Skrivebord på 26. etage

Transkript

1 Unicef Af Sofie Rud Skrivebord på 26. etage Efter 23 år på Københavns Universitet har Ingrid Leth skiftet Institut for Klinisk Psykologi ud med en skyskraber i New York. De næste par år arbejder hun fra Unicefs hovedkvarter for seksuelt udnyttede børn, mishandlede børn og handicappede børn. Ingrid Leth har lært at gå over for rødt. Det er man bare nødt til i New York. Dels for at skjule sin status som udlænding og potentielt offer for en tasketyv, dels for at nå, hvad man skal. Denne fredag skal Ingrid Leth nå fra Unicefs bygning på 3. avenue til FN-bygningen, UN-Plaza, på First Avenue for at holde oplæg for en gruppe amerikanske studerende om Unicef. Hun er sent på den, formiddagens møde i Den Internationale Arbejdsgruppe om Handicappede og Udvikling trak ud, og de halvrøde lys bliver tilbagelagt i let løb. Sådan kan en almindelig fredag se ud for den danske psykolog, der i over 20 år har arbejdet med seksuelt misbrug af børn i Danmark, både som forsker, underviser og behandler. Siden juli måned og de næste tre år er indsatsen for de udnyttede børn flyttet til en anden verdensdel og et ganske andet arbejdsmiljø i Unicefs hovedkvarter i New York. Hovedvægten ligger på indsatsen for seksuelt udnyttede børn, altså børneprostitution og såkaldt trafficking et begreb, der betegner en moderne form for slavehandel, hvor børn og unge bliver eksporteret fra deres hjem til tættere befolkede områder for at være sex-arbejdere. Det er blandt andet udbredt i Nepal og Thai-

2 Efter mere end 20 år med fingrene i konkrete sager om pædofili og incest er Ingrid Leths arbejdsopgaver nu blevet mere politiske og overordnede land. Ud over de seksuelt udnyttede har Ingrid Leth også handicappede og mishandlede børn som sit ansvarsområde. Hovedparten af sin arbejdstid bruger hun på kontoret i New York. Opgaven er blandt andet at være med til at udvikle Unicefs politik på området, at sætte relevante udviklingsprogrammer i gang og koordinere dem. Efter verdenskonferencen om seksuel udnyttelse af børn i Stockholm i 1996 er der brug at følge op på de beslutninger, der blev truffet der, hvis de skal føres ud i livet. I nær fremtid forestår planlægningen af den næste verdenskonference om emnet. En anden afgørende del af Ingrid Leths arbejde består i at skabe opmærksomhed om og advokere for indsatsen mod seksuel udnyttelse af børn. Men til jobbet hører også mere embedsmandsprægede opgaver, som at skrive taler til og briefe Unicefs øverste chef Carol Bellamy, når hun skal tale eller deltage i arrangementer, der omfatter Ingrids Leths specialer. Ingrid Leth rejser også selv til konferencer over hele verden, ofte for at knytte kontakter og skabe et netværk, som kan bruges i kommende opgaver. Anderledes vilkår - Unicef er en meget politisk organisation. Det drejer sig om at skabe politisk bevægelse. Jeg bruger i høj grad min faglige viden, men på et meget mere overordnet niveau, siger Ingrid Leth, der efter tre år som institutleder på Institut for Kliniks Psykologi ved Københavns Universitet har en administrativ og organisatorisk erfaring at trække på. Efter mere end 20 år med fingrene i konkrete sager om pædofili og incest er Ingrid Leths arbejdsopgaver nu blevet mere politiske og overordnede. Målet er blandt andet at påvirke regeringer verden over til at gøre en indsats for at overholde den børnekonvention, som de selv har skrevet under på. Derfor er tiden på de bonede gulve, hvor Ingrid Leth knytter kontakter og bygger sit netværk op, en særdeles vigtig del af arbejdet. Unicef er FN s børnefond, en 50 år gammel organisation, der indtil for nylig har været meget lægestyret og medicinsk præget. Hovedvægten lå i de første mange år på børns fysiske helbred, især gennem vaccinationsprogrammer. Men for ti år siden blev børnekonventionen skabt med en række nedskrevne rettigheder for børn, der rækker langt ud over det fysiske helbred og hygiejnen. Det betød, at Unicef måtte sætte ind på andre punkter end de lægelige, og derfor har organisationen behov for blandt andet folk med Ingrid Leths baggrund som psykolog. Også selv om hverdagen handler ligeså meget om politik som om psykologi og behandling. - Det er jo ikke her, man tager sin store Unicef-kappe på og flyver ud i verden for at redde børn. Det er en mere indirekte måde at arbejde på og noget helt andet i forhold til, hvad jeg har lavet indtil nu. I Unicefs hovedkvarter laver vi ikke behandling, men jeg vurderer forslag til udviklingsprogrammer, som bliver forelagt fra forskellige Unicef-centre over hele verden, forklarer Ingrid Leth. Udviklingsprogrammerne omfatter ikke alene forslag til rehabilitering af børnene, men i lige så høj grad bud på forebyggelse. Det kan for eksempel dreje sig om at skaffe uddannelse og arbejde til de unge. Den faglige baggrund som forsker indefor incest og pædofili sætter Ingrid Leth i stand til at se klart på et problem, som ofte for folk til at lade følelserne løbe af med sig. - Når det drejer sig om seksuelt udnyttede børn, er luften tyk af forskellige bud på, hvor mange det drejer sig om. Men man kan kun bruge tal, der 4 Nr

3 er baseret på gennemsigtige estimater, for vi har ingen konkrete tal. Nogle NGO ere (græsrodsbevægelser, red.), er meget ivrige efter at gøre det til et stort problem, der omfatter millioner af børn. - Med min baggrund er jeg meget påpasselig med at bruge så store tal. Det er umuligt at måle, især når det er børn. Der er en glidende overgang og forskellige opfattelser af, hvad der er børneprostitution, og hvad der er prostitution af voksne, afhængigt af hvor i verden man er. Men der er ingen tvivl om, at der er en stor opgave at tage fat på. Prostitution for børn er et meget meget kedeligt karrierevalg, som jo ikke er et reelt valg, siger Ingrid Leth, der ofte må rette to andre misforståelser om seksuelt misbrug af børn. Nemlig, at det kun går ud over piger og at seksuelt krænkede børn selv bliver krænkere. - Det er udbredt opfattelse, som jeg også selv har haft, men der er altså ingen videnskabelig dokumentation for det, siger hun. Vanskeligt at måle Selv om kontoret ligger på 26 etage, har Ingrid Leth stadig begge ben på jorden, når det kommer til ambitionerne for, hvor meget og hvor hurtigt hun kan forvente sig konkrete resultater af sin indsats i en stor organisation som Unicef. - Målet for mit arbejde de næste par år er blandt andet, at der kommer en bedre faglig viden hos de mennesker, der beskæftiger sig med problemet. Når det drejer sig om seksuelt misbrugte børn, kommer personalets egne holdninger eller deres egen forståelse af, hvordan disse børn og unge reagerer, til at spille en stor rolle. Ude omkring på Unicefs centre siger de ansatte selv, at de mangler konkret viden. Derfor behandler de de seksuelt misbrugte børn, som om det var en anden gruppe børn, der har brug for noget andet. Det er jo ikke det samme, der skal til hos børn, hvis forældre er døde af AIDS eller dræbt i krig, påpeger Ingrid Leth. Kunne man forestille sig et mål, der lød, at om et antal år så er andelen af børn, der bliver udnyttet seksuelt, reduceret med et bestemt antal? - Det ville være et mål, som Unicefs ledelse kunne opstille. Men det er svært at gøre, når det drejer sig om børn udsat for seksuelle overgreb. Det er straks nemmere, når det drejer sig om at tælle, hvor mange man har vaccineret eller måle dødeligheden blandt spædbørn. Det, vi kan måle på, er for eksempel, hvor mange lande, der har indført en lovgivning, der virker. For en ting er at indføre lovgivning, noget andet er, om den bliver håndhævet af politi og retsvæsen, forklarer Ingrid Leth. Virkeligheden er altså, at det går langsomt, når en stor organisation som Unicef skal opnå resultater. Til gengæld sker det på højeste niveau, ofte på regeringsplan, når det sker, lyder vurderingen fra den danske psy- Nr

4 kolog. Og selv om det ind imellem er utroligt bureaukratisk og hæmmet af politisk korrekthed, så må man spørge sig selv, hvad alternativet er. - Jeg var i Cambodia for at deltage i søsættelsen af regeringens nationale femårsplan for bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn. Cambodia har altså sat sig et mål nu. Så kan man altid kan sige: ja, hvad kommer det børnene til gode. Men nu er der en plan, som regeringen har vedtaget at følge. Det ville ikke være sket, hvis ikke Unicef havde været på banen. Så dette aktstykke kommer faktisk de enkelte børn til gode, der er udsat for disse overgreb. - Unicef arbejder altså meget strukturelt og overordnet, og det er langt fra det, jeg kommer fra, hvor jeg selv har arbejdet med og behandlet de enkelte børn, siger Ingrid Leth. Østeuropas børn Er det ikke svært at arbejde på en måde, hvor man ikke gør noget nu og her for at stoppe overgrebene på det enkelte barn? - Jo, men det hænger meget sammen med traditionerne i de enkelte lande. Ofte er det en stor social bevægelse, der skal mobiliseres. Det kan man ikke gøre fra den ene dag til den anden. Nogen vil så spørge, hvorfor danskerne ikke bare laver deres egne små projekter, giver direkte støtte og lader de lokale udføre det uden i øvrigt at kunne vide, om de bagefter går hjem og banker deres koner eller lader deres børn arbejde, lyder svaret, som ikke skal opfattes som blind overgivelse til den politiske måde at arbejde på i Unicef. I andre af Ingrid Leths opgaver møder hun ofte dilemmaet mellem pragmatisk problemløsning og politisk korrekthed. Blandt andet når talen falder på de mange elendige institutioner for handicappede i Østeuropa. Her er forholdene for handicappede børn stadig helt uacceptable, og meget kunne gøres for at forbedre disse institutioner og børnenes forhold. Problemet er bare, at de handicappedes interesseorganisationer i meget høj grad er officielle modstanderne af institutioner. Deres grundlæggende holdning er, at det omgivende samfund må indrette sig på en måde, der gør, at de handicappede kan være der. Derfor vil disse organisationer slet ikke diskutere forbedringer af institutionerne i de arbejdsgrupper, som Ingrid Leth deltager i. Holdningen er slet og ret, at institutioner skal nedlægges. - Hvis jeg får nogen som helst ind- 6 Nr

5 flydelse, så skal der stilles meget mere nuancerede krav. Det er klart, at det ikke er godt nok at lufte ud og male gult på væggene i et børnehjem i Rumænien. Men det holder ikke i længden bare at nedlægge institutioner, uden at der er et professionelt alternativ, siger Ingrid Leth. Hastig udvikling Indsatsen over for det, der i Unicefterminologi hedder child abuse, overgreb og mishandling af børn, primært på institutioner i Østeuropa og skoler i Afrika, er i sin spæde begyndelse. - Det er forholdsvist nyt, at man overhovedet interesserer sig for, hvad der foregår på institutioner for eksempel i det tidligere Sovjet. Hvis man skal opstille et mål for mit arbejde på dette område, er det først og fremmest at få gjort landene interesseret i det, at få dem sat på sporet og åbnet deres øjne for, at der virkelig er en opgave her, forklarer Ingrid Leth. Det kan virke grotesk, at der skal en dansk psykolog fra en international organisation til at få lande verden over til at behandle deres egne børn ordentligt. Men ifølge Ingrid Leth er det et spørgsmål udvikling. En udvikling, som Europa først for nylig har gennemgået. Indsatsen i de mindre udviklede lande handler dybest set om at sætte tempoet for udviklingen op og ændre på århundredgamle kulturtraditioner. - Det kan forekomme meget dramatisk, at vi synes, de lande skal gennemgå en udvikling på tyve år, som vi andre har været flere hundrede år om. Men det sker jo disse lande hopper jo fra feudaltiden og direkte ud i den teknologiske tidsalder. Med det følger massevis af kultursammenstød, ting der ikke passer sammen, ulykker og kriser. Grunden til, at Unicef blander sig, er, at der i disse udviklingslande er progressive kræfter, som gerne vil med i det gode selskab. Derfor de har underskrevet børnekonventionen, og derfor skal vi holde dem fast på at overholde den, siger Ingrid Leth. Hvis der skulle være tilfælde af børn med særlig behov for hjælp 26 etager under Ingrid Leths kontor, bliver det ikke en opgave for hende. USA selv har nemlig ikke underskrevet FN s børnekonvention som det eneste land sammen med Somalia. Sofie Rud er journalist Nr