Solceller Skygger lovgivningen for solstråler på vores huse?

Transkript

1 7. semester speciale Solceller Solceller Skygger lovgivningen for solstråler på vores huse? 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Klaus Tovgaard Nielsen Vejleder: Jesper Møgeltoft VIA University College, Århus Dato: 13/

2 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD SPECIALE TITEL: Solceller Skygger lovgivningen for solstråler på vores huse VEJLEDER: Jesper Møgeltoft (JMOG) FORFATTER: Klaus Tovgaard Nielsen DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: OPLAG: 7. semester speciale SIDETAL (à 2400 anslag) 32 stk. GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives! 2

3 Forord: Dette speciale er en del af bygningskonstruktøruddannelsens afsluttende eksamen på 7. semester som projekterende. Hovedemnet i denne opgave omhandler Solceller skygger lovgivningen for solstråler på vores huse?. Jeg har valgt at skrive om lovgivning omkring solceller, da der er opstået meget forvirring omkring denne og dermed opstået en del spørgsmål, som jeg vil belyse igennem dette speciale. Som grundlag for opgaven har jeg brugt den erfaring som jeg har indsamlet i min praktikperiode hos Reeholm & Bredahl A/S, rådgivende ingeniører. Jeg arbejdede med solceller i mit praktik ophold og har fundet dette emne meget relevant i min uddannelse. Jeg vil gerne takke Reeholm & Bredahl A/S, for at have vækket min interesse for dette emne. For at indhente nødvendig viden omkring beregninger på solcellernes økonomi har jeg rådført mig med revisorer. 3

4 Abstract: This assignment is a part of the last exams of a 3½ years bachelor education of constructing architect. I have chosen to write about solar power panels and the regulatory. Because in Denmark there has a lot of questions about the new regulatory, which has been approved on the 19 th November Many solarowners are fearful of the new regulatory, because they didn t now, what was going to happen with their current solar power plant, and their payment of the excess electricity. In Denmark we had a solar power boom, back in 2010 till 2012, and we would have reached our goal for the climate in 2020 already in 2013, if the politician didn t stepped into the regulatory and change this. I will therefore examine how the law functions. 4

5 Indholdsfortegnelse Billedliste Indledning med problemformulering Baggrundsinformation og præsentation af emne Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Problemformulerings spørgsmål Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Valg af metode og empiri Rapportens struktur og argumentation Hovedafsnit Regler og love Generelt Nettoafregning Nettoafregningsgrupper Hvad bestod de gamle regler af? Hvad består de nye regler af? Overgangsordningen Nye priser på den overskydende produktion af elelktricitet Loven om solceller blev justeret Skematisk eller regnskabsmæssig opgørelse Hvem har fordelen ved den nye VE-lov Hvem har ikke fordel af den nye VE-lov Straftold på solceller Markedsudviklingen for solceller Anlægsøkonomi Eksempel på anlægsøkonomi for private Konklusion Kildeliste

6 Billedliste Figur 1 Skematisk ordning side 13 Figur 2 Afskrivning side 15 Figur 3 Anlægstype side 18 Figur 4 Elprisprognose private side 19 Figur 5 Elprisprognose fællesanlæg side 19 Figur 6 Afskrivning side 22 Figur 7 - Anmeldt solcelleeffekt side 26 Figur 8 Solcelle beregning side 29 6

7 1. Indledning med problemformulering 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne Denne opgave er en del af mit afsluttende 7. semester på bygningskonstruktøruddannelsen og vil udgøre mit speciale. Jeg har valgt at skrive om solceller om de gamle og de nye regler omkring, når målerne kører baglæns. 1.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Jeg har arbejdet med solceller under mit praktikophold på 6. semester, derved har jeg fundet mange spørgsmål, som jeg ønsker at belyse igennem denne rapport, omkring regler og love, markeds udvikling osv. ved solceller. Da jeg mener at solceller kommer til at spare danskerne for en masse tons CO2 udslip og kroner om året. Igennem mit speciale vil jeg indhente viden omkring de problemstillinger der opstår inden køb og installering af solceller hos virksomheder, private, offentlige institutioner og foreninger. 1.3 Problemformulerings spørgsmål I de seneste år har der været et boom indenfor solceller i Danmark, fordi solceller faldt i pris og der var et godt tilbagebetalings grundlag af den elektricitet, man ikke selv brugte. Der var mange private danske husejere, der benyttede sig af denne ordning. Da boomet var godt i gang, kom regeringen med et nyt aftalegrundlag 15. november 2012, hvor de ville ændre på tilbagebetalingsordningen. Jeg vil undersøge om denne nye VE-lov vil sætte en bremse for solcellemarkedets udvikling. Med den nye VE-lov er der opstået en del spørgsmål om emnet og disse spørgsmål vil jeg komme ind over gennem mit overordnede spørgsmål og med de tilknyttede underspørgsmål. Hvilke konsekvenser har de nye regler og love for opsætning af solceller hos virksomheder, private, offentlige institutioner og foreninger i fremtiden? 7

8 1.4 Afgrænsning Opgaven vil handle om de spørgsmål til VE-loven som opstår, når en bygherre overvejer at få sat solceller op på hans virksomhed, bolig, offentlige institution eller forening, samt hvilke problemstillinger der kan opstå ved at oprette en solcelleforening. Opgaven vil ligeledes handle om hvordan solcelle markedet har udviklet sig. Jeg har afgrænset min opgave til at omhandle følgende punkter: Regler og love Fordele ved den nye og den gamle lov Markeds udvikling Afregningspriser Straftold Opgaven vil ikke komme ind på følgende områder: Opgaven vil ikke omhandle hvilke alternativer der er til solceller vedrørende vedvarende energi. Hvilke typer solceller man kan få Hvilke konstruktions opbygning der anbefales 1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder Som udgangspunkt vil hele opgavens primære kilder være fra følgende hjemmesider: ENS.dk Energistyrelsen Kemin.dk Klima-, energi- og bygningsministeriet Energinet.dk - Klima-, Energi- og Bygningsministeriet På disse hjemmesider er der indhold om lovstof vedrørende vedvarende energi, som vil være grundlag for denne opgave. 1.6 Valg af metode og empiri Jeg vil indsamle empiri ved at finde kvalitativt data der besvare mine spørgsmål om VE-loven vedrørende solceller gennem vejledninger og internet. Den type empiri jeg vil bruge i opgaven bliver både primær og sekundær. Da der vil være nogle oplysninger der ligger sig op ad hinanden. 8

9 1.7 Rapportens struktur og argumentation Rapporten er bygget således op, at den første del er indledningen, hvor jeg beskriver hvorfor jeg synes, at det er et vigtigt emne at få belyst og hvilke metoder jeg vil indhente data på. Anden del indeholder hovedafsnittet, hvor jeg samler og diskuterer de data, som jeg har indsamlet. 9

10 2. Hovedafsnit 2.1 Regler og love Generelt Nettoafregning Nettoafregning, betyder at ejeren af et solcelleanlæg gratis kan bruge den elektricitet, som ejeren selv producerer uden at blive på lagt PSO-tariffer, afgifter og moms. Dette gælder kun til egetforbrug. Sendes der el ud til det kollektive elforsyningsnet, er der ikke længere mulighed for fritagelse for elafgifter Nettoafregningsgrupper Nettoafregning bliver inddelt i grupper, de nedenstående afsnit vil handle om følgende nettoafregningsgrupper: Nettoafregning i gruppe 4: Nettoafregningen foretages, når produktionen forbruges. Det vil sige, at det el som man producerer skal bruges indenfor den samme time. Det er således ikke muligt at 'gemme' produktionen til senere brug. For anlæg i gruppe 4 gennemføres en forenklet nettoafregning på basis af den målte bruttolevering til og fra el nettet. Det vil sige, at du får 1,30 kr./kwh for det el du sender ud på nettet og du betaler 2,20 kr./kwh for det el du henter tilbage igen (priser for private boliger i 2013) Nettoafregning i gruppe 6: Nettoafregningen foretages en gang årligt. Eventuel overskudsproduktion gemmes på nettet til senere brug, ellers udbetales overskudsproduktionen efter VE-lovens bestemmelser. Ved selve afregningen modregnes produktionen og nettooverskud. I gruppe 6 fritages solcelle anlæggets ejer helt for at betale til dækning af de offentlige forpligtelser, PSO-tarif, i forhold til egenproduktionen. Egenproduktionen er lig med produktionen minus levering til net. 10

11 2.1.4 PSO-tarif PSO (Public Service Obligations) er omkostninger, som Energinet.dk administrerer på samfundets vegne, efter de formål, der er specificeret i Lov om Elforsyning. PSO omkostningerne er variable og udgøres af pristillæg til vedvarende energi og decentral kraftvarmeproduktions. PSO tillægget svarer til, forskellen mellem den politisk fastsatte garanterede afregningspris for det pågældende produktionsanlæg og den opnåede markedspris. 11

12 2.1.5 Hvad bestod de gamle regler af? Årsbaseret nettoafregning for solceller Hvem kunne benytte årsbaserede nettoafregningsmetode? Nettomålerordningen kunne benyttes af følgende: Boliger: Ejer af privat bolig/sommerhus Flere boliger på samme ejendom kan etablere maksimalt 6 kw gange antallet af boliger. Jf. BBR-meddelelsen. Ejendomme med blandet privat og erhverv skal ses i forhold til boligen. Ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse. Boligforeninger. De gamle regler Boliger: Sådan lød de gamle regler. Et solcelle anlæg måtte maksimalt være på 6 kw pr. husstand. I ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse svarer 100 m² til en hustand. Nettoafregning af solceller fungerer på den måde, at når dit solcelleanlæg producerer mere strøm, end du forbruger, kører din elmåler bogstaveligt baglæns. Det betyder at alt den strøm solcellerne producerer, får samme værdi som den, der købes fra elnettet. Flere boliger på samme ejendom: For flere boliger på samme ejendom var det muligt at etablere individuelle anlæg eller at etablere ét fælles anlæg, såfremt det kunne dokumenteres, at der var flere boliger i samme hus og effekten pr. bolig ikke oversteg 6 kw. Hvis der var tale om individuelle anlæg, skulle lejeren være kunde hos netvirksomheden via egen afregningsmåler. Hvis der blev etableret ét fælles anlæg måtte der kun være én afregningsmåler, der måler bygningens nettoforbrug eller nettoproduktion. Desuden skulle der installeres fordelingsmålere i hver boligenhed. Blandet privat og erhverv: Ejendomme med blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse og en fælles afregningsmåler kunne blive fritaget for at betale elafgift på betingelse af, at der skete en fordeling af elforbruget fra privat og erhverv på årsbasis. Ikke-erhvervsmæssig benyttet bebyggelse: 12

13 Ved ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse forstås børneinstitutioner, skoler, plejehjem og lignende. For deres vedkommende sidestilles 100 kvadratmeter bebygget institutionsareal (bebygget tinglyste etagekvadratmeter) med 1 husstand. Boligforeninger: Bolig-, andels- og ejerforeningers bebyggede fællesarealer (tinglyste etagekvadratmeter) anses som nævnt ovenover for at være ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse. En boligforening med boliger og bebyggede fællesarealer havde f.eks. mulighed for, at installere ét anlæg med en samlet installeret effekt på 6 kw gange antallet af boliger tillagt 6 kw pr. 100 kvadratmeter bebygget fællesarealer. En boligforening havde alternativt også mulighed for at kunne etablere ét fælles VE-anlæg i tilknytning til boligerne (6 kw gange antallet af boliger) eller ét anlæg i tilknytning til de bebyggede fællesarealer alene (6 kw pr 100 kvadratmeter). Det var ikke muligt, at benytte kvoten fra boligerne i forbindelse med de bebyggede fællesarealer. Erhvervsmæssig anvendelse: Erhvervsanlæg afregnes på timebaseret nettoafregning jf. VE-loven, overskydende el produktion afregnes med 60 øre/kwh i 10 år og 40 øre/kwh i 10 år fra idriftsættelsen. Den overskydende elektricitet Den elektricitet der bliver produceret i solcelleanlægget, bruges af husstanden som anlægget er tilsluttet. Bliver der produceret mere elektricitet, end der forbruges f.eks. når brugeren ikke er hjemme til, at bruge det elektricitet, som solcelleanlægget producerer, sendes det overskydende elektricitet ud på nettet. Hvis solcellerne derimod ikke producerer elektricitet nok til at dække brugerens forbrug, får man elektricitet fra el-nettet, som man plejer og betaler som alle andre. Afregning Ved den årsbaserede nettoafregning, aflæses elmåleren én gang årligt. Den aflæste værdi er forskellen mellem dit faktiske elforbrug og det solcelleanlægget har produceret i løbet af året. På denne måde forholder man sig ikke til hvor meget udveksling, der er sket i løbet af året, hvor man nogen gange har sendt strøm ud på nettet og andre gange henter el fra nettet. Ved nettoafregning efter VE-loven fritages en egen producent helt eller delvis for at betale beløb til dækning af offentlige forpligtelser (PSO) i forhold til egetforbruget af elektricitet. Der udbetales et pristillæg for overskudsproduktion efter VE-lovens bestemmelser for private VE-anlæg og VE-anlæg i tilknytning til ikke-erhvervsmæssig bebyggelse 13

14 afregnes overskydende el-produktion med 60 øre/kwh i 10 år og 40 øre/kwh i 10 år fra idriftsættelsen. Eksisterende erhvervsanlæg afregnes på timebaseret nettoafregning jf. VE-loven, overskydende el produktion afregnes med 60 øre/kwh i 10 år og 40 øre/kwh i 10 år fra idriftsættelsen. Eksempel på årsbaseret nettoafregning En familie har et årligt elforbrug på kwh og de køber et solcelle anlæg, der tilsvarende producerer kwh på årsbasis. Den årlige samlede nettoudveksling til og fra el-nettet er således på 0 kwh i løbet af året. Med en elpris på 2,00 kr/kwh sparer de kr. årligt på elregningen, ved selv at producere deres egen el. Skematisk eller regnskabsmæssig opgørelse Helt overordnet var der 2 opgørelses metoder at vælge imellem når regnskabet for solcelleanlægget skulle gøres op, den skematiske metode og den regnskabsmæssigmetode. Skematisk metode Ved valg af den skematiske metode anses solcelleanlægget udelukkende for privat benyttet, og valget er bindende. Den skematiske metode, er den mest simple metode. Ved denne metode skal du udelukkende betale almindelig indkomstskat af den overskydende del af el-produktionen, som der ikke bliver forbrugt. Der er dog et bundfradrag på kr., som man skal overstige før, man bliver beskattet. Herefter bliver man beskattet af 60 % af den overskydende produktion. Prisen pr. kwh er 60 øre de første 10 år og herefter 40 øre i 10 år. Den skematiske metode beregnes indkomsten på følgende måde figur 1: Figur 1 Skematisk ordning Bruttoindkomst Bundfradrag, kr Fradrag, 40% Personlig indkomst x (x) x (x) x Beregningen sker således ud fra bruttoindkomsten fra salg af elektricitet til el-nettet med fradrag af et bundfradrag på kr. 60 % heraf indtægtsføres herefter, som personlig indkomst. I praksis var det næsten ikke muligt at opnå kr. i indtægt ved salg til el-nettet med et 6 kw anlæg. 14

15 Regnskabsmæssig metode Ifølge den gamle lov var det muligt at afskrive sine solceller. Dette blev dog afskaffet for private i november Denne metode blev kaldt for regnskabsmetoden, også kaldet virksomhedsordningen, som gav solcelleejere ret til at fratrække anlæggets investering med 25 procent i skat. Denne ordning stod Skat for at administrere, og er ikke længere mulig at benytte ved etablering af et nyt solcelleanlæg. De anlæg der blev etableret før den 20. november 2012, og blev tilkoblet regnskabsmetoden, kan forsat benytte denne. Når du investerer i et solcelleanlæg, skal du have et relativt stort beløb op af lommen. Det er ikke ualmindeligt at betale kroner for et solcelleanlæg på 6 kw, hvis man er en familie på to voksne og to børn. Der er penge at hente gennem den såkaldte regnskabsmodel, hvor man kunne trække 25 procent fra i form af et skattefradrag. Selskaber mv. kan kun vælge den regnskabsmæssige metode. Hvis man valgte at bruge regnskabsmetoden, kunne man trække 25 procent fra sin investering i solcelleanlægget år efter år, indtil investeringen var nede på kr. derefter kunne man trække det fulde beløb( kr.) fra. F.eks. hvis man købte et solcelleanlæg til kr., kunne man det første år trække kr. fra i skattefradrag, og året efter var det 25 procent af de kr. I år 2012 ville man have virksomheder, til at investere nogen af deres penge. Derfor kunne man i perioden den 30. maj 2012 til den 31. december 2013 vælge et forhøjet afskrivningsgrundlag på 115 procent, for nye driftsmidler anskaffet i denne periode. Selv om denne ordning var tiltænkt til virksomhederne, for at give større investeringslyst, kunne private solcelleejere også udnytte dette afskrivningsgrundlag på 115 % af anskaffelsessummen. Reglerne omfatter nemlig anskaffelse af solcelleanlæg, og det uanset om det er til dækning af elregningen ved privat- eller forretningsforbrug. De 115 % ændrer ikke på Skats regler for, at afskrivningsmetoden stadig er den samme, som den gamle virksomhedsmetode, hvor den årlige afskrivning må være på 25 %. Man afskriver altid de 25 % af den til enhver tid gældende restværdi af anlægget, indtil man omkring anlæggets 10. leveår afskriver den resterende sum, så saldoen går i nul. Forskellen var nu, at hvis man køber et anlæg til kr. og vælger at afskrive via virksomhedsmetoden, så afskriver man 25 % af kr.+15 %, altså kr. Se figur 2 15

16 Figur 2 Uden 115 % afskrivning Med 115 % afskrivning År Saldo Afskrevet beløb År Saldo Afskrevet beløb

17 2.1.6 Hvad består de nye regler af? Timebaseret nettoafregning for solceller Hvem kan benytte den timebaserede nettomålerordningen? Den timebaserede nettomålerordningen kan benyttes af følgende: Boliger: Ejer af privat bolig/sommerhus Flere boliger på samme ejendom kan etablere maksimalt 6 kw gange antallet af boliger. Jf. BBR-meddelelsen. Ejendomme med blandet privat og erhverv skal ses i forhold til boligen. Ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse. Boligforeninger. Erhvervsanlæg De nye regler Den nuværende årsnettoafregning erstattes af timenettoafregning for alle VE-anlæg. ( ALtilWEB.pdf) Med den nye ordning, som trådte i kraft den 20. november 2012, blev den årsbaserede nettoafregning ændret til timebaseret nettoafregning. Det betyder at det kun er den elektricitet, som man kan forbruge i samme time som den bliver produceret der er afgiftsfri. Begrænsningen på 6 kw installereret effekt ophæves for solceller, men bibeholdes for øvrige private VE-anlæg. ( ALtilWEB.pdf) Førhen måtte man kun installere et solcelleanlæg på op til 6 kw pr. husstand på boliger, ikke-erhvervsmæssigt benyttet byggeri og boligforeninger. I den nye VE-lov af den 20. november 2012 blev denne 6 kw grænse ophørt og erstattet med en grænse på 400 kw. Muligheden for at lade små private solcelleanlæg såvel som øvrige små VE-anlæg isoleret set blive skattemæssig betragtet som selvstændig erhvervsvirksomhed afskaffes. ( ALtilWEB.pdf) 17

18 På den gamle ordning var det muligt for de private at drive deres solcelleanlæg som en virksomhed også kaldet regnskabsmetoden. Denne ordning er ikke mulig at bruge længere på solcelleanlæg, der er etableret efter den 20. december Overgangsordningen Der foreslås en overgangsperiode på 20 år for alle eksisterende små VE-anlæg, hvor anlæggene kan få støtte efter gældende regler. ( ALtilWEB.pdf) Eksisterende anlæg vil fortsat kunne anvende de erhvervsmæssige skatteregler i resten af anlæggenes levetid. ( ALtilWEB.pdf) Hvis man har investeret i et solcelleanlæg i 2012 eller før, så kan man få lov til at benytte den gamle ordning i en overgangsperiode på 20 år. Således får eksisterende solcelleejere stadig en massiv forrentning af deres investering i solceller. Solcelleejere på virksomhedsordningen får ligeledes lov til at fortsætte på denne, selvom det ikke længere er muligt i den nye aftale. Efter overgangsperioden på 20 år overgår den årsbaseret nettoafregning til timebaseret nettoafregning med afregning af overskudsproduktion efter de eksisterende regler i VE-loven. I den nye solcelleaftale er disse krav blevet trukket op. Alle anlæg, som er net tilsluttet før lovforslagets fremlæggelse vil kunne benytte overgangsordningen på 20 år. Derudover kan solcelleanlæg, som lever op til følgende krav være opfyldt for at kunne komme ind under de gamle lukrative regler i de næste 20 år: Der skulle være indgået en bindende købsaftale på solcelleanlægget inden den 19. november Der skulle være indsendt stamdata for anlægget til forsyningsselskab inden den 20. december Solcelleanlægget skal være net tilsluttet inden den 31. december 2013(ændret fra den 20. maj 2013) Hvis disse punkter bliver opfyldt kunne man afregne på den årsbaserede nettoafregnings metode, samt bruge regnskabsmetoden. 18

19 2.1.8 Nye priser på den overskydende produktion af elelktricitet Den overskydende el produktion fra solcelleanlæg op til 400 kw afregnes med en midlertidigt forhøjet sats på 130 øre/kwh i 10 år fra net tilslutning. ( ALtilWEB.pdf) Fælles anlæg, der ikke kan nettoafregne for andet end fælles forbrug, får en midlertidig forhøjet afregningspris på 145 øre/ kwh i 2013 i de første 10 år for etablerede anlæg. ( ALtilWEB.pdf) Afregningsprisen er blevet ændret samtidigt med loven, nu kan man få 1,30 kr./kwh, i 10 år fra net tilslutningsdatoen, i stedet for de tidligere 0,60 kr./kwh for ikkefællesanlæg og 1,45 kr./kwh for fællesanlæg. Ved et fællesanlæg forstås eksempelvis et solcelleanlæg i en boligforening eller et anlæg ejet i fællesskab af flere el forbrugere. En tabel over de midlertidig afregningspriser på den overskydende el i de forskellige anlægs typer, se figur 3: Figur 3 Afregning for anlæg Anlægstype nettilsluttet i 2013(kr./kWh) Private husstande; på taget* af en bygning 1,3 Private husstande; på jorden op til 6 kw og tilsluttet i egen forbrugsinstallation 1,3 Erhverv og offentlige institutioner; på taget* af en bygning 1,3 Boligforening, der nettoafregner i husstandes forbrug; på taget*af en bygning 1,3 Boligforening, der nettoafregner i husstandes forbrug; på jorden op til 6 kw per husstand og tilsluttet i egen forbrugsinstallation 1,3 Boligforening, der udelukkende nettoafregner i forbrug til fælles formål; på taget* af en bygning 1,45 Solcellelaug; på taget* af en bygning 1,45 Boligforening, der udelukkende nettoafregner i forbrug til fælles formål; på jorden 0,9 Solcellelaug; på jorden 0,9 Øvrige anlæg 0,60/0,40 * Ved tag forstås det øverste, beskyttende dække over en bygning. Der skal være tale om en bygning, der ikke er opført med det formål at opsætte solceller på bygningen. De angivende afregningspriser for den overskydende el gælder for år

20 De komne elprisprognoser Den forhøjede sats for nye anlæg aftrappes, indtil den efter 5 år er faldet til den gældende støttesats på 0,60 kr./kwh. For anlæg der er etableret i 2014 er støtten således på 1,16 kr./kwh i 10 år. Det vil sige efter år 2013 vil prisen de efterfølgende 5 år for ikke-fællesanlæg falde med 0,14 kr./kwh pr. år indtil at de er faldet til den gældende støtte sats på 0,60 kr./kwh. Se figur 4. Figur 4. Afregningsprisen for fællesanlæg vil ligeledes falde de efterfølgende 5 år med 0,17 kr./kwh pr. år indtil at de faldet til den gældende støtte sats på 0,60 kr/kwh. Se figur 5. Figur 5. I år 2015 vil der komme en revurdering af støttesatsen fra 2018 og frem. 20

21 2.1.9 Loven om solceller blev justeret De efterfølgende måneder var der opstået planer om at bygge en række meget store solcelleparker på bar mark. Bag projekterne står kommercielle aktører, der omgår loftet på 400 kw ved at dele parken op i en række mindre anlæg, som placeres ved siden af hinanden. Store solcelleanlæg, der bliver etableret på en bar mark, er betydeligt billigere end anlæg monteret på et tag. Derfor vil 1,30 kr./kwh give investorerne meget store overskud. Den 20. marts 2013 blev loven justeret. Forligspartierne blev enige om, at disse anlæg i stedet, som hidtil skal have 0,60 kr./kwh de første 10 år og 0,40 kr./kwh de efterfølgende 10 år. Fælles anlæg, der etableres på jorden i 2013, vil blive afregnet med 0,90 kr./kwh i ti år. Den midlertidigt forhøjede sats på 1,30 kr./kwh vil i fremtiden kun gælde for solcelleanlæg, der bliver etableret på taget af bygninger. Til gengæld ophæves grænsen på 400 kw. Hvis anlægget er under 6 kw pr. husstand, og er tilsluttet husstandens forbrugsinstallation, vil det dog forsat kunne etableres på jorden og få den midlertidigt forhøjede støtte. Afregning Afregning af solceller efter den ny VE-lov foregår på timebasis, hvilket vil sige, at solcelle-ejeren kun får fuld pris(ca. 2,20 kr./kwh) for den del af produktionen, som forbruges inden for en time. Den overskydende el-produktion sælges til el nettet for 1,3 kr./kwh. Det vil i praksis sige, at solcelle-ejeren helst skal lægge sit forbrug midt på dagen, hvor man kan hente mest energi ud af solcellerne. Overskydende el produktion fra solcelleanlægget afregnes med en midlertidig forhøjet sats på 1,3 kr./kwh i 10 år fra net tilslutnings datoen i Fra 1. januar 2014 aftrappes tilskuddet for nye solcelleanlæg med 14 øre pr. år - men hvor du får samme sats i 10 år afhængig af installations år. F.eks.: For nye anlæg installeret efter 1. januar 2013 er tilskuddet 1,30 kr./kwh i 10 år For nye anlæg installeret efter 1. januar 2014 er tilskuddet 1,16 kr./kwh i 10 år For nye anlæg installeret efter 1. januar 2015 er tilskuddet 1,02 kr./kwh i 10 år osv. Denne nedtrapning vil foregå i 5 år fra år 2013 til vi ender på en afregnings pris på 0,60 kr./kwh. 21

22 Skematisk eller regnskabsmæssig opgørelse Helt overordnet er der 2 opgørelses metoder at vælge imellem når regnskabet for solcelleanlægget skal gøres op, den skematiske metode og den regnskabsmæssig metode. Regnskabsmetoden, også kaldt virksomhedsordningen, er blevet afskaffet for private, men kan stadig bruges af virksomheder, som ordningen var tiltænkt til fra starten af. Selskaber kan forsat kun bruge regnskabsmetoden. Skematisk metode Den skematiske metode, er den mest simple metode. Ved denne metode skal du udelukkende betale almindelig indkomstskat af den overskydende del af el produktionen. Der er dog et bundfradrag på kr., som man skal overstige før, man bliver beskattet. Herefter bliver man beskattet af 60 % af den overskydende produktion. Prisen pr. kwh er 60 øre de første 10 år og herefter 40 øre i 10 år. Private kan kun benytte sig af den skematiske metode efter den nye VE-lov er trådt i kraft. Regnskabsmæssig metode Det er stadig muligt at bruge den regnskabsmæssig metode for virksomheder, dog ikke for private dette blev afskaffet ved lovændringen i november 2012, denne metode bliver også kaldt for virksomhedsordningen, der giver virksomheder ret til at afskrive solcelleanlægget med 25 % år efter år. Denne ordning står Skat for at administrere. De private anlæg der er blevet etableret før den 20. november 2012, og blev tilkoblet regnskabsmetoden, kan forsat benytte denne. Når du investerer i et solcelleanlæg, skal de have et relativt stort beløb op af lommen. Det er ikke ualmindeligt at betale kroner for et solcelleanlæg på 20 kw, hvis man har en mellem stor virksomhed. Der er derfor penge at hente gennem den såkaldte regnskabsmodel, hvor man kan trække 25 % af anskaffelsessummen fra i form af et skattefradrag. Som virksomhed vil man naturligvis bruge regnskabsmetoden, hvor man kan trække 25 procent fra af sin anskaffelsessum på solcelleanlægget år efter år, indtil investeringen er nede på kr. derefter kan man trække det fulde beløb( kr.) fra. F.eks. hvis man køber et solcelleanlæg til kr., kan man det første år trække kr. fra i skattefradrag, og året efter er det 25 procent af de kr. Selskaber kan forsat kun bruge regnskabsmetoden, ved opgørelse efter den regnskabsmæssige metode opgøres overskuddet som indtægter minus omkostninger. Værdien af eget forbrug af elektricitet skal fastsættes på grundlag af afregningsprisen for overskudsproduktion fastsat med tredjepart. Med regnskabsmetoden kan omkostninger til drift og vedligeholdelse af solcelleanlægget 22

23 samt skattemæssige afskrivninger trækkes fra. For at man kan afskrive 25 % af anskaffelses summen skal der laves en vurdering af, om anlægget skattemæssigt kan anses som et driftsmiddel eller installation. Hvis anlægget monteres på stativer, og den regnskabsmæssige metode anvendes, vil anlægget blive anset for at være et driftsmiddel, og der kan fratrækkes skattemæssig afskrivning på 25 %. Hvis anlægget er integreret i taget, vil anlægget anses for at være en installation. Installationer kan normalt kun afskrives med 4 % årligt. Der kan kun afskrives på installationer og driftsmidler i erhvervsmæssige bygninger, ikke parcelhuse. I år 2012 ville man have virksomheder, til at investere nogle af deres penge. Derfor kunne man i perioden fra den 30. maj 2012 til den 31. december 2013 vælge et forhøjet afskrivningsgrundlag på 115 procent for nye driftsmidler anskaffet i denne periode. Denne ordning er tiltænkt til virksomhederne for at give en større investeringslyst. Disse regler om driftsmidler gælder også anskaffelse af solcelleanlæg. De 115 % ændrer ikke på Skats regler for, at afskrivningsmetoden stadig er den samme, som den gamle virksomhedsmetode, hvor den årlige afskrivning må være på 25 %. Man afskriver altid de 25 % af den til enhver tid gældende restværdi af anlægget, indtil man omkring anlæggets 10. leveår afskriver den resterende sum, så saldoen går i nul. Forskellen er nu, at hvis man køber et anlæg til kr. og vælger at afskrive via virksomhedsmetoden, så afskriver man 25 % af kr.+15 %, altså kr., se figur 6 Figur 6 Uden 115 % afskrivning Med 115 % afskrivning År Saldo Afskrevet beløb År Saldo Afskrevet beløb