Hvordan varetager sygeplejersker patienternes perspektiv i indlæggelsessamtaler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan varetager sygeplejersker patienternes perspektiv i indlæggelsessamtaler"

Transkript

1 62 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr Hvordan varetager sygeplejersker patienternes perspektiv i indlæggelsessamtaler How do nurses take the patient perspective at hospital admission ORIGINALARTIKEL uu This article is based on a study of the communication between the patient and the nurse during their conversation at the admission to hospital. The purpose of the study was to capture the patient perspective in current clinical practice. Data consisted of video recordings of the conversations as well as the subsequent interviews with both patients and nurses. The present article is based primarily on these interviews investigating the experiences and intentions of nurses and patients concerning their conversations at the admission to hospital; the experiences and intentions are put into perspective with findings from the video analyses. The conclusion is that there seemed to be a divergence between the intentions of the nurse and the experiences and reflections of the patients in the light of what took place in the video recordings. Keywords: Collaboration, communication, conversation at hospital admission, nurse-patient interaction, patient perspective. Lene Lerbech Sørensen og Karen Møller Baggrund Artiklen tager afsæt i et udviklingsprojekt, gennemført i perioden Projektet var initialt forankret i det teoretiske og kliniske rum og havde fokus på at undersøge, hvordan patientperspektivet blev varetaget i aktuel klinisk praksis. Baggrunden for projektets forankring i begge rum var at bidrage til refleksioner over og udvikling af klinisk praksis, med henblik på at såvel klinisk som teoretisk uddannelse kan øge den faglige kvalitet i professionsudøvelse, jf. Bekendtgørelseskrav (1). Egne erfaringer med studerende i teoretisk undervisning er, at studerende har svært ved at medtænke og integrere patientens perspektiv i den teoretiske og kliniske praksis. Indlæggelsessamtaler blev i 1980 erne beskrevet som planlagt med den hensigt at igangsætte en udveksling af betydningsfulde budskaber som fundament for et videre samarbejde mellem sygeplejerske og patient med henblik på patientens pleje- og behandlingsforløb (2,3). Til trods for at sygeplejen har gennemgået en stor udvikling siden 1980 erne i kraft af bl.a. samfundsmæssig og teknologisk udvikling, har indlæggelsessamtaler overlevet som et væsentligt element. Samtalen kan ses som et grundlag for etablering af en mellemmenneskelig kontakt, hvor sygeplejersker initialt gives mulighed for at foretage en dataindsamling med henblik på at vurdere patienters behov for individuel sygepleje (4,5). I 2010 var der 1,2 mio. indlæggelser (6). Aktuelt er der samfundsmæssigt et tiltagende krav og ønske om at medtænke patienternes perspektiv i sundhedsvæsenet med henblik på at understøtte patientens selvbestemmelsesret (7-10). Desuden har det vist sig, at patientinddragelse har en positiv betydning for komplians og patienttilfredshed (7,10). Der foreligger anbefalinger om, at sundhedspersonalet skal gøre systematisk brug af patienternes viden, erfaringer og ressourcer i det enkelte patientforløb og se patienten som en ligeværdig partner (9). Patienterne skal støttes i at indgå i dialogen og fremlægge spørgsmål (10). Endelig forventer patienter at blive mødt som in-

2 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr dividuelle personer med egne behov, ønsker og forventninger til sundhedsvæsenet (7). Der stilles således krav til sygeplejersker om at besidde evne og kompetence til at etablere kontakt og kommunikere med patienter. Kommunikation er en fundamental del af sygepleje, og udvikling af et positivt sygeplejerske-patient-forhold er centralt for, at der kan ydes sygepleje af høj kvalitet (11). Kommunikation i sygeplejerske-patient-relationer involverer mere end blot transmission af informationer, således også overførsel af følelser og genkendelse og accept af disse (12). I Danmark er der siden 1980 erne skrevet få artikler om indlæggelsessamtaler, som bygger på pilotundersøgelser (2,13). Vores systematiske litteratursøgninger har vist, at der internationalt foreligger få undersøgelser med fokus på sygeplejeskepatient-kommunikation i relation til indlæggelsessamtaler. I en hollandsk kvalitativ undersøgelse med anvendelse af skuespillere i patientrollen fandt man, at sygeplejerskers kommunikation overvejende var fokuseret på instrumentelle aspekter af informativ art, og at kommunikation om følelsesmæssige aspekter mere omfattede et generelt end et patientcentreret fokus. Patienternes perspektiv vedrørende emotionelle aspekter fik ikke tilstrækkelig opmærksomhed (14). I et engelsk kvalitativt studie fandt man, at sygeplejersker opfattede sygeplejepraksis i relation til indlæggelsessamtaler som en form for et bureaukratisk rutinearbejde, til trods for rekommandationer om at disse samtaler skulle omfatte patientcentrede vurderinger som indgangsport for et terapeutisk sygeplejerske-patient-forhold (5). Indlæggelsessamtaler er hyppige og har en central funktion i et indlæggelsesforløb. Der er krav og anbefalinger om at tage afsæt i patientens perspektiv, og der er begrænset viden om kommunikation specifikt knyttet til indlæggelsessamtaler. Derfor var det særlig relevant at foretage en undersøgelse med fokus på, hvorledes patientperspektivet blev varetaget i den kommunikation, der udspillede sig mellem patienter og sygeplejersker i indlæggelsessamtaler. Undersøgelsen fandt sted i et større kirurgisk sengeafsnit på et universitetshospital. Formålet med undersøgelsen Formålet med undersøgelsen var at konstruere viden om patient-sygeplejerske-kommunikationen i indlæggelsessamtaler ud fra et samhandlingsperspektiv, et patientperspektiv og et sygeplejerskeperspektiv med fokus på, hvordan sygeplejersken varetager patientens perspektiv. Metode Undersøgelsesspørgsmål og design Undersøgelsen tog afsæt i følgende undersøgelsesspørgsmål: i) Hvilke budskaber udveksler patienten og sygeplejersken? Hvordan udveksles disse med særligt fokus på, hvordan sygeplejersken modtager og udforsker patientens budskaber? ii) Hvilken betydning tillægger henholdsvis patienten og sygeplejersken indlæggelsessamtalen? Der blev anvendt en kvalitativ forskningsmetodisk tilgang. Intentionen var at være undersøgende og få viden om og indsigt i det samspil og den kommunikation, der kom til udtryk i indlæggelsessamtalerne for derigennem at opdage nye dimensioner på de fænomener, der udspiller sig (15). Undersøgelsens samlede empiriske datamateriale omfattede seks videooptagelser af indlæggelsessamtaler mellem en patient og en sygeplejerske, samt i alt 12 interview, fordelt på seks interview af patienter og seks interview af sygeplejersker. Såvel patienter som sygeplejersker havde medvirket i videoerne. Interviewene blev foretaget umiddelbart efter videooptagelserne, hvor først patienterne blev interviewet, dernæst sygeplejerskerne. Videooptagelser blev anvendt til at afdække samhandlingsperspektivet i indlæggelsessamtalen, da de sikrede, at interaktionen kunne identificeres mere konkret end båndoptagelse alene. Samtidig gav de undersøgerne mulighed for til stadighed at vende tilbage til den dynamiske dimension mellem parterne, hvor delene kunne identificeres i lyset af helheden og omvendt (16).

3 64 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr Interview blev foretaget for at afdække såvel patientperspektivet som sygeplejeperspektivet på indlæggelsessamtalen. Deltagerne fik herved mulighed for at uddybe, hvad de tillagde af betydning i samtalen. Alle interviewene blev optaget på en voicerecorder og transskriberet af en sekretær med særlige kompetencer i transskription. Videooptagelser og interview fandt sted inden for to uger i Videooptagelser og interview blev foretaget i en ligelig fordeling mellem undersøgerne. Videooptagelserne varede ca minutter og sygeplejerskerne talte % af den samlede tid. Optagelserne foregik dels i en personalestue, dels i et depotrum/mødelokale. Under optagelserne var der en undersøger til stede i rummet med et videokamera. Interviewene varede ca minutter og foregik i dels depotrum/mødelokale, dels i andre lukkede rum i afdelingen. Undersøgerne bar uniform i forbindelse med både videooptagelserne og interviewene ud fra et ønske om at være en del af den sundhedsfaglige kontekst. Seks sygeplejersker M/K mellem 25 og 57 år, som havde været i afdelingen fra ½-12 år, deltog. Etiske overvejelser Afdelingssygeplejersken i den undersøgende afdeling blev orienteret om undersøgelsen, hvorefter hun informerede og mundtligt forespurgte personalet, om de ville deltage. Patienterne, der opfyldte inklusionskriterierne fik på indlæggelsesdagen udleveret skriftligt materiale om undersøgelsen, og blev derefter forespurgt om deltagelse af en afdelingssekretær/sygeplejerske fra afdelingen. Samtlige informanter underskrev en samtykkeerklæring, hvori var nævnt, at de til enhver tid kunne trække sig fra undersøgelsen, samt at deres bidrag ville blive behandlet anonymt. Undersøgelsen var godkendt af Datatilsynet, og Lokal Etisk Komité accepterede undersøgelsen i dens form. Informanter og inklusionskriterier Følgende inklusionskriterier blev anvendt i relation til informanterne: Patienterne skulle være indkaldt til en planlagt operation med efterfølgende indlæggelse af ca. en uges varighed, og de skulle være i en situation, hvor sygdomstilstanden forventedes at have eller få betydning for deres aktuelle og fremtidige livssituation. Endelig skulle de tale og forstå dansk. Seks kvindelige patienter mellem 40 og 66 år opfyldte inklusionskriterierne og deltog. Undersøgelsen blev udført inden for to uger, hvorfor tidsaspektet havde betydning for, hvilke patienter der blev inkluderet. Med hensyn til sygeplejerskerne var det eneste inklusionskriterium, at de skulle have været i afdelingen i min. ½ år. Analyse af videoer og interview Analyse af såvel videoer som interview blev foretaget med afsæt i Steiner Kvales metodiske tilgang: meningsanalysen (15). Analysen foregik gennem meningskondensering, kategorisering og strukturering. Meningsanalysen omfatter ifølge Kvale: 1) Selvforståelsesniveau, 2) Kritisk common-sense niveau, 3) Teoretisk forståelsesniveau (ibid.). På selvforståelsesniveauet blev informanternes egen forståelse af mening med udsagnene sammenfattet i kondenserede formuleringer. På kritisk common-sense niveau gik fortolkningen videre til at også at omfatte en bredere forståelse end den, informanterne bragte frem. Tredje fortolkningsniveau, teoretisk forståelse af interview, fremgår i denne artikel i diskussionsafsnittet. Undersøgernes teoretiske forforståelse er forankret i en systemteoretisk forståelse af kommunikation, hvilket betyder, at alt, hvad vi fore-

4 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr tager os, har en kommunikativ betydning i et sammenhængende system. En forbundenhed af betydninger og afhængighed, hvor en påvirkning ét sted kan få betydning et andet sted. Kommunikationen omfatter således såvel et indholds- som et forholdsaspekt (17,18). Udveksling af informationer foregår i en gensidig proces, hvor kommunikationsdeltagerne gennem en cirkulær proces gensidigt påvirker hinanden via feedback. Så ud over at kommunikation rummer et indhold, et hvad, er måden vi kommunikerer på, herunder tonefald, kropsholdning, mimik etc., af betydning for såvel indholdet som forholdet. Forståelse af en given situation bestemmes ifølge Bateson i en selvreferentiel dimension og har betydning for perceptionen og dermed, hvilke nedslagspunkter vi opfanger i samspillet, dvs. hvordan vi punktuerer og konstruerer verden (17). Kontekst, i betydningen sammenhæng, er tillige et centralt aspekt og henviser til, at enhver kommunikation må forstås i den fysiske, sociale, temporale og kulturelle sammenhæng, hvori den foregår (18,19). Videomaterialet blev analyseret med afsæt i det første undersøgelsesspørgsmål af undersøgerne, der indledningsvis hver for sig analyserede de samme to tilfældigt udvalgte videoer med afsæt i systemteorien om budskab, cirkularitet, feedback og kontekst (18). Materialet blev således opdelt efter disse fokuspunkter og analyseret ud fra et selvforståelses- og kritisk common-sense niveau. Herved blev det sygeplejefaglige indhold, patientens og sygeplejerskens indbyrdes forhold og den kontekst, samtalen udspillede sig i, afdækket. De områder i samtalen, hvor der var overensstemmelse mellem undersøgeres nedslagspunkter, blev herefter udvalgt til en nøjere granskning. I denne proces fremstod feedbackmekanismen centralt hos undersøgerne som et område, hvor der i den professionelle samtales naturlige cirkularitet var sekvenser, hvori der var sprækker i samtalen. Sprækkerne blev defineret som de steder i samtalen, hvor patienter eksplicit eller implicit stillede spørgsmål til sygeplejerskerne, og hvor disse enten ikke svarede på spørgsmål eller ikke responderede med en forventet faglighed i relation til aktuelle og potentielle sygeplejefaglige problemstillinger samt ikke udforskede patienternes udtryk (20). Denne analyse dannede grundlag for en fornyet analyse af samtlige videoer, og ved meningskondensering af de seks videoer fremkom sluttelig to hovedtemaer: 1) Patientens perspektiv inkluderes ikke, og patienten og sygeplejersken når ikke en fælles sagsafklaring, og 2) sygeplejersken informerer og forklarer på et generelt niveau, hun giver patienten mange oplysninger vedrørende rutiner, procedurer samt fagspecifikke forhold med en samtidig betoning af den medicinske logik (ibid.). I forbindelse med interviewene blev der benyttet en temaguide, der havde afsæt i de systemteoretiske grundbegreber om kommunikation: forhold og indhold og kontekst. Temaguiden, der var pilottestet forud for undersøgelsen, udgjorde en ramme for de spørgsmål, der blev stillet og udvalgt ud fra et ønske om at skabe en balance mellem en teoretisk og en dynamisk dimension (15). Det udmøntede sig i en vis styring af de områder, der havde sammenhæng med den overordnede problemstilling. Processen med udformningen af guiden gav de undersøgende en forståelse og klarhed, som medførte en vis ensartethed i forhold til, hvad der skulle spørges om i interviewene. Samtidig rummede guiden en åbenhed i relation til den interviewede, så vedkommendes perspektiv kunne fremkomme. Analysen af interviewene tog afsæt i undersøgelsesspørgsmål nr. 2 og var opdelt således, at først blev patientinterviewene analyseret, dernæst sygplejerskeinterviewene. Metodisk skete dette med afsæt i Kvales meningsanalyse på et selvforståelsesniveau og et kritisk commonsense niveau. Gennem kondenseringen fremkom to temaer fra hver interviewgruppe, som præsenteres i resultatafsnittet. Der tages afsæt i resultater fra interview med sygeplejerskerne og disse udfoldes sammen med resultater fra interview med patienter. Resultater fra videoanalysen inddrages fortløbende for at tydeliggøre såvel

5 66 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr sygeplejerske- som patientperspektiver i samspil med samhandlingsperspektivet. Resultater Analysen af interview med såvel sygeplejersker som patienter viste følgende to hovedtemaer hos hver gruppe: Tema 1) Sygeplejersker Første møde er betydningsfuldt, Tema 2) Patienter At blive set, hørt og mødt som personer Flere af sygeplejerskerne fremhævede i interviewet, at formålet med indlæggelsessamtalen var, at patienterne skulle føle sig trygge, samt at det første møde med patienten havde betydning for et videre samarbejde. Måden, hvorpå sygeplejerskerne forberedte sig, inden de modtog patienterne, var bl.a. at læse eller skimme lægejournalen, og/eller det spørgeskema, patienterne havde udfyldt inden indlæggelsen. Andre fremhævede, at patienternes alder, køn og erhverv var styrende for, hvordan mødet og samtalen blev grebet an. Som led i at patienterne skulle føle sig trygge, var sygeplejerskerne bevidste om at byde dem velkommen, hilse, give hånd og flere sygeplejersker var opmærksomme på at undgå, at patienterne fik for meget ventetid. Flere sygeplejersker var opmærksomme på at fremstå kompetente og gentage, at patienterne endelig måtte spørge, hvis der var noget, de var usikre på. I interviewet udtrykte flere patienter, at det havde stor betydning for dem, at sygeplejerskerne i afdelingen oplyste dem om eventuel ventetid. Det værste for dem var, hvis sygeplejersken ikke interesserede sig for dem, og hvis de i timevis blev overladt til sig selv, uden at vide hvad der skulle ske. Det var derfor vigtigt for dem, at sygeplejersken ved deres ankomst til afdelingen bød dem velkommen og oplyste om eventuel ventetid. For patienterne betød det, at de oplevede sig set og ventet, hvorfor de accepterede evt. ventetid. For nogle patienter medførte denne information, at deres nervøsitet blev mindsket, og at de ikke følte sig som et nummer i rækken. Flere sygeplejersker fortalte, at deres førstehåndsindtryk af patienten var centralt. Her dannede de sig et indtryk af, om patienten fx var nervøs, trist, usikker etc. Til trods herfor undlod de at tale med patienterne herom. En sygeplejerske reflekterede under interviewet over, at hun ikke fik spurgt ind til sine iagttagelser. Nogle af sygeplejerskernes forklaringer på dette fravalg var, at de vurderede, at de primært skulle hjælpe patienterne med det, de var henvist for et operativt indgreb. Analyseresultaterne af videoer understøttede, at sygeplejerskerne ikke udforskede deres antagelser i mødet med patienterne. Herved afskrev de sig muligheden for at få et nærmere kendskab til patienten. I andre situationer foretog nogle sygeplejersker egne konklusioner om patienterne, som ikke nødvendigvis stemte overens med det, patienterne fortalte i interviewene. For eksempel var der en patient, der foretrak at tage hjem til natten, da der ikke var en ledig stue. Hvis hun blev i afdelingen om natten, skulle hun sove i opholdsstuen, hvilket hun ikke havde lyst til. Hun udtrykte det således: Så syg er jeg jo heller ikke jeg vil ikke optage pladsen for nogen. I interviewet med den implicerede sygeplejerske gav denne udtryk for, at den pågældende patient var nervøs og derfor havde travlt med at komme hjem. Vigtigheden af det første møde og at patienterne skulle føle sig trygge, omhandlede for flere sygeplejersker at få kontakt med patienterne, så de kunne åbne sig for sygeplejerskerne. Derfor benyttede flere af dem sig af smalltalk for at få patienterne til at slappe af. I tillæg gav det sygeplejerskerne mulighed for at give patienterne et indtryk af dem som sygeplejerske. Sygeplejerskerne så patienternes oplevelse af tryghed som væsentligt for et videre samarbejde, herunder at de kunne følge op på forhold omkring patienterne. Aspekter vedrørende patienternes psykosociale forhold fravalgte sygeplejerskerne imidlertid at nedskrive. De videregav blot dette mundtligt til kolleger, såfremt de vurderede, at informationen

6 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr var vigtig. En sygeplejerske begrundende dette med, at hun syntes, det måtte være ubehageligt for patienter at vide, at der eksisterede papirer, hvori der var nedfældet noget om én. Til trods for sygeplejerskernes ønske om, at patienterne skulle føle sig trygge, var der i videooptagelserne et eksempel, hvor en sygeplejerske åbenlyst fortalte, hvordan patientsikkerheden kunne være i fare. Én patient fik at vide, at hun af patientsikkerhedsmæssige årsager ikke måtte anvende mobiltelefon ifølge afdelingens procedurer. Samtidig forklarede sygeplejersken eksplicit, at denne procedure ikke blev overholdt, idet hun fortalte patienten, at de fleste patienter anvendte mobiltelefon under indlæggelsen. Herved medvirkede sygeplejersken således indirekte til, at patientsikkerheden ikke blev overholdt. Sygeplejerskerne anvendte op til en halv time på at forberede sig på indlæggelsessamtalen og minutter på selve samtalen. To af dem var klar over, at de ikke fik mere med patienten at gøre i kraft af afdelingens arbejdstilrettelæggelse, og to af dem var ikke klar over, i hvilket omfang de fortsat skulle samarbejde med patienterne. Kun to sygeplejersker var klar over, at indlæggelsessamtalen medførte et samarbejde fremadrettet. Flere patienter pegede i interviewene på, at de ønskede at møde den samme sygeplejerske næste dag, når de skulle opereres, eller på et senere tidspunkt i deres indlæggelse. Dette ville gøre det lettere og mere trygt for dem at opsøge sygeplejersken og afklare tvivl, uden at de følte, de kom til ulejlighed. Hvis ikke de mødte en person, de i forvejen kendte, gav de udtryk for, at de derved kunne opleve sig alene og være i tvivl om, hvem de skulle henvende sig til. Tema 3) Sygeplejersker At give og få informationer, Tema 4) Patienter At bevare kontrol Sygeplejerskerne så formålet med indlæggelsessamtalen, som at patienterne bl.a. skulle føle sig trygge. Til at indfri dette lagde sygeplejerskerne meget vægt på, at patienterne skulle have information i relation til den planlagte operation, herunder præ- og postoperative aspekter. For nogle af dem var det vigtigt, at de fremstod sikre som fagpersoner, ved eksempelvis at vise patienterne, at de vidste mange detaljer om, hvad der skulle ske præ- og postoperativt. En sygeplejerske udtrykte det således: Der er en pakke, som jeg bliver nødt til at fortælle patienterne som de bliver nødt til at forstå. Af videoanalyserne fremgik det, at sygeplejerskerne generelt informerede patienterne ud fra en institutions- og behandlerlogik. Der blev givet mange forklaringer vedrørende procedurer og rutiner i relation til den forestående operation. I en del af informationsstrømmen indgik oplysninger om sygehusets, afdelingens og lægers arbejdsgange. Eksempelvis var der en patient, som ønskede at kende sit operationstidspunkt. Denne patient fik en lang og minutiøs forklaring på, hvilke arbejdsgange operationshenvisningen skulle igennem, hvem der bestemte, hvordan det foregik, og hvornår beskeden om operationstidspunktet kom retur til den konkrete afdeling. Efter den lange udredning fortalte patienten, at hendes ønske omhandlede aflevering af børn i institution på operationsdagen. Patientens ønsker i situationen blev ikke udforsket og medtænkt, da patienten ikke fik besked om, i hvilket omfang de professionelle kunne tage hensyn til hendes konkrete ønske eller ej. Patienten blev derfor ikke mødt og udforsket på sine præferencer, hvorved hendes perspektiv ikke blev inkluderet. Ifølge interview med patienterne fremgik det, at alle patienterne tidligere havde været indlagt, nogle op til flere gange, hvorfor det kunne antages, at de havde et forhåndskendskab til hospitalets arbejdsgange. Af patientinterviewene fremgik det, at enkelte patienter oplevede, at de givne informationer var lange og for omfattende, og at de var bange for ikke at kunne huske al informationen. En enkelt patient gav udtryk for, at hun derfor savnede, at sygeplejersken havde lavet en opsummering. Nogle af patienterne udtrykte, at det, der var væsentligt for dem, var, hvor lang indlæggelsestid og sygeperiode, de kunne forvente af hensyn til såvel deres familie- som arbejdsliv. Deres ønsker kunne være et udtryk for, at de derved kunne bevare

7 68 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr en vis kontrol i relation til egen situation. Ifølge videooptagelserne forholdt sygeplejerskerne sig generelt ikke til, hvilken betydning patientens indlæggelse havde for familie- og arbejdslivet, idet de ikke stillede spørgsmål desangående. De oplysninger, som generelt var vigtige for sygeplejerskerne at få fra patienterne, omhandlede ifølge interviewene ofte at høre om patienters forhistorie i relation til det sygdomsmæssige med fokus på fysiologiske data, herunder om de fik medicin. Desuden informationer af praktisk art fx navn, tlf. nr., boligforhold, civilstand, pårørende og lignende. Spørgsmålene blev ifølge videooptagelserne ofte stillet som lukkede spørgsmål. Flere sygeplejersker gav udtryk for, at det var vigtigt for dem at give plads til, at patienterne fik mulighed for at stille spørgsmål i samtalen. Ifølge videoanalysen fremgik det imidlertid, at dette skete afslutningsvis, og ofte således: har du ellers noget, du vil spørge om? Dette spørgsmål blev stillet, uagtet om patienter havde stillet få eller ingen spørgsmål undervejs i samtalen. Patientperspektivet så derved ud til at blive et appendiks og sekundært til samtalen frem for et primært udgangspunkt for samtalen. Måden, sygeplejerskerne fik oplysninger om patienterne på, varierede. Denne variation blev forklaret ud fra deres individuelle erfaringer, herunder hvordan de enten selv havde lært, fx fysiologiske refleksioner fra isse til tå, eller erfaret og forestillede sig, hvordan patienterne gerne ville informeres. Det blev således tydeligt, at sygeplejerskerne ikke anvendte en fælles guide eller referenceramme for indlæggelsessamtaler, men i stedet var styret af en egen logik knyttet til erfaringer, som ikke nødvendigvis var patientfokuseret. Diskussion Undersøgelsens begrænsning er, at der er foretaget seks videooptagelser med efterfølgende seks interview med henholdsvis de deltagende patienter og sygeplejersker, i alt 12 interview. På trods af undersøgelsens begrænsede antal informanter, er der frembragt nuancerede beskrivelser i kraft af, at undersøgelsen havde tre perspektiver, et samhandlings-, et patient- og et sygeplejerskeperspektiv på indlæggelsessamtaler. Da mætningspunktet ikke blev opnået, kan undersøgelsen blive kvalificeret ved et større antal videooptagelser og efterfølgende interview (15). Dermed vil der være mulighed for at frembringe yderligere ny indsigt. Undersøgernes tilstedeværelse under interview og videooptagelser samt valg af at være iført uniform antages at have haft indflydelse på de aktuelle situationer (ibid.). Klædedragten knytter sig til hospitalskonteksten, og patientinformanterne kan således have identificeret os som værende en del af den kontekst, vi spørger til, og dermed undladt at give fyldestgørende svar i kraft af deres afhængighed af hjælp under den konkrete indlæggelse. Det kan ses som en styrke, at vi har været to undersøgere, idet materialet er analyseret hver for sig med efterfølgende gensidig kritik på analyserne. Derved er materialet kontinuerligt blevet valideret og kvalificeret (ibid.). Formålet med undersøgelsen var at konstruere viden om patient-sygeplejerske-kommunikationen i indlæggelsessamtaler ud fra et samhandlings-, et patient- og et sygeplejerskeperspektiv med fokus på, hvordan sygeplejersken varetager patientens perspektiv. Interviewresultaterne viste bl.a., at sygeplejerskerne så det første møde med patienterne som betydningsfuldt. Resultaterne syntes at afspejle, at indholdet af, hvad der blev talt om, og måden, der blev talt på, foregik på sygeplejerskens præmisser og ud fra hendes dagsorden. Flere sygeplejersker udtrykte, at de benyttede sig af smalltalk i den indledende fase af indlæggelsessamtalen og/eller under samtalen. Nogle af dem fravalgte fx at udforske deres førstehåndsindtryk af patienterne i form af iagttagelser om, at de fx var triste, nervøse eller usikre. En sygeplejerske henviste som forklaring herpå til, at fokus var det operationelle indgreb. Andre forklaringer kunne være, at sygeplejerskerne var usikre på at tale med patienterne om

8 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr emotionelle aspekter. Kruijver et al. fandt i deres undersøgelse, at sygeplejersker ikke aktivt udforskede og undersøgte patienters følelser knyttet til sygdom og lidelse. Kommunikation om emotionelle aspekter var således begrænset, hvorfor sygeplejerskerne ikke blev opmærksomme herpå (14). Undladelsen af at tale om følelsesmæssige aspekter kunne omhandle en beskyttelse af sig selv, eller at det ikke er en del af afdelingens kultur i mødet med patienterne. Omvendt kunne deres tilgang med smalltalk være et udtryk for at skabe en kontakt og atmosfære, hvor patienterne kunne slappe af og derigennem fremkomme med dét, der måtte bekymre dem. Der var andre eksempler på mangel på udforskning i relation til, hvad patienterne følte og tænkte, fx hvor en patient ønskede at tage hjem for natten fremfor at sove i dagligstuen som tilbudt. Her konkluderede den involverede sygeplejerske, at patienten virkede nervøs, og derfor havde travlt med at komme hjem. For den pågældende sygeplejerske kan denne konklusion have betydning for, hvordan hun efterfølgende ser og møder patienten, og såfremt hun deler sin konklusion med sine kolleger, kan dette tilsvarende få betydning. Det, sygeplejersken eventuelt videregiver, er således styret af egne logikker og forforståelse, og det er uden mulighed for patienten at korrigere eventuelle fejlopfattelser. Det er ikke ukendt, at sygeplejersker enten foretager egne konklusioner eller konstruerer egne fortællinger om patienter på baggrund af egne subjektive forforståelser af patienten (12,21). Ideelt set er forudsætningen for at indsamle relevante og valide informationer med henblik på at foretage en vurdering en effektiv og hjælpsom kommunikation og interaktion (5). Resultaterne fra herværende undersøgelse viste, at den kliniske virkelighed tog sig anderledes ud. Zoffmann fandt i sin forskning bl.a., at sygeplejersken har begrænset eller ingen viden om den pågældende patients liv, med den konsekvens, at muligheden for fælles problemløsning reduceres (22). En konkluderende eller manglende undersøgende tilgang med fravær af nysgerrighed og åbenhed til patienter kan bevirke, at de ikke bliver mødt som individuelle personer, idet patienters viden, erfaringer og ressourcer reduceres som anbefalet (7,9). Sygeplejerskerne betonede det første møde som vigtigt for bl.a. et videre samarbejde med patienterne. Det kan derfor vække forundring, at afdelingens arbejdstilrettelæggelse bevirkede, at sygeplejerskerne måske ikke fremadrettet skulle pleje patienterne, til trods for, at de måske havde ønske herom, et ønske som blev delt af flere patienter. I den sammenhæng synes det problematisk, at sygeplejerskerne ifølge eget udsagn tilsyneladende var selvstyrende i forhold til, hvad de dokumenterede fra indlæggelsessamtalen. I lyset af krav om kontinuitet i patientforløb syntes der at være en diskrepans, idet denne kontinuitet tilsyneladende ikke blev prioriteret særligt højt i afdelingen. Ifølge anbefalinger er arbejdstilrettelæggelse et centralt aspekt ved kontinuitet i sundhedsvæsenet, da det omhandler sammenhæng og kvalitet i patientforløb (7). I flere studier peges der imidlertid på, at hospitalsrutiner eller mangler i fysiske rammer, organisatoriske forhold samt opgaveorienterede sygeplejesystemer kan være forklaring på, at der er forhindringer i at organisere plejen ud fra sygeplejerskers ønsker om kontinuitet i deres pleje (23). For sygeplejerskerne omhandlede tryghed for patienterne bl.a. at give information til og få information om patienterne. Informationen til patienterne omfattede alt det, der vedrørte patienternes præ- og postoperative forløb. Videoanalyserne viste, at der i informationsstrømmen tillige indgik mange oplysninger om sygehusets, afdelingens og lægernes arbejdsgange. Videoanalysen viste desuden, at sygeplejerskerne tilsyneladende primært vægtlagde at give, sekundært at få informationer. Frem for at sygeplejersken mødte patienten der, hvor hun var med informationer relateret til patientens konkrete situation, så det ud som, at patienten blev inviteret ind i sygehuset for at forstå og kende sygehuset som system. Der kan rejses tvivl om patienterne opnåede tryghed ved disse omfattende og generelle in-

9 70 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr formationer, når nogle af dem udtrykte, at informationerne var lange og for omfattende, og at de var bange for ikke at kunne huske dem. Det kan derfor problematiseres, at sygeplejerskerne ikke foretog klare distinktioner imellem, hvilke informationer patienterne havde behov for, og hvilke informationer der kunne opfattes som unødig støj, og som derfor var unødvendige. Ifølge Giddens er denne distinktion vigtig, da der er viden, der kun tilhører professionens indre anliggende, og som patienter ikke skal vide om. En viden, der blot tilhører eksperterne, og derfor må adskilles fra ekspertise. Endvidere kan det have betydning for tillidsforholdet, såfremt patienter bliver inddraget i aspekter, der skulle forblive bag scenen som en del af professionens indre anliggender (24). Et eksempel på sidstnævnte er patienten, der fik at vide, at hun af patientsikkerhedsmæssige årsager ikke måtte anvende mobiltelefon ifølge afdelingens procedurer. Sygeplejerskerne tendens til at give meget information kan have sammenhæng med, at der fra politisk side lægges vægt på og er anbefalinger om medinddragelse af patienten (7,9). Dette kan give anledning til rolleforvirring hos nogle sygeplejersker, idet anbefalingerne kan opfattes som, at patienter skal vide alt. Omvendt kan informationsmængden være et udtryk for en ureflekteret sygeplejerutine. Undersøgelsen viste, at patienternes mulighed for at fremkomme med spørgsmål fandt sted afslutningsvis i samtalerne. Deres perspektiv så derved ud til at blive et appendiks og sekundært til samtalen frem for et primært udgangspunkt. Dette er identisk med en nyere undersøgelse af lægers samspil med patienter, hvori det fremgår, at sundhedspersonalet skal støtte patienter i at stille spørgsmål (10). I lyset heraf kan sygeplejerskernes fremgangsmåde derfor problematiseres. Ej heller er der sammenhæng med De Danske Regioners kvalitetskrav om, at sundhedsvæsenet i højere grad indrettes på at gøre systematisk brug af patienters viden, erfaringer og ressourcer i det enkelte patientforløb (9). I undersøgelsen fremstod sygeplejerskerne som dem, der var aktive og satte dagsordenen i forhold til, hvad der skulle tales om, oftest styret af aspekter knyttet til en medicinsk logik og centreret om vigtige aspekter i forhold til at gøre patienterne klar til operation. Nævnte opgave syntes værende det primære i sygeplejerskens optik. Patienterne syntes derved at være reduceret til overvejende at have en passiv modtagende rolle i at svare på spørgsmål. Sygeplejerskernes strategier og handlemåder synes dog ikke at være enestående. Jones peger i sit studie bl.a. på, at indlæggelsessamtaler og sygeplejerskers håndtering heraf kan anskues som en form for daglig rutine, hvor patienters livserfaringer reduceres til et sæt biomedicinske kategorier. Organisationens krav til de daglige opgaver samt anvendelsen af præformulerede felter om, hvad der skal medtages i indlæggelsessamtaler, er medvirkende hertil (5). Af resultaterne fremgik, at sygeplejerskerne havde en tendens til at indhente informationer hos patienterne om fysiologiske aspekter ud fra deres fokus på den forestående operation. Højskov fandt i sin undersøgelse, at VIPS-modellen var retningsgivende for, hvad der var væsentlig at tale om i indlæggelsessamtaler. Hun konkluderede bl.a., at sygeplejersker anvender indlæggelsessamtalen til at få suppleret eller bekræftet oplysninger fra patienter, som er væsentlige for, at de er klar til den forestående operation (21). Konklusion I undersøgelsen ses der en vis divergens mellem de intentioner, sygeplejersken havde om indlæggelsessamtalen, og patienternes oplevelser og betragtninger, set i perspektiv af hvad der udspillede sig i videooptagelsen. Både patienter og sygeplejersker refererede til tryghed som en faktor, der har betydning ved indlæggelsen, de har dog forskellige perspektiver herpå. Hos patienten er tryghed relateret til at bevare kontrol og blive mødt og respekteret som person, og desuden ønsker de at møde den samme sygeplejerske den følgende dag. Sygeple-

10 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr jersken har de bedste intentioner om det første møde, og de orienterer patienterne om ventetid og afsætter op mod en halv time til indlæggelsessamtalen. Sygeplejerskerne har dog tilsyneladende ikke fokus på kontinuitet som en væsentlig faktor, idet kun en tredjedel af dem var klar over, om de skulle møde den samme patient igen. Sygeplejerskens fokus på patientens tryghed er primært relateret til at give informationer. Informationsstrømmen fra sygeplejersken er knyttet til en institutions- og behandlerlogik omkring det præ- og postoperative forløb, procedurer og rutiner, foruden en viden om sygehuset som system. Desuden har hun ikke en klar sortering af, hvilken information den konkrete patient har behov for. Patienten kan derfor få unødigt lange generelle forklaringer, som vedkommende ikke har behov for. Informationsmåden kan i stedet give oplevelsen af, at patienten inviteres ind i hospitalet med henblik på at kende arbejdsgange og rutiner i sygehussystemet. Sygeplejersken er aktivt styrende i samtalen, og hun konkluderer i flere tilfælde patientens umiddelbare udtryk, hvorved hun ikke får tjekket sine vurderinger, der kan danne grundlag for plejen. Sygeplejersken stiller overvejende lukkede spørgsmål og udforsker ikke patientens følelsesmæssige situation, på trods af indlæggelsessamtaler på op til en halv time. Derved afskærer hun sig fra et nærmere kendskab til patientens viden, erfaringer og ressourcer som grundlag for plejen. Sygeplejerskens individuelle intuition og erfaringer får stor betydning i hendes datakonstruktion, idet sygeplejerskerne ikke har en klar fælles referenceramme at henvise til i relation til indlæggelsessamtalen. Perspektivering Spørgsmålet er, i hvilket omfang der i afdelinger er konsensus om, hvad indlæggelsessamtalerne skal indeholde. Indførelse af en fælles referenceramme i form af en guideline eller klinisk retningslinje, der inkluderer patientperspektivet, vil kunne minimere betydningen af den enkelte sygeplejerskers individuelle skøn og få betydning for den kvalitet, patienter tilbydes. Spørgsmålet er, hvordan sygeplejersker sorterer og prioriterer, hvilke informationer patienter har behov for. Refleksioner over såvel egen rolle som egen kommunikationsstil kan medføre en øget bevidsthed om betydningen af at stille lukkede spørgsmål og afgivning af lange informationsstrømme. Dette kan give grundlag for ændringer, således at kommunikationen kan blive mere dialogisk gennem åbne spørgsmål. Herved vil patienter kunne få en mere aktiv rolle, og samtalen vil få betingelser, der kan inkludere et patientiologisk perspektiv. Spørgsmålet er, hvilken betydning de kulturelle og strukturelle vilkår og rammer, som sygeplejersker er underlagt, har for ovenstående perspektiver? Tak Vi takker sygeplejersker og patienter, der har stillet sig til rådighed for undersøgelsen samt vores kollega, lektor Pia Koustrup, for at have deltaget initialt i undersøgelsen. Efterord Undersøgelsen blev støttet økonomisk af Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus, Aarhus Universitetshospital samt VIA University College. Projektet blev understøttet i Program for professionel praksis og professionsdidaktik, VIA UC og vejledt af ph.d. Eva Just og ph.d. Kirsten Beedholm. Lektor, cand.cur. Lene Lerbech Sørensen Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus, VIA University College Mail:

11 72 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr Lektor, cand.cur. Karen Møller Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus, VIA University College Mail: LITTERATUR 1. Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/ Salling A-L, Vejleskov H. Patienten som samarbejdspartner. København: Dansk Sygeplejeråd; Price B. First impressions: paradigms for patient assessment. J Adv Nurs 1987;12: Rasmussen LV. Sygepleje til en voksen kvinde. I: Sygeplejefag refleksion og handling. Bind II. København: Munksgaard; Jones A. Admitting hospital patients: a qualitative study of an everyday nursing task. Nurs Inquiry 2007;14: Danmarks Statistik, Amtsrådsforeningen, Dansk Sygeplejeråd et al. Patientens møde med sundhedsvæsnet: de mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet. København; Indenrigs- og sundhedsministeriet. Bekendtgørelse af sundhedsloven. (Sundhedsloven). LBK nr. 913 af 13/07/ Danske Regioner: Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen. København: Danske Regioner 2006 (Notat). 10. Sundhedsstyrelsen. Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed. Jacobsen CB, Hjelholt Pedersen V, Albeck K. DSI rapport udgivet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter Jørgensen K. Kommunikation for sundhedsprofessionelle. København: Gads Forlag; McCabe C. Nurse-patient communication: an exploration of patients experiences. J Clin Nurs 2004;13: Jørgensen KM. Indlæggelsessamtaler i sygeplejen anno Klinisk Sygepleje 1997;11: Kruijver IPM, Kerkstra A, Bensing JM, et al. Communication skills of nursing during interactions with simulated cancer patients. J Adv Nurs 2001;34(6): Kvale S. Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag; Fromberg J, Pals P, Schytte P, et al. Fotokommunikation en metode til kortlægning af kultur og værdier på arbejdspladsen. København: Frydenlund; Hermansen M, Løw O, Petersen V. Kommunikation og samarbejde et teoretisk perspektiv. København: Alinea; Ølgaard, B. Kommunikation og økomentale systemer en introduktion til Gregory Batesons forfatterskab. København: Akademisk Forlag; Nielsen M, Rom G (red.). Perspektiver på kommunikation i sundhedsfaglige professioner. København: Munksgaard; Møller K, Lerbech L. Professionsdidaktiske refleksioner på baggrund af undersøgelse af kommunikation i indlæggelsessamtaler i klinisk praksis. I: Beedholm K, Greve C (red.). Professionsdidaktik et særligt anliggende for professionshøjskolerne? Århus: VIASYSTIME; 2010, p Højskov IE. Sygeplejerskens fortælling om patienten til kolleger. Fra indlæggelsessamtale til sygeplejedokumentation. Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet nr. 194/ Zoffmann V, Kirkevold K. Liv versus sygdom i vanskelig diabetesomsorg. Klinisk Sygepleje 2009;23: Grum MN. Sygeplejerske-patient-samarbejde en litteraturbaseret oversigt. Klinisk Sygepleje 2008;22: Giddens, A. Modernitetens konsekvenser. København: Hans Reitzels Forlag: 1994.

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Baggrund Sygeplejen i Neurocentret ønsker at leve op til Rigshospitalets vision om at være Danmarks internationale hospital. Rigshospitalet har tre hovedopgaver:

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Materialet er udarbejdet af repræsentanter fra UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske samarbejdspartnere. Indholdsfortegnelse: Portfolio som læringsredskab...

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Amager og Hvidovre Hospitaler SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Referenceramme 2014 Referenceramme for sygeplejen på Amager Hvidovre Hospitaler Sygeplejeteoretiker Hesook Suzie Kims (1) teori er referenceramme

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark. Rejsebrev fra udvekslingsophold

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark. Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Tortosa, Tarragona, Spanien Navn: Pernille Lundholm Rasmussen E-mail: pernillelundholm@hotmail.com Tlf. nr. 004521134265 Evt. rejsekammerat: Rejser alene

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Ledelse af brugerinddragelse

Ledelse af brugerinddragelse Christina Holm-Petersen og Laura Emdal Navne Ledelse af brugerinddragelse - Tre casebaserede eksempler 2 Disposition Introduktion: status for brugerinddragelse anno 2013 Hvorfor brugerinddragelse er en

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere