Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardiologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardiologi"

Transkript

1 Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardioli Sundhedsstyrelsen Dansk Cardiolisk Selskab Januar 2004

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledni Beskrivelse af specialet Uddannelsens opbygni inden for specialet Lærismetoder Evaluerismetoder Lærismetoder Evaluerismetoder Kurser Tværfaglige kurser Specialespecifikke kurser Forsknistrænismodul Målbeskrivelse: Specialespecifikke kompetencekrav Medicinsk Ekspert Kommunikator Samarbejder Sundhedsfremmer Leder/Administrator Akademiker Professionel Bilag

3 1. Indledni 1.1 Beskrivelse af specialet Det kardioliske speciale varetager diagnostik, behandli, forebyggelse forskni inden for hjerte- kredsløbslidelser. Specialet omfatter sygdomme i hjertet, perikardiet, luekar samt de ikke-organspecifikke systemarterier. Det kardioliske speciale er kendetegnet ved anvendelse af en række højteknoliske diagnostiske terapeutiske procedurer, samt ved at behandlien i høj grad er evidensbaseret betiet af resultater fra store randomiserede undersøgelser. Hjertekarsygdomme er folkesygdomme, der i Danmark er ansvarlige for ca. ½ af alle dødsfald som nationalt vejer tut mht. fx antal af indlæggelser seedage, medicinudgifter mv. Som følge af den høje morbiditet mortalitet for mae af disse lidelser, fx iskæmisk hjertesygdom, hjerteinsufficiens hypertension, er diagnostik behandli af hjertesygdomme en prioriteret opgave for sundhedsvæsnet. Inden for kardiolien varetager hospitalssektoren behandli af de hyppigt forekommende alvorlige sygdomsmanifestationer, samt den invasive diagnostik terapi, fx perkutan koronarintervention elektrofysiolisk behandli. Aktuelt modtager et stort antal hospitalsafdelier akutte hjertepatienter 5 afdelier har landslandsdelsfunktion (højt specialiseret enheder), hvilket bla. indebærer perkutan koronarintervention-service på døgnbasis. Hospitalernes opgaver omfatter en række andre teknisk krævende kardioliske procedurer, herunder ekkokardirafi, samt behandli kontrol af fx betydende klapsygdomme, medfødte hjertelidelser kardiomyopatier (hjertemuskelsygdomme). De kardioliske hospitalsopgaver sker ofte i et tæt samarbejde med bla. thoraxkirurgi, klinisk fysioli-nuklearmedicin, radioli, anæstesi, samt karkirurgi, omfatter desuden bla. ambulatoriearbejde, samt sekundær forebyggelse rehabiliteri. Primærsektoren deltager i sidstnævnte opgaver varetager fortrinsvis den elektive kontrol behandli af disse hyppige lidelser, ofte med kompleks polyfarmaci recidiverende indlæggelsesbehov pga. behandlissvigt ustabilitet. Generelt benytter specialet sig af en la række teknisk krævende procedurer, som udføres i stort antal, fx arbejds-ekg, Holtermonitoreri, ekkokardirafi, koronarairafi, perkutan koronarintervention, implantation af pacemaker eller defibrillator-enhed, radiofrekvensablation, perikardiocentese, kateterterapi af medfødte hjertelidelser, samt hjertetransplantation. En standard - kardiol skal have et indgående kendskab til det såvel kardioliske speciales nosoliske spektrum, som dets diagnostiske terapeutiske armamentarium, således at vedkommende selvstændigt kan varetage definitiv diagnostik færdigbehandli af hovedparten (90%) af specialets patienter. Det kardioliske speciale har en stærk national tradition for forskni udvikli, hvilket så fremover forventes at præge udviklien. Der har i de senere år været 3

4 hastig udvikli af nye evidensbaserede kardioliske behandlismetoder, samt en positiv politisk bevågenhed, bla. med betydelig stigni i den invasive behandlisaktivitet fortsat implementeri af nationale internationale guidelines, rekommandationer referenceprrammer. Danmark har aktuelt ca. 225 erhvervsaktive speciallæger i kardioli specialets videnskablige selskab, Dansk Cardiolisk Selskab, tæller ca medlemmer, hvoraf ca. 400 er medlemmer af Forenien af Yre Cardioler. Selskabet udgør et centralt fagligt politisk forum for danske kardioler det forventes, at uddannelsessøgende kommende kardioler eagerer sig i selskabets arbejde, både for at opbygge et fagligt netværk for at bidrage til specialets fortsatte udvikli. Desuden er det europæiske kardioliske selskab (European Society of Cardioly) en stærk faglig politisk platform for specialet i EU, der bla. er fremkommet med et Core Curriculum for europæiske kardioler, bla. for at fremme postgraduat videreuddannelse. Der er så blevet etableret et såkaldt European Board for the Speciality of Cardioly, som skal være en fremtidig kontrolinstans garant for kvaliteten af den kardioliske speciallægeuddannelse i EU. 1.2 Uddannelsens opbygni inden for specialet Ifølge Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse. nr. 660 af 10 juli 2003 er uddannelsen til speciallæge i Intern medicin: kardioli sammensat af 12 måneder introduktionsuddannelse 60 måneder hoveduddannelse. Den uddannelsessøgende i kardioli vil i løbet af turnus, introduktionsstilli commun trunk (CT) tilegne sig en række basale kardioliske kompetencer, der er uomgæelige for det fortsatte uddannelsesforløb principielt er ligeværdige med de specialespecifikke kompetencer. Under CT opnås fortrinsvis kompetencer til diagnostik, initialbehandli visitation af akutte hjertepatienter, bla. under anvendelse af indikationerne for ekkokardirafi. Uddannelsens specialespecifikke del udbygger disse kompetencer supplerer dem med selvstændige kompetencer inden for en række tekniske færdighedskrævende undersøgelsesmetoder, bla. ekkokardirafi de invasive kardioliske procedurer. Visse specialespecifikke kompetencer vil d naturligvis kunne erhverves under CT. Uddannelsen foregår på funktionsbærende enheder højt specialiserede enheder, idet de regionale videreuddannelsesudvalg fastsætter de enkelte uddannelsesforløb under hensyn til at ansættelserne sker på afdelier, der kan honorerer de i målbeskrivelsen stillede krav. Uddannelsen til speciallæge i intern medicin: kardioli giver i princippet færdigheder svarende til målbeskrivelsens definerede minimumskompetencer. Speciallægeuddannelsens anden dimension omfatter den individuelle kompetenceudvikli efter speciallægeuddannelsens afslutni den livslae postgraduate videreuddannelse. Dette kan afgrænses i de såkaldte fagområder, der indgår som led i 14-profilerien, som leder til ansættelse som overlæge. Der kan aktuelt beskrives en række kardioliske fagområder, hovedsaglig inden for flg. hovedgrupper: iskæmisk hjertesygdom, elektrofysioli, hjertesvigt arvelige hjertemuskelsygdomme, hjerteklapsygdomme 4

5 koenit hjertelidelse, samt præventiv kardioli rehabiliteri. Det forventes, at den uddannelsessøgende kommende kardiol under hoveduddannelsen tager bestik af fagområderne mhp. den fortsatte kompetenceudvikli efter speciallægeanerkendelsen. 2. Lærismetoder Evaluerismetoder 2.1 Lærismetoder Afdelisundervisni Er internt organiseret undervisni i afdelien, der retter sig mod alle læger. Kan være tilknyttet konferencer med kollegaer hvor der fremlægges drøftes videnskabelige problemer. Deltagelse i videnskabelige projekter Er at deltage i problemformuleri, indsamli af data, sammensætte vurdere data skrive rapport. Fokuseret klinisk ophold Er korterevarende ophold på ansættelsessteder, der dækker arbejdsfelter, som den uddannelsessøgende læge ikke opnår erfari med gennem ansættelse i introduktions- eller hoveduddannelse. Kursus Kursus kan primært have til formål læri af praktiske færdigheder ( færdighedskursus ) eller læri af teoretisk viden ( teoretisk kursus ). i klinisk arbejde i moderne forstand er en form for reflekterende læri, der ikke bygger på en adskillelse mellem læri anvendelse af det lærte. Den foregår gennem deltagelse i et praksisfællesskab: I afdelien, skadestuen, operationsgaen, ambulatorium, mv. Den medfører gensidige forpligtelser for mester lærli foregår over en læere periode. er således mere end imitation af en mere erfaren kollegas adfærd. Er en form for adfærd hvor den enkelte, med eller uden hjælp fra andre, tager initiativ til at definere sine behov for læri, formulerer sine lærismål, identificerer ressourcer lærisstrategier hertil, selv vurderer resultaterne. Opgaver 5

6 Er selvstændigt at indsamle data, vurdere syntetisere en problemstilli. Kan fx være i direkte relation til klinisk arbejde eller gennemga af videnskabelige tidsskrifter, bøger andre kilder som fx internet, til belysni af et tværfagligt problem. Varetagelse af klinisk arbejde Er selvstændigt at varetage tildelte kliniske arbejdsopgaver bruge disse til at opnå rutine sikkerhed i enkelte færdigheder Vigtige funktioner i speciallægeuddannelsen Uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder daglige kliniske vejledere I den ny speciallægeuddannelse ligger fokus på den uddannelsessøgendes egen læri af komplekse kompetencer i klinisk-paraklinisk virksomhed, ikke på undervisni. Den pædagiske opgave bliver således at tilrettelægge et optimalt lærismiljø i afdelien for de uddannelsessøgende, hvilket ikke kun kræver pædagisk tænkni men så ledelse, organisation administration. Formålet med dette er at optimere den enkeltes læri af alle målbeskrivelsens kompetencer. Den uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder daglige kliniske vejledere har ansvaret for dette ansvaret for, at uddannelsen bliver gennemført med den krævede kvalitet. Hvordan disse funktioner samordnes fremgår af Tabel 1. Det understreges, at enhver ansat læge har pligt til at medvirke i afdeliens uddannelsesmiljø. I professionsuddannelser kan der så findes en mentor. Denne er oftest en ældre kollega som deltager frivilligt af ideelle grunde uden ansvar som ansat deltager således ikke i planlægni gennemføri af uddannelsen, men fuerer kun som rådgiver støtte for den udannelsessøgende læge. Erfarien viser at en godt fuerende mentor kan være til stor nytte i en professionsuddannelse. At opsøge en mentor fuere som mentor er frivilligt fra begge sider. Det overlades derfor til den uddannelsessøgende læges eget skøn at søge en mentor. Da denne funktion i den postgraduate lægeuddannelse ikke kræves, bliver den ikke beskrevet her. Enkelte specialer eller regioner kan vælge at lægge mentorfunktionen i mere faste rammer. Uddannelsesansvarlig overlæge 6

7 Den administrative funktion af speciallægeuddannelsen varetages i sygehusafdelier af en uddannelsesansvarlig overlæge som er ansat i en sygehusafdeli med et særligt ansvar for videreuddannelsen beskrevet i en funktionsbeskrivelse. Den uddannelsesansvarlige overlæge refererer til afdelisledelsen vedrørende den lægelige videreuddannelse. I uddannelsen til almen praktiserende læge benævnes modsvarende funktion praksiskoordinator, som er ansat direkte af amterne. Arbejdsopgaverne: Overordnet sikre lærismiljøet i afdelien. Sikre at der forefindes uddannelsesprrammer for afdeliens typer af uddannelsesstillier. Sikre at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan for den uddannelsessøgende. Planlægge fokuserede ophold sikre gennemførsel af dem. Sikre videreførelse af den uddannelsesmæssige status ved skift af hovedvejledere i uddannelsesforløbet. Planlægge sikre prram for introduktion i afdelien. Sikre at enhver uddannelsessøgende tildeles en hovedvejleder. Eagere instruerer daglige kliniske vejledere. Sikre hovedvejleders daglige kliniske vejleders arbejdsopgaver ved den ledende overlæge. Deltage i håndterien af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. Sikre at opnåede kompetencer bliver attesteret. Sikre at evalueri af uddannelsen udføres. Give afdelien feed back på uddannelsen, iværksætte gennemføre kvalitetsudviklisarbejde. Hovedvejleder Den uddannelsesansvarlige overlæge sørger for, at alle uddannelsessøgende læger i en afdeli har en hovedvejleder. Denne er en læge, der er senior i forhold til den 7

8 uddannelsessøgende. Hovedvejlederen har en helt central rolle pålægges ansvar for den praktiske gennemførsel af én eller flere uddannelsessøgendes forløb i afdelien. Arbejdsopgaverne: Sætte sig grundigt ind i uddannelsesprrammet for det gældende uddannelsesforløb. Udarbejde en uddannelsesplan sammen med den uddannelsessøgende for uddannelsesforløbet i afdelien. Sikre at uddannelsesplanen bliver gennemført. Sikre løbende justeri af uddannelsesplanen. Informere daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen. Være ansvarlig for at introduktionsprrammet bliver gennemført. Anvende pædagiske redskaber sammen med den uddannelsessøgende, fx ugentlige/månedlige. læriskontrakter. Evt. uddelegeres opgaven. Yde daglig klinisk vejledni give feed back. Gennemføre fortløbende vejledersamtaler. Inddrage den uddannelsesansvarlige overlæge i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. Evaluere enkelte kompetencer. Attestere at de til uddannelsesforløbet svarende kompetencer er opnået. 8

9 Daglig klinisk vejleder Vejledni af den uddannelsessøgende kan bør ikke varetages af en enkeltperson. I den daglige arbejdssituation har hver ansat læge et ansvar som vejleder. Efter delegeri fra den uddannelsesansvarlige overlæge kan den daglige kliniske vejleder evaluere attestere opnåelsen af enkeltkompetencer for de uddannelsessøgende læger. Arbejdsopgaverne: Holde sig orienteret om uddannelsesplaner for afdeliens uddannelsessøgende læger. Deltage i gennemførsel af introduktionsprrammet. Anvende pædagiske redskaber, efter delegeri, fx ugentlige/månedlige læriskontrakter, sammen med den uddannelsessøgende. Yde daglig klinisk vejledni give feed back. Evaluere, efter delegeri, enkelte kompetencer eller delkompetencer rapportere til hovedvejleder. Uddannelsesansvarlig overlæge, Hovedvejleder Daglige kliniske vejledere Funktionsområder Uddannelsesansvarlig overlæge Hovedvejleder (en udpeget) Daglig klinisk vejleder (flere personer) Uddannelsesprram Uddannelsesplan - Sikrer at der forefindes uddannelsesprram-mer for afdeliens typer af uddannelsesstillier - Sikrer at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan til den uddannelsessøgende - Planlægger fokuserede ophold sikrer gennemførelsen af dem - Sikrer videreførelse af den uddannelsesmæssige status ved skift af hovedvejledere i uddannelsesforløbet - Sætter sig grundigt ind i uddannelsesprrammet for det gældende uddannelsesforløb - Udarbejder sammen med den uddannelsessøgende en uddannelsesplan for forløbet i afdelien - Sikrer at uddannelsesplanen bliver gennemført - Sikrer løbende justeri af uddannelsesplanen - Informerer daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen - Er forpligtiget til at holde sig orienteret om uddannelsesplaner for afdeliens uddannelsessøgende læger 9

10 Introduktionsprram Klinisk vejledni Evalueri af den uddannelsessøgende Evalueri af uddannelsen - Sikrer prram for introduktion i afdelien - Sikrer at enhver uddannelsessøgende tildeles en hovedvejleder - Eagere instruerer daglige kliniske vejledere - Sikrer hovedvejleders daglige kliniske vejleders arbejdsopgaver ved den ledende overlæge - Deltager i håndterien af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb - Eagerer instruerer daglige kliniske vejledere - Sikrer at opnåede kompetencer bliver attesteret - Sikrer at evalueri af uddannelsen udføres - Giver afdelien feed back, iværksætter gennemfører kvalitetsudviklisarbejde - Er ansvarlig for at prrammet for introduktion i afdelien bliver gennemført - Anvender sammen med den uddannelsessøgende i fornødent omfa pædagiske redskaber, fx ugentlig/månedlig læriskontrakter. - Evt. uddelegeres opgaven. - Yder daglig klinisk vejledni giver feed back - Gennemfører fortløbende vejledersamtaler - Inddrager den uddannelsesansvarlige overlæge i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb - Evaluerer enkelte kompetencer - Attesterer at de til uddannelsesforløbet svarende kompetencer er opnået - Deltager i gennemførelse af prram for introduktion i afdelien - Anvender, efter delegeri, sammen med den uddannelsessøgende i fornødent omfa pædagiske redskaber, fx ugentlig/månedlig læriskontrakter - Yder daglig klinisk vejledni giver feed back - Evaluerer efter delegeri enkelte kompetencer eller delkompetencer rapporterer til hovedvejleder 2.2 Evaluerismetoder Er en struktureret bedømmelse af kvaliteten af journaler mod i forvejen opstillede kriterier. Gennemga af portefølje Er en samtale mellem den uddannelsessøgende læge vejlederen med udgaspunkt i porteføljen med henblik på at fastlægge hvor lat den uddannelsessøgende er kommet i uddannelsesforløbet planlægge det videre forløb, herunder godkendelse af opnåede mål på lben. 10

11 Godkendt kursus Er en skriftlig udtalelse fra kursusleder at kursisten har opfyldt kursets mål. Bedømmelse af opgave Er en skriftlig udtalelse fra vejleder eller anden kompetent person om kvaliteten af en udført opgave. Er direkte at se hvordan en uddannelsessøgende læge udfører en færdighed udfra i forvejen opstillede kriterier vurdere dennes færdighedsniveau. Struktureret vejledersamtale Er en samtale mellem den uddannelsessøgende vejlederen der afhandler i forvejen definerede områder, mhp. at afgøre om et mål er opnået eller ikke, men som ikke har præg af overhøri. 3. Kurser 3.1 Tværfaglige kurser De generelle tværfaglige kurser har en samlet varighed på ca. 4 uger omfatter: Kursus i kommunikation informationsteknoli Kursus i ledelse, administration samarbejde Kursus i pædagik/lærisprocesser Kurserne er i betydeligt omfa placeret under turnus introduktonsuddannelsen. 3.2 Specialespecifikke kurser Af de 6 uger dvs. 30 kursusdage til specialespecifikke kurser er 14 dage sat af til (Fordelien af varighed er vejledende kan ikke overstige sammenlagt 210 timer). Common Trunk Intern medicin: 1) Rationel klinisk beslutnisteori (2 d) 2) Rationel farmakoterapi medikamentel iatrenese (2 d) 3) Psykiatri neuroli for internmedicinere (2 d) 4) Den ældre patient (2 d) 5) Akut medicin intensiv medicin (4 d) 6) Onkoli for internmedicinere (2 d) Kardioliske specialespecifikke kurser 1. Basale kardioliske undersøgelsesmetoder (1 dag) 2. Ekg-diagnostik (1 dag) 11

12 3. Basal transthorakal ekkokardirafi (1 dag) 4. Vaskulær medicin (2 dage) 5. Færdighedskursus i invasiv kardioli (1 dag) 6. Færdighedskursus i nuklear kardioli biokemisk diagnostik (1 dag) 7. Hjerteinsufficiens (1 dag) 8. Iskæmisk hjertesygdom telekardioli (2 dage) 9. Arytmi elektrofuysioli (2 dage) 10. Hjerteklapsygdomme incl. endokarditis (1 dag) 11. Kardiovaskulær farmakoli (1 dag) 12. Medfødte hjertesygdomme (1 dag) 13. Specielle kardioliske lidelser (1 dag) 3.3 Forsknistrænismodul Forsknistrænismodulet skal være af tilsammen tre måneders varighed kan indeholde: En evidensbaseret bunden eller selvvalgt forsknis- eller udviklisopgave Kvalitetssikrisprojekt, kvalitetsudviklisprojekt, organisationsprojekt eller lignende Et individuelt godkendt forsknisophold i forsknisinstitution med tilknytni til kardiolien i ind- eller udland, afsluttet med videnskabelig publikation eller rapport. Afhæigt af modulets karakter kan aktiviteten ligge i samlede afgrænsede perioder, eller være fordelt ud over en læere del af hoveduddannelsen 12

13 4. Målbeskrivelse: Specialespecifikke kompetencekrav 4.1 Medicinsk Ekspert Kardioli Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretiseri af mål Diagnosticere udføre differential diagnostik akut behandle hjertestop, behandli herunder vurdere udføre akut DC-konverteri behov for DCkonverteri eller anlægge Zoll-paci behov for anlæggelse af transkutan paci (Zoll) Lærismetoder Færdighedskursus Evaluerismetoder Godkendt kursus Diagnosticere, initialt behandle visitere den akutte hjertepatient iværksætte relevante undersøgelser, herunder: o af årsager, risikofaktorer, symptomer differentialdiagnoser ved brystsmerter, dyspnø, taky-arytmi, bradyarytmi, hjertetamponade, hæmodynamisk instabilitet, kardient shock o anvende indikationer for transthorakal transesofageal ekkokardirafi o anvende indikationer for intensiv monitoreri eller overflytni til Fokuseret klinisk ophold Færdighedskursus 360-graders evalueri Godkendt kursus 13

14 Mål Diagnosticere, initialt behandle visitere endocarditis, myocarditis, pericarditis Konkretiseri af mål HSE, fx mhp. aortaballonpumpe eller assist device o anvende indikationer, kontraindikationer komplikationer ved koronarairafi primær PTCA o anvende indikationer for thoraxrøntgen, CT-skanni, MR-skanni o af årsager symptomer på hjertetamponade indikationer for perikardiocentese o anvende indikationer for temporær permanent pacemaker, ICD-enhed, elektrofysiolisk undersøgelse udføre akut ekg-diagnostik, herunder kunne erkende exitblok ved pacemakersvigt inaktivere ICD-enhed med magnet bestille fortolke relevante blodprøver iværksætte akut kardiovaskulær farmakoterapi henvise overflytte til intensivafdeli eller HSE mhp. akut invasiv behandli differentiere årsager iværksætte initial behandli, samt visitere til relevant diagnostik, observation behandli Lærismetoder Afdelisundervisni Evaluerismetoder Godkendt kursus 14

15 Mål Diagnosticere, initialt behandle visitere aortadissektion perifer karsygdom Diagnosticere, initialt behandle visitere ved kronisk iskæmisk hjertesygdom Diagnosticere, initialt behandle visitere ved dyslipidæmi Udrede årsager til behandle kronisk hjerteinsufficiens Konkretiseri af mål differentiere årsager iværksætte initial behandli, samt visitere til relevant diagnostik behandli aive årsager risikofaktorer udføre arbejds-ekg iværksætte sekundærprofylakse farmakoterapi henvise til vurderi mhp. koronarairafi invasiv revaskulariseri aive symptomer, risikofaktorer, følgesygdomme indikationer for lipidsænkende behandli iværksætte initial diagnostik behandli, samt visitere til behandli ved andre specialer Lærismetoder Afdelisundervisni Afdelisundervisni Opgaver anvende indikationer for ekkokardirafi Afdelisundervisni Opgaver Evaluerismetoder Bedømmelse af opgave Godkendt kursus Bedømmelse af opgave Godkendt kursus 15

16 Mål Konkretiseri af mål Lærismetoder Evaluerismetoder Udrede årsager til behandle kroniske klapsygdomme kardiomyopatier (dilateret, hypertrofisk eller restriktiv) Udrede årsager til behandle hypotensio arterialis, ortostatisk hypotension, kardial synkope anvende indikationer for ekkokardirafi anden relevant diagnostik. udføre ortostatisk blodtryksmåli Afdelisundervisni Afdelisundervisni Udrede årsager til behandle pulmonal hypertension henvise til højresidig trykmåli Afdelisundervisni Varetage præventiv kardioli rådgive vedr. ændri af livsstilsfaktorer udføre risikoreducerende medicinsk behandli Godkendt kursus Varetage den hjerteopererede patient aive kardioliske problemstillier efter thoraxkirurgi henvise til relevant diagnostik behandli 16

17 Mål Varetage hjerterehabiliteri Udføre præoperativ hjerterisikovurderi Optage anamnese strukturere journal hos ptt. med mistænkt eller kendt hjertekarlidelse, inkl. : 1. Akut koronarsyndrom (AKS) 2. Kronisk iskæmisk hjertelidelse 3. Hjertesvigt 4. Myokardie- perikardielidelser 5. Hjertetumorer 6. Medfødt hjertesygdom 7. Hjertesygdom Konkretiseri af mål Lærismetoder Evaluerismetoder aive betydnien af rehabiliteri efter akut myokardieinfarkt, hjerteoperation ved hjerteinsufficiens anvise anvende et adekvat rehabiliterisprram aive risikofaktorer for kardiale komplikationer ved ekstrakardial operation optimere medikamentel behandli præoperativt risikovurdere henvise til relevant diagnostik behandli Kunne redegøre for: Epidemioli, årsager, dispositioner, risikofaktorer, r patofysioli, kliniske manifestationer Varetagelse af klinisk symptomer (inkl. CCS- NYHA-klasser), arbejde Struktureret vejledersamtale differentialdiagnoser, undersøgelsesmetoder,behandlisprincipper, r prnose væ- Afdelisundervisni sentlige forsknisområder Kunne opstille udrednisprram i henhold til specialets standard 17

18 Mål under graviditet 8. Klapsygdom infektiøs endokarditis 9. Sygdom i aorta traumer imod aorta eller hjerte 10. Mhp. forbyggelse af aterotrombotisk sygdom/risikovur deri 11. Perifer karsygdom 12. Hypertension 13. Arytmi Konkretiseri af mål Lærismetoder Evaluerismetoder Diagnosticere behandle den akutte hjertepatient Kunne iværksætte udredni i henhold til specialets standard, herunder ekkokardirafi Kunne iværksætte behandli i henhold til specialets standard Varetagelse af klinisk arbejde Afdelisundervisni Struktureret vejledersamtale Gennemføre klinisk Herunder kunne redegøre for: 18

19 Mål undersøgelse af ptt. med mistænkt eller bekræftet hjertekarlidelse Konkretiseri af mål Relevante objektive fund, inkl. ved hjertelue-stetoskopi Lærismetoder Varetagelse af klinisk arbejde Evaluerismetoder Struktureret vejledersamtale Udrede ptt. med mistænkt eller kendt hjertekarlidelse vha. Ekg Udrede ptt. med mistænkt eller kendt hjertekarlidelse med ekkokardirafi: Transthorakal transøsofageal undersøgelse Kunne redegøre for: Ekg, inkl. 12-aflednis-, monitoreris- esofagus-ekg, ekg-abnormiteter arytmi, arbejds-ekg, Holter-monitoreri event recordi Ekg-vejledt kontrol af temporær eller permanent pacemaker, samt af ICD-enhed Kunne udføre tolke: Ekg-optagelse Ekg-vejledt pacemakerkontrol, ICD-kontrol samt inaktiveri af ICD-enhed med magnet Kunne redegøre for: Teoretisk baggrund Normale abnorme ekkokardirafiske fund, inkl. morfoli, dimensioner funktionsmål Klinisk brug af ekkokardirafi, inkl. indikationer, kvantiteri tolkni af patoli i hjertet el. aorta, ekko-baseret differentialdiagnostik, stress- kontrast-ekkokardirafi Basale ekkokardirafiske fund ve koenit Varetagelse af klinisk arbejde Afdelisundervisni Varetagelse af klinisk arbejde Afdelisundervisni Struktureret vejledersamtale Godkendt kursus Gennemga af portefølje Struktureret vejledersamtale Godkendt kursus Gennemga af porte- 19

20 Mål Udføre blodtryk (BT)- måli, inkl. arm-bt, døgn-bt, ortostatisk BT, tilt table test, carotis-massage Konkretiseri af mål Lærismetoder Evaluerismetoder hjertelidelse Kunne udføre tolke: følje Transthorakal ekkokardirafisk diagnostik Transøsofageal ekkokardirafisk diagnostik Kunne henvise til børne-ekkokardirafi eller fosterekkokardirafi Kunne redegøre for: Indikationer for arm-, døgn- ortostatisk-btmåli Varetagelse af klinisk Indikationer tilt table test carotis-massage arbejde Struktureret vejledersamtale Kunne udføre: Arm-, døgn-, ortostatisk-bt-måli Afdelisundervisni Carotismassage Udrede ptt. med mistænkt eller kendt hjertekarlidelse vha. venstresidig hjertekateterisation, koronararterirafi (KAG) thorakal aortrafi Kunne redegøre for: Indikationer for venstresidig hjertekat., KAG thorakal aortrafi Strålehygiejne, risici komplikationer ved venstresidig hjertekat., KAG thorakal aortrafi med røntgenkontrast Kunne udføre tolke: Rutinemæssig venstresidig hjertekat., KAG thorakal aortrafi Varetagelse af klinisk arbejde Afdelisundervisni Struktureret vejledersamtale Godkendt kursus Gennemga af portefølje 20

21 Mål Udrede ptt. med mistænkt eller kendt hjertekarlidelse vha. højresidig hjertekaterisation, pulmonal airafi myokardiebiopsi Konkretiseri af mål Kunne redegøre for: Indikationer for højresidig hjertekat., pulmonal airafi myokardiebiopsi Kunne henvise til ovenstående undersøgelser Lærismetoder Varetagelse af klinisk arbejde Afdelisundervisni Evaluerismetoder Struktureret vejledersamtale Udføre hæmodynamisk monitoreri Henvise til elektrofysiolisk undersøgelse Udføre perikardiocentese på vital indikation Kunne redegøre for: Indikationer tolkni af hæmodynamisk monitoreri med arterie-kanyle, centralt venekateter, Swan-Ganz- kateter, samt arterielle venøse gastal Kunne udføre: Hæmodynamisk monitoreri hæmodynamisk styret terapi Herunder kunne redegøre for: Indikationer for elektrofys. undersøgelse Kunne redegøre for indikation Kunne diagnosticere livstruende tamponade Kunne akut udføre livsreddende perikardiocentese Varetagelse af klinisk arbejde Afdelisundervisni Varetagelse af klinisk arbejde Afdelisundervisni Varetagelse af klinisk arbejde Struktureret vejledersamtale Gennemga af portefølje Struktureret vejleder- 21

22 Mål Udrede ptt. med mistænkt eller kendt koenit hjertesygdom Udrede ptt. med mistænkt eller kendt hjertekarlidelse vha. andre billeddiagnostiske undersøgelsesmetoder, inkl. rtg. af thorax, CT-skanni af thorax, MR-skanni af thorax Udrede ptt. med mistænkt eller kendt hjertekarlidelse vha. klinisk-fysioliske nuklearkardioliske undersøgelsesmetoder, inkl. luefunktionsundersøgelse, lun- Konkretiseri af mål Kunne redegøre for: Indikationer for udredni kontrol ved mistænkt eller kendt koenit hjertesygdom Kunne visitere til relevant specialist Kunne redegøre for: Strålehygiejniske forhold ved radioliske undersøgelser Kunne stille indikationer for tolke rtg. af thorax Kunne stille indikationer for CT-skanni MR-skanni af thorax Kunne redegøre for: Indikationer for tolkni af luefunktionsundersøgelse, lueskintigrafi, MU- GA myokardieskintigrafi Kunne henvise til ovenstående undersøgelse Lærismetoder Afdelisundervisni Varetagelse af klinisk arbejde Afdelisundervisni Varetagelse af klinisk arbejde Afdelisundervisni Varetagelse af klinisk arbejde Afdelisundervisni Evaluerismetoder samtale Struktureret vejledersamtale Gennemga af portefølje Gennemga af portefølje 22

23 Mål geskintigrafi, MUGA myokardieskintigrafi Udføre farmakolisk behandli af ptt. med mistænkt eller kendt hjertekarlidelse Udføre hjertestopbehandli, DCkonverteri, transkutan Zoll paci, transvenøs temporær paci Konkretiseri af mål Kunne redegøre for: Indikationer, kontraindikationer, farmakoli, doseri, bivirknier interaktioner, samt økonomi for lægemidler med virkni på hjerte kredsløb Kardiovaskulære bivirknier af ikkekardioliske lægemidler, fx mhp. erhvervet lat QT-syndrom Kunne styre farmakolisk kardiotrop antitrombotisk behandli ved hjælp af relevante terapimål Kunne udføre: Hjertestopbehandli, DC-konverteri, anlæggelse monitoreri af transkutan Zoll paci, samt anlæggelse monitoreri af temporær transvenøs pacemaker Lærismetoder Varetagelse af klinisk arbejde Afdelisundervisni Varetagelse af klinisk arbejde Afdelisundervisni Evaluerismetoder Struktureret vejledersamtale Gennemga af portefølje Henvise til behandli med permanent pacemaker, ICD eller radiofrekvensablation Kunne redegøre for: indikationer for permanent pacemaker, ICD radiofrekvensablation (RFA) Varetagelse af klinisk arbejde Gennemga af porte- 23

24 Mål (RFA) Henvise til percutan coronarintervention (PCI) eller koronar bypass operation (CABG) Henvise til behandli med aortaballonpumpe (IABP) assist devices Henvise til hjertetransplantation Henvise til kateterbaseret behandli af koenit hjertesygdom Konkretiseri af mål Herunder kunne redegøre for: Indikationer for invasiv koronar revaskulariseri Indikationen for trans-koronar septal alkoholablation ved hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati Herunder kunne redegøre for: Indikationer for IABP assist devices Herunder kunne redegøre for: indikationer for hjertetransplantatation basale principper for immunsupression behandliskontrol efter hjertetransplantation Kunne redegøre for: Indikationer for kateter-baseret behandli af koenit hjertesygdom inklusive ved PS, ASD, PFO, DAP Lærismetoder Afdelisundervisni Varetagelse af klinisk arbejde Afdelisundervisni Varetagelse af klinisk arbejde Afdelisundervisni Varetagelse af klinisk arbejde Evaluerismetoder følje Struktureret vejledersamtale Gennemga af portefølje Struktureret vejledersamtale Struktureret vejledersamtale 24

25 Mål Konkretiseri af mål Lærismetoder Afdelisundervisni Evaluerismetoder Deltage i præhospitalbehandli yde telekardiolisk assistance Kunne redegøre for: Betydnien af den præ-hospitale fase ved akut hjertesygdom deltage i tiltag mhp. forkortelse heraf Kunne udføre: Telekardiolisk assistance for ambulancepersonale Varetagelse af klinisk arbejde Afdelisundervisni Struktureret vejledersamtale Endokrinoli Mål Iværksætte initial diagnostik behandli ved adipositas/metabolisk syndrom samt visitere ud fra sværhedsgrad evt. komplikationer Konkretiseri af mål udrede for risikofaktorer komplikationer vejlede om vægttab opstille behandlisplan for vægttab kontrol Lærismetoder Afdelisundervisni Evaluerismetoder Gennemga af portefølje 25

26 Mål Iværksætte initial diagnostik behandli ved hyperglycæmi (diabetes mellitus (DM)) Konkretiseri af mål inkl. ketoacidose/hyperosmolær nonketotisk (HONK) akut behandle udløsende årsag komplikationer diagnostisere diabetes enkelt justere igaværende behandli vurdere diabetespatienters behov for tilsyn ved diabetesteam Lærismetoder Afdelisundervisni Evaluerismetoder Gennemga af portefølje Iværksætte initial diagnostik behandli, herunder behandle akutte hypokalkæmiske kramper, samt visitere til endokrinol ved hypokalkæmi Afdelisundervisni Gennemga af portefølje iværksætte initial diagnostik, akut behandle Ved malign/non-malign hyperkalkæmi visitere til videre diagnostik behandli hos endokrinol, onkol eller hæmatol Afdelisundervisni 26

27 Mål hyperkalkæmi visitere ved svær hyperkalkæmi Konkretiseri af mål Lærismetoder Evaluerismetoder Gennemga af portefølje Udrede behandle osteoporose Iværksætte initial diagnostik behandli, samt visitere ved akut binyreinsufficiens risikovurdere o behandle medicinsk med: forebyggende tiltag, farmaka, relevante livsstilsændrier o smertebehandle akutte kroniske osteoporotiske smerter o vurdere behov for henvisni til speciallæge for postmenopausal steroidinduceret osteoporose Visitere nye patienter til videre diagnostik behandli ved endokrinol Afdelisundervisni Afdelisundervisni Lærisdagb Gennemga af lob Gennemga af lærisdagb 27

28 Mål Iværksætte initial diagnostik behandli, samt visitere til endokrinol ved hypothyreose Konkretiseri af mål Udføre o start af behandli o enkel justeri af igaværende behandli Lærismetoder Afdelisundervisni Evaluerismetoder Gennemga af portefølje Iværksætte initial diagnostik behandli, samt visitere til endokrinol ved thyreotoxicose Afdelisundervisni Gennemga af portefølje 28

29 4.1.3 Gastroenteroli hepatoli Mål Udrede behandle gastroøsofageal reflukssygdom refluksøsofagit Konkretiseri af mål differentiere årsager til dysfagi tolke undersøgelsessvar o røntgenkontrastundersøgelse af oesophagus o øsofago-gastro-duodenoskopi udrede behandle pyrosis Lærismetoder Afdelisundervisn i Evaluerismetoder Struktureret observation Gennemga af portefølje Udrede behandle dyspepsi ulcussygdom udrede behandle dyspepsi forårsaget af Helicobacter pylori, NSAID eller ekstraintestinale årsager (kvalme/opkastni) herunder neuroliske metaboliske tolke undersøgelsessvar o undersøgelser med henblik på forekomst af Helicobacter pylori o øsofago-gastro-duodenoskopi diagnosticere, initiere behandli om nødvendig videre visitere patienter med ulcuskomplikation Afdelisundervisn i Struktureret observation Gennemga af portefølje Diagnosticere, initialt behandle visitere ved malabsorption iværksætte initial diagnostik behandli af o cøliaki o eksokrin pancreasinsufficiens o laktosemalabsorption visitere til gastroenterol/hepatol Afdelisundervisn i Struktureret observation 29

30 Mål Differentialdiagnosti cere behandle diaré, akut eller kronisk Konkretiseri af mål tolke undersøgelsessvar o anæmi- sporstofblodprøver o fæces for fedt o laktosemalabsorptionstest aive årsager til akut diaré, herunder infektioner, diverticulitis, sterkoral diaré iværksætte diagnostik behandli, herunder korrigeri af væske- elektrolyttab foranstalte relevant isolation ved infektiøs diaré aive forskelle mellem colitis ulcerosa, Crohns sygdom, mikroskopisk kolit diversionskolit, samt visitere til gastroenterol/hepatol Lærismetoder Afdelisundervisn i Evaluerismetoder Gennemga af portefølje Struktureret observation Gennemga af portefølje Udrede behandle colon irritabile aive diagnostiske kriterier Afdelisundervisn i Struktureret observation Gennemga af portefølje Udrede, initialt behandle visitere ved obstipation aive akutte kroniske årsager iværksætte relevant diagnostik, herunder: o sigmoideoskopi koloskopi o røntgenundersøgelse af colon, colon transittidsbestemmelse, defækrafi Afdelisundervisn i Struktureret observation 30

31 Mål Konkretiseri af mål udføre rektal eksploration initiere behandli, samt visitere til gastroenterol/hepatol Lærismetoder Evaluerismetoder Gennemga af portefølje Udrede, initialt behandle visitere ved gastrointestinal blødni Udrede, initialt behandle visitere ved icterus kolestase Diagnosticere, behandle visitere ved levercirrose, herunder behandle akutte differentiere årsager (benigne/maligne, livstruende/ikke-livstruende, medicinske/kirurgiske) iværksætte relevant diagnostik, herunder endoskopiske, radioliske scintigrafiske undersøgelser udføre rektal eksploration udføre ano-rektoskopi behandle samt visitere til kirurg differentiere almindeligste årsager til icterus: o parenkymatøse leversygdomme o intra- ekstrahepatisk kolestase o konjugerisdefekt (Gilbert) o hæmolyse behandle samt visitere til gastroenterol/hepatol iværksætte initial diagnostik af levercirrose komplikationerne til portal hypertension o ascites o fundusvaricer o hæmodynamiske forstyrrelser Afdelisundervisn i Afdelisundervisn i Afdelisundervisn i Struktureret observation Gennemga af portefølje Struktureret observation Struktureret interview Gennemga af portefølje Struktureret observation Struktureret interview 31

32 Mål komplikationer Konkretiseri af mål o oesophagusvaricer o portal hypertensiv gastropati iværksætte initial behandli af variceblødni, herunder anlægge Sestaken-Blakemore sonde udføre diagnostisk ascitespunktur initial behandli af spontan bakteriel peritonit iværksætte initial diagnostik aflastende punktur ved spændt ascites med hæmodynamisk eller respiratorisk betydni eller risiko for ruptur iværksætte initial diagnostik behandli af udløsende faktorer ved hepatisk encefalopati hos patient med kronisk leversygdom (infektion, dehydreri, obstipation, medikamenter, blødni) iværksætte behandli af hepatisk malnutrition henvise til gastroenterol/hepatol Lærismetoder Evaluerismetoder Gennemga af portefølje Udrede, initialt behandle visitere ved akut subakut leverpåvirkni Udrede, initialt behandle visitere ved infektiøse differentiere o medikamentelle reaktioner inkl. naturmedicin (vedr. paracetamolforgiftni, se ) o virale infektioner o hepatisk iskæmi vurdere forløb, herunder tegn på dårlig prnose iværksætte initial behandli, samt visitere til gastroenterol/hepatol differentiere de enkelte former for viral hepatitis: o forebyggelse o forholdsregler ved stikuheld Afdelisundervisn i Afdelisundervisn Struktureret observation Struktureret interview Gennemga af portefølje Struktureret observation 32

33 Mål tilstande i leveren Udrede visitere ved vedvarende transaminaseforhøje lse (transaminasæmi) Udrede visitere ved galdesten galdeobstruktion Konkretiseri af mål o inkubationstider o prnose o smitteveje diagnosticere akut eller kronisk viral hepatitis type A, B, C iværksætte initial diagnostik planlægni af behandli af leverabsces visitere til gastroenterol/hepatol eller infektionsmediciner aive arvelige/erhvervede årsager udrede årsager til fedtlever diagnosticere hæmokromatose iværksætte initial diagnostik af andre tilstande visitere til gastroenterol/hepatol eller hæmatol iværksætte initial diagnostik af kolecystit kolait, samt visitere til gastroenterol/hepatol eller kirurg Lærismetoder i Afdelisundervisn i Afdelisundervisn i Evaluerismetoder Struktureret interview Gennemga af portefølje Struktureret observation Struktureret interview Gennemga af portefølje Struktureret observation Struktureret interview Gennemga af portefølje 33

34 4.1.4 Geriatri Mål Udrede behandle ved fald svimmelhed hos den ældre patient Konkretiseri af mål udrede årsager behandle, herunder: o iværksætte tværfagligt samarbejde omkri udredni behandli o iværksætte sekundær tertiær profylakse overfor patient miljø Lærismetoder Afdelisundervisni Evaluerismetoder Godkendt kursus Udrede, behandle visitere den ældre patient med funktionstab aive årsager til fysisk funktionstab o sygdomspræsentation hos ældre med multimorbiditet aldersforandrier o aldersbetiet funktionstab aive årsager til knitiv dysfunktion o i forbindelse med sygdom o symptomer ved delirium o symptomer ved demens o symptomer ved depression o symptomer ved subduralt hæmatom iværksætte initial diagnostik behandli, herunder o forebyggelse behandli af delirium o iværksættelse af behandli ved fysisk Afdelisundervisni Godkendt kursus 34

35 Diagnosticere behandle infektioner hos den ældre patient funktions tab o forebyggelse af funktionstab i forbindelse med sygdom o udredni ved mistanke om subduralt hæmatom o visitation ved mistanke om depression/demens o diagnosticere behandle o de hyppigste infektioner hos ældre o asymptomatisk bakteriuri iværksætte relevant vaccination Afdelisundervisni Godkendt kursus Hæmatoli Mål Udrede, initialt behandle visitere ved anæmi Konkretiseri af mål aive indikationer for risici ved blodtransfusion differentiere imellem de hyppigste anæmiformer, starte behandli samt visitere til hæmatol o maelanæmier, (jern-, folinsyre- vitamin B12 mael), o anæmi ved kronisk sygdom o marvfortræni Lærismetoder Afdelisundervisni Evaluerismetoder 35

36 Mål Konkretiseri af mål o hæmolyse o marvhypoplasi Lærismetoder Evaluerismetoder Udrede behandle ved polycytæmi, herunder visitere ved polycytæmia vera Gennemføre akut diagnostik ved livstruende blødnistendens differentiere mellem polycytæmia vera sekundær polycytæmi udrede årsager starte behandli både symptomatisk mhp. grundlidelsen af sekundær polycytæmi henvise polycytæmia vera til hæmatol differentiere mellem: o arvelige (von Willebrands sygdom, hæmofili) o erhvervede (overdoseri af vitamin K- antagonister/ heparinanaler, idiopatisk trombocytopenisk purpura (ITP), knlemarvssuppression) o DIC TTP behandle livstruende blødnistendens ud fra en relevant afvejni af differentialdiagnoser vurdere indikationer kontraindikationer for behandli med trombocyt-infusioner frisk frosset plasma Afdelisundervisni Afdelisundervisni Struktureret interview Udrede abnormt blodbillede initialt behandle livstruende komplikationer samt visitere til relevant specialist udrede behandle årsag til o reaktiv neutrocytose/leukæmoid reaktion diagnosticere o leukopeni - især neutropeni o akut leukæmi Afdelisundervisni Fokuseret klinisk ophold 36

37 Mål Konkretiseri af mål o kronisk lymfatisk leukæmi få mistanke om kronisk myeloid leukæmi myelodysplasi mikroskopere perifert blod med genkendelse af et leukæmisk blodbillede gennemføre knlemarvsundersøgelse initialt behandle livstruende komplikationer til hæmatolisk sygdom (infektion, blødni, svær anæmi, urat nefropati) visitere til relevant specialist Lærismetoder Kursus Evaluerismetoder Udrede, behandle eller visitere til relevant afdeli ved lymfadenopati o o o reaktiv/infektiøs lymfadenopati malignt lymfom anden malign sygdom Afdelisundervisni Udrede splenomegali visitere til relevant behandli gennemføre initial diagnostik af: o hæmatolisk sygdom (lymfoid, myeloid, myelofibrose) o infektiøse/andre årsager Afdelisundervisni Gennemføre initial diagnostik visitere ved paraproteinæmi gennemføre initial diagnostik af: o moklonal gammapati af ukendt signifikans (MGUS) o myelomatose o malignt lymfom gennemføre klinisk laboratoriemæssig kontrol af MGUS visitere til relevant specialist Afdelisundervisni 37

38 4.1.6 Infektionsmedicin Mål Diagnosticere behandle sepsis, herunder visitere til infektionsmedicinsk afdeli ved svær sepsis Konkretiseri af mål opspore focus rekvirere undersøgelserne til mikrobiolisk diagnostisk tolke mikrobioli svar som sandsynlig årsag eller kontamination iværksætte relevant antibiotisk behandli organunderstøttende terapi udføre relevant monitoreri vurdere behov for invasiv saneri af focus Lærismetoder Afdelisundervisni Evaluerismetoder Gennemga af portefølje Diagnosticere behandle akutte cerebrale infektioner (meniit/encefalit) opspore focus rekvirere undersøgelser til mikrobiolisk diagnostisk tolke mikrobioli svar iværksætte relevant antibiotisk behandli organunderstøttende terapi iværksætte relevant antiviral behandli ved encefalit udføre relevant monitoreri foranstalte relevant isolation iværksætte relevant forebyggende behandli kontakte infektionsmedicinsk specialafdeli ved kompliceret meniit Afdelisundervisni Gennemga af portefølje 38

39 Mål Diagnosticere, initialt behandle visitere ved importeret febersygdom Konkretiseri af mål rekvirere undersøgelse til mikrobiolisk diagnostik, herunder for malaria tolke mikrobioli svar iværksætte relevant antibiotisk behandli udføre relevant monitoreri iværksætte relevant understøttende behandli visitere til infektionsmedicinsk specialafdeli Lærismetoder Afdelisundervisni Evaluerismetoder Gennemga af portefølje Diagnosticere behandle systemiske virusinfektioner rekvirere undersøgelse til mikrobiolisk diagnostik, heriblandt for herpes, HIV EBV tolke mikrobioli svar iværksætte relevant antibiotisk behandli iværksætte relevant understøttende behandli udføre primær sekundær forebyggelse, især af HIV infektion Afdelisundervisni Gennemga af portefølje Diagnosticere, behandle visitere ved infektioner i led, knler hud rekvirere undersøgelser til mikrobiolisk diagnostik tolke svar iværksætte relevant behandli, så af sekundære bakterielle infektioner iværksætte relevant understøttende behandli tolke billeddiagnostiske fund henvise til infektionsmedicinsk specialafdeli ved svære infektioner, især hos HIV-positive patienter Afdelisundervisni Gennemga af portefølje 39

40 4.1.7 Luemedicin Mål Udrede behandle kronisk obstruktiv luesygdom (KOL) Konkretiseri af mål o udrede behandle alle akut dårlige patienter ambulante stabile patienter med KOL i let til moderat grad, herunder udføre o akut behandli med bl.a. ilt farmaka o bedømmelse af A-punktur klinisk tilstand mhp. evt. visiteri til intensiv terapi o tolkni af spirometri/pefr måli o udredni for risikofaktorer komplikationer o vejledni om livsstilsændrier for bevarelse af luefunktion (rygestop) o opstilli af konkret plan for rygestop Lærismetoder Afdelisundervisni Kursus Evaluerismetoder eller Struktureret interview Godkendt kursus 40

41 Udrede behandle astma, herunder visitere til intensiv terapi o udrede behandle alle akut dårlige patienter alle ambulante patienter med let til moderat svær sygdom, herunder udføre o akut behandli med ilt farmaka o vurderi af klinisk tilstand mhp. evt. visiteri til intensiv terapi o o o o PEFR måli, spirometri diagnostik mhp. klassificeri af sværhedsgrad type af astma (allergisk/nonallergisk) udredni for risikofaktorer komplikationer lave medicinsk behandlisplan af kronisk astma stadie 1-3 Afdelisundervisni Kursus eller Struktureret interview Godkendt kursus Diagnosticere behandle pneumoni, herunder visitere ved svær eller uafklaret pneumoni udføre diagnostik, herunder rtg af thorax, ekspektorat-undersøgelser (incl TB) undersøgelser for atypiske bakterier, Mantoux vurdere tilstødende komplikationer (akutte sene) anvende overordnede principper for antibiotisk behandli visitere ved svær eller uafklaret pneumoni, evt visitere til videre diagnostik behandli hos luemedicinsk speciallæge/afdeli visitere til intensiv terapi Afdelisundervisni Kursus eller Struktureret interview Godkendt kursus 41

42 Diagnosticere visitere ved lueinfiltrat/pleuraeff usion iværksætte initial differentialdiagnostik (malign/benign) behandli, samt visitere til luemediciner udføre pleuracentese Afdelisundervisni Kursus eller Struktureret interview Godkendt kursus Diagnosticere, behandle visitere ved restriktiv luelidelse iværksætte initial diagnostik behandli, samt visitere til luemediciner Afdelisundervisni Kursus eller Struktureret interview Godkendt kursus Nefroli Mål Iværksætte initial diagnostik behandli, samt visitere ved elektrolyt syre/baseforstyrrelser Konkretiseri af mål o hyper- hypokaliæmi o hyper- hyponatriæmi o hyper- hypokalkæmi o hyper- hypofosfatæmi o hypomagnesiæmi o metabolisk acidose alkalose Lærismetoder Afdelisundervisni Kursus Evaluerismetoder Struktureret interview 42

43 Mål Konkretiseri af mål Lærismetoder Evaluerismetoder Iværksætte diagnostik initial behandli samt visitere ved akut kronisk nyreinsufficiens iværksætte initial diagnostik behandli, samt visitere ved akut nyreisufficiens, herunder udføre o væske/elektrolytbehandli o behandli af udløsende årsag o dosisjusteri af medicin o relevant visitation til akut dialyse plasmaseparation udrede behandle akut ved let kronisk nyreinsufficiens samt henvise til nefrolisk afdeli iværksætte initial diagnostik behandli, samt visitere patienten i kronisk dialyse med akutte komplikationer til dialysebehandli, herunder o infektioner (peritonitis hos patienter i peritonealdialyse) o svær overhydreri o dialyseadgasrelaterede problemer Afdelisundervisni Kursus Struktureret interview Udrede behandle ved hypertension udrede behandle specielt ved o essentiel hypertension o sekundær hypertension o hypertensiv krise o hypertension i forbindelse med graviditet forebygge komplikationer Afdelisundervisni Kursus Struktureret interview 43

44 Mål Udrede visitere ved proteinuri Konkretiseri af mål herunder ved o nefrotisk syndrom o samtidig hæmaturi anvende indikationer for akut nyrebiopsi Lærismetoder Afdelisundervisni Kursus Evaluerismetoder Struktureret interview Differentialdiagnostice re, iværksætte initial behandli samt visitere til relevant specialist ved infektiøse tilstande i nyre urinveje Afdelisundervisni Kursus Struktureret interview Reumatoli Mål Iværksætte initial diagnostik behandli, samt visitere til relevant specialist ved smertetilstande i Konkretiseri af mål herunder af patient med o discusprolaps/cauda equina syndrom o bløddelsreumatisme Lærismetoder Afdelisundervisni Evaluerismetoder 44

45 bevægeapparatet Kursus Iværksætte initial diagnostik behandli, samt visitere til relevant specialist ved osteoartrose iværksætte initial diagnostik behandli, samt visitere til relevant specialist Afdelisundervisni Kursus Iværksætte initial diagnostik behandli, samt visitere til reumatol ved artrit (ikkeinfektiøs) iværksætte initial diagnostik behandli, samt visitere til reumatol identificere multiorgan involveri anvende indikationer for akut ledpunktur Afdelisundervisni Kursus Udrede, behandle i forekommende tilfælde visitere ved systemisk bindevævssygdom udrede behandle ukompliceret polymyalgia reumatica/arteritis temporalis iværksætte initial diagnostik behandli, samt visitere til reumatol ved øvrige bindevævssygdomme, herunder vaskulitter Afdelisundervisni Kursus 45

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Infektionsmedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Infektionsmedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Infektionsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Infektionsmedicin Januar 2004 1 Indholdsfortegnelse 1. Infektionsmedicin... 3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardiologi. Medicinsk afdeling, Sygehus Viborg Kardiologisk afdeling, Skejby Sygehus

Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardiologi. Medicinsk afdeling, Sygehus Viborg Kardiologisk afdeling, Skejby Sygehus Uddannelsesprram for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardioli Medicinsk afdeling, Sygehus Viborg Kardiolisk afdeling, Sygehus Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Beskrivelse af

Læs mere

Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardiologi. Kardiologisk afd. S, Aalborg Medicinsk afd.

Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardiologi. Kardiologisk afd. S, Aalborg Medicinsk afd. Uddannelsesprram for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardioli Kardiolisk afd. S, Medicinsk afd., Sygehus Viborg Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Beskrivelse af specialet 3 1.2

Læs mere

Uddannelsesprogram i hoveduddannelsesforløb Intern Medicin: Kardiologi på Holstebro og Skejby Sygehuse

Uddannelsesprogram i hoveduddannelsesforløb Intern Medicin: Kardiologi på Holstebro og Skejby Sygehuse Uddannelsesprram i hoveduddannelsesforløb Intern Medicin: Kardioli på Holstebro Skejby Sygehuse Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Beskrivelse af specialet 3 1.2 Uddannelsens opbygning

Læs mere

Målbeskrivelse for den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer. ( Common trunk )

Målbeskrivelse for den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer. ( Common trunk ) Målbeskrivelse for den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer ( Common trunk ) Sundhedsstyrelsen Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 UDGANGSPUNKTET I PATIENTENS BEHOV...

Læs mere

Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardiologi. Kardiologisk afd. S, Aalborg Medicinsk afd., Hjørring

Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardiologi. Kardiologisk afd. S, Aalborg Medicinsk afd., Hjørring Uddannelsesprram for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardioli Kardiolisk afd. S, Medicinsk afd., Hjørring Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Beskrivelse af specialet 3 1.2 Uddannelsens

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Geriatri

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Geriatri Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Geriatri Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Geriatri Januar 2004 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Beskrivelse af specialet... 4

Læs mere

Uddannelsesprogram. intern medicin:geriatri

Uddannelsesprogram. intern medicin:geriatri Uddannelsesprram http://www.danskselskabforgeriatri.dk/undersider/grunduddannelse/uddannelsesprr... Page 1 of 41 Uddannelsesprram for Navn: intern medicin:geriatri ved medicinsk afdeling, Haderslev Sygehus

Læs mere

PORTEFØLJE. for SPECIALLÆGEUDDANNELSEN INTERN MEDICIN: KARDIOLOGI

PORTEFØLJE. for SPECIALLÆGEUDDANNELSEN INTERN MEDICIN: KARDIOLOGI PORTEFØLJE for SPECIALLÆGEUDDANNELSEN i INTERN MEDICIN: KARDIOLOGI Indholdsfortegnelse Forord Side 1. Logbog til registrering af opnåede kompetencer 4 2. Bevis over gennemgåede og godkendte kurser 42 3.

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatolisk Selskab Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 1.1 Specialet Intern Medicin: Reumatoli...4

Læs mere

! " Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Lungemedicinsk afdeling B, Århus, Medicinsk afdeling, Horsens 1

!  Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Lungemedicinsk afdeling B, Århus, Medicinsk afdeling, Horsens 1 ! " Uddannelsesprram for hoveduddannelsen Lungemedicinsk afdeling B, Århus, Medicinsk afdeling, Horsens 1 $%&'(%)&'* + &,) -',%((%&./%),0%&0'-&'''1 $2,%23,%1'20,',%%)04&,)* 2)5,6,'3(&,)1$2'7)$2' 8 -',%((%&./%),0%&0'-&'''1

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Nefrologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Nefrologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Nefroli Sundhedsstyrelsen Dansk Nefrolisk Selskab Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af specialet nefroli... 3

Læs mere

Intern medicin: reumatologi. Uddannelsesprogram

Intern medicin: reumatologi. Uddannelsesprogram Intern medicin: reumatoli Uddannelsesprram Reumatolisk afdeling, Gråsten Medicinsk afdeling, Sønderborg Sygehus Rygcenteret, Give Sygehus Reumatolisk afdeling C, Odense Universitetshospital INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Nefrologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Nefrologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Nefroli Sundhedsstyrelsen Dansk Nefrolisk Selskab Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af specialet nefroli... 3

Læs mere

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere.

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. I den ny speciallægeuddannelse er fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse

Læs mere

Sammensætningen af uddannelsesblokkene er fra start til slut i uddannelsen: HSE 1år FSE 2år HSE 2år

Sammensætningen af uddannelsesblokkene er fra start til slut i uddannelsen: HSE 1år FSE 2år HSE 2år Uddannelsesprram for hoveduddannelsesstilling i intern medicin:lungemedicin i Region Nord Stilling ved Lungemedicinsk afd. B Århus Universitetshospital Århus Sygehus kombineret med Medicinsk afd. Holstebro

Læs mere

for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi

for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi Sundhedsstyrelsen og Dansk Reumatologisk Selskab Januar 2005 1 PORTEFØLJENS FORMÅL Porteføljen er et redskab til: At fungere som fundament

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

1. FORORD... 4 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

1. FORORD... 4 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2005 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 4 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

intern medicin:geriatri

intern medicin:geriatri Uddannelsesprram for Navn: intern medicin:geriatri ved Geriatrisk Afdeling, SHF Svendborg/Rudkøbing Medicinsk Afdeling, SHF Svendborg geriatrisk afdeling G, Odense Universitetshospital 1. Indledning Specialet

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Gastroenterologi og Hepatologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Gastroenterologi og Hepatologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Gastroenteroli Hepatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Gastroenterolisk Selskab Dansk Selskab for Hepatoli Januar 2004 1 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles intern medicinske introduktionsstilling ved Medicinsk område i Esbjerg

Uddannelsesprogram for den fælles intern medicinske introduktionsstilling ved Medicinsk område i Esbjerg Uddannelsesprram for den fælles intern medicinske stilling ved Medicinsk område i Esbjerg Indledning præsentation af uddannelsesforløbet Introduktionslægen vil i den periode der foregår ved Medicinsk område

Læs mere

Uddannelsesprogram. for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardiologi

Uddannelsesprogram. for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardiologi Uddannelsesprram for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardioli Medicinsk afdeling, Randers Centralsygehus Kardiolisk afdeling B, Sygehus Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram i hoveduddannelsesforløb Intern Medicin: Kardiologi Silkeborg Centralsygehus og Skejby Sygehus

Uddannelsesprogram i hoveduddannelsesforløb Intern Medicin: Kardiologi Silkeborg Centralsygehus og Skejby Sygehus Uddannelsesprram i hoveduddannelsesforløb Intern Medicin: Kardioli Silkeborg Centralsygehus Sygehus Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.2 Uddannelsens opbygning 4 2. Afdelingsbeskrivelser

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Intern Medicin:Nefrologi i Region Nord. Aalborg Sygehus & Skejby Sygehus

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Intern Medicin:Nefrologi i Region Nord. Aalborg Sygehus & Skejby Sygehus Uddannelsesprram for hoveduddannelsen i Intern Medicin:Nefroli i Region Nord Aalborg Sygehus & Skejby Sygehus Endelig udgave 17. januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 Beskrivelse af specialet

Læs mere

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰ Kompetencefordeling på modulerne 1-3. Fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer November 2010 Mål Gråsten Esbjerg/Vejle/Svendborg S1 Brystsmerter Modul 1 Modul 1 S2 Respirationspåvirkning

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Februar 2004 1 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål rammer... 4 1.1. Formål 4 1.2. Overordnede rammer

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Hæmatologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Hæmatologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Hæmatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Hæmatolisk Selskab Januar 2004 1 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af specialet. 3 Hvorfor vælge specialet

Læs mere

Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardiologi. Medicinsk afdeling, Herning Sygehus Kardiologisk afdeling, Skejby Sygehus

Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardiologi. Medicinsk afdeling, Herning Sygehus Kardiologisk afdeling, Skejby Sygehus Uddannelsesprram for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Kardioli Medicinsk afdeling, Herning Sygehus Kardiolisk afdeling, Sygehus Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Beskrivelse af

Læs mere

Arbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland

Arbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Nordjylland Ansættelse som udgangspunkt i akutafdelinger i 60 måneder: 1) 18 mdr RH inkl. 6 mdr intern medicin

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Trombose og Hæmostase Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatolisk Selskab Januar 2004 Redigeret Januar 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 1.1 Specialet Intern

Læs mere

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin Målbeskrivelse for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin April 2007 INDEKS: SKIFT AF MÅLBESKRIVELSE FRA GAMMEL TIL NY... 3 AFSNIT

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i Intern Medicin: Endokrinologi. Sundhedsstyrelsen og Dansk Endokrinologisk Selskab

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i Intern Medicin: Endokrinologi. Sundhedsstyrelsen og Dansk Endokrinologisk Selskab PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi Sundhedsstyrelsen og Dansk Endokrinologisk Selskab Maj 2004 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som fundament

Læs mere

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital Uddannelsesprram for ekstraordinær hoveduddannelsesstilling i klinisk farmakoli på Klinisk Farmakolisk Afdeling Århus Universitetshospital Januar 2011 1. Indledning Klinisk farmakoli er et lægeligt speciale,

Læs mere

Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland

Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland Ansættelse 60 måneder 21 mdr RH 6 mdr intern medicin RH - 15 mdr UH 18 mdr RH Fokuserede ophold

Læs mere

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri.

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri. Det Regionale Videreuddannelsesråd 23.12.2003 Region Nord Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri. Den lægefaglige indstilling for børne- og ungdomspsykiatri

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: kardiologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: kardiologi (version til ansøgning) 01-06-2015 Revideret specialevejledning for intern medicin: kardiologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Uddannelsesprogram for. hoveduddannelsen i. intern medicin:hæmatologi. i Uddannelsesregion Nord. (Aalborg - Viborg - Aalborg)

Uddannelsesprogram for. hoveduddannelsen i. intern medicin:hæmatologi. i Uddannelsesregion Nord. (Aalborg - Viborg - Aalborg) Uddannelsesprram for hoveduddannelsen i intern medicin:hæmatoli i Uddannelsesregion Nord (Aalborg - Viborg - Aalborg) Medicinsk afdeling Regionshospitalet Viborg Hæmatolisk afdeling B Århus Universitetshospital

Læs mere

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital Uddannelsesprram for læger i hoveduddannelsesstilling i klinisk farmakoli på Klinisk Farmakolisk Afdeling Århus Universitetshospital Uddannelsesprram/introduktionsstilling/Udkast2/22-04-04/ 1 1. Indledning

Læs mere

Uddannelsesprogram i hoveduddannelsesforløb Intern Medicin: Kardiologi på Holstebro og Aalborg Sygehuse

Uddannelsesprogram i hoveduddannelsesforløb Intern Medicin: Kardiologi på Holstebro og Aalborg Sygehuse Uddannelsesprram i hoveduddannelsesforløb Intern Medicin: Kardioli på Holstebro Aalborg Sygehuse Januar 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Beskrivelse af specialet 3 1.2 Uddannelsens opbygning

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: kardiologi

Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst

Læs mere

Regionshospital Randers, Medicinsk afdeling, 490b

Regionshospital Randers, Medicinsk afdeling, 490b Region/privathospital og dato: Region Midt 25.5.09 Regionshospital Randers, Medicinsk afdeling, 490b Afdelingens SKS-kode (matrikel-entydig 6 eller 7 cifferkode) 700505 Ønskes varetaget på afdelingen?

Læs mere

Introduktionsuddannelsen

Introduktionsuddannelsen Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen

Læs mere

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 !" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) # &#5 "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0

Læs mere

Uddannelseprogram i Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi. For samlet uddannelsesforløb på:

Uddannelseprogram i Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi. For samlet uddannelsesforløb på: 1 af 10 Uddannelseprogram i Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi For samlet uddannelsesforløb på: Medicinsk afdeling Regionshospitalet i Viborg og Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aarhus

Læs mere

!" # $ % &&& $ '!" #! $ ' ( &!#)

! # $ % &&& $ '! #! $ ' ( &!#) " # $ % &&& $ ' " # $ % &&& $ ' &#) $ % &&& )' % *++, -./ / 00 )0-1 0"0 0-23$45 4 0"0 0-23$45 4 60-2)3$447306/5 70 7-01 1 %6 1-1 04-./ " # $ % & ' ) ) ** # $ + +,-&./ -&. -&. -&. " *.0 & -./ 2 % -. - 71

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

Uddannelsesprogram for. hoveduddannelsen i. intern medicin:hæmatologi. i Uddannelsesregion Nord. (Aalborg - Holstebro - Aalborg)

Uddannelsesprogram for. hoveduddannelsen i. intern medicin:hæmatologi. i Uddannelsesregion Nord. (Aalborg - Holstebro - Aalborg) Uddannelsesprram for hoveduddannelsen i intern medicin:hæmatoli i Uddannelsesregion Nord (Aalborg - Holstebro - Aalborg) Medicinsk afdeling Regionshospitalet Holstebro Hæmatolisk afdeling B Århus Universitetshospital

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern medicin: reumatologi Kong Chr. X s gigthospital, Gråsten /Medicinsk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Reumatologisk afdeling OUH i Odense

Læs mere

Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin Intern medicin Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage ambulant udredning og behandling af diverse intern

Læs mere

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatolisk Selskab Juni 2010 Indholdsfortegnelse Den specialespecifikke del 1. Indledning...4 1.1 Specialet

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag.

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. marts 2016 (OR. en) 6937/16 ADD 1 TRANS 72 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 7. marts 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Urologi. Faglig profil Urologi

Urologi. Faglig profil Urologi Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2012 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn 122 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn Begrebskortet viser, at lægen som medicinsk ekspert inden for børn /pædiatri har familien som patient. En stor del af henvendelserne inden for dette

Læs mere

Studieplan Sygdomsdomslære

Studieplan Sygdomsdomslære Studieplan Sygdomsdomslære 2. semester Tema Sygepleje - klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og Behandlingsforløb Genstandsområde Semesterets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje

Læs mere

Karkirurgisk Afdeling T4 Århus Universitetshospital, Skejby

Karkirurgisk Afdeling T4 Århus Universitetshospital, Skejby Karkirurgisk Afdeling T4 Århus Universitetshospital, Skejby Beskrivelse af faget Karkirurgi omfatter forebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med sygdomme i blodkar uden for hjernen

Læs mere

HOVEDUDDANNELSE I GERIATRI. Uddannelsesprogram for

HOVEDUDDANNELSE I GERIATRI. Uddannelsesprogram for HOVEDUDDANNELSE I GERIATRI Forløb Odense - Uddannelsesprram for (Uddannelses søgende læge) SEPTEMBER 2009 kol-od-kol HUDD aug'09.doc Sept 2009 Side 1. INDLEDNING... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. BESKRIVELSE

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Målbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi. Indledning/baggrund. 1) Medicinsk ekspert

Målbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi. Indledning/baggrund. 1) Medicinsk ekspert Målbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi Indledning/baggrund Det håndkirurgiske fagområde varetager diagnostik, behandling og forskning indenfor sygdomme på hånden, i håndleddet samt på underarmen.

Læs mere

Ekg tolkning i almen praksis.

Ekg tolkning i almen praksis. Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er

Læs mere

Udkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb

Udkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb Udkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb i den lægelige videreuddannelse Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syddanmark december 2012 Indholdsfortegnelse: Indledning...

Læs mere

Sygdomslære Hånden på hjertet

Sygdomslære Hånden på hjertet Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose

Læs mere

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatolisk Selskab Juni 2010 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i intern medicin: reumatoli Redaktion

Læs mere

Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri. Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer

Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri. Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer 1 4.1 Medicinsk ekspert Kunne optage målrettet anamnese og informere forældrene om vurderingen

Læs mere

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin Målbeskrivelse for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin April 2007 INDEKS: SKIFT AF MÅLBESKRIVELSE FRA GAMMEL TIL NY... 4 AFSNIT

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Thomas Gjørup Klinikchef, Steno Diabetes Center Formand for Dansk Selskab for Intern Medicin Overlægeforeningens Årsmøde Frede-ricia

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

Karkirurgisk Afdeling V Regionshospitalet Viborg

Karkirurgisk Afdeling V Regionshospitalet Viborg Karkirurgisk Afdeling V Regionshospitalet Viborg Beskrivelse af faget Karkirurgi omfatter forebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med sygdomme i blodkar uden for hjernen og hjertet.

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Center for Ortopædi og Medicin, Medicinsk klinik og Geriatrisk klinik, Aabenraa, Sygehus Sønderjylland Din introduktionsstillings

Læs mere

Karkirurgisk Afd. T, OUH

Karkirurgisk Afd. T, OUH Karkirurgisk Afd. T, OUH Beskrivelse af faget. Karkirurgi omfatter ebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med sygdomme i blodkar uden hjernen og hjertet. Det drejer sig overvejende

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Samfundsmedicin Januar 2004 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning 3 Ansættelsessteder

Læs mere

Uddannelsesprogram/Logbog

Uddannelsesprogram/Logbog Uddannelsesprogram/Logbog for læger i blokstilling til almen medicin på kirurgisk afdeling, Nykøbing Falster Sygehus. 2009 1 Indledning: Funktionen på kirurgisk afdeling omfatter et præoperativt, operativt

Læs mere

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder Introduktionsuddannelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialets metoder Have forståelse af tracerkinetiske metoder Redegøre for opbygning af gammakameraet Redegørefor principperne for DXA-skanning

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Intern Medicin: Infektionsmedicin i Region Nord (Aalborg-Hjørring-Aalborg)

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Intern Medicin: Infektionsmedicin i Region Nord (Aalborg-Hjørring-Aalborg) Uddannelsesprram for hoveduddannelse i Intern Medicin: Infektionsmedicin i Region Nord (Aalborg-Hjørring-Aalborg) Infektionsmedicinsk afd 7 Øst Medicinerhuset Aalborg Sygehus Syd & Medicinsk afdeling B

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelsesansvarlig overlæge

Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelsesansvarlig overlæge Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelsesansvarlig overlæge Stillingsbetegnelse Ansættelsessted Organisatorisk placering Løn- og ansættelsesvilkår Hospitalsenheden Vest Uddannelsesansvarlig overlæge(

Læs mere

Uddannelseprogram i Intern Medicin : Gastroenterologi og Hepatologi

Uddannelseprogram i Intern Medicin : Gastroenterologi og Hepatologi Uddannelseprram i Intern Medicin : Gastroenteroli Hepatoli For samlet uddannelseforløb på: Medicinsk afd. B, Hjørring Sygehus Medicinsk afdeling M, Aalborg Universitetssygehus Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Hoveduddannelse Intern Medicin: Infektionsmedicin. Odense Universitetshospital Infektionsmedicinsk afd. Q

Uddannelsesprogram for. Hoveduddannelse Intern Medicin: Infektionsmedicin. Odense Universitetshospital Infektionsmedicinsk afd. Q Uddannelsesprram for Navn: Hoveduddannelse Intern Medicin: Infektionsmedicin Odense Universitetshospital Infektionsmedicinsk afd. Q SLB Kolding Sygehus Medicinsk afdeling 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Læringsstrategier. og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET

Læringsstrategier. og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET Læringsstrategier og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET De nye lægeroller De nye lægeroller organisere og prioritere

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin Målbeskrivelse for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin Februar 2007 INDEKS: AFSNIT A.... DEN FÆLLES INTERN MEDICINSKE GRUNDUDDANNELSE....

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Center for Ortopædi og Medicin, Medicinsk klinik Aabenraa Sygehus Sønderjylland Din introduktionsstillings sammensætning: 12 måneders

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere