Standardtitelblad. Udarbejdet af (Navn(e)) Anne Kathrine Ørris

Transkript

1

2 3. juni 2014 Standardtitelblad til seminaropgaver, praktikrapporter, projekter og specialer Titelbladet placeres i opgaven umiddelbart efter selvvalgt forside Til obligatorisk brug på alle ovennævnte opgavetyper på: BA - politik og administration BA samfundsfag som centralt fag og tilvalgsfag Kandidat politik og administration Kandidat samfundsfag som centralt fag og tilvalgsfag Cand. it i it- ledelse (Alle felter skal udfyldes) Uddannelse: Kandidat - Politik & Administration Udarbejdet af (Navn(e)) Trine Amdi Hertz Anne Kathrine Ørris Semester: 8. semester Modul Modul 8 Modul 8 Opgavens art (seminaropgave, projekt, bachelorprojekt, praktikrapport eller speciale): Semesterprojekt Titel på opgave: Whistleblower- ordningens indførelse i de danske kommuner i et organisationsteoretisk perspektiv Vejleders navn: Flemming Larsen Afleveringsdato: 3. juni 2014 Antal normalsider (excl. bilag, indholdsfortegnelse og litteraturliste): 34,4 normalsider Antal anslag (excl. bilag, indholdsfortegnelse og litteraturliste): anslag Tilladte normalsider jf. studieordning/formalia i moodle: 60 normalsider OBS! Hvis du overskrider de tilladte antal normalsider, kan din opgave afvises efter aflevering Side 2 af 49

3 8. semester, Politik & Administration Whistleblower-ordningens indførelse i de danske kommuner Indholdsfortegnelse KAPITEL 1. INDLEDNING OG RELEVANS PROBLEMFORMULERING WHISTLEBLOWER- ORDNINGEN ORDNINGEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE OG KØBENHAVNS KOMMUNE I TAL PROJEKTETS STRUKTUR 10 KAPITEL 2. DESIGN OG METODE BEGRUNDELSE FOR VALG AF CASEDESIGN INTERVIEW SOM METODE INTERVIEWGUIDE DOKUMENTANALYSE SOM METODE 17 KAPITEL 3. VIDENSKABSTEORI SOCIALKONSTRUKTIVISMENS ROLLE I DETTE PROJEKT SOCIALKONSTRUKTIVISME SANDHEDSBEGREBET I SOCIALKONSTRUKTIVISMEN 23 KAPITEL 4. ORGANISATIONSTEORI TEORIENS ANVENDELSE I PROJEKTET ORGANISATIONSSTRUKTURER OG - FORMER ORGANISATIONSKULTUR 28 KAPITEL 5. ANALYSE ANALYSE AF BAGGRUNDEN FOR WHISTLEBLOWER- ORDNINGEN INDFØRELSEN AF WHISTLEBLOWER- ORDNINGEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE INDFØRELSEN AF WHISTLEBLOWER- ORDNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE 35 Side 3 af 49

4 3. juni DELKONKLUSION ORGANISATORISK ANALYSE AF WHISTLEBLOWER- ORDNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE DELKONKLUSION 42 KAPITEL 6. KONKLUSION REFLEKSIONER OVER PROJEKTET OG VORES METODEVALG 44 KAPITEL 7. PERSPEKTIVERING 46 KAPITEL 8. LITTERATURLISTE 47 KAPITEL 9. BILAG 49 Side 4 af 49

5 8. semester, Politik & Administration Whistleblower-ordningens indførelse i de danske kommuner Kapitel 1. Indledning og relevans I de senere år har der i Danmark været en tendens til, at den offentlige sektor er begyndt at implementere whistleblower- ordninger, som ligner dem, man kender fra den private sektor. Derfor kunne vi godt tænke os at undersøge, hvilke ræsonnementer der ligger til grund for at indføre ordningens principper i den offentlige sektor? Hvad er det, som nødvendiggør ordningen som supplement til de eksisterende konfliktløsningsmodeller? Har man fået det ud af ordningen på nuværende tidspunkt, som var hensigten med indførelsen? Fænomenet med whistleblower- ordninger har været kendt i længere tid i den private sektor, og i særdeleshed i USA, hvor der er et krav om, at alle børsnoterede virksomheder skal have en sådan ordning (KL, 2012; 2). Ordningen går kort fortalt ud på, at der bliver oprettet et system, hvor medarbejderne anonymt kan anmelde og informere, hvis de oplever regelbrud eller ulovligheder i forbindelse med deres arbejde. Vi vil uddybe ordningens principper nærmere i afsnit 1.2. Det er dog stadig et relativt nyt fænomen i den danske offentlige sektor, hvor kun tre kommuner 1 på nuværende tidspunkt (maj 2014) har indført ordningen. Frederiksberg Kommune var den første til at indføre ordningen i december 2011 (Lester, 2011a). Københavns Kommune, som var den anden til at indføre ordningen, har haft den i brug siden oktober 2012 (Kaare, 2013; 37). Der har været eksempler i den offentlige sektor på sager, som sandsynligvis kunne være kommet frem i lyset tidligere, hvis man havde haft en whistleblower- ordning. Af sådanne sager kan eksempelvis nævnes Peter Brixtofte- skandalen i Farum Kommune, der kom frem i offentligheden i 2002 (Nielsen & Andreasen, 2012). Et andet tilfælde så vi i Københavns Kommune i 2010, hvor det kom frem, at Kontorchef Ole Christiansen gik til Ombudsmanden med en anmeldelse af Center for job og formidling for at have modtaget uberettigede refusioner i forbindelse med en aktiveringsindsats for ledige (Frich & Benson m.fl., 2010). 1 De tre kommuner er henholdsvis Frederiksberg, Københavns og Gladsaxe Kommune (Kaare, 2013; 35). 2 Borgerrådgiveren er en uafhængig enhed i Københavns Kommune, som udover at beskæftige sig med whistleblower- Side 5 af 49

6 3. juni 2014 Baggrunden, for at denne tendens med whistleblower- ordninger har bredt sig til den offentlige sektor, finder vi interessant, fordi det bringer nogle dilemmaer og etiske spørgsmål i spil, der ikke hidtil har været relevante at have fokus på. Et eksempel på sådanne spørgsmål er, hvordan whistlebloweren beskyttes bedst muligt juridisk set. Whistleblower- ordningen er således et fænomen, som man har hentet fra den private sektor i et forsøg på at undgå, eller i det mindste afsløre sager som de ovenstående tilfælde tidligere. Dog er det at hente ideer fra det private til det offentlige ikke noget nyt. Det så man også med indførelsen af principperne fra New Public Management, som er et ledelses- og styringsparadigme fra det private erhvervsliv. Det interessante ved whistleblower- ordningen er, at man ikke har så meget konkret viden om, hvilke konsekvenser implementeringen af ordningen kan medføre. Kan man eksempelvis bibeholde den organiske organisationsstruktur, som traditionelt karakteriserer den offentlige sektor, når man indfører den mere hierarkisk strukturerede whistleblower- ordningen? Vores problemformulering lyder således: 1.1 Problemformulering Hvorfor ser man en øget tilslutning til whistleblower- ordningens principper i de danske kommuner, og hvilke organisatoriske konsekvenser har indførelsen af ordningen haft? Vores oprindelige idé var at undersøge, hvordan whistleblower- ordningen påvirker organisationsstrukturen og - kulturen, samt tilliden mellem medarbejdere og ledere med udgangspunkt i Frederiksberg Kommune, da de var den første kommune i Danmark til at indføre whistleblower- ordningen. Nu har vi dog ændret fokus og vil i stedet fokusere mere på baggrunden for indførelsen af whistleblower- ordningen. Dog finder vi det stadig interessant at undersøge, om der har været nogle organisatoriske problemer og/eller ændringer i den forbindelse. Vi kommer nærmere ind på processen i projektet i refleksionsafsnittet (afsnit 6.1) og perspektiveringen i kapitel 7. Vores ændrede fokus skyldes, at det ikke har været muligt at skabe kontakt til repræsentanter fra Frederiksberg Kommune, som var interesseret i at deltage i et interview om, hvordan Side 6 af 49

7 8. semester, Politik & Administration Whistleblower-ordningens indførelse i de danske kommuner indførelsen af whistleblower- ordningen har påvirket deres daglige arbejde i organisationen, samt tillidsrelationerne mellem ledelsen og medarbejderne. I kraft af vores ændrede fokus vil vores undersøgelse af ovenstående problemformulering tage udgangspunkt i Københavns Kommune. Vi ønsker således at bidrage med en konkret empirisk viden, om hvorfor whistleblower- ordningen har været relevant at indføre i henholdsvis Frederiksberg og Københavns Kommune som eksemplificerende case for de danske kommuner generelt. Dette vil vi gøre ved at analysere de to kommunernes erfaringer med ordningen gennem dokumentanalyser af relevante dokumenter, samt vores interview med Borgerrådgiveren 2 i Københavns Kommune. Det har været nødvendigt at inddrage begge kommuner for at kunne skabe et helhedsbillede, da det som nævnt ikke har været muligt at skaffe de ønskede interviews. Vores interview vil blive analyseret med udgangspunkt i Henry Mintzbergs organisationsteori om organisationers struktur og kultur samt tillidsrelationer. 1.2 Whistleblower- ordningen I det følgende vil vi redegøre for, hvordan whistleblower- ordninger fungerer, og hvilke hensigter der har været med oprettelsen af whistleblower- ordninger. Sidst i dette afsnit vil vi præsentere nogle konkrete tal for brugen af whistleblower- ordningerne i henholdsvis Frederiksberg og Københavns Kommune. Begrebet whistleblower stammer tilbage fra 1970 erne, hvor en sportsdommer eller politibetjent kunne blæse i fløjten, hvis givne regler blev overtrådt (DR, 2014 ). En nærmere definition af, hvad en whistleblower er, findes i nedenstående: whistleblower, (eng. 'fløjteblæser'), person, der afdækker og informerer om forhold, vedkommende anser som kritisable eller direkte ulovlige. Det kan være i selskaber, organisationer el. lign., hvor den pågældende er, eller har været, ansat eller på en anden måde involveret. Whistlebloweren har i dilemmaet mellem loyalitet overfor sin snævrere 2 Borgerrådgiveren er en uafhængig enhed i Københavns Kommune, som udover at beskæftige sig med whistleblowerordningen behandler Borgerrådgiveren også klager fra borgere, der er utilfredse med en sagsbehandling (Københavns Kommune, 2014). Side 7 af 49

8 3. juni 2014 kreds, fx organisation, og loyalitet overfor et større fællesskab, valgt at bruge sin ytringsfrihed til gavn for det større fællesskab. Dermed kommer vedkommende ofte ind i et lovgivningsmæssigt gråzoneområde, og risikerer fx at miste sit job. (Den store danske, 2010). En whistleblower- ordning giver således de ansatte, bestyrelsesmedlemmer og andre samarbejdspartnere får muligheden for at kunne videregive oplysninger om uetisk eller ulovlig ageren i en given organisation uden at skulle frygte for at miste deres job (Københavns Kommune, 2012; 2) Det skal understreges, at formålet med whistleblower- ordningen ikke er at sladre om bestemte personer, men derimod at orientere om uretmæssige forhold. Ønsket med ordningen er dermed at skabe transparens og bruge ordningen konstruktivt til at skabe forbedringer (Københavns Kommune, 2012; 3). Denne tendens ses i høj grad som et eksempel fra Corporate Social Responsibility- bølgen (CSR, 2012). Der har været bekymringer for, at ordningen vil blive brugt til ondsindet sladder og personligt fnidder. Det viser erfaringerne fra den private sektor dog umiddelbart er en ubegrundet frygt. Misbrug og chikane ved brug af ordningerne er naturligvis et forhold, medarbejderrepræsentanterne har fokus på, men ingen af medarbejderrepræsentanterne har erfaring med, at ordningen på deres virksomhed er misbrugt og har givet anledning til chikane af ansatte. (IDA, 2012; 26). Erfaringerne fra den private sektor viser endvidere, at den bedste måde at undgå misbrug af ordningen er, at opfølgningen på anmeldelserne sker på en professionel og fortrolig måde (IDA, 2012; 26). For at sikre whistlebloweren er der i de fleste tilfælde mulighed for, at anmelderen kan være anonym. Dette skal sikre, at det ikke kan få konsekvenser for anmelderen, hvis vedkommende eksempelvis anmelder sin overordnede (CSR, 2012). Der kan dog i visse situationer være udfordringer forbundet med at sikre whistleblowerens anonymitet, da en offentlig myndighed skal foretage partshøring i en sag, før der træffes en afgørelse. Side 8 af 49

9 8. semester, Politik & Administration Whistleblower-ordningens indførelse i de danske kommuner [ ] ret til aktindsigt efter forvaltningsloven, en ret til egenaccess efter offentlighedsloven og indsigtsret efter persondataloven. Det vil derfor være vanskeligt for myndigheden at opretholde anonymiteten, hvis navnet er myndigheden bekendt. Og det er kun i de situationer, hvor der er tale om afgørende hensyn til anmelderen, at en oplysning om anmelderens navn kan tilbageholdes. (Mølbech & Bing, 2013). Københavns Kommune har implementeret en mulighed, der løser udfordringen med at sikre whistleblowerens anonymitet i partshøringen, da de i deres ordning har et system, hvor de kan vende tilbage anonyme whistleblowere, uden at de behøver at oplyse deres identitet. Det sker ved, at de får et login og et sagsnummer, når de henvender sig på kommunens online Whistleblowerportal. På den måde kan der være en dialog mellem den anonyme whistleblower og Borgerrådgiveren (Transskribering, 2014; 4-5). Det er vigtigt ikke at glemme den anklagede, da denne også kan blive udsat for chikane. Det vil dog ofte være lettere at beskytte den anklagede, da man er bekendt med dennes identitet i modsætning til de ofte anonyme whistleblowere (Transskribering, 2014; 6). Endvidere er det ikke hensigten, at whistleblower- ordningen skal erstatte de traditionelle kanaler til problemløsning: Whistleblowerordningen er et supplement til den interne dialog og åbenhed. Du bør derfor altid først overveje, om problemerne kan løses ved henvendelse til f.eks. nærmeste leder, personaleafdeling eller tillidsrepræsentant. (Københavns Kommune, 2012; 3). I Danmark er det Datatilsynet, der står for at godkende whistleblower- ordningerne og sikre, at de overholder reglerne om beskyttelse af personfølsomme oplysninger. Derfor har Datatilsynet udarbejdet en vejledning til virksomhederne for, hvilke oplysninger man må indberette i et whistleblower- system, hvem der kan indberette, og hvad der kan indberettes om (Datatilsynet, 2012) Ordningen i Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i tal Hvis vi vender blikket mod Frederiksberg Kommune, fremgår det af den første evaluering af whistleblower- ordningen, der blev fremlagt juni 2012, det vil sige et halvt år efter ordningen Side 9 af 49

10 3. juni 2014 blev indført, at der har været fem henvendelser om sager. Fire ud af de fem henvendelser har været anonyme (Magistraten, Frederiksberg Kommune, 2012). Da den anden evaluering bliver fremlagt i juni 2013, har der været yderligere tre henvendelser, hvoraf de to var anonyme (Magistraten, Frederiksberg Kommune, 2013). Der har således været otte henvendelser om sager i Frederiksberg Kommune i løbet af det første halvandet år. Sættes dette i forhold til, at der er omkring ansatte i Frederiksberg Kommune (Kommunalbestyrelsen, Frederiksberg Kommune, 2010; 671), giver det en frekvens på 0,10 henvendelser pr. ansat. I Københavns Kommune fremgår det af den seneste opgørelse fra januar 2014, at der har været 51 henvendelser i løbet af det første halvandet år, hvoraf de 41 har været anonyme (Borgerrådgiveren, 2014; 2). Sættes dette i forhold til de ansatte i Københavns Kommune (Transskriberingen, 2014; 8), giver det en frekvens på 0,11 henvendelser pr. ansat. På baggrund af dette kan vi sige, at whistleblower- ordningen i Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune anvendes lige meget, når der korrigeres for antallet af ansatte. Der er således ikke mere snyd i en stor kommune end i en mindre kommune baseret på disse tal. På baggrund af disse opgørelser kan vi også konkludere, at de anonyme henvendelser har en klar overvægt i de samlede henvendelser. For Frederiksberg Kommune gælder det, at 75 % af henvendelserne er anonyme, mens det gør sig gældende for 80,4 % af henvendelserne i Københavns Kommune. 1.3 Projektets struktur I det følgende afsnit vil vi præsentere projektets struktur samt en oversigt over, hvad de enkelte kapitler i dette projekt indeholder. I dette første og indledende kapitel har vi introduceret projektets problemfelt. Vi har ligeledes præsenteret projektets problemformulering, og endelig har vi introduceret til whistleblower- ordningen og dens oprindelse. Side 10 af 49

11 8. semester, Politik & Administration Whistleblower-ordningens indførelse i de danske kommuner Projektets andet kapitel indeholder en præsentation af de design- og metodemæssige valg, vi har foretaget. Endvidere indeholder dette kapitel vores overvejelser om brugen af interviews og dokumentanalyser som metode. Kapitel tre er vores videnskabsteoretiske kapitel. Her redegør vi for videnskabsteoriens rolle, hvorefter vi præsenterer de socialkonstruktivistiske grundprincipper, som danner grundlag for vores undersøgelse. Dette kapitel rundes af med en redegørelse for sandhedsbegrebet i den socialkonstruktivistiske forståelse. I kapitel fire præsenterer vi vores teoretiske perspektiver, som vil tage udgangspunkt i Henry Mintzbergs organisationsteori om organisationsstrukturer og - kulturer. Det teoriapparat, der præsenteres i dette kapitel, vil blive anvendt i den efterfølgende analyse af vores interview. Kapitel fem er analysekapitlet. Her vil vi først analysere baggrunden for indførelsen af whistleblower- ordningen i henholdsvis Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune. Denne analyse vil dels tage udgangspunkt i en dokumentanalyse af relevante dokumenter fra de to kommuner og dels i vores interview med Borgerrådgiveren i Københavns Kommune. I den anden del af analysen vil vi analysere, om der har været nogle organisatoriske problemer i forbindelse med indførelsen af ordningen i Københavns Kommune. Dette vil vi gøre med udgangspunkt i interviewet med Borgerrådgiveren i Københavns Kommune, hvor vi vil anvende Mintzbergs organisationsteoretiske teoriapparat. Kapitel seks vil udgøre vores konklusioner på baggrund af det foregående analysekapitel. Sidst i dette kapitel vil vi reflektere over projektet og de teoretiske og metodemæssige valg, vi har truffet. I kapitel syv, som er perspektiveringsafsnittet, vil vi beskrive vores oprindelige plan med projektet. Kapitel otte er vores litteraturliste. Kapitel ni indeholder en oversigt over de bilag, der er vedlagt på cd. Side 11 af 49

12 3. juni 2014 Kapitel 2. Design og metode I det følgende kapitel vil vi redegøre for de design- og metodemæssige overvejelser, der ligger bag denne undersøgelse. Endvidere vil vi forholde os til spørgsmålet om denne undersøgelses generaliserbarhed. Dernæst vil vi runde dette kapitel af med at argumentere for vores valg af interview og gennemførelsen af dette. Sidst i dette kapitel vil vi argumentere for brugen af dokumentanalyse som metode. 2.1 Begrundelse for valg af casedesign Vi finder det relevant at anvende casedesignet i undersøgelsen af nedenstående problemformulering: Hvorfor ser man en øget tilslutning til whistleblower- ordningens principper i de danske kommuner, og hvilke organisatoriske konsekvenser har indførelsen af ordningen haft? Det gør vi, fordi vi ønsker at undersøge baggrunden for indførelsen af whistleblower- ordningen som et komplekst samfundsfænomen, hvor mange faktorer spiller ind. Når vi anvender casedesignet, får vi dermed mulighed for at inddrage konteksten og betydningen af denne. Casedesignet åbner endvidere for anvendelsen af både kvantitative og kvalitative metoder, ligesom der kan være forskellige hensigter med at undersøge en case. Det kan være alt lige fra statistisk generalisering eller formulering af nye teorier (Antoft & Salomonsen, 2007; 33). Disse variationer i metoder og udformningen af casedesignet gør det svært at give en klar og præcis definition af, hvad casestudiet er. Et bud er dog Alan Brymans definition: The basic case study entails the detailed and intensive analysis of a single case [ ] case study research is concerned with the complexity and particular nature of the case in question. (Bryman, 2008; 52). Bryman foreskriver, at man skal gå i dybden med sin case og undersøge den i al sin kompleksitet. Dette er grunden til, at vi finder casedesignet relevant for dette projekt, da det Side 12 af 49

13 8. semester, Politik & Administration Whistleblower-ordningens indførelse i de danske kommuner tillader os at gå i dybden med de bagvedliggende ræsonnementer for at indføre whistleblower- ordningen i kommunerne i Danmark. Et yderligere karakteristika finder vi ved Robert K. Yin, som påpeger følgende: A case study is an empirical inquiry that investigates a contemporary phenomenon in depth and within its real- life context, especially when the boundaries between phenomenon and context are not clearly evident. (Yin, 2009; 18). Her fremhæves kontekstens betydning for det fænomen, der ønskes undersøgt. Konteksten er vigtig, da det kan være svært at skelne mellem konteksten og det samfundsvidenskabelige fænomen, som whistleblower- ordningen er. For at give et mere præcist billede af whistleblower- ordningen rummer vores case derfor elementer og erfaringer fra både Frederiksberg og Københavns Kommune. Vi har valgt disse to kommuner, da de har haft ordningen i længst tid. Formålet med vores casestudium er ikke at formulere nye teorier eller lave statistiske generaliseringer, men derimod at genere ny empirisk viden. Vi ønsker dermed at undersøge, hvad der lå til grund for beslutningen om at indføre whistleblower- ordningen tilbage i Frederiksberg Kommune i december 2011 og i Københavns Kommune i oktober Når man arbejder med casestudier, er det vanskeligt at generalisere til andre cases, da der arbejdes meget kontekstafhængigt. Når man som vi gerne vil kunne generalisere vores resultater til andre danske kommuner, er det relevant at læne sig op ad Flyvbjerg, der påpeger, at eksemplets magt kan være anvendeligt i forhold til andre situationer, end dem der gør sig gældende i denne case (Flyvbjerg, 2006; 10). Vi kan dermed bidrage med konkret empirisk viden om, hvad der ligger til grund for at implementere whistleblower- ordningen i de danske kommuner, der ellers er kendt fra den private sektor. På den måde kan den viden, som vi frembringer være med til at kaste lys over, hvad det er for en udvikling, der har medført et behov for whistleblower- ordningen i de danske kommuner. Dermed vil dette projekt have sin berettigelse i form af eksemplets magt, som Bent Flyvbjerg påpeger. Når vi hævder, at vi med en vis usikkerhed kan generalisere til andre danske kommuner skyldes det, at vi inddrager elementer fra både Frederiksberg og Københavns Kommune. Vi Side 13 af 49

14 3. juni 2014 stykker dermed et helhedsbillede sammen fra de to kommuner, og eftersom der kun er tre kommuner i Danmark, der på nuværende tidspunkt (maj 2014) har indført whistleblower- ordningen (jf. kapitel 1), vil vil argumentere for, at vores case er repræsentativ for de danske kommuner, der har eller gerne vil indføre whistleblower- ordningen. Der er dog en vis usikkerhed forbundet med at opfatte de to kommuner som repræsentative for resten af Danmarks kommuner, da vi selvfølgelig er bevidste om, at der kan være store variationer mellem kommunerne både i størrelse, organisering, etc.. Da det er to kommuner fra hovedstadsregionen, tager vi højde for, at der kan være stor forskel på henholdsvis Frederiksberg og Københavns Kommune i forhold til eksempelvis andre kommuner i Danmark. 2.2 Interview som metode I det følgende vil vi præsentere vores metodiske overvejelser i forhold til indsamlingen af det empiriske materiale i form af interview, herunder udformning og udførelse. I forhold til vores oprindelige idé med projektet ville vi gerne have interviewet to medarbejdere og to ledere/mellemledere for at få et indblik i deres hverdag, og om/hvordan den har ændret sig efter whistleblower- ordningens indførelse. Det har dog ikke været muligt at få kontakt til nogen, som ønskede at deltage. Efter vi havde haft kontakt med Borgerrådgiveren i Københavns Kommune, som ikke kunne hjælpe med undersøgelsen. Vi ændrede derfor problemformuleringens fokus og tog igen kontakt til Borgerrådgiveren. Vi finder et interview med Borgerrådgiveren relevant, da det er i denne enhed, at Københavns Kommunes whistleblower- ordning er placeret. Borgerrådgiveren er en uafhængig institution 3, som ligger under Borgerrepræsentationen. Interviewet med dem giver os et indblik i baggrunden for indførelsen af ordningen i Københavns Kommune. Vi har valgt at anvende den interviewform, som Steiner Kvale og Svend Brinkmann kalder for det semistrukturerede livsverdensinterview (Kvale og Brinkmann, 2008; 19). Dette har vi 3 Udover at beskæftige sig med whistleblower-ordningen behandler Borgerrådgiveren også klager fra borgere, der er utilfredse med en sagsbehandling (Københavns Kommune, 2014). Side 14 af 49

15 8. semester, Politik & Administration Whistleblower-ordningens indførelse i de danske kommuner valgt, da vi ønsker at få et indblik i overvejelserne om indførelsen af ordningen, og hvad der har skabt behov for ordningen. Når vi vælger den semistrukturerede interviewform, er det fordi, den tillader os at stille nogle spontane og opfølgende spørgsmål i den konkrete interviewsituation. Samtidig kan vi dog drage fordel af, at de strukturerede og på forhånd formulerede spørgsmål giver et bedre udgangspunkt for den efterfølgende analyse. Dette skyldes, at vi har mulighed for at forberede spørgsmålene i tråd med det teoretiske udgangspunkt for undersøgelsen, hvilket vil lette analysen af den indsamlede empiri, da dette vil ske i samspil med de teoretiske perspektiver (Kvale & Brinkmann, 2008; ). Til interviewet med Borgerrådgiveren i Københavns Kommune har vi udformet en interviewguide, som skal hjælpe os til at få et indblik i de ræsonnementer, der lå til grund for, at man i Københavns Kommune valgte at indføre whistleblower- ordningen, samt om der har været nogle organisatoriske problemer forbundet med implementeringen af ordningen. Interviewguiden følger nedenfor: Side 15 af 49

16 3. juni Interviewguide Spørgsmål til Borgerrådgiveren i Købehavns Kommune Indledende spørgsmål om hensigten med whistleblower- ordningen 1. Hvad har din rolle været i forbindelse med indførelsen af whistleblower- ordningen? o Hvad var din rolle inden ordningen blev indført? 2. Hvad var årsagen til, at whistleblower- ordningen blev indført i Københavns Kommune? o Har der været eksempler på sager, hvor whistleblower- ordningen kunne været nyttig før ordningen blev indført? 3. Hvorfor mente I, at whistleblower- ordningen var den rigtige vej at gå? o Hvad mente I whistleblower- ordningen kunne bidrage med til forskel fra andre løsningsmodeller? o Hvorfor har I følt et behov for supplement til de eksisterende konfliktløsningsmodeller (tillidsrepræsentanter etc.)? Organisationsteoretiske spørgsmål Afsluttende spørgsmål 1. Er der sket en form for omorganisering af Københavns Kommune som organisation? 2. Har der være nogle organisatoriske problemer og/eller ændringer i organisationsstrukturen i forbindelse med indførelsen? 1. Fungerer ordningen, efter jeres mening, som den var tiltænkt? 2. Har I nogle afsluttende bemærkninger? Side 16 af 49

17 8. semester, Politik & Administration Whistleblower-ordningens indførelse i de danske kommuner 2.3 Dokumentanalyse som metode I dette afsnit vil vi præsentere vores metodiske overvejelser i forbindelse med at anvende en række dokumenter til vores analyse. Dernæst vil vi redegøre for, hvordan dokumenterne bliver brugt i analysen. Afsnittet vil blive rundet af med en diskussion af de fordele og ulemper, der er forbundet med at anvende dokumenterne, som en del af grundlaget for dette projekts analyse. Dokumentanalysen vil tage udgangspunkt i evalueringer og byrådsreferater fra Frederiksberg Kommune, samt andre relevante dokumenter fra henholdsvis Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune. Tidsmæssigt vil vores dokumenter være fra perioden op til indførelsen af whistleblower- ordningen i Frederiksberg Kommune fra Socialdemokraternes Katrine Lester stillede forslaget til whistleblower- ordningen i september 2010 (Kommunalbestyrelsen, Frederiksberg Kommune, 2010; 671) og frem til juni 2013, hvor de seneste evalueringer fra Frederiksberg Kommune er blevet præsenteret. Formålet med dokumentanalysen er at bidrage til at skabe et helhedsbillede af whistleblower- ordningen, så vi kan generalisere til de andre danske kommuner. Endvidere vil vi anvende dokumenterne som et supplement til vores interview for at få et bedre indblik i de bagvedliggende ræsonnementer, der har ligget til grund for indførelsen af whistleblower- ordningen i Københavns Kommune. Der er dog en række fordele og ulemper forbundet med at anvende dokumenter i sådan en analyse. Nogle af disse vil blive diskuteret i det følgende. En af fordelene er, at [ ] man i arbejdet med dokumenter ikke kommer i fysisk nærkontakt med eller påvirker de mennesker, hvis handlinger eller ytringer man studerer. (Duedahl & Jacobsen, 2010; 18). Det vil altså sige, at dokumenterne eksisterer uafhængigt af forskerens interesser. Der er dog også ulemper forbundet med, at dokumenterne eksisterer uafhængigt af forskeren, da de så kan have et andet perspektiv, end det der ønskes undersøgt. Side 17 af 49

18 3. juni 2014 I dokumentanalyser arbejdes der med fire kriterier, som beskriver dokumentets relevans. Det første kriterium er autenticitet. Dette omhandler dokumentets lødighed i en given problemstilling. Derudover kan autenticitetsbegrebet anvendes til at vurdere om dokumentet har været udsat for manipulation, eller om dokumentet med andre ord er fuldkomment (Duedahl & Jacobsen, 2010; 55-56). Troværdighed er det andet kriterium, som bruges til at undersøge om et dokument er troværdigt samt bidrage til at fastslå, om dokumentet er skrevet med bestemte formål. Dette kan føre til, at oplysningerne kan være vinklet på en sådan måde. Det er derfor vigtigt, at man som læser forholder sig kritisk til dokumentet. Anvendelsen og fortolkningen af et dokument påvirker troværdigheden (Duedahl & Jacobsen, 2010; 63). Det tredje kriterium omhandler dokumenternes repræsentativitet, hvilket kan bruges til at vurdere dokumentets udsagnskraft. Hermed skal man forsøge at vurdere, hvor stor en del af det samlede antal dokumenter, man har adgang til, så man kan vurdere, om de tilgængelige dokumenter er et repræsentativt udsnit af den samlede mængde. Når man som samfundsforsker ofte arbejder med store datamængder, har dette kriterium særlig stor betydning (Duedahl & Jacobsen, 2010; 67-68). Det fjerde og sidste kriterium er betydning, som er væsentligt for enhver dokumentanalyse, da man til enhver tid ønsker at finde frem til en fortolkning af dokumenternes betydning. For at kunne forstå dokumenternes betydning, må man kunne forstå indholdet og forsøge at opdage de valg og fravalg forfatteren har foretaget. Fortolkningen af indholdet er et udtryk for, at man til sidst kan gennemskue de begreber, der anvendes i dokumentet. Et dokuments betydning kan fortolkes på mindst tre måder, da forfatteren tillægger dokumentet én betydning, meddelelsen har en betydning i sig selv, og modtageren i sidste ende tillægger det også en betydning (Duedahl & Jacobsen, 2010; 71-73). Ved at anvende disse fire ovenstående kriterier sikrer man en god kildekritik af sine dokumenter. Kildekritikken af dokumenterne vil vi ikke gå nærmere ind på i dette projekt, men vi vil vurdere dokumenterne, inden de anvendes. Side 18 af 49

19 8. semester, Politik & Administration Whistleblower-ordningens indførelse i de danske kommuner Kapitel 3. Videnskabsteori I dette kapitel vil vi præsentere vores videnskabsteoretiske perspektiver, som vil danne baggrund for vores undersøgelse. Først vil vi redegøre for videnskabsteoriens rolle i dette projekt. Dernæst vil vi præsentere de socialkonstruktivistiske grundprincipper, som vil danne grundlag for vores undersøgelse. Sidst i dette kapitel vil vi redegøre for sandhedsperspektivet i en socialkonstruktivistisk sammenhæng. 3.1 Socialkonstruktivismens rolle i dette projekt I socialkonstruktivismen er der en gennemgående opfattelse af, [ ] at vores viden og erkendelse ikke er en direkte afspejling af virkeligheden, men altid er en fortolkning af denne, dvs. er et bestemt perspektiv. (Rasborg, 2008; 351). Således vil vores viden og konklusioner i dette projekt heller ikke udgøre nogen endegyldig sandhed. De vil derimod repræsentere vores fortolkninger af de konkrete cases; Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune, hvor vi vil fortolke baggrunden for whistleblower- ordningens indførelse i de to kommuner, samt hvilke organisatoriske konsekvenser ordningen har haft, jævnfør nedenstående problemformulering Hvorfor ser man en øget tilslutning til whistleblower- ordningens principper i de danske kommuner, og hvilke organisatoriske konsekvenser har indførelsen af ordningen haft? Derfor vil vi i vid udstrækning også tilslutte os, Søren Kjørups 4 sandhedsdefinition (jf. afsnit 3.2.1), om at vores konklusioner vil være sande i forhold til noget andet, nemlig den teori og de metoder, som vi har valgt at anvende i udformningen af dette projekt. Endvidere gælder det for både socialkonstruktivismen og casedesignet, som vi også anvender i dette projekt (jf. kapitel 2), at de ofte beskæftiger sig med komplekse sociale og samfundsvidenskabelige problemstillinger. Disse vil meget ofte også være særdeles 4 Filosof og videnskabsteoretiker ved Roskilde Universitet. Side 19 af 49

20 3. juni 2014 kontekstafhængige, hvorfor det er svært at reproducere disse og ikke mindst at tale om sandheder og konklusioner som noget endegyldigt. De sociale konstruktioner, som whistleblower- ordningen, organisationsstruktur og - kultur må siges at være, er derfor historisk foranderlige og bør anses som en dynamisk proces. Det betyder endvidere, at [ ] vores viden om samfundet ikke er objektiv og endegyldig, men tværtimod forandres i takt med, at samfundet forandrer sig. (Rasborg, 2008; 354). Ræsonnementerne bag indførelsen af whistleblower- ordningen i henholdsvis Frederiksberg og Københavns Kommune er således ikke en objektiv genstand, som kan måles og vejes for dernæst at fastslå et endegyldigt resultat. Derimod er forståelsen af samfundet en kompleks og dynamisk udvikling, der må analyseres og fortolkes for at kunne forstå den konkrete situation, som indførslen af whistleblower- ordningen er et resultat af. Dette betyder, at vi derfor som nævnt ikke kan frembringe en endegyldig sandhed. Vi kan derimod forsøge at give et stilbillede og herigennem sætte fokus på nogle af de bagvedliggende faktorer, som har ført til indførelsen af whistleblower- ordningen i de danske kommuner. I henhold til figur 3.1 finder vi det oplagt at benytte B2.2, da denne gren forholder sig til vores dagligdagsviden om fænomener. Her vil det naturligvis være det som repræsentanterne fra Borgerrådgiveren i Københavns Kommune beretter om deres erfaringer med whistleblower- ordningen, der relateres til. Her vil vi ligeledes trække på den viden, som vi kan udlede af vores dokumentanalyse af relevante dokumenter fra henholdsvis Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune. Socialkonstruktivismen spiller endvidere en rolle i forhold til udformningen af vores interview, som vi har beskrevet i afsnittet om interview (jf. afsnit 2.2). Vi er dog bevidste om, at da vi kun foretager ét interview, får vi kun historien fra én side. Dette forsøger vi dog at tage højde for, når vi inddrager dokumentanalysen, da denne kan give et supplement til vores interview, således at vi får skabt et helhedsbillede. Endvidere vil det være relevant at benytte os af B2.1 i figur 3.1, som er den videnskabelige opfattelse af organisationsstrukturer og - kulturer jævnfør Mintzbergs teori i kapitel 4. Side 20 af 49

21 8. semester, Politik & Administration Whistleblower-ordningens indførelse i de danske kommuner 3.2 Socialkonstruktivisme I det følgende vil vi præsentere de socialkonstruktivistiske grundprincipper, som vil danne baggrunden for dette projekt. Derefter vil vi runde kapitlet af med at vende sandhedsbegrebet i en socialkonstruktivistisk sammenhæng. I videnskabsteorien betragtes socialkonstruktivismen ofte som modpart til realismen. I realismen har man den opfattelse, at virkeligheden er en objektiv realitet, som eksisterer uafhængig af vores erkendelse. I modsætning hertil finder vi socialkonstruktivismen, som derimod hævder, at virkeligheden præges og formes gennem vores erkendelse af den (Rasborg, 2008; 349). Det fundamentale i socialkonstruktivismen er således, at samfundsmæssige fænomener ikke er evige og uforanderlige, men konstrueres gennem historiske og sociale processer (Rasborg, 2008; 49). Dette betyder endvidere, at der i socialkonstruktivismen er et implicit forandringsperspektiv, som indebærer, at hvis de samfundsmæssige fænomener er socialt og historisk skabte, medfører det, at de også er historisk foranderlige. Sagt på en anden måde; samfundsmæssige fænomener, der er skabt af mennesker, kan ligeledes forandres af menneskelige handlinger. Erkendelse af noget indebærer, at der eksisterer et subjekt, som erkender, og et objekt, som erkendes (Rasborg, 2008; 350). Dette medfører, at sproget har en væsentlig betydning i et socialkonstruktivistisk perspektiv, hvor der nærmest sættes lighedstegn mellem erkendelse og evnen til at formulere det erkendte sprogligt. Da begreberne er erkendelsens redskaber, og da begreberne nødvendigvis eksisterer i sproget, er det at have erkendt noget endvidere ensbetydende med at være i stand til at formulere det sprogligt. (Rasborg, 2008; 350). Der kan af det ovenstående udledes en relation mellem sproget, og det sproget omhandler. Denne relation medfører spørgsmål om, hvordan vi skal forstå forholdet mellem tænkning og virkelighed, mellem subjekt og objekt, mellem sprog og det sproget omhandler (Rasborg, 2008; 350). Side 21 af 49

22 3. juni 2014 Svaret på disse spørgsmål må afhænge af, hvilken variant af socialkonstruktivismen, man tilslutter sig. Det er derfor egentlig en fejl, at omtale socialkonstruktivismen, som ét perspektiv, da den findes i flere mindst fire forskellige varianter. Disse fire typer opstår, når man på den ene side skelner mellem en epistemologisk og ontologisk variant. I præsentationen af den epistemologiske variant, som er en erkendelsesteoretisk variant, refereres der til Finn Collin; [...] videnskabelige teoriers indhold alene eller hovedsaglig er betinget af de sociale faktorer der omgiver selve forskningsprocessen, snarere end af den virkelighed som er processens genstand. (Rasborg, 2008; 352). I modsætning hertil har vi den ontologiske variant, som er karakteriseret ved at; [ ] virkeligheden ikke er uafhængig, men konstitueret af den erkendelse der har den som genstand: Kendsgerninger opstår først, når mennesker kollektivt fastslår dem, eller opnår konsensus om dem, eller i det mindste indfører ord eller begrebsmæssige sondringer ved hjælp af hvilke disse kendsgerninger kan udtrykkes. (Rasborg, 2008; 352). Udover overstående sondring påpeger Klaus Rasborg 5, at der må foretages endnu en skelnen mellem forskellige områder af virkeligheden. Derfor tages der udgangspunkt i henholdsvis den fysiske verden; naturen, og den sociale verden; samfundet (Rasborg, 2008; 352). De ovenstående sondringer mellem forskellige varianter af socialkonstruktivismen kan ifølge Rasborg illustreres som i figur 3.1(Rasborg, 2008; 353). Den første variant medfører dermed en opfattelse af, at erkendelsen af virkeligheden er præget af de sociale omstændigheder. Den anden variant er ensbetydende med en antagelse om, at selve virkeligheden bestemmes af erkendelsen. Erkendelsen bliver med andre ord til i kraft af, at vi erkender den (Rasborg, 2008; 353). 5 Videnskabsteoretiker ved Roskilde Universitet og medforfatter til borgen Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne (Rasborg, 2008). Side 22 af 49

23 8. semester, Politik & Administration Whistleblower-ordningens indførelse i de danske kommuner Figur 3.1. De fire socialkonstruktivismer A: Fysisk virkelighed B: Samfundsmæssig og menneskelig virkelighed 1: Erkendelsesteoretisk konstruktivisme 2: Ontologisk konstruktivisme Vores videnskabelige viden om den fysiske verden er en konstruktion. Den fysiske virkelighed er en konstruktion af vores videnskabelige viden om den. Vores videnskabelige og dagligdagsviden om den samfundsmæssige og menneskelige virkelighed er en konstruktion. Den samfundsmæssige og menneskelige virkelighed er en konstruktion af: 1: vores videnskabelige viden om den eller 2: vores dagligdagsviden eller 3: sådanne abstrakte størrelse som episteme med mere. (Rasborg, 2008; 353). I figur 3.1 forekommer det i 1B og 2B, at: [ ] viden om samfundet ikke er objektiv og endegyldig, men tværtimod forandres i takt med, at samfundet forandrer sig. (Rasborg, 2008; 354) Sandhedsbegrebet i socialkonstruktivismen Sandhedsbegrebet er relevant for dette projekt, da vi er bevidste om, at vi ikke kan drage nogle endegyldige konklusioner. Dette skyldes, at vi anvender casedesignet, og at vores undersøgelse er meget kontekstafhængig (jf. afsnit 2.1 Endvidere er redegørelsen for sandhedsbegrebet relevant, da det er et af de punkter, hvorpå socialkonstruktivismen er udfordret særligt i de mere radikale variationer. Udfordringen består i relativismen, der går ud på, at hvis sandheden blot er ét perspektiv, vil dette også ramme socialkonstruktivismens egen erkendelse af, at alle erkendelser blot er perspektiver. Det medfører, at denne erkendelse på lige fod med alle andre erkendelser bliver vilkårlig og relativ, hvorfor det ikke giver mening at omtale den som sandheden (Rasborg, 2008; 379). Side 23 af 49

24 3. juni 2014 Moderate socialkonstruktivister har dog forsøg at omgås relativismen ved eksempelvis at sige, at: [ ] den sociale virkelighed ikke slet og ret kan reduceres til vores fortolkninger eller sproglige konstruktioner, men tværtimod rummer et irreduktibelt ikke- konstrueret eller non- diskursivt element. (Rasborg, 2008; 379). Her må man som socialkonstruktivist ifølge Kjørup også skelne mellem skepticisme og relativisme. Med skepticisme menes der, [ ] at vi aldrig kan opnå sand erkendelse om verden [ ] (Rasborg, 2008; 381), hvorimod relativismen betyder, at [ ] udsagn kun kan siges at være sande i forhold til et eller andet, fx et bestemt begrebsapparat eller et bestemt ideologisk perspektiv. Sandheden vil derfor altid være afhængig af forskerens interesser, udformningen af undersøgelsen, samt de anvendte teorier og metoder (Rasborg, 2008; 381). Det er som nævnt Kjørups sandhedsdefinition vi tilslutter os i dette projekt, da vi finder den mest relevant i forhold til dette projekts konklusioner. Dette gør vi, da han siger, at [ ] udsagn kun kan siges at være sande i forhold til et eller andet, fx et bestemt begrebsapparat eller et bestemt ideologisk perspektiv. (Rasborg, 2008; 381). Vi anerkender dermed, at man kan komme frem til andre konklusioner, hvis man anvender andre metoder og/eller teorier. Vores resultater er kun sande i forhold til de metoder og teorier samt vores indsamlede empiri, som vi har anvendt. Side 24 af 49

25 8. semester, Politik & Administration Whistleblower-ordningens indførelse i de danske kommuner Kapitel 4. Organisationsteori I dette kapitel vil vi gennemgå den teori, som vi vil anvende til at analysere vores indsamlede empiri. I det første afsnit vil vi forklare, hvorledes teorien vil blive brugt videre i projektet. Næste afsnit vil omhandle organisationers strukturer og former. Sidste afsnit vil omhandle organisationskulturen, og hvilken rolle tilliden har for denne. 4.1 Teoriens anvendelse i projektet Vi anvender teorien til at analysere vores interview med Borgerrådgiveren i Københavns Kommune. Her vil vi have fokus på Henry Mintzbergs skelnen mellem organiske og mekaniske organisationsstrukturer, samt hvad der sker med en organisation, når der ændres på organisationens delelementer. Endvidere vil vi anvende teorien til at undersøge, hvordan tilliden internt i organisationen påvirker kulturen. 4.2 Organisationsstrukturer og - former Organisationer kan være struktureret på mange forskellige måder. Ifølge Mintzberg vil en organisation enten være mekanisk eller organisk struktureret. To udbredte måder at skelne mellem disse to er, at den mekaniske organisation oftest producerer varer, og den organiske producerer tjenesteydelser (Jacobsen & Thorsvik, 2008; 20-21). Nedenfor ses en oversigt over de væsentligste forskelle mellem den organiske og mekaniske struktur. Side 25 af 49

26 Figur 4.1. Organisationsstrukturer 3. juni 2014 Mekanisk Organisk Arbejdsdeling Stabil, klar, funktionsbaseret Variabel og problemorienteret Medarbejdernes orientering Teknisk forbedring af Målopfyldelse midler Koordinering Hierarkisk Løbende gensidig tilpasning Ansvarsforhold Præcist foreskrevne pligter Generel ansvarlighed knyttet til stilling Interaktion Hovedsagelig vertikal Hovedsagelig lateral Styring Via instrukser, ordrer fra overordnede Via information og rådgivning Magtforhold Stabile og centraliserede Skiftende og decentraliserede Prestigekilde Position i hierarkiet Personlig indsats, viden og dygtighed Værdsatte indstillinger Loyalitet overfor organisationen, lydighed overfor overordnede Engagement i opgaver (Seemann, 2011; 3). Den mekaniske struktur ses ofte hos virksomheder, der masseproducerer produkter, hvorimod den organiske struktur typisk ses i innovative organisationer med skræddersyede løsninger, hvilket også er et af kendetegnene hos den offentlige sektor i Danmark. Dette skyldes, at den offentlige sektor ikke bare producerer et bestemt produkt /løsning, de bliver nødt til at vurdere hver enkelt sag og derudfra tage stilling til, hvordan denne sag løses bedst muligt. Arbejdsdelingen i det offentlige er samtidig stabil, klar og funktionsbaseret (jf. figur 4.1). Samtidig er det klart, hvem der gør hvad i den offentlige sektor, og strukturen er hierarkisk, man modtager ordrer fra sine overordnede. I dette projekt beskæftiger vi os med en bestemt del af den offentlige sektor; de danske kommuner. En organisation består typisk af fem dele, som kan kombineres på forskellige måder alt efter, hvilken organisation der er tale om (Jacobsen & Thorsvik, 2008; 83-85). Side 26 af 49

27 8. semester, Politik & Administration Whistleblower-ordningens indførelse i de danske kommuner Figur 4.2. Organisationens basale fem dele. (Mintzberg, 1993; 11). Den operative kerne er den del, der gør, at organisationen kan realisere sine overordnede mål. I det offentlige vil denne kerne eksempelvis bestå af sagsbehandlere, politikfolk eller andre professioner, der udfører tjenesteydelser. Denne del af organisationen er ofte præget af standardiseringer (Mintzberg, 1993; 12). Den operative kerne er hjertet i en organisation og er den del, der er med til at beskytte organisationen fra eksterne påvirkninger (Mintzberg, 1993; 12). Dernæst kommer mellemledelsen, som har hovedansvaret for at føre tilsyn og sørger for at produktionen koordineres. Derudover skal de sørge for, at der er en forbindelse mellem topledelsen og den operative kerne samt formidle informationer begge veje (Mintzberg, 1993; 14). Topledelsen er dem, der har det overordnede ansvar for de administrative opgaver og for organisationen som helhed. De har ansvaret for, at organisationens mål opnås på den mest effektive måde (Mintzberg, 1993; 13). Et eksempel på en topledelse fra den offentlige kontekst kan være kommunaldirektører eller departementschefer. Til venstre for mellemledelsen findes teknostrukturen. Det er en gruppe, der ikke har nogen direkte rolle i produktionen, men deres rolle er at analysere organisationen og lave planer og procedurer for, hvordan tingene skal udføres på de enkelte niveauer i organisationen; i toppen, i midten og i den operative kerne (Mintzberg, 1993; 15). Et eksempel på en teknostruktur fra vores case er Borgerrådgiveren, som er en uafhængig enhed i Københavns Side 27 af 49

28 3. juni 2014 Kommune, som fører tilsyn med de andre enheder i kommunen. Et andet eksempel fra offentlig kontekst kan være (eksterne) konsulenter, der undersøger og fører tilsyn med, om tingene foregår på den mest effektive måde. Til højre i figuren finder vi støttestrukturen, som ikke på nogen måde er en del af produktionen, men er en nødvendighed for, at organisationen helt grundlæggende kan fungere. Det er her, man eksempelvis finder rengøringspersonale, kantinemedarbejdere og viceværter (Jacobsen & Thorsvik, 2008, 84-85). I det offentlige er det ikke nødvendigvis organisationen, der varetager disse funktioner, da de kan sættes i udbud, så andre private og/eller offentlige virksomheder kan byde ind på at løse opgaven. Organisationer er sammensat på forskellige måder, og ifølge Mintzberg kan man justere på delelementernes størrelse og opnå forskellige effekter. Hvis topledelsen bliver større, centraliseres organisationen mere. Hvis man gør mellemledelsen større eller mindre, bliver den mere eller mindre fragmenteret. Hvis den operative kerne bliver større, bliver organisationen mere professionaliseret. Hvis man gør teknostrukturen større, vil man opnå mere standardiserede løsninger, og til sidst vil man opnå mere samarbejde, hvis støttefunktionerne udvides (Mintzberg, 1993; 154). 4.3 Organisationskultur Man kan sige, at organisationens formelle træk er strukturen og det overordnede, hvorimod kulturen er de uformelle træk. Det er altså den måde organisationen fungerer på, og hvordan de mennesker, der indgår i organisationen, præger den (Jacobsen & Thorsvik, 2008; ). Kulturen er i høj grad med til at fastsætte normen for, hvordan det er passende at opføre sig i en given organisation og i bestemte sammenhænge. I den sammenhæng kan organisationskultur fungere som et styringsredskab (Jacobsen & Thorsvik, 2008; 112). Jacobsen og Thorsvik mener, at der er flere studier, der viser en sammenhæng mellem organisationskultur og - tillid. Jo stærkere kulturen er, desto større bliver tilliden mellem ledelsen og medarbejderne (Jacobsen & Thorsvik, 2008; 112). Dette betyder, at der er mindre behov for kontroller og overvågning, og der er studier, som viser, at de organisationer, hvor der er stor tillid mellem ledere og medarbejdere kan være mere effektive end bureaukratisk styrede organisationer (Jacobsen & Thorsvik, 2008; 112). Sagt på en anden måde, hvis lederen Side 28 af 49

29 8. semester, Politik & Administration Whistleblower-ordningens indførelse i de danske kommuner har tillid til, at den enkelte medarbejder udfører sit job i overensstemmelse med organisationens normer og værdier, vil både lederen og medarbejderen kunne være mere effektive indenfor hver deres arbejdsområde. Det vil kort sagt medføre handlefrihed og fleksibilitet og mere effektivitet til følge (Jacobsen & Thorsvik, 2008; ). Side 29 af 49