Bilag 1 Transskribering af interview med Emil. d. 4/5/2015.

Transkript

1 Bilag 1 Transskribering af interview med Emil. d. 4/5/2015. Interviewer: Sådan. Okay. Interviewer: Så skal jeg lige starte med at fortælle dig at vi skriver om Containerbyen, og vil gerne undersøge hvordan at, at, mennesker der kommer i Containerbyen repræsenterer stedet på en eller anden måde. Interviewer: og hvad det er et udtryk for, ligesom at der også er rigtig mange byhaver for eksempel. Interviewer: Der ligesom sker, der blomstrer nogle initiativer op i København, på mange punkter ikk? Emil: Er det iværksætterne i er interesseret i, hvordan de passer til stedet eller? Interviewer: Både, både, både og jo altså, iværksætterne, men også dem der bruger det ikk? I området, og hvorfor ikke Emil: Helt klart Interviewer: Der er den så lidt at høre om dig, hvad du er for en hvis du vil præsentere dig selv på en eller anden måde. Emil: Altså i forhold til Containerbyen eller hvad? Interviewer: Både i forhold til dig Emil: I forhold til mig Interviewer: Hvad du laver? Emil: Nååh, men jeg er musiker jo Emil: Altså jeg er kommet i praktik her, som sådan en del af kontanthjælps tilbud, indtil jeg skal starte på universitetet. Og det er sådan, altså, jeg står mest for haven herinde, øhmm, og har mest at gøre med det. Emil: Det er derfor jeg skal til møde i dag jo. Interviewer: Helt sikkert, vi gør det kort så du kan løbe ind. ja, men helt klart. Det gør ikke noget. Øhmm hvad hedder det. Jamen hvordan menneskene passer ind i projektet eller noget? 1

2 altså, jeg stiller dig bare nogle spørgsmål så svarer du bare frit for ja, men det er dig der stiller spørgsmålene ikke? Interviewer: Jo, nej, jo altså jeg præsenterede bare lige. Emil: Okay, du fyrer bare af Interviewer: Jeg fyrer af. Hvordan fik du kendskab til Containerbyen? men altså de havde jo en åbningsfest som de holdt, som også havde det formål at skulle tiltrække opmærksomhed fra sådan, der kom rigtig mange mennesker, så det var en stor succes altså. Der kom helt vild mange mennesker både fra Nørrebro og andre områder øhmm. Så det, det hvad kan man sige, det første store arrangement i år hvor det der borgerinddragelse virkelig blev relevant. Der var nogle ting man kunne gøre, man kunne melde sig til have og sådan noget. Jeg gik så bare derned, øhmm, et par dage efter jeg havde været der, fordi jeg synes det så virkelig fedt ud. Og snakkede med dem, og spurgte om der var en plads til mig dernede, og det var der så. Interviewer: Fedt Emil: Så det var den måde jeg kom i kontakt med dem på. Det var bare udefra, og så ind og snakke med dem. Interviewer: Bare ind og sige hej Emil: Og det var muligt, så på den måde er det jo åbent for folk kan man sige, øhm Interviewer: Joh, helt sikkert. Emil: Og der er mange forskellige projekter der kører derinde. Interviewer: Helt sikkert. Har du sådan været involveret i nogle lignende initiativer? Emil: Altså, ja, altså jeg har været, altså ikke helt ligesom det her men, men jeg har lavet sådan noget semi-aktivistisk noget før. Emil: Jeg skal hen til folkekøkken bagefter i bolsjen, hvor jeg, hvor altså, som er styret af en frivillig forening, jeg var med til at danne i sommers. Interviewer: Fedt Emil: Ehm, så det er sådan det eneste jeg har lavet hvor vi tog ud med folkekøkken. Og hvor vi også prøver hvad kan man sige, at fundraise til at lave nogle byhaver senere hen og sådan noget, ikk? Emil: Så det var faktisk på grund af det, projekt at jeg kom ind her, fordi jeg fandt ud at af jeg manglede know how, og så skrev jeg bare en mail til dem om ikke jeg kunne lære af dem, hvordan man gør, hvordan man søger fonde, hvordan man tackler det med kommunen og 2

3 hvordan man sådan. Hvordan man driver sådan et projekt, der, og det er en udmærket showcase for det. Interviewer: Helt klart, for det er også en del af det ikk. Det her med at, at kommunen er inde over ik? Emil: Lige præcis, altså hvad kan man sige, der er en, der er en slags mundtlig, hvad kan man sige, der er en forventning om at det her sted øhh, Containerbyen, hvad kan man sige, leverer noget tilbage mod at de har det her område ikk. Altså, og det, det sådan nogle borgerinddragende projekter Interviewer: Okay Emil: Som det med at haven skal være åben for dem der har lyst, at man kan komme ned, på et tidspunkt blive medlem, og bruge værkstederne og, hvad kan man sige, de har haft rigtig mange møder med folk som bor i lokalområderne. Interviewer: Okay, fedt. Øhm, jeg tænker på om du kan forklare lidt om altså, hvad du tænker skal være idéen bag, nu, nu snakker du om det her med borgerinddragelse og sådan noget ikk. Interviewer: Er det sådan et sted, at alle skal kunne komme ind og sige hej som du siger, altså, dybest set er det, øhmm, men det, men det der adskiller det fra en masse andre projekter, som blandt andet nogle af de folk der har været med her, har været med til før, det er at før har det sådan været meget udtalt at det skulle være åbent for alle, altså alle skulle have en plads, problemet er så bare, at rigtig mange at de mennesker som har lavet de her arrangementer har endt som, hvad kan man sige, som mediators, diplomatiske tolke mellem alle de mennesker som der skulle være plads til. Så derfor har de turde den her gang, at stille nogle krav kan man sige ikk. Emil: Altså alle er velkomne hvis de har et ærinde, hvis de har noget, noget de gerne vil lave dernede. Fordi en fare ved sådan nogle projekter er hvis der bare kommer helt vildt mange derned og hænger ud, og ryger joints, det er sket med flydende by for eksempel i perioder, og sådan. Altså det er også skidt med Bolsjefabrikken i perioder og måske endda også, ja både på Ragnhildgade og Lærkevej altså. Emil: Så det her mennesker, de vil bare gerne lave noget, hvor dem der kommer, de har en eller anden plads der kan man sige. Øhm, så det er den måde det adskiller sig på. Interviewer: Gerne vil være med til at skabe (Afbrudt af Emil) 3

4 Emil: Folk må gerne komme og sige hej ik, men det er ikke sådan, unlimited hang out for alle kan man sige. Og det tør de godt at sige i den her omgang fordi de har haft så meget erfaring med, de, hvad kan man sige, de ulemper ved at åbne for alle, og gøre sig tilgængelig for alle kan man sige., helt sikkert, okay. Øhmm.. hvor længe, ved du hvor længe de har været i gang derinde?, det ved jeg. Øhmm, de har været igang siden, januar februar sidste år, det vil sige Øhmm, og det var så der hvor de begynde på fond ansøgning til de der containere, og det var også der, hvad kan man sige, de første projekter ligesom løb af stablen langsomt. Så alt der er derinde nu, det er bygget på det år, så nogle af tingene, altså, altså er fra ældre projekter, men hvad kan man sige, alle de her containere, og alle dem der har, altså biograf, radiostation og så videre, det er noget der er lavet indenfor det her år. Interviewer: Okay, ja. Et års tid Interviewer: Og hvor stor er den gruppe der men altså, gruppen er, altså, det er lidt svært at sige fordi det er sådan lidt. Det kommer an på, altså hvad, hvem man tæller med., selvfølgelig. Emil: Men hvad kan man sige, rygraden i gruppen er de her, Bureau Detours, som består af nogle folk som har rødder i noget andet aktivisme før her. Altså og som nu kan man sige, er gået hen til at lave noget mere, hvad kan man sige, er med til at lave nogle mere ydelse, altså er med til at lave festivaler, øhm, og bruge noget af den erfaring til rent faktisk kunne skabe dem selv en beskæftigelse. Altså jeg vil tro at den hårde kerne består af sådan en fem styks, som har lavet det der Bureau Detours sammen og tager ud til festivaler og projekter og sådan, og så er der nogle løse. Som har forskellige containere ud over dem, men som sådan set, kun er tilknyttet til i kraft af det projekt de har på grunden. Altså, jeg ved ikke hvor mange der er, jeg vil tro, at, at, i løbet af der en uge er der nok tyve forskellige mennesker der bruger det, men den hårde kerne, dem der har sat det i gang, fire-fem stykker. Interviewer: fire-fem stykker præcis Interviewer: Fra Bureau Detours Emil: Præcis. Dem der har lavet foreningen, og søgt fonder og sådan noget. Interviewer: Yes. Øhm, hvilke øhm, forventninger har du til det? Emil: Altså, som jeg har til det? 4

5 , altså bare dig Emil: Altså, hvad kan man sige, de forventninger jeg har til det, de er. Altså de er ligesom kun indbefattet hos, hvad kan man sige, haven der. Og der har jeg en forventning om at vi får en have mod årets udgang, hvor vi kan høste en masse grøntsager og kan lave folkekøkken., er det det som der sådan er meningen med, at høste grøntsager? ja, det er ligesom en at de projekter der er med haven kan man sige ikk. Det er en måde at hive folk ind udefra, så de kan få gavn af det der bliver lavet hernede Emil: Og så, er der også sådan noget masse snak om at det skal være et undervisningssted, den her have, hvor børn fra folkeskoler kan komme ind og måske lære, altså få beskidte hænder, lære lidt om at plante forskellige ting og sådan. For ligesom at showcase en anden måde at bruge byen på også til børn såvel som voksne, sådan. Det er sådan., for det er netop også noget jeg tænker i forhold til det her. Det her med netop at showcase byen på en anden måde. præcis Interviewer: At det ligesom er, det virker som en alternativ måde at bruge noget by på. helt klart Interviewer: Som der ligger nogle idealer bag på en eller anden måde? helt klart, og folk har meget forskellige idealer Interviewer: Har de det? men de mødes ligesom i projekterne, og de samarbejder der er der, men folk har ligesom, hvad kan man sige, meget forskellige idéer med det her projekt. Men det fungerer fint fordi vi deler ligesom stedet., folk er klar på at man skal arbejde sammen, på en eller anden måde. Emil: Jo hvis det er, ja, altså, arbejde side om side i hvert fald ikke. Interviewer: Joh Emil: Og forventninger, øhh, hvad der er af forventninger til det. Mine forventninger er mest at jeg kan lære af det, der sker, øhm, det er nok den Interviewer: Den store. præcis. okay. Sådan helt ideelt, altså fra dit synspunkt, hvis det bare skulle løbe rundt på en rigtig rigtig fed måde. Hvordan, hvordan, hvordan tror du det vil være? Altså vil det så være at der kom rigtig rigtig mange, og og ligesom fik det til at blomstre? At der var mange der tog det her medansvar som du talte om. 5

6 Emil: Jo altså, øhm, altså min personlige holdning til det? Emil: Det er jo fedt at der kommer mange, øhm.. det synes jeg da. Men, hvad kan man sige, jo flere der konkret skal ind og have indflydelse, jo sværere bliver det også at få alle til at føle sig, som, øhm, som det ved jeg ikke. Der er nok en balance at finde ikke, hvor mange der kommer, det var også det der var ideen med at sætte den begrænsning op så at sige, at det ikke bare er alle og jo flere jo bedre. Fordi, øhh, det ved jeg ikke Interviewer: Det bliver måske svært Emil: Altså det ved jeg ikke, for at det kan løbe rundt bliver det nok 100 mennesker om dagen, øhmm.., som hver har en ide præcis. Men der kan være mange alligevel, som får nogle muligheder de ellers ikke havde haft, jævnfør, det jeg sagde før, jeg havde ikke regnet med at kunne tage praktik et sted hvor jeg faktisk følte jeg lavede noget meningsfuldt ikke. Det synes jeg er ligeså vigtigt som at få helt vildt mange mennesker ind, på et meget løst grundlag, så at det er folk der rent faktisk vil dedikere sig, har en plads derinde. Så får at det kan løbe rundt kræver det bare at der er nogen mennesker der gider, at gå igennem med projekterne, og arbejde videre. Hvor folk der bare kommer for at kigge eller være med til en havedag, det er fedt at de er der, men du ved, det vigtigste for at stedet kan løbe rundt er passioneret mennesker., som vil gå ind i det, og gerne vil føre det videre men præcis. Det kan jo blandt andet gøres gennem en praktikplads, eller gennem bliver medlem og bruger værkstedet, eller, et eller andet i den stil. Interviewer: Jo, helt sikkert, øhmm Hvordan, hvordan tror du stedet kommer til at spille en rolle her for Nordvest, tror du det gør det? Emil: Om det spiller en rolle?? For folk der bor her men jeg ved at der, jeg ved ikke hvor meget, hvor meget der ændrer på folk der bor i nærhedens hverdag som sådan. Ikke andet end at de kan høre nogle høns kavle og kan se en have hvor de ikke lige havde regnet med at se en. Men altså, jeg er da rimelig overbevist om at det er en kamp der er værd at kæmpe. At vise at sådan et tomt område sagtens kan bruges til et eller andet, og også i samarbejde med kommunen, at de også har en eller anden vilje til at der skal ske noget. På den måde er det, det kan være det inspirerer andre til at få sammen ide, og det er også meget det tror jeg de går efter, mange af de her fyre, ligesom at vise en vej på en måde, det her er muligt, take it or leave it 6

7 , helt sikkert. Øhmm Ja, altså. Tænker lidt på der med at der, nu snakker du også om bolsjefabrikken og Ragnhildgade, der sker mange ting, byhaver, initiativer og så videre. Hvad tror du.. Hvad tænker du det er et udtryk for? Emil: Altså, at det er er blevet til noget overhovedet? altså, i det hele taget det her ønske om at gro og skabe noget, nu tænker jeg også i forhold til haven ikke, og der opstår flere og flere ting hvor der er et ønske om at, nu snakkede du før om at se en have hvor man ikke regnede med at se en have. Det er sådan en bevægelse som er i gang, rigtig meget, sådan. Emil: Nååh ja, det er der rigtig mange der vil noget med, og måske. Det er hvert fald det jeg sådan, det er det jeg fornemmer, at der er sådan en bevægelse i gang. Emil: Helt klart. Man hører mange mennesker som snakker om det der, hvor det, altså jeg tror det handler om at kunne have indflydelse på sine omgivelser, jeg tror det handler om at man føler sig som en borger med indflydelse, hvad kan man sige. Et af de projekter som mange at de her folk også har været med inde over, som også viste den der vilje om at prøve at, altså, at inddrage lokalmiljøet, er den der autoparken, som lå ovre ved fuglereden, omme bagved i det kvarter. Hvor man kan sige, altså, at, at, at helt vild mange folk fra lokalområdet også endte med at bruge det på daglig basis også, det var så noget lidt andet Hvad var spørgsmålet egentligt? Interviewer: Øhh, jeg kan ikke rigtig huske det, Joh, det var bare hvad du tror det ligesom er et (afbrudt af Emil) Emil: Er et udtryk for, generelle strømninger ja helt klart. Jo jeg synes man ser meget i tiden, men det er svært for mig at afkode om det har noget at gøre med tiden, eller om det har noget at gøre med den alder jeg er i, eller de mennesker jeg omgiver mig med. Men jeg synes der er mange der snakker om de her projekter og jeg tror, det har meget at gøre med det der med indflydelse, og jeg tror det har noget at gøre med at der ikke er nok grønne områder simpelthen, i sådan et sted som Nordvest. Mange mennesker, men der er ikke de her rekreationelle områder kan man sige, og det er derfor det er interessant at gøre det herude, fordi der er beton over det hele, og masser af tomme beton grunde, som, kunne være pænere at kigge på, og kunne være nemmere tilgængelige for folk at hænge ud på og bruge., helt sikkert, gode græspletter. præcis Hvor man kan lufte sin hund eller noget, det har så ikke så meget at gøre med lige præcis det her, men sådan generel strømning, så tror jeg det er meget det, det handler om. 7

8 Interviewer: Nu snakker du meget i forhold til din alder, du er i 20 erne eller hvordan? præcis, jeg er 25 ikke. Og hvad kan man sige, da jeg var 18 da snakkede folk mere om fester end om at realiserer sig selv gennem et projekt. Så det, jeg har svært ved at se om jeg ser mig blind på min egen generation, eller om det bare har noget generelt med tiden at gøre ikke. Altså, hvor meget, altså, det synes jeg er lidt svært at se., det kan jeg godt forstå. Det, det giver sku meget god mening, jeg føler da også at mange i min omgangskreds, nu siger du det her med selvrealisering også ikke, igennem et projekt. Det er hvert fald noget jeg meget ofte støder på. Emil: Men jeg tror også der er mange der føler at det er, at det nærmest er et krav i den her tid, at man er iværksætter af et eller andet, det bliver der snakket meget om. Ja, jeg tror lidt, lidt det er det der sker, det segment blandt ungdommen i dag, som tror på, forgrønnelse og byfornyelse på den måde, det er så deres iværksætteri. Den bølge man ser nu., helt sikkert Emil: Der er jo også blevet lagt en kæmpe fond pulje ud ikke, netop som vedrører byhaver i år. Det tror jeg også har noget med sagen at gøre. Det er ligesom en vekselvirkning, der er nogen der har set den her vilje, og derfor har lagt de fondsmidler ud til det. Samtidig med at der også er mange der bliver motiveret af at de her fonde puljer er der. Interviewer: Pludseligt er der Emil: Præcis. Så det sådan Interviewer: En vekselvirkning som ligesom, i motiverer ligesom hinanden. præcis Interviewer: Okay. Jamen det tror jeg sådan set lidt var det. Emil: Var det det hele? I har ikke flere spørgsmål? Interviewer: Lad mig se, lad mig se. Øhmm Joh, jeg kunne selvfølgelig spørge lidt ind til det her, nu, du, du vil hovedsageligt engagere dig i haven ikke? Interviewer: Er det noget du, det her med at gro og dyrke egne grøntsager og økologi, og sådan nogle ting. Er det noget som Emil: Interesserer mig eller hvad?, jamen helt klart. Det kan man sige, det er jo.. På en eller anden måde for mig er det sådan en drift hen imod at blive mere selvstændig. Altså, at der er mange ting man ikke kan 8

9 styre og mange måder hvorpå man får, hvad kan man sige, det mad man spiser og de commodities eller hvad man siger.. Og på en eller anden måde så tænder det mig lidt at kunne lave mit eget også. Fordi sådan.. Det tror jeg bare er med til at gøre mig til et mere selvstændigt menneske kan man sige. Og så er der også nogle etiske ting i det, ik? Interviewer: Hvilke for eksempel? Emil: Altså, det ved jeg ikke, det er jo svært at vide hvad der er sket med de varer man spiser på vej hen til de steder man køber dem. På en eller anden måde er det sådan lidt take the power back for de fleste tror jeg. Og så er det også bare.. For mig er det bare en meningsfuld ting at gro grøntsager. Interviewer: At man ved hvad man putter i jorden? Emil: Nå, ja, præcis. Og sådan.. Ja. Det er nok det etiske og så selvstændighed og så sådan.. Hvad kan man sige, så har jeg måske et eller andet hippie ideal også. Som jeg ynder at følge lidt. Emil: Helt klart. Det er jagten på mening i en verden der nogen gange kan føles lidt meningsløs. I forhold til alt det man står overfor hvor man ikke har en skid at skulle have sagt. Interviewer: Præcis. Så kan sådanne her projekter måske give folk en følelse af at være med til at skabe noget, og have medbestemmelse som du også siger.. At tage ansvar for hvor man er ik? At være med til at skabe noget man gerne vil være i?, præcis Interviewer: Jeg tænker også med Containerbyen at den står jo på en måde i modsætning til.. Altså på mange måder står i modsætning til hvad der ellers er.. Det snakkede du også om før med betonen ik? Og det er jo fedt helt klart. Jeg tror også det er nødvendigt i den her tid at.. Altså jeg tror der er mange der har denne her grundholdning, at alle de andre er ligeglade. Så derfor er det totalt ligegyldigt at lave de her projekter. Og det er ligesom modvægten til denne her drift som nogen har for at lave noget. Jeg så en virkelig fed Ted Talk med en fyr der sagde, at det ligesom er det der er barrieren. At alle tror at alle andre er ligeglade, og at nogen bliver nødt til at vise at de ikke er ligeglade sådan så alle ikke går og tror at alle andre er ligeglade. Interviewer: Og det er så dér motivationen opstår tænker du?, præcis altså. Interviewer: Når man finder ud af at naboen måske faktisk ikke er ligeglad alligevel. 9

10 , man føler sig mindre alene om ambitioner ik? Og jeg tror det er hæmsko, at mange har mange drømme som er umulige, fordi at de står med dem alene. Så.. Jeg tror da at det har en positiv indvirkning at der er nogen der tør at smøge ærmerne op og gøre noget., og at der er flere om det eller hvad? Emil: Præcis. Hvis man får stemmerne ind fra lokalområdet, som ikke er ligeglade, og som får et talerør. For det er svært at snakke til andre igennem kommunen fordi altså, det er sgu ikke det det er lavet til. Altså. Det er lavet til at eksekvere en masse ting, og der er en masse bureaukrati i det. Interviewer: Besværliggøre det sådan en proces her?, altså ikke så meget lige her, for de der er her har lært at tale med kommunen. Og de har lært at tale på én måde med kommunen, og på en anden måde med de mennesker der er her. Fordi det er ikke altid.. Hos kommunen, hvad kan man sige, hos kommunen er der en eller anden teoretisk virkelighed der skal fungerer for at det skal få lov til at være der. Men når mennesker kommer ned er der en jordnær realitet som folk kan have indvirkning på. Og kommunen arbejder meget langsomt. Det har jeg hørt mange sige, at de arbejder meget hurtigere end kommunen. De skal sidde dér nogle folk, så skal de lige holde nogle møder og en masse ting skal gå op, hvor folk hernede har det lidt mere do it yourself agtigt. Interviewer: Det er også klart når man står med jorden i hånden ik? Jeg kan forestille mig med kommunen, at der er nogle ting der skal godkendes og.. Emil: Helt klart. Interviewer: Fedt. Perfekt. Emil: Kan I bruge det? helt sikkert, det er helt perfekt. Tusind tak for hjælpen, Emil. 10