Tilpasning af gæld og forbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilpasning af gæld og forbrug"

Transkript

1 Tilpasning af gæld og forbrug En række institutionelle og strukturelle forhold herunder en betydelig pensionsopsparing og et veludviklet realkreditsystem gør det generelt muligt for danske husholdninger at have en forholdsvis høj gæld. Stigningen i gælden under højkonjunkturen frem til 27 var imidlertid for nogle husholdninger så kraftig, at det skabte et efterfølgende behov for tilpasning. Den hidtidige tilpasning minder på flere måder om udviklingen efter overophedningen af dansk økonomi i midten af 198 erne. Efter en forudgående periode med stigende privatforbrug og boliginvesteringer, kraftig stigning i kreditgivningen og et boomende boligmarked fulgte et langvarigt tilbageslag, hvor blandt andet forbruget blev dæmpet. Efter en tilsvarende lang periode med tilpasning af blandt andet forbruget er der tegn på, at forbruget igen vil kunne vokse i takt med stigende indkomster i de kommende år. Analyser på baggrund af et imputeret forbrug på individniveau tyder på, at tilpasningen i forbruget især er foretaget af relativt højt gældsatte boligejere. Det beregnede forbrug for denne gruppe var højt i forhold til indkomsten under højkonjunkturen frem til 27. Muligheden for at lade forbruget stige mere end indkomsten i disse år var hjulpet af, at de stigende boligpriser førte til en stigning i friværdien, som delvist blev belånt. I forbindelse med de faldende boligpriser i 28 var de højt gældssattes muligheder for lånefinansieret forbrug blevet udtømt, og forbruget måtte tilpasses indkomsten. For nogle husholdninger kan der endnu være et vist konsolideringsbehov, men for store grupper har der slet ikke været eller er der ikke længere et udestående behov for tilpasning i forbruget. Dette kommer også til udtryk ved, at det samlede privatforbrug i dag ligger under de disponible indkomster, mens det oversteg indkomsterne i årene før 27. Husholdningernes gæld og formue Danske husholdningers gæld udgør omkring 3 pct. af den disponible indkomst, jf. figur 1. Gælden er høj både i et historisk og internationalt perspektiv og har påkaldt sig en del international opmærksomhed i de seneste år, jf. EU-Kommissionen (212, 213) og OECD (214). Bekymringen er, at en for høj gæld og især hastigt stigende gæld i forbindelse med en boligprisboble i husholdningerne potentielt kan have indflydelse på den makroøkonomiske stabilitet. Økonomisk Analyse Marts 214 1

2 DK NLD IRL NOR CHE UK SWE PRT ESP EST FIN DEU FRA LVA AUT BEL ITA HUN LTU CZE SVN SVK POL ØKONOMISK ANALYSE Figur 1 Husholdningernes bruttogæld Pct. af disp. indkomst Pct. af disp. indkomst Ændring -7 Gældsniveau 2 Gældsniveau 212 Anm.: Husholdningernes bruttogæld udgøres af deres samlede finansielle passiver som andel af husholdningernes disponible indkomst. Kilde: Eurostat og egne beregninger. Fra international side anerkendes generelt, at der er en række forhold, der kan begrunde det høje danske gældsniveau i husholdningerne. I den seneste dybdegående analyse fra EU- Kommissionen konkluderes det også, at der for Danmark ikke består ubalancer i henhold til proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, jf. EU-Kommissionen (214). Husholdningernes gæld afspejler overvejende boliglån finansieret gennem et veludviklet og solidt realkreditsystem og modsvares dermed af betydelige reale aktiver i form af boliger. Boligejerne står også for knap 9 pct. af husholdningernes samlede gæld. Danskerne har desuden store finansielle aktiver især som følge af en stor pensionsopsparing. En række institutionelle og strukturelle forhold betyder desuden, at danske husholdninger kan have en højere gæld end i andre lande, uden at det fører til ustabilitet. Det drejer sig fx om et stabilt makroøkonomisk miljø, lav strukturel ledighed, et veludbygget socialt sikkerhedsnet, generelt sunde offentlige finanser, begrænset offentlig gæld og en betydelig nettoformue over for udlandet. Husholdningernes samlede formue er betydelig større end gælden, og ud fra den betragtning er deres økonomi ganske velkonsolideret. En stor del af formuen er dog bundet i boliger og pensionsformuer. Der har over tid været en opbygning af gæld, som er blevet modsvaret af en betydelig stigning i pensionsopsparingen. Der har derved været en betydelig balanceopbygning, mens husholdningernes finansielle nettoformue har været forholdsvis stabil og positiv, jf. figur 2. Medregnes husholdningernes boligformue, som ikke indgår i den finansielle formue, kommer formuen til at ligge på et højere niveau. Boligformuen var i 212 på 2.78 mia. kr. svarende til tre gange husholdningernes disponible indkomst. 2 Økonomisk Analyse Marts 214

3 Figur 2 Danske husholdningers finansielle nettoformue Pct. af disp. indkomst Pct. af disp. indkomst Udskudt skat på pension Pension Aktier Rentebærende passiver Rentebærende aktiver Finansiel nettoformue Anm.: Pension dækker over opsparing i livsforsikrings- og pensionskassereserver. Herudover har husholdningerne pension i pengeinstitutter. Pensionsopsparing i pengeinstitutter indgår i beholdningen af aktier og rentebærende aktiver. Udskudt skat på pension er alle udskudte skatter knyttet til pension både i livsforsikring, pensionskasser og pengeinstitutter. Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank og egne beregninger. Husholdningernes gæld steg imidlertid kraftigt under højkonjunkturen frem til 27, og det kan for nogle have affødt et behov for efterfølgende tilpasning. Stigningen skal navnlig ses i sammenhæng med udviklingen på boligmarkedet. Efter en lang periode med stigende boligpriser fra 1993 tiltog stigningstakten i boligpriserne yderligere i midten af sidste årti. Det øgede lånebehov kombineret med lempelige lånevilkår og nye lånetyper førte til, at udlån til boligformål steg forholdsvis kraftigt, indtil boligmarkedet vendte i 27. Samtidig steg det private forbrug mere end indkomsterne, hvilket var muligt, da de stigende boligpriser førte til en stigning i friværdien, som delvist blev belånt. Vendingen på boligmarkedet betød, at boligformuen faldt brat, hvorved belåningsgraden (forholdet mellem lån og aktiver) generelt steg og til et meget højt niveau for en del husholdninger. Belåningsgraden udtrykker, i hvor høj grad aktiverne er belånt, og giver derved en indikation af, om der er et konsolideringsbehov. Samtidig er belåningsgraden af stor betydning for mulighederne for lånefinansieret forbrug og derved behovet for tilpasning i forbruget i forhold til indkomsterne, jf. efterfølgende afsnit. Privatforbrug og belåning af fast ejendom Set over en lang periode følger det private forbrug udviklingen i de disponible indkomster. Men der er også store udsving i forbrugskvoten, som blandt andet kan henføres til udviklingen i husholdningernes friværdi og formue. Samspillet kan også gå den anden vej, hvor et forbrugsdrevet opsving får afsmittende virkning på boligmarkedet. Denne gensidige påvirkning kommer til udtryk ved en høj grad af samvariation i forbrugskvoten og belåningsgraden, jf. figur 3. Økonomisk Analyse Marts 214 3

4 For de enkelte husholdninger viser deres belåningsgrad, om der er økonomisk råderum til at ændre det nuværende forbrugsniveau. Når belåningsgraden er relativt lav, er der mulighed for at optage lån blandt andet som følge af gunstige lånemuligheder gennem realkreditsystemet og dermed udnytte friværdigen til at øge privatforbruget. Det modsatte er tilfældet, når belåningsgraden er relativt høj. I denne situation vil lånefinansieret forbrug ofte slet ikke være muligt eller kan kun ske til ugunstige finansieringsforhold. Når belåningsgraden er høj, bliver der også frigjort mindre friværdi ved salg af bolig. sudviklingen i det seneste årti illustrerer tydeligt denne sammenhæng. De kraftige prisstigninger på boligmarkedet fra 23 til 27 hvor huspriserne steg med 63 pct. var medvirkende til, at belåningsgraden faldt til et historisk lavt niveau. I den periode voksede husholdningernes friværdi, hvilket muliggjorde et betydeligt lånefinansieret forbrug. skvoten steg i samme periode til et niveau væsentligt over det historiske gennemsnit for forbrugskvoten. Figur 3 Belåningsgrad og forbrugskvote (inverteret) Andel,62 Andel,92,56,96,5 1,,44 1,4, Belåningsgrad (Gæld/samlede aktiver ekskl. pension) skvote (inverteret h. akse) 1,8 Anm.: Belåningsgraden er opgjort som husholdningernes gæld i forhold til deres samlede formue ekskl. pensionsformue. Kilde: Nationalbanken, Danmarks Statistik og egne beregninger. De enkelte boligejeres forbrug og gældsætning Belåningsgraden for samtlige husholdninger dækker over betydelige forskelle i de enkelte husholdningers gæld og dermed også belåningsgraden opgjort for de enkelte boligejere. Boligejernes belåning er ret jævnt fordelt og spænder fra ingen gæld til gæld, der mere end overstiger værdien af boligen (opgjort ud fra den offentlige ejendomsvurdering), jf. figur 4. Mens boligejerenes belåning er ret lige fordelt i et givet år, forskydes fordelingen dog noget fra år til år. I 27 havde godt halvdelen af alle boligejere en opgjort belåningsgrad under 5 pct. I 211 havde flere en højere belåningsgrad. Således havde halvdelen en belåningsgrad på knap 7 pct. I 23 var grænsen omkring 6 pct. Skiftet i belåningsgrad afspejler hovedsageligt, at værdien af boligejernes formue er meget påvirket af boligprisudviklingen. Stigende boligpriser får boligformuen til at stige og belåningsgraden til at falde (fx som det var tilfældet fra 23 til 27), mens fald i boligpriserne får 4 Økonomisk Analyse Marts 214

5 belåningsgraden til at stige (som det var tilfældet fra 27 til 211). Forskydninger i fordelingen af belåningsgraden over tid afspejler dermed i høj grad generelle boligprisændringer. Figur 4 Fordeling af belåningsgrad for husholdninger Pct. af boligejere Pct. af boligejere >12 Belåningsgrad Anm.: Belåningsgraden er al registreret gæld delt med boligformuen (beregnet på baggrund af den offentlige ejendomsvurdering). Ejendomsvurderingen er ikke er et præcist udtryk for boligformuen som følge af lag i vurderingen og den generelle usikkerhed. I det omfang, at vurderingen undervurderer den faktiske værdi, overvurderes belåningsgraden. Kilde: Egne beregninger på lovmodellen Belåningsgraden er for den enkelte boligejer af betydning for muligheden for at belåne friværdien og dermed udnytte muligheden for lånefinansieret forbrug. For at kunne vurdere, hvorvidt og i hvilket omfang de enkelte boligejere udnytter mulighederne for lånefinansieret forbrug, er det nødvendigt at anvende oplysninger på individniveau om indkomster, gæld, aktiver og offentlige ejendomsvurderinger. På baggrund af oplysningerne er det muligt at beregne et imputeret forbrug for de enkelte boligejeres under en række antagelser, jf. boks 1. De metodemæssige begrænsninger indebærer, at forbruget ikke kan opgøres præcist, og resultaterne skal derfor tolkes med forsigtighed. Beregningsmetoden gør det heller ikke muligt at skelne mellem forskellige typer af forbrug, så det imputerede forbrug omfatter også investeringer i boligen, fx nye køkkener, renovering af boligen og tilbygninger. Et imputeret forbrug, der ligger udover den disponible indkomst i et givet år, kan være udtryk for et nettolånefinansieret forbrug (en negativ opsparing, når der ses bort fra pensionsindbetalinger). Som anført ovenfor kan dette forbrug eventuelt knytte sig til investeringer i boligen. Økonomisk Analyse Marts 214 5

6 Boks 1 Beregning af imputeret forbrug på baggrund af individdata for indkomster og nettoformuer Der foreligger ikke oplysninger om forbruget på individniveau i danske registerdata. Med udgangspunkt i oplysninger om indkomster og nettoformuer på individniveau er det dog muligt at beregne et imputeret forbrug under en række antagelser, jf. Browning og Leth-Petersen (23). Udgangspunktet for en sådan beregningen er, at forbruget pr. definition er lig indkomst minus opsparing. Hvis opsparingen er positiv, så er forbruget mindre end indkomsten. Er opsparingen negativ, må forbruget være større end indkomsten. Det vil svare til et lånefinansieret forbrug, som kan dække over både optagelse af gæld og salg af aktiver. Beregningen af opsparingen er forbundet med en række metodemæssige begrænsninger, som indebærer, at forbruget ikke kan opgøres præcist. Udviklingen i imputeret forbrug skal derfor tolkes med forsigtighed og kan ikke specificeres nærmere. I principielt kan imputeret forbrug dække over både traditionelt privatforbrug og boliginvesteringer som defineret i nationalregnskabet. Følgende antagelser er foretaget for at kunne opgøre det imputerede forbrug: Opsparingen opgøres som ændringen i nettoformuen korrigeret for værdiændringer. Denne korrektion skyldes, at værdiændringer ikke er udtryk for opsparing. I analysen indgår kun husejere, der ikke har handlet i indeværende år. Ændringer i boligformuen vil for disse boligejere alene afspejle værdiændringer som følge af boligprisændringer. I nettoformuen indgår den offentlige vurdering af boligens værdi. Derfor fratrækkes ændringen i nettoformuen ændringen i ejendomsvurderingen. Databegrænsninger gør, at der ikke kan korrigeres for værdiændringer som følge af udsving i aktiekurser. Derfor er det valgt at se bort fra personer med en aktiebeholdninger, der er større end 1. kr. I det anvendte formuebegreb indgår pensioner ikke. opgøres som den disponible indkomst tillagt engangsudbetalingerne fra SP, LD, efterlønspræmie, seniornedslag mv. Privattegnede pensionsindbetalinger er fratrukket den disponible indkomst. Pensionsindbetalinger indgår hverken i den disponible indkomst eller i opsparingen og påvirker dermed ikke opgørelsen af imputeret forbrug. Det er valgt at opgøre imputeret forbrug på individniveau, da man kender individets egen boligformue og gæld. Hvis beregningen i stedet skulle foretages for hele husholdninger, ville det som udgangspunkt kræve uændret familiesammensætning, hvilket ville udelukke tilfælde med dødsfald og skilsmisse. Omvendt betyder en beregning på individniveau, at der ses bort fra den udjævning af forbrug og indkomst, der sker inden for den enkelte husholdning. Der er ikke taget højde for arv og køb/salg af andelsboliger. Selvstændige er udeladt fra analysen, da aktiver og passiver for denne gruppe både kan vedrøre virksomheden og personen. Usikkerhed i beregningen er både knyttet til ændringer i individernes aktiver og passiver, og denne usikkerhed påvirker den opgjorte opsparing og dermed også beregningen af imputeret forbrug. Ændringer i realkreditgælden kan fx også ske som følge af en omlægning/refinansiering af realkreditlånet til en lavere rente. I det omfang at individerne optager gæld i boligen og indbetaler det til pension, går lånet heller ikke til forbrug. For at kunne analysere udviklingen i imputeret forbrug over tid fordelt på belåningsgrader antages det endvidere, at personerne skal eje den samme bolig i hele perioden. Belåningsgraden er opgjort som al gæld delt med boligformuen. I analysen opdeles belåningsgraden i fire intervaller: -4; 4-8; 8-12; Økonomisk Analyse Marts 214

7 Tusinde ØKONOMISK ANALYSE Overordnet set er der tegn på, at der skete en stigning i det lånefinansierede forbrug frem mod 27, hvor boligejerne generelt oplevede stigende boligpriser og som følge heraf også et fald i belåningsgraden, jf. figur 5. I årene herefter, hvor boligpriserne faldt og belåningsgraden steg, blev det lånefinansierede forbrug samlet set indskrænket. Figur 5 Gennemsnitligt nominelt imputeret forbrug for boligejere 1. kr. 1. kr Nettolånefinansieret forbrug Engangsudbetalinger sfinansieret forbrug Anm.: De medtagne boligejere har ikke købt eller solgt en bolig eller andel af en bolig i det pågældende år, hvor det imputerede forbrug beregnes. Gruppen Engangsudbetalinger indeholder SP, LD, efterlønspræmie, seniornedslag, mv. I 21 er nettolåntagningen -8 kr. Ligeledes er det imputerede forbrug i de andre år for boligejere, der ejer boligen i året før og det pågældende år. Nettolåntagningen svarer ikke til husholdningernes langsigtede opsparing, da de også har en betydelig pensionsopsparing, som ikke er medtaget i figuren. Antallet af personer i et givent år varierer lidt over tid, men er omtrent 1,2 mio. personer. Der er flest observationer efter 29, da antallet af bolighandler er lavest i den periode. Kilde: Egne beregninger på lovmodellen. Muligheden for lånefinansieret forbrug ser ud til især at være blevet anvendt af boligejere, der allerede havde en høj belåningsgrad i 23, hvorimod personer med lav belåningsgrad i 23 kun i beskedent omfang benyttede muligheden for lånefinansieret forbrug. Således voksede det imputerede forbrug noget kraftigere op til 27 end indkomsten for boligejere med en høj belåningsgrad, mens imputeret forbrug og indkomst udviklede sig mere parallelt for boligejere med en lavere belåningsgrad, jf. figur 6. Forskellen kommer endnu klarere til udtryk, når der ses på det lånefinansierede forbrug fordelt på boligprisstigninger. For boligejere med en høj belåningsgrad synes boligprisstigninger i periode 24-7 i høj grad at være blevet omsat i et øget lånefinansieret forbrug, jf. figur 7. Økonomisk Analyse Marts 214 7

8 Figur 6 Imputeret forbrug og indkomster24-7 for boligejere med forskellige belåningsgrader i 23 a) Belåningsprocent på -4 b) Belåningsprocent på 4-8: 1. kr. 1. kr kr. 1. kr c) Belåningsprocent på 8-12: d) Belåningsprocent på over 12: 1. kr. 1. kr kr. 1. kr Anm: Boligejerne skal have ejet den samme bolig fra 24 til 27. Det betyder, at personer, der køber en bolig i perioden, ikke indgår. Boligkøbere har traditionelt et højere forbrug de første år efter et boligkøb. Stikprøven er dermed også mindre end i figur 5. De få personer, der oplevede prisfald i perioden, er udeladt. Forholdet mellem forbrug og indkomst i figurerne svarer ikke helt til forbrugskvoten som opgjort i nationalregnskabet, blandt andet som følge af behandlingen af pension og afgrænsningen til boligejere. Kilde: Egne beregninger på lovmodellen. 8 Økonomisk Analyse Marts 214

9 Tusinde Tusinde Tusinde Tusinde ØKONOMISK ANALYSE Figur 7 Lånefinansieret forbrug fra 24 til 27 opdelt på belåningsprocent i 23 og boligprisstigninger i perioden i 1. kr. a) Belåningsprocent på -4 b) Belåningsprocent på 4-8: 1. kr. 1. kr kr. 1. kr Boligprisstigning i 1. kr Boligprisstigning i 1. kr. 9 1 c) Belåningsprocent på 8-12: d) Belåningsprocent på over 12: 1. kr. 1. kr kr. 1. kr Boligprisstigning i 1. kr Boligprisstigning i 1. kr. 9 1 Anm: Boligejerne skal have ejet den samme bolig fra 24 til 27. Det betyder, at personer, der køber en bolig i perioden, ikke indgår. Boligkøbere har traditionelt et højere forbrug de første år efter et boligkøb. Stikprøven er dermed også mindre end i figur 5. De få personer, der oplevede prisfald i perioden, er udeladt. Da det ikke er muligt at korrigere for kursændringer på realkreditlån, kan det lånefinansierede forbrug i perioden være undervurderet, da kursfald som følge af stigende rente ikke er udtryk for en større opsparing og dermed mindre forbrug. Kilde: Egne beregninger på lovmodellen. Økonomisk Analyse Marts 214 9

10 Det indikerer, at boligprisstigningerne påvirkede forbruget ved at lempe kreditrestriktionen for boligejer, der forud for boligprisstigningerne i stor grad allerede havde udnyttet mulighederne for belåning af ejendom mv. Lempelsen af krediteffekten i forbindelse med stigende boligpriser synes dermed at have været af større betydning end formueeffekten, da personer med lav belåningsgrad i mindre omfang har ændret forbruget end personer med en høj belåningsgrad. Samme konklusion opnås, når der korrigeres for aldersforskelle, så den gennemsnitlige alder er omtrent ens for de forskellige belåningsgrader. Personer med høj belåningsgrad kan i nogen grad også være karakteriseret ved en større appetit for forbrug eller mere kortsigtede i deres økonomiske adfærd og vil i så fald i højere grad end andre være tilbøjelige til at udnytte foreliggende lånemuligheder i friværdi mv. Da boligpriserne efterfølgende faldt fra 28 til 212, steg belåningsgraden markant. Muligheden for yderligere lånefinansieret forbrug faldt markant især for personer med høj belåningsgrad og for mange medførte dette, at forbruget måtte tilpasses til den disponible indkomst. Det var tilsyneladende specielt personer med en høj belåningsgrad i 27, som tilpassede deres forbrug til indkomsten i de efterfølgende år, jf. figur 8. Faldet i forbruget skal i høj grad ses i lyset af, at en stor del af forbruget var lånefinansieret, og at det derfor i forvejen lå langt over indkomsten. I 211 var væksten i forbruget omtrent den samme som i indkomsten for begge grupper. Det var også tilfældet på makrodata i både 211 og 212, jf. Økonomisk Redegørelse, december 213. Da forbruget er omtrent på niveau med indkomsten for de husholdninger, der har en høj belåning, vil gælden i forhold til indkomsten falde fremadrettet. Det samme vil dermed også gælde renteudgifterne i forhold til indkomsten ved en given rente. Det bemærkes, at indkomsten vokser kraftigere for personer med høj belåningsgrad. Det skyldes aldersforskelle i de to grupper. Der er flere pensionister i gruppen med lav belåningsgrad. Korrigeres der for alder, således at man kun ser på folk i alderen 35 til 5 år, bliver udviklingen i indkomsten omtrent ens. Dog har personer med en lav belåningsgrad en højere indkomst. Men konklusionen i forhold til udviklingen i forbrug relativt til indkomsten forbliver uændret. Personer, som havde en høj belåningsgrad i 27, er i sagens natur også ofte personer, der havde et højt forbrug i 27. Var forbruget i årene op til krisen kun på niveau med indkomsten, ville belåningsgraden pr. definition være faldet på grund af stigende boligpriser. Personer, som har en lav belåningsgrad, har også valgt at sænke deres forbrug relativt til indkomsten. Hermed opbygger de en finansiel formue ud over pensionsformuen. Adfærdsændringen kan fx være forårsaget af usikkerhed om udviklingen på boligmarkedet eller større risiko for at miste arbejdet. Da de ikke har et umiddelbart konsolideringsbehov, har de på kort sigt mulighed for at hæve deres forbrug til den givne indkomst. 1 Økonomisk Analyse Marts 214

11 Figur 8 Imputeret forbrug og indkomster for boligejere med forskellige belåningsgrader i 27: a) Belåningsprocent på -4 b) Belåningsprocent på 4-8: 1. kr. 1. kr kr. 1. kr c) d) Belåningsprocent på 8-12: Belåningsprocent på over 12: 1. kr. 1. kr kr. 1. kr Anm.: I beregningerne er boligejere med de 3 pct. med højeste ændringer i forbruget i 27 fjernet. Kilde: Egne beregninger på lovmodellen. Udviklingen i indkomster og imputeret forbrug efter 27 illustrerer den store betydning, som udsving i boligpriserne kan have for den enkelte person og dermed den enkelte husholdnings forbrug. Kraftige udsving i boligpriserne ændrer på lånemulighederne for en række husholdninger, specielt dem med høj belåningsgrad. De stigende boligpriser gav øgede kreditmuligheder og dermed mulighed for lånefinansieret forbrug. Det efterfølgende fald i boligpriserne nødvendiggjorde en tilpasning i forbruget til indkomsten. Husejere med lav belåningsgrad har typisk også større finansielle aktiver, jf. figur 9. Det er i mindre grad tilfældet for husejere med Økonomisk Analyse Marts

12 høj belåningsgrad, der dermed har en mindre buffer i forbindelse med udsving i indkomsten. Husholdninger med lav belåningsgrad herunder også de mange ikke-boligejere har generelt en forbrugsudvikling, der i langt højere grad afspejler den underliggende indkomstudvikling. Boligejere med lav belåningsgrad oplever på grund af formuen ikke samme udsving i kreditbetingelserne. Figur 9 Gennemsnitlige aktiver og passiver for personer med en given belåningsgrad (211) 1. kr. 1. kr pct. 48 pct >12 Andre Finansielle aktiver Ejendomsaktiver Passiver Anm.: I figur 9 indgår alle boligejere. Belåningsgraden er fortsat alle passiver i forhold til ejendomsaktiver. Man skal være opmærksom på, at mange ejendomme har en højere værdi end den offentlige ejendomsvurdering, da vurderingen i gennemsnit skal være lavere end den faktiske. Gruppen Andre er ikke-boligejere, som er over 18 år i 27. Her er knap 2,4 mio. personer i den gruppe, og den indeholder også de personer, der bor hos sin ægtefælle, som evt. ejer en bolig. Kilde: Egne beregninger på lovmodellen. Gældstilpasning i historisk perspektiv De finansielle markeder kan være med til at forstærke de sædvanlige konjunkturudsving, idet udlånet typisk vil vokse mere i gode tider i forhold den generelle økonomiske udvikling. Det afspejler blandt andet, at værdien af aktiver, der ligger til sikkerhed for lån, også stiger under opsving. Hermed kan der optages nye lån, som igen bidrager til større aktivitet i økonomien. Lempelige kreditvilkår indebærer en risiko for, at der opbygges ubalancer. Således kan en periode med for kraftig gældsætning kræve en efterfølgende periode med gældstilpasning, hvor gælden nedbringes i forhold til indkomster og værdien af aktiver. Det kan ske ved lavere ønsket forbrug og investeringer og dermed større opsparing eller ved kreditbegrænsninger, der begrænser mulighederne for lånebaseret forbrug og investeringer. Gældstilpasningen forstærker dermed det fald i forbrug og investeringer, der normalt sker under et konjunkturtilbageslag. Den økonomiske aktivitet i en periode med gældstilpasning vil på den måde blive mere afdæmpet end ellers, og så længe tilpasningen finder sted, vil der være en aktivitetsdæmpende effekt, der forlænger konjunkturtilbageslaget. Internationale erfaringer peger på, at perioder med gældstilpasning typisk varer 6-7 år og således længere end normale tilbageslag, jf. blandt andet IMF (212) og BIS (213). 12 Økonomisk Analyse Marts 214

13 Danmark oplevede i perioden et langstrakt konjunkturtilbageslag efter en periode med stigende forbrug, kraftig stigning i kreditgivningen og et ophedet boligmarked og et efterfølgende behov for at tilpasse gælden. Forudgående store lønstigninger var også med til at forværre konkurrenceevnen og dermed skabe et behov for tilpasning. Den nuværende tilpasning i dansk økonomi har samme udgangspunkt. Det kan derfor være relevant at sammenligne forløbet dengang med tilpasningen i dag, selvom strukturerne i dansk økonomi på nogle områder har ændret sig. Overordnet set minder udviklingen på en række områder både før og efter 27 bemærkelsesværdigt meget om udviklingen i firserne. Det gælder fx for boligpriser og privat forbrug, jf. figur 1. Det private forbrug steg i gennemsnit med 3,8 pct. årligt i årene En tilsvarende kraftig vækst over flere år skete senest i årene , hvor den årlige vækst i gennemsnit var på 4,4 pct. Årene med kraftig forbrugsvækst blev i begge perioder afbrudt ret brat med et par år med realt fald i forbruget og fortsat svag vækst i forbruget i de følgende år. På boligmarkedet steg priserne med i gennemsnit 13 pct. årligt i årene 24-7, hvilket skal ses i sammenhæng med, at forbrugerpriser steg med 1,5 pct. årligt. Tilsvarende kraftige boligprisstigninger sås i perioden , hvor den gennemsnitlige årlige stigningstakt var 16 pct., mens forbrugsinflationen var 4,5 pct. Den reale boligprisstigningstakt var dermed 11,5 pct. i begge perioder. Herefter fulgte der i begge perioder flere år med fald eller svag vækst i boligpriserne. Fra toppen i 1986 faldt boligpriserne i forhold til forbrugerpriserne de næste syv år (til 1993), og først i 1998 var priserne tilbage på niveauet fra Fra toppen i 27 faldt boligpriserne i forhold til forbrugerpriserne frem til 212 og er først stabiliseret i løbet af 213. De kraftige boligprisstigninger afspejles også i udlånet til husholdningerne, der i begge perioder steg med over 15 pct. årligt, før udviklingen vendte. Som følge af den kraftige vækst i udlånet skete der også en forholdsvis stor gældsopbygning målt i forhold til indkomsterne. udviklingen er ret afgørende for den passive konsolidering og forløbet for tilpasningen af gælden. Fremgangen i de disponible indkomster har siden 28 været svagere end i slutfirserne, og dermed har der ikke været samme grad af passiv konsolidering som dengang. Det hænger blandt andet sammen med strukturelle forskelle på arbejdsmarkedet, som betyder, at potentialet for stigende beskæftigelse og indkomstfremgang er mindre. Det spiller også ind, at inflationsregimet er et andet, og at der sker en mindre udhuling af gæld gennem generelle prisstigninger Gældstilpasningen har derfor været mindre, men på mange måder har udviklingen i øvrigt forløbet som tidligere. I de kommende år må gældstilpasningen forventes at fortsætte. En del af tilpasningen er dog foretaget ved, at forbruget er blevet bedre afstemt med indkomsterne. Det betyder også, at der er plads til en vis vækst i forbruget. I den mellemfristede fremskrivning i Finansredegørelse 214 ventes udviklingen i det private forbrug på den baggrund normaliseret frem mod 22. Økonomisk Analyse Marts

14 Figur 1 Udvikling over konjunkturforløb a) b) Boligpriser Privat forbrug Indeks (t=1) Indeks (t=1) Indeks (t=1) Indeks (t=1) t t=1986 t= t t=1986 t=27 8 c) Udlånsvækst til husholdninger d) Husholdningernes gæld i forhold til disponibel indkomst Pct. Pct. Indeks (t=1) Indeks (t=1) t t t=1986 t=27 t=1986 t=27 Anm.: Gældskvoten er målt ved husholdningernes samlede finansielle passiver i forhold til deres disponible indkomst. Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank og egne beregninger. 14 Økonomisk Analyse Marts 214

15 Henvisninger BIS (213): Credit and Growth after Financial Crises. BIS Working Papers No Browning, Martin and Søren Leth-Petersen (23): Imputing Consumption from Income and Wealth Information, The Economic Journal, 13. EU-Kommissionen (212): Macroeconomic Imbalances Denmark. Occasional Papers 12, July 212. EU-Kommissionen (213): Macroeconomic Imbalances Denmark 213. Occasional Papers 133, April 213. EU-Kommissionen (214): Macroeconomic Imbalances Denmark 214: Occasional Papers 175, March 214. Finansministeriet (214): Finansredegørelse 214. IMF (212): World Economic Outlook, April 212. OECD (214): OECD Economic Surveys: Denmark 213. OECD Publishing. Økonomisk Analyse Marts

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Den private gælds niveau og størrelsen af gældsopbygningen kan have betydning for den makroøkonomiske og finansielle stabilitet. Betydningen af gælden for den finansielle

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Danskerne er nu rigere end før krisen

Danskerne er nu rigere end før krisen 18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue

Læs mere

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant

Læs mere

Danskerne har en samlet nettoformue på 4.300 mia. kr.

Danskerne har en samlet nettoformue på 4.300 mia. kr. Kortlægning af de danske husholdningers formuer og gæld Danskerne har en samlet nettoformue på 4.3 mia. kr. I de seneste år har det i stigende grad vakt bekymring, at de danske husholdninger har en høj

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016 Skatteudvalget 1-17 SAU Alm.del Bilag Offentligt Skatteudvalget 17. november 1 Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Indhold: Indkomstudvikling

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie

Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie 47 Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie Jacob Isaksen, Paul Lassenius Kramp, Louise Funch Sørensen og Søren Vester Sørensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Hvilke

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013 Makrokommentar 20. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Makroøkonomi: Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten Det danske boligmarked har

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Danmark. Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom. Makrokommentar 28. august 2013

Danmark. Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom. Makrokommentar 28. august 2013 Makrokommentar 28. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom Den varme danske sommer har smittet af på humøret blandt

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Familiernes formue og gæld

Familiernes formue og gæld Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,

Læs mere

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Forbrug, indkomst og formue

Forbrug, indkomst og formue 59 Forbrug, indkomst og formue Jens Bang-Andersen, Tina Saaby Hvolbøl, Paul Lassenius Kramp og Casper Ristorp Thomsen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det private forbrug udgør omkring halvdelen

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

ANALYSE: Aktuelle boligpriser ryster ikke den finansielle stabilitet

ANALYSE: Aktuelle boligpriser ryster ikke den finansielle stabilitet ANALYSE: Aktuelle boligpriser ryster ikke den finansielle stabilitet De lave renter har løftet boligpriserne, men der er ikke tegn på en dansk boligboble. En stigning i renterne må dog ventes at medføre

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen 30. maj 2012 1 Aktuelle tendenser på det danske boligmarked Nye kraftige prisfald ramte

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Boligmarkedet er stadigvæk varmt

Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles

Læs mere

ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt

ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Der er stor fokus på udviklingen på aktiemarkedet i år. Aktiekurserne er faldet med cirka 10% siden årets

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten 30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010 . oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre

De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 15 De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre 15 ser ud til at blive året, hvor væksten i privatforbruget endelig tager fat igen efter krisen. Efter syv magre år,

Læs mere

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder DI November 211 Nikolaj Pilgaard, EØK Kreditsituationen strammer til for store virksomheder Frem til foråret 211 blev finansieringssituationen for virksomhederne gradvist forbedret, men tendensen er nu

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Middelfart, 6. maj 2014

Middelfart, 6. maj 2014 Middelfart, 6. maj 2014 Status år 6 efter krisen Der kan endnu ikke konstateres en markant opgang Men det lysner på flere punkter Privatforbruget halter fortsat Privatforbruget dykkede efter krisen Har

Læs mere

2. Privat opsparing og gæld Nyt kapitel

2. Privat opsparing og gæld Nyt kapitel 2. Nyt kapitel 2.1 Indledning Svagt privatforbrug og lave investeringer er centrale medvirkende årsager til, at konjunkturtilbageslaget har været dybere og den efterfølgende genopretning langsommere i

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Boligmarkedet nu og fremover

Boligmarkedet nu og fremover Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere