Oplæg til forældremødet den 29. september 2005.

Transkript

1 1 Oplæg til forældremødet den 29. september (Jørgen Møller) Tema: Om Fristedets vision, værdier, børnesyn og den pædagogiske tænkning, som vi forsøger at bygge vores praksis på. Jeg er af mine medarbejdere blevet pålagt endnu engang at skulle forsøge at kloge mig lidt om Fristedet og hvad vi er optaget af. Opdraget lød oprindeligt tal om fællesskabets betydning og det vil jeg også komme lidt ind på - både undervejs og til sidst. Men jeg har også noget andet på hjerte i aften. Jeg vil gerne forsøge at tegne et billede og give sammenhængende forståelse af de forskellige begreber, teorier og flotte ord vi benytter, når vi beskriver Fristedets teoretiske fundament og pædagogiske praksis. Så når jeg er færdig med mit oplæg om forhåbentlig 25 minutter, så har I alle fuldstændig styr på Fristedets pædagogik. Er det forstået! Nu til sagen: Jeg vil benytte en pyramide som illustration. I bunden er fundamentet det er vores værdier. Vi mener, at Fristedet pædagogiske fundament skabes i den atmosfære og ånd, som kendetegner huset og som børn, forældre og personale oplever i det daglige. Måden vi møder hinanden og er sammen på, ønsker vi skal kendetegnes ved disse værdi- eller nøgleord. Vi tillægger vores værdier stor betydning, fordi vi tror på, at børnene kikker på deres voksne, uanset om det er forældre, pædagoger, lærere eller andre og de tager ved lære af vores eksempel. Børn gør nemlig ikke hvad vi siger, de skal gøre de gør, hvad de ser vi gør! Pis! Så jo, vi bilder os ind, at vi kan lede børnenes læring og udvikling gennem bevidst at bygge vores praksis på de værdier, som vi ønsker børnene skal lære og begynde at efterleve i deres samvær og fællesskab. Fristedets værdier er som bekendt: Respekt, tillid, tryghed og trivsel, frihed under ansvar, ydmyghed, hjertelighed og humor. I vores informationspapir om Fristedets vision og værdigrundlag har vi beskrevet disse værdier og også formuleret, hvad vi konkret forstår og mener med vores værdier eller nøgleord. Det kan læses på skolens hjemmeside under Fristedet, eller du kan bede om at få et eksemplar) Næste lag i pyramiden er vores vision. En vision kan sammenlignes med et fyrtårn, som angiver den retning, vi ønsker at forfølge og som vi forsøger at styre efter. Fristedets har en vision, som vi mener, er aldeles relevant. Fristedets vision lyder sådan: At styrke barnet, så det udvikler sig til at være sig selv uden at være sig selv nok. Vores opgave er altså 2-delt:

2 2 På den ene side skal vi gøre hvad vi kan, for at give det enkelte barn en oplevelse af være unik, elsket og værdifuld alene i kraft af at være til. Alle børn har brug for at opleve den ubetingede kærlighed og omsorg så de udvikler et robust selvværd. Det er forudsætningen for at et barn lærer at elske og acceptere sig selv, som den man er. Og på den anden side skal vi også udruste barnet til at blive social og livsduelig. Derfor skal børn også lære at fungere i mange forskellige fællesskaber, kunne knytte venskaber og både kunne tage vare på sig selv og drage omsorg for andre. Selvværd er ikke alt men uden selvværd bliver det næsten umuligt at kunne give noget af sig selv til andre og føle sig som en værdifuld part i et fællesskab. Fællesskabet er heller ikke alt men hvis man tror og opfører sig som om, man har nok i sig selv, har man intet at bruge sit selvværd til man bliver ikke særlig lykkelig, hvis andre oplever en som egoist og selvoptaget. Fristedets vision for jeres børn har til formål at skabe en sund balance mellem mig selv og fællesskabet mellem mine behov og andres behov. Det handler om at børn lærer at begå sig i sociale fællesskaber, både til glæde og gavn for sig selv og for andre. Så jo - vores vision er ambitiøs, men ikke umulig. Skal den lykkes, kræver det i hvert fald et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem pædagoger, lærere og forældre. Det 3 lag i pyramiden er vores børnesyn. Vores børnesyn bygger på en tro, at alle børn gerne vil samarbejde, hvis det overhovedet er muligt for dem. Vi tror på, at hvis vi voksne anerkender børn som ligeværdige, og forsøger at tage dem alvorlige, vil det påvirke børnenes selvværd, trivsel og livsmod positivt. Ligeværdighed betyder ikke, at vi er lige og har lige stort ansvar, fordi ansvaret er altid vi voksnes, aldrig barnets. Ligeværdighed handler i høj grad om respekt. Vores børnesyn bygger også på en tro på, at børn gerne vil lære nyt, men det må meget gerne være på en rar og sjov måde. Vi mener, at børn generelt lærer bedst, hvis vi gør dem i stand til at kunne lade sig indrestyre - i modsætning til at blive ydrestyret. At være indrestyret vil sige, at de værdier, normer og regler, vi forsøger at give og lære børnene bliver en slags indre stemme, som de lærer at styre efter. At være ydrestyret vil sige, at barnet har brug for noget eller nogen uden for sig selv (f.eks. faste strukturer eller voksne og andre børn) der i situationen kommer en til hjælp og siger hvad man skal gøre, hvad der er rigtigt og forkert, f.eks. gennem anvisninger, påmindelser, ordrer, forbud og mange regler.

3 3 Dog skal vi være opmærksomme på, at der ikke er tale om et enten eller. Vi kan og skal aldrig undlade at ydrestyre. Det ville være det samme som at svigte, fordi vi ville fremstå som utydelige voksne, der ikke træder i karakter, siger fra eller stiller krav. Og nogle børn har et særligt behov for at blive ydrestyret, fordi de ikke evner selv at overskue deres situation og har svært ved at fungere uden faste strukturer og anvisninger. Det er vigtigt, at vi har øje for det og disse børns behov. Lad mig give et eksempel på at være henholdsvis indrestyret og ydrestyret. Alle jeres børn har fra første dag i Fristedet fået fortalt og gentaget at vi har 2 regler, som alle skal lære at overholde. 1. Vi skal kunne stole på hinanden 2. Vi skal behandle hinanden ordentligt Konkret betyder regel 1 at vi skal kunne stole på hinanden bl.a. at alle nye børn i Fristedet får fortalt og vist, at man ikke må gå over de røde streger. Vi voksne har valgt at stole på, at det gør vores børn ikke - men skulle det ske ja så kan vi ikke stole på dem, og så får det en konsekvens. Så er det nødvendigt at følges med en voksen i en periode. Fordi man kan jo ikke gå løs det er da klart! Man skal kunne stole på hinanden, hvis man ønsker at blive vist tillid og have frihed. Forældre har i årenes løb spurgt mig, om vi voksne i Fristedet virkelig er så naive, at vi tror på, at de røde streger virker, og om vi kan garantere for, at ingen børn smutter fra Fristedet. Mit svar er altid det samme! Ja jeg tror fuldt og fast på, at vi kan have tillid til børnene, og at de ikke ønsker at svigte vores tillid, men nej jeg kan ikke garantere noget som helst. Bør vi så ikke lave et system, der giver en garanti? Jamen er det overhovedet muligt? Om så samtlige 23 pædagoger stillede sig op og dannede en kontrolkæde rundt om skolens arealer, så ville der ikke være nogen garanti for, at ingen børn forlod skolen. Fordi tænk hvis et barn falder og slår sig, og mens den voksne går med barnet ind og får plaster på, så er vores kontrolsystem brudt, og børnene kan smutte væk, hvis det er det, de vil. Men vi har naturligvis så en kæmpe forpligtelse til at drage omsorg for de 5-10 børn, der kan have svært ved at leve op til vores tillid og træne deres læring via ydrestyring. Grundlæggende bygger vores børnesyn på, at hvis vi vil lære børn tillid - så skal vi vise og give dem tillid fordi vi tror på, at de som udgangspunkt ønsker at samarbejde, og gerne vil lære og leve op til vores tillid. Og det gælder også i forhold til respekt, tillid og frihed under ansvar. Skal børnene lære respekt eller frihed under ansvar skal vi selv vise dem det og give dem det i tillid, men vel vidende, at vi ingen garanti har.

4 4 Vi tror, at det er den metode, der virker bedst for de fleste børn og det er samtidig den bedste måde at styrke børnenes selvværd, ansvarlighed og omsorg for hinanden på. Børn kan godt gå hen og blive både social kompetente og livsduelige af at blive vist tillid, men vi kan også blive skuffede. Det øverste lag i pyramiden er vores pædagogiske praksis ja livet og samværet i Fristedet. Det er i det felt, vi kan registrere, om Fristedets pædagogiske fundament, nemlig vores værdier, vision og børnesyn - viser sig bæredygtigt og godt. Det er her, vi skal forsøge at gøre status for om balancen mellem MIG SELV DE ANDRE - OG VORES FÆLLESSKAB er i orden eller skal justeres. Oplever vi reelt, at børnene viser hinanden og vi voksne omsorg, respekt og forståelse? Hvem kniber det for, og hvad kan vi gøre for at hjælpe? Fordi det er i hverdagen, vi kan øve og lære børnene, hvad det konkret vil sige, at man kunne stole på hinanden og hvad det betyder, at behandle hinanden ordentligt. Og her betyder som sagt vores eksempel og den måden vi handler på meget mere end vores fine ord. Det er også i hverdagen og i samværet med hinanden, at kvaliteten af vores indbyrdes relationer skal udvikles - bl.a. ved at vi som personale bliver endnu dygtigere til at tænke og kommunikere anerkendende og værdsættende i forhold til børnene. Det er jo det fokuspunkt, som personalegruppen har arbejdet med de sidste par år. Helt kort handler den anerkendende og værdsættende tankegang og kommunikationsform om at fokusere på muligheder, det der virker og børns ressourcer, i stedet deres mangler og fejl. OBS: Hvis nogle af I nye forældre kunne tænke jer at læse lidt om teorien, og hvordan vi anvender den anerkendende tænkning og kommunikationsform så ligger der 2 forskellige kopier nede ved døren, som I kan tage. Et om teorien og et om praksis, som er mit oplæg på sidste års forældremøde. Som jeg nævnte indledningsvis - ville jeg vende tilbage til fællesskabets betydning her til sidst. Det kan vist ikke komme som nogen overraskelse, når jeg siger at der i adskillige år har været en markant større fokusering på individet på bekostning af fællesskabet. Det gælder i hele samfundet og derfor naturligvis også i Fristedet, hvor vi - i de sociale fællesskaber oplever, at nogle børns muligheder hæmmes. En del af vores børn er meget afklarede og bevidste om, hvad de vil og hvad de ikke vil, og det gælder både i forhold til vi voksne og deres kammerater. - Ku det handle om, at børn i dag er lidt forvænte med at få ret i hvert fald til sidst? - Eller ku det også handle om, at nogle børn vælger det trygge og kendte, fordi de er usikre på de mange muligheder og om de kan leve op til vi voksnes forventninger?

5 5 I hvert fald kan vi fastslå, at børn i dag er fantastiske til at vide, hvad de har lyst til, mens vi voksne ved, hvad de har behov for. Og desværre er der ikke altid sammenfald i børnenes lyst og hvad vi voksne mener, er deres behov. Hver eneste dag oplever vi en del børn, der har svært ved at sige JA!! De vil hellere sige nej, hvis forslaget ikke kommer fra dem selv. Deres nej gælder både aktiviteter og ture, som vi voksne planlægger men også forslag, deres kammerater kommer med i legen. I ledelsesteamet berørte vi kort emnet og derfor nævner jeg det her. Er det noget vi burde tage alvorligt? Tja, men desværre ved vi jo alt for godt, at jeg ikke bare kan lave andre om den eneste jeg kan forsøge af lave om er mig selv! Og det er altså skide træls! For det betyder nemlig, at hvis vi vil forandre noget, skal vi begynde med os selv. Måske kunne vi, og det gælder både pædagoger, lærere og forældre starte i det små med at turde sætte os selv mere i spil og ikke ligger under for konfliktskyhed og et alt for højt servicegen. Vi ved alle, at børn har brug for et kvalificeret med- og modspil fra de voksne omkring dem. Hvis ikke de forstyrres og får lidt modspil - sker der ingen udvikling. Tværtimod bliver de for pylrede og sårbare, når de møder den mindste modgang. Så måske skal vi i Fristedet også kikke en smule på vores børnesyn i forhold til vores tro på, at børn lærer bedst via at være indrestyret. Fordi hvis vores værdier i forhold til det sociale og fællesskabet ikke i tilstrækkelig grad integreres i børnene, fordi det strider mod deres lidt for store ego og hvad de har lyst til ja så er vi da forpligtede til at overveje om vi på visse områder skal til at ydrestyre noget mere Det gælder måske især i forhold til omgangstone, respekt og krav som en del børn har svært ved at tage helt alvorlig. Noget kunne tyde på, at den måde, vi hidtil har anvendt som den bedste og mest rigtige nemlig at man som voksen skal udtrykke sig personligt og f.eks. sige: Jeg vil ha` at du eller jeg vil ikke ha` at du ikke længere har tilstrækkelig virkning, fordi den indre stemme ikke finder bundklang med værdierne. Måske skal vi på nogle områder begynde at sige man skal eller man skal ikke og så acceptere en periode med en mere markant og tydelig ydrestyring fra vi voksnes side? Formålet skulle være, at vi i fællesskab ønsker at give fællesskabet og vores børns sociale udvikling lidt mere ilt og lidt bedre vilkår og uden det bliver på bekostning af vores grundlæggende vision, værdier, børnesyn og brug af den anerkendende tilgang og kommunikation. Der handler om at flytte en smule på balancen mellem mig selv og fællesskabet. Jeg håber, at mit lidt overordnede og måske lidt teoretiske oplæg, alligevel har sat nogle tanker i gang hos jer! Tak for ordet!

6 6 Fristedets vision: At styrke barnet, så det udvikler sig til at være sig selv, - uden at være sig selv nok. Fristedets pædagogiske mål: At det enkelte barn oplever sig værdifuld, - har selvværd og støttes i sin identitetsudvikling. At det enkelte barn tilegner sig vores værdier og de nødvendige sociale kompetencer, så det føler sig tryg, trives og bliver i stand til at fungere i fællesskabet, kammeratskabsgruppen, skabe venskaber, give udtryk for egne behov og meninger, sætte sig i andres sted, lytte til andre og kunne sige både til og fra overfor andre. At det enkelte barn får erfaringer med, hvad fællesskabet betyder og bliver i stand til at finde en sund balance mellem det at gøre noget til glæde og gavn for sig selv, andre og fællesskabet. At det enkelte barn lærer at forvalte sin hverdag, vælge til og fra og gøre sig egne erfaringer, som de lærer af. At det enkelte barn trives, udviklet sig og oplever Fristedet som et fedt sted at være. - Respekt: - Det enkelte barn skal opleve sig set som den, det er. Ikke for hvad det gør, eller hvad vi gerne vil, at barnet bliver til. - Vi møder barnet med en indstilling, der bygger på ligeværdighed. - Vi er lydhøre overfor hinandens holdninger. - Vi tager hinanden alvorligt og respekterer, at min virkelighed er min, men ikke nødvendigvis din. (Vi opfatter ting / begivenheder forskelligt.)

7 7 - Tillid: - Vores grundlæggende indstilling er, at vi altid ønsker at møde hinanden med tillid og ikke med mistro. Herved skabes de optimale betingelser for, at den enkelte oplever sig værdifuld. En vigtig leveregel: Det er altafgørende, at vi kan stole på hinanden. - Tryghed / trivsel: - Vi voksne er garanter for en rar atmosfære og en god omgangstone. - Vi voksne griber altid ind overfor mobning, når vi ser eller hører om den - Vi voksne er tydelige, sætter egne grænser og stiller krav om en anstændig opførsel overfor alle. - Det enkelte barn skal trygt turde vise, hvem det er på godt og ondt. Give sin mening til kende, sige til og fra og lære at gøre det på en anstændig måde. - Frihed / ansvar: - Det enkelte barn har en høj grad af frihed til at vælge, hvad det har lyst til at lave og med hvem, men skal også kunne acceptere, at voksne bestemmer. - Børnene skal lære at forstå, at de af og til må gøre noget for andres skyld, (for fællesskabet) og at dette også har betydning for dem selv. - Alle skal opleve mulighed for reel medbestemmelse og medansvar i forhold, som vedrører den enkelte. Man bliver hørt og taget alvorligt.

8 8 - Ingen kan tvinges til at lege med nogen, de ikke vil lege med, men skal lære at sige nej til andre på en anstændig måde. - Ydmyghed: - Vi øver os i at kunne forstå andre og forsøger at se tingene fra deres vinkel. - Vi lægger vægt på og øver os i at være troværdige. Det er vigtigt, at der er overensstemmelse imellem det vi siger, og det vi gør. Ellers holder vi op med at tage hinanden alvorligt. - Hjertelighed: - Det enkelte barn skal mærke, at vi holder af det. - Det er ok at vise, at man holder meget af nogen. - Vi er bevidste om, at man ikke behøver at kunne lide alle lige meget, men man skal behandle hinanden ordentligt / anstændigt. - Humor: - Vi benytter os af humor, som ofte kan virke forløsende, fremfor at bebrejde, kritisere og moralisere, som oftest virker nedbrydende.