsår

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Oplysninger om sparekassen 3 Ledelsespåtegning.. 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Ledelsesberetning.. 8 Resultat- og totalindkomstopgørelse 13 Balance.. 14 Egenkapitalopgørelse 15 Kernekapital, kapitalgrundlag og kapitalprocent 15 Noter anvendt regnskabspraksis 16 Noter væsentlige regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og usikkerheder 22 Noter til resultatopgørelsen og balance 23 Noter øvrige oplysninger.. 29 Noter hoved- og nøgletal 33

3 OPLYSNINGER OM SPAREKASSEN Navn Vestersøvej 1, Søby 8543 Hornslet Tlf Hjemstedskommune: Syddjurs Kommune CVR nr Internet: Mail: Repræsentantskab Mogens Andreasen, Søby Torben V. Blach, Hornslet Henning Brøgger, Ølst Lisbeth Clausen, Skørring Henriette Quist Eriksen, Hornslet Flemming Flindt, Knagstrup Steen Hammershøj, Søby Jørgen Henningsen, Lime Anders Hjortshøj, Hornslet Kurt Jensen, Villendrup Rasmus Bach Jensen, Hornslet Anne Marie Knudsen, Skader Knud Erik Knudsen, Hornslet Torben Lykke Kristensen, Søby Anders Lange, Mørke Lars A. Laursen, Søby Karl Mikkelsen, Skæring Jan C. Mørck, Lime Line Eske Pedersen, Halling Anker Høgh Rasmussen, Rigtrup Brian Binder Rasmussen, Lime Mogens Loch Rasmussen, Lime Joan Roesgaard, Hornslet Per Sigersen, Hornslet Pia Kavle Sørensen, Uggelhuse Bent Therkildsen, Halling Side 3

4 OPLYSNINGER OM SPAREKASSEN Bestyrelse Anker Høgh Rasmussen, formand Anders Hjortshøj, næstformand Torben V. Blach Jan C. Mørck Pia Kavle Sørensen Direktion Dorthe Skovbo Erhardsen Personale Edith Andersen, Voldum Susanne Andreasen, Ebeltoft Elsebeth Madsen, Hårup Hans Holst Sørensen, Ugelbølle Revision Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab Værkmestergade 25 Postboks Aarhus C Side 4

5 LEDELSESPÅTEGNING Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar december 2014 for. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med Lov om Finansiel virksomhed. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af sparekassens aktiver og passiver, finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt af resultatet af sparekassens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i sparekassens aktiviteter og økonomiske forhold, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som sparekassen kan påvirkes af. Årsrapporten indstilles til repræsentantskabets godkendelse. Søby, den 25. februar 2015 Direktion Dorthe Skovbo Erhardsen Direktør Bestyrelse Anker Høgh Rasmussen Anders Hjortshøj Pia Kavle Sørensen (formand) Torben V. Blach Jan C. Mørck Godkendt på sparekassens repræsentantskabsmøde, den / Dirigent Side 5

6 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER Til repræsentantskabsmedlemmerne i Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for for regnskabsåret 1. januar december 2014 omfattende resultat- og totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet aflægges efter lov om finansiel virksomhed. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter mv. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for sparekassens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af sparekassens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Side 6

7 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af sparekassens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt af resultatet af sparekassens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 2014 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til lov om finansiel virksomhed gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den gennemførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overenstemmelse med årsregnskabet. Aarhus, den 25. februar 2015 Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab Jakob Nyborg statsautoriseret revisor Peter Ulrik Faurschou statsautoriseret revisor Side 7

8 LEDELSESBERETNING Hovedaktivitet s hovedaktivitet er at udbyde finansielle produkter til private kunder og mindre erhvervskunder. Kunderne er primært baseret i lokalområdet. Usædvanlige forhold Der har i 2014 ikke været usædvanlige forhold, der har påvirket indregning og måling af resultat og balanceposter m.v. Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold Resultatopgørelse Årets resultat før skat blev i 2014 på tkr mod et resultat på tkr i Sparekassen er medlem af Foreningen af Mindre Pengeinstitutter (FMP), hvor der er sket ændringer i medlemskredsen de senere år på grund af fusioner. Derfor besluttede foreningens nuværende medlemmer at udlodde en stor del af foreningens opsparede overskud i Dette påvirkede sparekassens regnskab for 2013 positivt med tkr Der har været en positiv kursregulering på værdipapirer på tkr mod en kursregulering i 2013 på tkr. 62. Nedskrivninger på udlån og garantier udgjorde tkr. 109 mod tkr i Basisindtjeningen - resultat før kursreguleringer og nedskrivninger - har i 2014 været på tkr mod tkr i Nettorente- og gebyrindtægter er steget med 6 % til tkr mod i De samlede omkostninger til personale og administration steg fra tkr i 2013 til tkr Balance Den samlede balance udgør tkr ultimo 2014, mod tkr ultimo 2013, svarende til et fald på 2 %. Udlån er faldet fra tkr ultimo 2013 til tkr ultimo Indlån er faldet med tkr til tkr ultimo 2014 svarende til et fald på 5 %. Det samlede forretningsomfang, (udlån, indlån og stillede garantier) er faldet fra tkr ultimo 2013 til tkr , svarende til et fald på 2 %. Ultimo 2014 er den samlede egenkapital på tkr Side 8

9 LEDELSESBERETNING Kapitalforhold og solvens Kapitalgrundlaget er opgjort til tkr mod tkr ultimo Den samlede risikoeksponering er ultimo 2014 opgjort til tkr et fald på tkr. 872 fra ultimo s solvens udgør 32,1% ultimo 2014, og er dermed steget med 1,1% i forhold til ultimo Sparekassen anvender standardmetoden for opgørelse af kreditrisici og basisindikatormetoden for opgørelse af de operationelle risici, ved opgørelse af den samlede risikoeksponering. Vi har vurderet, at der ikke på nuværende tidspunkt er behov for gradvis at indføre mere avancerede modeller. Sparekassen skal udover at opgøre sin solvens også opgøre sit individuelle solvensbehov. Sparekassen vurderer løbende sin metode til opgørelse af det individuelle solvensbehov. En beskrivelse af metoden til opgørelse af solvensbehovet samt de forudsætninger, der lægges til grund herfor er beskrevet i særskilt redegørelse på sparekassens hjemmeside hvortil der henvises. Det er på den baggrund ledelsens vurdering, at solvensen er tilstrækkelig til at dække den risiko, der påhviler pengeinstituttets aktivitet. CRD IV Sparekassen skal fra 1. januar 2014 følge de nye regler i CRD IV, herunder CRR forordningen til beregning af solvens. Ændringerne pr. 1. januar 2014 kan i hovedtræk henføres til følgende forhold: Krav til den egentlige kernekapital (regulatorisk egenkapital) stiger fra 4 % til 4,5 % Der skal foretages yderligere fradrag for sparekassens besiddelser i den finansielle sektor Krav til medregning af supplerende kapital i kapitalgrundlaget Stigende vægtning af institutmodparter og fordringer på dårlige lån Mindre vægtning af udlån til SMV kunder Sparekassen har implementeret de nye regler, hvilket afspejles i årsrapportens beregnede og oplyste værdier, der relaterer sig hertil. Likviditet Sparekassen opgør og indberetter likviditet til Finanstilsynet efter den såkaldte Liquidity Coverage Ratio (LCR). Sparekassens skal 1. oktober 2015 opfylde reglerne herfor og foreløbige beregninger viser, at vi lever op til de nye krav, som de er udformet. Betydningsfulde hændelser efter regnskabsårets afslutning Der er ikke efter regnskabsårets afslutning indtruffet begivenheder, som forrykker vurderingen af årsrapporten. Usikkerhed ved indregning og måling Den væsentligste usikkerhed ved indregning og måling knytter sig til nedskrivninger på udlån og tilgodehavender. Side 9

10 LEDELSESBERETNING Usikkerhed ved indregning og måling, fortsat arbejder løbende med forbedring af metoder og datagrundlag for indregning og måling af udlån og andre tilgodehavender, og vurderer, at usikkerheden er på et niveau, der er af uvæsentlig betydning for årsrapporten. Forventet udvikling i 2015 Vi forventer et positivt resultat i 2015, men forventer også, at der stadig vil være usikkerhed om kursreguleringer og forrentning af sparekassens overskudslikviditet, som vil kunne påvirke resultatet. Videnressourcer Sparekassens fremtidige udvikling er afhængig af, at der også fremover kan tiltrækkes den nødvendige kvalificerede arbejdskraft til varetagelse af hovedaktiviteterne. Ledelseshverv Hverken direktion eller bestyrelsesmedlemmer i varetager ledelseshverv i andre erhvervsdrivende virksomheder. Forsknings- og udviklingsaktiviteter Sparekassen har ingen væsentlige forsknings- og udviklingsaktiviteter i gang. Særlige risici er eksponeret over for forskellige risici, hvoraf de væsentligste risici vedrører kreditrisici og markedsrisici. Sparekassens risikostyring sker i overensstemmelse med de politikker, rammer og instrukser, som er fastlagt af bestyrelsen, og formålet hermed er, at minimere de tab, som kan opstå som følge af bl.a. uforudsigelig udvikling på de finansielle markeder. Den daglige styring af risici varetages af direktionen. For mere detaljerede oplysninger om sparekassens risici henvises til note 20. Kapitaldækningsregler / CRD IV / CRR Som led i kapitaldækningsreglerne skal opfylde en række specificerede oplysningskrav om pengeinstituttets risici. Samtlige oplysninger i henhold til oplysningskravene, fremgår af vores hjemmeside i en særskilt udarbejdet risikorapport. Vederlag til ledelsen For at tiltrække og fastholde sparekassens ledelsesmæssige kompetencer er direktionens og ledende medarbejderes aflønning fastlagt under hensyntagen til arbejdsopgaver, værdiskabelse og vilkår i sammenlignelige virksomheder. Ledelsens aflønning er nærmere beskrevet i årsregnskabets note 5. Sparekassens ledelse har udarbejdet en lønpolitik og -praksis for aflønning af ledelsen og andre ansatte med indflydelse på sparekassens risikoprofil. Side 10

11 LEDELSESBERETNING Whistleblower-ordning Med henblik på at give mulighed for hensigtsmæssig og fortrolig rapportering af alvorlige forseelser eller mistanke herom er der etableret et særligt system, hvori sparekassens medarbejdere kan indrapportere uetisk adfærd, som de måtte være bekendt med eller have mistanke om. Whistleblower-systemet er forankret hos Finans-Support ApS, som behandler og agerer på eventuelle forhold, som er rapporteret i systemet. Redegørelse om underrepræsenteret køn i sparekassens øverste ledelseslag Vi tror på, at mangfoldighed er med til at skabe bedre resultater og hjælper os til at træffe bedre beslutninger, og vi arbejder derfor med at skabe større diversitet i organisationen. Vi har et mål om at skabe en bedre balance mellem mænd og kvinder i ledelsen af vores organisation. Ultimo 2014 udgør andelen af kvinder i sparekassens bestyrelse 20 % svarende til 1 person. Ud fra en konkret vurdering af instituttets forhold, herunder navnlig den branche vi opererer inden for, samt de kompetencer, der følgelig skal være til stede i bestyrelsen, er målet, at andelen udgør 40 % (senest 2017) svarende til 2 personer. Side 11

12 LEDELSESBERETNING Tilsynsdiamanten Finanstilsynet har lanceret den såkaldte tilsyndiamant, der angiver fem pejlemærker for, hvad Finanstilsynet som udgangspunkt anser som pengeinstitutvirksomhed med forhøjet risiko. Sparekassen har forholdt sig således til de fem pejlemærker: Finanstilsynets Sparekassens grænseværdier værdier Summen af store eksponeringer Maks. 125 % af kapitalgrundlag 79 % Udlånsvækst Maks. 20 % om året -7 % Ejendomseksponering Maks. 25 % af de samlede udlån 0 % Stabil funding (udlån ift. til indlån og egenkapital) Maks. 100 % 36 % Likviditetsoverdækning Min. 50 % 504 % Sparekassen overholder alle fem pejlemærker. Grafisk fremstilling af pengeinstituttets placering i Tilsynsdiamanten: Summen af store eksponeringer 63 Ejendomseksponering Likviditetsoverdækning 10 Udlånsvækst på årsbasis Funding-ratio (udlån/indlån) 36 0 Finanstilsynets grænseværdier (indeks 100) Side 12

13 RESULTAT- OG TOTALINDKOMSTOPGØRELSE Note tkr. tkr. Renteindtægter Renteudgifter NETTO RENTEINDTÆGTER Udbytte af aktier mv Gebyrer og provisionsindtægter Afgivne gebyrer og provisionsudgifter NETTO RENTE- OG GEBYRINDTÆGTER Kursregulering Udgifter til personale og administration Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver Andre driftsudgifter Nedskrivning på udlån og tilgodehavender mv Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder RESULTAT FØR SKAT Skat ÅRETS RESULTAT FORSLAG TIL RESULTATDISPONERING Overført til egenkapital TOTALINDKOMSTOPGØRELSE Årets resultat ÅRETS TOTALINDKOMST Side 13

14 BALANCE AKTIVER Note tkr. tkr. Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris Obligationer til dagsværdi Aktier mv Kapitalandele i associerede virksomheder Grunde og bygninger i alt Domicilejendomme Aktuelle skatteaktiver Udskudte skatteaktiver Andre aktiver Periodeafgrænsningsposter AKTIVER PASSIVER Gæld til kreditinstitutter og centralbanker Indlån og anden gæld Aktuelle skatteforpligtelser Andre passiver GÆLD Hensættelser til tab på garantier Andre hensatte forpligtelser HENSATTE FORPLIGTELSER I ALT Opskrivningshenlæggelser Overført resultat EGENKAPITAL PASSIVER EVENTUALFORPLIGTELSER 20 Side 14

15 EGENKAPITALOPGØRELSE Opskrivningshenlæggelser Overført resultat i alt tkr. tkr. tkr. Egenkapital primo Årets resultat Egenkapital ultimo Årets resultat Egenkapital ultimo KAPITALKRAV, KERNEKAPITAL, KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENS tkr. tkr. Egentlig kernekapital før fradrag Regulering for udskudt skat Forsigtig værdiansættelse Øvrige fradrag Egentlig kernekapital Kernekapital Kapitalgrundlag Kreditrisiko Markedsrisiko Operationel risiko Risikoeksponering Nøgletal Egentlig kernekapitalprocent. 32,1 31,0 Kernekapitalprocent 32,1 31,0 Kapitalprocent 32,1 31,0 Kapital- og kernekapitalprocenter er opgjort efter CRD IV regelsættet. Sammenligningstal for 2013 er tilpasset denne ændring. Side 15

16 NOTER ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Årsregnskabet præsenteres i danske kroner og afrundet til nærmeste kr. Årsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. INDREGNING OG MÅLING Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde sparekassen og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når sparekassen som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå sparekassen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til dagsværdi. Dog måles materielle aktiver på tidspunktet for første indregning til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Dog indregnes værdistigninger i domicilejendomme direkte totalindkomstopgørelsen. Finansielle instrumenter indregnes på afregningstidspunktet. Side 16

17 NOTER ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Resultatopgørelsen Renteindtægter og renteudgifter indregnes i resultatopgørelsen i den periode de vedrører. Provisioner og gebyrer, der er integreret del af den effektive rente af et udlån, indregnes som en del af amortiseret kostpris og dermed som en integreret del af det finansielle instrument (udlån) under renteindtægter. Renter, gebyrer og provisioner, fortsat Provisioner og gebyrer, der er led i en løbende ydelse, periodiseres over løbetiden. Øvrige gebyrer, f.eks. etableringsgebyrer, indregnes i resultatopgørelsen på transaktionsdagen. Udgifter til personale og administration Udgifter til personale omfatter løn og gager samt sociale omkostninger, pensioner mv. til sparekassens personale. Omkostninger til ydelser og goder til ansatte, herunder jubilæumsgratialer og fratrædelsesgodtgørelser indregnes i takt med de ansattes præstation af de arbejdsydelser, der giver ret til de pågældende ydelser og goder. Sparekassen har indgået bidragsbaserede pensionsordninger med medarbejderne. I de bidragsbaserede ordninger indbetales faste bidrag til en uafhængig pensionskasse. Sparekassen har ingen forpligtelse til at indbetale yderligere bidrag. Administrationsudgifter omfatter udgifter til it-drift, kontorhold, forsikringer og markedsføring m.v. Andre driftsudgifter Andre driftsudgifter indeholder udgifter af sekundær karakter i forhold til sparekassens aktiviteter, herunder bidrag til sektorløsninger. Skat Årets skat, som består af årets aktuelle skat og ændring af udskudt skat, indregnes i resultatet med den del, der kan henføres til årets resultat, og i anden totalindkomst eller direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer henholdsvis i anden totalindkomst og direkte på egenkapitalen. Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat, indregnes i balancen opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for betalt acontoskat. Ved beregning af årets aktuelle skat anvendes de på balancedagen gældende skattesatser og -regler. Udskudt skat indregnes af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser. Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes i balancen med den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres, enten ved modregning i udskudte skatteforpligtelser eller som nettoaktiver. Side 17

18 NOTER ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Skat, fortsat Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes i balancen med den værdi, aktivet forventes at kunne realiseres til, enten ved modregning i udskudte skatteforpligtelser eller som nettoskatteaktiver til modregning i fremtidige positive skattepligtige indkomster. Det vurderes på hver balancedag, om det er sandsynligt, at der i fremtiden vil blive frembragt tilstrækkelig skattepligtig indkomst til, at det udskudte skatteaktiv vil kunne udnyttes. Balancen Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker måles ved første indregning til dagsværdi og måles efterfølgende til amortiseret kostpris. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker der måles til dagsværdi omfatter tilgodehavender hos andre kreditinstitutter samt tidsindskud i centralbanker. Udlån og andre tilgodehavender Udlån og andre tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der ved første indregning måles til hovedstolen, med tillæg af transaktionsomkostninger og med fradrag af modtagne gebyrer mv. Udlån og andre tilgodehavender testes løbende for nedskrivningsbehov ud fra fastsatte objektive indikatorer for værdiforringelse, dels individuelt for alle signifikante udlån og lån der ikke kan indpasses i en gruppe, og dels gruppevis for grupper af udlån der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Nedskrivningen foretages med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger på udlånet. Såfremt uudnyttede tilsagte kreditter vurderes at have en kreditrisiko, indgår disse i ovennævnte test for nedskrivningsbehov. Nedskrivninger på uudnyttede tilsagte kreditter indregnes under hensatte forpligtelser. For udlån og tilgodehavender, der ikke er individuelt nedskrevet, foretages en gruppevis vurdering af, om der for gruppen er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse. Den gruppevise vurdering foretages på grupper af udlån og tilgodehavender, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Den gruppevise vurdering foretages ved en segmenteringsmodel, som er udviklet af foreningen, Lokale Pengeinstitutter, der forestår den løbende vedligeholdelse og udvikling. Side 18

19 NOTER ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Udlån og andre tilgodehavender, fortsat Segmenteringsmodellen fastlægger sammenhængen i de enkelte grupper mellem konstaterede tab og et antal signifikante forklarende makroøkonomiske variable via en lineær regressionsanalyse. Blandt de forklarende makroøkonomiske variable indgår arbejdsløshed, boligpriser, rente, antal konkurser/tvangsauktioner m.fl. Obligationer til dagsværdi Obligationer, der handles på aktive markeder måles til dagsværdi. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen for det pågældende marked på balancedagen. Udtrukne obligationer måles til nutidsværdien. Aktier m.v. Aktier, der handles på aktive markeder måles til dagsværdi. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen på balancedagen. Illikvide og unoterede kapitalandele, hvor det ikke vurderes muligt at opgøre en pålidelig dagsværdi, måles til kostpris. Kapitalandele i associerede virksomheder En associeret virksomhed er en virksomhed, hvor koncernen kan udøve betydelig men ikke bestemmende indflydelse. Kapitalandele i associerede virksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode (equitymetoden), hvilket indebærer, at kapitalandelene måles til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi. I resultatopgørelsen indregnes sparekassens andel af virksomhedernes resultat efter skat. Grunde og bygninger Grunde og bygninger måles ved første indregning til kostværdi, og måles efterfølgende til omvurderet værdi for domicilejendomme. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Domicilejendomme omfatter ejendomme der anvendes i sparekassens egen drift. Domicilejendomme måles til omvurderet værdi med fradrag af afskrivninger. Afskrivningsgrundlaget er omvurderet værdi med fradrag af forventet restværdi og afskrivninger beregnes lineært over forventet brugstid, der andrager 25 år. Omvurdering af domicilejendomme foretages med tilstrækkelig hyppighed, således at den regnskabsmæssige værdi ikke adskiller sig væsentlig fra dagsværdien på balancetidspunktet. Omvurderet værdi fastsættes ved hjælp af almindeligt accepterede værdiansættelsesmetoder som anført i regnskabsbekendtgørelsen. Værdireguleringer som følge af ændringer i omvurderet værdi indregnes i anden totalindkomst, og for nedskrivninger der ikke kan indeholdes i tidligere års opskrivninger over resultatopgørelsen. Side 19

20 NOTER ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Øvrige materielle anlægsaktiver Driftsmateriel måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Restværdien revurderes årligt. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider og restværdi herefter: Brugstid Restværdi Driftsmateriel. 4-5 år 0 % af kostpris Øvrige materielle anlægsaktiver vurderes for nedskrivningsbehov, når der er indikation for værdiforringelse, og der nedskrives til genindvindingsværdien, som er den højeste af nettosalgssum og nytteværdien. Andre aktiver Andre aktiver omfatter øvrige aktiver, der ikke hører til under andre aktivposter. Posten omfatter indtægter, der først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning herunder tilgodehavende renter. Regnskabsposten måles ved første indregning til kostpris og efterfølgende til amortiseret kostpris. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris. Indlån og anden gæld Indlån og anden gæld omfatter indlån med modparter, der ikke er kreditinstitutter eller centralbanker. Indlån og anden gæld måles ved første indregning til dagsværdi, og efterfølgende til amortiseret kostpris. Andre passiver Posten omfatter udgifter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning, herunder skyldige renter. Regnskabsposten måles ved første indregning til kostpris og efterfølgende til amortiseret kostpris. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under passiver omfatter indtægter, der er modtaget før balancetidspunktet, men som vedrører en senere regnskabsperiode, herunder forud modtagne renter og provision. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris. Modregning Sparekassen modregner tilgodehavender og forpligtelser, når sparekassen har en juridisk ret til at modregne de indregnede beløb og samtidig har til hensigt at nettomodregne eller realisere aktivet og indfri forpligtelsen samtidig. Side 20

21 NOTER ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Hensatte forpligtelser Forpligtelser, garantier og andre forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, indregnes som hensatte forpligtelser, når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medfører et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles pålideligt. Forpligtelsen opgøres til nutids-værdien af de omkostninger, som er nødvendige for at indfri forpligtelsen. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender, gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens lukkekurs for valutaen. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, henholdsvis balancedagens kurs, indregnes i resultatopgørelsen som kursreguleringer. Hoved- og nøgletal Hoved- og nøgletal er medtaget i henhold til bilag 7 til regnskabsbekendtgørelsen, og er defineret i vejledning til regnskabsindberetning for kreditinstitutter. Side 21

22 NOTER VÆSENTLIGE REGNSKABSMÆSSIGE SKØN, FORUDSÆTNINGER OG USIKKERHEDER Årsregnskabet udarbejdes ud fra visse særlige forudsætninger, der medfører brug af regnskabsmæssige skøn. Disse skøn foretages af ledelsen i overenstemmelse med regnskabspraksis og på baggrund af historiske erfaringer samt forudsætninger, som ledelsen anser som forsvarlige og realistiske, men som er usikre. De områder, som indebærer en højere grad af vurderinger eller kompleksitet, eller områder, hvor antagelser og skøn er væsentlige for regnskabet, er følgende: Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender, hvor der er væsentlige skøn og dermed usikkerhed forbundet med kvantificeringen af risikoen for, at ikke alle fremtidige betalinger modtages. Så fremt det kan fastslås, at ikke alle fremtidige betalinger vil blive modtaget, er fastlæggelsen af størrelsen af de forventede betalinger, herunder realisationsværdier af sikkerheder og forventede dividendeudbetalinger, også undergivet væsentlige skøn. Sparekassens største brancheeksponering er mod landbrug, der udgør 10 % af de samlede udlån, tilgodehavender og garantier. Landbrugssektoren er generelt under pres, grundet dårlige afsætnings- og prisforhold. Sparekassen anvender Finanstilsynets principper for værdiansættelse af landbrug. Sparekassen har ingen nedskrivninger relateret til landbrug. For værdipapirer, hvor værdiansættelsen kun i mindre omfang bygger på observerbare markedsdata, er værdiansættelsen forbundet med skøn. Dette gælder specielt for de unoterede og illikvide aktier, hvor der ikke er et aktivt marked. Side 22

23 NOTER TIL RESULTATOPGØRELSEN Note tkr. tkr. 1 Renteindtægter Kreditinstitutter og centralbanker 0 7 Udlån og andre tilgodehavender Obligationer Renteindtægter i alt Renteudgifter Kreditinstitutter og centralbanker Indlån og anden gæld Øvrige renteudgifter. 0 5 Renteudgifter i alt Gebyrer og provisionsindtægter Værdipapirhandel og depoter Betalingsformidling Lånesagsgebyrer Garantiprovision Øvrige gebyrer og provisioner Gebyrer og provisionsindtægter i alt Kursreguleringer Obligationer Aktier mv Valuta Kursreguleringer i alt Side 23

24 NOTER TIL RESULTATOPGØRELSEN Note tkr. tkr. 5 Udgifter til personale og administration Personaleudgifter: Lønninger (her er alene tale om faste løndele) Pensioner Udgifter til social sikring og afgifter mv I alt Øvrige administrationsomkostninger Udgifter til personale og administration i alt Heraf lønninger og vederlag til bestyrelse og direktion: Direktion - løn incl. pension (her er alene tale om faste løndele) Antal direktionsmedlemmer 1 1 Bestyrelsesformand (fast vederlag) Menige bestyrelsesmedlemmer (fast vederlag) Antal bestyrelsesmedlemmer I alt har ikke udover ovenstående løn og pensionsforhold, forpligtelser for nuværende og/eller forhenværende medlemmer af bestyrelse, direktion og særlige risikotagere. Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede 5 5 Honorar til revisionsfirmaer: Lovpligtig revision af årsregnskabet Andre erklæringsopgaver med sikkerhed Andre ydelser Samlet honorar til de generalforsamlingsvalgte revisionsvirksomheder, der udfører den lovpligtig revision Side 24

25 NOTER TIL RESULTATOPGØRELSEN Note tkr. tkr. 6 Nedskrivning på udlån og tilgodeh. m.v. i regnskabsåret Individuelle nedskrivninger Nedskrivninger henholdsvis værdiregulering i årets løb Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår Andre bevægelser Årets nedskrivninger Gruppevise nedskrivninger Nedskrivninger henholdsvis værdiregulering i årets løb Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår Årets nedskrivninger Hensættelser til tab på garantier Hensættelser henholdsvis værdiregulering i årets løb Årets nedskrivninger Årets nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v Skat Aktuel skat Ændring i udskudt skat / skatteaktiver Skat i alt Gældende skattesats..24,5 25,0 Ikke skattepligtige indtægter.. -11,9 0,0 Ikke fradragberettiget omkostninger.. 0,5 0,4 Effektiv skatteprocent 13,1 25,4 Side 25

26 NOTER TIL BALANCEN Note tkr. tkr. 8 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter Tilgodehavender i alt Løbetidsfordeling efter restløbetid Anfordring Udlån og tilgodehavender til amortiseret kostpris Udlån og tilgodehavender før nedskrivninger Nedskrivninger ultimo Udlån og tilgodehavender ultimo Løbetidsfordeling efter restløbetid Anfordring Til og med 3 måneder Over 3 måneder og til og med 1 år Over 1 år og til og med 5 år Over 5 år Delvis nedskrevne tilgodehavender Der er foretaget delvis nedskrivning på udlån og tilgodehavender Udlån før nedskrivning Udlån efter nedskrivning Værdipapirer Obligationer til dagsværdi Aktier mv Værdipapirer i alt Der kan klassificeres således Handelsbeholdning Anlægsbeholdning Side 26

27 NOTER TIL BALANCEN Note tkr. tkr. 11 Kapitalandele i associerede virksomheder Primo Årets resultat Øvrige reguleringer Udbytte Ultimo Kapitalandele i associerede virksomheder omfatter: Foreningen af Mindre Pengeinstitiutter Hjemsted: Frørup Sparekassen ejer 42,52 % af foreningen af Mindre Pengeinstitutter, som har aflagt et 2014 regnskab med et resultat på tkr og en egenkapital på tkr Ejendomme Domicilejendomme Omvurderet værdi primo Tilgang Årets afskrivninger Omvurderet værdi ultimo Der har medvirket ekstern vurderingsmand ved værdiansættelsen ultimo foregående år. Side 27

28 NOTER TIL BALANCEN Note tkr. tkr. 13 Øvrige materielle anlægsaktiver Driftsmidler Kostpris primo Tilgang i årets løb Kostpris ultimo Ned- og afskrivninger primo Årets afskrivninger Ned- og afskrivninger ultimo Bogført værdi ultimo Udskudte skatteaktiver Aktiveret primo Årets ændring i skatteaktiver Aktiveret ultimo Der vedrører følgende poster: Materielle anlægsaktiver Gæld til kreditinstitutter og centralbanker Gæld til kreditinstitutter Gæld i alt Fordeling på gældstyper På anfordring Gæld i alt Indlån og anden gæld Anfordring Med opsigelsesvarsel Særlige indlånsformer Indlån og anden gæld i alt Løbetidsfordeling efter restløbetid Anfordring Til og med 3 måneder Over 3 måneder og til og med 1 år Over 1 år og til og med 5 år Over 5 år Side 28

29 NOTER ØVRIGE OPLYSNINGER Note Procent Procent 17 Branchefordeling Relativ fordeling af udlån, tilgodehavender og garantier Offentlige myndigheder..0 0 Erhverv, herunder: Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Industri og råstofindvinding Energiforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel Transport, hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Fast ejendom Øvrige erhverv Erhverv i alt Private I alt Akkumulerede nedskrivninger tkr. tkr. Individuelle nedskrivninger primo Årets nedskrivninger Tidligere nedskrevet nu endeligt tabt Individuelle nedskrivninger ultimo Gruppevise nedskrivninger primo Årets nedskrivninger Gruppevise nedskrivninger ultimo Samlede nedskrivninger ultimo Årets nedskrivningsprocent.. 0,1 2,2 Akkumuleret nedskrivningsprocent.. 6,5 6,8 Side 29

30 NOTER ØVRIGE OPLYSNINGER Note tkr. tkr. Hensatte forpligtelser Hensættelser til tab primo Årets hensættelser Hensættelser til tab ultimo Heraf hensat til tab på garantier ultimo Markedsrisici Valutarisici Mellemværende i fremmed valuta Aktiver i fremmed valuta Valutaposition Valutaposition i procent 2,9 2,9 Renterisici Beregnet renterisiko Renterisiko på værdipapirer Renterisiko i alt Renterisiko i procent 1,8 3,9 19 Finansielle risici - politikker for styring af risici Sparekassen er eksponeret over for forskellige typer af risici. Formålet med sparekassens politikker for risikostyring er at minimere de tab, der kan opstå som følge af bl.a. uforudsigelig udvikling på de finansielle markeder. 's væsentligste risici vedrører væsentligst kreditrisici og markedsrisici. Herudover har sparekassen risici ved likviditet og øvrige operationelle forhold. Sparekassens risikostyring sker i overensstemmelse med de politikker, rammer og instrukser som er fastlagt af sparekassens bestyrelse. Side 30

31 NOTER ØVRIGE OPLYSNINGER Note Kreditrisiko 19 Sparekassens kreditpolitik fastlægger overordnet rammerne for udlån og sikkerhedsstillelser, herunder risikostyring. følger løbende alle signifikante udlån på individuel basis, og øvrige udlån via opståede objektive indikationer for værdiforringelse, der kan give problemer med engagementet. Den fastlagte politik på udlånsområdet foreskriver en spredning af udlån, således at engagementet med den enkelte kunde ikke kommer i nærheden af lovens begrænsninger. Sparekassen politik er at fordele engagementerne således, at man ikke løber specielle risici på enkelte engagementer. Markedsrisiko Sparekassens markedsrisiko består af risici vedrørende renter, valuta og aktier. Rammerne for markedsrisici, samt risici der opstår i forlængelse af ændringer i renter og kurser på værdipapirer overvåges løbende af direktionen, og der afrapporteres til bestyrelsen på bestyrelsesmøderne. På sparekassens værdipapirbeholdning søges risikoen holdt på et lavt niveau. Dette svarer nøje til den af bestyrelsen fastlagte politik på området, der løbende revurderes. Likviditetsrisiko Sparekassens likvide beredskab bliver styret ved at opretholde tilstrækkelig likvider, ultralikvide værdipapirer. Det likvide beredskab fastlægges ud fra en målsætning om at sikre et tilstrækkeligt og stabilt likvidt beredskab. Pengeinstituttet tilstræber at have en overdækning i forhold til kravene i lov om finansiel virksomhed. Operationel risiko Sparekassen har med henblik på at mindske tab som følge af operationelle risici udarbejdet flere politikker. Der er udarbejdet nødplaner for it, som skal begrænse tab i tilfælde af manglende itfaciliteter eller anden lignende krisesituation. Sparekassen er qua sin størrelse afhængig af visse nøglemedarbejdere. For at mindske afhængigheden, er der udarbejdet skriftlige arbejdsgange. Herudover søger sparekassen i videst muligt omfang at uddanne medarbejdere på områder, hvor det vurderes, at sparekassen har den største afhængighed. Det er sparekassens politik, at de operationelle risici til stadighed begrænses under hensyntagen til de omkostninger, der er forbundet hermed. 20 Eventualforpligtelser tkr. tkr. Stillede garantier mv. Finansgarantier Tabsgarantier for realkreditudlån Øvrige garantier I alt Side 31

32 NOTER ØVRIGE OPLYSNINGER Note 21 Angivne sikkerheder mv. Til sikkerhed for mellemværende med Danske Andelskassers Bank A/S er der givet pant i sikkerhedsdepot, indeholdende 2 % Danmarks Skibskredit 2016, bogført værdi 31/ tkr Nærtstående parter Bestemmende indflydelse Ingen interessenter har bestemmende indflydelse på. Øvrige nærtstående parter, som virksomheden har haft transaktioner med s nærtstående parter med væsentlig indflydelse omfatter sparekassens bestyrelse og direktion samt disse personers relaterede familiemedlemmer. Ledelseshverv Sparekassens bestyrelsesmedlemmer samt direktion beklæder ingen ledelseshverv i andre erhvervsdrivende virksomheder. Direktion og bestyrelse Størrelse af lån, kautioner og garantier stillet for medlemmerne i sparekassen tkr. tkr. Direktion Bestyrelse Lån mv. til direktion og bestyrelse er givet på sparekassens normale markedsmæssige vilkår, med en rente i intervallet 5,00 % til 9,25 % Side 32

33 NOTER HOVED- OG NØGLETAL Hovedtal (i kr.) Resultatopgørelse Netto rente- og gebyrindtægter Kursreguleringer Udgifter til personale og administration Nedskrivninger på udlån og tilgodehavende mv Årets resultat Balance Udlån og tilgodehavender Egenkapital Aktiver i alt Nøgletal Kapitalprocent ,1 31,0 25,9 25,9 26,7 Kernekapitalprocent ,1 31,0 25,6 25,7 26,3 Egenkapitalforrentning før skat... 6,6 10,4 4,5-1,0 1,5 Egenkapitalforrentning efter skat. 5,7 7,8 3,4-0,7 1,1 Indtjening pr. omkostningskrone... 1,4 1,4 1,2 1,0 1,1 Renterisiko.... 1,8 3,9 6,2 4,7 4,4 Valutaposition... 2,9 2,9 2,6 4,0 4,6 Udlån i forhold til indlån ,5 50,2 54,1 61,2 62,7 Udlån i forhold til egenkapital 1,7 1,9 2,2 2,4 2,6 Årets udlånsvækst ,9-6,6-4,3-8,6 0,8 Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet.. 504,1 514,9 450,8 348,7 352,9 Summen af store eksponeringer ,0 33,8 46,4 50,7 49,6 Årets nedskrivningsprocent.. 0,1 2,2 1,0 2,0 2,0 Afkastningsgrad 1,2 1,4 0,6-0,1 0,2 Side 33