BIDRAGSFORDELING VED KYSTSIKRING

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIDRAGSFORDELING VED KYSTSIKRING"

Transkript

1 BIDRAGSFORDELING VED KYSTSIKRING 1. INDLEDNING OG OPDRAG I forbindelse med et fælles kommunalt kystbeskyttelsesprojekt for strækningen Hundested-Helsingør har Halsnæs Kommune på vegne af de kommuner, der er involveret i projektet, anmodet om en vurdering af en række problemstillinger, der relaterer sig til projekt bidragsfordeling.. Særligt er det mulighederne for bidrag fra baglandet samt fordeling ud fra begrebet nytteværdi, som ønskes nærmere belyst. Herudover ønsker Halsnæs Kommune en vurdering af mulighederne for at pålægge statsligt ejede ejendomme bidragspligt samt en beskrivelse af klageprocessen i de forskellige faser af en kystbeskyttelsessag som den forestående. Det er oplyst, at kystbeskyttelsen primært vil blive gennemført ved sandfodring af kyststrækningen. Det er videre oplyst, at der generelt er tale om en erosionskyst. Kun i begrænset omfang er der tale om en kyststrækning, der er i risiko for oversvømmelser. Kystbeskyttelsen har derfor primært til formål at sikre mod erosion. 2. DE JURIDISKE RAMMER 2.1 Kystbeskyttelsesloven Etablering af kystbeskyttelse er reguleret efter kystbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 267 af den 11. marts 2009 om kystbeskyttelse). Lovens 1 indeholder en formålsbestemmelse, hvor formålet med kystbeskyttelsen er angivet som beskyttelse mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet. Dette formål skal varetages ved en afvejning af en række hensyn, der er oplistet i bestemmelsen, herunder blandt andet behovet for kystbeskyttelse, kystlandskabets bevarelse og genopretning, den rekreative udnyttelse af kysten, adgang til kysten, naturens frie udfoldelse samt økonomiske hensyn. Horten Advokatpartnerselskab CVR C:\Users\kvkle\AppData\Local\Temp\5\notes702C88\HalsnæsKystum.docx

2 Det følger af kystbeskyttelseslovens 16 og 16a, at alle kystbeskyttelsesforanstaltninger både på kysten og på søterritoriet kun må udføres efter tilladelse fra Kystdirektoratet. Det påhviler derfor den enkelte grundejer med ejendom ud til kysten at søge Kystdirektoratet om tilladelse til kystbeskyttelse. Hvis flere nabogrundejere ønsker at etablere en fælles privat kystsikring kræves ligeledes tilladelse fra Kystdirektoratet enten meddelt til hver enkelt lodsejer, en flerhed af lodsejere eller f.eks. et kystsikringslag. I kystbeskyttelseslovens kapitel 1a er fastsat særlige bestemmelser om vedtagelse af fælles kystbeskyttelsesprojekter, som gennemføres i kommunalt regi. Et sådant fælles kystbeskyttelsesprojekt kan etableres på initiativ af den kommune, hvori den pågældende kyststrækning er beliggende, eller på baggrund af en henvendelse fra en eller flere grundejere fx såfremt det ikke har været muligt at nå til enighed blandt grundejerne om en fælles privat kystsikring. Processen herfor er reguleret i kystbeskyttelseslovens kapitel 1a. Finansieringen af et sådant fælles kystbeskyttelsesprojekt efter kystbeskyttelseslovens kapitel 1a sker ved bidrag fra de beskyttede grundejere og andre, som opnår en fordel ved projektet. Det fremgår således af kystbeskyttelseslovens 5, stk. 3, at "Bidrag kan pålægges grundejere, der opnår beskyttelse ved foranstaltningen, eller som i øvrigt opnår en fordel derved. Det enkelte bidrags størrelse fastsættes af kommunalbestyrelsen." Og det er således kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om, hvorledes fælles kystbeskyttelsesprojektet skal finansieres. Kommunen selv kan bidrage, såfremt der er en lovlig kommunal interesse i projektet og så selvfølgelig i det omfang, kommunen opnår beskyttelse af kommunalt ejet ejendom, og der således fastsættes bidrag for kommunen på lige fod med andre grundejere i området. 2.2 Forarbejderne til bidragsbestemmelsen Der er ikke i kystbeskyttelseslovens 3, stk. 5 om bidrag foretaget en nærmere afgrænsning af, hvorledes bidraget skal fordeles mellem de berørte grundejere. Af forarbejderne til bestemmelse fremgår følgende vedrørende bidragsfordelingen: Hvad kredsen af bidragspligtige angår, forudsætter lovforslaget, at ejerne af de direkte beskyttede ejendomme fortsat er den kreds, der primært kan være tale om at pålægge bidragspligt. Som hidtil kan det meget vel tænkes, at der kun er grund til at pålægge denne kreds bidragspligt. Lovforslaget begrænser imidlertid ikke kredsen af private ejendomsbesiddere, der kan pålægges bidragspligt, til ejerne af de direkte beskyttede ejendomme, men medtager ejendomme, som i øvrigt opnår en fordel ved foranstaltningen. Herved tænkes bl.a. på, at en nærliggende strand i velplejet stand i kraft af dens rekreative værdi kan være af direkte økonomisk værdi for ejendomme, der ikke som sådanne er truet fra havet.

3 Betragtningen om en strands økonomiske betydning for ejendomme, der ikke er truet fra havet, kan imidlertid føres videre derhen, at kredsen af ejendomme, der har en sådan interesse i stranden, er meget vid og ubestemt. Dette fører til, at der kan være begrundelse for, at amtskommunen eller primærkommunen bidrager til strandens beskyttelse og bevaring. På denne baggrund skal bestemmelsen i stk. 3 ses. Bestemmelsen forudsætter, at amtskommune eller primærkommune frivilligt kan beslutte at bidrage til eller helt at afholde udgifterne ved et anlæg eller en foranstaltning, herunder til drift og vedligeholdelse, hvis noget sådant findes begrundet. Det er videre klart, at et amtsråd kan pålægge en primærkommune bidrag uden særlige begrænsninger, hvis primærkommunen er ejendomsbesidder." Af uddraget fra forarbejderne fremgår således, at selve den værdi, som kan være forbundet med at have adgang til en strand, kan være grundlag for en bidragsfastsættelse. Denne værdi kaldes for nytteværdi. Der er imidlertid ikke i forarbejderne foretaget en nærmere fastlæggelse af de kriterier, bidraget skal fastlægges ud fra, herunder hvilken fordeling, der må være mellem ejendomme, der opnår en direkte beskyttelse ved projektet og ejendomme, der opnår en anden fordel. I forarbejderne er henvist til, at fordelen ved at have adgang til strand kan være af en så bred og vid karakter, at der kan være grundlag for, at der foretages en delvis kommunal finansiering. Muligheden for kommunal finansiering af en kystbeskyttelsesforanstaltning ud fra hensyn til de fordele, som kan være forbundet med at kunne tilbyde egne og andre borgere fortsat strandadgang, er ikke nærmere behandlet i dette notat, som med henvisning til det ovenfor beskrevne opdrag alene forholder sig til mulighederne for bidragspåligning af grundejere i området. 3. BIDRAG FRA BAGLANDET 3.1 Bidragspligt for baglandet Som det fremgår af bestemmelsen om bidragspligt i kystbeskyttelsesloven, er der ud over de direkte beskyttede ejendomme mulighed for at pålægge bidrag fra ejendomme, der opnår en anden fordel ved kystbeskyttelsen. Som angivet i forarbejderne menes hermed bl.a. den økonomiske værdi, som en nærtliggende og velplejet strand kan have for ejendomme, som ikke direkte er truet fra havet. En hensyntagen til den betydning, som en nærtliggende og velplejet strand vil have for områdets ejendomme, kan således være et relevant kriterium for fastlæggelse af bidragspligt for baglandet til et kystbeskyttelsesprojekt forstået som ejendomme, der ikke er direkte truet af havet. Af Kystdirektoratets vejledning til kystbeskyttelsesloven er dette beskrevet således: "Loven begrænser imidlertid ikke kredsen af private ejendomsbesiddere, der kan pålægges bidragspligt, til ejerne af de direkte beskyttede ejendomme, men medtager også ejendomme, som i øvrigt opnår en fordel ved foranstaltningen.

4 Her tænkes bl.a. på, at projekter, som højner den rekreative værdi på en nærliggende strand, kan have økonomisk værdi for ejendomme, der ikke opnår direkte beskyttelse af projektet." Det er således forudsat direkte i lov og forarbejder samt Kystdirektoratets vejledning, at der kan foretages en bidragspåligning af ejendomme i baglandet, som ikke opnår direkte beskyttelse ved kystbeskyttelsen, men som i stedet må anses for at opnå en fordel i form af økonomisk værdi for den enkelte ejendom. De kriterier, som kommunen og i dette tilfælde kommunerne lægger til grund for bidragspåligningen, skal være sagligt relevante ud fra bestemmelsen om bidragspligt. Det indebærer først og fremmest, at kriterierne for fastsættelse af bidragspligt for baglandet skal fastlægges på baggrund af en vurdering af, hvilke grundejere der opnår en fordel ved kystbeskyttelsesprojektet. Er der ejendomme i baglandet, som opnår en beskyttelse, fx fordi de er i risiko for oversvømmelse eller erosion, uanset at de ikke ligger i første række, vil der naturligvis også kunne pålægges bidrag på den baggrund. Behovet for beskyttelse af ejendomme i baglandet må endvidere være af en vis aktualitet for, at kriteriet om beskyttelse kan begrunde bidragspligt. Ved erosionskyster, der ikke er truet af oversvømmelse, vil det være begrænset hvilke ejendomme i baglandet, der kan antages at opnå en direkte beskyttelse. Risikoen for, at ejendomme i baglandet med årene kan komme til at ligge i 1. række til vandet og dermed blive yderligere udsat, vil efter vores vurdering ikke være en tilstrækkelig aktuel risiko til at begrunde bidrag efter kriteriet om ejendomme, der opnår beskyttelse ved foranstaltningen, medmindre der er tale om en helt ekstraordinær aggressiv kysterosion det pågældende sted. I det følgende vurderes derfor alene mulighederne for at pålægge bidrag i baglandet ud fra kriteriet om "anden fordel" end beskyttelse den såkaldte nytteværdi. Som nævnt i forarbejderne og vejledningen er med "anden fordel" særligt tænkt på den fordel, som består i en økonomisk værdi for en ejendom i at være beliggende tæt på en velplejet strand. Beskyttelse af kysten, således at stranden ikke forsvinder, eller sandfordring, der sikrer en bredere og bedre strand, vil på den måde kunne have en økonomisk betydning for værdien af en ejendom, og vil således kunne begrunde bidrag for ejendomme i baglandet. Det er ikke et krav for bidragspåligningen, at kommunen dokumenterer en økonomisk værdi for de enkelte ejendomme. Men kriteriet om økonomisk værdi vil have en betydning for hvor langt tilbage i baglandet, der kan pålægges i bidrag. På et tidspunkt bliver værdien af strandadgangen så ubestemmelig en størrelse, at der vil være en grænse for, hvilke ejendomme der kan pålægges bidrag.

5 Det kan overvejes, om den blotte rekreative værdi i at kunne benytte en strand uden at dette giver sig udtryk i en stigning i ejendommens værdi kan betegnes som "anden fordel", som kan begrunde bidrag. Ud fra en sådan tankegang ville mange ejendomme langt tilbage i baglandet kunne pålægges bidrag. Dette har næppe været meningen med bestemmelsen. I forarbejderne er da også henvist til, at netop denne rekreative værdi i at have adgang til en strand kan være grundlag for kommunal finansiering af kystbeskyttelsen ud fra bredere overvejelser om samfundsmæssig nytte. Det kan imidlertid næppe være grundlag for at pålægge ejendomme i baglandet bidragspligt. Grænsen for, hvor langt tilbage i baglandet, der kan pålægges bidrag, må derfor efter vores vurdering og i overensstemmelse med bemærkningerne i forarbejderne, trækkes ved de ejendomme, hvor tilstedeværelsen af en strand samt strandens kvalitet må forventes at have en økonomisk værdi for den pågældende ejendom. Nedenfor under afsnit 3.2. er foretaget en nærmere vurdering af, hvor langt tilbage i baglandet, der kan pålægges bidrag. Det er ikke udelukket i forarbejderne eller ud fra ordlyden af lovteksten, at der kan pålægges bidrag, såfremt kystbeskyttelsesprojektet på anden måde indebærer en fordel for beskyttede ejendomme eller ejendomme i baglandet uden egentlig beskyttelse. I lighed med vurderingen af værdien af en nærliggende strand må der dog være tale om en fordel, som har en økonomisk værdi. Vi kender ikke til eksempler, hvor der er pålagt bidrag ud fra andre kriterier end den direkte beskyttelse samt den økonomiske fordel ved en nærtliggende og velplejet strand. Det kan ikke udelukkes, at der kan være andre fordele forbundet med et kystbeskyttelsesprojekt, som kan begrunde bidragspåligning, men selve beskyttelsen og den økonomiske fordel ved en nærtliggende og velplejet strand må alt andet lige være de primære. 3.2 Hvor langt kan bidragspligten række ind i baglandet? Som angivet oven for under afsnit 3.1. vurderes det, at grænsen for hvor langt tilbage i baglandet, der kan pålægges bidrag, må trækkes ved de ejendomme, hvor tilstedeværelsen af en strand samt strandens kvalitet vides eller må forventes at have en økonomisk værdi for den pågældende ejendom. Halsnæs Kommune har anmodet om en vurdering af, hvor langt tilbage i baglandet et sådant kriterium kan begrunde bidragspligt, og i den forbindelse henvist til, at Kystdirektoratet har oplyst, at fx en afstand ind i baglandet på en kilometer vil kunne anvendes. Vi vurderer, at det vil være forskelligt fra kyststrækning til kyststrækning, hvor langt tilbage i baglandet tilstedeværelsen og kvaliteten af en strand, vil have betydning for værdien af en ejendom.

6 På nogle kyststrækninger vil værdien formentligt kunne aflæses i ejendomsværdien mange kilometer ind i landet, mens effekten vil være væsentligt mindre på andre kyststrækninger. Det kan i den forbindelse tænkes, at det ligeledes vil have betydning, om der er tale om et sommerhusområde eller et område med helårsboliger samt strandens og badevandets kvalitet. Der findes ikke mange sammenlignelige projekter, der kan anvendes som rettesnor for, hvor langt ind i landet, der er grundlag for at pålægge bidrag. I forbindelse med et stort kystbeskyttelsesprojekt ved Skagen er grænsen for baglandets bidragsydere fastsat til 0,5 kilometer fra kysten. Som angivet ovenfor vil det som udgangspunkt ikke være et krav for bidragspåligningen, at kommunen kan dokumentere en økonomisk værdi for den enkelte ejendom. I mangel af en fast praksis for, hvor langt ind i landet stranden kan antages at have en økonomisk effekt på baglandet, og da dette vil varierer fra kyststrækning til kyststrækning, anbefaler vi, at der indhentes en eller flere ejendomsmæglervurderinger for en generel vurdering af betydningen af stranden for baglandet, herunder hvor langt ind i landet kystbeskyttelsesprojektet vil have en betydning for ejendomsværdien. På den baggrund vil kommunen have en mere saglig begrundelse for at fastlægge grænsen for bidragspåligning i baglandet. 3.3 Indbyrdes bidragsfordeling blandt bidragspligtige Der er ikke i lovtekst eller forarbejder i øvrigt fastlagt nærmere vedrørende kriterierne for den indbyrdes bidragsfordeling blandt bidragspligtige ejendomme. I forarbejderne er dog henvist til, at de direkte beskyttede ejendomme er den kreds af ejendomme, der primært pålægges bidrag. Det må antages at indebære en kvalifikation af forholdet mellem det bidrag, der fastsættes for ejendomme, der opnår egentlig beskyttelse ved kystbeskyttelsen og de ejendomme, der pålægges bidrag ud fra hensyntagen til andre former for fordele. Det forhold, at en ejendom opnår beskyttelse ved projektet, må således vægtes tungt i bidragsfordelingen sammenholdt med det bidrag, som fastsættes for øvrige ejendomme. I forhold til den indbyrdes bidragsfordeling blandt ejendomme, der opnår direkte beskyttelse, og den indbyrdes fordeling blandt ejendomme, der opnår anden fordel, er der imidlertid ikke yderligere vejledning at hente i forarbejderne. I praksis er for de direkte beskyttede ejendomme ofte anvendt kriterier som ejendommens størrelse og værdi samt ejendommens længde mod kysten. Bidragsfordelingen blandt ejendomme i baglandet, der ikke opnår direkte beskyttelse, er i andre projekter fastsat ud fra kriterier om afstand til stranden, strandens kvalitet kombineret med ejendommens værdi.

7 Der er ikke noget til hinder for, at der anvendes andre kriterier i den indbyrdes fordeling, såfremt disse kriterier er relevante og afgørende for den fordel, som den enkelte ejendom opnår. Som angivet ovenfor må fordelen være baseret på en økonomisk værdi for den enkelte ejendom, hvorfor en indbyrdes bidragsfordeling blandt bidragspligtige ejendomme, ligeledes må afspejle den forskel i økonomisk værdi, som tilstedeværelsen af en strand har for de enkelte ejendomme. Et øvrigt kriterium - ud over afstanden til kysten samt ejendommens værdi - som kan tænkes at være relevante ved fastlæggelsen af den indbyrdes bidragsfordeling i baglandet, vil være ejendommens anvendelse. Ejendommens anvendelse kan således tænkes at være afgørende for hvilken økonomisk fordel, der vil være forbundet med kystbeskyttelsesprojektet. I forhold til beboelsesejendomme er det således muligt, at værdien af en velplejet strand i nogle områder vil være anerledes for værdien af sommerhuse end for værdien af helårsboliger. Dette ud fra en hypotese om, at adgangen til strand kan være mere afgørende for ejendomsværdien af sommerhuse end for ejendomme med helårsbeboelse. Om der er en sådan forskel i den økonomiske værdi af stranden for sommerhuse og helårshuse vil dog formentligt variere fra kyststrækning til kyststrækning. Vi vurderer, at der ikke vil være en forpligtelse for kommunen til at fastlægge en bidragsfordeling, der opererer med en sådan inddeling i anvendelse. Der er således ikke noget til hinder for, at bidraget fastsættes ens for alle typer af ejendomme uanset, om der er tale om sommerhuse eller ejendomme med helårsstatus. Ønskes en differentieret bidragspåligning, hvor der tages hensyn til ejendommes anvendelse, anbefales det, at der indhentes en eller flere ejendomsmæglervurderinger, som kan anvendes til at fastlægge, hvorledes stranden påvirker ejendomsværdien afhængig af, om der er tale om et sommerhus eller en ejendom med helårsstatus. Tilsvarende vil det i relation til erhvervsejendomme kunne tænkes, at værdien af en nærtliggende og velplejet strand ikke nødvendigvis er den samme for erhvervsejendomme som for beboelsesejendomme, ligesom der inden for kategorien erhvervsejendomme må forventes at være forskel på om og i hvilket omfang, stranden repræsenterer en værditilvækst for ejendommen. For ejendomme, der anvendes til turismeprægede aktiviteter såsom fx restaurant, hotel, cafe eller isbod, må strandens beliggenhed og kvalitet forventes at have en anden betydning for ejendomsværdien end for ejendomme, der anvendes til erhverv, hvor adgangen til og udsigten til strand ikke er afgørende, fx en fabrik eller et værksted. Der er ikke noget til hinder for at fastsætte et differentieret bidrag for forskellige typer af erhvervsejendomme, såfremt det sker på baggrund af objektivt konstaterbare kriterier, som er relevante for bidragspåligningen. At kriterierne skal være relevante for bidragspåligningen, indebærer, at de er fastsat ud fra en hensyntagen til den økonomiske fordel, som de enkelte erhvervsejendomme påføres som følge af kystbeskyttelsesprojektet. Imod en differentieret bidragspåligning inden for forskellige erhvervstyper kan indvendes, at den eksisterende anvendelse af en ejendom ikke

8 nødvendigvis er til hinder for, at den pågældende ejendom måske netop som følge af de ændrede strandforhold, som kystbeskyttelsesprojektet indebærer ændrer anvendelse til en anvendelse, der i højere grad drager fordel af beliggenheden til stranden. Sådanne forhold vil det næppe være muligt at tage højde for ved en bidragspåligning, der samtidig skal sikre en håndterbar bidragsordning ud fra objektive kriterier. Vælges en ordning, hvor der sondres mellem forskellige typer af erhverv, er det afgørende, at der foretages en opdeling i objektivt konstaterbare kriterier, således at der ikke fra kommunens side skal foretages et skøn i forhold til den enkelte erhvervsvirksomhed. Det bemærkes, at det ikke vil være et krav om, at der foretages en sådan differentiering. Bidragsbestemmelsen i kystbeskyttelsesloven kan således anvendes til at fastsætte ens bidrag for alle ejendomme inden for en bestemt afstand fra stranden uanset ejendommens anvendelse. Dette ud fra en generel betragtning om, at afstanden til stranden gennemsnitligt vil udgøre en økonomisk fordel for de pågældende ejendomme relateret til netop afstanden til strand. Der vil således efter vores opfattelse ikke være en forpligtelse til ved bidragspåligningen at sondre mellem ejendomme med helårsstatus, sommerhuse og erhvervsejendomme. 3.4 Fastsættelse af bidrag for ubebyggede baglandsgrunde Halsnæs Kommune har ønsket en vurdering af, om der kan gives anlægsrabat for ubebyggede grund i baglandet ud fra betragtninger om, at ejeren af en ubebygget grund ikke aktuelt har samme nytteværdi af en strand, som ejeren af en bebygget grund. Der er ikke noget til hinder for ved bidragsfordelingen at foretage en sondring mellem bebyggede og ikke-bebyggede ejendomme. Dog vil en sådan differentiering ligesom angivet ovenfor i forhold til forskellige former for erhvervsanvendelse alene være udtryk for den eksisterende anvendelse af den pågældende ejendom. En opdeling i bebyggede og ikke-bebyggede grunde tager altså ikke højde for, at en ikke-bebygget grund senere bliver bebygget med en deraf følgende større fordel af den værdi, som stranden repræsenterer. Omvendt kan der være ubebyggede grunde, som fx er udlagt til fælles areal i en grundejerforening eller som ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, hvorfor det må antages at være højst usandsynligt, at grunden tillades bebygget. For sådanne ejendomme synes en sondring mellem bebyggede og ikke-bebyggede ejendomme at være rimeligt begrundet i de forskelle, som den økonomiske fordel af stranden repræsenterer for de to typer af ejendomme. Såfremt der fastsættes en bidragsfordeling, hvor der tages hensyn til, om en ejendom i baglandet er bebygget eller ikke, anbefales det, at bidragsfastsættelsen i givet fald fastsættes ud fra objektivt konstaterbare kriterier, som ikke overlader et skøn til kommunen. En sondring mellem ejendomme, der kan forventes bebygget, og ejendomme, hvor dette må anses for usandsynligt, kan således ikke anbefales, da dette er en sondring, der efterlader et stort omfang af skøn.

9 Det kan anbefales at få en eller flere ejendomsmæglere til at vurdere den forskel, der vil være i den økonomiske fordel af stranden for de bebyggede grunde sammenholdt med ubebyggede grunde. Det kan ikke afvises, at der kan være typer af ubebyggede grunde, hvor den økonomiske fordel ved en velplejet og nærtliggende strand vil være ikke eksisterende. Dette vil dog efter vores opfattelse ikke være til hinder for, at der ud fra overordnede gennemsnitsbetragtninger foretages en ensartet bidragspåligning af alle ejendomme bebyggede såvel som ubebyggede. Formentligt vil en kombination af kriteriet afstand til strand og ejendommens værdi i et rimeligt omfang udligne den forskel i fordelen ved stranden som vil være mellem de bebyggede og de ikke-bebyggede ejendomme, i og med at ejendomsværdien må forventes at være lavere for ubebyggede grunde. 4. BIDRAGSPLIGT FOR STATENS EJENDOMME Staten kan blive bidragspligtig efter kystbeskyttelsesloven på lige fod med andre grundejere. Ejer staten fast ejendom ud til kysten, som opfylder de kriterier, som er opsat for bidragspåligning, indebærer det, at der kan pålægges staten bidrag ud fra de generelle kriterier for bidragspåligning. Ejer staten ejendomme i 1. række til kysten, som opnår en direkte beskyttelse ved projektet, kan kommunen pålægge staten bidragspligt som grundejer på lige fod med øvrige grundejere, som opnår beskyttelse ved det pågældende projekt. I Naturstyrelsen og Kystdirektoratet er der generelt den holdning, at man ikke beskytter naturområder mod ødelæggelser fra kysten. Hensynet er, at naturen må gå sin gang, og at man ikke beskytter natur mod andre naturkræfter. Dette kan være begrundelsen for, at staten ikke ønsker aktivt at bidrage til fælles kystbeskyttelse, uanset at staten ejer ejendomme med beskyttet natur på den pågældende kyststrækning. Det forhold, at en grundejer ikke ønsker at beskytte sin ejendom, indebærer imidlertid ikke, at der ikke er grundlag for bidragspåligning. Der er hjemmel til at påligne bidrag uanset, at den statslige myndighed, der ejer den pågældende ejendom, eller som i øvrigt er tilsynsmyndighed i forhold til de beskyttede naturtyper på ejendommen, er af den opfattelse, at der ikke bør ske en beskyttelse. Det er klart, at det kan overvejes, om det i en sådan situation vil være hensigtsmæssigt at lade den del af kyststrækningen, som ligger op til et statsligt naturområde, udgå af kystsikringsprojektet ud fra statens egne ønsker om at lade naturen gå sin gang. Har det ikke betydning for effekten af den øvrige beskyttelse, vil dette som udgangspunkt ikke være problematisk. Det er dog afgørende at have sig for øje, at dette jo i givet fald ikke er et element i bidragspåligningen, men i stedet i selve udformningen af det kystbeskyttelsesprojekt, som gennemføres. Foretages der kystbeskyttelse af kyststrækninger, hvor staten ejer ejendomme, der derved opnår direkte beskyttelse, må staten pålignes

10 bidrag ud fra samme kriterier som øvrige ejendomsejere, der opnår en direkte beskyttelse ved projektet. I de situationer, hvor staten ejer naturejendomme i baglandet vil det være kriterierne for påligning af bidrag i baglandet som skal anvendes. Det vil sige ud fra kriteriet om anden fordel end direkte beskyttelse. Som angivet ovenfor er "fordels-kriteriet" i bidragsbestemmelsen i kystbeskyttelsesloven baseret på en vurdering af, om stranden indebærer en økonomisk fordel for den pågældende ejendom. Ejendomme, der består af beskyttet natur, som ikke kan bebygges, vil muligvis ikke opnå en egentlig værditilvækst. Dette er imidlertid ikke en juridisk vurdering. Må det således på baggrund af en ejendomsmæglervurdering eller anden form for saglig og relevant vurdering konstateres, at sådanne naturejendomme ikke opnår en økonomisk fordel ved det pågældende projekt, bør det føre til, at der ikke foretages bidragspåligning af disse ejendomme. Den usikkerhed, der kan være i forhold til, om en ubebygget naturgrund i baglandet opnår en økonomisk fordel ved kystbeskyttelsesprojektet, kunne tale for, at der ved den endelige bidragspåligning foretages en sondring mellem bebyggede og ubebyggede grunde. Det skal fremhæves, at denne sondring alene er afgørende i forhold til ejendomme i baglandet. For naturejendomme, der opnår direkte beskyttelse ved projektet, er der ikke krav om en økonomisk fordel af beskyttelsen. 5. PROCES FOR KLAGESAGER Et fælles kystbeskyttelsesprojekt i henhold til kystbeskyttelseslovens kapitel 1a kan opstartes på initiativ af en eller flere grundejere eller på initiativ af en eller flere kommuner. I kystbeskyttelseslovens kapitel 1a er fastlagt en procedure for, hvorledes der træffes beslutning om iværksættelse af et sådant fælles kystbeskyttelsesprojekt. Indledningsvist indhenter den pågældende kommune en udtalelse fra Kystdirektoratet vedrørende de foreslåede kystbeskyttelsesforanstaltninger og foretager høring af de grundejere, der (efter kommunalbestyrelsens vurdering) kan blive pålagt bidragspligt i henhold til lovens 3, stk. 5. Såfremt kommunalbestyrelsen på den baggrund beslutter ikke at fremme gennemførelsen af et kystbeskyttelsesprojekt på den pågældende kyststrækning, er det en afgørelse, der kan påklages til Miljøministeriet, men kun for så vidt angår retlige spørgsmål. Miljøministeren kan altså ikke tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering af, om anmodningen om kystbeskyttelse bør fremmes, men ministeriet kan foretage en vurdering af om lovens procesregler og forvaltningsretlige principper om fx sagsoplysning er overholdt. Beslutter kommunalbestyrelsen derimod at fremme projektet, skal der udarbejdes et egentligt skitseprojekt med tilhørende økonomiske overslag og forslag til bidragsfordeling. På den baggrund indkaldes til møde med de grundejere, der kan blive pålagt bidragspligt.

11 Kommunalbestyrelsen træffer herefter beslutning om, hvorvidt projektet skal gennemføres eller opgives. Denne beslutning kan påklages til Miljøministeriet, jf. kystbeskyttelseslovens 18. Under denne klagesagsbehandling kan efterprøves alle enkeltpunkter i en afgørelse, herunder anlæggets udstrækning, bidragsfordelingen, vedtægterne i et kystbeskyttelseslag mv. Det vil sige, at ministeriets prøvelse i disse sagstyper udgør en fuldstændig prøvelse af afgørelsen om gennemførelse af projektet. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. En klage har opsættende virkning. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at uopsættelige reparations- og afværgeforanstaltninger skal igangsættes uanset, at der verserer en klagesag. Inden projektet igangsættes skal der indhentes fornøden tilladelse fra Kystdirektoratet efter lovens 16 og 16a. Kystdirektoratets tilladelse eller afslag kan påklages til Miljøministeriet. Klageinstansens afgørelse vil herefter kunne indbringes for domstolene. En domstolsprøvelse indebærer ikke opsættende virkning i forhold til den afgørelse, der anfægtes, medmindre retten undtagelsesvist træffer beslutning herom. Det sker yderst sjældent og kun, hvor store samfundsværdier måtte være udsat for at gå tabt. Hellerup den 29. juni 2015 Horten Henriette Soja Marie Bockhahn

Hvis er ansvaret og hvem skal betale?

Hvis er ansvaret og hvem skal betale? Hvis er ansvaret og hvem skal betale? Jens Christian Riise Teamchef, Klimatilpasning Vand og Forsyning 17-03-14 Workshop om stormflodsforebyggelse 1 Det er dit eget ansvar! Det er grundejeren, der har

Læs mere

Notat om afgrænsning og udgiftsfordeling. Kystbeskyttelsesprojektets omfang

Notat om afgrænsning og udgiftsfordeling. Kystbeskyttelsesprojektets omfang Notat om afgrænsning og udgiftsfordeling Dato: 12. januar 2015 Sagsnummer: 12/11153 Forfatter: Tinne Stougaard Kystbeskyttelsesprojektets omfang Emne: Notat om afgrænsning og udgiftsfordeling Kystbeskyttelsen

Læs mere

Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014

Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014 Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for Fløjelsgræsset

Læs mere

Bidragsfordeling ved oversvømmelsesbeskyttelse

Bidragsfordeling ved oversvømmelsesbeskyttelse Bidragsfordeling ved oversvømmelsesbeskyttelse Indlæg ved workshop den 2. dec. 2014 oprettelse af digelag og udarbejdelse af bidragsfordeling ved oversvømmelsesområder i Roskilde Kommune Henrik Steinecke

Læs mere

Kystbeskyttelsesloven under forandring

Kystbeskyttelsesloven under forandring Kystbeskyttelsesloven under forandring Jacob Brandt og Mark Christian Walters 2 Kystbeskyttelseslovens grundlæggende principper Ÿ Det grundlæggende princip er, at det er ejeren af den ejendom, der opnår

Læs mere

Kystdirektoratet J.nr. 15/ Ref. Sanne Fanøe Zimmer Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse i form af høfder

Kystdirektoratet J.nr. 15/ Ref. Sanne Fanøe Zimmer Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse i form af høfder Lena Busch Nielsen Søvangen 9 5631 Ebberup Kystdirektoratet J.nr. 15/01109-9 Ref. Sanne Fanøe Zimmer 15-12-2015 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse i form af høfder Kystdirektoratet meddeler hermed

Læs mere

Mash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Lone Dupont

Mash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Lone Dupont Mash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej 201 4000 Roskilde Kystdirektoratet J.nr. 16/02406-5 Ref. Lone Dupont 17-10-2016 Afslag på ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse på matrikel nr. 5ch

Læs mere

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Kaija Jumppanen Andersen, Kystdirektoratet Kerteminde, 11. juni 2016

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Kaija Jumppanen Andersen, Kystdirektoratet Kerteminde, 11. juni 2016 Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Kaija Jumppanen Andersen, Kystdirektoratet Kerteminde, 11. juni 2016 Kystdirektoratets ansvarsområder Statslige myndighed angående: Strand- og klitfredningslinjen Konstruktioner

Læs mere

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016 Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016 Kystdirektoratets ansvarsområder Statslige myndighed angående: Strand- og klitfredningslinjen Konstruktioner

Læs mere

UDFORDRINGER VED FINANSIERING AF KYSTSIKRINGSPROJEKTER

UDFORDRINGER VED FINANSIERING AF KYSTSIKRINGSPROJEKTER Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 124 Offentligt UDFORDRINGER VED FINANSIERING AF KYSTSIKRINGSPROJEKTER Henriette Soja, advokat (H) 23. november 2016 FINANSIERING AF KYSTBESKYTTELSE

Læs mere

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014 v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Hvem er NIRAS og jeg? Multi-diciplinær rådgivende virksomhed 1.400 ansatte Årlig omsætning: 1.000 mio.kr

Læs mere

Roskilde Kommune Rådhuset Køgevej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. lhb/tpi

Roskilde Kommune Rådhuset Køgevej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. lhb/tpi Roskilde Kommune Rådhuset Køgevej 80 4000 Roskilde Kystdirektoratet J.nr. 14/00987-57 Ref. lhb/tpi 05-10-2015 Kystdirektoratets svar på Roskilde Kommunes anmodning af 29/9 om vurdering af skitseprojekt

Læs mere

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse.

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse. B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse. Af Pia Kjærsgaard (DF), Jørn Dohrmann (DF), Mikkel Dencker (DF), Anita Knakkergaard (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Peter Skaarup (DF), Walter

Læs mere

Notat om lovgivning for optagelse af private fællesveje som offentlige og istandsættelse af private fællesveje

Notat om lovgivning for optagelse af private fællesveje som offentlige og istandsættelse af private fællesveje Notat 26. maj 2015 Sagsbeh.:SV J.nr.: 05.02.00-P21-56-15 Vej og Park Notat om lovgivning for optagelse af private fællesveje som offentlige og istandsættelse af private fællesveje Nærværende notat beskriver

Læs mere

Gitte Retbøll /Foreningen For Kystsikring Lønstrup Vest (sendt pr. mail:

Gitte Retbøll /Foreningen For Kystsikring Lønstrup Vest (sendt pr. mail: Gitte Retbøll /Foreningen For Kystsikring Lønstrup Vest (sendt pr. mail: gitte8240@hotmail.com) Kystdirektoratet J.nr. 16/00002-15 Ref. Ilse Gräber 28-04-2016 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud

Læs mere

Kystbeskyttelsesloven- Forventede justeringer og deres betydning for kommunerne

Kystbeskyttelsesloven- Forventede justeringer og deres betydning for kommunerne Kystbeskyttelsesloven- Forventede justeringer og deres betydning for kommunerne Kommunemøde november 2016 Disposition - Baggrund for ændring af kystbeskyttelsesloven - Generelt om kapitel 1a - processen

Læs mere

Høringsnotat vedr. kystsikring ved Gl. Skagen

Høringsnotat vedr. kystsikring ved Gl. Skagen Høringsnotat vedr. kystsikring ved Gl. Skagen 1. Ejer af Søkongevej 1 Dok.nr. 4796/15 Indkomne bemærkninger Borgeren udtaler, at der ikke er sket væsentlige ændringer af kyststrækningen ved Trip Trap huset

Læs mere

10. december 2012. Møde om kystbeskyttelse ved Gl. Strandvej, Humlebæk. Velkommen til møde om kystbeskyttelse ved Gl. Strandvej i Humlebæk

10. december 2012. Møde om kystbeskyttelse ved Gl. Strandvej, Humlebæk. Velkommen til møde om kystbeskyttelse ved Gl. Strandvej i Humlebæk Velkommen til møde om kystbeskyttelse ved Gl. Strandvej i Humlebæk Dagsorden Velkomst Formål og rammerne for mødet v/ Christian Ibsen, Plan og Klimachef Hvordan ser fremtiden ud og hvad har vi af muligheder

Læs mere

Tilladelsen til sand- og ralfodring må ikke benyttes før der foreligger en afgørelse fra kommunen herom.

Tilladelsen til sand- og ralfodring må ikke benyttes før der foreligger en afgørelse fra kommunen herom. Jes Anker Mikkelsen og Marlene Füchsel Mikkelsen Almevej 6 2900 Hellerup Kystdirektoratet J.nr. 14/00228-40 Ref. Marianne Jakobsen 08-04-2015 Tilladelse til sand- og ralfodring ud for matr.nr. 4s og 4dk

Læs mere

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1 Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen Side 1 Program Velkommen og præsentation af program Grundejerforeningen for Gl. Skagen præsenterer baggrunden for deres ansøgning Sagens historik Kort om processen Hvordan

Læs mere

- Der er 2 selvstændige projekter på banen. Et omkring Roskilde Inderfjord og et omkring Jyllinge Nordmark.

- Der er 2 selvstændige projekter på banen. Et omkring Roskilde Inderfjord og et omkring Jyllinge Nordmark. Grontmij A/S Granskoven 8 2600 Glostrup att.: Dorthe Rømø Codex Advokater P/S Damhaven 5 B 7100 Vejle 5. maj 2014 Journalnr.:202925 Advokat: Mads Kobberø mko@codexlaw.dk Kystbeskyttelsesloven - kommunalfuldmagt

Læs mere

Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står:

Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står: Grundejerforeningen Nørlev Strand af 1986 v/ Christian Hartmass Sendt som E-mail Kystdirektoratet J.nr. 15/00839-23 Ref. Anni Lassen 20-11-2015 Afslag på ansøgning om lovliggørelse og påbud om fjernelse

Læs mere

Responsum. vedrørende kystbeskyttelse ved Vejlby Fed

Responsum. vedrørende kystbeskyttelse ved Vejlby Fed Responsum vedrørende kystbeskyttelse ved Vejlby Fed Jeg er blevet anmodet om at besvare de spørgsmål, som Digelaget Vejlby Fed har stillet Kystdirektoratet i brev af 4. marts 2009. Spørgsmålene er gengivet

Læs mere

KYSTBESKYTTELSE VED DYBESØ Sognegården 24. oktober 2016

KYSTBESKYTTELSE VED DYBESØ Sognegården 24. oktober 2016 Natur, Miljø og Trafik KYSTBESKYTTELSE VED DYBESØ Sognegården 24. oktober 2016 TID Emne Person Organisation Morten Egeskov 18:30 18:35 Velkommen formand for Miljø- og Klimaudvalget Byrådet 18:35 19:10

Læs mere

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring

Læs mere

Kystanalysen Konklusioner, udfordringer og løsningsmuligheder. Kommunemøde november 2016

Kystanalysen Konklusioner, udfordringer og løsningsmuligheder. Kommunemøde november 2016 Kystanalysen Konklusioner, udfordringer og løsningsmuligheder Kommunemøde november 2016 Baggrund Kystbeskyttelsen af de danske kyster er kommet i fokus de senere år især på grund af en række kraftige storme;

Læs mere

Afgørelse Teknik og Miljøudvalget har besluttet

Afgørelse Teknik og Miljøudvalget har besluttet AFGØRELSE I HENHOLD TIL KYSTBESKYTTELSESLOVEN - KYSTBESKYTTELSE I SAKSKØBING BYOMRÅDE 26-04-2016 Guldborgsund Kommune har den 21. januar 2015 modtaget en ansøgning fra Fællesrådet for Sakskøbing og omegn.

Læs mere

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at sand- og ralfodre, på de vilkår som fremgår nedenfor.

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at sand- og ralfodre, på de vilkår som fremgår nedenfor. Jørn Lynge Albertsen Kystdirektoratet J.nr. 15/00233-29 Ref. Sanne Fanøe Zimmer 20-01-2016 Ny tilladelse til kystbeskyttelse i form af sandfodring på Hedelyngen 28, matr. 4aa, Langø, Stubberup, Kerteminde

Læs mere

Du, O, har klaget over Kommunens afgørelse af den 11. november 2013 om renholdelsesordningen og vintervedligeholdelsesordningen A.

Du, O, har klaget over Kommunens afgørelse af den 11. november 2013 om renholdelsesordningen og vintervedligeholdelsesordningen A. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 18. februar 2014 13/24070-13 x x x KLAGE OVER UDGIFTSFORDELINGEN Du, O, har klaget over Kommunens afgørelse af den 11. november 2013 om renholdelsesordningen og

Læs mere

Kystsikring i Dalby Huse. Informationsmøde 12. marts 2017

Kystsikring i Dalby Huse. Informationsmøde 12. marts 2017 Kystsikring i Dalby Huse Informationsmøde 12. marts 2017 Informationsmøde Velkomst Formålet med mødet Fremlæggelse af skitseprojekt Nødvendige myndighedsansøgninger Information om partsfordeling Det videre

Læs mere

Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til lovforslaget: Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Erhverv.

Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til lovforslaget: Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Erhverv. Høringsnotat vedrørende Udkast til forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse Lovudkastet blev sendt i ekstern høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer m.v. den 26. september

Læs mere

Klagen til Miljøministeriet. Sagsnr. 01.05.15-K08-1-08 Cpr. Nr. Dato 30-4-2015 Navn Sagsbehandler Dorthe Brinck Lillelund. Miljøministeriets afgørelse

Klagen til Miljøministeriet. Sagsnr. 01.05.15-K08-1-08 Cpr. Nr. Dato 30-4-2015 Navn Sagsbehandler Dorthe Brinck Lillelund. Miljøministeriets afgørelse Sagsnr. 01.05.15-K08-1-08 Cpr. Nr. Dato 30-4-2015 Navn Sagsbehandler Dorthe Brinck Lillelund Miljøministeriets afgørelse Afgørelse i sag om klage over Kystdirektoratets afgørelse om tilladelse til bevarelse

Læs mere

Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK. nr. 15 af 8. januar 2016).

Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK. nr. 15 af 8. januar 2016). Boet efter Stig Hussted-Andersen v/ advokat Uffe Baller Strandvejen 94 8000 Århus C Kystdirektoratet J.nr. 12/00458-77 Ref. Lone Dupont 04-05-2016 Afslag på ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 8. februar 2013 12/06019 AFSLAG PÅ AFMÆRKNING PÅ PRIVAT FÆLLESVEJ I e-mail af 10. juni 2012 har Grundejerforeningen klaget over Kommunens afslag af 7. juni 2012

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 18. februar / Ivan Skaaning Hansen

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 18. februar / Ivan Skaaning Hansen DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 18. februar 2014 13/24070-13 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 Bodil og Co I/S v/bodil og Ole Andersen Farversmøllevej 135 6200 Aabenraa KLAGE OVER UDGIFTSFORDELINGEN

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. oktober 2014 J.nr.: NMK-33-02560 Ref.: NYNAP-NMKN AFGØRELSE i sag om Aabenraa Kommunes vedtagelse af Lokalplan nr. 70

Læs mere

Jeres argumenter I har klaget over to forhold, hvor I mener, at kommunen har overtrådt privatvejsloven.

Jeres argumenter I har klaget over to forhold, hvor I mener, at kommunen har overtrådt privatvejsloven. Dato 27. april 2016 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 16/04503-20 Side 1/5 Afgørelse af klage over fordeling af udgifter til vedligeholdelse af N.W. Gadesvej

Læs mere

I brev af 24. november 2014 har kommunen fremsendt udkast til, hvordan udgiftsfordelingen kan udformes for vedligeholdelsen af de forskellige veje.

I brev af 24. november 2014 har kommunen fremsendt udkast til, hvordan udgiftsfordelingen kan udformes for vedligeholdelsen af de forskellige veje. Dato 1. juli 2016 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 16/03024-11 Side 1/5 Vedligeholdelse af en række private fællesveje Jeres sagsnr.: H-860-41470 I brev

Læs mere

Afgørelse klage over udgiftsfordeling Kong Valdemars Vej kommunens sagsnr. 2015-1697

Afgørelse klage over udgiftsfordeling Kong Valdemars Vej kommunens sagsnr. 2015-1697 Dato 28. oktober 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 15/13243-6 Side 1/6 Afgørelse klage over udgiftsfordeling Kong Valdemars Vej kommunens sagsnr. 2015-1697

Læs mere

Sammenskrivning af lov om kystbeskyttelse

Sammenskrivning af lov om kystbeskyttelse Sammenskrivning af lov om kystbeskyttelse Dette er en uofficiel sammenskrivning af lov nr. 108 af 5. marts 1988 om kystbeskyttelse som ændret ved 96 i lov nr. 9 af 3. januar 1992 om naturbeskyttelse 1,

Læs mere

2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning.

2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning. 2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning. Resumé: Udtalt at Gribskov kommune hverken efter vandløbslovens regler eller efter kommunalfuldmagtsreglerne har hjemmel til at vedligeholde

Læs mere

Oversendelse af klager til Transportministeriet

Oversendelse af klager til Transportministeriet Til Transportministeren Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København H trm@trm.dk lb@trm.dk Teknik og Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 www.slagelse.dk Oversendelse af klager

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. august 2012 12/05281 VEJBELYSNING PÅ PRIVAT FÆLLESVEJ Vejdirektoratet har behandlet klagen fra klager over Kommunens afgørelse af 22. maj 2012 vedrørende betaling

Læs mere

Bade- og bådebroer Administrationsgrundlag

Bade- og bådebroer Administrationsgrundlag Miljø og Natur Bade- og bådebroer Administrationsgrundlag Bade- og bådebroer langs kysten Administrationsgrundlag, Slagelse Kommune Vedtaget af Udvalget for Miljø og Natur 26. februar 2009-1 - Indholdsfortegnelse

Læs mere

LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune

LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune På baggrund af henvendelser fra nogle medlems foreninger, besluttede forretningsudvalget at emnet Vore veje skulle være indledning til delegeretmødet i Landliggersammenslutningen

Læs mere

Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Sanne Fanøe Zimmer Ole Berntson

Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Sanne Fanøe Zimmer Ole Berntson Ole Berntson Kystdirektoratet J.nr. 16/01887-7 Ref. Sanne Fanøe Zimmer 31-05-2016 Afslag på ansøgning om en årlig flytning af sten fra strand til etablering af ralpude ved Kystskrænten på matr. nr. 64m,

Læs mere

Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand

Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand På vejene af Nørlev Strand grundejerforening af 1986 Grundejerforeningen Strandgården Grundejerforeningen

Læs mere

FORÅRSMØDE. Landliggersammenslutningen Grundejerforbundet

FORÅRSMØDE. Landliggersammenslutningen Grundejerforbundet FORÅRSMØDE 2013 Landliggersammenslutningen Grundejerforbundet Vedligeholdelse af veje i sommerhusområder Lov om private fællesveje Ikrafttræden: den 1. januar 2012 3. Reglerne i afsnit III (byreglerne)

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 3. september 2012 12/06521 BETALING FOR VEJBELYSNING Vejdirektoratet har behandlet din klage af 21. juni 2012, hvor du som formand for foreningen klager over Kommunens

Læs mere

Faktaark til kystkommunerne om overførsel af sommerhusområder i kystnærhedszonen til byzone

Faktaark til kystkommunerne om overførsel af sommerhusområder i kystnærhedszonen til byzone 15. juni 2017 Til landets kystkommuner Faktaark til kystkommunerne om overførsel af sommerhusområder i kystnærhedszonen til byzone 1. Indledning Med aftalen Danmark i bedre balance - bedre rammer for kommuner,

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Helsingør Kommunes afgørelse om endeligt at vedtage Planstrategi

AFGØRELSE i sag om Helsingør Kommunes afgørelse om endeligt at vedtage Planstrategi Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 9. august 2016 J.nr.: NMK-33-03545 KlageID: 94015 Ref.: CHUDE-NMKN AFGØRELSE i sag om Helsingør Kommunes afgørelse om endeligt

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. september 2012 12/03928 BETALING FOR VEJBELYSNING Vejdirektoratet har behandlet din klage af 18. april 2012 over Kommunens afgørelse af 10. april 2012 om overdragelse

Læs mere

Indsatsplanen set i et juridisk lys

Indsatsplanen set i et juridisk lys Indsatsplanen set i et juridisk lys Regelgrundlaget Den konkrete sagsbehandling Kursus om indsatsplanlægning til beskyttelse af drikkevandet den 20. august 2014 v/sten W. Laursen Områdeudpegning (VFL 11

Læs mere

Bent Reimers Gartnerstræde 1 2791 Dragør. Kystdirektoratet J.nr. 15/00040-14 Ref. Marianne Jakobsen 05-03-2015

Bent Reimers Gartnerstræde 1 2791 Dragør. Kystdirektoratet J.nr. 15/00040-14 Ref. Marianne Jakobsen 05-03-2015 Bent Reimers Gartnerstræde 1 2791 Dragør Kystdirektoratet J.nr. 15/00040-14 Ref. Marianne Jakobsen 05-03-2015 Fornyet vurdering - Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for matr.nr. 11ad Kelstrup By,

Læs mere

Fortolkning af lokalplanbestemmelse

Fortolkning af lokalplanbestemmelse Fortolkning af lokalplanbestemmelse Efter kommuneplanlovens 48 kan en kommunalbestyrelses afgørelser efter denne lov påklages til Planstyrelsen for så vidt angår retlige spørgsmål. Udtalt, at fortolkning

Læs mere

Du har anført, at dine klienter ikke benytter vejen og derfor ikke skal deltage i udgifterne til istandsættelsen,

Du har anført, at dine klienter ikke benytter vejen og derfor ikke skal deltage i udgifterne til istandsættelsen, Dato 14. oktober 2014 Dokument 14/09655 Side Afgørelse - klage over udgiftsfordeling til istandsættelse af del af S - jeres ref. 254294 kmd/ivb Du har ved brev af 4. juli 2014 på vegne af A klaget over

Læs mere

Grundejerforeningen Sunddraget v/ formand Magnus Schødt Svinget Thyholm. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Anni Lassen

Grundejerforeningen Sunddraget v/ formand Magnus Schødt Svinget Thyholm. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Anni Lassen Grundejerforeningen Sunddraget v/ formand Magnus Schødt Svinget 9 7790 Thyholm Kystdirektoratet J.nr. 14/00868-34 Ref. Anni Lassen 07-04-2016 Afslag på anmodning om forlængelse af forsøgsstrækning, Sunddraget

Læs mere

I din e-mail af 27. april 2011 har du klaget over Kommunens afslag af 31. marts 2011 på dispensation fra vejbyggelinje.

I din e-mail af 27. april 2011 har du klaget over Kommunens afslag af 31. marts 2011 på dispensation fra vejbyggelinje. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. oktober 2012 11/07286 AFSLAG PÅ DISPENSATION FRA VEJBYGGELINJE I din e-mail af 27. april 2011 har du klaget over Kommunens afslag af 31. marts 2011 på dispensation

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. februar 2013 11/16848 EGENBETALING AF VEJBELYSNING I brev af 26. oktober 2011 har grundejerforeningen klaget over Kommunens afgørelse af 29. september 2011 om

Læs mere

Miljøvenlig kystbeskyttelse Gl. Skagen

Miljøvenlig kystbeskyttelse Gl. Skagen Miljøvenlig kystbeskyttelse Gl. Skagen 1 Høfderne ved Gl. Skagen ligger generelt passive inde på stranden efter stranden blev trykudlignet igen efter en periode hvor rørene var rykket op. SIC Skagen Innovations

Læs mere

Hertil kommer, at du ønsker, at kommunen udsteder et påbud til Hyldebo Grundejerforening om at etablere en midlertidig adgang.

Hertil kommer, at du ønsker, at kommunen udsteder et påbud til Hyldebo Grundejerforening om at etablere en midlertidig adgang. Dato 17. maj 2016 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 16/02002-12 Side 1/5 Medd. klager, at afgør. er lovlig I brev af 5. februar 2016 har du på vegne af L

Læs mere

Slutteligt beder du Vejdirektoratet tage stilling til betalingsansvaret for vedligeholdelsen af vandafledningsbrønde mv.

Slutteligt beder du Vejdirektoratet tage stilling til betalingsansvaret for vedligeholdelsen af vandafledningsbrønde mv. Dato 24. november 2014 Sagsbehandler Bjarne Jess Vennike Mail bjv@vd.dk Telefon 72 44 30 22 Dokument 14/12186-16 Side 1/5 Afgørelse af klage over Gribskov Kommunes afgørelse om udgiftsfordeling ved istandsættelse

Læs mere

Kystbeskyttelsesprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn

Kystbeskyttelsesprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Kystbeskyttelsesprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn En Kap. 1A sag rejst af Fredensborg Kommune Ved Plan- og Klimachef Christian Peter Ibsen Fredensborg Kommune Sletten Havn Fredensborg Humlebæk Nivå

Læs mere

Varbjerg Strand Beskyttelse mod oversvømmelse

Varbjerg Strand Beskyttelse mod oversvømmelse Varbjerg Strand Beskyttelse mod oversvømmelse Peter Hyldegaard 6. marts 2016 1 Varbjerg Strand Beskyttelse mod oversvømmelse Lovgivning Proces for godkendelse Digelag Lånegaranti Holdning til projektet

Læs mere

BEK nr 874 af 02/09/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 4. december 2017

BEK nr 874 af 02/09/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 4. december 2017 BEK nr 874 af 02/09/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 4. december 2017 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Transportmin., Kystdirektoratet, j.nr. 06/02335 Senere ændringer

Læs mere

Etablering af stensætning kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009).

Etablering af stensætning kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009). Grundejerforeningen for Laveskov Villaby C/O Jan Severin Strandmarken 7 3050 Humlebæk Kystdirektoratet J.nr. 14/00501-46 Ref. Ilse Gräber 22-10-2015 Tilladelse til forlængelse stensætning ud for højvandsbeskyttelse,

Læs mere

Lov om kolonihaver og lov om ændring af lov om planlægning og jordkøbsloven

Lov om kolonihaver og lov om ændring af lov om planlægning og jordkøbsloven Side 1 af 5 Til kommunalbestyrelser og Hovedstadens Udviklingsråd samt til orientering til amtsråd DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN 6. Kontor J.nr. D 201-0003 Ref. Jo Den 20. juni 2001 Lov om kolonihaver

Læs mere

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at sandfodre, på de vilkår som fremgår nedenfor.

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at sandfodre, på de vilkår som fremgår nedenfor. Allan Winther-Rasmussen Ryesgade 9, Postboks 5097 8100 Århus C Kystdirektoratet J.nr. 15/00119-24 Ref. Henrik Junker Fogh 21-08-2015 Tilladelse til sandfodring på matr.nr. 9c Furreby By, Furreby beliggende

Læs mere

Anlæg af offentlige veje. Partner Hanne Mølbeck, Bech-Bruun

Anlæg af offentlige veje. Partner Hanne Mølbeck, Bech-Bruun 1 Anlæg af offentlige veje Partner Hanne Mølbeck, Bech-Bruun 2 Hvad handler dette om? Ikke om det Foto: Samvirke.dk og b.dk men om det! 3 Hvem skal betale? Hovedregel: Offentlige veje er en offentlig forpligtelse,

Læs mere

AFGØRELSE i sag om bebyggelse, som Ishøj Kommune har tilladt opført på ejendommen beliggende Torslundevej 133

AFGØRELSE i sag om bebyggelse, som Ishøj Kommune har tilladt opført på ejendommen beliggende Torslundevej 133 Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 19. december 2012 J.nr.: NMK-33-00697 Ref.: MJE AFGØRELSE i sag om bebyggelse, som Ishøj Kommune har tilladt opført på ejendommen

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune redegør i udtalelse af 23. juni 2014 for indholdet af aftalen.

Lyngby-Taarbæk Kommune redegør i udtalelse af 23. juni 2014 for indholdet af aftalen. Dato 7. november 2016 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon +45 7244 3119 Dokument 16/14172-2 Side 1/5 Lyngby-Taarbæk Kommunes serviceaftale vedrørende private fællesveje Statsforvaltningens

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende 1)

Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende 1) Bekendtgørelse nr. x af x 2013 Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende 1) I medfør af 3 i lov nr. 550 af 18. juni 2012 om frikommuner og 29 b-29 d, 29 l, stk. 2, 29 t, stk. 3, 29 v,

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. juni / x x x

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. juni / x x x DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. juni 2013 13/11032-5 x x x ISTANDSÆTTELSE AF PRIVAT FÆLLESVEJ Vejdirektoratet har behandlet klage af 20. maj 2013 fra klagerne, L vej 33. De har klaget over

Læs mere

M I L J Ø M I N I S T E R I E T

M I L J Ø M I N I S T E R I E T Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 245 Offentligt M I L J Ø M I N I S T E R I E T SKOV- OG NATURSTYRELSEN Landsplanområdet J.nr. SN 2001-0019/LP4-0003 Ref. MIC Sjette redegørelse om "lovovervågning"

Læs mere

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes beslutning af 6. november 2003 om tinglysning af tilslutningspligt

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes beslutning af 6. november 2003 om tinglysning af tilslutningspligt Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes beslutning af 6. november 2003 om tinglysning af tilslutningspligt De har ved brev af 9. april 2004 klaget til Energiklagenævnet

Læs mere

Der meddeles samtidig påbud om, at sten samt slæbested som allerede er udlagt, fjerens senest torsdag den 22. september 2016.

Der meddeles samtidig påbud om, at sten samt slæbested som allerede er udlagt, fjerens senest torsdag den 22. september 2016. Søren Reeh Langelinie 41 5230 Odense M Kystdirektoratet J.nr. 16/02095-17 Ref. Sanne Fanøe Zimmer 28-07-2016 Afslag på ansøgning om lovliggørelse af eksisterende kystbeskyttelse samt slæbested ud for matr.

Læs mere

at det tillige er tilsynets opfattelse, at en kommune skal ændre en praksis, der ikke har været lovlig.

at det tillige er tilsynets opfattelse, at en kommune skal ændre en praksis, der ikke har været lovlig. NOTAT Juridisk Afdeling er, af Teknisk Forvaltning, blevet bedt om en juridisk vurdering af spørgsmålet om betalingen af driften for gadebelysning på private fællesveje i Tønder Kommune. Det følger af

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. februar 2013 12/13320 AFVISNING AF KLAGE OG VEJLEDNING OM DOBBELTKOTELETBEN Vejdirektoratet har behandlet din forespørgsel af 15. november 2012. Du har henvendt

Læs mere

Afgørelse af klage over påbud om at istandsætte vejareal og fjerne genstande ud for Kjærstrupvej

Afgørelse af klage over påbud om at istandsætte vejareal og fjerne genstande ud for Kjærstrupvej Dato 28. maj 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon 7244 3065 Dokument 15/07286-9 Side 1/6 Afgørelse af klage over påbud om at istandsætte vejareal og fjerne genstande ud for Kjærstrupvej

Læs mere

243 af 05/ Lov om kystbeskyttelse (Kystbeskyttelsesloven)

243 af 05/ Lov om kystbeskyttelse (Kystbeskyttelsesloven) Side 1 af 11 LovText Teknisk Forvaltning Schultz Information Vis dokumenter sorteret efter emne Vis dokumenter sorteret alfabetisk efter titel Vis dokumenter sorteret efter år Vis nyeste dokumenter bogekomm

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 6. august 2012 12/05626 BET. FOR VEJBELYS. Vejdirektoratet har behandlet din klage af 29. maj 2012 over Kommunens afgørelse af 22. maj 2012 vedrørende betaling

Læs mere

Vejdirektoratets afgørelse på klage over Slagelse kommunes afgørelse om nedlæggelse af den private fællesvej Stenten.

Vejdirektoratets afgørelse på klage over Slagelse kommunes afgørelse om nedlæggelse af den private fællesvej Stenten. Dato 7. december 2015 Sagsbehandler Freshta Amiri Mail fam@vd.dk Telefon +45 7244 3038 Dokument 15/13101-12 Side 1/5 Vejdirektoratets afgørelse på klage over Slagelse kommunes afgørelse om nedlæggelse

Læs mere

HENSTAND MED BETALING AF TILSLUT- NINGSBIDRAG

HENSTAND MED BETALING AF TILSLUT- NINGSBIDRAG Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 163050 HENSTAND MED BETALING AF TILSLUT- NINGSBIDRAG 1. INDLEDNING OG BAGGRUND Miljø- og Teknikudvalget i Assens Kommune

Læs mere

2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelse eller ændringer af det godkendte anlæg.

2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelse eller ændringer af det godkendte anlæg. Klitgårdens Grundejerforening v/ Birgit Lund Brogårdsvej 33 2820 Gentofte Dato: 06-08-2013 Dokumentnr. 12/00451-96 Sagsbehandler: Anne Binderup Sørensen Direkte tlf.nr.: 91 33 84 22 Deres reference: Tilladelse

Læs mere

BYGGESAGSBEHANDLING PÅ KYSTVEJEN

BYGGESAGSBEHANDLING PÅ KYSTVEJEN Horten Advokat Henriette Soja Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 167649 BYGGESAGSBEHANDLING PÅ KYSTVEJEN 1. OPDRAG Stevns Kommune har bedt Horten om at vurdere,

Læs mere

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014. Til: [XXX] Horsens Kommune [XXX] Horsens Varmeværk A.m.b.a. Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785

Læs mere

2. Grundejerforeningen påtager sig at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.

2. Grundejerforeningen påtager sig at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand. Langøhuse Grundejerforening v/ole Simmelholt Mariavænget 41 5260 Odense S Kystdirektoratet J.nr. 14/00652-17 Ref. Anni Lassen 12-05-2015 Tilladelse til kystbeskyttelse i form af dige og spunsvæg gennem

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Assens Kommunes tilladelse til terrænregulering på Lillehøj 30, Haarby

AFGØRELSE i sag om Assens Kommunes tilladelse til terrænregulering på Lillehøj 30, Haarby Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 30. september 2014 J.nr.: NMK-33-02251 Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om Assens Kommunes tilladelse til terrænregulering på

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelse

Bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelse LBK nr 267 af 11/03/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 1. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Transportmin., j.nr. 360-3 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1520 af

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kystbeskyttelse

Forslag. Lov om ændring af lov om kystbeskyttelse Forslag til Lov om ændring af lov om kystbeskyttelse (Ændring af formålet med kystbeskyttelse m.v.) I lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 78 af 19. januar 2017, foretages følgende ændringer:

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. september 2012 11/06546 ISTANDSÆTTELSE AF PRIVAT FÆLLESVEJ Vejdirektoratet henviser til korrespondance vedrørende din klage af 12. april 2011 over Kommunens

Læs mere

Afgørelse i sagen om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til opførelse af et sommerhus ved Dyndby Strand i Odder Kommune

Afgørelse i sagen om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til opførelse af et sommerhus ved Dyndby Strand i Odder Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk J.nr.: 03-132/700-0009 kpa Afgørelse i sagen om dispensation

Læs mere

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 17. september 2008 NKN-33-01466 sni Afgørelse i sagen om lokalplan

Læs mere

Vibeke og Boye Kjær-Jensen og Birte og Fini Peulicke Villingebæk Strandvej Dronningmølle

Vibeke og Boye Kjær-Jensen og Birte og Fini Peulicke Villingebæk Strandvej Dronningmølle Vibeke og Boye Kjær-Jensen og Birte og Fini Peulicke Villingebæk Strandvej 536 3120 Dronningmølle Kystdirektoratet J.nr. 14/00117-36 Ref. Marianne Jakobsen 24-10-2014 Afslag på ansøgning om tilladelse

Læs mere

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013 2013-21 Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne En far klagede på vegne af sin voksne søn, som han også var værge for, over, at et kommunalt bo-

Læs mere

Kystdirektoratet kan meddele påbud om at fjerne kystbeskyttelsesanlæg, jf. 19 a, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet kan meddele påbud om at fjerne kystbeskyttelsesanlæg, jf. 19 a, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven. Jens Poulsen Hellehuse 33 4174 Jystrup Midtsjælland Kystdirektoratet J.nr. 14/00168-46 Ref. Ilse Gräber 27-04-2015 Afslag på ansøgning og påbud om fjernelse af forstærket kystbeskyttelse ud for matr. nr.

Læs mere

Klage over Sundsøre Kommunes afgørelse af 23. februar 2006 om forblivelsespligt for ejendomme tilsluttet fjernvarmenettet på Fur, Fur Kraftvarmeværk

Klage over Sundsøre Kommunes afgørelse af 23. februar 2006 om forblivelsespligt for ejendomme tilsluttet fjernvarmenettet på Fur, Fur Kraftvarmeværk Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Klage over Sundsøre Kommunes afgørelse af 23. februar 2006 om forblivelsespligt for ejendomme tilsluttet fjernvarmenettet på Fur, Fur Kraftvarmeværk a.m.b.a.

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Omkostningsgodtgørelse udgifter til sagkyndig bistand ydet efter, at der er truffet afgørelse i klageinstansen Højesterets dom af 10/10 2013, jf. nr. 350/2011, jf. tidligere SKM2011.827.ØLR Af advokat

Læs mere

Afgørelse klage over Energistyrelsens afgørelse om forundersøgelsestilladelse for etablering af en havvindmøllepark i Jammerland Bugt

Afgørelse klage over Energistyrelsens afgørelse om forundersøgelsestilladelse for etablering af en havvindmøllepark i Jammerland Bugt Til: [XXX] European Energy A/S og Jammerland Bay Nearshore A/S Energistyrelsen Fremsendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København

Læs mere