Hvordan varetager sygeplejersker patienternes perspektiv i indlæggelsessamtaler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan varetager sygeplejersker patienternes perspektiv i indlæggelsessamtaler"

Transkript

1 62 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr Hvordan varetager sygeplejersker patienternes perspektiv i indlæggelsessamtaler How do nurses take the patient perspective at hospital admission ORIGINALARTIKEL uu This article is based on a study of the communication between the patient and the nurse during their conversation at the admission to hospital. The purpose of the study was to capture the patient perspective in current clinical practice. Data consisted of video recordings of the conversations as well as the subsequent interviews with both patients and nurses. The present article is based primarily on these interviews investigating the experiences and intentions of nurses and patients concerning their conversations at the admission to hospital; the experiences and intentions are put into perspective with findings from the video analyses. The conclusion is that there seemed to be a divergence between the intentions of the nurse and the experiences and reflections of the patients in the light of what took place in the video recordings. Keywords: Collaboration, communication, conversation at hospital admission, nurse-patient interaction, patient perspective. Lene Lerbech Sørensen og Karen Møller Baggrund Artiklen tager afsæt i et udviklingsprojekt, gennemført i perioden Projektet var initialt forankret i det teoretiske og kliniske rum og havde fokus på at undersøge, hvordan patientperspektivet blev varetaget i aktuel klinisk praksis. Baggrunden for projektets forankring i begge rum var at bidrage til refleksioner over og udvikling af klinisk praksis, med henblik på at såvel klinisk som teoretisk uddannelse kan øge den faglige kvalitet i professionsudøvelse, jf. Bekendtgørelseskrav (1). Egne erfaringer med studerende i teoretisk undervisning er, at studerende har svært ved at medtænke og integrere patientens perspektiv i den teoretiske og kliniske praksis. Indlæggelsessamtaler blev i 1980 erne beskrevet som planlagt med den hensigt at igangsætte en udveksling af betydningsfulde budskaber som fundament for et videre samarbejde mellem sygeplejerske og patient med henblik på patientens pleje- og behandlingsforløb (2,3). Til trods for at sygeplejen har gennemgået en stor udvikling siden 1980 erne i kraft af bl.a. samfundsmæssig og teknologisk udvikling, har indlæggelsessamtaler overlevet som et væsentligt element. Samtalen kan ses som et grundlag for etablering af en mellemmenneskelig kontakt, hvor sygeplejersker initialt gives mulighed for at foretage en dataindsamling med henblik på at vurdere patienters behov for individuel sygepleje (4,5). I 2010 var der 1,2 mio. indlæggelser (6). Aktuelt er der samfundsmæssigt et tiltagende krav og ønske om at medtænke patienternes perspektiv i sundhedsvæsenet med henblik på at understøtte patientens selvbestemmelsesret (7-10). Desuden har det vist sig, at patientinddragelse har en positiv betydning for komplians og patienttilfredshed (7,10). Der foreligger anbefalinger om, at sundhedspersonalet skal gøre systematisk brug af patienternes viden, erfaringer og ressourcer i det enkelte patientforløb og se patienten som en ligeværdig partner (9). Patienterne skal støttes i at indgå i dialogen og fremlægge spørgsmål (10). Endelig forventer patienter at blive mødt som in-

2 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr dividuelle personer med egne behov, ønsker og forventninger til sundhedsvæsenet (7). Der stilles således krav til sygeplejersker om at besidde evne og kompetence til at etablere kontakt og kommunikere med patienter. Kommunikation er en fundamental del af sygepleje, og udvikling af et positivt sygeplejerske-patient-forhold er centralt for, at der kan ydes sygepleje af høj kvalitet (11). Kommunikation i sygeplejerske-patient-relationer involverer mere end blot transmission af informationer, således også overførsel af følelser og genkendelse og accept af disse (12). I Danmark er der siden 1980 erne skrevet få artikler om indlæggelsessamtaler, som bygger på pilotundersøgelser (2,13). Vores systematiske litteratursøgninger har vist, at der internationalt foreligger få undersøgelser med fokus på sygeplejeskepatient-kommunikation i relation til indlæggelsessamtaler. I en hollandsk kvalitativ undersøgelse med anvendelse af skuespillere i patientrollen fandt man, at sygeplejerskers kommunikation overvejende var fokuseret på instrumentelle aspekter af informativ art, og at kommunikation om følelsesmæssige aspekter mere omfattede et generelt end et patientcentreret fokus. Patienternes perspektiv vedrørende emotionelle aspekter fik ikke tilstrækkelig opmærksomhed (14). I et engelsk kvalitativt studie fandt man, at sygeplejersker opfattede sygeplejepraksis i relation til indlæggelsessamtaler som en form for et bureaukratisk rutinearbejde, til trods for rekommandationer om at disse samtaler skulle omfatte patientcentrede vurderinger som indgangsport for et terapeutisk sygeplejerske-patient-forhold (5). Indlæggelsessamtaler er hyppige og har en central funktion i et indlæggelsesforløb. Der er krav og anbefalinger om at tage afsæt i patientens perspektiv, og der er begrænset viden om kommunikation specifikt knyttet til indlæggelsessamtaler. Derfor var det særlig relevant at foretage en undersøgelse med fokus på, hvorledes patientperspektivet blev varetaget i den kommunikation, der udspillede sig mellem patienter og sygeplejersker i indlæggelsessamtaler. Undersøgelsen fandt sted i et større kirurgisk sengeafsnit på et universitetshospital. Formålet med undersøgelsen Formålet med undersøgelsen var at konstruere viden om patient-sygeplejerske-kommunikationen i indlæggelsessamtaler ud fra et samhandlingsperspektiv, et patientperspektiv og et sygeplejerskeperspektiv med fokus på, hvordan sygeplejersken varetager patientens perspektiv. Metode Undersøgelsesspørgsmål og design Undersøgelsen tog afsæt i følgende undersøgelsesspørgsmål: i) Hvilke budskaber udveksler patienten og sygeplejersken? Hvordan udveksles disse med særligt fokus på, hvordan sygeplejersken modtager og udforsker patientens budskaber? ii) Hvilken betydning tillægger henholdsvis patienten og sygeplejersken indlæggelsessamtalen? Der blev anvendt en kvalitativ forskningsmetodisk tilgang. Intentionen var at være undersøgende og få viden om og indsigt i det samspil og den kommunikation, der kom til udtryk i indlæggelsessamtalerne for derigennem at opdage nye dimensioner på de fænomener, der udspiller sig (15). Undersøgelsens samlede empiriske datamateriale omfattede seks videooptagelser af indlæggelsessamtaler mellem en patient og en sygeplejerske, samt i alt 12 interview, fordelt på seks interview af patienter og seks interview af sygeplejersker. Såvel patienter som sygeplejersker havde medvirket i videoerne. Interviewene blev foretaget umiddelbart efter videooptagelserne, hvor først patienterne blev interviewet, dernæst sygeplejerskerne. Videooptagelser blev anvendt til at afdække samhandlingsperspektivet i indlæggelsessamtalen, da de sikrede, at interaktionen kunne identificeres mere konkret end båndoptagelse alene. Samtidig gav de undersøgerne mulighed for til stadighed at vende tilbage til den dynamiske dimension mellem parterne, hvor delene kunne identificeres i lyset af helheden og omvendt (16).

3 64 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr Interview blev foretaget for at afdække såvel patientperspektivet som sygeplejeperspektivet på indlæggelsessamtalen. Deltagerne fik herved mulighed for at uddybe, hvad de tillagde af betydning i samtalen. Alle interviewene blev optaget på en voicerecorder og transskriberet af en sekretær med særlige kompetencer i transskription. Videooptagelser og interview fandt sted inden for to uger i Videooptagelser og interview blev foretaget i en ligelig fordeling mellem undersøgerne. Videooptagelserne varede ca minutter og sygeplejerskerne talte % af den samlede tid. Optagelserne foregik dels i en personalestue, dels i et depotrum/mødelokale. Under optagelserne var der en undersøger til stede i rummet med et videokamera. Interviewene varede ca minutter og foregik i dels depotrum/mødelokale, dels i andre lukkede rum i afdelingen. Undersøgerne bar uniform i forbindelse med både videooptagelserne og interviewene ud fra et ønske om at være en del af den sundhedsfaglige kontekst. Seks sygeplejersker M/K mellem 25 og 57 år, som havde været i afdelingen fra ½-12 år, deltog. Etiske overvejelser Afdelingssygeplejersken i den undersøgende afdeling blev orienteret om undersøgelsen, hvorefter hun informerede og mundtligt forespurgte personalet, om de ville deltage. Patienterne, der opfyldte inklusionskriterierne fik på indlæggelsesdagen udleveret skriftligt materiale om undersøgelsen, og blev derefter forespurgt om deltagelse af en afdelingssekretær/sygeplejerske fra afdelingen. Samtlige informanter underskrev en samtykkeerklæring, hvori var nævnt, at de til enhver tid kunne trække sig fra undersøgelsen, samt at deres bidrag ville blive behandlet anonymt. Undersøgelsen var godkendt af Datatilsynet, og Lokal Etisk Komité accepterede undersøgelsen i dens form. Informanter og inklusionskriterier Følgende inklusionskriterier blev anvendt i relation til informanterne: Patienterne skulle være indkaldt til en planlagt operation med efterfølgende indlæggelse af ca. en uges varighed, og de skulle være i en situation, hvor sygdomstilstanden forventedes at have eller få betydning for deres aktuelle og fremtidige livssituation. Endelig skulle de tale og forstå dansk. Seks kvindelige patienter mellem 40 og 66 år opfyldte inklusionskriterierne og deltog. Undersøgelsen blev udført inden for to uger, hvorfor tidsaspektet havde betydning for, hvilke patienter der blev inkluderet. Med hensyn til sygeplejerskerne var det eneste inklusionskriterium, at de skulle have været i afdelingen i min. ½ år. Analyse af videoer og interview Analyse af såvel videoer som interview blev foretaget med afsæt i Steiner Kvales metodiske tilgang: meningsanalysen (15). Analysen foregik gennem meningskondensering, kategorisering og strukturering. Meningsanalysen omfatter ifølge Kvale: 1) Selvforståelsesniveau, 2) Kritisk common-sense niveau, 3) Teoretisk forståelsesniveau (ibid.). På selvforståelsesniveauet blev informanternes egen forståelse af mening med udsagnene sammenfattet i kondenserede formuleringer. På kritisk common-sense niveau gik fortolkningen videre til at også at omfatte en bredere forståelse end den, informanterne bragte frem. Tredje fortolkningsniveau, teoretisk forståelse af interview, fremgår i denne artikel i diskussionsafsnittet. Undersøgernes teoretiske forforståelse er forankret i en systemteoretisk forståelse af kommunikation, hvilket betyder, at alt, hvad vi fore-

4 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr tager os, har en kommunikativ betydning i et sammenhængende system. En forbundenhed af betydninger og afhængighed, hvor en påvirkning ét sted kan få betydning et andet sted. Kommunikationen omfatter således såvel et indholds- som et forholdsaspekt (17,18). Udveksling af informationer foregår i en gensidig proces, hvor kommunikationsdeltagerne gennem en cirkulær proces gensidigt påvirker hinanden via feedback. Så ud over at kommunikation rummer et indhold, et hvad, er måden vi kommunikerer på, herunder tonefald, kropsholdning, mimik etc., af betydning for såvel indholdet som forholdet. Forståelse af en given situation bestemmes ifølge Bateson i en selvreferentiel dimension og har betydning for perceptionen og dermed, hvilke nedslagspunkter vi opfanger i samspillet, dvs. hvordan vi punktuerer og konstruerer verden (17). Kontekst, i betydningen sammenhæng, er tillige et centralt aspekt og henviser til, at enhver kommunikation må forstås i den fysiske, sociale, temporale og kulturelle sammenhæng, hvori den foregår (18,19). Videomaterialet blev analyseret med afsæt i det første undersøgelsesspørgsmål af undersøgerne, der indledningsvis hver for sig analyserede de samme to tilfældigt udvalgte videoer med afsæt i systemteorien om budskab, cirkularitet, feedback og kontekst (18). Materialet blev således opdelt efter disse fokuspunkter og analyseret ud fra et selvforståelses- og kritisk common-sense niveau. Herved blev det sygeplejefaglige indhold, patientens og sygeplejerskens indbyrdes forhold og den kontekst, samtalen udspillede sig i, afdækket. De områder i samtalen, hvor der var overensstemmelse mellem undersøgeres nedslagspunkter, blev herefter udvalgt til en nøjere granskning. I denne proces fremstod feedbackmekanismen centralt hos undersøgerne som et område, hvor der i den professionelle samtales naturlige cirkularitet var sekvenser, hvori der var sprækker i samtalen. Sprækkerne blev defineret som de steder i samtalen, hvor patienter eksplicit eller implicit stillede spørgsmål til sygeplejerskerne, og hvor disse enten ikke svarede på spørgsmål eller ikke responderede med en forventet faglighed i relation til aktuelle og potentielle sygeplejefaglige problemstillinger samt ikke udforskede patienternes udtryk (20). Denne analyse dannede grundlag for en fornyet analyse af samtlige videoer, og ved meningskondensering af de seks videoer fremkom sluttelig to hovedtemaer: 1) Patientens perspektiv inkluderes ikke, og patienten og sygeplejersken når ikke en fælles sagsafklaring, og 2) sygeplejersken informerer og forklarer på et generelt niveau, hun giver patienten mange oplysninger vedrørende rutiner, procedurer samt fagspecifikke forhold med en samtidig betoning af den medicinske logik (ibid.). I forbindelse med interviewene blev der benyttet en temaguide, der havde afsæt i de systemteoretiske grundbegreber om kommunikation: forhold og indhold og kontekst. Temaguiden, der var pilottestet forud for undersøgelsen, udgjorde en ramme for de spørgsmål, der blev stillet og udvalgt ud fra et ønske om at skabe en balance mellem en teoretisk og en dynamisk dimension (15). Det udmøntede sig i en vis styring af de områder, der havde sammenhæng med den overordnede problemstilling. Processen med udformningen af guiden gav de undersøgende en forståelse og klarhed, som medførte en vis ensartethed i forhold til, hvad der skulle spørges om i interviewene. Samtidig rummede guiden en åbenhed i relation til den interviewede, så vedkommendes perspektiv kunne fremkomme. Analysen af interviewene tog afsæt i undersøgelsesspørgsmål nr. 2 og var opdelt således, at først blev patientinterviewene analyseret, dernæst sygplejerskeinterviewene. Metodisk skete dette med afsæt i Kvales meningsanalyse på et selvforståelsesniveau og et kritisk commonsense niveau. Gennem kondenseringen fremkom to temaer fra hver interviewgruppe, som præsenteres i resultatafsnittet. Der tages afsæt i resultater fra interview med sygeplejerskerne og disse udfoldes sammen med resultater fra interview med patienter. Resultater fra videoanalysen inddrages fortløbende for at tydeliggøre såvel

5 66 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr sygeplejerske- som patientperspektiver i samspil med samhandlingsperspektivet. Resultater Analysen af interview med såvel sygeplejersker som patienter viste følgende to hovedtemaer hos hver gruppe: Tema 1) Sygeplejersker Første møde er betydningsfuldt, Tema 2) Patienter At blive set, hørt og mødt som personer Flere af sygeplejerskerne fremhævede i interviewet, at formålet med indlæggelsessamtalen var, at patienterne skulle føle sig trygge, samt at det første møde med patienten havde betydning for et videre samarbejde. Måden, hvorpå sygeplejerskerne forberedte sig, inden de modtog patienterne, var bl.a. at læse eller skimme lægejournalen, og/eller det spørgeskema, patienterne havde udfyldt inden indlæggelsen. Andre fremhævede, at patienternes alder, køn og erhverv var styrende for, hvordan mødet og samtalen blev grebet an. Som led i at patienterne skulle føle sig trygge, var sygeplejerskerne bevidste om at byde dem velkommen, hilse, give hånd og flere sygeplejersker var opmærksomme på at undgå, at patienterne fik for meget ventetid. Flere sygeplejersker var opmærksomme på at fremstå kompetente og gentage, at patienterne endelig måtte spørge, hvis der var noget, de var usikre på. I interviewet udtrykte flere patienter, at det havde stor betydning for dem, at sygeplejerskerne i afdelingen oplyste dem om eventuel ventetid. Det værste for dem var, hvis sygeplejersken ikke interesserede sig for dem, og hvis de i timevis blev overladt til sig selv, uden at vide hvad der skulle ske. Det var derfor vigtigt for dem, at sygeplejersken ved deres ankomst til afdelingen bød dem velkommen og oplyste om eventuel ventetid. For patienterne betød det, at de oplevede sig set og ventet, hvorfor de accepterede evt. ventetid. For nogle patienter medførte denne information, at deres nervøsitet blev mindsket, og at de ikke følte sig som et nummer i rækken. Flere sygeplejersker fortalte, at deres førstehåndsindtryk af patienten var centralt. Her dannede de sig et indtryk af, om patienten fx var nervøs, trist, usikker etc. Til trods herfor undlod de at tale med patienterne herom. En sygeplejerske reflekterede under interviewet over, at hun ikke fik spurgt ind til sine iagttagelser. Nogle af sygeplejerskernes forklaringer på dette fravalg var, at de vurderede, at de primært skulle hjælpe patienterne med det, de var henvist for et operativt indgreb. Analyseresultaterne af videoer understøttede, at sygeplejerskerne ikke udforskede deres antagelser i mødet med patienterne. Herved afskrev de sig muligheden for at få et nærmere kendskab til patienten. I andre situationer foretog nogle sygeplejersker egne konklusioner om patienterne, som ikke nødvendigvis stemte overens med det, patienterne fortalte i interviewene. For eksempel var der en patient, der foretrak at tage hjem til natten, da der ikke var en ledig stue. Hvis hun blev i afdelingen om natten, skulle hun sove i opholdsstuen, hvilket hun ikke havde lyst til. Hun udtrykte det således: Så syg er jeg jo heller ikke jeg vil ikke optage pladsen for nogen. I interviewet med den implicerede sygeplejerske gav denne udtryk for, at den pågældende patient var nervøs og derfor havde travlt med at komme hjem. Vigtigheden af det første møde og at patienterne skulle føle sig trygge, omhandlede for flere sygeplejersker at få kontakt med patienterne, så de kunne åbne sig for sygeplejerskerne. Derfor benyttede flere af dem sig af smalltalk for at få patienterne til at slappe af. I tillæg gav det sygeplejerskerne mulighed for at give patienterne et indtryk af dem som sygeplejerske. Sygeplejerskerne så patienternes oplevelse af tryghed som væsentligt for et videre samarbejde, herunder at de kunne følge op på forhold omkring patienterne. Aspekter vedrørende patienternes psykosociale forhold fravalgte sygeplejerskerne imidlertid at nedskrive. De videregav blot dette mundtligt til kolleger, såfremt de vurderede, at informationen

6 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr var vigtig. En sygeplejerske begrundende dette med, at hun syntes, det måtte være ubehageligt for patienter at vide, at der eksisterede papirer, hvori der var nedfældet noget om én. Til trods for sygeplejerskernes ønske om, at patienterne skulle føle sig trygge, var der i videooptagelserne et eksempel, hvor en sygeplejerske åbenlyst fortalte, hvordan patientsikkerheden kunne være i fare. Én patient fik at vide, at hun af patientsikkerhedsmæssige årsager ikke måtte anvende mobiltelefon ifølge afdelingens procedurer. Samtidig forklarede sygeplejersken eksplicit, at denne procedure ikke blev overholdt, idet hun fortalte patienten, at de fleste patienter anvendte mobiltelefon under indlæggelsen. Herved medvirkede sygeplejersken således indirekte til, at patientsikkerheden ikke blev overholdt. Sygeplejerskerne anvendte op til en halv time på at forberede sig på indlæggelsessamtalen og minutter på selve samtalen. To af dem var klar over, at de ikke fik mere med patienten at gøre i kraft af afdelingens arbejdstilrettelæggelse, og to af dem var ikke klar over, i hvilket omfang de fortsat skulle samarbejde med patienterne. Kun to sygeplejersker var klar over, at indlæggelsessamtalen medførte et samarbejde fremadrettet. Flere patienter pegede i interviewene på, at de ønskede at møde den samme sygeplejerske næste dag, når de skulle opereres, eller på et senere tidspunkt i deres indlæggelse. Dette ville gøre det lettere og mere trygt for dem at opsøge sygeplejersken og afklare tvivl, uden at de følte, de kom til ulejlighed. Hvis ikke de mødte en person, de i forvejen kendte, gav de udtryk for, at de derved kunne opleve sig alene og være i tvivl om, hvem de skulle henvende sig til. Tema 3) Sygeplejersker At give og få informationer, Tema 4) Patienter At bevare kontrol Sygeplejerskerne så formålet med indlæggelsessamtalen, som at patienterne bl.a. skulle føle sig trygge. Til at indfri dette lagde sygeplejerskerne meget vægt på, at patienterne skulle have information i relation til den planlagte operation, herunder præ- og postoperative aspekter. For nogle af dem var det vigtigt, at de fremstod sikre som fagpersoner, ved eksempelvis at vise patienterne, at de vidste mange detaljer om, hvad der skulle ske præ- og postoperativt. En sygeplejerske udtrykte det således: Der er en pakke, som jeg bliver nødt til at fortælle patienterne som de bliver nødt til at forstå. Af videoanalyserne fremgik det, at sygeplejerskerne generelt informerede patienterne ud fra en institutions- og behandlerlogik. Der blev givet mange forklaringer vedrørende procedurer og rutiner i relation til den forestående operation. I en del af informationsstrømmen indgik oplysninger om sygehusets, afdelingens og lægers arbejdsgange. Eksempelvis var der en patient, som ønskede at kende sit operationstidspunkt. Denne patient fik en lang og minutiøs forklaring på, hvilke arbejdsgange operationshenvisningen skulle igennem, hvem der bestemte, hvordan det foregik, og hvornår beskeden om operationstidspunktet kom retur til den konkrete afdeling. Efter den lange udredning fortalte patienten, at hendes ønske omhandlede aflevering af børn i institution på operationsdagen. Patientens ønsker i situationen blev ikke udforsket og medtænkt, da patienten ikke fik besked om, i hvilket omfang de professionelle kunne tage hensyn til hendes konkrete ønske eller ej. Patienten blev derfor ikke mødt og udforsket på sine præferencer, hvorved hendes perspektiv ikke blev inkluderet. Ifølge interview med patienterne fremgik det, at alle patienterne tidligere havde været indlagt, nogle op til flere gange, hvorfor det kunne antages, at de havde et forhåndskendskab til hospitalets arbejdsgange. Af patientinterviewene fremgik det, at enkelte patienter oplevede, at de givne informationer var lange og for omfattende, og at de var bange for ikke at kunne huske al informationen. En enkelt patient gav udtryk for, at hun derfor savnede, at sygeplejersken havde lavet en opsummering. Nogle af patienterne udtrykte, at det, der var væsentligt for dem, var, hvor lang indlæggelsestid og sygeperiode, de kunne forvente af hensyn til såvel deres familie- som arbejdsliv. Deres ønsker kunne være et udtryk for, at de derved kunne bevare

7 68 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr en vis kontrol i relation til egen situation. Ifølge videooptagelserne forholdt sygeplejerskerne sig generelt ikke til, hvilken betydning patientens indlæggelse havde for familie- og arbejdslivet, idet de ikke stillede spørgsmål desangående. De oplysninger, som generelt var vigtige for sygeplejerskerne at få fra patienterne, omhandlede ifølge interviewene ofte at høre om patienters forhistorie i relation til det sygdomsmæssige med fokus på fysiologiske data, herunder om de fik medicin. Desuden informationer af praktisk art fx navn, tlf. nr., boligforhold, civilstand, pårørende og lignende. Spørgsmålene blev ifølge videooptagelserne ofte stillet som lukkede spørgsmål. Flere sygeplejersker gav udtryk for, at det var vigtigt for dem at give plads til, at patienterne fik mulighed for at stille spørgsmål i samtalen. Ifølge videoanalysen fremgik det imidlertid, at dette skete afslutningsvis, og ofte således: har du ellers noget, du vil spørge om? Dette spørgsmål blev stillet, uagtet om patienter havde stillet få eller ingen spørgsmål undervejs i samtalen. Patientperspektivet så derved ud til at blive et appendiks og sekundært til samtalen frem for et primært udgangspunkt for samtalen. Måden, sygeplejerskerne fik oplysninger om patienterne på, varierede. Denne variation blev forklaret ud fra deres individuelle erfaringer, herunder hvordan de enten selv havde lært, fx fysiologiske refleksioner fra isse til tå, eller erfaret og forestillede sig, hvordan patienterne gerne ville informeres. Det blev således tydeligt, at sygeplejerskerne ikke anvendte en fælles guide eller referenceramme for indlæggelsessamtaler, men i stedet var styret af en egen logik knyttet til erfaringer, som ikke nødvendigvis var patientfokuseret. Diskussion Undersøgelsens begrænsning er, at der er foretaget seks videooptagelser med efterfølgende seks interview med henholdsvis de deltagende patienter og sygeplejersker, i alt 12 interview. På trods af undersøgelsens begrænsede antal informanter, er der frembragt nuancerede beskrivelser i kraft af, at undersøgelsen havde tre perspektiver, et samhandlings-, et patient- og et sygeplejerskeperspektiv på indlæggelsessamtaler. Da mætningspunktet ikke blev opnået, kan undersøgelsen blive kvalificeret ved et større antal videooptagelser og efterfølgende interview (15). Dermed vil der være mulighed for at frembringe yderligere ny indsigt. Undersøgernes tilstedeværelse under interview og videooptagelser samt valg af at være iført uniform antages at have haft indflydelse på de aktuelle situationer (ibid.). Klædedragten knytter sig til hospitalskonteksten, og patientinformanterne kan således have identificeret os som værende en del af den kontekst, vi spørger til, og dermed undladt at give fyldestgørende svar i kraft af deres afhængighed af hjælp under den konkrete indlæggelse. Det kan ses som en styrke, at vi har været to undersøgere, idet materialet er analyseret hver for sig med efterfølgende gensidig kritik på analyserne. Derved er materialet kontinuerligt blevet valideret og kvalificeret (ibid.). Formålet med undersøgelsen var at konstruere viden om patient-sygeplejerske-kommunikationen i indlæggelsessamtaler ud fra et samhandlings-, et patient- og et sygeplejerskeperspektiv med fokus på, hvordan sygeplejersken varetager patientens perspektiv. Interviewresultaterne viste bl.a., at sygeplejerskerne så det første møde med patienterne som betydningsfuldt. Resultaterne syntes at afspejle, at indholdet af, hvad der blev talt om, og måden, der blev talt på, foregik på sygeplejerskens præmisser og ud fra hendes dagsorden. Flere sygeplejersker udtrykte, at de benyttede sig af smalltalk i den indledende fase af indlæggelsessamtalen og/eller under samtalen. Nogle af dem fravalgte fx at udforske deres førstehåndsindtryk af patienterne i form af iagttagelser om, at de fx var triste, nervøse eller usikre. En sygeplejerske henviste som forklaring herpå til, at fokus var det operationelle indgreb. Andre forklaringer kunne være, at sygeplejerskerne var usikre på at tale med patienterne om

8 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr emotionelle aspekter. Kruijver et al. fandt i deres undersøgelse, at sygeplejersker ikke aktivt udforskede og undersøgte patienters følelser knyttet til sygdom og lidelse. Kommunikation om emotionelle aspekter var således begrænset, hvorfor sygeplejerskerne ikke blev opmærksomme herpå (14). Undladelsen af at tale om følelsesmæssige aspekter kunne omhandle en beskyttelse af sig selv, eller at det ikke er en del af afdelingens kultur i mødet med patienterne. Omvendt kunne deres tilgang med smalltalk være et udtryk for at skabe en kontakt og atmosfære, hvor patienterne kunne slappe af og derigennem fremkomme med dét, der måtte bekymre dem. Der var andre eksempler på mangel på udforskning i relation til, hvad patienterne følte og tænkte, fx hvor en patient ønskede at tage hjem for natten fremfor at sove i dagligstuen som tilbudt. Her konkluderede den involverede sygeplejerske, at patienten virkede nervøs, og derfor havde travlt med at komme hjem. For den pågældende sygeplejerske kan denne konklusion have betydning for, hvordan hun efterfølgende ser og møder patienten, og såfremt hun deler sin konklusion med sine kolleger, kan dette tilsvarende få betydning. Det, sygeplejersken eventuelt videregiver, er således styret af egne logikker og forforståelse, og det er uden mulighed for patienten at korrigere eventuelle fejlopfattelser. Det er ikke ukendt, at sygeplejersker enten foretager egne konklusioner eller konstruerer egne fortællinger om patienter på baggrund af egne subjektive forforståelser af patienten (12,21). Ideelt set er forudsætningen for at indsamle relevante og valide informationer med henblik på at foretage en vurdering en effektiv og hjælpsom kommunikation og interaktion (5). Resultaterne fra herværende undersøgelse viste, at den kliniske virkelighed tog sig anderledes ud. Zoffmann fandt i sin forskning bl.a., at sygeplejersken har begrænset eller ingen viden om den pågældende patients liv, med den konsekvens, at muligheden for fælles problemløsning reduceres (22). En konkluderende eller manglende undersøgende tilgang med fravær af nysgerrighed og åbenhed til patienter kan bevirke, at de ikke bliver mødt som individuelle personer, idet patienters viden, erfaringer og ressourcer reduceres som anbefalet (7,9). Sygeplejerskerne betonede det første møde som vigtigt for bl.a. et videre samarbejde med patienterne. Det kan derfor vække forundring, at afdelingens arbejdstilrettelæggelse bevirkede, at sygeplejerskerne måske ikke fremadrettet skulle pleje patienterne, til trods for, at de måske havde ønske herom, et ønske som blev delt af flere patienter. I den sammenhæng synes det problematisk, at sygeplejerskerne ifølge eget udsagn tilsyneladende var selvstyrende i forhold til, hvad de dokumenterede fra indlæggelsessamtalen. I lyset af krav om kontinuitet i patientforløb syntes der at være en diskrepans, idet denne kontinuitet tilsyneladende ikke blev prioriteret særligt højt i afdelingen. Ifølge anbefalinger er arbejdstilrettelæggelse et centralt aspekt ved kontinuitet i sundhedsvæsenet, da det omhandler sammenhæng og kvalitet i patientforløb (7). I flere studier peges der imidlertid på, at hospitalsrutiner eller mangler i fysiske rammer, organisatoriske forhold samt opgaveorienterede sygeplejesystemer kan være forklaring på, at der er forhindringer i at organisere plejen ud fra sygeplejerskers ønsker om kontinuitet i deres pleje (23). For sygeplejerskerne omhandlede tryghed for patienterne bl.a. at give information til og få information om patienterne. Informationen til patienterne omfattede alt det, der vedrørte patienternes præ- og postoperative forløb. Videoanalyserne viste, at der i informationsstrømmen tillige indgik mange oplysninger om sygehusets, afdelingens og lægernes arbejdsgange. Videoanalysen viste desuden, at sygeplejerskerne tilsyneladende primært vægtlagde at give, sekundært at få informationer. Frem for at sygeplejersken mødte patienten der, hvor hun var med informationer relateret til patientens konkrete situation, så det ud som, at patienten blev inviteret ind i sygehuset for at forstå og kende sygehuset som system. Der kan rejses tvivl om patienterne opnåede tryghed ved disse omfattende og generelle in-

9 70 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr formationer, når nogle af dem udtrykte, at informationerne var lange og for omfattende, og at de var bange for ikke at kunne huske dem. Det kan derfor problematiseres, at sygeplejerskerne ikke foretog klare distinktioner imellem, hvilke informationer patienterne havde behov for, og hvilke informationer der kunne opfattes som unødig støj, og som derfor var unødvendige. Ifølge Giddens er denne distinktion vigtig, da der er viden, der kun tilhører professionens indre anliggende, og som patienter ikke skal vide om. En viden, der blot tilhører eksperterne, og derfor må adskilles fra ekspertise. Endvidere kan det have betydning for tillidsforholdet, såfremt patienter bliver inddraget i aspekter, der skulle forblive bag scenen som en del af professionens indre anliggender (24). Et eksempel på sidstnævnte er patienten, der fik at vide, at hun af patientsikkerhedsmæssige årsager ikke måtte anvende mobiltelefon ifølge afdelingens procedurer. Sygeplejerskerne tendens til at give meget information kan have sammenhæng med, at der fra politisk side lægges vægt på og er anbefalinger om medinddragelse af patienten (7,9). Dette kan give anledning til rolleforvirring hos nogle sygeplejersker, idet anbefalingerne kan opfattes som, at patienter skal vide alt. Omvendt kan informationsmængden være et udtryk for en ureflekteret sygeplejerutine. Undersøgelsen viste, at patienternes mulighed for at fremkomme med spørgsmål fandt sted afslutningsvis i samtalerne. Deres perspektiv så derved ud til at blive et appendiks og sekundært til samtalen frem for et primært udgangspunkt. Dette er identisk med en nyere undersøgelse af lægers samspil med patienter, hvori det fremgår, at sundhedspersonalet skal støtte patienter i at stille spørgsmål (10). I lyset heraf kan sygeplejerskernes fremgangsmåde derfor problematiseres. Ej heller er der sammenhæng med De Danske Regioners kvalitetskrav om, at sundhedsvæsenet i højere grad indrettes på at gøre systematisk brug af patienters viden, erfaringer og ressourcer i det enkelte patientforløb (9). I undersøgelsen fremstod sygeplejerskerne som dem, der var aktive og satte dagsordenen i forhold til, hvad der skulle tales om, oftest styret af aspekter knyttet til en medicinsk logik og centreret om vigtige aspekter i forhold til at gøre patienterne klar til operation. Nævnte opgave syntes værende det primære i sygeplejerskens optik. Patienterne syntes derved at være reduceret til overvejende at have en passiv modtagende rolle i at svare på spørgsmål. Sygeplejerskernes strategier og handlemåder synes dog ikke at være enestående. Jones peger i sit studie bl.a. på, at indlæggelsessamtaler og sygeplejerskers håndtering heraf kan anskues som en form for daglig rutine, hvor patienters livserfaringer reduceres til et sæt biomedicinske kategorier. Organisationens krav til de daglige opgaver samt anvendelsen af præformulerede felter om, hvad der skal medtages i indlæggelsessamtaler, er medvirkende hertil (5). Af resultaterne fremgik, at sygeplejerskerne havde en tendens til at indhente informationer hos patienterne om fysiologiske aspekter ud fra deres fokus på den forestående operation. Højskov fandt i sin undersøgelse, at VIPS-modellen var retningsgivende for, hvad der var væsentlig at tale om i indlæggelsessamtaler. Hun konkluderede bl.a., at sygeplejersker anvender indlæggelsessamtalen til at få suppleret eller bekræftet oplysninger fra patienter, som er væsentlige for, at de er klar til den forestående operation (21). Konklusion I undersøgelsen ses der en vis divergens mellem de intentioner, sygeplejersken havde om indlæggelsessamtalen, og patienternes oplevelser og betragtninger, set i perspektiv af hvad der udspillede sig i videooptagelsen. Både patienter og sygeplejersker refererede til tryghed som en faktor, der har betydning ved indlæggelsen, de har dog forskellige perspektiver herpå. Hos patienten er tryghed relateret til at bevare kontrol og blive mødt og respekteret som person, og desuden ønsker de at møde den samme sygeplejerske den følgende dag. Sygeple-

10 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr jersken har de bedste intentioner om det første møde, og de orienterer patienterne om ventetid og afsætter op mod en halv time til indlæggelsessamtalen. Sygeplejerskerne har dog tilsyneladende ikke fokus på kontinuitet som en væsentlig faktor, idet kun en tredjedel af dem var klar over, om de skulle møde den samme patient igen. Sygeplejerskens fokus på patientens tryghed er primært relateret til at give informationer. Informationsstrømmen fra sygeplejersken er knyttet til en institutions- og behandlerlogik omkring det præ- og postoperative forløb, procedurer og rutiner, foruden en viden om sygehuset som system. Desuden har hun ikke en klar sortering af, hvilken information den konkrete patient har behov for. Patienten kan derfor få unødigt lange generelle forklaringer, som vedkommende ikke har behov for. Informationsmåden kan i stedet give oplevelsen af, at patienten inviteres ind i hospitalet med henblik på at kende arbejdsgange og rutiner i sygehussystemet. Sygeplejersken er aktivt styrende i samtalen, og hun konkluderer i flere tilfælde patientens umiddelbare udtryk, hvorved hun ikke får tjekket sine vurderinger, der kan danne grundlag for plejen. Sygeplejersken stiller overvejende lukkede spørgsmål og udforsker ikke patientens følelsesmæssige situation, på trods af indlæggelsessamtaler på op til en halv time. Derved afskærer hun sig fra et nærmere kendskab til patientens viden, erfaringer og ressourcer som grundlag for plejen. Sygeplejerskens individuelle intuition og erfaringer får stor betydning i hendes datakonstruktion, idet sygeplejerskerne ikke har en klar fælles referenceramme at henvise til i relation til indlæggelsessamtalen. Perspektivering Spørgsmålet er, i hvilket omfang der i afdelinger er konsensus om, hvad indlæggelsessamtalerne skal indeholde. Indførelse af en fælles referenceramme i form af en guideline eller klinisk retningslinje, der inkluderer patientperspektivet, vil kunne minimere betydningen af den enkelte sygeplejerskers individuelle skøn og få betydning for den kvalitet, patienter tilbydes. Spørgsmålet er, hvordan sygeplejersker sorterer og prioriterer, hvilke informationer patienter har behov for. Refleksioner over såvel egen rolle som egen kommunikationsstil kan medføre en øget bevidsthed om betydningen af at stille lukkede spørgsmål og afgivning af lange informationsstrømme. Dette kan give grundlag for ændringer, således at kommunikationen kan blive mere dialogisk gennem åbne spørgsmål. Herved vil patienter kunne få en mere aktiv rolle, og samtalen vil få betingelser, der kan inkludere et patientiologisk perspektiv. Spørgsmålet er, hvilken betydning de kulturelle og strukturelle vilkår og rammer, som sygeplejersker er underlagt, har for ovenstående perspektiver? Tak Vi takker sygeplejersker og patienter, der har stillet sig til rådighed for undersøgelsen samt vores kollega, lektor Pia Koustrup, for at have deltaget initialt i undersøgelsen. Efterord Undersøgelsen blev støttet økonomisk af Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus, Aarhus Universitetshospital samt VIA University College. Projektet blev understøttet i Program for professionel praksis og professionsdidaktik, VIA UC og vejledt af ph.d. Eva Just og ph.d. Kirsten Beedholm. Lektor, cand.cur. Lene Lerbech Sørensen Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus, VIA University College Mail:

11 72 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr Lektor, cand.cur. Karen Møller Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus, VIA University College Mail: LITTERATUR 1. Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/ Salling A-L, Vejleskov H. Patienten som samarbejdspartner. København: Dansk Sygeplejeråd; Price B. First impressions: paradigms for patient assessment. J Adv Nurs 1987;12: Rasmussen LV. Sygepleje til en voksen kvinde. I: Sygeplejefag refleksion og handling. Bind II. København: Munksgaard; Jones A. Admitting hospital patients: a qualitative study of an everyday nursing task. Nurs Inquiry 2007;14: Danmarks Statistik, Amtsrådsforeningen, Dansk Sygeplejeråd et al. Patientens møde med sundhedsvæsnet: de mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet. København; Indenrigs- og sundhedsministeriet. Bekendtgørelse af sundhedsloven. (Sundhedsloven). LBK nr. 913 af 13/07/ Danske Regioner: Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen. København: Danske Regioner 2006 (Notat). 10. Sundhedsstyrelsen. Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed. Jacobsen CB, Hjelholt Pedersen V, Albeck K. DSI rapport udgivet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter Jørgensen K. Kommunikation for sundhedsprofessionelle. København: Gads Forlag; McCabe C. Nurse-patient communication: an exploration of patients experiences. J Clin Nurs 2004;13: Jørgensen KM. Indlæggelsessamtaler i sygeplejen anno Klinisk Sygepleje 1997;11: Kruijver IPM, Kerkstra A, Bensing JM, et al. Communication skills of nursing during interactions with simulated cancer patients. J Adv Nurs 2001;34(6): Kvale S. Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag; Fromberg J, Pals P, Schytte P, et al. Fotokommunikation en metode til kortlægning af kultur og værdier på arbejdspladsen. København: Frydenlund; Hermansen M, Løw O, Petersen V. Kommunikation og samarbejde et teoretisk perspektiv. København: Alinea; Ølgaard, B. Kommunikation og økomentale systemer en introduktion til Gregory Batesons forfatterskab. København: Akademisk Forlag; Nielsen M, Rom G (red.). Perspektiver på kommunikation i sundhedsfaglige professioner. København: Munksgaard; Møller K, Lerbech L. Professionsdidaktiske refleksioner på baggrund af undersøgelse af kommunikation i indlæggelsessamtaler i klinisk praksis. I: Beedholm K, Greve C (red.). Professionsdidaktik et særligt anliggende for professionshøjskolerne? Århus: VIASYSTIME; 2010, p Højskov IE. Sygeplejerskens fortælling om patienten til kolleger. Fra indlæggelsessamtale til sygeplejedokumentation. Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet nr. 194/ Zoffmann V, Kirkevold K. Liv versus sygdom i vanskelig diabetesomsorg. Klinisk Sygepleje 2009;23: Grum MN. Sygeplejerske-patient-samarbejde en litteraturbaseret oversigt. Klinisk Sygepleje 2008;22: Giddens, A. Modernitetens konsekvenser. København: Hans Reitzels Forlag: 1994.

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Juridiske retningslinjer for prøver Indhold Retningslinjer for deltagelse eller inddragelse af patienter i interne kliniske prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen Odense... 3 Retningslinjer

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. December 2015

Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. December 2015 Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus December 2015 INDHOLD 1 Dimittendundersøgelse 2015 3 1.1 Metode 3 2 Dimittendernes vurdering af deres uddannelse 3 2.1 Overordnet vurdering

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før

Læs mere

Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse

Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse DASYS Dokumentationskonference 29.-30. september 2016 Dokumentationspraksis mellem faglighed og teknologi Kim Jacobsen. Lektor, it-vejleder. VIA University

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger VEJLE SYMPOSIER 2016 Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger Karina Dahl Steffensen Overlæge, ph.d., lektor, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus en del af Sygehus Lillebælt

Læs mere

Patientdeltagelse hvorfor og hvordan?

Patientdeltagelse hvorfor og hvordan? Patientdeltagelse hvorfor og hvordan? Klinisk sygeplejespecialist Jane Færch Iskæmifunktionen Kardiologisk Medicinsk klinik, Hjertecentret, RH Sygeplejefagdag 2011 Hospitalsenheden Vest Sundhedspolitisk

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske

Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Jeg er ansat som sygeplejerske på hjertemedicinsk afd. B3, Århus Universitetshospital,

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt

Idéoplæg til Bachelorprojekt Idéoplæg til Bachelorprojekt Udfyldes af praksis/forsknings- og udviklingsmiljø Oplægget er tænkt med afsæt i følgende professioner: Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus

Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus 1 Refleksion som et læringsredskab Refleksion betyder egentlig tilbagekastning! Det vil sige, at du tankemæssigt vender tilbage til noget, der er

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb Forløb for modul 11 og 12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb 01-09-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

NOTAT. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Sygeplejerskeuddannelsen, VIA Sundhed Side 1 af 9

NOTAT. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Sygeplejerskeuddannelsen, VIA Sundhed Side 1 af 9 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne udføre

Læs mere

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg?

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Artikel Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Marie Morley Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling

Læs mere

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 12 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 12 SELVSTÆNDIG

Læs mere

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Grundlæggende klinisk virksomhed Tema: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Modulet

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Klinisk periode Modul 6

Klinisk periode Modul 6 Klinisk periode Modul 6 4. Semester Ortopædkirurgisk ambulatorium SVS, Grindsted 1 Velkommen som 6. modul studerende Vi vil gerne byde dig velkommen som sygeplejestuderende. De næste sider skal ses som

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for akut indlagte patienter på Reumatologisk Afdeling U Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Undersøgelse af besøgstider på danske sygehuse 2017

Undersøgelse af besøgstider på danske sygehuse 2017 Undersøgelse af besøgstider på danske sygehuse 2017 Besøgstid Du er altid velkommen til at besøge dine pårørende eller venner på Sygehus Danmark. Som udgangspunkt er du velkommen, når det passer bedst

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

RAPPORT OM FORVALTNINGSMÅL

RAPPORT OM FORVALTNINGSMÅL E F T E R S K O L E N H E L L E RAPPORT OM FORVALTNINGSMÅL SKOLEÅRET 2012-2013 Effektundersøgelse gennemført d. 13. - 15 november 2012 INDLED NING Efterskolen Helle er en selvejende institution, der driver

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere