Hvordan påvirker kliniske vejledninger almen praksis?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan påvirker kliniske vejledninger almen praksis?"

Transkript

1 Kliniske vejledninger Hvordan påvirker kliniske vejledninger almen praksis? Hvordan har kliniske vejledninger ændret almen praksis? Af Kåre Jansbøl, Marie Henriette Madsen, Ann Nielsen, Jessica Larsen og Pia Kürstein Kjellberg Biografi Kåre Jansbøl er projektleder ved Dansk Sundhedsinstitut (DSI), hvor han har arbejdet med almen praksis og psykiatrien. Marie Henriette Madsen og Ann Nielsen er begge projektledere, Jessica Larsen er projektassistent, og Pia Kürstein Kjellberg er senior projektleder ved Dansk Sundhedsinstitut. Kåre Jansbøls adresse Nederlandsvej 4, 4160 Herlufmagle. Dansk Sundhedsinstitut har designet en undersøgelse af den daglige brug af kliniske vejledninger i almen praksis. Undersøgelsen fokuserer på de konsekvenser, som indførelsen af kliniske vejledninger har haft for organisation og samarbejde i almen praksis. I denne artikel fremdrages de centrale pointer fra undersøgelsen, der bl.a. peger på, at de forskellige udbydere af kliniske vejledninger arbejder ud fra forskellige målsætninger. Endvidere fremhæves forskelle mellem danske og norske praktiserende lægers holdning til kliniske vejledninger. I 1999 skrev Cabana et al artiklen»why don t physicians follow clinical practice guidelines? A framework for improvement«(1). Siden er kliniske retningslinjer i stadig højere grad blevet fast inventar i kliniske praksis, herunder også i almen praksis. På trods af afprøvning af mange forskellige metoder til implementering af vejledningerne er den dokumenterede effekt af kliniske vejledninger stadig ikke særligt opløftende (2-6). I et forsøg på at forstå årsagerne bag dette faktum har Dansk Sundhedsinstitut designet en undersøgelse af den daglige brug af kliniske vejledninger i almen praksis (7). Undersøgelsen fokuserer på alment praktiserende lægers daglige anvendelse af kliniske vejledninger, deres holdninger til kliniske vejledninger samt de konsekvenser, 743

2 Kliniske vejledninger som indførelsen af kliniske vejledninger ser ud til at have haft for alment praktiserende lægers holdning til patienter og samarbejdspartnere. I denne artikel fremdrages de centrale pointer. Den institutionelle baggrund For en række institutioner består en del af deres arbejde i at udvikle, godkende og/eller implementere kliniske vejledninger for almen praksis. De mest betydningsfulde af disse institutioner som samlet kunne betegnes»kvalitetsudviklingsinstitutioner«er Institut for Rationel Farmakologi (IRF), de forskellige medicinske selskaber, herunder Dansk Selskab for Almen Praksis (DSAM), Regionernes kvalitets- og efteruddannelsesudvalg, Sundhedsstyrelsen og Forskningsenhederne for Almen Praksis. Selvom disse kvalitetsudviklingsinstitutioner alle arbejder med kliniske vejledninger for almen praksis, varetager de alligevel delvist forskellige opgaver. De komplekse sammenhænge mellem kvalitetsudviklingsinstitutionerne og deres forskellige arbejdsopgaver uddybes andetsteds (7). Men helt kort kan man fremhæve, at kvalitetsudviklingsinstitutioner som f.eks. IRF udvikler kliniske vejledninger inden for en række forskellige behandlinger, hvor vejledningerne ofte er relativt selvstændige størrelser, der fungerer i forhold til specifikke lidelser. Den alment praktiserende læge kan derfor ofte uden videre bruge vejledningerne på deres patienters lidelser. Andre kvalitetsudviklingsinstitutioner som fx DSAM arbejder i højere grad med at udvikle vejledninger, der kan befordre samarbejdet mellem alment praktiserende læger og forskellige specialers arbejde på hospitaler. Sådanne kliniske vejledninger kan indgå i»pakker«(fx kræftpakkerne). DSAM og Forskningsenhederne for Almen Praksis kan i denne sammenhæng siges i særlig grad at arbejde med at overkomme barrierer mellem almen praksis og sundhedsvæsenets øvrige sektorer. Derudover udvikler medicinalindustrien kliniske vejledninger for nogle af deres produkter. Månedsskrift for almen praksis september Metode I denne artikel fokuserer vi på to delundersøgelser fra publikationen. Begge bygger på semistrukturerede interview med alment praktiserende læger. I den første undersøgelse interviewede vi seks danske alment praktiserende læger fra henholdsvis solopraksis, kompagniskab og samarbejdspraksis. I interviewene spurgte vi først bredt til lægernes faglige opdatering og deres brug af kliniske vejledninger og derefter mere specifikt til deres behandling af to udvalgte lidelser, for hvilke vi indhentede statistik. I den anden undersøgelse udførte vi fokusgruppeinterview med alment praktiserende læger fra Norge og Danmark. Der blev udført interview med seks grupper alment praktiserende læger i Norge og tre grupper i Danmark. Norske og danske læger blev bedt om at diskutere deres forståelse af og holdning til kliniske vejledninger.

3 Figur 1 / Lægerne bruger vejledningerne for forskellige lidelser i deres konsultationer. Under eller mellem konsultationerne finder lægerne vejledningerne frem for at sikre den rigtige behandling og/eller for at bruge vejledningerne som patientvejledning. Foto: Colourbox. Resultaterne fra de to undersøgelser blev analyseret hver for sig og efterfølgende analyseret sammen. Resultater fra interview med de seks danske læger Interviewene antyder, at lægerne på tværs af alder, køn, region og praksisform anvender de kliniske vejledninger på relativt ensartede måder. Den eneste forskel, vi observerede, angik medicinalindustrien. Nogle læger udtrykker således stærk skeptiske overcfor medicinalindu- 745

4 Kliniske vejledninger strien og vil ikke modtage dens repræsentanter i deres praksis. Andre læger modtager dem, går til industriens kurser og benytter nogle af de kliniske vejledninger, som industrien har udviklet. Alle lægerne bruger vejledningerne for forskellige lidelser i deres konsultationer. Under eller mellem konsultationerne finder lægerne vejledningerne frem for at sikre den rigtige behandling og/eller for at bruge vejledningerne som patientvejledning. Lægerne finder vejledningerne på lægefaglige hjemmesider. Lægerne nævner selv DSAM, medicin.dk, sundhed.dk, Lægehåndbogen, IRF, Nord-KAP, Medibox, Dansk Hypertensionsselskabs vejledning, cardio.dk, neuro.dk og sportnetdoc. com. En læge fortæller, at han benytter medicinalindustriens vejledninger. Vejledningerne anvendes i det interne samarbejde i klinikker med flere ansatte. Lægerne udarbejder instrukser til deres praksis, hvilket de gør på baggrund af ovennævnte vejledninger, dog især på baggrund af vejledninger fra DSAM. En læge forklarer, hvordan vejledningerne bliver indført og udviklet i deres lægehus:»altså først har vi (lægen og hendes kompagnon) diskuteret vejledningerne, og så skriver jeg dem ind i medibox.dk 1, og derefter taler vi om dem igen. Jeg smugkigger lidt til andres vejledninger den dybe tallerken er opfundet, og man kan sagtens finde en skabelon«. Månedsskrift for almen praksis september En anden læge udtaler:»hvis syv forskellige læger i det samme lægehus behandler en lidelse forskelligt, bliver det næsten umuligt for personalet at håndtere det«. Opsummerende kan man sige, at de alment praktiserende lægers brug af kliniske vejledninger fastlægges i samspil med kvalitetsudviklingsinstitutionerne og i mindre grad med medicinalindustrien. De kliniske vejledninger er en integreret del af samarbejdet internt i klinikkerne mellem læger og praksispersonale. Det fremgår, at alment praktiserende læger opfatter variationer i behandlingerne inden for klinikken som et problem, som de aktivt forsøger at begrænse. Samarbejdet går også på tværs af lægehuse, idet lægehusene deler deres erfaringer omkring vejledningerne. Alment praktiserende lægers holdninger til kliniske vejledninger Kliniske vejledninger er efterhånden blevet en indgroet del af danske alment praktiserede lægers hverdag. For bedre at forstå hverdagslivets selvfølgeligheder, kan det være en fordel med tværkulturelle komparationer (8). I den anden undersøgelse sammenlignede vi derfor danske og norske alment praktiserende lægers holdninger til kliniske vejledninger. Komparationen med Norge er særligt velegnet i forbindelse med 1) Medibox.dk er en hjemmeside, hvor lægerne kan lægge forskellige af deres egne ting ind.

5 kliniske vejledninger i almen praksis. På trods af store ligheder mellem de to lande angående befolkningerne og organisationen af sundhedsvæsenet hvilket gør sammenligninger meningsfulde er der også markante forskelle angående alment praktiserende lægers brug af kliniske vejledninger hvilket gør sammenligninger interessante. I Norge findes og anvendes klart færre kliniske vejledninger for almen praksis end i Danmark, ligesom deres indførelse er af nyere dato. Det norske sundhedsministerium har først efter 2007 oprettet hjemmesiden»sundhedsbiblioteket«, hvor både kvalitetsudviklingsinstitutioners og andres vejledninger er tilgængelige. Det danske Sundhedsministerium har primært gennem IRF forestået fremstillingen af kliniske vejledninger siden slutningen af 1980 erne. I Danmark udvikles flere af vejledningerne af kvalitetsudviklingsinstitutionerne og færre af medicinalindustrien. Man kan derfor hævde, at danske kvalitetsudviklingsinstitutioners arbejde med kliniske vejledninger for almen praksis er mere veludviklet end de norske sundhedskvalitetsudviklingsinstitutioners. Man kan derfor også forvente forskelle i alment praktiserende lægers opfattelse af kliniske vejledninger. Vores overordnede indtryk fra interviewene med de alment praktiserende læger fra de to lande er imidlertid, at lighederne dem imellem er vigtigere end forskellene. Alment praktiserende læger fra begge lande oplever således stort behov for enkle sammenfatninger af behandlingsanvisninger for de større sygdomsgrupper. De oplever en modsætning mellem den enkelte, unikke patient og de standardiserede kliniske vejledninger, ligesom de er relativt enige om den optimale form, kliniske vejledninger bør have, samt at der skal være let adgang til dem, og at kvalitetsudviklingsinstitutionernes implementeringsstrategier påvirker lægernes brug af vejledningerne. Lægerne fra de to lande mente også, at de primært bruger de vejledninger, der letter deres arbejde, men ikke dem, der gør arbejdet mere kompliceret. Men der er også interessante forskelle. Norske praktiserende læger er således mere fundamentalt modstandere af, at kliniske vejledninger kan bygge på økonomiske hensyn. Norske læger frygter også stærkere end de danske, at økonomiske hensyn spiller for dominerende rolle for udformningen af vejledninger i fremtiden. Selvom de danske alment praktiserende læger udtrykte nogen utilfredshed med sundhedskvalitetsudviklingsinstitutionernes obligatoriske reguleringer, har de altså tilsyneladende i høj grad accepteret og internaliseret kvalitetsudviklingsinstitutionernes økonomiske målsætninger. Vi observerede også en forskel i forholdet til patienterne. Norske alment praktiserende læger præsenterede sig selv som allierede med»deres patienter«imod kvalitetsudviklingsinstitutionernes forsøg på at indskrænke sundhedstilbud til patienterne. Danske alment praktiserende læger ser i højere grad ud til at opfatte deres forhold til patienterne som en rolle, hvor de skal forklare og bakke op omkring kvalitetsudviklingsinstitutionernes prioriteringer, hvilket bl.a. kommer til 747

6 Kliniske vejledninger udtryk i nogle af anbefalingerne fra de kliniske vejledninger. I denne sammenhæng er det interessant at notere, at de danske praktiserende læger giver udtryk for, at de tidligere har været skeptiske over for økonomiske hensyn i kliniske vejledninger, men at de ikke er det længere. Endelig har de norske alment praktiserende læger en frygt for at indførelse af flere kliniske vejledninger vil føre til, at de mister deres faglige autonomi hvilket omtales med begrebet»klinisk frihed«. Denne frygt deler de danske alment praktiserende læger ikke. Opsummerende kan man sige, at danske praktiserende læger i højere grad end norske praktiserende læger mener, at økonomiske hensyn er en uundgåelig del af nødvendige overordnede prioritering, hvilket også giver sig udslag i de kliniske vejledninger. Konklusion Vi har ovenfor forsøgt at tegne et billede af alment praktiserende lægers daglige anvendelse af kliniske vejledninger samt deres holdninger til dem. Vi har trukket linjer fra lægernes anvendelse af vejledningerne til de kvalitetsudviklingsinstitutioner, der udvikler og implementerer dem. Vi har vist følgende: Månedsskrift for almen praksis september Danske kvalitetsudviklingsinstitutioner arbejder med alment praktiserende læges brug af kliniske vejledninger ud fra forskellige målsætninger. Vi fremhæver bl.a. målsætningen om behandling af en enkelt lidelse som forskellig fra målsætningen om at integrere alment praktiserende lægers behandling i det samlede sundhedsvæsen. 2. Kliniske vejledninger er med til at forme samarbejdet internt i almen praksis. De danske alment praktiserende læger forsøger at skabe ensartet behandlingspraksis både i forhold til sygeplejersker og de andre læger, der indgår i det interne samarbejde. 3. Kliniske vejledninger har været anvendt mere intensivt og igennem længere tid i Danmark end i Norge. 4. Norske alment praktiserende læger er mere kritiske over for kliniske vejledninger, end danske læger er. De er især kritiske over for sammenblandingen af hensyn til økonomi og den enkelte patient. De er også bekymrede for, at kliniske vejledninger vil begrænse deres faglige autonomi. Diskussion Vores undersøgelse forbedrer forståelsen for det faktum, at kliniske vejledninger kun i begrænset omfang medfører mere ensartet behandlingspraksis for alment praktiserende læger. Vi viser, at de kliniske vejledninger indgår i et kompliceret samspil mellem alment praktiserende læger og forskellige myndighedsinstitutioner. De alment praktiserende læger er temmelig lydhøre over for

7 kvalitetsudviklingsinstitutionernes udmeldinger. Men selvom myndighedsinstitutionerne arbejder på at forbedre de alment praktiserende lægers behandling, er der etableret flere myndighedsinstitutioner, som trækker i delvist forskellige retninger. Hvor nogle forsøger at sikre samarbejdet på tværs af regioner, hospitalsafdelinger og diagnoser, arbejder andre på at sikre samarbejdet inden for mere begrænsede områder. De kliniske vejledninger skal indeholde og formidle sådanne modsætninger, hvilket medvirker til at skabe forskelligheder i de alment praktiserende lægers behandling. Undersøgelsen viser, at de kliniske vejledninger tilpasses arbejdet i klinikken. Læger og praksispersonale i klinikken føler sig forpligtiget af det praktiske samarbejde, men sikkert også af etiske årsager til at levere ensartet behandling af høj kvalitet til deres patienter. Kliniske vejledninger medvirker således til at skabe ensartet praksis internt i klinikkerne. Sammenligningen med Norge viser, at både danske og norske praktiserende læger grundlæggende er positive over for kliniske vejledninger, idet de erkender, at de ikke selv kan holde sig fagligt opdateret inden for alle relevante områder. Til forskel fra deres norske kollegaer har danske alment praktiserende læger en mere positiv og tillidsfuld holdning til kvalitetsudviklingsinstitutionernes kliniske vejledninger, ligesom de har større forståelse for, at økonomiske hensyn skal tilgodeses, når der vælges behandling. Norske praktiserende læger udtrykker endvidere bekymring for, at de kliniske vejledninger vil formindske deres autonomi. Denne bekymring deler de danske praktiserende læger ikke. De norske læger ser ud til i højere grad at alliere sig med patienterne mod sundhedskvalitetsudviklingsinstitutionernes prioriteringer. Man kan derfor sige, at de norske praktiserende læger i højere grad end danske praktiserende læger oplever en modsætning mellem kliniske vejledninger indeholdende økonomiske hensyn på den ene side og kvaliteten af behandlingen vurderet ud fra patienternes hensyn på den anden. En forklaring på disse forskelle kan være, at de danske lægers længere erfaring med kvalitetsudviklingsinstitutionernes implementering af kliniske vejledninger har givet dem større tiltro til kvalitetsudviklingsinstitutionernes evner til at udvikle kliniske vejledninger, der dels fungerer i behandlingen, dels styrker samarbejdet ud af klinikken. En anden forklaring kan være, at de danske alment praktiserende læger har oplevet, hvordan de danske institutioner arbejder med kliniske vejledninger på forskellige måder, hvorfor lægerne har fået muligheder for at anvende deres»kliniske frihed«til at udvælge de behandlingsmetoder, de har mest lyst til. Den anden forklaring ville samtidig uddybe forklaringen af, hvorfor kliniske vejledninger har relativt begrænset effekt. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. 749

8 Kliniske vejledninger Litteratur 1. Cabana M, Rand C, Powe N et al. Why don t physicians follow clinical practice guidelines? JAMA 1999;282: Baker R, Camosso-Stefinovic J, Gillies C et al. Tailored interventions to overcome identified barriers to change: effects on professional practice and health care outcomes. Cochrane Database Syst Rev 2010;(3):CD Doumit G, Gattellari M, Grimshaw J et al. Local opinion leaders: effects on professional practice and health care outcomes. Cochrane Database Syst Rev 2007;(1):CD Farmer AP, Legare F, Turcot L et al. Printed educational materials: effects on professional practice and health care outcomes. Cochrane Database Syst Rev 2008(3):CD Forsetlund L, Bjorndal A, Rashidian A et al. Continuing education meetings and workshops: effects on professional practice and health care outcomes. Cochrane Database Syst Rev 2009;(2): CD Madsen MH. Delrapport 12 - Map of Medicine pilotprojekt. Litteraturgennemgang om sundhedsprofessionelles brug af kliniske retningslinjer. København: Sundhedsstyrelsen, Jansbøl K, Nielsen A, Madsen MH et al. Kliniske vejledninger i almen praksis. København: Dansk Sundhedsinstitut, Mogensen HO, Whyte SR. Sundhedens veje. I: Steffen V, red. Sundhedens veje: Grundbog i sundhedsantropologi. København: Hans Reitzels forlag, 2007:7-24. Månedsskrift for almen praksis september

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

Nationale Kliniske Retningslinjer

Nationale Kliniske Retningslinjer 28. oktober 2009 Nationale Kliniske Retningslinjer Dansk Medicinsk Selskab og Lægeforeningen er enige om, at der er behov for en national strategi om kliniske retningslinjer. Kliniske retningslinjer er

Læs mere

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig

Læs mere

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder

Læs mere

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 22 Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Er hjemmebehandling/mobilteam et fornuftigt alternativ til indlæggelse for patienter med depressioner

Læs mere

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et

Læs mere

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Sammenfatning af publikation fra Delrapport fra Faxe Kommune: Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Omkostningsanalyse Anne Sophie Oxholm Jakob Kjellberg Juni 2012 Hele publikationen kan downloades gratis

Læs mere

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Evaluering af DDKM i almen praksis et forskningsprojekt. V. Merethe Kirstine Andersen & Line Bjørnskov Pedersen Syddansk Universitet

Evaluering af DDKM i almen praksis et forskningsprojekt. V. Merethe Kirstine Andersen & Line Bjørnskov Pedersen Syddansk Universitet Evaluering af DDKM i almen praksis et forskningsprojekt V. Merethe Kirstine Andersen & Line Bjørnskov Pedersen Syddansk Universitet Akkreditering i almen praksis - Formål Akkreditering gennemføres i perioden

Læs mere

Hvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer?

Hvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer? Hvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer? LIF D. 3/9 2014 Thomas Drivsholm praktiserende læge, ph.d. og lektor ved Afdeling for Almen Medicin, Institut

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Lægehåndbogen og Patienthåndbogen. Hans Christian Kjeldsen. Praktiserende læge i Grenå. Almen medicinsk redaktør Lægehåndbogen og Patienthåndbogen

Lægehåndbogen og Patienthåndbogen. Hans Christian Kjeldsen. Praktiserende læge i Grenå. Almen medicinsk redaktør Lægehåndbogen og Patienthåndbogen Lægehåndbogen og Patienthåndbogen Hans Christian Kjeldsen Praktiserende læge i Grenå Almen medicinsk redaktør Lægehåndbogen og Patienthåndbogen SIDE 1 Lægehåndbogen og Patienthåndbogen Ejes af Danske Regioner

Læs mere

INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.

INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED. INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED. PSYKIATRISKE PATIENTER MED KOMPLEKSE BEHOV OG PATIENTINVOLVERING Kræver ændrede færdigheder hos personalet i psykiatrien. Det kræver også, at sundhedspersonalet

Læs mere

Sundhedsreformen vil øge kvaliteten i sundhedsvæsenet

Sundhedsreformen vil øge kvaliteten i sundhedsvæsenet Sundhedsreform Summary Report 03/21/2019 Sundhedsreformen vil øge kvaliteten i sundhedsvæsenet Response Rate: 57% (N=150)Question Type: Choose one 25.3% Delvist uenig 23.3% Hverken enig 26.0% Delvist enig

Læs mere

Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod?

Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? DSKS s Årsmøde 9. januar 2009, Hotel Nyborg Strand Cand.scient.pol.,

Læs mere

Utilsigtede hændelser patientsikkerhed og risikostyring i almen praksis

Utilsigtede hændelser patientsikkerhed og risikostyring i almen praksis 540 PATIENTSIKKERHED Utilsigtede hændelser patientsikkerhed og risikostyring i almen praksis Martin Simonsen, Torben Hellebek & Peter Gaardbo Simonsen I løbet af 2010 forventes det, at primærsektoren,

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,

Læs mere

Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg

Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen Prof. Jakob Kjellberg Aalborg 17. august 2017 2 Kommissorium Afsæt i borgerens behov og ressourcer + LEON-princip Give forslag til Bedre

Læs mere

Spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine Februar 2009

Spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine Februar 2009 Spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine Februar 2009 1 Faglig vurdering af en række udvalgte forløb i Map of Medicine (MoM) Der skal udfyldes et skema pr. forløb/pathway (I MoM anvendes begrebet

Læs mere

Elektroniske forløbsprogrammer: Interessentanalyse og interviewguides til patienter og praktiserende læger

Elektroniske forløbsprogrammer: Interessentanalyse og interviewguides til patienter og praktiserende læger Elektroniske forløbsprogrammer: Interessentanalyse og interviewguides til patienter og praktiserende læger 1 Præsentationens formål og indhold 1. Præsentere resultater fra interessentanalysen 2. Præsentere

Læs mere

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Implementering hvad er problemet?

Implementering hvad er problemet? Implementering hvad er problemet? Masterafhandling i klinisk sygepleje ved Aarhus Universitet, 2008. Marianne Spile Klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ afdeling Bispebjerg Hospital. Evaluering af

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925

Læs mere

Kliniske vejledninger i almen praksis

Kliniske vejledninger i almen praksis Kliniske vejledninger i almen praksis Kåre Jansbøl Ann Nielsen Marie Henriette Madsen Jessica Larsen Pia Kürstein Kjellberg RAPPORT 2012.03 Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej 27-29 Postboks 2595 2100

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Marie Henriette Madsen, Implementering i sundhedsvæsenet

Marie Henriette Madsen, Implementering i sundhedsvæsenet Marie Henriette Madsen, mama@kora.dk Implementering i sundhedsvæsenet 2 Disposition Implementeringsforskningen Kompleksitet som præmis Et eksempel implementering af DDKM Opsummering og refleksioner Implementering

Læs mere

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Gruppe arbejde Fortæl om et projekt du har været med i,

Læs mere

KLINISKE KVALITETSDATABASER - HVAD SKAL DET NYTTE? SØREN PAASKE JOHNSEN NEUROREHAB JUNI 2019

KLINISKE KVALITETSDATABASER - HVAD SKAL DET NYTTE? SØREN PAASKE JOHNSEN NEUROREHAB JUNI 2019 KLINISKE KVALITETSDATABASER - HVAD SKAL DET NYTTE? SØREN PAASKE JOHNSEN NEUROREHAB 2019 17. JUNI 2019 Et sundhedsvæsen i vælten (Udvalgte) udfordringer i sundhedsvæsenet Uønsket variation i behandlingstilbud

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

RLTN. OK-Nyt Praksis nr REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Principper og skabelon for 66-aftaler i speciallægepraksis

RLTN. OK-Nyt Praksis nr REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Principper og skabelon for 66-aftaler i speciallægepraksis REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 002-14 Principper og skabelon for 66-aftaler i speciallægepraksis

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H E-sundhedsobservatoriet årsmøde d. 12. oktober 2010 Jan Utzon, overlæge Enhed for Udvikling og Kvalitet Disposition: * Baggrund for projektet * Rapportens

Læs mere

FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN

FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN NORDIC ASSOCIATION FOR INTENSIVE CARE NURSING 8.03.2019 VIBEKE WESTH FORMAND FOR DANSK SYGEPLERÅD, KREDS HOVEDSTADEN REGION, DK 1 DSR S

Læs mere

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12

Læs mere

Evalueringsrapport Q-cirkler: Pilotprojektet

Evalueringsrapport Q-cirkler: Pilotprojektet Evalueringsrapport Q-cirkler: Pilotprojektet Formål Evalueringens formål er at undersøge deltagernes oplevelser af Q-cirkler et pilotprojekt i Region Sjælland med henblik på udbytte og potentiale med særligt

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Tør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk

Tør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk Tør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk Tør du seponere? Ethvert lægemiddel er kandidat til seponering.men hvorfor er det så svært? 24 praktiserende lægers adfærd undersøgt Enighed

Læs mere

»Tid samme dag«- en kvalitativ undersøgelse

»Tid samme dag«- en kvalitativ undersøgelse »Tid samme dag«- en kvalitativ undersøgelse Baggrund Denne undersøgelse er gennemført som led i»tidlig opsporing af kræft«. Det er en flerårig indsats i Region Sjælland, der omfatter mange forskellige

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Anbefalet proces for udvikling af fagligt indhold i en forløbsplan

Anbefalet proces for udvikling af fagligt indhold i en forløbsplan Anbefalet proces for udvikling af fagligt indhold i en forløbsplan Det følger af overenskomstaftalen for 2018 mellem RLTN og PLO, at forløbsplaner skal udvikles og udbredes til patienter med type 2-diabetes

Læs mere

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011 Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011 Disposition Baggrund Valg af indsatsområder Organisation Ydelse Det videre forløb Baggrund Klinisk

Læs mere

Udredning af kræft uden for kræftpakkerne er der ulighed i adgang til ydelser? Amalie Martinus Hauge Forsker, Ph.D

Udredning af kræft uden for kræftpakkerne er der ulighed i adgang til ydelser? Amalie Martinus Hauge Forsker, Ph.D Udredning af kræft uden for kræftpakkerne er der ulighed i adgang til ydelser? Amalie Martinus Hauge Forsker, Ph.D Kræftpolitisk Forum, 7. marts 2019 2 Alarm Alvorlige, uspecifikke Vage 3 Organspecifikke

Læs mere

Telepsykiatri i Danmark hvad ved vi fra udlandet?

Telepsykiatri i Danmark hvad ved vi fra udlandet? Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Telepsykiatri i Danmark hvad ved vi fra udlandet? Udenlandske erfaringer med anvendelse af videokonference i psykiatrien Henning Voss Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen

Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark, Esbjerg Sygeplejerskeuddannelsen, Projektsygeplejerske

Læs mere

Formål og metode... 2 Patientgrundlaget... 2 Årsager til nedlukning af projektet... 3 Læring til lignende projekter... 4

Formål og metode... 2 Patientgrundlaget... 2 Årsager til nedlukning af projektet... 3 Læring til lignende projekter... 4 Evalueringsrapport Nedlukning af Videobaseret udskrivningskonference Telemedicinsk forebyggelsesprojekt på Frederikssund Hospital afd. B1/B2 i samarbejde med Halsnæs Kommune og praktiserende læger. Indhold

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf14 - forår 2017.

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf14 - forår 2017. Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf14 - forår 2017. Modul 13 rev. 23-01-2017 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg?

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Artikel Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Marie Morley Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og

Læs mere

POPULATION HEALTH MANAGEMENT

POPULATION HEALTH MANAGEMENT POPULATION HEALTH MANAGEMENT DELING AF PATIENTDATA KMD Analyse Briefing August 2017 ANALYSE: LÆGER MANGLER DATA OM DERES PATIENTER (s.2) ANALYSE: LÆGER OG BORGERE KLAR TIL AT DELE SUNDHEDSDATA (s.4) FIGURER

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer

Læs mere

PROGRAM. Ny ansøgningsprocedure i Hoveduddannelsen Vurderingsskema i Introuddannelsen udfyldes af tutor

PROGRAM. Ny ansøgningsprocedure i Hoveduddannelsen Vurderingsskema i Introuddannelsen udfyldes af tutor FYRAFTENSMØDE FOR TUTORER Herning PROGRAM Præsentation af de nye hoveder og deres funktioner Praksisreservelægekoordinator Jesper Thorøe. Praksiskonsulent for yngre almenmedicinere: Jørgen Buch og Dynamu

Læs mere

National Klinisk Retningslinje for Knæartrose

National Klinisk Retningslinje for Knæartrose Nationale kliniske retningslinjer (NKR) - spot på implementering National Klinisk Retningslinje for Knæartrose Baggrund for retningslinjen og betydningen set fra et ortopædkirurgisk perspektiv Søren Overgaard

Læs mere

Dagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af forløbsplaner

Dagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af forløbsplaner Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPSSBO Koordineret med: Sagsnr.: 1601025 Dok. nr.: 365099 Dato: 11-05-2017 Dagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af

Læs mere

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm

Læs mere

Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. BRUGERINDDRAGELSE Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. STATUS OVER EFFEKTER, METODER OG PRAKSIS I DANMARK VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse ISundhedsvæsenet

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

En styrket indsats for polyfarmacipatienter N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering

Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering 21.03.2018 Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering Titel Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Hjerterehabilitering Dato og version D. 21. marts 2018 version 1.2

Læs mere

Implementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse

Implementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse DASYS 2018 Implementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse Ph.d. projekt v. Sara F Lehn, Medicinsk Afdeling og Forskningens Hus, Holbæk Sygehus Samarbejdspartnere: Kvalitet

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016.

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016. Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016. Modul 13 rev. 21-12-2015 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker. Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder

Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker. Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder 99% af danske sygeplejersker mener at det er vigtigt at inddrage patienter i pleje

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9164 af 02/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport

Læs mere

Viden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2

Viden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2 INDSATSOMRÅDE 2 Viden til tiden Bedre sammenhæng i patientforløb er en vigtig fælles målsætning, som KL, Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet på flere fronter samarbejder om. Parterne har med

Læs mere

Temadag i palliation 20. april Aalborg

Temadag i palliation 20. april Aalborg Temadag i palliation 20. april Aalborg Projekt lindrende indsats - om udvikling af den lindrende indsats i hospitalsregi Et aktionsforskningsprojekt Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard

Læs mere

Metodeudvikling til oplæring af personale til at arbejde i nye fysiske rammer Doris Østergaard og Tim Garder, DIMS, Region Hovedstaden

Metodeudvikling til oplæring af personale til at arbejde i nye fysiske rammer Doris Østergaard og Tim Garder, DIMS, Region Hovedstaden The Capital Region Metodeudvikling til oplæring af personale til at arbejde i nye fysiske rammer Doris Østergaard og Tim Garder, DIMS, Region Hovedstaden Oversigt over workshop Kort om simulationsbaseret

Læs mere

Formulering af anbefalinger

Formulering af anbefalinger KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Vejledning Formulering af anbefalinger Version 1.1 0 Hvem Anbefalingen formuleres af den enkelte DMCG/retningslinjegruppe, evt. med sparring fra kvalitetskonsulent i Retningslinjesekretariatet.

Læs mere

Beslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer

Beslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer Bilag 27 Beslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Policyspørgsmål: Hvilke teknologier er effektive i forhold til at forbedre

Læs mere

Forskning under»tidlig opsporing af kræft«

Forskning under»tidlig opsporing af kræft« Forskning under»tidlig opsporing af kræft« Forskning under»tidlig opsporing af kræft«forskning er ét af de tre ben, som indsatsen»tidlig opsporing af kræft«består af. De to andre er kompetenceudvikling

Læs mere

Karriereveje for sygeplejersker med Master og Kandidat

Karriereveje for sygeplejersker med Master og Kandidat Karriereveje for sygeplejersker med Master og Kandidat DSR WORKSHOP 21.06.2018 Karin B. Dieperink Sygeplejerske, MCN, PhD Viceinstitutleder Karin B. Dieperink Sygeplejerske 1993 Diplom i Ledelse 2002 Master

Læs mere

videnspredning og implementering af viden accelererede forløb som model

videnspredning og implementering af viden accelererede forløb som model videnspredning og implementering af viden accelererede forløb som model accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Bilag 23. Beslutningsgrundlag: Spiseforstyrrelser. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 23. Beslutningsgrundlag: Spiseforstyrrelser. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 23 Beslutningsgrundlag: Spiseforstyrrelser Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets relevans. Hvordan og af hvem

Læs mere

Sådan har vi gjort i Region Hovedstaden - når opgavedeling både bidrager til højere kvalitet og bedre udnyttelse af økonomiske ressourcer

Sådan har vi gjort i Region Hovedstaden - når opgavedeling både bidrager til højere kvalitet og bedre udnyttelse af økonomiske ressourcer Sådan har vi gjort i Region Hovedstaden - når opgavedeling både bidrager til højere kvalitet og bedre udnyttelse af økonomiske ressourcer Oplæg v/ Bente Ourø Rørth, hospitalsdirektør ved Nordsjællands

Læs mere

Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet

Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet Finn Breinholt Larsen Programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og kvalitetsudvikling Region Midtjylland Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet

Læs mere

Deltagerevaluering. af auditprojektet Den ældre patient 2014

Deltagerevaluering. af auditprojektet Den ældre patient 2014 Deltagerevaluering af auditprojektet Den ældre patient 2014 1 2 Deltagerevaluering af auditprojektet Den ældre patient 2014. Der er foretaget en deltagerevaluering af projektet Faglig kvalitetsudvikling

Læs mere

Opfølgende hjemmebesøg de kommunalt lægeligeudvalgs vurdering af samarbejdet mellem kommune og almen praksis

Opfølgende hjemmebesøg de kommunalt lægeligeudvalgs vurdering af samarbejdet mellem kommune og almen praksis Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Katrine Dennak (RSYD) Christina Ryborg (FKS) Anders Fournaise (RSYD) Journal nr.: 13/15214 E-mail: Anders.Fournaise@rsyd.dk Dato: 15. december 2015

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet

Læs mere