Den makroøkonomiske betydning af de danske husholdningers store gæld behov for nærmere undersøgelse?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den makroøkonomiske betydning af de danske husholdningers store gæld behov for nærmere undersøgelse?"

Transkript

1 Working Paper Series Department of Business & Management Macroeconomic Methodology, Theory and Economic Policy (MaMTEP) No. 1, 2014 Den makroøkonomiske betydning af de danske husholdningers store gæld behov for nærmere undersøgelse? By Mikael Randrup Byrialsen

2 Mikael Randrup Byrialsen Ph.D. stipendiant, cand. Oecon Institut for økonomi og ledelse Aalborg Universitet December 2013 Abstract The Danish households have built up an enormous debt to disposable income ratio compared to the households in other countries. This paper shed light upon the economic situation of the Danish household. Thereafter some analyses on the subject presented by the Danish Central Bank among others will be evaluated. Furthermore this paper contains a review of the role of household debt in macroeconomic analysis, a link which should be developed further. In this paper it is argued, that the household debt should be a significant variable in a model analyzing the Danish economy. Analyzing the Danish economy is the subject for the forthcoming Ph.D.-thesis. The hypothesis and some research questions for the thesis will be presented at the end of this paper. Keywords: Macroeconomic analysis, Household Debt, Macroeconomic activity, Consumption JEL classification: E10, E12 & E21 Jeg vil gerne takke Finn Olesen, Jesper Jespersen og Peter Skott for værdifulde kommentarer til tidligere versioner af papiret. Eventuelle fejl og mangler er udelukkende mit ansvar. ISBN

3 1 Indledning Danske husholdninger er verdens mest gældsatte 1 Danskernes formue stiger med raketfart 2 Husholdningernes gæld er et stort problem 3 Danskernes formue har vokseværk 4 Megagæld er værre end farlige lån 5 Danskerne har en samlet nettoformue på mia. kr. 6 Ovenstående citater er blot et lille udpluk af de overskrifter, der har været formidlet ud til danskerne de senere år og som har skabt forvirring hos den menige dansker om husholdningernes faktiske økonomiske tilstand. De danske husholdningers store bruttogæld har da også fået forskellige institutioner til at sætte de danske husholdninger under lup, bl.a. IMF og Europa kommissionen. Konklusionerne er dog ikke klare, og IMF konstaterer, at der faktisk ikke findes nogen accepteret konsensus om bruttogældens betydning i makroøkonomisk sammenhæng. Heller ikke i den akademiske verden er der enighed om dette emne, hvor flere 7 har gjort opmærksom på, at husholdningernes gæld har været ignoreret i makroøkonomisk teori. De danske husholdningers bruttogæld i forhold til de disponible indkomster er på 15 år vokset fra i 1995 at have udgjort ca. 160 % af disponible indkomst til i 2010 at udgøre mere end 300 % af disponible indkomst. Alene denne voldsomme vækst kalder på en undersøgelse af effekterne af bruttogælden. Den voldsomme vækst i husholdningernes bruttogæld kombineret med påstandene om, at 1) husholdningernes gæld udgør et problem eller antages at være værre end farlige lån samt 2) den manglende konsensus på tværs af såvel forskellige økonomiske institutioner som makroøkonomiske teorier om betydningen af husholdningernes gæld, har fungeret som motivation for en undersøgelse af betydningen af husholdningernes bruttogæld. For at belyse behovet for denne undersøgelse, vil papiret være opbygget på denne måde; 1 Berlingske tidende 2. november Børsen 27. juni Børsen 11. juni Nordea 4. april Politiken 5. april Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Som eksempler kan nævnes Keen(2009), Kim og Isaac(2010) samt Hein(2010) 1

4 Afsnit to indeholder en fremlæggelse af empiri vedrørende de danske husholdninger; bruttogæld, fordeling af gæld, samt fordelingen af gældstype. Herefter vil der være en gennemgang af husholdningernes formue, herunder fordelingen af denne. Afsnit tre består af en redegørelse for forskellige institutioners vurdering af betydningen af husholdningernes høje bruttogæld. Institutionerne tæller bl.a. Nationalbanken, Økonomi og Erhvervsministeriet, IMF og Europa Kommissionen. I fjerde afsnit vil der være en redegørelse for bruttogældens rolle i makroøkonomisk teori, herunder argumentation for, at de makroøkonomiske konsekvenser ved husholdningernes gæld har været ignoreret. I femte afsnit, vil konklusionerne i de forrige afsnit blive diskuteret, hvilket vil ende ud i tre arbejdsspørgsmål. Disse spørgsmål søges besvaret for at kunne forholde sig til hypotesen om, at husholdningernes gæld spiller en rolle for makroøkonomien. Sjette afsnit indeholder de konkluderende bemærkninger. 2 Status for den danske husholdningssektor I dette afsnit vil der være en empirisk gennemgang af de danske husholdninger med fokus på bruttogæld, fordelingen af denne, samt husholdningernes formue. På baggrund af de fremlagte tal kan nogle kendetegn ved de danske husholdninger fremføres. Først vil der blive set på bruttogælden, så husholdningernes formue for derefter at undersøge fordelingen af husholdningernes bruttogæld. Slutteligt nogle opsummerende bemærkninger om status for de danske husholdninger. 2.1 Udviklingen i bruttogælden For at få et indblik i udviklingen i husholdningernes bruttogæld kan ses på nedenstående figur, hvor husholdningernes bruttogæld er opgivet i løbende priser. Gælden er her opgjort som alle finansielle passiver, der besiddes af husholdningerne og non profit institutioner rettet mod husholdninger(ikke udbytte givende institutioner, som leverer varer og tjenester til husholdningerne, fx fagforeninger, politiske partier og nødhjælpsorganisationer). 2

5 Husholdningernes bruttogæld 3000 Mia. kr År Figur 1 Kilde: Danmarks statistik Grafen udviser en klar tendens til, at husholdningernes gæld er blevet kontinuerligt større. Stigningen fra 1994 til 2012 er over 300 %, hvilket må karakteriseres som en stor stigning. Denne stigning bør dog holdes op mod udviklingen i andre variable, for at kunne sige noget om den relative udvikling, fx i forhold til BNP eller Disponibel indkomst. Sammenholdes udviklingen med udviklingen i BNP samt den disponible indkomst fremkommer nedenstående grafer. % af BNP Bruttogæld / BNP År % af disponibel indkomst Gæld / disp. ind År Figur 2 kilde: Danmarks statistik samt egne beregninger Af figuren ses, at der i hele perioden frem til 2009 har været en stigning i gældsraten, hvorefter den langsomt er faldet igen. De danske husholdninger har dermed, i lighed med amerikanerne(og det meste af den vestlige verdens befolkning) øget gældsraten. 3

6 Da en del af den underlæggende hypotese knytter sig til, at ændringer i husholdningernes bruttogæld har en effekt på bl.a. den økonomisk vækst, bør udviklingen i den danske BNP ligeledes illustreres. Vækst i % af BNP Vækst i BNP År Real vækst Vækst gnm 1994 til 2012 Akkumuleret vækst Figur 3 kilde: Danmarks statistik samt egne beregninger Figuren viser realvæksten i BNP i forhold til året før. Gennemsnitsvæksten for hele perioden er 1,6 %. Til sammenligning kan nævnes, at den gennemsnitlige vækstrate for perioden var 1,7 %, hvilket kun er marginalt højere end den beregnede rate for perioden 1994 til Det kan dog ud fra figuren ses, at der har været en negativ trend i væksten i løbet af perioden. Over perioden som helhed har der dog været en stigning i BNP. Der kan således i henhold til figur 1 og 2 skabes empirisk belæg for at tale om en voldsom stigning i de danske husholdningers bruttogæld. For at sætte de danske husholdningers bruttogæld ind i en international kontekst, kan nedenstående figur anvendes, idet den illustrerer husholdningernes bruttogæld i forhold til disponibel indkomst for en række europæiske lande, samt USA, Canada, Japan og Australien. 4

7 Figur 4 Kilde: Nationalbanken, OECD og Cecchetti et. al Som det fremgår af ovenstående figur, så er der stor forskel på størrelsen af husholdningernes bruttogæld de enkelte lande imellem en forskel der ser ud til at være blevet større siden år Alle landene med undtagelse af Tyskland og Japan har oplevet en stigning i bruttogældsraten. Hvorfor udviklingen i disse to lande går imod udviklingen i de andre lande, er dog uden for denne opgaves rækkevidde. Selvom de græske husholdninger, sammen med en række andre landes husholdninger, har en bruttogæld, der er lavere end 100 %, så er det alligevel værd at bemærke, hvor meget gælden for de græske husholdninger er vokset fra 1995 til De amerikanske husholdninger, der har været meget fokus på, har ganske vist oplevet en stigning i bruttogælden i perioden, men ikke kraftigere end de fleste andre lande. Ud fra denne figur, kan der ikke foretages en geografisk opdeling af landene, hvor enkelte regioner viser et bestemt mønster. Derimod kan der peges på, at bruttogældens størrelse til en vis grad, kan ses som værende strukturelt betinget. Husholdningernes bruttogæld er størst i henholdsvis Norge, Irland, Holland og Danmark. Fælles for disse lande er, at samtidig med at husholdningerne optager gæld, så opsparer de en stor pensionsformue, ligesom alle fire lande oplevede en stor stigning i boligpriserne, der ligeledes kan have drevet husholdningernes bruttogæld i vejret. For at tallene kan sammenlignes på tværs af landene, bør der ses på, om bruttogælden er opgjort på samme måde i de forskellige lande? Hvis der ses nærmere på hvilken type gæld husholdninger har, så viser en oversigt over de samlede lån at lidt over 2/3 af gælden i 2010 udgøres af realkreditlån, mens lidt under 1/3 udgøres af banklån. Den 5

8 resterende del udgøres i denne opgørelse af anden gæld, er gæld til andre kreditorer, fx finansieringsselskaber. 8 Figur 5 kilde: Danmarks nationalbank Værd at bemærke er, at husholdninger med realkreditlån har optaget ca. 85 % af den samlede mængde lån. Den gruppe udgøres kvantitativt af 38 % af husholdningerne. Hvor realkreditlånene tidligere typisk var fastforrentede lån med afdrag, så har der specielt siden de afdragsfrie låns indtræden i 2003 været et skifte i typen af realkredit lån. Nedenstående figur viser, hvordan andre typer har vundet indpas. Figur 6 kilde: Danmarks nationalbank 8 Analysen inddrager dog ikke alle familier i Danmark, men da det samlede antal familier i analysen omfatter godt 2,5 mio. familier(91 %), anses analysens fordelingsmæssige resultater at være repræsentative for de danske husholdninger. 6

9 For de afdragsfrie låns vedkommende kan det ses, at de har været stigende i hele perioden. Den vertikale afstand mellem kurven for de afdragsfrie lån og variabelt forrentede, afdragsfrie lån må udgøre mængden af afdragsfrie lån med fast rente. Mens perioden frem mod 2008 var kendetegnet ved en stigning i denne type lån, så ser det ud til, at andelen af afdragsfrie lån, der er med fast rente har været aftagende siden. Den vertikale afstand mellem de variabelt forrentede lån og de variabelt forrentede, afdragsfrie lån må svare til værdien af variable lån med afdrag. Det ser ligeledes ud til, at værdien af disse aftog frem mod 2008 for derefter at stige igen for derefter at udgøre en konstant andel af lånene. Den samlede værdi af lånene med variabel rente udgør en fordobling i forhold til år lånene med variabel rente overstiger dermed også lånene med fast rente. Dette afspejler naturligvis den lave rente, men hvad hvis renterne stiger? De danske husholdninger har i henhold til ovenstående gældssat sig i stigende grad også set i et internationalt perspektiv. 2.2 Udviklingen i husholdningernes formue At danskernes formue stiger med raketfart var en af de overskrifter, der blev præsenteret indledningsvist, bør ligeledes dokumenteres. En oversigt over husholdningernes balance fordelt på forskellige komponenter kan ses af nedenstående figur, hvor balancen er inddelt i samlet nettoformue, boligformue, pensionsformue efter skat, aktieformue, andre finansielle aktiver samt gæld alle set i forhold til den disponible indkomst. Hvad angår udviklingen i bruttogælden, så gentages blot den udviklingen der er blevet illustreret af tidligere figurer. Så vidt vurderes, vender udviklingen i midten af 1990 erne, hvorefter gælden kun er blevet større frem mod

10 Figur 7 kilde: Danmarks nationalbank Posten andre finansielle aktiver ser ud til at udgjort en fast andel af den disponible indkomst siden midten af 1990 erne hvor den har udgjort under 100 % af disponible indkomst. Pensionsformuen efter skat har vist sig at følge en stigende trend i hele forløbet og er fordoblet i perioden 1995 til Aktieformuen steg fra starten af 1990 erne med en udfladning omkring år 2000 fra 2003 og frem til 2007 skete der en kraftig stigning i husholdningernes aktieformue. Herefter aftog den kraftigt i de næste år. Udviklingen i boligformuen ligner til forveksling udviklingen i aktierne. Dog har boligformuen udgjort en noget større del af husholdningernes balance. Tilsammen udgør disse formuer husholdningernes bruttoformue, der ikke fremgår direkte af ovenstående figur. I stedet fremvises husholdningernes nettoformue, der er forskellen mellem bruttoformuen og bruttogælden. At de danske husholdninger har en positiv nettoformue, der i 2007 udgjorde ca. 600 % af den disponible indkomst, betyder at husholdningernes samlede aktiver overstiger passiverne. I perioden 2000 og frem har udviklingen i den samlede nettoformue udvist samme tegn som udviklingen i aktieformue og boligformuen. Dog ser det umiddelbart ud til, at udviklingen i nettoformuen ligner mest udviklingen i aktieformuen. 8

11 Sammenholdes husholdningernes nettoformue målt i forhold til disponibel indkomst med andre lande, fremkommer nedenstående figur Figur 8 kilde: Nationalbanken Ovenstående figur sammenholder nettoformuen i Danmark i forhold til andre landes nettoformue. Af figuren ses, at størrelsen på nettoformuen i Danmark i forhold til husholdningernes disponible indkomst er placeret ca. midt i feltet. Det kan dog også ses ud fra grafen, at nettoformuekvoten er vokset kraftigt i perioden i forhold til tidligere opgørelse. Holland, Irland og Norge var også lande, hvor husholdningernes var karakteriseret ved en høj bruttogæld. De hollandske husholdningers nettoformue overstiger danskernes, mens de norske husholdninger befinder sig nederst i denne skala. Det er værd at bemærke, at de danske husholdningers nettoformue i perioden var blandt de laveste i gruppen, endda hvor pensionsformuen er opgjort før skat. Den store stigning, tilskriver nationalbanken i høj grad stigninger i såvel boligformue som pensionsformue og andet finansiel formue. Boligformuen udgjorde i 2006 mere end 400 % af husholdningernes disponible indkomst(nationalbanken 2011). På samme tid udgjorde pensionsformuen godt 275 % af disponible indkomst før skat (hvilket giver ca. 175 % efter skat). Stigninger i disse har derfor stor effekt på den samlede bruttoformue. Der er dog behov for en dybere beskrivelse af udviklingen. Da nettoformuen og bruttogælden begge er vokset kraftigt i samme periode, må der være sket en kraftig stigning i balancen af husholdningernes bruttoformue og bruttogæld. For så vidt angår balanceopbygningen, skiller de danske husholdningers balance sig ud ved store aktiver og passiver. Det meget veludviklede danske realkredit og pensionssystem vurderes at være en af hovedårsagerne. 9

12 2.3 Hvordan er gælden fordelt I dette afsnit, vil der blive set på, hvilke husholdninger, der bærer bruttogælden. Figur 9 kilde: Danmarks nationalbank Ovenstående figur viser fordelingen af familiernes bruttogældskvote over for indkomsten efter skat. Den blå sølje illustrerer fordelingen i 2002, hvoraf det kan ses, at godt 58 % af husholdningerne havde en bruttogæld, der var lavere end indkomsten efter skat. Kun godt 7 % havde en bruttogæld der var mere end fire gange så stor som indkomsten efter skat. De resterende 35 % havde en bruttogæld, der antog mellem % af indkomsten efter skat. Situationen er ændret i 2010, hvor andelen af familier med en bruttogæld under 100 % af indkomsten efter skat er faldet til godt 52 %. Andelen af husholdninger, der har en bruttogæld på mellem 100 og 399 % af indkomsten efter skat er ligeledes faldet til godt 33 %, mens andelen der har en bruttogæld på over fire gange indkomsten efter skat er vokset til godt 15 % altså en fordobling siden Hvilken form for bruttogæld(boliggæld, forbrugsgæld eller andet) der er tale om, afsløres dog ikke af denne figur. Hvis der ses på gennemsnitsbruttogælden ved forskellige indkomstgrupper, kan dette illustreres ud fra nedenstående tabel 10

13 Tabel 1 kilde: Danmarks nationalbank Af denne tabel kan ses, hvorledes den gennemsnitlige bruttogæld har ændret sig i perioden for forskellige indkomstgrupper, aldersgrupper samt boligform. Det er værd at bemærke, at den gennemsnitlige bruttogæld er steget for samtlige grupper i perioden. Dog er stigningen ikke så mærkbar i aldersgruppen år. Ses der indkomstgrupper er den procentvise stigning har været størst i de laveste indkomstgrupper, hvor den i 2. indkomstdecilgruppe har været over 150 %. Målt i faktiske kroner, har der dog været en klar sammenhæng mellem stigning i bruttogælden og stigning i indkomsten. Ses der på aldersinddelingen, så ser det ud til at stigningen målt i kroner er relativt konstant i alderen fra 35 år til 64 år, hvorefter den falder lidt. Det samme billede viser sig for aldersgruppen år, der er væsentlig højere end for år, men lidt lavere end for år. Skelnes der mellem ejerbolig og lejebolig er bruttogælden steget kraftigst hos husholdninger i ejerbolig. Målt i procentvis ændring er der også sket en stigning på over 55 % for familier i lejebolig, men gennemsnits bruttogælden for disse familier udgør under 15 % af gennemsnits bruttogælden hos 11

14 familier i ejerbolig. Denne forskel kan, i lighed med tidligere, forklares ud fra en stigning i boligformuen hos familier i ejerbolig. Da langt de fleste i ejerbolig har realkreditlån, er dette billede er en gentagelse af påstanden om, at husholdninger med realkreditlån har optaget langt størstedelen af de samlede lån. Undersøgelser fra nationalbanken viser, at der kan tegnes et mønster med hensyn til valg af realkreditlån. Husholdninger med afdragsfrie lån adskiller sig fra andre på en række punkter. Med hensyn til alder, så har husholdninger, hvis ældste medlem er under 40 år eller med medlemmer over 65 år en større andel af deres lån som afdragsfrie lån. Derudover, har disse husholdninger typisk en større bruttogæld end andre familier, andelen er familier med en bruttogæld på over 500 % af den disponible indkomst er merkant højere. Det er ligeledes mere almindelig for husholdningerne med afdragsfrie lån at have nettogæld, faktisk er nettogælden hos disse husholdninger kr. højere. Opsparingen er ligeledes mindre, ligesom afdragsfriheden ikke benyttes til at afbetale dyrere gæld med. Husholdninger med variabelt forrentede lån udnytter muligheden for at opnå en lavere rente, dog med den sikkerhed at renten pludselig stiger. Husholdningerne med variabel rente er kendetegnet ved at have en højere indkomst end gennemsnittet. Husholdninger, der allerede har høj gæld inden de optager realkreditlånet eller som optager et lån større end gennemsnittet, vælger oftest et realkreditlån med variabel rente. Disse husholdninger har ligeledes en højere nettogæld. 2.4 Status over de danske husholdninger På baggrund af den ovenstående empiriske gennemgang kan det således konkluderes, at de ellers umiddelbart modstridende indledede citater om de danske husholdningers økonomiske situation er korrekte. De danske husholdninger har en kæmpe bruttogæld, der, set i forhold til den disponible indkomst, overstiger sammenlignelige landes. Samtidig, har husholdninger under ét en endnu større formue, hvilket betyder, at de danske husholdninger har en nettoformue. For de danske husholdninger er der sket en balanceopbygning, hvilket skaber de simultant store aktiver og passiver. Årsagen til den opbygning skal findes i det danske realkredit og pensionssystem, som muliggør opbygningen. 12

15 Ca. 2/3 af gælden er opstået på baggrund af realkreditlån, hvor der har været en tendens til, at disse lån er gået fra at have været fastforrentede lån med afdrag til i stigende grad at bestå af variabelt forrentede lån og/eller lån uden afdrag i en periode, oftest 10 år. Dette har naturligvis gjort husholdninger mere følsomme i forhold til bevægelser i renten. Derudover viser empirien, at der er en positiv sammenhæng mellem størrelsen på den gennemsnitlige bruttogæld og husholdningens indkomst. Dog er andelen af husholdninger med en bruttogæld der overstiger indkomsten med mere end 400 % vokset fra 7 % til 15 % i perioden 2002 til Hvad konsekvenserne ved den høje bruttogæld er, samt bruttogældens rolle i makroøkonomiske teori, vil blive fremført i de næste afsnit. 3 Konsekvenserne ved høj bruttogæld Nationalbanken analyserede i 2006 de danske husholdninger, hvor konklusion var, at selv om danske husholdninger er nettoformuende, giver den høje bruttogæld en betydelig sårbarhed over for rentestigning og indkomstnedgang (Nationalbanken 2006, p. 51). OECD(2006) stillede samme år spørgsmålet om husholdningernes sårbarhed og konkluderede, at undersøgelser ikke viste tegn på øget sårbarhed. Det vurderes i nationalbankens analyse, at der synes at være en sammenhæng mellem, hvor komplette realkreditmarkederne er og husholdningernes gæld, idet fx tilgængeligheden til fx boligfinansiering og belåning af friværdi antages at forøge gælden. Dette er skrevet i en periode, hvor renten var lav men dog stigende, boligformuen stigende, høj vækst i det private forbrug og lav arbejdsløshed. I 2013 er situationen er anden for den danske økonomi. Renten er fortsat historisk lav, men boligformuen har taget et dyk ligesom arbejdsløsheden er steget i forhold til den daværende situation. Siden 2006 er husholdningernes bruttogæld vokset yderligere, hvilket de senere år har fået først IMF(2012) og siden Europa kommissionen(2013)til at kommentere den høje bruttogæld for de danske husholdninger. Sidstnævnte gør opmærksom på, at husholdningerne har nået et gældsniveau, hvor de er mere sårbare over for rentestigninger og fald i ejendomspriser. Specielt efter at boligboblen bristede steg risici for den finansielle sektor. Derudover vurderes det, at det private forbrug kunne lide under gælden på kort og 13

16 mellemlangt sigte, enten fordi husholdningerne ville nedbringe gældsraten eller fordi rentebyrden ville stige og dermed fjerne penge fra forbruget. IMF udtrykker bekymring for, hvilken betydning den høje gæld har for Danmark. Bl.a. gennemgås det via regressioner på historisk data, at boligkriser efterfulgt af stigning i husholdningernes bruttogæld er associeret med større sammentrækninger i den økonomiske aktivitet. Sidestillet hermed konkluderer IMF, at der via deres regressioner kan findes en sammenhæng mellem husholdningerne akkumulation af gæld i opgangstider og den efterfølgende nedgangsperiode. Ved en højere akkumulering af gæld, vil nedgangsperioden ramme den økonomiske aktivitet hårdere. Europa kommissionen gør dog opmærksom på, at husholdningerne er i gang med at konsolidere sig, ved at nedbringe den høje gæld. At husholdningerne samtidig sparer op har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd gjort opmærksom på, idet de opgør stigningen i den private opsparing på hele 580 mia. kr. set over de seneste fire år.(ae 2013, p. 2) Nationalbanken har ved flere lejligheder (Nationalbanken 2011, 2012 og 2013) analyseret de danske husholdninger. Bekymringen fra internationale institutioner nævnes, men den deles ikke af Nationalbanken, der hæfter sig ved, at fordelingen af gælden er afgørende. Dette leder for Nationalbankens vedkommende, frem til, at de danske husholdninger ikke er så udsatte, da husholdningerne med den største gæld også er de husholdninger, der har den største formue. Europa Kommissionen støtter op om dette billede, da de foruden at bemærke fordelingen af gælden i forhold til indkomsten(gælden er overvejende stiftet af husholdninger med en høj indkomst), gør opmærksom på, at såfremt rentestigninger, yderligere fald i boligpriserne, fortsat lav vækst og øget arbejdsløshed opstod på samme tid, så stod det danske realkreditsystem over for en stor udfordring. Et sådant scenarium vurderes dog som værende usandsynligt. I henhold til ovenstående, er de negative konsekvenser således begrænsede for de danske husholdninger, der ikke vurderes som værende udsatte eller sårbare ved den aktuelle bruttogæld. Hvor hverken Europa Kommissionen eller Nationalbanken forholder sig dybere til sammenhængen mellem husholdningernes gæld og den økonomiske aktivitet, konkluderer IMF derimod, at der ikke er nogen accepteret, hverken empirisk eller teoretisk konsensus om, hvorvidt bruttogælden virkelig sætter begrænsninger for den økonomiske aktivitet. De anser dermed konsekvenserne ved husholdningernes bruttogæld, som værende et åbent spørgsmål. 14

17 3.1 Et nærmere blik på analyserne Nationalbanken konstaterer, at de danske husholdningers internationalt set store bruttogæld, er koncentreret hos familier med de højeste indkomster, hvor størstedelen af gælden er bundet op på bolig. Ved udgangen af 2010 tegnede de 20 % af husholdningerne med højeste indkomst efter skat sig for ca. 53 % af familiernes samlede bruttogæld. Økonomi og Erhvervsministeriet konkluderer i deres rapport fra 2010, at de fleste familier i Danmark har en sund økonomi.(økonomi og Erhvervsministeriet 2010) Nationalbanken anerkender dog, at større bruttogæld er forbundet med en vis risiko, navnlig hvis kreditgivningen ikke er styret godt. Selv om danskerne har en nettoformue som følge af bolig og pensionsformuer, kan det ved dårlige konjunkturer eller ved store rentestigninger være en udfordring at betale renter og afdrag på gæld. Det skyldes, at formuen er relativt illikvid og følsom over for kursjusteringer. Høj bruttogæld kan derfor i visse tilfælde udgøre en risiko for finansiel stabilitet og indebære større udsving i privatforbruget. Sårbarheden afhænger af, i hvilket omfang bruttogælden er fordelt på de samme husholdninger, som har aktiver. En høj gæld, kan med Nationalbankens ord hæmme privatforbruget og forstærke konjunkturudsvingene. Nationalbanken har ved hjælp af en økonometrisk analyse undersøgt forklaringerne på udviklingen i bruttogældskvoten. Den første faktor er realrenten, hvor lavere realrenter gør det muligt at servicere en større gæld, idet omkostningerne ved gælden reduceres. Den fungerer dog bedst sammen med en balanceoprustning. En lav inflation vurderes at reducere lånebegrænsningerne, hvilket sker gennem de nominelle renter. En lavere inflation er desuden typisk forbundet med øget makroøkonomisk stabilitet. Den øgede stabilitet antages at muliggøre en forøgelse bruttogældsniveauet, såfremt husholdninger skulle ønske at optage yderligere lån. Optagelsen af de nye lån forhindrer dog ikke husholdningerne i, samtidig at forøge deres opsparinger. Lavere Strukturel arbejdsløshed og usikkerhed kan også mindske behovet for en stor nettoformue, idet risikoen for at miste sin indtægtskilde mindskes. Husholdningerne kan derfor vælge at forbruge i stedet for at spare op til en situation, hvor indtægten udebliver fx som følge af ledighed. Pensionsopsparingerne antages ligeledes at forøge bruttogælden, idet en stor pensionsformue mindsker behovet for at være gældfri inden pensionering. Hvis der spares op til pension i stedet for at betale ned på fx boliggæld og evt. optages nye lån, vil gældskvoten for husholdningen som helhed stige. En Offentlig gæld kan tænkes at medføre et ønske om at øge nettoformuen og ved fx at reducere 15

18 bruttogælden, idet det forventes øgede skatter eller dårligere offentlige services i fremtiden, som følge af offentlig gæld en form for ricardiansk ækvivalens, der dog ikke er fundet empirisk belæg for. Som den sidste forklarende faktor i modellen vælges den finansielle udvikling. Den variabel, der anvendes, er en sammenvejning af 7 parametre; kreditregulering, renteregulering, konkurrencebarrierer, finanstilsyn, privatiseringer, internationale kapitalbevægelser og værdipapirmarkeder. Derudover, kan boligpriserne også vurderes til at spille en central rolle. Dette skyldes, at stigende boligpriser muliggør, at der kan optages mere gæld gennem friværdien eller tillægslån med sikkerhed i huset. Dog vurderes det, at de kræfter der driver boligpriserne op er de samme, som driver bruttogælden op(se ovenstående gennemgang af variable). Derfor vurderes det, fra Nationalbankens side, at der ikke er belæg for at inddrage boligpriserne i modellen. Ud fra modellen kan det konstateres, at for Danmarks og Hollands vedkommende, så er stigningen i bruttogældskvoten drevet af stigningen i pensionsformuen. Når pensionsopsparingen stiger med 1 % af disponibel indkomst, så stiger gælden med 0,4 %. Dette resultat antyder dermed stor effekt ved en ændring i pensionsopsparingen, hvilket godt kan overraske meget, da de fleste danskere næppe kender deres pensionsformue. Resultat kan dog til dels understøttes med en observation af, at såvel husholdningernes samlede pensionsopsparing som bruttogæld er steget i den undersøgte periode. Dette kan dog også skyldes et mere et tilfældig sammentræf i udviklingen for de to størrelser Opsparing og forbrug Foruden BNP, bruttogæld, bruttoformue og nettoformue hæfter nationalbanken sig ved andre kendetegn ved de danske husholdninger. De danske husholdninger er kendetegnet ved at have en lav bruttoopsparingskvote i forhold til andre lande. I perioden var bruttoopsparingskvoten konsekvent været under 10 %. 16

19 Figur 10 Kilde: Danmarks Statistik Husholdningernes opsparingskvote defineres som opsparingen sat i forhold til husholdningernes disponible indkomst. Husholdningernes bruttoopsparing opgøres som indkomsten (inkl. pensionsbidrag) efter skat fratrukket privatforbrug. Bruttoopsparingskvoten er således bruttoopsparingen i forhold til indkomsten (inkl. pensionsbidrag) efter skat.(nationalbanken 2011, p. 51) Nettoopsparingen opgøres som bruttoopsparingen fratrukket afskrivninger på kapitalapparatet. De danske husholdningers bruttoopsparing har i henhold til ovenstående figur kontinuerligt været under 10 % siden starten af 1980 erne. Ifølge Nationalbanken, har bruttoopsparingskvoten i gennemsnit været ca. 6 % i perioden I perioden var den 7,2 %, mens den var 5,6 % i og 5,4 % i Til sammenligning var opsparingen ca. 8 % i USA over samme periode, 9 % i Sverige, 10,3 % i Norge, 14 % i Holland og 16 % i Tyskland. Dog har opsparingen været lavere i Storbritannien, hvor den har været 5,5 % for hele perioden, men 4,7 % for og 3,9 % for En af årsagerne til den lave danske kvote ift. andre landes kvoter skal findes i selve opgørelsen. Fx kapitalgevinster på pensionsformue indgår ikke som en indtægt for husholdningerne i nationalregnskabet, men omvendt indgår pensionsafkastskatten som en udgift for husholdningerne. Derudover, har størrelsen af den offentlige sektor en afgørende indflydelse på opsparingskvoten. I nogle lande, skal husholdningerne selv betale for sundhedsydelser og uddannelse gennem fx indirekte skatter som moms eller punktskat. I andre lande, betales disse ydelser direkte gennem skattesystemet. Ved den samme nominelle opsparing på tværs af de to forskellige systemer, vil opsparingskvoten være højere i de lande, hvor udgifterne finansieres gennem skatten. Rent teknisk fremkommer dette ved, at det 17

20 højere skattetryk, der følger ved at skulle skattefinansiere de omtalte udgifter, reducerer den disponible indkomst, og dermed reducerer nævneren mere end tælleren i bruttoopsparingsbrøken. Nationalbanken vælger at beskrive husholdningernes opsparing og gæld ud fra Life Cycle Hypothesis Model af Modigliani og Brumberg. I Disse modeller søger agenterne at opnå en jævn udvikling af forbruget på tværs af den skiftende indkomst, der vil være lavest, når agenten er hhv. ung og gammel. Da der kan og vil være forskel mellem indkomst og forbrug for den enkelte agent, kan de finansielle markeder anvendes til at sikre denne jævne udvikling i forbruget fx i form af optagelse af lån. Deres estimerede model viste, at på tværs af landene, indgik husholdningernes formue ikke som en signifikant variabel. Tanken var ellers, at en stigning i formuen ville reducere opsparing, idet incitamentet til at spare op ville falde, da de ressourcer der er til rådighed til forbrug ville blive øget. Hvorvidt formueændringen bliver tolket som værende permanente eller midlertidige har dog også indflydelse på påvirkningen af opsparingen. Midlertidige ændringer, ville ikke have nogen effekt på opsparingen, mens permanente eller sikre ændringer påvirker forbruget og dermed opsparingen. Nationalbanken(2011) påpeger, at studier har vist, at boligformuen er sikker og der har større påvirkning på husholdningernes opsparing og forbrug. I omtalte model blev det illustreret, at andelen af befolkninger der er over 64 år, har en negativ effekt på opsparingen, hvilket kan forklares ud fra, at ældre i livscyklusmodellen vil have en lavere opsparing, da de nedsparer. En forbedring af den offentlige saldo vil ligeledes have en negativ effekt på opsparingen, hvilket kan forklares ved tanken om ricardiansk ækvivalens, hvor de fremadskuende agenter integrerer fremtidig ændring i skatter og afgifter i deres beslutninger. De offentlige udgifter som andel af BNP bidrager også negativt til opsparingen, hvilket kan skyldes, at lande med en større offentlig sektor ofte anvender skattesystemet til at skabe øget lighed i indkomsterne på tværs af husholdningerne. Da opsparingen stiger i takt med indkomsten, vil et større skattetryk skabe en lavere indkomst og dermed en lavere opsparingskvote. Derudover havde realrenten efter skat en positiv effekt på opsparingen, mens virksomhedernes opsparing(som andel af BNP) havde en negativ effekt på opsparingen. Som skrevet indledningsvist, så antager livscyklusmodellerne bl.a. at agenterne handler rationelt og at fx gældssætning og opsparing er en velovervejet det af en større livsplan for at udligne midlertidig skævhed mellem indkomst og forbruget. Spørgsmålet er imidlertid, om de lave danske bruttoopsparingskvoter(og tendensen i langt de fleste lande til enten et fald eller stilstand i kvoterne siden 1980) virkelig er et led i en rationel beslutning eller måske nærmere et resultat af større lånelyst/lånemuligheder for husholdningerne? 18

Familiernes formue og gæld

Familiernes formue og gæld Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,

Læs mere

Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie

Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie 47 Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie Jacob Isaksen, Paul Lassenius Kramp, Louise Funch Sørensen og Søren Vester Sørensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Hvilke

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Danskerne er nu rigere end før krisen

Danskerne er nu rigere end før krisen 18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Danskerne har en samlet nettoformue på 4.300 mia. kr.

Danskerne har en samlet nettoformue på 4.300 mia. kr. Kortlægning af de danske husholdningers formuer og gæld Danskerne har en samlet nettoformue på 4.3 mia. kr. I de seneste år har det i stigende grad vakt bekymring, at de danske husholdninger har en høj

Læs mere

Forbrug, indkomst og formue

Forbrug, indkomst og formue 59 Forbrug, indkomst og formue Jens Bang-Andersen, Tina Saaby Hvolbøl, Paul Lassenius Kramp og Casper Ristorp Thomsen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det private forbrug udgør omkring halvdelen

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Risikostyring i Danske Bank

Risikostyring i Danske Bank Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten 30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Opgavebesvarelse - Øvelse 3

Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgave 3.2 Lad økonomien være karakteriseret ved følgende adfærdsligninger: a) Løs for ligevægts BNP: derved at vi bruger ligningen. b) Løs for den disponible indkomst: c) Løs

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013 Makrokommentar 20. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Makroøkonomi: Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten Det danske boligmarked har

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Landbrugets realkreditgæld 2015

Landbrugets realkreditgæld 2015 Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Forbrug, indkomst og formue

Forbrug, indkomst og formue 51 Forbrug, indkomst og formue Jens Bang-Andersen, Tina Saaby Hvolbøl, Paul Lassenius Kramp og Casper Ristorp Thomsen, Økonomisk Afdeling Det private forbrug udgør en betydelig del af den indenlandske

Læs mere

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg 19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det

Læs mere

Store forskelle i boligejernes syn på afdrag og boliggæld

Store forskelle i boligejernes syn på afdrag og boliggæld 16. november 216 Store forskelle i boligejernes syn på afdrag og boliggæld Vi har i samarbejde med TNS Gallup spurgt et repræsentativt udsnit af boligejerne om deres vurdering af egen økonomi, deres forhold

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer 6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Dansk økonomi og boligmarkedet

Dansk økonomi og boligmarkedet Dansk økonomi og boligmarkedet Kilde: The Economist Jan Størup Nielsen, Odense, 3. oktober 213 Samspil mellem boligmarkedet og resten af økonomien Formue, tillid, byggeaktivitet, geografisk mobilitet,

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering

Læs mere

Boligmarkedet også i en international optik. Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk

Boligmarkedet også i en international optik. Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk Boligmarkedet også i en international optik Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk Boligkrisen i USA Kan det samme ske herhjemme? Forskelle og ligheder Boligmarkedets rutsjetur

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014

Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014 Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014 Jeg har i figur 1 vist henholdsvis Leading, Coincident og Lagging Indicator for den amerikanske økonomi. Data bag graferne er fra Conference

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig?

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd Midtvejskonference 2008 Realdania Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande. Pct. 70 65 60 55 50

Læs mere